1. FEMINA.DK 35/201536
KAN MAN
KOMME VIDERE
EFTER UTROSKAB?
Når et parforhold rammes af utroskab, er det altid en krise. Hvordan
skal du takle det, hvis du er blevet bedraget eller fristet og har
svigtet din partner? Vi har mødt Diana, der opdagede sin mands
utroskab efter 20 år sammen, og Lærke, der var utro kort efter sit
bryllup. De kom begge videre på hver deres måde.
AF CHRISTINA FABRIN · FOTO: CLAUS BOESEN
Sådan tænkte Diana Jensen, da hendes
samlever indrømmede utroskab. Han for-
sikrede hende dog om, at der intet var galt
med hende. Men hvorfor så en affære?
H
an var sådan en usleben
diamant. En varmblodig
argentinsk mand, der var
drevet af lyst og impuls og
stor kærlighed til mig, og som alle i min
omgangskreds og familie elskede. Men
jeg burde nok have anet, at hans impuls-
styring kunne få negativ betydning, siger
Diana Tina Jensen.
Diana møder ”Nicolás”, da de er 19 og 21
år, og det er overvældende kærlighed ved
første blik.
– Vi lever et spændende liv, rejser på kul-
turelle byferier, sydpå om sommeren og
længerevarende ture til Argentina om vin-
teren. Hjemme pakker vi ofte en pinickurv
og drøner af sted ud i det blå. Vi forkæler
og overrasker hinanden, fortæller Diana.
Ikke én eneste gang i løbet af de første
19 år har hun mistanke om, at han ikke vil
hende. De forsøger endda også en rum tid
at få børn og når til fertilitetsbehandling.
– Og det er midt i den proces, jeg får en
dårlig fornemmelse, siger hun.
”Nicolás” er fraværende og virker irriteret
overhende.Ermegetvækhjemmefra.Men
hannægterutroskab.Endagglemmerhan
at logge ud af Messenger på pc’en. Her kan
Diana læse nogle seksuelle beskeder skre-
vet til og fra en anden kvinde.
– Han prøver at overbevise mig om, at det
er i mit hoved. Jeg tjekker mod min lyst og
sædvane hans mobil og pc for cookies, be-
skeder, downloads, gamle slettede filer og
så videre. Knap halvandet år lever jeg sådan
medenmistankeudensvar.Jegharkvalme,
hovedpine, angst og aner ikke, hvad der er
op og ned. Og er jo vild med ham.
INDRØMMELSEN
Til sidst indrømmer han.
– Han ser en fra arbejdet og har gjort
det meget længe. Hun betyder noget
for ham. Og så har han i øvrigt har haft
mange engangsaffærer, i de 21 år vi har
været sammen. Jeg er forstenet i chok,
men jeg føler en sær lettelse over klar be-
sked, siger Diana.
– Det første. jeg tænker på. er, hvad der er
galt med mig. Hvad har jeg gjort forkert?
Intet. Han er tilfreds med alt. Livet, ople-
velserne, den gode sex og deres mange
eventyr. Hun tror ham ikke og kontakter
også den kvindelige del af affæren med
perspektiv
Hvad er der galt med mig?
➝

2. FEMINA.DK 35/2015 37
DIANA TINA
JENSEN
44 år, kunsthistoriker og
kunstformidler på museer.
Bor i København.
Var samlevende med
”Nicholás” i 21 år.
Diana Jensen fandt efter 21 år ud af, at
hendes mand havde været hende utro
mange gange. Hun har været vred og
undret sig, men siger nu: ”Oplevelsen har
gjort, at jeg er opmærksom på, at man
kun kan gøre sit bedste og forhåbentlig
tale om tingene undervejs. Og prøve at
stole på, at den anden vil én. Men resten
er i virkeligheden uden for ens kontrol.”

3. FEMINA.DK 35/201538
perspektiv
yderst vrede beskeder og opkald. For hvad har hun,
som Diana ikke har?
– Jeg spørger ind til deres forhold og giver hende
skylden og appellerer til, at hun lader ham være.
Diana og ”Nicholas” prøver at redde stumperne ved
en terapeut, hvor de får råd om at være åbne med alt.
Intet må være hemmeligt.
–Men”Nicolás”vilikkelæggealtåbentud,sigerDiana.
Og det er der en ganske god grund til. ”Nicolás” har
nemlig slet ikke afbrudt kontakten med sin kollega,
og de vælger at flytte sammen.
– Jeg har været så vred over, at man bare kan kaste
21 år væk. Hvis intet er galt med mig, hvorfor så utro-
skab? Jeg har arbejdet med terapeut og med mig
selv for at få svar på det. Som akademiker søger jeg
mange svar selv i bøger og på nettet. Det har hjulpet.
Men aha-oplevelsen kom fra en terapeut: Man kan
have et nok så skønt og perfekt forhold, men hvis
den ene part inderst inde ikke er monogam af natur
eller ønsker noget, man ikke indeholder eller kan til-
byde, så kunne man ikke have forhindret det på sigt.
HAR LANGT OM LÆNGE FUNDET RO
– Det beroligede mig trods alt, for jeg fik en slags
forståelse for, at jeg ikke har gjort noget galt. Han er
jo lidenskabelig af natur, og både han og terapeuten
har overbevist mig om, at jeg gav alt det bedste, jeg
kunne. Jo, jeg har skullet arbejde på selvtillid og mis-
tillid siden, men hans utroskab var ikke et fravalg af
mig. Han var ikke monogam af natur.
Dianaharogsåsidenfåetendejligkæreste,somerop-
mærksom på hendes fortid, så han er åben om sit liv.
– Han er det bedste menneske. Vi har det skønt. Na-
turligvis tænker jeg på min tid med ”Nicholás”. Man
smider ikke bare 21 år væk i sin hjerte. Men oplevel-
sen har gjort, at jeg er opmærksom på, at man kun
kan gøre sit bedste og forhåbentlig tale om tingene
undervejs. Og prøve at stole på, at den anden vil én.
Men resten er i virkeligheden uden for ens kontrol.
Af hensyn til ”Nicolás” er hans navn opdigtet.
D
et er så yndigtatfølgesad.Og
Lærke og Rasmus har været
sammen syv år, da han frier,
og hele familien er ekstatisk.
– Det er bestemt en skøn dag. Og en skøn
bryllupsrejse. Og sikkert et naturligt skridt
efter at have fået et barn, et hus og smidt
p-pillerne i håb om barn nummer to. Vi le-
vede alles forventninger ud. Men nok ikke
vores egne drømme. I hvert fald gik det
hele så stærkt, siger Lærke Olsen.
For at blive gravid med barn nummer to
er ikke nemt. Hver ny måned er uden re-
sultat. Lærke giver manden og bryllups-
stressen skylden. Månederne går, og al
sex har det formål at føre til graviditet.
DET STARTEDE MED ET KYS …
– Jeg har oveni afsindigt travlt med job
og efteruddannelse. Livet buldrer derud-
ad som et godstog, og jeg kan ikke følge
med. Så jeg ser pludselig mig selv stå og
kysse med en anden mand på en bar.
Kysset tipper det fyldte bæger for Lærke,
der knækker sammen, pakker en taske, og
lader sin mobil ligge i huset sammen med
en seddel om, at hun har brug for fred –
og så kører hun. Væk fra barn og mand.
Og telefon. Ud i det blå i tre dage.
– Mine forældre er rædselsslagne og min
mand rasende, da jeg kommer tilbage.
Jeg undskylder og forklarer. Det kom helt
bag på dem, at mit bæger var fyldt.
Lærke sygemeldes, og manden tilgiver.
Men trods sygemelding har hverdagen
ikke forandret sig, og Lærke bliver ved
medatsedenanden.Detudviklersigtilen
affære med sex og sidenhen følelser. Hun
LÆRKE OLSEN
28 år, sagsbehandler.
Bor i Slagelse.
Kæreste med Rasmus.
Mor til Silje på 4 1/2 år.
Hans utroskab
var ikke et
fravalg af mig
Diana
➝

4. FEMINA.DK 35/2015 39
”
”Affæren er uden forpligtelser,
forventninger og krav”
Bryllupsrejsen er knap overstået, før Lærke Olsen overvældes af livets og andres for-
ventninger til hende og kaster sig ud i en affære. Affæren medfører en depression og en
splittet familie, men også en klarhed. Nu har hun og eksmanden fundet sammen igen.
skubber psykisk mand og datter fra sig.
Men heldigvis hjælper bedsteforældrene
til, så Silje ikke mærker krisen for voldsomt.
– Jeg elsker ikke ham den anden, men jeg
er draget, og jeg har det fantastisk i hans
selskab. Vi har skøn sex, og der er ingen
forventninger. Min mand er ulykkelig,
men han prøver at give mig plads.
De besøger også en terapeut, som fore-
slår dem at flytte fra hinanden og finde
sammen på ny som kærester uden for-
ventningspresset og med ro til, at Lærke
kan finde sig selv.
BANGE FOR FAMILIERAMMEN
– Min mand er ikke enig, og han kan ikke
lide terapeutsamtalerne. Det giver ham
ingenting. Vi må afbryde dem. Jeg får
undervejs i forløbet også en depression
af alle de ting, jeg ikke kan overskue og
leve op til.
Det ender med, at Rasmus køber Lærke ud
afhuset,ogdeskabernyerammerhverfor
sig for deres datter. Det er ikke meningen,
at Lærke vil fortsætte sin affære, for hun
savner for første gang længe sin mand.
Men det holder hverdagen på afstand.
– Affæren er uden forpligtelser, forventnin-
ger og krav, og efter en lang periode med
så mange forventninger til mig fra alle om-
kring mig, er det befriende, siger hun.
Men da Rasmus kort efter møder en ny
kvinde, vågner Lærke. Hun har længe sav-
net ham, men har ikke rigtigt turde putte
sig selv i familierammen igen, for hvad nu
hvis hun ikke kan leve op til det endnu en
gang, og alt vælter?
–Menjegindser,athvisjegvirkeligvilham,
inden det bliver endnu værre, så er det nu,
jeg skal vise ham det. Koste, hvad det vil.
Han er jo ved at være overbevist om, at jeg
ikke ønsker vores familie, så derfor rykker
han videre for at mærke omsorgen andet-
stedsfra, siger hun og fortsætter:
– Jeg har drevet ham for langt ud nu. Vi
har levet i dette affære-limbo knap et år.
Min sygdom har gjort, at jeg ikke har kun-
net overskue alt det gode, han har gjort
for mig. Jeg flygtede fra livet. Samtidig
har jeg brugt en masse tid med en tera-
peut og ved, at hvis jeg vil have min frase-
parerede mand, så må jeg handle nu.
Hun tropper derfor op hos ham med 10
roser. En for hvert år de har været sammen.
– Og så en 11. rose, som jeg håber, han vil
tage imod. Og så må han bestemme, om
den skal betyde en ekstra dag sammen
eller en måned eller et år. Jeg er jo den,
der har været utro, så jeg vil lade valget
være op til ham.
Hendes terapeut har sagt, hun skal til-
give sig selv for at kunne blive tilgivet.
Og hun skulle ville det her med at finde
sammen igen.
– Og jeg vil det! Så jeg står der med ro-
serne og siger til ham, at jeg håber, han
ville på date med mig.
Det vil han. Og de har en skøn date, hvor
de taler som i gamle dage, inden familie-
livet væltede læsset.
FORBUDT AT BRINGE FORTIDEN OP
Dagen efter tager de dog den hårde snak.
Hvis de skal det her, så skal de tage livet i
deres eget tempo, og en betingelse skal
være, at de aldrig må bringe utroskaben
op. De må ikke bebrejde hinanden, bruge
det imod hinanden eller hive hinanden
ned på det. Tiden skal slettes.
– Jeg er taknemmelig for, at han vil mig,
efter alt det, der er sket. Det er helt sik-
kert hans fortjeneste, at vi er begyndt at
date igen, og vi kalder os kærester igen.
Men det har også været hårdt at skabe til-
lid igen. Vi vil naturligvis ikke kunne stole
100 procent på hinanden uden videre.
Men vi har aftalt, at vi simpelthen bare
må stole på, at vi vil hinanden, siger hun
og slutter:
– Vi er jo begge inderst inde klar over, at
hvis vi træder ved siden af, så vil det må-
ske knække os. Hver uge har vi voksen-
møde, hvor vi taler ærligt om, hvordan vi
egentlig har det med denne nye, spæde
start. Og vi lader ikke bare den ene dag
tage den næste. Hver dag er blevet spe-
ciel, selv om madpakkerne stadig skal
smøres. Men kun fremtiden vil vise, hvor-
dan det hele går, men vi er lykkelige for at
have taget første skridt på vejen!
Jeg er taknemmelig
for, at han vil mig, efter
alt det, der er sket
Lærke
Lærke Olsen flygter fra
hverdagen og ind i en
affære. Først da hendes
(eks)mand møder en
anden, vågner hun op
og indser, hvad hun
egentlig gerne vil.

5. S
pørger man parterapeut Marie
Safina Kademann, tager kvin-
der ofte skylden på sig, når
partneren er utro.
– Er det, fordi jeg er for tyk, ikke sjov nok,
doven, vi ikke har sex nok, eller hvor fej-
ler jeg? Men man er aldrig nogensinde
ansvarlig for, hvordan et andet menneske
handler. Aldrig. Men derfor kan man na-
turligvis godt kigge på, om der er noget,
man kunne have gjort anderledes, eller
noget, man ikke fik gjort trods aftaler
med partneren, siger hun.
Marie Safina Kademanns klienter tæller
mange, der vil bearbejde utroskab. En-
ten for at komme videre med forståelse
for det skete hver for sig eller for at blive
sammen trods krisen.
– Når den bedragne part ikke kan forstå,
hvad der driver bedrageren, så bruger jeg
et billede, som plejer at skabe forståelse
for én af mange mulige årsager til utro-
skab, siger hun og fortsætter:
– Forestil dig, at du er en dejlig, sød donut
med sukkerknas og glasur og den søde-
ste duft. Alt er lækkert, knasende, sprødt
og sødt. Og din partner elsker det. Og får
det hver dag. Og pludselig springer den
dejligste, salte pomfrit op af frituregry-
den. Og din partner springer til. For hvor
har han dog tørstet efter noget salt! Dét,
jeg forsøger at sige, er, at man kan være
nok så ”perfekt” og være lykkelig i forhol-
det, men man kan ikke gardere sig mod
partnerens lyst til noget helt andet.
– Så skab kontrast til ”sukkeret”. Slip dig
selv løs lidt oftere, og husk jeres første,
forelskede tid, siger Marie og fortsætter:
– Det samme gør sig jo gældende for os
kvinder. Vi vil da f.eks. gerne have både
en god far og frækkert. Men når det så
er sagt, så er kvinder i reglen mest utro
med hjertet. Det vil sige, når de føler sig
overset, svigtet, taget for givet, udsat for
høje forventninger eller slet og ret bliver
forelsket i en anden.
– Man skal finde hinanden ved at tage en
snak om sukker- og saltbalancen. I bund
og grund om at prioritere hinanden. Få
sat ord på, hvis din partner ikke gør sig
umage, hælder for meget til sukkersiden
eller slet og ret overser dig.
REAGER – OG LÆG SÅ LÅG PÅ
Hvis hendes klienter ønsker at blive sam-
men, råder hun dem til én bestemt ting:
– Man kan ikke bare sige til den bedragne
part, at vedkommende ”må slippe det og
komme videre”. Det er umuligt at gøre på
kommando. Nej, lav en fast aftale om et
tidsrum på eksempelvis to måneder, hvor
den bedragne må reagere, være vred,
græde, spørge og være sårbar i forhold til
at være blevet bedraget. Bedrageren skal
kunne rumme det. Men derefter skal det
være ude af systemet og må ikke bruges
mod den anden, fastslår hun.
Ifølge Marie vil vreden og sorgen alterna-
tivt ligge i dvale hos den svigtede part.
– Hvis man elsker hinanden dybest nede,
kan man godt finde sammen igen. Men
hvis følelsen er død fra den ene side, eller
viljen mangler, vil en kamp være forgæ-
ves og dét at finde sammen igen være
kortvarigt, siger hun.
Og hvordan ved man så, om kærligheden
virkelig er derinde?
– Kys din partner! For du vil kunne mærke,
om din partner ”er der”. Og lav så en af-
tale om, at I må nyde alt andet end sex
sammen i en periode, så I kan tage de
forventninger ud en stund. Så kan begge
fokusere på at finde sammen igen.
– Der er intet ved parforhold, der er sikkert
på livstid. Man skal vælge at tro på, at den
anden vil én. At kærligheden er der og bli-
ver der. Det er det eneste, man kan gøre.
FEMINA.DK 35/201540
PARTERAPEUTEN:
Du er aldrig ansvarlig
for en andens handling
”Hvis man elsker hinanden
dybest nede, kan man
godt finde sammen igen
Marie
perspektiv