1. Styring, ledelse og motivation
i den offentlige sektor
Produktivitetskommissionens anbefalinger til
effektivisering af den offentlige sektor
Peter Birch Sørensen
Formand for Produktivitetskommissionen
Oplæg til møde i Topledernetværket
den 17. september 2013

2. Hovedtemaer i anbefalingerne
 Fokus på resultater for borgerne
 Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning
 Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere
 Økonomisk styring der fremmer effektivitet og samarbejde
 Administrative og politiske reformer

3. Hovedbudskab
 Udskift regler om processer med klare krav til resultater for
borgerne
 Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv –
og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater
 Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der
ikke gør

4. Fokus på resultater for borgerne
Problemerne i dag:
 Tendens til fokus på processer frem for resultater
 Meget lidt viden om effekter (resultater) for borgerne
 Meget lidt viden om sammenhæng mellem
ressourceindsats og resultater
Udfordringen: Hvordan får vi politikere og offentlige ledere til
at fokusere mere på resultater og effektiv
ressourceudnyttelse?

5. Fokus på resultater på borgerne: Anbefalinger
 Skaf flere (og bedre) data for resultater i de offentlige
institutioner og offentliggør dem
 Hold offentlige ledere på alle niveauer ansvarlige for deres
resultater
 Lad én eller flere uafhængige instanser gennemføre og
offentliggøre systematiske analyser af effektiviteten i
sammenlignelige offentlige enheder

6. Afbureaukratisering: Udfordringen
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
1920
1925
1930
1935
1940
1945
1950
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Udvikling i antal love, cirkulærer og bekendtgørelser 1920-2011
Første
moderniserings-
program

7. Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning: Anbefalinger
 Fortsæt og udvid frikommuneforsøgene
 Udvid udfordringsretten til at omfatte statslige institutioner
 Forpligt alle regeludstedende instanser til løbende at afskaffe overflødige
regler, bl.a. ved systematisk brug af erfaringerne fra
frikommuneforsøgene og udfordringsretten
 Overvej om dele af lovgivningen kan skrives helt om fra bunden med sigte
på fundamental forenkling
 Opfordring til parterne på det offentlige arbejdsmarked: Indgå bredere
overenskomster for større grupper af ansatte, og giv større decentral
kompetence til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden

8. Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere: Anbefalinger
 Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og
tydelig ledelse i deres organisation
 Offentlige ledere inddrager medarbejderne i
målformulering, arbejdstilrettelæggelse og regelforenkling og giver dem
mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn
 Opkvalificeringen af de offentligt ansatte fortsætter, men med mere fokus
på de konkrete behov på den enkelte arbejdsplads
 Parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for en tættere kobling
mellem de enkelte medarbejderes kompetencer og præstationer og deres
løn.

9. Uddybning af anbefalinger vedrørende offentlig ledelse
Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og
tydelig ledelse i deres organisation. Konkret anbefales det, at
 Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at opbygge gode
ledelseskompetencer i deres organisation, fx gennem
ledelsesevalueringer, feedback og konkrete mål i resultatkontrakter
 Der på toplederniveau kommer større fokus på, at lederuddannelse
forankres solidt i den daglige praksis og afspejles i den løbende
ledelsesmæssige dialog
 Opkvalificeringen af de offentlige ledere fortsætter, men med større vægt
på at udbrede kendskabet til forskellige effektiviserings- og
økonomistyringsredskaber
 Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan der i praksis arbejdes med
udvikling af ledelseskompetencer i den offentlige sektor

10. Økonomisk styring der fremmer effektivitet: Anbefalinger
 Undgå ”benzinafbrænding”: Bedre muligheder for opsparing
og investering indenfor de givne budgetrammer
 Forebyg ”kassetænkning”: Indret refusions- og
afregningsregler, så de ikke bremser tværgående
samarbejde med udgangspunkt i borgernes behov
 Giv kommuner og regioner ret til at aftale deres egne regler
for indbyrdes afregning, hvis de statsligt fastsatte regler
hæmmer samarbejdet mellem dem om de bedst mulige
løsninger for borgerne

11. Politiske og administrative reformer: Anbefalinger
 Evaluér den politiske styreform i kommunerne
 Evaluér koncernstyreformen i centraladministrationen
 Undersøg mulighederne for flere administrative
fællesskaber mellem offentlige enheder (men med klar
politisk ansvarsfordeling)
 Generelt: Skab klar arbejdsdeling mellem politikere og
offentlige ledere

12. Tæt sammenhæng mellem anbefalingerne
 Øget fokus på resultatmål skal gå hånd i hånd med
afskaffelse af overflødige krav til dokumentation af
arbejdsprocesser: Der skal være mere tid til kerneopgaven
 Færre proceskrav forudsætter mere konsekvent
resultatstyring
 Øget fleksibilitet i overenskomster skal gå hånd i hånd med
afskaffelse af minuttyranni
 Øget ansvarliggørelse af offentlige ledere skal gå hånd i hånd
med frihedsgrader til at lede

13. Produktivitetskommissionens videre arbejde med
produktivitet i den offentlige sektor
Senere på efteråret udgiver Produktivitetskommissionen
endnu en delrapport om produktivitet i den offentlige
sektor, der behandler temaer som
 Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver
 Innovative offentlige udbud
 Offentligt-privat samarbejde

14. Supplerende slides

15. Effektiviseringspotentiale i kommunerne:
KORA’s analysemetode
Spørgsmål:
 Hvor meget kunne der spares uden at sænke serviceniveauet, hvis alle
offentlige enheder blev lige så produktive som den mest produktive
enhed af samme slags?
Ved besvarelsen tages hensyn til
 Forskelle i kommunernes prioriteringer
 Forskelle i kommunernes grundvilkår
(befolkningssammensætning, sociale forhold, befolkningstæthed mm.)

16. Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
1.1
0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4
Serviceniveau
Omkostninger

17. Eksempel på metodens anvendelse: Folkeskolen
Indikatorer for serviceniveauet:
 Klassekvotient
 Antal lærere pr. elev
 Antal planlagte undervisningstimer pr. klasse
 Afholdte timer
 Sygefravær blandt lærerne
 Personalenormering i SFO og fritidshjem
 Udgifter til specialskoler
 Undervisningseffekt for humanistiske fag
 Undervisningseffekt for naturfag

18. Hensyntagen til forskelle i kommunernes prioritering
 For hver kommune beregnes et indeks for serviceniveauet på
skoleområdet ved at sammenveje de ni indikatorer for serviceniveauet
 De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig godt i forhold til andre
kommuner, får lov at indgå med dobbelt vægt i indekset for kommunens
serviceniveau
 De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig dårligt i forhold til
andre kommuner, indgår kun med halv vægt i indekset for kommunens
serviceniveau
 Kommunens serviceniveau sammenlignes derefter med serviceniveauet i
andre kommuner med brug af de vægte, der stiller kommunen i det
bedste lys
 Hvis der alligevel findes andre kommuner, der har et højere serviceniveau
i forhold til de afholdte udgifter, så har den betragtede kommune et
effektiviseringspotentiale på folkeskoleområdet

19. Hensyntagen til forskelle i kommunernes grundvilkår
 Kommunernes afholdte serviceudgifter korrigeres for forskelle i
udgiftsbehov som følge af forskelle i befolkningssammensætning og
andre relevante baggrundsvariable
 Kommuner bliver kun sammenlignet med andre kommuner med en
nogenlunde sammenlignelig befolkning (fx bliver Thisted ikke
sammenlignet med Gentofte)
 Ved beregning af undervisningseffekt i folkeskolen korrigeres for forskelle
i elevernes sociale baggrund