Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
•Download as PPT, PDF•
0 likes•522 views
Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Similar to Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum (20)
More from MindLab
More from MindLab (20)
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
- 1. Innovationi sundhedssektoren Sådan sætter man patienten i centrum Christian Bason Innovationschef
- 2. MindLab involverer borgere og virksomheder i at udvikle nyskabende offentlige løsninger.
- 4. Offentlig innovationhandlerom nye ideerdergiverværdi for borgerne og samfundet.
- 5. Værdi af offentlig innovation Produktivitet Service oplevelse Effekter Demokrati
- 6. Forandring skerikke alene ved at skrive en pjece, enstrategi eller lave ennylov. ...hvordan kan vores ønsker om positiv forandring så blive til virkelighed?
- 7. Involvering af borgerne handler om at finde frem til nye ideer, som vil have en bedre chance for at virke for dem... og tage konsekvensen.
- 8. En systematisk proces for at skabe nye løsninger med mennesker, ikke for dem: • Bredere involvering af mennesker [brugere, virksomheder, partnere, andre] • Anden form for viden [også kvalitativ, følelsesmæssig] • En anden form for proces [design-drevet] Samudvikling
- 9. Professionel empati Ny indsigt ved at sætte sig i borgerens sted
- 12. At øve sig på fremtiden Designprocessen som drivkraft
- 13. Design: Principper Udfordrende Stil spørgsmål til problemer og muligheder Menneskelig Fokus på faktisk adfærd Eksperimenterende Prototyper og fejl som kilde til læring Konkret Historier og visualisering skaber dialog på tværs
- 18. Situationen •Højt specialiseret, økonomisk sund enhed •Engagerede og kompetente medarbejdere •Har i mange år arbejdet med omlægning af arbejdsprocesser for at imødekomme krav om produktivitetsstigninger •Erkendelse af, at der ikke kan ’løbes hurtigere’ uden kvalitetsforringelser •Kan inddragelse af patienternes perspektiv give mere værdi for samme eller færre midler?
- 19. Innovationsspørgsmål Hvad erdenmeningsfulde patientoplevelse? Antagelse: Der er en positiv sammenhæng mellem en forståelig, håndterbar, meningsfuld serviceoplevelse, og sundhedseffekt. Referencer: Antonovsky (1979) Bate & Roberts (2007)
- 20. Eksplorativt studie 2 læger, 2 sygeplejersker, 2 patienter. Primære studie Ca. 20 patientinterviews
- 21. Syvtemaer: •Diskretion, vente, larm •Forventningsafstemning •Stuegang •Fysiske forhold •Stemning •Rengøring •Hjem
- 23. Løsninger, bl.a.: • Patientens tid frem for systemets tid • Nyt fokus på det første møde/velkomst • Nyt fokus på forventningsafstemning, og at patienten kommer ’til orde’ • Prototype på patientbåret journal Løsninger, bl.a.: • Patientens tid frem for systemets tid • Nyt fokus på det første møde/velkomst • Nyt fokus på forventningsafstemning, og at patienten kommer ’til orde’ • Prototype på patientbåret journal
- 24. Mere trygge patienterog mere rationel arbejdstilrettelæggelse…
- 25. Skal borgerne nu bestemme det hele? Det kræver for mange ressourcer Vi skaber urealistiske forventninger Tre myterom borgerinvolvering
- 26. Samproduktion På vej mod et nyt styringsparadigme?
- 29. Myndigheder Borgeren selv Lokalsamfund Familie/ venner Effekt Borger+ samfund Skabe effekt MED Private virksomheder Frivillige organisationer
- 30. Hvad erdet nye?
- 31. Ikke nyt fænomen, mennybevidstgørelse Initiativer lever ikke i vacuum Fit med modtagers praxis former effekt Andre aktører er altid en del af det store billede
- 38. SAMPRODUKTION Redefiner Organiser og opbyg ressourcer Skab platforme TRADITIONEL Optimer Brug egne ressourcer Autoritet
- 39. • Skabe effekter gennem andre • Muliggøre investering • Ny identitet for professionelle • Brug for færre medarbejdere Udfordringerved samproduktion
- 40. Gyldendal Public, 2009 Policy Press, 2010 NESTA/MindLab, 2012 MindLab, 2013 Ressourcer
Editor's Notes
- MindLab involverer borgere og alle andre relevante aktører i at samskabe nye offentlige løsninger.
- Metode Designspil Hvorfor ikke spille og lege sig frem til nye løsninger og muligheder? Designspil er en struktureret tilgang til at organisere og involvere deltagere i en udviklingsproces. Ofte vil et designspil have nogle faste elementer i form af eksempelvis et bræt og nogle elementer, som bliver produceret af deltagerne selv. Spillet kan have mange forskellige former såsom brætspil, videokort, legoklodser eller dartskiver. Designspil egner sig godt til at indgå i en udviklingsproces, hvor deltagerne har forskellige interesser og præferencer. I spillet får projektdeltagerne mulighed for at beskrive, udvikle og forhandle forskellige løsningsforslag og ideer. Samtidig kan det legende element i et spil give energi til processen, og spillet kan kombinere overraskende elementer med hinanden og derved udløse nye ideer. Et designspil kan: Bruge tilfældighedsprincippet systematisk o • g inspirere til nye ideer. • Være et demokratisk element, hvor alle deltagerne er involverede. • Introducere energi og humor i udviklingsprocessen.
- Evt Anne Lind historien
- Metode Servicerejse Kortlægning er en af de simpleste, men alligevel mest brugbare metoder til at forstå og visualisere brugerens oplevelse af en service. Servicerejsen nedbryder serviceprocessen kronologisk til sekvenser og udpeger berøringsflader, interaktion mellem borger og myndighed, og formidler rejsen som en samlet oplevelse set med brugerens øjne. Med en servicerejse afdækkes eventuelle afstande mellem det ideelle forløb og det oplevede forløb, og dermed bliver potentialet for forbedring udpeget. Det er et analyseredskab, som fastholder servicens kompleksitet og udpeger såvel potentialer som uhensigtsmæssigheder i forhold til den aktuelle service. En servicerejse kan benyttes som: Værktøj til at stimulere idégenering, når en service skal justeres e • ller re-designes. • Middel til at sammensætte de rigtige ressourcer, kompetencer, virkemidler og aktører i relation til serviceforløbet.
- Hvad skulle vi undersøge? ’ Den generiske patient oplevelse på afsnit 3144’ Stort indsamlet materiale – Mønstergenkendelse – temaer. Hvordan er vi gået til opgaven? Vi har arbejdet med lyd ud fra den tanke, at et stille interview hurtigt kan skabe et tillidsrum, som er vigtig for at få den dybe kvalitative forståelse. Desuden er lyden mere anonym. Måske vil nogle af jer kunne genkende stemmerne, men husk at lytte efter de temaer som de samles om. De lydbilleder eller klip vi vil dele med jer, er den mønstergenkendelse, vi har lavet med stemmerne fra sengeafsnittet. Materialet er selvfølgelig også udtryk for vores analyse af de udsagn som er kommet. Der er blevet skåret til helt ind til benet.
- Vi spiller 7 lydklip og arbejder videre med 6 af dem. Hvert klip varer et sted mellem 1 og 4 min.
- baggrund til lydklip og refleksion
- = win win for alle
- Sig at ML erfaring er, at det er cases der bedst definerer samproduktion
- Derfor hedder det ”mere for mere”
- Det nye er ikke at adfærd og effekter skabes af den kontekst – det nye er at vi tænker det strategisk ind. Er det nyt eller er det noget som altid har været der, men vi har bare ikke set skoven for bare træer? EN effekt er netop et resultat af en indsats Der er samproduktion overalt i dag, det nye er at arbejde struktureret med det. På side 1 i effektmålingsbogen der står der at du aldrig isoleret selv kan tage : Alle effekter af policy og services bliver samproduceret i dag!! Det handler grundlæggende om at erkende 1. at vi ikke skaber effekter isoleret set. og 2. At vi kun er én ud af mange brikker der kan skabe effekter.
- Skabe effekter gennem andre. Andre aktører kan have andre ønsker til effekt. Det er svært at måle om ens egen indsats lykkes. Kræver kontinuerlig tilstedeværelse og kontinuerli udvikling Muliggøre investering. Det er måske muligt at bygge den store business case, men hvordan koordineres hvem der betaler og hvem der høster. -> eksisterende budgetformer, busniess cases og projektplaner tager ikke hensyn til den nye rolle. Ny rolle for de professionelle og embedsmænd. Det kan være svært at se mulighederne i SP, når det kræver et helt nyt syn på egen rolle. Nye roller kan virke provokerende på professionalisme.