SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  27
–juni 2013
Pervasiv
læring, samfundsudfordringer og
samspil mellem det offentlige og
det private
Pervasive – Ubiquous --
Forskellige koncepter – Forskydning mod det haptiske, altså at vi enables
gennem teknologien mere end at den forsvinder .. Og dermed forsvinder den..
API’er – de tekniske
Læringsdimensionen
Udviklingsdimensionen
API’en mellem forskellige læringsrum
API’en mellem forskellige rationaliteter
API – den strukturelle kobling
18.06.2013
Slide 2
18.06.2013
Slide 3
Et eksempel:
En samfundsmæssig
udfordring
Psykisk udviklingshæmmede
• Serviceloven
• Det gode liv
• Det dårlige liv
• Det pædagogiske blik
• Etablering af udviklingsfællesskaber
• Nye former for uddannelse
18.06.2013
Slide 4
Den socialpædagogiske praksis: Hvad er det
socialpædagogiske blik?
• Det er et blik for, at den sociale praksis er det centrale i det pædagogiske
arbejde. – En udvidet forståelse, hvor det ikke ses den enkeltstående relation
mellem pædagogen og fx den funktionsnedsatte.
• Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der
skaber betingelserne for brugerens liv.
Kompleksitet
• Den pædagogiske indsats kan derfor ikke ses som en simpel årsags –
virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats
samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv.
• Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne
kompleksitet
Den pædagogiske professionalitet
• Det pædagogiske projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse
af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger
• Pædagogen optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes
forhandler med samfundet og sig selv – hvor pædagogens empati og
kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det
kræver en rytmisk sans, en særlig viden
Udvikling af praksis
• Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige
måde
• Systemer skal understøtte: At man gør det rigtige. De skal ikke spille
sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den
pædagogiske professionalitet.
• Det skal sikre at man gør det på den rigtige måde
Udvikling fra et integrations – til
et inklusionsperspektiv
• Somatisk perspektiv
• Mangel perspektiv
• Forskellighed som problem
• Social tilpasning
• Beboere tilpasses ressourcer
• Læringsperspektiv
• Kompetence perspektiv
• Forskellighed ressource
• Anerkendende fællesskab
• Ressourcer tilpasses Beboere
This first iteration with users and device
generated the following outputs:
• The system should be much more flexible allowing users
with a variety of physical and mental disabilities to us it
• The social part of the use was very important – it was
important to develop social games and activities
• The game element seemed very motivating also for users
with severe disabilities. Game elements and the physical set
up such allow for adoption and compensation for
disabilities.
• The sound design which in this initial prototype was a rather
metallic arcade game type should be maintained for some
users but it was scaring for others and even potential
harmful for some users
Translators
•Furthermore, we realized that there was a need for a
kind of translators between the users and the
developers. In the project, we were also asked to
develop educational designs, which should secure that
results generated within the project were
implemented in basic education for social workers.
•We decided to combine our observation about
“translators” and the goal of developing educational
designs in the second iteration of “co-construction”
Endelige prototype
• Motiverende (spil/leg)
• Understøtte læring
• Dokumentation
18
Mange interesser
• Spillet mellem brugerens umiddelbare behov:
• fx Det skal være sjovt,
• De samfundsmæssige behov:
• Det gode liv: læring og bevægelse
• Den samfundsmæssige usikkerhed: dokumentation
• De pædagogiske behov:
• Det skal indgå i den pædagogiske professionalitet – altså det skal
være med til at skabe sammenhæng mellem de samfundsmæssige
behov, brugerens umiddelbare behov/potentialer og det vi vil
• Det skal være operationelt
• De krav som stilles af de medvirkende virksomheder
• De forskningsmæssige krav
• De uddannelsesmæssige krav
• De projektmæssige krav
Udviklingsfællesskaber
• Udviklingsfællesskaber er fællesskaber, hvor forskellige verdener bringes
sammen ud fra et kompetence – og ressorceperspektiv
Innovations-fælleskaber
• Vi agerer i praksisfællesskaber
• Vi udvikler i interesse – ellerom man vil innovationsfællesskaber
• Midlertidige fælleskaber som knyttes ammen over tid og rationalitet af et
fælles projekt
Det er betinget af:
• Gensidig anerkendelse – dermed bliver udviklingsfællesskaber inkluderende
• Og ikke integrerende, fordi forskelle er ledemotivet
• Fælles, men ikke identisk ærinde
Et innovationsfællesskabs sammenhængskraft
• Er betinget af:
– Forskellighed (Flerhed af kompetencer)
– Arbejdsdeling
– Et(fælles)sprog
– Og projektets bæredygtighed set ud fra de forskellige rationaliteter
Feed-Back
Outcome:
• Ny forståelse af socialpædagogisk praksis
• Teknologier som en hensigtsmæssig mediering af socialpædagogisk praksis
• Nye kompetenceudviklingsformer
• Videnskabelig produktion
• Udvikling af virksomhederne – som Claus vil fortælle mere om..
Mere information: www.knowledgelab.dk
18.06.2013
Slide 27

Contenu connexe

Similaire à Niels Henrik Helms, UC Sjælland

Leg og læring: workshop på Moesgaard Museum
Leg og læring: workshop på Moesgaard MuseumLeg og læring: workshop på Moesgaard Museum
Leg og læring: workshop på Moesgaard MuseumKjetil Sandvik
 
Undervisning på lærerseminariet
Undervisning på lærerseminarietUndervisning på lærerseminariet
Undervisning på lærerseminarietDitte Hansen
 
Introdag (2)
Introdag (2)Introdag (2)
Introdag (2)FeliciaLB
 
Kpie12, 3. gang
Kpie12, 3. gangKpie12, 3. gang
Kpie12, 3. gangJanus Aaen
 
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013Line Skov Hansen
 
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud  2. kursusgang It i dagtilbud  2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang Line Skov Hansen
 
5. sem huminf introduktionsforelæsning
5. sem huminf introduktionsforelæsning5. sem huminf introduktionsforelæsning
5. sem huminf introduktionsforelæsningThomas Ryberg
 
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816Kjetil Sandvik
 

Similaire à Niels Henrik Helms, UC Sjælland (20)

Leg og læring: workshop på Moesgaard Museum
Leg og læring: workshop på Moesgaard MuseumLeg og læring: workshop på Moesgaard Museum
Leg og læring: workshop på Moesgaard Museum
 
Undervisning på lærerseminariet
Undervisning på lærerseminarietUndervisning på lærerseminariet
Undervisning på lærerseminariet
 
Introdag (2)
Introdag (2)Introdag (2)
Introdag (2)
 
Kompetenceudvikling - dagtilbud
Kompetenceudvikling - dagtilbudKompetenceudvikling - dagtilbud
Kompetenceudvikling - dagtilbud
 
Motivation - mobile og sociale medier
Motivation - mobile og sociale medierMotivation - mobile og sociale medier
Motivation - mobile og sociale medier
 
Læreplanstema: Sociale kompetencer
Læreplanstema: Sociale kompetencerLæreplanstema: Sociale kompetencer
Læreplanstema: Sociale kompetencer
 
Innovation&Metoder
Innovation&MetoderInnovation&Metoder
Innovation&Metoder
 
Kpie12, 3. gang
Kpie12, 3. gangKpie12, 3. gang
Kpie12, 3. gang
 
Maria Løkke Rasmussen
Maria Løkke RasmussenMaria Løkke Rasmussen
Maria Løkke Rasmussen
 
Kompetencer i kontekst
Kompetencer i kontekstKompetencer i kontekst
Kompetencer i kontekst
 
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
 
Gorm
GormGorm
Gorm
 
Det videre arbejde
Det videre arbejdeDet videre arbejde
Det videre arbejde
 
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud  2. kursusgang It i dagtilbud  2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang
 
Learning and all that
Learning and all thatLearning and all that
Learning and all that
 
Web 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningenWeb 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningen
 
Co-creation (og) samskabelse, av hans mikkelsen
Co-creation (og) samskabelse, av hans mikkelsenCo-creation (og) samskabelse, av hans mikkelsen
Co-creation (og) samskabelse, av hans mikkelsen
 
5. sem huminf introduktionsforelæsning
5. sem huminf introduktionsforelæsning5. sem huminf introduktionsforelæsning
5. sem huminf introduktionsforelæsning
 
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816
Sandvik leg-og-læring kroppen-på-museet-240816
 
Helsg2
Helsg2Helsg2
Helsg2
 

Plus de InfinIT - Innovationsnetværket for it

Plus de InfinIT - Innovationsnetværket for it (20)

Erfaringer med-c kurt-noermark
Erfaringer med-c kurt-noermarkErfaringer med-c kurt-noermark
Erfaringer med-c kurt-noermark
 
Object orientering, test driven development og c
Object orientering, test driven development og cObject orientering, test driven development og c
Object orientering, test driven development og c
 
Embedded softwaredevelopment hcs
Embedded softwaredevelopment hcsEmbedded softwaredevelopment hcs
Embedded softwaredevelopment hcs
 
C og c++-jens lund jensen
C og c++-jens lund jensenC og c++-jens lund jensen
C og c++-jens lund jensen
 
201811xx foredrag c_cpp
201811xx foredrag c_cpp201811xx foredrag c_cpp
201811xx foredrag c_cpp
 
C som-programmeringssprog-bt
C som-programmeringssprog-btC som-programmeringssprog-bt
C som-programmeringssprog-bt
 
Infinit seminar 060918
Infinit seminar 060918Infinit seminar 060918
Infinit seminar 060918
 
DCR solutions
DCR solutionsDCR solutions
DCR solutions
 
Not your grandfathers BPM
Not your grandfathers BPMNot your grandfathers BPM
Not your grandfathers BPM
 
Kmd workzone - an evolutionary approach to revolution
Kmd workzone - an evolutionary approach to revolutionKmd workzone - an evolutionary approach to revolution
Kmd workzone - an evolutionary approach to revolution
 
EcoKnow - oplæg
EcoKnow - oplægEcoKnow - oplæg
EcoKnow - oplæg
 
Martin Wickins Chatbots i fronten
Martin Wickins Chatbots i frontenMartin Wickins Chatbots i fronten
Martin Wickins Chatbots i fronten
 
Marie Fenger ai kundeservice
Marie Fenger ai kundeserviceMarie Fenger ai kundeservice
Marie Fenger ai kundeservice
 
Mads Kaysen SupWiz
Mads Kaysen SupWizMads Kaysen SupWiz
Mads Kaysen SupWiz
 
Leif Howalt NNIT Service Support Center
Leif Howalt NNIT Service Support CenterLeif Howalt NNIT Service Support Center
Leif Howalt NNIT Service Support Center
 
Jan Neerbek NLP og Chatbots
Jan Neerbek NLP og ChatbotsJan Neerbek NLP og Chatbots
Jan Neerbek NLP og Chatbots
 
Anders Soegaard NLP for Customer Support
Anders Soegaard NLP for Customer SupportAnders Soegaard NLP for Customer Support
Anders Soegaard NLP for Customer Support
 
Stephen Alstrup infinit august 2018
Stephen Alstrup infinit august 2018Stephen Alstrup infinit august 2018
Stephen Alstrup infinit august 2018
 
Innovation og værdiskabelse i it-projekter
Innovation og værdiskabelse i it-projekterInnovation og værdiskabelse i it-projekter
Innovation og værdiskabelse i it-projekter
 
Rokoko infin it presentation
Rokoko infin it presentation Rokoko infin it presentation
Rokoko infin it presentation
 

Niels Henrik Helms, UC Sjælland

  • 1. –juni 2013 Pervasiv læring, samfundsudfordringer og samspil mellem det offentlige og det private
  • 2. Pervasive – Ubiquous -- Forskellige koncepter – Forskydning mod det haptiske, altså at vi enables gennem teknologien mere end at den forsvinder .. Og dermed forsvinder den.. API’er – de tekniske Læringsdimensionen Udviklingsdimensionen API’en mellem forskellige læringsrum API’en mellem forskellige rationaliteter API – den strukturelle kobling 18.06.2013 Slide 2
  • 3. 18.06.2013 Slide 3 Et eksempel: En samfundsmæssig udfordring
  • 4. Psykisk udviklingshæmmede • Serviceloven • Det gode liv • Det dårlige liv • Det pædagogiske blik • Etablering af udviklingsfællesskaber • Nye former for uddannelse 18.06.2013 Slide 4
  • 5. Den socialpædagogiske praksis: Hvad er det socialpædagogiske blik? • Det er et blik for, at den sociale praksis er det centrale i det pædagogiske arbejde. – En udvidet forståelse, hvor det ikke ses den enkeltstående relation mellem pædagogen og fx den funktionsnedsatte. • Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv.
  • 6. Kompleksitet • Den pædagogiske indsats kan derfor ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv. • Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet
  • 7. Den pædagogiske professionalitet • Det pædagogiske projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger • Pædagogen optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor pædagogens empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden
  • 8. Udvikling af praksis • Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige måde • Systemer skal understøtte: At man gør det rigtige. De skal ikke spille sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den pædagogiske professionalitet. • Det skal sikre at man gør det på den rigtige måde
  • 9. Udvikling fra et integrations – til et inklusionsperspektiv • Somatisk perspektiv • Mangel perspektiv • Forskellighed som problem • Social tilpasning • Beboere tilpasses ressourcer • Læringsperspektiv • Kompetence perspektiv • Forskellighed ressource • Anerkendende fællesskab • Ressourcer tilpasses Beboere
  • 10.
  • 11.
  • 12.
  • 13.
  • 14. This first iteration with users and device generated the following outputs: • The system should be much more flexible allowing users with a variety of physical and mental disabilities to us it • The social part of the use was very important – it was important to develop social games and activities • The game element seemed very motivating also for users with severe disabilities. Game elements and the physical set up such allow for adoption and compensation for disabilities. • The sound design which in this initial prototype was a rather metallic arcade game type should be maintained for some users but it was scaring for others and even potential harmful for some users
  • 15. Translators •Furthermore, we realized that there was a need for a kind of translators between the users and the developers. In the project, we were also asked to develop educational designs, which should secure that results generated within the project were implemented in basic education for social workers. •We decided to combine our observation about “translators” and the goal of developing educational designs in the second iteration of “co-construction”
  • 16.
  • 17. Endelige prototype • Motiverende (spil/leg) • Understøtte læring • Dokumentation
  • 18. 18
  • 19. Mange interesser • Spillet mellem brugerens umiddelbare behov: • fx Det skal være sjovt, • De samfundsmæssige behov: • Det gode liv: læring og bevægelse • Den samfundsmæssige usikkerhed: dokumentation • De pædagogiske behov: • Det skal indgå i den pædagogiske professionalitet – altså det skal være med til at skabe sammenhæng mellem de samfundsmæssige behov, brugerens umiddelbare behov/potentialer og det vi vil • Det skal være operationelt • De krav som stilles af de medvirkende virksomheder • De forskningsmæssige krav • De uddannelsesmæssige krav • De projektmæssige krav
  • 20.
  • 21. Udviklingsfællesskaber • Udviklingsfællesskaber er fællesskaber, hvor forskellige verdener bringes sammen ud fra et kompetence – og ressorceperspektiv
  • 22. Innovations-fælleskaber • Vi agerer i praksisfællesskaber • Vi udvikler i interesse – ellerom man vil innovationsfællesskaber • Midlertidige fælleskaber som knyttes ammen over tid og rationalitet af et fælles projekt
  • 23. Det er betinget af: • Gensidig anerkendelse – dermed bliver udviklingsfællesskaber inkluderende • Og ikke integrerende, fordi forskelle er ledemotivet • Fælles, men ikke identisk ærinde
  • 24. Et innovationsfællesskabs sammenhængskraft • Er betinget af: – Forskellighed (Flerhed af kompetencer) – Arbejdsdeling – Et(fælles)sprog – Og projektets bæredygtighed set ud fra de forskellige rationaliteter
  • 25.
  • 27. Outcome: • Ny forståelse af socialpædagogisk praksis • Teknologier som en hensigtsmæssig mediering af socialpædagogisk praksis • Nye kompetenceudviklingsformer • Videnskabelig produktion • Udvikling af virksomhederne – som Claus vil fortælle mere om.. Mere information: www.knowledgelab.dk 18.06.2013 Slide 27

Notes de l'éditeur

  1. Overbelastning af behov?