Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psykologens særlige lederkompetencer
•Télécharger en tant que PPTX, PDF•
0 j'aime•1,369 vues
Psykologkampagnen afholdte den 9 og 10 januar 2014, workshop om Psykologens særlige lederkompetencer, med Thorkild Molly-Søholm og Vibe Strøier.
Recommandé
Recommandé
Contenu connexe
Tendances
Tendances (8)
Similaire à Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psykologens særlige lederkompetencer
Similaire à Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psykologens særlige lederkompetencer (20)
Plus de Dansk Psykolog Forening
Plus de Dansk Psykolog Forening (20)
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psykologens særlige lederkompetencer
- 1. Psykologer i ledelse v. Vibe Strøier
- 2. Niccolo Machiavelli De, som alene ved lykkens hjælp hæver sig fra privatmænd til fyrster, når det med ringe besvær, men har store vanskeligheder med at fastholde deres stilling. De møder ingen vanskeligheder på deres vej, da de flyver til målet; men vanskelighederne begynder så snart dette er nået. De mangler evnerne og magten til at beholde stillingen. ( 1532 )
- 3. ”Vi ved alle, at et godt håndelag og alverdens kunstgreb ikke formår at opveje manglen på en sand kunstnerisk motivation.” Mark Rothko
- 4. Professionsaspektet • Hvad gør psykologer egnede til at være ledere? Hvornår kan det være vanskeligt at være leder med en psykologfaglig baggrund? Hvilke typer af lederjobs er egnede for psykologer? Hvilke erfaringer har vi som konsulenter med psykologer i ledelse?
- 5. Professionaspektet • Diskuter: • Hvad ser I som professionsfordele i forhold til at være psykolog og leder? • Hvad ser I som eventuelle bias´? • Hvilke ledelsesaspirationer har du? • Hvorfor?
- 6. Fordele og… ulemper Vi har den psykologiske diskurs indgroet i os Vi har de psykologiske observationspunkter¨ Vi ved teoretisk meget om forandringer Vi ved, hvad relationer betyder Vi kan mærke processers betydning og rækkefølge Vi er lydhøre overfor stemninger og den underliggende musik Vi er gode til at klatre op og ned af kompleksiteter
- 7. Fordele og… ulemper Vi er opmærksomme på menneskelige behov Vi hører meget Vi vil gerne gøre en forskel og er retfærdighedssøgende Vi vil gerne sætte vores psykolog spor i verden Vi er følsomme Vi er akademisk uddannelse Vi er reflekterende, procesuelle, videnskabelige praktikere
- 8. Ledelsesopgaven Management Leadership Planlægning Motivation Budgettering Delegering Organisering Synlighed Styring/kontrol Sociale færdigheder Administration Medarbejderudvikling Gøre ting rigtigt Gøre de rigtige ting Hvordan Hvad og hvorfor Orden og forudsigelighed Forandring og udvikling Kilde: Kotter Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 9. Ledelsesopgaverne Faglig ledelse Strategisk ledelse Personaleledelse Virksomhedsledelse Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 10. Ledelsesopgaver Driftsledelse Faglig ledelse Arbejdsplanlægning Opfølgning Ressourcefokus Målrettet gennemførelse Systemdrift Vedligeholdelse Kvalitetsniveau Faglig udvikling Opgavesparring Nye systemer Nye procedurer Innovation Personaleledelse Forandringsledelse Strategisk ledelse Udvikling af medarbejdere Strategiarbejde MUS-samtaler Fokus på kunderne Rekruttering /politikerne Fokus på det øverste Afvikling Konflikthåndtering niveau Rollemodel 2-/5års planer Implementering af strategi Kommunikation Værdiarbejde Coaching/sparring Forandringsledelse Organisationsudvikling Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 11. Rollekonflikt mellem ledelse og faget • Fagprofessionel rolle – Loyalitet mod profession, fag og kolleger – Handler efter fagligt skøn og faglige standarder – Ansvar overfor faget (og klienten) – Autoritet og status på baggrund af faglige kompetence – Pligtetisk grundlag (”den samaritanske pligt”, klientens advokat) • Generelle lederrolle – Loyalitet mod organisationen – Handlinger relaterer sig til organisationens mål – Ansvar overfor egen leder – Autoritet og status på baggrund af stillingen – Nytteetisk grundlag (mest mulig nytte for flest muligt) Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 12. Autoritet - definitioner ”Retten til at træffe beslutninger, der er bindende for andre i organisationen.” Obholzer, 2003. ”De centrale elementer i autoritetsrelationen er dels en relation med 2 positioner, hvor den ene position bestemmer noget over den anden, og dels et retsforhold, der legitimerer relationen og afgrænser autoritetens gyldighedsområde.” Heinskou & Visholm, 2004 Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 13. Magtbaser 1. Positionsmagt Den formelle magt, som følger med jobbet/positionen 2. Tvangsmagt Muligheden for at tvinge, blokere, gribe ind og straffe 3. Kontrol over ressourcer Magten til at belønne (eller undlade at belønne), tildele eftertragtede ressourcer 4. Kontrol over information og viden Adgangen til vigtig information giver mulighed for at fremme egne interesser eller forhindre andre i at gøre det 5. Social og normbaseret magt Magten er baseret på individers behov for at tilhøre en bestemt gruppe eller opnå en andens gunst 6. Alliancer og netværk Personer eller grupper opnår større magt ved at indgå aftaler med hinanden 7. Adgang til og kontrol over dagsordener Magten til at forhindre personer eller grupper med andre interesser i at ”være med hvor det sker” – f.eks. i de fora hvor beslutninger træffes 8. Personlig magt Magt gennem personlige egenskaber, politiske evner m.m., og magt gennem det omdømme man har skabt sig i organisationen Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer
- 14. Kilder til autoritet Oppefra • Via den formelle rolle i systemet • Den rollebaserede autoritet • Tager afsæt i den formelle magt- og ansvarsfordeling • Klar og formaliseret • Personen besidder autoritet Indefra • Personen føler sig bemyndiget • De tidlige autoritetsrelationer styrer og overføres til rollen • Personen trækker bevidst og ubevidst på de indre autoritetsfigurer • Personen optræder også som autoritetsfigur i kollegernes indre forestillingsverden Nedefra • Til personen fra kolleger/kunder • Anerkendelse af hvordan personen som person udfylder rollen • Den personbaserede autoritet • Personen er en autoritet Udefra • Faglighed • Resultater • Viden • Image Kilde: Obholzer, 2003
- 15. Martin Heidegger 1889-1976 • ”Standing naked in the Storms of Life • ”Vores eksistens er altid givet som en væren i verden og i relationen, aldrig alene • ”Måden man er i verden på når man er med hinanden, er altid stemt på en bestemt måde”.
- 16. 1. Prøvelse: Kastetheden og arven • Et af Heideggers pointer om vores tilværelse er vores ”kastethed”. • Vi er kastet ind i en bestemt krop, en bestemt tid, en bestemt kultur. De valg der måtte være er altid situeret i en kastethed. • Vores kastethed er det ikke-valgte grundlag for vores valgfrihed
- 17. Jean – Paul Sartre(1905-80) • ”Hell is other People” • ”Tingene er fuldstændig, hvad de forekommer at være, og bag dem… er der ingenting” • ”Mennesket er fordømt til frihed” • ”Frihed er altid frihed i en bestemt situation; det er kun ud fra et valg af et fremtidigt mål, at det sted, jeg befinder mig nu, får mening og afslører de muligheder for forandring, det rummer.”
- 18. 2. Prøvelse. Ond tro En af Sartres pointer er spørgsmålet om at leve i ond tro: Ikke at tage realiteten som den er, lade andre tage beslutningen, skyde ansvaret fra sig Ved ikke at vælge træffes der også et valg
- 19. Søren Kierkegaard(1813 – 55) • ”Angest kan sammenlignes med svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som Afgrunden: thi hvis han ikke havde stirret. Saaledes er Angest den Frihedens Svimlen, der opkommer , idet Aanden vil sætte syntesen, og Friheden nu skuer ned i sin egen mulighed” • ”Angest er frihedens mulighed”
- 20. 3.Prøvelse: Aleneheden og angest • ”Vi er alle givet en gave og en opgave. Gaven er livet, som vi har fået. Opgaven er at tage det liv, vi har fået og gøre det til vores eget.” • ”Vi må vælge hvad, vi vil stå for og lade os forpligtige af det. Vi skal finde vores bestemmelse og gør vi ikke det, vælger vi alligevel nemlig ikke valget og så bliver der valgt for os. Det bliver bare så tilfældighederne og omstændighederne der vælger for os”
- 21. Martin Buber(1878-1965) • ”Der findes ikke noget isoleret ”Jeg”: Når som helst jeg siger ”Jeg”, sker det i relation til enten et ”Det” eller et ”Du”. Derfor er Jeg - Det og Jeg - Du grundlæggende begreber.” • ”Der er ikke nogen sand dialog, medmindre jeg tillader mig selv at blive kaldt ud af mig selv af den anden”
- 22. 4. Prøvelse: Jeg - Det Der er både: Jeg – Du Og Jeg - Det
- 23. De 4 grundparadigmer: • • • • Det bureaukratiske Det professionelle New Public Management Det humanistiske
- 24. • Paradigmer skaber en egen verden. • Paradigmer udgør grundlæggende mønstre eller logikker bag praksis og er en implicit kontekst for en tænkemåde. • Paradigmer er en fælles måde at tænke på og de bestemmer hvilke spørgsmål man overhovedet kan tænke at beskæftige sig med og hvilke spørgsmål, der er legitime
- 25. • Paradigmer konstruerer eller konstituerer et eget univers af mulige spørgsmål, svar og forklaringer • Paradigmet udstikker både veje, afveje og lukket land. • Paradigmet er ikke et lukket, færdigt univers men det er ”open-ended” i den forstand, at paradigmets grundbegreber har en lang række uudforskede problemer, de kan arbejde med.
- 26. • Paradigmer er i en vis forstand inkommensurable: • Den tyske filosof Peter Sloterdik siger det på følgende måde: Hvert paradigme griner kun af sine egne vittigheder… • I socialvidenskaberne er der altid en samtidighed af paradigmer som er mere eller mindre uforenelige • Styringsparadigmerne er opstået i historisk rækkefølge, men eksisterer sammen på en måde, der minder om arkæologiske lag. Alle har haft varierende effekt over tid, men alle har effekt for den offentlige virksomhed aktuelle virke
- 27. Det bureaukratiske Styringsform baseret på: • Regelstyring, hierarki, klar arbejdsdeling og ligebehandling • Arbejdsdeling bundet til stillinger med en afgrænset myndighed • Pligt til embedstroskab
- 28. Det professionelle Styreform baseret på: • De fagprofessionelle specialister ofte mere loyale overfor deres profession end overfor specifikke institutioner • Autonomi: Fagligheden er i højsædet • Fagbureaukrati: Selvstyre, da de professionelle håndterer komplicerede opgaver som kun kan løses ved udstrakt grad af decentralisering af beslutninger
- 29. New Public Management Styreform baseret på: • Startede som en neoliberal styringsideologi, men er endt med at være den dominerende styringsideologi • Afbureaukratiseringsparadigme og effektivisering • NPM – marked: Optaget af innovation, effektivisering, atomisering, frit valg • NPM- kontrakt: Optaget af styring, dokumentation, kontrol, decentralisering, samarbejdskontrakter • Bestiller (principalen) og udfører(agenten)
- 30. Det humanistiske styringsparadigme Styreform baseret på: • ”Blød” styring, det relationelle paradigme • Anerkendende pædagogik, den positive psykologi, inklusion og anerkendelse via indragelse af brugernes/patienternes individualitet • HR: Uddannelse, kompetenceudvikling, Mus samtaler, teambuilding, personaletræning , stærkt ledelsesfokus
- 31. Den fagprofessionelle psykolog • Livets mening skabes ved at gøre en forskel i en højere sags tjeneste • Arbejdet bliver en kilde til livsmening • Hvis den fagprofessionelle bliver forhindret i dette kan vedkommende føle, at han/hun sælger ud af den højere sags tjeneste og blive vrangvillig:Kaldet ledelsesresistent, barnlig, forfængelig
- 32. Eksistentielle motivationsfaktorer • At blive målt på succeskriterier som de føler fremmedgørende er nedeværdigende og konfllktskabende for psykologen • Psykologen har eksistentielle motivationsfaktorer i forhold til sit arbejde • Det der driver ham/hende mest er at man har et eksistentielt forhold til sit arbejde.: Hvad er livets højere mening her? Hvad er min livsopgave?
- 33. Eksistens: • • • • • • At træde frem At komme til sig selv At blive sig selv At være i pagt med sig selv Det er vigtigt at være tro mod sig selv Der skelnes ikke mellem et professionelt værdisæt og et personligt
- 34. Eksistentielle motivationsfaktorer • Styrbare motivationsfaktorer og ledelsesmæssige dyder • Kald: Blandt de højt specialiserede medarbejdere har kaldet en stor betydning: Man er medlem af en profession med et kald • Ordet profession kommer af det latinske professio som betyder offentligt at fremsætte en erklæring eller at bekende sig til noget
- 35. Kaldet • I middelalderen var det såkaldte ”profess” det løfte man afgav når man indgik i en kirkelig orden • Det religiøse løfte var et løfte om, at man var villig til at tilsidesætte visse af ens egne behov for at indgå i en højere sags tjeneste • Vores psykolog faglige etik
- 36. Pligtetikken • Kaldesbegrebet knytter sig til pligtetikken, det at gøre noget i en højere sags tjeneste. • Psykologene r drevcet af et stærkt værdisæt, som fungerer som en slags indre moralsk kompas og rettesnor. • Der skelnes ofte ikke mellem et personligt og professionelt værdisæt • Derfor er autencitet og integritet vigtigt
- 37. Nytte- etik Et forsøg på at definere hvad den gode handling er. Nytteetik eller konsekventialisme er holdningen om, at en moralsk god handling sikrer størst muligt nytte for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor konsekvenserne af en handling(og kun disse) der er afgørende for, hvad en moralsk god handling er. Rammerne Produktionskrav Hierakiet Nødvendigheden
- 38. Selvaktualiseringsdrivkraften • Selektiv med hensyn til hvilke arbejdsopgaver der er vigtige og ikke vigtige • Pligt til at holde sit videns- og kompetenceniveau ved lige • Dekobling af dårlig ledelse. Her lægger primadonnaen subjektive kriterer for hvad der er dårlig ledelse,men der er en klar fællesnævner for psykologer.
- 39. Magten • Ambivalens • Nægter dårlige processer • Mærker og reagerer på lederens psykologi og personligehdsstruktur • Hvis man sættes ud af processer • Hvis man ikke høres