1. Fakta om Danmark– Læremateriale til medborgerskabsprøvenApril 2011NORDFYN<br />IndledningFakta om Danmark– lwremateriale til medborgerskabsprøvenFakta om Danmark er et lwremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lwrematerialet Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven.Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at vwre opmwrksom på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale, som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborgerskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Fakta om Danmark.Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsmini- steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en trykt version.Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrwnset emne:Fakta-ark 1 Det danske arbejdsmarkedFakta-ark 2 Skole og uddannelseFakta-ark 3 TransportFakta-ark 4 FamilielivFakta-ark 5 Forenings- og fritidslivFakta-ark 6 Sundhed og sygdomFakta-ark 7 Natur og miljøFakta-ark 8 Traditioner og mwrkedageFakta-ark 9 Danmarks geografi og befolkningFakta-ark 10 Grundloven – Danmarks forfatningFakta-ark 11 Folketing og regeringFakta-ark 12 Det lokale selvstyreFakta-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partierFakta-ark 14 Det danske retssamfundFakta-ark 15 Det danske velfwrdssamfundFakta-ark 16 Religion og kirkeFakta-ark 17 LigestillingFakta-ark 18 Danmark og verdenFakta-ark 19 Danmarks historieFakta-arkene kan lwses uafhwngigt af hinanden, og man kan således lwse dem i den rwkkefølge, man ønsker.2<br />Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder, at ordet er forklaret nwrmere i en ordliste, som kommer lige efter det pågwldende fakta-ark. Hvis der er andre ord, man har svwrt ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog.Der indgår en rwkke fakta-bokse og billeder i fakta-arkene. Man skal vwre opmwrksom på, at der til prøven også kan blive stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene eller i billedteksten.På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven.Vejledningen forklarer bl.a.,hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøvenhvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøvenhvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjwlpemidler til prøvenhvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm- melsen af sin prøve.Det er vigtigt, at man lwser vejledningen grundigt. Vejledningen vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborgerskabsprøven.3<br />FAKTA-ARK 1Det danske arbejdsmarkedI Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde.Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder – bl.a. fordi der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til fx hospitaler, skoler og børnepasning.På dette ark kan du læse mere om fx:hvordan det danske arbejdsmarked fungererfagforeningerarbejdsforholdtillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanterflexicurityhvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde.4<br />HVOR MANGE ARBEJDER I DANMARK?I alt 75,6 % af de 16-64-årige har et arbejde.73,4 % af kvinderne har et arbejde. 77,8 % af mændene har et arbejde.(2009)Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked?I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få regler om answttelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen. Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal vwre for fx løn, arbejdstid, ferie og andre answttelsesvilkår. Fagforeningerne reprwsenterer lønmodtagerne, og arbejds- giverorganisationerne reprwsenterer arbejdsgiverne.De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal vwre i aftaleperioden (som oftest varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten. Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organisere strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst.Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte, der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde, før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overens- komst uden at anvende strejke eller lockout.HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED?Landbrug, fiskeri, råstoffer 2 %Industri, energi- ogvandforsyning 14 %Bygge- og anlægs-virksomhed 6 %Handel, hotel, restaurant,transport 23 %Information,kommunikation 5 %Finansiering,forretningsservice 13 %Offentlige og personligetjenesteydelser 38 %(2010)5<br />FagforeningerFagforeningerne reprwsenterer lønmodtagerne og varetagerquot;
medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforeningerne er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår.De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening. Det koster penge at vwre medlem af en fagforening. Man betaler kontingentquot;
. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen.Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde. Fx er nogle fagforeninger for håndvwrkere, mens andre er for butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vwlger en fagforening, som dwkkerquot;
deres fag og det område, de arbejder inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vwlge, kan man fx spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man kan også spørge sin arbejdsgiver.Men man skal ikke vwre medlem af en fagforening. Det er frivilligt. Man bestemmer selv, om man vil vwre medlem.Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til at vwre medlem af en fagforening eller til at vwre medlem af en bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en answttelse må en arbejdsgiver ikke lwgge vwgt påquot;
, om man er medlem af en fagforening.6HVOR MANGE ER MEDLEM AF EN FAGFORENING?Ca. 72 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en fagforening. (2010)TRE STORE FAGFORENINGERHKFagforeningen HK repræsenterer primært personer, der arbejder med handel eller kontor. Det kan fx være butiksansatte, laboranter, sekretærer, receptionister og klinikassistenter.FOAFOA repræsenterer primært personer ansat i hjemmeplejen, brandmænd, kantinepersonale, rengøringsassistenter m.m.3F3F repræsenterer typisk ansatte i industrien og ansatte, der arbejder med transport og byggeri – fx svejsere, chauffører, murere og tømrere.<br />ArbejdsforholdNår man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få et answttelsesbevisquot;
. I det står der fx:hvad slags arbejde man skal lavehvornår man skal startehvor mange timer man skal arbejde om ugenhvad man får i løn og eventuelt tillwgom man har ret til ferie med lønhvilken overenskomst man er dwkket afquot;
hvor langt varselquot;
arbejdsgiveren skal give ved fyring.Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at de vil rette sig efter det, der står i answttelsesbeviset.Tillidsreprmsentanter og sikkerhedsreprmsentanterPå mange arbejdspladser vwlger de ansatte en tillidsreprwsentant. Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte. Tillidsreprwsentanten har to vigtige opgaver: at reprwsentere de ansatte over for arbejdsgiveren og at reprwsentere fagforeningen på arbejdspladsen. Man kan få hjwlp af tillidsreprwsentanten, hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold.Tillidsreprwsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis der er et problem, der skal løses.De ansatte vwlger normalt også en sikkerhedsreprwsentant. Sikkerhedsreprwsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet og vwre opmwrksom på, om de ansatte har det rigtige sikkerhedsudstyr. Det kan fx vwre en maske, hvis man arbejder med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan sikkerhedsreprwsentanten gribe indquot;
.ARBEJDSTID OG FERIEI Danmark er den normate arbejdstid 37 timer om ugen.Atte tønmodtagere har ret tit fem ugers ferie om året.Nogte tønmodtagere har ret tit ferie med tøn.Hvis man er omfattet af en kottek- tiv overenskomst, har man ofte ret tit en sjette ferieuge ud over de fem ugers ferie.7<br />FlexicurityI Danmark er det relativt let at answtte og fyre folk. Det er fx let for arbejdsgiveren at answtte nye medarbejdere i en periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde. Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlwgge arbejdet. Til gengwld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de normalt få kontanthjwlp eller starthjwlp ved at henvende sig til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske lønmodtagere skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet med en rwkke andre europwiske lande.Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity. Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed).Muligheder, hvis man mister sit arbejdeHvis man mister sit arbejde, kan man få hjwlp til at finde et nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at hjwlpe arbejdsløse med at finde et job og hjwlpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lwgger sammen med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job. Men man kan altså få hjwlp til det. Det er også på jobcentret, man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage økonomisk støtte som arbejdsløs.De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have vwret medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Man skal vwre medlem af en a-kasse for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge at vwre medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om man vil vwre medlem af en a-kasse.A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening, hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv om man ikke er medlem af en fagforening.8HVOR MANGE ER MEDLEM AF EN A-KASSE?Ca. 71 % af lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. (2010)<br />Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde, kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen. Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp end i arbejdsløshedsdagpenge.For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt tage imod – ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt.9<br />Ordlistedokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads. passe til/gwlde.som gwlder.sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun har brug for.blande sig for at lave om på noget.penge, man betaler for at vwre medlem af fx en forening. mene, at noget er vigtigt.tage sig af/sørge for/stå for.normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder.ansættelsesbevis dækkedækket af forsørgegribe ind kontingent lægge vægt på varetage varsel10<br />FAKTA-ARK 2Skole og uddannelseSkole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver, at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne.På dette ark kan du læse mere om:folkeskolenungdomsuddannelsernede videregående uddannelservoksen- og efteruddannelse.11<br />FolkeskolenDe fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 fir. Børnene starter i børnehaveklassen, nfir de er omkring seks fir gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man gfir videre i uddannelsessystemet eller ud pfi arbejdsmarkedet.Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti firs undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog ogsfi vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skolegang. Det skal de ikke, hvis barnet gfir i folkeskolen. Det er et kravquot;
, at børn pfi friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen.Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte pfi en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning).Et andet vigtigt formfil med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan ogsfi lave elevrfidquot;
og pfi den mfide ffi indflydelsequot;
, nfir der skal tages beslutninger pfi skolen.Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er ogsfi en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler.Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under- vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt iquot;
den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert fir en skriftlig elevplan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det gfir med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus pfi i det kommende fir for eleven.Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio- nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fysik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialundervisning. Sfi kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov.HVOR MANGE BØRN GÅR I FOLKESKOLE?Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole eller på privatskole, og 4 % går på efterskole. (2009)12<br />Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en rwkke fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan vwre både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karakteren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den laveste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det danske uddannelsessystem.Samarbejdet med forwldrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vwgt på*, at forwldrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forwldrene inviteret til samtaler med barnets lwrere for at tale om barnets skolegang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. Forwldrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forwldrene vwlger nemlig en reprwsen- tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen trwffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forwldrene skal foregå.Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at drive folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal vwre i kommunen, hvor mange klasser og lwrere der skal vwre m.m.I 9. eller 10. klasse kan eleverne vwlge at gå på efterskole.En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under- visning. Mange efterskoler lwgger vwgt på kreative og praktiske fag som fx musik og idrwt. Mange vwlger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole.UngdomsuddannelserneEfter folkeskolen vwlger langt de fleste børn at fortswtte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige former for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Hvad man vwlger, afhwnger af, hvad man ønsker at arbejde med i fremtiden.De gymnasiale uddannelser forbereder iswr de unge til videregående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortswtter på en anden uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler.13Ca. 83 % af børn i Danmark fortsætter på en ungdomsuddanelse, inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009)7-TRINS-SKALAEN12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation4 Den jævne præstation02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstationForeningen Skole og Forældre er en sammenslutning af forwldre, der arbejder for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem.<br />Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:det almene gymnasium (studentereksamen, stx)højere forberedelseseksamen (hf)højere handelseksamen (hhx)højere teknisk eksamen (htx).Pfi det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie, matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Undervisningen foregfir normalt pfi et alment gymnasium. Efter tre firs undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to fir.Efter folkeskolen kan man ogsfi vwlge at tage en trefirig højere handelseksamen, der normalt foregfir pfi et handelsgymnasium. Her er der fokus pfi fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afswtning og international økonomi. Derudover undervises der ogsfi i fx sprog, matematik og samfundsforhold.Man kan ogsfi vwlge den trefirige højere tekniske eksamen, nfir man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregfir normalt pfi et teknisk gymnasium. Her er der fokus pfi naturvidenskabelige fag. Derudover undervises der ogsfi i fx sprog og matematik.Efter folkeskolen kan man ogsfi vwlge en erhvervsuddannelse. De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx vwre inden for omrfider som teknik, byggeri, mekanik, maskiner, jordbrug, gartneri eller handel og service.En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan ogsfi vwlge at tage en rwkke videregfiende uddannelser efter erhvervsuddannelsen. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1'/s og 5'/s fir, og en stor del af undervisningen foregfir normalt som praktik i en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis.14FORDELINGEN AF STUDERENDE PÅ DE FIRE GYMNASIALE UDDANNELSERStudentereksamen (stx) 61 %Hf 9 %HOjere handelseksamen (hhx) 21 %
HOjere teknisk eksamen (htx) 9 %(2009)<br />De videregående uddannelserLangt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år), mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år).De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit.De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakademiuddannelser og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under- visningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med praktik. Uddannelserne tager normalt to år.De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes- sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddannelserne er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion.Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannelsen kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finansøkonom. Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler.De lange videregående uddannelser foregår på universiteter eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds- videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvidenskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland.SUSU er en forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, man kan få, når man uddanner sig.Man skal være fyldt 18 år for at få SU. Desuden skal den uddannel- se, man tager, være SU-berettiget.Man kan både få SU, når man tager en gymnasial uddannelse, og når man tager en videregående uddannelse, men der er forskellige regler og satser.Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere.15UDENLANDSK EKSAMENHvis man på baggrund af en udenlandsk eksamen enten vil søge ind på en uddannelse eller søge job i Danmark, kan Styrelsen for International Uddannelse vurdere éns udenlandske eksamen.<br />Voksen- og efteruddannelseUddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortswtter med at uddanne sig.Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksenuddannelse tager. Det kan vwre fra ganske få timer til fuldtidsundervisning, der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er gratis, og andre skal man betale for.Hvis man fx har problemer med at stave, lwse eller regne eller er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskellige kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen – fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde.Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan lwse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi (korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mellemlange videregående uddannelser) eller et universitet (lange videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne.Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds- markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglwrte og ufaglwrte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m.16<br />Ordlisteafgørende elevrådfå indflydelse kravlægge vægt på ordblindtage udgangspunkt isom betyder meget/meget vigtig.gruppe af skoleelever, der reprwsenterer skolens elever, og som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes interesser over for skolens ledelse og lwrerne.vwre med til at bestemme. det, som er nødvendigt. mene, at noget er vigtigt.som har problemer med at lwse og skrive, bl.a. på grund af problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde.starte med/bygge på.17<br />FAKTA-ARK 3TransportDet er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget, og til Here øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark med offentlig transport.På dette ark kan du læse mere om:veje, broer og offentlig transportforhold for bilisterforhold for cyklister.18<br />Veje, broer og offentlig transportDanmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de twtteste i verden, og motorvejsnettet dwkker det meste af landet. Det er gratis at køre på de danske motorveje.Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største erLillebwltsbroerne mellem Jylland og FynStorebwltsbroen mellem Fyn og SjwllandØresundsbroen mellem Danmark og SverigeLillebo?ltsbroen Storebo?ltsbroen ØresundsbroenMan skal betale for at køre over Storebwltsbroen og Øresundsbroen i bil. De andre broer er gratis at anvende.Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt til den nwrmeste tog- eller busforbind- else. Det gwlder også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København er der desuden metro og S-tog.Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive pålagt* at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent- lige busser og tog.19<br />Forhold for bilisterDer gwlder en lang rwkke regler for bilister i Danmark.KørekortMan skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Det krwver bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under- visning hos en autoriseret* kørelwrer.Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelwrer, når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fwngselsstraf for at køre uden kørekort.Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter.SikkerhedsseleHvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele, skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det gwlder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagswde. Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen.Der gwlder swrlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre børn skal vwre spwndt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barnestol), der passer til barnets højde og vwgt. Man kan få en bøde, hvis man har børn med i bilen, som ikke er spwndt korrekt fast.FartgrcmnserDer er fartgrwnser på de danske veje – også på motorvejene. Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre:50 km/t i twttere bebygget område80 km/t uden for twttere bebygget område80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan vwre tilladt, hvis det er vist med skilte)130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog vwre 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strwkninger).Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto- matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en bøde, hvis man kører for hurtigt.20<br />Alkohol og rusmidlerDer er en grwnse for, hvor meget alkohol man må have i blodet, hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash.Klip i kørekortetHvis man overtrwder visse regler i trafikken, kan man risikere at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale. Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde sit kørekort.ForsikringerHvis man ejer en bil, skal man have en swrlig ansvarsforsikring. Den dwkker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dwkker bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obligatorisk. Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos et forsikringsfirma.Forhold for cyklisterDer er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der nwsten lige så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner. Det stiller store krav* til både bilister og cyklister.Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven, at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer.Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier mange steder.Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter. Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen.21<br />Ordlisteautoriseretvære forsynet med pålæggepåvirketstille krav tilsom er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere et bestemt arbejde.have. tvinge.som ikke kan twnke eller handle normalt på grund af alkohol, narkotika og lignende.forlange, kræve.22<br />FAKTA-ARK 4FamilielivDet er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt, og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en række tilbud som fx barselsorlov og børnepasning, der er med til at skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for, hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds og børns rettigheder – også i hjemmet.På dette ark kan du læse mere om:cmgteskab, parforhold og skilsmissegraviditet, fødsel og barselsorlovpasningsmuligheder for børnbørn og unges rettigheder.23<br />Ægteskab, parforhold og skilsmisseMan kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et trossamfundquot;
, der er godkendt, og som har prwster (eller andre religiøse ledere), der er bemyndiget til at vie par. Man skal normalt vwre mindst 18 år for at blive gift. Mange i Danmark bliver dog først gift, når de er wldre. Hvis man skal giftes, må man ikke vwre gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt at tvinge nogen til at gifte sig.I de fleste familier i Danmark har både kvinden og manden et job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift, skal man også sørge for hinanden økonomisk. Og når et wgtepar får børn, får forwldrene normalt fwlles forwldremyndighed over børnene.Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gwlder stort set de samme regler som i et wgteskab. Og homoseksuelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.Mange par vwlger at bo sammen og eventuelt have børn uden at vwre gift. Et par, der lever sammen uden at vwre gift, har ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var gift. Hvis et par får børn uden at vwre gift, og de bor sammen, har de fwlles forwldremyndighed.I Danmark ender ca. 40 % af alle wgteskaber med en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortswtte sit wgteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor parret stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt, når man har vwret separeret i et år. Der er ikke kravquot;
om, at wgtefwllerne skal vwre enige, for at de kan blive skilt. Det er altså nok, at blot den ene wgtefwlle vil skilles.Hvis man er enig om at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede efter seks måneder. Hvis grunden til, at man vil skilles, er utroskab eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen. Man skal betale et gebyrquot;
for at blive skilt.Hvis et wgtepar med børn bliver skilt, er det forwldrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjwlp i statsforvaltningenquot;
. Mange børn bor efter skilsmissen hos forwldrene på skift. Hvis forwldrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med børnene som enlige forwldre.24<br />Graviditet, fødsel og barselsorlovGravide har ret til en rwkke undersøgelser hos lwge og jordemoder. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan kvinden og barnet har det.Man kan også gå til fødselsforberedelse. Her lwrer man om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lwrer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke tilbud der er.I Danmark føder de fleste på et hospital, men man kan også føde hjemme. Faren må normalt godt vwre med under fødslen, og de fleste fwdre i Danmark er med under fødslen. Efter fødslen får forwldrene gode råd på hospitalet, fx om pleje af barnet og om amning*.Forwldre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er at vejlede og rådgive forwldrene, så de får den bedst mulige start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og følger dets udvikling.Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far har også ret til at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejdspladser har aftaler om, at de ansatte får løn under barsels- orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen.Pasningsmuligheder for børnI de fleste familier arbejder begge forwldre, og langt de fleste mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden for hjemmet.25FRI ABORTI Danmark har en kvinde ret til at få en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge.Det er kvinden, der selv bestemmer, om hun vil have en abort. Kvinden skal altså ikke have en tilladelse fra barnets far for at få en abort. Hvis en kvinde ønsker en abort, skal hun kontakte sin lwge.<br />Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almindelige er:Vuggestue for børn fra ca. seks måneder til tre årBørnehave for børn fra ca. tre år og op til skolealderenDagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af kommunen. Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år.SFO, hvor børn indtil folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive passet efter skoletid – normalt indtil kl. 17 eller 18.Man skal kontakte kommunen for at søge om en plads til barnet. Kommunen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også selv betale en del.Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda- goger i institutionen. Det betyder meget for, om barnet har det godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda- gogerne om, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at vide om, hvad der sker i institutionen. Man kan også komme med forslag til forbedringer*. Forældrene vælger også repræsentanter til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd- else* på fx institutionens økonomi og aktiviteter for børnene.Der findes herudover klubtilbud og andre fritidstilbud. Klub- tilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte sig af efter skoletid, eller et tilbud om aftenen til unge.Barn og unges rettighederBørn og unge har ligesom voksne rettigheder. Det betyder, at der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles.Her er nogle af de grundlæggende regler:Det er forbudt at slå børn.Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet.Det er forbudt at have sex med unge under 15 år.Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin.Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.26<br />De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de harstemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kwreste eller sammen med andre unge.De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forwldre, hvilke regler der skal gwlde for dem. Det kan fx vwre regler om, hvornår de skal vwre hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller holder private fester. I forskellige familier kan der vwre meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gwlde.På forwldremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fwlles regler for børnene, når de er sammen til fx fwlles fester.Selv om det er forbudt at slå børn i Danmark, sker det alligevel sommetider, at et barn bliverudsatquot;
forvold ellerandetovergreb. Hvis man får kendskab til det, har man som borger i Danmark pligt til at anmeldequot;
det til kommunen.27<br />Ordlisteamning anmeldeblive udsat for have indflydelse forbedringgebyrkravstatsforvaltningentrossamfund det, at moderen giver sit lille barn mwlk fra brystet.give besked om noget ulovligt/melde noget til politiet eller en anden myndighed.opleve (ofte noget dårligt). vwre med til at bestemme. det at gøre noget bedre.penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én.det, som er nødvendigt.myndighed, som bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og forwldremyndighed.organiseret fwllesskab, hvor alle har den samme slags religion.28<br />FAKTA-ARK 5Forenings- og fritidslivI Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her kommer menne- sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund.På dette ark kan du læse mere om:foreningslivet i Danmarksportsforeninger for børn og ungefrivilligt socialt arbejdeaftenskolerhøjskolerbiblioteker.29<br />Foreningslivet i DanmarkI Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark medlem af mindst én forening.Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis.Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser. Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger.Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patientgrupper, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyrevelfærdquot;
. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse eller lytte til foredrag.Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende.De sociale relationerquot;
og netværk, man kan danne i foreningerne, kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes, det er positivt, at man er aktiv i en forening.Sportsforeninger for børn og ungeOgså mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge, hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis, badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik.Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning om eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en kommune spil- ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend.30BØRN OG UNGES DELTAGELSE I SPORT84 % af alle børn mellem 7-15 år dyrker regelmæssigt sport eller motion.(2007)<br />Man skal normalt betale et kontingent* til foreningen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at betale de udgifter, som foreningen har til fx nye redskaber, spille- trøjer eller leje af lokaler. Kommunerne giver også tilskud* til mange foreninger.Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent. Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes forening: De er fx med til at arrangere aktiviteter i foreningen, og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal til træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker op om og støtter livet i foreningen.Frivilligt socialt arbejdeSom frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man være med til at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte. At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde. Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit almindelige lønarbejde eller sit studium.Eksempler på frivilligt arbejde kan være:lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier •venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole- gang eller pasning af børnene m.m.mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare uddannelsenværesteder, hvor man kan hjwlpe til, så fx hjemløse kan komme og få et måltid mad eller en kop kaffe.31GODE GRUNDE TIL AT BLIVE FRIVILLIG:Mange fremhæver, at det giver en god følelse at gøre noget godt for andre og at mærke, at der er brug for én.Frivilligt socialt arbejde er også en god måde at udvide sit netværk på.<br />AftenskolerMange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande.Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aftenskoletilbud.Det kan fx være:AOF – Arbejdernes OplysningsforbundLOF – Liberalt OplysningsforbundFOF – Folkeligt OplysningsforbundMan kan finde informationer om aftenskolernes kurser på deres hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to gange om året.HøjskolerHøjskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Højskolerne tilbyder kurser om fx filosofi, religion, kunst, litteratur, sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge til flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset. Man skal normalt betale for et højskoleophold.På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse man vil vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktiviteter. Man tager fx på udflugter og dyrker sport.32N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en dansk digter og præst.Hans ideer fik stor betydning for bl.a. udviklingen af højskolebevægelsen i Danmark. Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne lærte at tænke selv.De skulle altså ikke bare lære det udenad, som stod i bøgerne, eller som læreren sagde.De skulle ikke ”lære for skolen”; de skulle ”lære for livet”.<br />BibliotekerDer er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på andre sprog end dansk.Man kan også låne magasiner, musik, film og computerspil. Hvis éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblioteket ofte bestille materialerne hjem fra et andet bibliotek.Der er gratis adgang til computere og internet, man kan lwse dagens aviser, og man kan få hjwlp til at finde bestemte informationer eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag.Alle kan gratis låne bøger m.m. på bibliotekerne. For at låne materiale skal man bruge enten sit sundhedskort eller et lånerkort, man kan få på biblioteket.33<br />Ordlistedel/part.det, at dyr er sunde og har det godt.penge, man betaler for at være medlem af fx en forening.grupper af mennesker, som har nogenlunde samme uddannelse, arbejde og økonomi.kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger.penge, som man får fra det offentlige som hjælp til at betale for udgifter – et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster.andel dyrevelfærd kontingent sociale lagsociale relationer tilskud34<br />FAKTA-ARK 6Sundhed og sygdomAlle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt. Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat- terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand- lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt betale en del af udgifterne til sin medicin.På dette ark kan du læse mere om:sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apotekerhospitalertandplejebørneundersøgelser og vaccinationeralkohol og cigaretter.35<br />Sundhedskort, praktiserende lwge, medicin og apotekerNår man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, får man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort. Kortet er bevis på, at man har ret til behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis man skal til lægen eller på hospitalet.Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt den, man først henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå til sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds- problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende patienten til undersøgelser eller behandling hos fx en speciallæge, en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin læge, hvis man fx skal til tandlæge, eller hvis man akut skal på hospitalet.Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept. Det kaldes for håndkøbsmedicin.På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle supermarkeder og lignende.Hvis man har brug for lægehjælp uden for lægens åbningstider – fx om natten – skal man ringe til lægevagten.Lægevagten vil enten prøve at løse problemet over telefonen eller tilbyde patienten en konsultation hos lægevagten. Man kan finde telefonnummeret til lægevagten i telefonbogen eller på internettet.36Hvis man har behov for akut læge- hjælp i nødsituationer – fx hvis der er sket en ulykke i trafikken – skal man straks ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112. Når man ringer til alarmcentralen, skal man oplyse, hvad man hedder, hvor man befinder sig, og hvilket telefonnummer man ringer fra. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambulance, politi eller anden hjælp.På nogle hospitaler er der også skadestuer. Man kan henvende sig på skadestuen, hvis man har behov for hurtig lægehjælp, der ikke kræver ambulance. Det kan fx være, hvis man har brækket en arm eller forstuvet en fod. Det er gratis at blive behandlet på de offentlige hospitalers skadestuer.<br />Det offentlige yder tilskud* til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af året. Tilskuddet trækkes automatisk fra, når man køber medicinen.Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd om medicin og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal.HospitalerDer findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at blive behandlet på offentlige hospitaler.Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en skade eller en sygdom. Man kan også blive henvist til undersøgelse eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge. En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambulant, dvs. uden at man bliver indlagt.Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads.Man kan også blive henvist til et privat hospital, hvis man skal vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital. I det tilfælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man kan tale med sin læge om muligheden for at vælge hospital.Når man bliver indlagt på et hospital, kommer man normalt på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og mænd ligger ikke på stue sammen.Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder, så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis for patienterne på de offentlige hospitaler.Det er vigtigt, at læge og patient forstår hinanden.Hvis man har behov for tolk, når man skal til lægen eller på hospi- talet, har man ret til, at der bliver tilkaldt en tolk.I nogle tilfælde skal man betale et mindre gebyr*, for at der bliver tilkaldt en tolk.37Syge mennesker har brug for fred og ro, og derfor har de fleste hospitaler faste besøgstider.Hvis man vil besøge en person, der er indlagt på hospitalet, skal man undersøge, hvornår der er besøgstid. De besøgende skal være stille og tage hensyn til patienterne.De fleste hospitaler tilbyder forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til børn, der er indlagt på hospitalet, må altså gerne være der uden for besøgstiden.<br />TandplejeAlle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldtquot;
til tandlwge, inden det fylder to år. En vwsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres twnder.Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlwge. Man vwlger normalt selv, hvilken tandlwge man gerne vil have. Man skal ikke have en henvisning fra sin lwge for at gå til tandlwgen. Man skal bare ringe til tandlwgen for at bestille tid – fx til et almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersøgelser og behandling hos tandlwgen. Det offentlige giver dog et tilskud, som er trukket fra, når man får regningen.Børneundersøgelser og vaccinationerNår man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning til forwldrene om barnet. Det er gratis at få besøg af en sundhedsplejerske.Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lwgen. Undersøgelserne foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og trives.Børn kan desuden blive vaccineret mod en rwkke børnesygdomme. Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende lwge. Børn kan blive vaccineret mod sygdommene difteri, stivkrampe, kighoste, polio, mwslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Hvis man skal have swrlige vaccinationer i forbindelse med en rejse til udlandet, skal man selv betale dem.Alkohol og cigaretterI Danmark er der vedtaget en rwkke lovequot;
, som skal gøre folk sundere og forebyggequot;
de såkaldte livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme er sygdomme, som hwnger sammen med den måde, man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad. Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal vwre mindst 16 år for at kunne købe øl og vin, og at man skal vwre fyldt 18 år for at købe stwrk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan krwve at se legitimation for at kontrollere, om en person er gammel nok til at købe alkohol og cigaretter.Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er forbudt at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter, caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte borgerne mod passiv rygning.38<br />Ordlisteafslagforebygge sygdomme gebyrindkalde tilskudvedtage en lov et nej til fx en ansøgning.prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge.penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én.invitere til/give besked om at komme.penge, man får fra det offentlige som hjwlp til at betale for medicin eller fx en behandling hos tandlwgen - et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster.bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gwlde.39<br />FAKTA-ARK 7Natur og miljøDer er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må færdes* i de fleste naturområder i Danmark. Det offentlige ejer store dele af naturen i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på naturen. Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen. Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene.På dette ark kan du læse mere om:den danske naturregler om at færdes i naturenregler om affald og forurening.40<br />Den danske naturTidligere var Danmark nwsten helt dwkket af skov. Men sådan er det ikke mere. I dag bliver nwsten to tredjedele af jorden brugt til landbrug. Det kan fx vwre som marker, hvor man dyrker korn og grøntsager.Danmark er mest dwkket af jord med ler og sand, som det er let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget anderledes. Det gwlder fx på øen Bornholm. Det er et af de eneste steder i Danmark, hvor der er klipper*. Der er ingen bjerge i Danmark, og det højeste punkt i det danske landskab ligger kun ca. 170 meter over havets overflade.Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten af landet. Det gwlder fx de områder i Jylland, hvor der er hede. Heden er sandjord, som iswr er dwkket af planten lyng. Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt på dem, for at de ikke skal forsvinde.RævDen jyske hedeFasanSelv om en stor del af jorden i Danmark bliver brugt til landbrug, er der stadig mange skove rundt omkring i landet, og en del af dem er offentlige.Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx rwve, hjorte, hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for mennesker.SvaneDanmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km lang – bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sandstrande, fx langs den jyske vestkyst og langs Sjwllands nordkyst.41<br />Regler om at fcmrdes i naturenDet er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må færdes i naturen.I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. I nogle af skovene er der opstillet* shelters, en slags meget primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse skove tilladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen. Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden.Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private skove om dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove – uanset om de er offentligt eller privat ejede.Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel og kørsel på knallert eller motorcykel.Der er adgang til langt de fleste danske strande og kystområder hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange, der benytter sig af disse muligheder året rundt.42<br />Regler om affald og forureningDet er vigtigt at twnke på naturen, når man smider affald ud. Det gwlder både for det daglige affald og for det mere specielle affald, fx fra istandswttelse af et hus eller en lejlighed. Hvis man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over miljøet og skade naturen.Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan komme af med deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har til gengwld ansvaret for at følge de regler, som kommunen har lavet. Reglerne handler om, hvordan forskellige typer affald skal indsamles, og hvor det skal afleveres.Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden derhjemme. Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden. Farligt affald kan fx vwre batterier, medicinrester, sparepwrer eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det farlige affald kan man fx aflevere på den kommunale genbrugsplads. I nogle kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det farlige affald sammen.Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive brugt igen til at fremstille nye produkter. Det kan fx vwre glas, som man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, som man i de fleste kommuner kan aflevere i en papircontainer. Man kan også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på kommunens genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen. Kommunen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet kan blive brugt til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast.Men lige meget om det er køkkenaffald, byggeaffald eller en helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider affald i naturen.43<br />Ordlistepå en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig for nogen.gå tur, fx i en skov.store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. swtte op/stille op.forsvarligtfærdes
klipper
opstille44<br />FAKTA-ARK 8Traditioner og mærkedageSom i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder, der har haft stor betydning for Danmark. Ofte hører der særlige traditioner til de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri fra arbejde eller skole.På dette ark kan du læse om nogle af de forskellige mærkedage og højtider, der er i Danmark i løbet af året, og om de traditioner, der hører til dem.45<br />FastelavnFastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn var oprindeligt optaktenquot;
til den kristne fastetid. I vore dage er der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klwder sig ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge. Fastelavn ligger syv uger før påske.PåskeDen kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev korsfwstetquot;
, døde og opstodquot;
fra de døde. Påsken markeres med swrlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskewg. I dag er påskewg ofte lavet af chokolade. Påskedagene er palmesøndag, skwrtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret – enten i marts eller april.1. majArbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle steder med optogquot;
, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj.5. majDen 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk beswttelse under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapitulation kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker de mørklwgningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen. Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes stadig denne aften ved at swtte stearinlys i vinduerne. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj.Store bededagStore bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har normalt fri fra arbejde eller skole store bededag.46<br />PinseDen kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver holdt til minde om, at Helligånden kom ned til jorden den syvende søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni. Pinsen omfatter pinsedag og 2. pinsedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I Danmark har nogle den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, som har tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil se pinsesolen danse.GrundlovsdagDen 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at Danmark fik sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over (grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag.SankthansDen 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og kristendom. Sankthansaften samles man og twnder bål og afbrwnder dukker, der forestiller hekse. Festen markerer, at det er midsommer, og den markerer samtidig, at det er Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole i forbindelse med sankthans.JulenJulen var oprindeligt en hedensksolhvervsfest. I den kristnetradi- tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I Danmark har man normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december. Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag.Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen og giver hinanden julegaver. Mange familier swtter et grantrw ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletrw. De fleste danser om juletrwet og synger julesalmer og julesange. Mange går også til julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange familier til julefrokost. Juleaften den 24. december er mange butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage.47<br />NytårNytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.Andre højtider og mcmrkedageDen øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at Danmark på andre måder er blevet inspireret af udenlandske traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske fastemåned ramadanen.Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København.48<br />Ordlisteligesom i Sydamerika.ikke kristen og med flere guder.henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors.blive levende igen.start, begyndelse.mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted til et andet og ofte på en ordnet måde.efter sydamerikansk forbilledehedenskkorsfæsteopstå fra de dudeoptaktoptog49<br />FAKTA-ARK 9Danmarks geografi og befolkningDanmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien, der også omfatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for Danmark, og Sverige ligger nordest for Danmark. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen.Grenland og Færeerne er med i det danske rigsfællesskab. Grenland har selvstyre, og Færeerne har hjemmestyre. Det betyder, at befolkningerne i Grenland og på Færeerne i hej grad regulerer* deres samfund selv. Grenland og Færeerne har deres egne demokratiske forsamlinger.Samtidig er grenlændere og færinger danske statsborgere og vælger repræsentanter til Folketinget i Danmark.GrønlandIslandFærøernePå dette ark kan du læse mere om:Danmarks geografiDanmarks befolkning.Danmark50<br />Danmarks geografiDanmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på lidt mere end 43.000 km2, når man ikke regner Grønland og Fwrøerne med.Danmark består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre øer. Den største ø er Sjwlland, og Fyn er den nwststørste ø. De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km.Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak, som mod sydøst grwnser op til farvandet Kattegat. Kattegat ligger nord for Sjwlland og Fyn og er mod syd forbundet med farvandene Lillebwlt, Storebwlt og Øresund. Øresund grwnser op til Østersøen.GrenenSkagenSkagerrakÅlborgKattegatÅrhusVesterhavet (Nordsøen)JyllandKøbenhavnØresundBlåvands HukEsbjergLillebæltOdenseSjællandStorebæltErtholmeneFynBornholmØstersøenGedser Odde51<br />Der er mange broer i Danmark. Nogle af de vigtigste er:Lillebwltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over farvandet LillebwltStorebwltsbroen, der forbinder Fyn og Sjwlland over farvandet StorebwltØresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige over farvandet Øresund.Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen, og det ligger nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to farvande Skagerrak og Kattegat.Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster. Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen.Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland. Blåvands Huk ligger ud til farvandet Nordsøen (Vesterhavet).Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene, som ligger øst for Bornholm i Østersøen.Danmark er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade. En stor del af landet er dwkket* af marker og skov. Det eneste sted, hvor der er klipper* i Danmark, er på øen Bornholm og på Ertholmene.Danmarks befolkningDer bor ca. 5,6 millioner indbyggere i Danmark. De fleste bor i byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på Sjwlland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og i området omkring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5 millioner mennesker. Den nwststørste by er Århus, som ligger i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den tredjestørste by i Danmark hedder Odense. Odense ligger på Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere.De fem største byer i Danmark, 1. januar 2010By Indbyggertal LandsdelKøbenhavn625.000SjwllandÅrhus243.000JyllandOdense166.000FynÅlborg102.000JyllandEsbjerg71.000Jylland52<br />Ordlistedækket af marker og skove farvand klipper reguleremed planter eller træer over det hele.område med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe.store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. styre ved hjælp af love og regler.53<br />FAKTA-ARK 10Grundloven – Danmarks forfatningDanmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler om Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda- mentale rettigheder. De øvrige love i Danmark må ikke stride mod grundloven.På dette ark kan du læse mere om:grundlovendet danske monarkistatsmagtens tredeling.54<br />GrundlovenDanmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark har vwret et demokrati siden 1849, hvor Danmark fik sin første demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet.Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke stride mod grundloven, og det er svwrere at lave om på grundloven end på andre love. Hvis grundloven skal wndres, er det ikke nok, at et flertal i Folketinget vil lave den om. Der skal nemlig også holdes en folkeafstemning, hvis man vil wndre grundloven. Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet den om få gange. Den nuvwrende danske grundlov er fra 1953.Grundloven giver borgerne en rwkke frihedsrettigheder. Nogle af de vigtigste er:ytringsfriheden, dvs. retten til at sige og skrive det, man mener – uden først at have fået tilladelse af myndighederneforsamlingsfriheden, dvs. retten til at mødes – også offentligt, fx til møder og demonstrationer – uden først at have fået tilladelse af myndighederneforeningsfriheden, dvs. retten til at lave foreninger med lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndig- hederne.Grundloven beskytter bl.a. også ejendomsretten, den personlige frihed og religionsfriheden.Det danske monarkiDanmark er et monarki. Det betyder, at det danske statsoverhoved er en monark, dvs. en konge eller – som for tiden – en dronning.Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9., der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dronning Margrethe 2. vil tronen gå i arv til kronprins Frederik. Når monarken dør, er det nemlig det wldste barn, som arver tronen.Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal vwre ministre, eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke offentligt om politik.Kronprins Frederik55Den grundlovgivende forsamling, 1848Dronning Margrethe 2.Danmarks første frie forfatning blev underskrevet i 1849. Inden havde man haft næsten 200 år med enevælde. Enevælden var en styreform, hvor kongen havde magten alene.Danmarks sidste enevældige konge var Frederik 7. Han blev konge i 1848 og afgav samme år sin enevældige magt. Den nuværende grundlov er fra 1953.<br />Statsmagtens tredelingStatsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrwnse hinanden. Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslagenequot;
. De vedtagne lovforslag bliver så til lov, når dronningen og den relevante minister i regeringen har underskrevet dem.De fleste lovforslag bliver fremsatquot;
af regeringen.Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at lovene bliver ført ud i livet.Den dømmende magt er hos domstolene. Domstolene er uafhwngige. Det betyder, at dommerne kun skal rette sig efter lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal afgøre en konkret retssag.56<br />Ordlisteforfatningfremsætte lovforslag vedtage lovforslaggrundlwggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres og organiseres.komme med forslag til fx nye love/foreslå fx nye love. bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal vwre lov.57<br />FAKTA-ARK 11Folketing og regeringDanmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen den lovgivende magt.På dette ark kan du loose mere om:Folketingetregeringendet reprimsentative demokrati.58<br />FolketingetFolketinget er Danmarks parlament og udgør sammen med regeringen den lovgivende magt. I Folketinget diskuteres og vedtages de lovforslagquot;
, som bliver til landets love.Folketingets møder er normalt offentlige, og borgerne kan overvwrequot;
møderne. Borgerne kan også frit skrive til medlemmerne af Folketinget, hvis de fx vil gøre opmwrksom på et problem i samfundet.Folketinget har 179 medlemmer. To er valgt på Fwrøerne, og to på Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark. Normalt er et folketingsmedlem også medlem af et politisk parti.Det danske demokrati er et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten. I Danmark kan en regering ikke udnwvnesquot;
, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Og hvis en siddende regering får et flertal i Folketinget imod sig, skal den gå af eller udskrive valg.Danmark har ikke, som visse andre lande, et overhus, der skal godkende Folketingets beslutninger.RegeringenRegeringen udgør som nwvnt en del af den lovgivende magt. Regeringen har også den udøvende magt. Det er regeringen, der gennemfører og administrerer den lovgivning, som Folketinget og regeringen i fwllesskab vedtager. Men regeringen tager sig ikke kun af administrative opgaver. Regeringen har også stor politisk indflydelse*. Det er fx regeringen, der kommer med langt de fleste lovforslag.Statsministeren leder regeringen, som normalt består af ca. 20 ministre. Som regel er ministrene medlemmer af Folketinget, men de behøver ikke at vwre det. Normalt har hver minister et ministerium, som han eller hun leder og har det øverste ansvar for. Der er fx ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning. Det er statsministeren, som bestemmer, hvor mange ministre der skal vwre i en regering, og hvor mange ministerier der skal vwre. En person kan godt vwre minister for mere end ét ministerium.Ministerierne kan også lwgges sammen, der kan oprettes nye ministerier, eller opgaverne kan flyttes rundt fra ét ministerium til et andet. Det sker som regel efter et folketingsvalg, når der skal laves en ny regering. Men det kan også ske i løbet af en valgperiode.59Folketinget arbejder på Christiansborg i København.<br />Regeringspartierne er de politiske partier, der har ministre i regeringen. Nogle gange ligger regeringsmagten hos ét parti. Andre gange har flere partier regeringsmagten sammen. Når flere partier sammen har regeringsmagten, kaldes det en koalitionsregering.Hvis regeringspartierne sammen har flertal i Folketinget, taler man om en flertalsregering. Hvis regeringspartierne ikke har flertal i Folketinget, kaldes regeringen en mindretalsregering. En mindretalsregering er afhwngig af støtte fra andre partier i Folketinget, hvis den skal få vedtaget sine lovforslag. De partier uden for regeringen, der støtter en mindretalsregering, kaldes støttepartier. En regering må ikke have et flertal i Folketinget imod sig.Langt de fleste regeringer i nyere tid har vwret mindretalsregeringer. Derfor er der tradition for samarbejde på tvwrs af partierne i Danmark.Det repræsentative demokratiDanmark er et reprwsentativt demokrati. Det betyder, at folket vwlger de politikere, de er mest enige med, til Folketinget. Det er altså politikerne, der som folkets reprwsentanter tager sig af lovgivningen. Det er sjwldent, at et lovforslag lwgges ud til folkeafstemning. Faktisk har der kun vwret afholdt 12 folkeafstemninger, siden den nuvwrende grundlov blev vedtaget i 1953. Halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU.60<br />Ordlisteindflydelse overvære udnævne vedtage lovforslagdet at vwre med til at bestemme.kigge på/vwre tilskuer.vwlge nogen til en bestemt stilling.bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal vwre lov.61<br />FAKTA-ARK 12Det lokale selvstyreKommunerNORDFYNDer er en lang tradition for lokalt selvstyre i Danmark. Faktisk hører Danmark til de lande, hvor Hest opgaver bliver løst lokalt. Landets kommuner og regioner spiller således en central rolle i løsningen af mange velfærdsopgaver*. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de offentlige opgaver, der er tæt på borgernes dagligdag, skal løses så tæt på borgerne som muligt.På dette ark kan du læse mere om:det lokale selvstyre i kommunernedet lokale selvstyre i regionerne.62<br />Det lokale selvstyre i kommunerneDer er 98 kommuner i Danmark.Kommunernestår for mange afdevelfwrdsydelserquot;
, som borgerne tilbydes. Kommunernestårbl.a. fordriftenquot;
af børnehaver, vugge- stuer og folkeskolen. Kommunerne varetagerquot;
også vwsentlige opgaver i forbindelse med fx beskwftigelse, integration, miljø og fritids- og kulturtilbud. Endelig har kommunerne også ansvaret for en rwkke sociale ydelser og tilbud, som fx hjwlp til wldre borgere, der har svwrt ved at klare sig selv.Det er folkevalgte kommunalbestyrelser, som leder landets kommuner. Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borgmesteren (i København: overborgmesteren). Borgmesteren er den øverste leder af kommunens forvaltning. Der er valg til kommunalbestyrelsen (kommunalvalg) hvert fjerde år.Borgmesteren vwlges af den nyvalgte kommunalbestyrelse.Kommunerne har ret til at udskrive skatter. Dermed er de selv med til at skaffe en del af pengene til at løse deres opgaver.Det lokale selvstyre i regionerneDanmark er opdelt i fem regioner:Region HovedstadenRegion SjwllandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland.Regionerne står bl.a. for driften af de offentlige hospitaler. Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter.Hver region ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand i spidsen. Der er valg til regionsrådene hvert fjerde år. Regionsrådsformanden vwlges af det nyvalgte regionsråd.63<br />Ordlistedet at sørge for, at noget fungerer. sørge for/stå for.arbejdsopgave, hvor formålet er at hjælpe folk til at få et bedre liv og en bedre hverdag - det kan fx være arbejde, hvor man hjælper ældre eller børn.penge, ting eller hjælp, man får som borger i velfærdssamfundet, for at man kan have et godt liv - det kan fx være gratis skolegang, lægehjælp, efterløn og pension.drift varetagevelfærdsopgavevelfærdsydelse64<br />FAKTA-ARK 13Folkestyret i praksis – valg og partierFrie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved at stemme til folketingsvalg har den enkelte borger indflydelse* på, hvem der skal være medlem af Folketinget. Ved kommunal- og regionalvalg har man indflydelse på, hvem der skal være medlem af den lokale kommunalbestyrelse eller det lokale regionsråd.På dette ark kan du læse mere om:de politiske partierfolketingsvalgkommunal- og regionalvalg.65<br />De politiske partierDe politiske partier er ikke nwvnt i grundloven, men i praksis er de politiske partier nok de vigtigste deltagere i det danske demokrati. Ved valgene foregår den politiske kamp først og fremmest mellem partierne.Nwsten alle Folketingets medlemmer er medlem af et politisk parti. Den 1. januar 2011 sad der politikere i Folketinget fra følgende partier:Venstre – Danmarks Liberale PartiSocialdemokraterneDansk FolkepartiSF - Socialistisk FolkepartiDet Konservative FolkepartiRadikale VenstreEnhedslisten – De Rød-GrønneLiberal AllianceKristendemokraterneSambandsflokkurin (Fwrøerne)Tjóðveldi (Fwrøerne)Inuit Ataqatigiit (Grønland)Siumut (Grønland)Nogle gange forlader en politiker i Folketinget det parti, han eller hun er valgt ind for. Det betyder ikke, at den pågwldende politiker skal trwde* ud af Folketinget. Hvis politikeren vwlger at fortswtte med at vwre medlem af Folketinget, kan han eller hun enten skifte til et andet parti eller blive løsgwnger, dvs. stå uden for partierne.De politiske partier er lokalt organiseret i vwlgerforeninger. Vwlgerforeningerne består af borgere, der støtter det pågwldende parti. Det er partiernes medlemmer, som afgør*, hvem der skal opstilles* som kandidater for partiet til valgene. I midten af 1900-tallet var ca. 650.000 mennesker medlem af et politisk parti. I begyndelsen af 2000-tallet var dette tal faldet til ca. 180.000.Borgerne beslutter selv, hvilket parti de eventuelt ønsker at melde sig ind i. Man skal ikke have en godkendelse* fra myndighederne til at melde sig ind i et parti.66<br />FolketingsvalgFolketingets medlemmer vælges ved folketingsvalg. Der står i grundloven, at der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver et folketingsvalg. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have valgret, dvs. at manskal have dansk statsborgerskabskal være fyldt 18 årskal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønlandikke må være umyndiggjort*.Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene i Danmark. Man har ikke pligt til at stemme til valg.Valget foregår ved hemmelig afstemning. Det betyder, at ingen andre må se, hvad man stemmer på. Inden valget får man tilsendt et valgkort, hvis man har ret til at stemme til valget. På valgkortet står oplysninger om, hvor og hvornår man skal stemme. Valgstedet kan fx være en lokal skole eller et rådhus.På valgdagen afleverer man sit valgkort på valgstedet, og man får så udleveret en stemmeseddel. Stemmesedlen tager man med sig ind i et stemmerum, der er lukket af med et stykke stof, så ingen kan se ind. Her skal man afgive sin stemme. Man stemmer ved at sætte et kryds enten ud for et parti eller ud for en bestemt person (en kandidat) på stemmesedlen. Man kan også stemme blankt. Dvs. at man ikke sætter noget kryds. Stemmesedlen skal foldes sammen og lægges i en stemmeurne* uden for stemmerummet, inden man forlader valgstedet.Stemmerne tælles op efter valget. Pladserne i Folketinget for- deles efter en kompliceret matematisk metode. Partierne får pladser i Folketinget i forhold til, hvor stor en procentdel af stemmerne de har fået i hele landet. Hvis et parti fx har fået 10 % af stemmerne i landet, skal det parti have ca. 10 % af pladserne i Folketinget. Hvis et parti skal vælges ind i Folketinget, skal det dog normalt have mindst 2 % af stemmerne i hele landet. Man67 siger, at der er en spærregrænse på 2 % af stemmerne.<br />Kommunal- og regionalvalgDer er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd hvert fjerde år.Man skal vwre fyldt 18 år og have bopwl i den pågwldende kommune eller region for at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg. Og man må ikke vwre umyndiggjort.Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme til kommunal- og regionalvalg. Udlwndinge, som er statsborgere i et andet EU-land eller i Norge eller Island, kan også stemme til kommunal- og regionalvalg, og det samme kan andre udlwndinge, der har boet fast i Danmark i de sidste fire år inden valgdagen.Selve valget foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Men ved kommunal- og regionalvalg får man udleveret to stemmesedler – én til valg af kommunalbestyrelsen og én til valg af regionsrådet.68<br />Ordlistebestemme.fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.vwre med til at bestemme.vwlge en person, der skal prøve at blive valgt ind i Folketinget ved et folketingsvalg.en speciel kasse, man bruger til at putte stemmesedler i ved et valg - det er kun bestemte personer, der må åbne den, efter at valget er forbi.forlade.som har mistet de rettigheder, som voksne, myndige personer over 18 år har - det kan fx ske, hvis en person er meget alvorligt psykisk syg.afgøregodkendelsehave indflydelse på opstille som kandidatstemmeurnetræde ud af umyndiggjort69<br />FAKTA-ARK 14Det danske retssamfundMan har som borger pligt til at overholde loven. Man kan blive straffet, hvis man begår en forbrydelse. Lovene bliver vedtaget* af Folketinget og regeringen. Politiet undersøger sager, hvor der er mistanke* om, at en person har begået en forbrydelse. Og det er i sidste ende op til domstolene at vurdere, om en person har begået en forbrydelse og derfor skal straffes.På dette ark kan du læse mere om:politietdomstole og straf.70<br />PolitietDet er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt forhindre, efterforskequot;
og opklare kriminalitet. Hvis der er mistanke om, at en person har gjort noget strafbart, er det politiet, der under- søger sagen, fx ved at afhøre personen eller indsamle beviser. Det er også politiet, man normalt henvender sig til, hvis man selv bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man er vidnequot;
til en forbrydelse.Politiet skal følge en rwkke regler, når de anholder eller afhører en person. Politiet må fx ikke bruge vold eller true med vold under afhøringen. Og politiet skal informere den anholdte person om hans eller hendes rettigheder.Hvis en borger bliver anholdt og sigtet for at have gjort noget ulovligt, skal borgeren stilles for en dommer inden for 24 timer. Dommeren skal så tage stilling til, om borgeren kan varetwgtsfwngsles, mens politiet efterforsker sagen.Hvis man skal i kontakt med politiet, kan man ringe på numrene 112 eller 114.112 skal man anvende, hvis der er tale om noget akut, hvor politiet skal komme med det samme.114 anvender man, hvis der ikke er tale om noget akut.71<br />Domstole og strafDet er normalt domstolene, der vurderer, om en tiltalt person er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at overtrwde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive straffet for det, man har gjort.De almindelige straffe i Danmark er bøde eller fwngsel. Den hårdeste straf, man kan få, er fwngsel på livstid. Der er ikke dødsstraf i Danmark. En fwngselsstraf kan vwre ubetinget eller betinget. En ubetinget fwngselsstraf medførerquot;
, at man skal sidde i fwngsel. En betinget fwngselsstraf medfører, at man kan undgå at komme i fwngsel, hvis man opfylder nogle betingelser i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af domstolene.Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffeattest. Det afhwnger af, hvad man er blevet straffet for. En straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person har vwret straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder ofte om at se en straffeattest, før de answtter en person. Arbejdsgiveren kan nwgtequot;
at answtte personer, der er blevet straffet, eller som ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig til den lokale politistation.Domstolene er uafhwngige. Det betyder, at regeringen eller Folketinget ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en bestemt sag. Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der står i de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget.Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en dommer, hvis de er utilfredse med de domme, som han eller hun afsigerquot;
.De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt over hele landet. Når der er afsagt dom i byretten, kan man normalt ankequot;
dommen til landsretten, hvis man er uenig i byrettens dom. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg. Domme, som landsretten har afsagt, kan i swrlige tilfwlde ankes til Danmarks højeste domstol, Højesteret.72Hvis man har et juridisk problem, kan man henvende sig til en advokat.Man kan også henvende sig til en retshjælp eller Advokatvagten, hvor man kan få anonym rådgivning af jurister - det er enten gratis eller koster meget lidt.Unge under 14 år kan ikke straffes og kan altså ikke blive dømt til at betale bøder eller komme i fængsel. Myndighederne kan dog beslutte, at den unge skal anbringes uden for hjemmet, eller pålægge* den unge at deltage i nogle bestemte aktiviteter.<br />Ordlisteafsige domankeefterforske medføre mistanke nægte pålægge vedtage være vidne tilsige, hvilken dom en person har fået i fx byretten.klage over noget, fx en dom, til en myndighed på et højere niveau - fx klage til landsretten over en dom, man har fået i byretten.undersøge.betyde.det at tro, at nogen har gjort fx noget ulovligt.sige nej til.sige/krwve, at nogen skal gøre noget bestemt.bestemme, at noget skal gwlde.se noget ske.73<br />FAKTA-ARK 15Det danske velfærdssamfundDet danske samfund er et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund står det offentlige for mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og det sociale område. Staten tager altså et stort ansvar for borgernes velfærd. Dvs. at staten har medansvar for, at borgerne kan føle sig trygge, og at de kan trives. På den måde er staten med til at sikre, at borgerne fx:kan få gratis skolegang og uddannelsekan få hjælp under sygdomkan få hjælp, hvis de mister arbejdetkan få hjælp, hvis de har eller får et handicapkan få hjælp, når de bliver ældre.Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage* økonomisk til velfærdsstaten ved at arbejde og betale skat. På den måde kommer der via skattesystemet penge til velfærden.På dette ark kan du læse mere om:rettigheder og pligter i et velfærdssamfundhvor pengene til velfærden kommer fra.74<br />Rettigheder og pligter i et velfærdssamfundDet danske velfwrdssamfund bygger på to grundprincipper*:Borgerne bidrager til velfwrden ved fx at arbejde og betale skat.Borgerne har ret til en rwkke ydelserquot;
fra det offentlige som fx gratis lwgehjwlp og uddannelse.Det betyder, at man bidrager til velfwrden ved fx at arbejde, og at man har ret til velfwrden, når man har brug for den.Folk, der bor i Danmark, har adgangquot;
til en rwkke ydelser gennem livet.Der findes fx vuggestuer, børnehaver og dagplejer, så børn kan blive passet om dagen, mens deres forwldre arbejder. Og forwldre får normalt økonomisk støtte fra kommunen, hvis de har børn under 18 år. Børn har også ret til at gå gratis i skole i folkeskolen. Og efter folkeskolen har de unge mulighed for at tage en gratis ungdomsuddannelse og senere hen en videregående uddannelse på fx en professionshøjskole eller et universitet. Normalt har man mulighed for at få økonomisk støtte, når man studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU).Borgere, som ikke har noget arbejde, og som har svwrt ved at klare sig økonomisk, har også mulighed for at få hjwlp. I de tilfwlde har man nemlig normalt mulighed for at få økonomisk hjwlp, og man har også mulighed for at få hjwlp til at finde et arbejde. Man kan fx også få økonomisk støtte til at betale sin husleje, hvis man opfylder swrlige krav.Hvis man har et handicap eller swrlige sociale problemer, er der mulighed for at få sociale ydelser, hvis det vurderes, at man har behov for det.75<br />Og når man bliver ældre, har man normalt adgang til fx folkepension. Man kan også få hjælp til at klare hverdagen i sit eget hjem, fx hjælp til rengøring og tøjvask, hvis det vurderes, at man har behov for det.Og igennem hele livet har borgerne adgang til fx gratis lægebehandling og gratis behandling på hospitaler.Derudover tager samfundet sig af en rwkke generelle opgaver som fx politi, retsvæsen, offentlig transport og veje.Det er dog ikke alle ydelser i velfærdssamfundet, som er gratis. Forældre, som får deres børn passet i fx vuggestue eller børnehave, skal normalt selv betale en del af udgifterne. Man skal normalt også selv betale en del af udgifterne til fx at gå til tandlægen.Der findes også mange ydelser, som man kun kan modtage, hvis man lever op til særlige krav. Fx skal man normalt aktivt søge job, hvis man modtager økonomisk støtte, når man er arbejdsløs. Og for at modtage økonomisk støtte (SU), når man studerer, skal man være aktivt studerende og bestå sine eksaminer.Hvor kommer pengene til velfærden fra?Det er store udgifter forbundet med et velfwrdssamfund som det danske, og der er derfor behov for mange indtægter til det offentlige, så der er penge til velfærden.Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat, borgerne betaler af deres løn. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle. Princippet for skatten i Danmark er, at jo mere man får i løn, jo større andel* af éns løn betaler man i skat. Der er ingen sammen- hæng mellem, hvor meget man betaler i skat af sin løn, og hvor mange ydelser man har ret til.Man er også med til at betale for det offentlige velfærds- samfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn. Man betaler fx moms på de fleste varer, som man køber, ligesom man betaler en afgift til det offentlige, når man fx køber en bil. Der er også særlige afgifter på fx alkohol og cigaretter.76På biblioteket er det gratis at låne bøger, musik og film. Og man kan læse dagens avis eller bruge en computer, fx til at gå på internettet.På fakta-arket ”Det lokale selvstyre” kan du læse mere om, hvordan velfærdssamfundet er indrettet, og om hvilke ansvarsområder de danske kommuner og regioner har.<br />Ordlisteandel bidrage grundprincip have adgang til ydelsepart/del.hjwlpe med til noget fwlles, fx med arbejde eller penge.grundlwggende (basal) regel.kunne få.penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx som hjwlp.77<br />FAKTA-ARK 16Religion og kirkeI Danmark kan man frit dyrke sin religion, så længe man respekterer loven. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge slet ikke at have en religion. Man vælger altså selv, hvad man vil tro på. Der er nemlig religionsfrihed i Danmark. Den blev indført med grundloven i 1849.Der findes mange forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier. Uanset om man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og pligter som borger i Danmark.På dette ark kan du læse mere om:den danske folkekirkeandre trossamfund i Danmark.78<br />Den danske folkekirkeIfølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk. Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden Danmark efter Reformationen i 1536 brødquot;
med den katolske kirke.Staten støtter folkekirken økonomisk. Stat og kirke er altså ikke helt adskilt i Danmark, som de er i en række andre lande. Selv om den danske folkekirke bliver støttet af staten, har folkekirken ingen politisk magt. Der er tradition for at trække en tydelig grwnse mellem religion og politik. De fleste danskere betragter nemlig religion som en privatsag.De fleste borgere i Danmark er medlem af folkekirken. Det er frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun blive medlem ved at vwre døbt*. De fleste medlemmer er blevet døbt som børn. Man kan frit melde sig ud af folkekirken, hvis man ønsker det. Og forældre kan også vælge, at deres barn ikke skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af folkekirken, skal de først døbes.Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Kirkeskatten bruges fx til at vedligeholdequot;
kirkerne. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som fx dåb, bryllup og begravelse. Hvis man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat til folkekirken.Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med, er medlem. Alle kan blive begravet på en af folkekirkens kirkegårde - også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem.Folkekirken har også andre opgaver, fx registrering af fødsler, navngivning og dødsfald.79<br />Andre trossamfund i DanmarkEn gruppe borgere kan frit danne en menighedquot;
eller et trossamfundquot;
i Danmark, så lwnge man respekterer den danske lovgivning. Det står i den danske grundlov. Staten kan altså ikke forbyde et trossamfund, der overholder loven.Man kan søge om godkendelse* af trossamfundet. Der findes omkring 100 godkendte trossamfund og menigheder i Danmark. De er meget forskellige i størrelse og omfatter mange forskellige religioner. Når et trossamfund er godkendt, kan en prwst (eller en anden religiøs leder) i trossamfundet søge om at få en bemyndigelsequot;
til at foretage vielser. Mange trossamfund er officielt godkendt til at vie folk.Ud over kristne menigheder er der fx islamiske, jødiske, buddhis- tiske og hinduistiske trossamfund.Trossamfundene kan frit answtte religiøse forkyndere, fx prwster, imamer eller rabbinere. Trossamfundene har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de regler, der fx gwlder for byggeri.Medlemmer af godkendte trossamfund har ret til at trwkke deres økonomiske bidrag til trossamfundet fra i skat.80<br />Ordlistebryde med holde op med at arbejde sammen med/sige, at man ikke merevil være en del af noget.døbe præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved,hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn.få bemyndigelse godkendelsemenighedtrossamfund vedligeholdefå ret eller tilladelse til at gøre noget.fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion - det kan også være en mindre del af det organiserede fællesskab.organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion. sørge for, at fx huse bliver repareret, når de trænger til det.81<br />FAKTA-ARK 17LigestillingLigebehandling og ligestilling betyder, at alle borgere uanset fx køn, etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver forskelsbehandlet, uden at der er nogen saglig grund til det, er der tale om ulovlig forskelsbehandling. Og det er fo