1. Retorik som tilpasning og konstruktion,
Christina Pontoppidan, cand mag.
Ekstern lektor i retorik på KU & CBS
Jonas Gabrielsen, ph.d.
Lektor i retorisk kommunikation, RUC
1
og som skrift og tale
– fire forskellige aspekter af retorisk formidling
ATU, den 20. august, 2014
4. Eftermiddagens program
• Det retoriske situationsbegreb – og kravet om
tilpasning
• Sproglig konstruktion – og forståelsen af, at sproget
former vores forståelse af verden
• Skriftlighedens karakteristika
• Mundtlighedens karakteristika
4
5. Er dette god retorik?
JEG ER ET STORT spørgsmålstegn og undrer mig grænseløst. Hvorfor i
himlens navn vil Linda Kristiansen, som er radikal folketingskandidat, stille
op og spille prostitueret i en video på hjemmesiden
www.sexarbejderkarriere.dk.
Linda Kristiansen fortæller i videoen, at hun altid har elsket at gå i frækt
undertøj, og at hun nu kan købe en masse, fordi det jo er en
arbejdssituation! Det er jo en investering! Øhh ? Jeg forstår, at Linda-pigen
situationstilpasset
er
God retorik prøver at fortælle omverdenen, at der er uendeligt mange fordele,
såkaldte frynsegoder, ved at være prostitueret.
Hold kæft, en gang bullshit at lukke ud, søde Linda Kristiansen.
Jeg har så meget lyst til at tage din buttede krop i mine arme, pille
kontormus-brillerne af dig og hviske dig i øret, at du er så himmelråbende
naiv, at det grænser til decideret ubegavelse.
HJEMMESIDEN www.sexarbejderkarriere.dk er lavet til en flok
sexarbejdende kvinder, der kæmper med arme og ben for at beholde bare
et minimum af selvrespekt. Der er ikke nogen lykkelig luder – fat det,
Linda.
6. Retorik er situationel
Det græske begreb kairos:
At sige det rigtige på det
rigtige tidspunkt
8. Situationen styrer
retorikken!
”Vi er nødt til at forstå at
den enkelte diskurs opstår
fordi nogle bestemte forhold
eller en bestemt situation
indbyder til at der siges
”Vi er nødt til at forstå at
den enkelte diskurs opstår
fordi nogle bestemte forhold
eller en bestemt situation
indbyder til at der siges
noget.”
noget.”
Situation Retorik
9. Situationen styrer
retorikken!
Den retoriske situation
inviterer, dikterer,
indsnævrer, forpligter,
påkræver, kontrollerer,
afgrænser, fremtvinger,
nødvendiggør, at der
skal være en retorisk
respons, og hvad den
skal indeholde.
10. Den retoriske situations elementer
Det påtrængende problem
(exigence). Anledningen til at
man taler. Skal kunne løses
ved hjælp af retorik.
Publikum (audience). Skal
være mediators of change.
Tvingende omstændigheder
(constraints). Skal være
relateret til det retoriske
problem.
12. En passende respons?
25. juli 2011. Norges statsminister Jens Stoltenberg holder
mindetale i Oslo Domkirke to dage efter massakren på Utøya,
hvor 71 mennesker blev dræbt af Anders Behring Breivik.
Hvad er den retoriske
situation?
•Problem
•Publikum
•Omstændigheder
Hvad kræver
situationen af ham?
Hvad vil være en
passende respons?
Talens indhold
Talens sprog
Talens
fremførsel
14. Richard E. Vatz
”Myten om den retoriske situation”
”retorik er situationel”, vs. ”situationer er retoriske”
”situationen inviterer en ytring” – vs. ”en ytring inviterer
situationen”
”situationer kontrollerer den retoriske respons” vs. ”retorik
kontrollerer den situationelle respons”
”retorisk diskurs får sine egenskaber fra situationen” vs.
”situationen får sine egenskaber fra den retoriske diskurs”
14
17. Vatz’ to niveauer til at analysere
‘skabelse’ :
Udvælgelsen af hvilke fakta der
er centrale
Navngivelsen af disse fakta
17
18. Krise/
international
krise
Integration/”
Islamisme”
Betalingsring/
trængselsring
Et dansk eksempel:
valkampen 2011
Skattehop/
skattestop
Etc.
Etc.
19. Stoltenberg igen!
Hvad fokuserer
Stoltenberg på? Hvad er
med? Og hvad er
udeladt?
Hvilke ord benytter
han? Gives der lige så
oplagte alternativer, der
trækker forståelsen af
situationen i en anden
retning?
21. Retorik bevæger sig altid i kontinuummet
mellem to yderpunkter:
Tilpasning
Fitting
response
Kontekst
Konstruktion
‘Skabelse’
Intention
Retorik og
kommunikation
26. Skriften er ensom
JEG ER ET STORT spørgsmålstegn og undrer mig grænseløst. Hvorfor i
himlens navn vil Linda Kristiansen, som er radikal folketingskandidat, stille
op og spille prostitueret i en video på hjemmesiden
www.sexarbejderkarriere.dk.
Linda Kristiansen fortæller i videoen, at hun altid har elsket at gå i frækt
undertøj, og at hun nu kan købe en masse, fordi det jo er en
arbejdssituation! Det er jo en investering! Øhh ? Jeg forstår, at Linda-pigen
prøver at fortælle omverdenen, at der er uendeligt mange fordele,
såkaldte frynsegoder, ved at være prostitueret.
Hold kæft, en gang bullshit at lukke ud, søde Linda Kristiansen.
Jeg har så meget lyst til at tage din buttede krop i mine arme, pille
kontormus-brillerne af dig og hviske dig i øret, at du er så himmelråbende
naiv, at det grænser til decideret ubegavelse.
HJEMMESIDEN www.sexarbejderkarriere.dk er lavet til en flok
sexarbejdende kvinder, der kæmper med arme og ben for at beholde bare
et minimum af selvrespekt. Der er ikke nogen lykkelig luder – fat det,
Linda.
27. Skriften er ensom
FDM Forsikring A/S, Bauta Forsikring A/S og Runa
Forsikring A/S har ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at
overdrage selskabernes forsikringsbestande til
Genforsikringsaktieselskabet Virke som led i en fusion
mellem selskaberne med Genforsikringsaktieselskabet Virke
som det fortsættende selskab under navnet LB Forsikring
A/S.
(Redegørelse fra Finanstilsynet)
29. Bryd ensomheden –
inddrag læseren
Bliv dus med din læser
»Spørg ikke hvad din læser kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din læser.« Mange
fagpersoner, både i det private og det offentlige erhvervsliv, har det anstrengt med at
skrive. De oplever arbejdet med en tekst som svært og uoverskueligt, og det kan resultere
i en krampagtig skriveproces, der igen resulterer i, at man mister lysten til at skrive. Det
skal der laves om på! I Gør teksten klar guider retoriker Christina Pontoppidan skribenter
og andre faglige formidlere til at rydde op i sproget og skrive klart.
Vi vil lære at skrive!
Sådan lyder det fra mange studerende. Men hvem har egentlig ansvaret, når de unge skal lære at
skrive? I gymnasiet er det en forudsætning, at eleverne kan skrive klart og fokuseret, og på
universiteterne forventes det, at de studerende har lært skrivekunstens færdigheder i gymnasiet.
Resultatet bliver derefter, og mange studerende mangler simpelthen de helt basale
skriveredskaber, når de begiver sig i kast med opgaver. Men ikke mere! Med bogen Gør teksten
klar tager Christina Pontoppidan kampen op, når hun systematisk guider de studerende gennem
skriftens vilkår, tekstens formål, afsnit, sætninger, ord og skriveprocessens faser. Det er bare at
gå i gang!
Bliv ekspert i opgaveskrivning!
Hvem husker ikke de grimme røde streger, der hånligt dansede ned ad siderne på din
danske stil i gymnasiet? Og hvad med din første aflevering på universitetet? Hvordan gik
den? Mange studerende er aldrig blevet undervist i opgaveskrivning, og det kan derfor
være svært at leve op til underviserens standard for klart sprog, komposition og pointering.
Men fortvivl ikke! Med bogen Gør teksten klar af Christina Pontoppidan, er du allerede en
kuglepenslængde videre til at blive en god formidler og opgaveskriver.
32. Skriften er fastholdt
At der er denne forskel skyldes i høj grad, at skriften foreviges
på papiret. Det betyder for det første, at vi kan vende tilbage til
den. Sidder man med en skreven læse den igen og igen. Er der bladre frem og tilbage, og er forstår, Ingen kan man stoppe op, fremdrift
tekst, har man mulighed for at
passager, der glipper, kan man
der sammenhænge, man ikke
tænke og så læse videre. Ganske
anderledes forholder det sig med talen. Her har man kun én
chance. Når talen er holdt er den holdt. Var der noget, man ikke
fangede, er det bare ærgerligt. Var der noget man ikke hørte,
hørte man det ganske enkelt ikke. Der er ingen mulighed for at
genhøre, eller at gå frem og tilbage i teksten, og stopper man
op og tænker, mister man noget andet. Med skriften har man
altså altid en mulighed for en næste gang; med talen har man
kun her og nu.
33. Skriften er fastholdt
11 sætninger
reduceret til
4 i bogen
At der er denne forskel skyldes i høj grad, at skriften foreviges
på papiret. Det betyder for det første, at vi kan vende tilbage til
den. Sidder man med en skreven tekst, har man mulighed for at
læse den igen og igen. Er der passager, der glipper, kan man
bladre frem og tilbage, og er der sammenhænge, man ikke
forstår, kan man stoppe op, tænke og så læse videre. Ganske
anderledes forholder det sig med talen. Her har man kun én
chance. Når talen er holdt er den holdt. Var der noget, man ikke
fangede, er det bare ærgerligt. Var der noget man ikke hørte,
hørte man det ganske enkelt ikke. Der er ingen mulighed for at
genhøre, eller at gå frem og tilbage i teksten, og stopper man
op og tænker, mister man noget andet. Med skriften har man
altså altid en mulighed for en næste gang; med talen har man
kun her og nu.
36. Et eksempel på skriftens begrænsninger! Og
på hvad man ikke kan bruge skrift til!
Erwin Neutzsky-Wulff
37. • At kunne tale uden manus
• At kunne fange publikum
• Ikke at være nervøs
• Bruge kropssproget godt
38. • At kunne tale uden manus
• At kunne fange publikum
• Ikke at være nervøs
• Bruge kropssproget godt
• Mundtlig logik
• Mundtligt stof
• Mundtlig sprog
43. Tale
Mundtlig stof
Tekst
• Mundtlighed kræver simplicitet
• Få informationer
• Mange eksempler og fortællinger
44. Dybde frem for bredde –
skriftligt fokus
EU
Økonomi
Miljø
Socialpolitik
Demokrati
45. Dybde frem for bredde –
mundtligt fokus
EU
Økonomi
Miljø
Socialpoli
tik
Demokrati
Konkret
eksempel
Konkret
eksempel
46. Mundtligt sprog
Tale
Tekst
Øko-bil co2-reducerende køretøj
Min lækre lille Min Dell Latitude E6410
Mac... med Intel® CoreTM i5-
520M processer og turbo
boost Technology.
• Sproget skal være simpelt
• Simple ord
• korte sætninger
47. Fra teori til workshops
– hvorfor?
Det er en personlig kompetence!
Det er en Studie & erhvervskompetence!
Det er en demokratisk kompetence!
Notes de l'éditeur
”Om noget er god eller dårlig retorik, kan kun vurderes i forhold til den konkrete situation.” Talens magt, s. 14.
”Hvad der er god retorik, afhænger altid af situationen, og det giver ikke mening at tale om retorik løsrevet fra den situation, den finder sted i.” Talens magt, s. 43.
Redskabet.
Fra emne til formål. Realistisk ift. Omstændigheder og tilhørere.
Stjernen: hænger internt sammen.
Et element ændret – skift ud.
Ikke vurdere kvalitet uden. Ikke skrive uden.
Søndags-politiken eller presseklip. Situationer, hvor ord gør en forskel.
Firkantet, men vigtig pointe. Der er en grund. Ikke bare udfylde taletid. Opnå
Situation vække talen. Indsnævrer. I starter med at kigge på situationen.
Redskabet.
Fra emne til formål. Realistisk ift. Omstændigheder og tilhørere.
Stjernen: hænger internt sammen.
Et element ændret – skift ud.
Redskabet.
Fra emne til formål. Realistisk ift. Omstændigheder og tilhørere.
Stjernen: hænger internt sammen.
Et element ændret – skift ud.
