Medicinhåndtering

MEDICINHÅ
PROJEKT MEDICINHÅNDTERING
Præsentation af fase 1

MULIGHEDSRUM A
Hygiejne i medicinrummet

INTENTION

At gøre hygiejne til en mere integreret
del af arbejdsgangen omkring medicin-
håndtering for at undgå infektioner

Hygiejne i medicinrummet – eksempel 1

Nogle sygeplejersker bruger handsker – andre gør ikke gø
• Det er den enkelte sygeplejerske, der vurderer om det er relevant for dem at beskytte sig selv mod medikamentet.
• Vi har observeret, at der i nogle tilfælde håndteres medicin uden handsker eller pincet, og det virker som om , at det i praksis
er op til den enkelte, at vurdere, hvad der er korrekt i den givne situation.

Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011


Håndvasken er placeret upraktisk i forhold til arbejdsgangen i medicinrummet medicinrummet
• Når det går stærkt kan sygeplejerskerne godt glemme at vaske hænder inden de håndterer medicin i medicinrummet, fordi
vasken er placeret bagerst i rummet. Der er dog blevet opsat en spritdispenser ved døren, som de generelt er gode til at bruge.



Der er ingen retningslinjer for brug af stinkskab
• Sygeplejerskerne beskriver stinkskabet som upraktisk og bruger det kun sjældent.


MULIGHEDSRUM B
Afbrydelser under medicindispensering

INTENTION

At undgå afbrydelser under
medicindispensering så
fejlmedicinering minimeres

Afbrydelser under medicindispensering – eksempel 1

I medicinrummet bliver sygeplejerskerne ofte afbrudt af telefonen telefonen
• Selv midt i medicindosering stopper sygeplejerskerne deres arbejde for at besvare opkald, for så at fortsætte med doseringen
bagefter.
• De fleste udtrykker, at der er forståelse for, hvis man ikke svarer et opkald. Alligevel er det næsten naturstridigt for
sygeplejerskerne ikke at svare deres telefon. De svarer endda af og til lægernes telefon og passer andres så de nogle gange
ses med 2-3 telefoner i lommerne.


Afbrydelser under medicindispensering – eksempel 2

I medicinrummet stiller sygeplejerskerne spørgsmål og taler sammen mens de doserer
spørgsmå
• Der er en forståelse for, at man gerne må stille hinanden spørgsmål i medicinrummet. Der er dog en uskreven regel om, at
man ikke spørger, hvis den anden er midt i en dosering, der kræver konsentration (eksempelvis IV-medicin)
• De bruger ofte hinanden som en slags dobbelttjekker, når en kompliceret dosis skal udregnes.


MULIGHEDSRUM C
Emballage

INTENTION

At udvikle løsninger, der sikrer bedre
identifikation og valg af den rigtige
medicin til patienten

Emballage – eksempel 1

etiketter
IV medicin er emballeret i ens beholdere og med meget ens etiketter trods forskellig styrke og indhold
• Producenterne af IV medicin er ikke imødekommende i forhold til at lave emballager, der gør det nemt at skelne mellem både
medikamenter og styrken af samme medikament.



næ
Samme medicin med forskellige styrker er næsten ikke til at skelne fra hinanden
• Producenterne gør ikke meget for at adskille den ene styrke medicin fra den anden. Samtidig er pakkerne i Pinex tilfældet
placeret nederst i et skab, hvor man skal bukke sig og det gør det besværligt at tjekke at det er den rigtige pakke man har
taget.



Navne og styrker på medicin ændres uden at det tydeliggøres på emballagen
på tydeliggø på
• Når der skiftes mærke på medicin eller producenten ændrer styrken på et produkt vises denne ændring ingen steder på
emballagen.
• Apotekeren kompenserer for dette ved at lave små labels som sættes enten på hylden eller på pakken for at markere denne
ændring. Denne løsning er dog ikke systematiseret.
• Sygeplejerskerne ser markeringerne, som en stor hjælp, når bare der ikke er for mange og de ikke tages ned efter noget tid.


MULIGHEDSRUM D
Retningslinjer

INTENTION
?
At gøre praksisrelateret information
mere tilgængeligt på en brugervenlig
måde for at optimere arbejdsgangene
omkring medicinhåndtering

? Retningslinjer – eksempel 1

Et væld af mapper med information
• På både P12 og P3 er der en hylde med mappen med retningslininer, samt anden relevant information. Hylden er fyldt med
information og løse ark.



Indviklede,
Indviklede, uoverskuelige retningslinier
• Sygeplejerskerne udtrykker, at retningslinierne er meget vigtige for dem, især når de skal blande IV medicin. Men de fortæller
også, at mappen med retningslinjer kan være et lidt upraktisk arbejdsredskab, som er svært at navigere i og det kan være
svært at finde lige den information de skal bruge. Det gælder også det enkelte ark med retningslinjer, hvor de nogle gange må
søge igennem information, der ikke er relevant for den situation de står i, for at nå frem til det der er vigtigt.



Information gemt i lommerne
• De fleste sygeplejersker har små notesbøger i lommen, hvor de skriver ting de skal huske, omregningtabeller og instrukser de
bruger ofte. De har også mange skemaer over f.eks. normalværdier, genoplivning og det såkaldte pølsekort.
De har disse informationer i lommerne, så de altid har dem på sig og slipper for at gå en ekstra tur ind til computeren for at
søge informationen der. Det effektiviserer deres arbejdsgang og giver dem tryghed, i pressede situationer.



Information gemt på mobilen
• En læge havde adgang til alle sine instrukser og retningslinier på sin smartphone, ligesom og også kunne se journaler m.m.
Dette gjorde at han havde alt hvad han havde brug for i sit arbejde på sig også når han var på stuegang, hvor det var hurtigt at
finde et svar på et spørgsmål eller tjekke om et svar på en test var kommet uden at han skulle hele vejen tilbage på kontoret.


MULIGHEDSRUM E
Patientidentifikation

INTENTION

At skabe en sikker patientidentifikation,
for at minimere fejlmedicinering

Patientidentifikation – eksempel 1

Gentagelse af identifikationsprocedurer opfattes som et fjollet men nødvendigt unde
• Når sygeplejersken har gjort medicinen klar til administration til patienten spørger hun, om cpr. nummeret på barnet og
forældrene bekræfter, hvis det er korrekt. Hvis barnet skal medicineres flere gange, må man gentage proceduren igen og igen.
Om natten, hvor forældrene ofte sover, vil sygeplejersken ikke vække forældrene og tjekker i stedet barnets armbånd for at
sikre sig at cpr på armbånd og medicin passer.



undgå
Sygeplejerskerne undgår overforbrug af emballage med mulig konsekvens for patientidentifikation patientidentifikation
• Ofte vælger sygeplejerskerne at sætte labels direkte på medicinens indpakning fremfor på en kapsel, hvor medicinen kan
ligge i. Det sker endvidere at medicinen transporteres i lommen, så hænderne er fri. Der er en mulighed for at label falder af
eller går i stykker ved denne type transport.



Labels skal printes eller skrives i hånden – at skrive i hånden er en mulig fejlkilde
hå hå
• Hver patient har et ark med identifikationslabels. Hvis sygeplejersken løber tør for labels, skriver hun direkte på medicinen
navn og cpr. ud fra navnet på skærmen. Når hun har tid og husker det, printer hun nye labels. Der kan altså gå noget tid, før
hun får det gjort og i den mellemliggende periode skrives der i hånden.


MULIGHEDSRUM F
Kvittering for medicin

INTENTION

At skabe en mere hensigtsmæssig og
sikker arbejdsgang for kvittering af
medicin.

Kvittering for medicin – eksempel 1

Kvittering sker før man forlader medicinrummet, så man ikke glemmer det
fø så
• Nogle sygeplejersker kvitterer for at medicinen er givet, før de går ud til patienten, da de er nervøse for at glemme det. I
tilfælde af at medicinen ikke bliver givet, eller gives senere end planlagt, går de tilbage i systemet og retter eller annullerer
kvitteringen.


Kvittering for medicin – eksempel 2

Kvittering sker efter medicin er givet – ofte først senere på dagen
fø på
• Nogle sygeplejersker kvitterer for medicinen efter den er givet. De går dog ikke umiddelbart hen til en computer og gør det.
Flere samler informationen om hvem der har fået hvad på patientoversigten eller i hovedet og så kvitterer de for alle de børn de
har givet medicin på en gang i slutningen af vagten eller når de alligevel sidder ved computeren og er i EPJ for at notere.


MULIGHEDSRUM G
Forældre som aktiv ressource

INTENTION

At aktivere forældrenes ressourcer
(yderligere) så fejlmedicineringer til
deres børn minimeres

MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource
Foræ

Foræ
Forældre er en ressource tæt på barnet
tæ på
• De fleste børn har en forælder med sig på børneafdelingen. Forældrene bliver som udgangspunkt ved barnet 24 timer i
døgnet.
• Forældrene er meget opmærksomme på, hvordan deres barn har det. Forældrene er bekymrede, nervøse og ser sig selv som
barnets beskytter!
• Enkelte forældre bruger egen kalender/notesbog til at nedskrive behandlingsforløbet (eksempelvis medicinering – tidspunkt,
dose, type)

Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011

Foræ

Foræ
Forældre er meget opmærksomme på ændringer i behandlingsforløbet
opmæ på behandlingsforlø
•Forældre er meget opmærksomme på brud i behandlingsforløbet: når diagnosen ændres, når medicinen ændres, når
doseringen ændres.
•Forældre forventer, at det forklares, hvorfor der sker et brud i behandlingsforløbet.


Foræ

foræ
Sygeplejersker beskriver forældre som en ressource, der har stoppet medicineringsfejl!
• Flere sygeplejersker fortæller om enkelte episoder, hvor de har oplevet, at forældre har stoppet dem i at give forkert medicin
eller en forkert dosering af medicin.
• Mange sygeplejersker understreger, at de bruger forældre som en ressource, når de skal indhente information om barnet

Kilde: Observation • Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA• Kolding Sygehus, December 2011

Foræ

Foræ
Forældre bruges som en stærk ressource – men dette gøres ikke struktureret!
stæ gø
•Kan være svært for personalet at fortælle forældre, at de skal stille spørgsmål ved deres medicinering.
•Forældre spørges af forskellige sygeplejersker, læger om forskellige aspekter ved deres barns behandlings- og
sygdomsforløb, men denne viden organiseres ikke systematisk et sted. Patientviden spredes til flere personer.
•Børneafdelingen stiller enkelte gode patientværktøjer til rådighed, hvor forældrene anskues som medspillere.


Foræ

Foræ
Forældre – ”Man skal have overskud til at være en ressource”
væ ressource”

•De ressourcer man har i samfundet, tager man med ind på børneafdelingen.
•Et hårdt/alvorligt sygdomsforløb kan ryste selv den stærkeste familie!
•Vil gerne være aktive medspillere, men der er grænser for mit ansvar!


Foræ

Superbrugere
•Kan fortælle om lange sygehistorier, der rækker udover børneafdelingen
•Ofte lange ophold på børneafdelingen
•Stort kendskab til barnets sygdom(me) og medicin som barnet tage (kendskab til medicin der skifter navn)
•Styrer selv IV-dråbetæller
•Tildeles ofte større ansvar end de lette brugere – ses i højere grad som medspillere.
•Kan udfordre personalet fagligt!


Foræ

Foræ
Forældre til ’mavebørn’ og ’hovedpinebørn’ – en særlig gruppe superbrugere
mavebørn’ hovedpinebørn’ sæ
•Kan fortælle om lange sygehistorier, der rækker udover børneafdelingen
•Stort kendskab til barnets sygdom(me) og medicin som barnet tager.
•Tildeles ikke samme ansvar som de andre superbrugere.
•Diagnose ukendt – er under observation
•Er særligt kritiske overfor myndigheder – føler at de bliver misforstået.


MULIGHEDSRUM H
Sikkerhedskultur

INTENTION

At fremme sikkerhedskulturen blandt
de ansatte på børneafdelingen.

Sikkerhedskultur – eksempel 1

små næ
Manglende indberetning af små fejl og nærved hændelser hæ
• Alle sygeplejersker har oplevet fejl og nærved fejl.
• Der er tvetydighed i svarene på hvornår disse hændelser bliver indberettet til Tine. Hvis fejlen har en konsekvens for patienten
eller er tæt på at have en konsekvens indberettes det ofte.
• Manglende kvittering for medicin, indberettes sjældent, fordi de synes, det alligevel sker hele tiden og de når gerne at rette
fejlen inden det får en konsekvens.
• Fejl i ordinationer fra lægerne betragtes som ubetydelige og sygeplejerskerne opdager det ofte, inden det får en konsekvens,
men det bliver ikke indberettet.


Sikkerhedskultur – eksempel 2

signalvæ på
Manglende bevidsthed om signalværdi overfor patient og pårørende omkring sikkerhed
• Det er op til den enkelte sygeplejerske at vælge administrationsvej, f.eks. om hun giver en pille eller i væskeform.
Sygeplejerskerne oplever måske ikke at der er forskel på de to, men for patienten og pårørende oplevelse det som to
forskellige slags medicin og det kan skabe utryghed omkring sikkerhedsbegrebet i medicineringssituationen.
• Gentagelse af cpr. skaber en følelse hos den pårørende af at sygeplejersken ikke har styr på deres patienter, siden de skal
spørge igen og igen. Også selvom det er blevet forklaret hvorfor det skal gøres, skaber det en utryghed hos de pårørende.


PROJEKT MEDICINHÅNDTERING – NÆSTE SKRIDT

FASE 1

Medicinhåndtering

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (6)

Similar to Medicinhåndtering

Similar to Medicinhåndtering (8)

Medicinhåndtering