This is a manual made to be distributed to Danish cultural institutions (theaters, museums and concert halls). It is the final product of a master's tesis in experience economy, produced in the winter 2011/2012 by me and a fellow student. The manual contains information about the project and its results and is meant as a tool for inspiration on how to create a more holistic framing of the experiences the institution offers. In the manual we provide concrete examples on how to activate the different senses in various types of cultural institutions and illustrate this with best practice examples. Our hope is that by using the manual the cultural institutions will begin to think differently about the meaning of senses and incorporate them on a much higher level. Being able to touch, smell, taste and feel things related to the experience will not only create more intense and accessible experiences for the blind and visually impaired but will provide a more memorable experience for everybody visiting the institution. The manual is a first small step towards including the blind and visually impaired part of the population in cultural experiences. However, there are several issues that need to be solved before the inclusion is complete. Interviews with 8 blind and visually impaired persons have showed us that information about cultural events very often does not reach the blind and visually impaired in time. Furthermore there are physical barriers that make it difficult for them to reach or enter the institution such as not being allowed to bring their guide dog. These issues deserve our attention for without a solution to these prosaic challenges optimizing the mental accessibility through sensation makes little sense.

1. GUIDE TIL
SANSEMÆTTEDE OPLEVELSER
//LONE DAUBJERG & NANA NIELSEN //

2. TAK TIL
Denne manual og det dertilhørende produktspeciale kunne ikke være blevet til uden en
fantastisk velvilje og kontinuerlig sparring fra en række personer, organisationer og kultur-
institutioner.
Der skal først og fremmest lyde et stort tak til:
Alle vores respondenter, der har taget sig tid til at deltage i interviews og workshop.
Dansk Blindesamfund for at formidle kontakten til respondenterne, stille lokaler og udstyr til
rådighed i forbindelse med den afholdte workshop samt værdifuld sparring gennem hele pro-
cessen.
Endvidere ønsker vi at takke Den Gamle By for at give os lov til at komme med på museets første
rundvisning for blinde og svagsynede; Teatret Svalegangen for at være den første kulturinstitu-
tion til at teste elementer af manualens indhold samt Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus for
videndeling omkring initiativer og tiltag indenfor feltet. Alle tre deltog desuden i den afholdte
workshop - tak for det.

3. INDHOLD
2. FORORD
4. TEATERFORESTILLING
10. KONCERT
16. UDSTILLING
22. AFRUNDING
23. KONTAKTOPLYSNINGER

4. FORORD
Kære Kulturinstitution.
I hånden har I lige nu en manual, der er udarbejdet som en del af et produktspeciale i
Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet. Målgruppen i specialet er blinde og svagsynede, og
manualen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra denne målgruppe. Baggrunden
for manualen er 8 interviews med blinde og svagsynede, et minifeltstudie i Den Gamle By i
forbindelse med museets første rundvisning for blinde og svagsynede, samt en workshop med
5 repræsentanter fra målgruppen, 2 repræsentanter fra kulturinstitutioner i Aarhus samt 1
repræsentant fra Aarhus Kommune.
Når man mangler synet eller har nedsat syn, er der mange dele af kulturoplevelser, man
går glip af, da oplevelserne ofte er baserede på visuelle indtryk. De andre sanser bliver ofte
overset, hvilket gør oplevelsen utilgængelig for blinde og svagsynede, der på den måde bliver
afhængige af et andet menneske. Dette udelukker dem fra at deltage i kulturlivet på samme
vilkår som alle andre.
Manualen er ikke en guide til at skabe særarrangementer for blinde og svagsynede, men er
derimod et bud på, hvordan man med små tiltag kan stimulere samtlige gæsters sanser. På
den måde vil alle få en større helhedsoplevelse, et godt og anderledes minde med sig hjem og
blinde og svagsynede vil føle sig mere inkluderede.

5. Manualen tager udgangspunkt i tre oplevelsestyper: Teaterforestillinger, koncerter og mu-
seumsudstillinger, der har hvert sit afsnit i manualen. Til hver oplevelsestype fremgår det,
hvordan man via sansernes uendelige potentialer kan optimere oplevelsen for målgruppen før
og under selve oplevelsen.
Der vil blive givet bud på konkrete tiltag, man som kulturinstitution kan gøre brug af for at
skabe sansemættede helhedsoplevelser. Hver oplevelsestype vil blive fulgt af to eksempler på
best-practice, der illustrerer, hvorledes man i både kulturindustrien og andre erhverv med små
tiltag har gjort noget ekstra for sanserne.
Manualens inddeling i afsnit betyder ikke, at man som kulturinstitution kun kan gøre brug af
det, der henvender sig til den givne institution. Vi håber således, at I vil lade jer inspirere af
samtlige afsnit, og at I får lyst til selv at videreudvikle på vores forslag.
GOD FORNØJELSE
“ Jeg vil hellere have 60%
af en oplevelse end ingen.
“
Fordi jeg ved godt, der er
mange steder, hvor jeg
ikke kan få de 100%
Blind mand, 57
3

6. TEATERFORESTILLING

7. HAR I OVERVEJET AT...
?
• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer til teatret?
• Gøre hele oplevelsen mere sansemættet?
• Lade gæsten have en mere aktiv rolle i forestillingen?
• Lade forestillingens tema strække sig ud over det rum, den finder sted i?
• Formidle det visuelle på anden vis?
5

8. EN SANSEMÆTTET OPTAKT
Ved at lade ventetiden inden forestillingen matche forestillingen gøres hele besøget på
teatret til en samlet oplevelse. Tiden inden forestillingen giver en mulighed for at aktivere
sanserne, sætte stemningen for forestillingen og skabe en større helhedsoplevelse.
Et forhåndskendskab til forestillingen kan være altafgørende for forståelsen. Ventetiden
kan derfor med fordel bruges til at lade en af skuespillerne eller stykkets instruktør in-
troducere det, enten personligt eller i form af en lydoptagelse. Denne vil kunne afspilles
i venteområdet eller via Bluetooth downloades til gæstens egen mobiltelefon. Forhånd-
skendskabet kan ligeledes skabes, hvis gæsten får lov til at føle på vigtige rekvisitter,
kostumer (eller kopier af dem) eller endda prøve et kostume på.
Den sanselige oplevelse kan også skabes ved at stimulere lugte- og smagssansen. Er man
eksempelvis på vej ind til en juleforestilling, kan duften af gløgg og brunkager brede sig i
rummet sammen med muligheden for at købe og nyde begge dele.
Der kan også være særlige specialiteter knyttet til forestillingens geografiske udgang-
spunkt. Finder handlingen sted i Frankrig, kan man fx servere franske oste, baguettes,
croissanter og rødvin. Udspiller forestillingen sig derimod i det caribiske øhav, kan man
fx give hver enkelt gæst mulighed for at smøre hænderne ind i håndcreme, der dufter af
kokos, mango, ananas el.lign. for at skabe den rette stemning på forhånd. Samtidig vil
duften blive ført med ind i teatersalen.
“ Det kunne være
sjovt at se det der
tøj. Men så skulle
“
det være på en gine
i stedet for på et
rigtigt menneske.
Blind kvinde, 44

9. UNDER FORESTILLINGEN
Kan stykkets handling blive understreget med dufte? Dufte er tæt forbundet
med vores hukommelse, og således vil dufte kunne vække associationer
og fremkalde følelser undervejs i stykket. Hvis der bliver brygget kaffe på
scenen, kan duften af kaffe spredes i salen. En scene fra en bagerbutik kan
“
ligeledes understreges af duften af nybagt brød, mens duften af blomster
og græs vil lede publikums tanker mod sommereftermiddage. Dufte kan Jeg har en seende
fremstilles med eksempelvis duftkanon, aromastoffer, parfumer, duftlys, ledsager med,
potpourri eller lignende. som lige kort
Publikum kan tage del i stykkets handling under scener, hvor der indgår
mad og drikke, ved at give dem lov at smage på det, de indtager på scenen.
beskriver, hvad “
der er på scenen.
Og så lytter jeg.
Bliver der fejret nytår i forestillingen, kan publikum deltage ved, at der
eksempelvis bliver sendt et fad rundt med kransekage, eller skuespillerne/
teaterpersonalet kan dele ud. Senblind kvinde, 73
Et lydlandskab skaber stemning under forestillingen og lader publikum høre,
hvad der sker på scenen. Dette kan gøres ved at sætte lyd på mange flere
detaljer: Der bladres i en bog, kaffemaskinen brygger, insekterne summer,
fuglene kvidrer, gardinet rulles fra, det regner udenfor, bilen kører ind i
indkørslen osv. Der skal lyd på handlingen og ikke kun på talen.
Kan eventuelle vejrfænomener blive mærket af publikum? Konfetti, der daler
ned over publikum, kan føles som enten sne eller regn, mens ventilatorer
kan sprede fornemmelsen af varme og kulde i stykket.
7

10. VOVEMODS KURSUSDAG
Vanebrydervirksomheden VovemoD har i
forbindelse med et firmaarrangement HAMLET
arbejdet med temaet tropeø. For at gennem- På Hart House Theatre i Toronto, Canada,
syre dagen af dette tema skulle deltagerne opsatte man en noget anderledes version af
selv føle, de befandt sig på en tropeø. Dette Shakespeares “Hamlet”. Forestillingen var
blev muligt ved, at de ved indgangen til specielt tilrettelagt for et publikum af blinde
kursuslokalet skulle tage skoene af og gå og svagsynede, der, inden forestillingen
igennem et lille bassin med vand. På den begyndte, fik lov til at møde skuespillere og
anden side var gulvet beklædt med sand og mærke på kostumer. Hver gæst blev til-
deltagerne blev modtaget af hula-piger, der delt en høretelefon til en noget anderledes
tørrede deltagernes fødder med bløde hånd- synstolkning, der var på samme versefod
klæder og smurte dem ind i kokosolie. En som stykkets replikker, og som desuden blev
sensorisk oplevelse, der mentalt skulle flytte fortalt fra Horatios synspunkt.
deltagernes forestillingsverden. Hvad ville der
mon ske, hvis man gjorde dette på et teater?

11. “ Sådan en lille intim scene, hvor det hele er tæt på. Det er en kæmpe oplevelse for
mig. Hvor jeg simpelthen kan udnytte alle de andre sanser, som er stærke som
svagsynet. Nemlig det at kunne høre også på åndedraget, hvad det er, der foregår.
“
Kunne høre det på bevægelser, når de går. Hvad det er for et udtryk, de har. Så,
hvor det virkelige bliver nærværende.
Svagsynet mand, 48
9

12. KONCERT

13. HAR I OVERVEJET AT...
?
• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?
• Gøre hele koncertoplevelsen mere sansemættet?
• Lade publikum have en mere aktiv rolle i lydproduktionen?
• Lade koncertens tema strække sig ud over det rum, den finder sted i?
• Formidle koncertens visuelle del på anden vis?
11

14. EN SANSEMÆTTET OPTAKT
At blive præsenteret for viden omkring koncertens genre, kunstneren, bandet, værkernes
bagvedliggende historier el.lign. kan hjælpe med til at forøge koncertoplevelsen.
Eksempelvis kan ventetiden bruges til at kunstneren, bandet eller kulturinstitutionens eget
personale introducerer til den oplevelse, der venter. Er en live-præsentation ikke mulig, kan det
foregå via lydstationer i ventelokalet, audioguides eller fx et lydspor, der kan downloades til
“
egen mobiltelefon via fx Bluetooth.
Det er nemmest at
Afspilning af koncertrelateret musik i venterummet kan desuden være med til at sætte den rette følge med, hvis du
stemning ved fx at understrege genren, fremhæve kunstnerens tidligere udgivelser eller har kunnet læse
simpelthen skabe en lydkulisse, der markerer, hvilken verdensdel koncerten inviterer gæsten
hen til. Arbejder man ud fra et geografisk aspekt, kan duftlandskaber ligeledes understrege
“
noget om det i for-
vejen, så du kender
karakteristika fra et givent land eller en verdensdel ved at gæsten bl.a. bliver tilbudt håndcreme hovedlinjerne.
med karakteristiske dufte for forestillingen. Brugen af creme vil ikke kun appellere til lugtesan-
sen, men også følesansen.
Blind kvinde,44
Gæsten kan opnå en helhedsoplevelse ved, at man ligeledes stimulerer smagssansen ved fx
at give mulighed for at købe og nyde snacks eller drikkevarer, der fremhæver temaet, genren,
et særligt årti el.lign. En koncert med et ensemble, der alle spiller på spanske guitarer, kan fx
understøttes af tapas og sangria i venteområdet.
Som appetizer til en koncert kan man desuden uddele lydremedier til brug undervejs i kon-
certen, så publikum aktivt kan involveres i koncerten. Dette kan være alt fra små rytmeæg,
bobleplast, kastagnetter el. lign.

15. UNDER KONCERTEN
Har koncerten et tema eller en genre, der kan understreges af dufte, eller
kommer kunstneren fra et land, der kan gøres genkendeligt gennem duft?
Duftene kan eksempelvis komme fra en duftkanon, aromastoffer, parfumer,
duftlys, potpourri el. lign.
Ligesom der inden koncertstart kan serveres mad og drikke med relation til
koncertens tema, genre eller geografiske udgangspunkt, kan dette ligeledes
gøres i løbet af koncerten. Således kan en jazzkoncert gå hånd i hånd med
et udvalg af whisky, mens caribisk musik kan akkompagneres af en kølig
mohito, hvor smagen af rom og mynte vil henføre gæsten til varme
sommeraftener.
I og med at høresansen i forvejen bliver særligt stimuleret gennem musik, er
det først og fremmest inden koncerten, man med fordel kan aktivere denne.
“ Altså jeg får jo ikke
det seende indtryk.
Men hvis det er en
musikoplevelse, så
“
får jeg da en stor
oplevelse af musik-
ken.
Fornemmelsen af små genstande som fx konfetti, der daler fra loftet, kan
Blind mand, 57
forstærke oplevelsen og simulere regn, sne el. lign. Kolde eller varme
vindpust kan ligeledes vække associationer til koncertens tema, budskab
eller kunstnerens geografiske oprindelse.
13

16. JAZZKONCERT MED DUFT
Hvordan dufter musik? I 2006 var dette netop,
hvad Karsten Kjems Quintet og duftkunstner
EVENTYRKONCERT
og antropolog Joel Leonard valgte at præsen-
Den norske musiker Ea Philippa gav i 2010 en
tere for publikum på Copenhagen JazzHouse.
eventyrlig koncert for alle sanser i Aarhus.
Dette var Danmarks første jazzkoncert,
Her fik publikum udleveret en gaveæske: Et
hvor duft og musik skulle gå op i en højere
sansekit, med remedier til brug undervejs i
enhed. Duftkunstneren stod live og kompo-
koncerten for at gøre oplevelsen mere magisk
nerede/mixede aromastoffer, og musik og
og eventyrlig. Koncerten var dermed yderst
duftrepetoire skulle følges ad hele vejen. Et
interaktiv og skulle ikke blot høres, men også
musiknummer fra Sydamerika blev eksempel-
duftes, føles og smages.
vis forstærket med dufte fra denne verdens-
del samtidig med, at emner som spænding,
intensitet og sex også kunne udtrykkes
aromatisk.

17. “ Jeg nyder jo musikken på en nok mere intens måde, end jeg gjorde før.
“
Jeg har altid været glad for musik, men når jeg lytter til musik i dag, så
glemmer jeg tiden.
Senblind kvinde, 73
15

18. UDSTILLING

19. HAR I OVERVEJET AT...
?
• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?
• Gøre hele udstillingen mere sansemættet?
• Lade gæsten deltage mere aktivt i udstillingen?
• Lade udstillingens tema strække sig ud over det rum, den finder sted i?
• Formidle udstillingens visuelle del på anden vis?
17

20. EN SANSEMÆTTET OPTAKT
Som gæst kan man blive klædt særdeles godt på til den udstilling, der venter, ved at få
introduceret udstillingens tema, kunstneren, genren el. lign. Introduktionen kan finde sted
via en live-præsentation fra kunstneren, udstillingens kurator eller kulturinstitutionens
personale. Er dette ikke muligt, kan det i stedet ske via lydstationer i foyeren, audioguides
eller et lydspor, der kan downloades til egen mobiltelefon via fx Bluetooth.
Hvis gæsten kan få mulighed for på egen krop at arbejde med det materiale, der er cen-
tralt for udstillingen, vil det også klæde gæsten bedre på til oplevelsen. Før man træder ind
i selve udstillingen om arkæologiske fund fra vikingetiden, kan man fx gøre det muligt, at
gæsten selv kan udføre en smule arkæologarbejde for, via følesansen, at opnå en erfaring
med det, der venter.
I lokaler, der grænser op til udstillingslokalet, kan lyd- og duftlandskaber være med til at
skabe stemning og sætte scenen for det udstillede. Er man på vej ind til udstillede
landskabsmalerier, vil naturlyde fx kunne guide én på vej og understrege det tema, der er
knyttet til det visuelle.
Smagssansen kan ligeledes være med til at fremhæve udstillingens tema, kunstnerens
geografiske baggrund, den historiske periode el.lign. ved, at der fx tilbydes mad og drikke,
der matcher udstillingen.
“ Du kommer ind i
sådan et lokale, der
består af rigtigt
træ. Der er du
virkelig sat tilbage
“
i tiden. Til dengang
de levede, de kunst-
nere.
Senblind kvinde, 73

21. UNDER UDSTILLINGEN
Et duftlandskab kan understrege hele udstillingens tema eller forstærke
enkelte dele. Eksempelvis kan et udstillingslokale med naturmalerier dufte af
træ og græs, lige som en udstilling om historiske perioder kan duftes ud fra
de ting, der blev anvendt ‘dengang’. Således kan dufte gøre oplevelsen mere
autentisk for gæsten. Duften kan fremstilles kunstigt ved hjælp af
aromastoffer, duftkanoner el. lign., men kan også fremkomme via det mate-
riale, udstillingen er skabt ud fra. “ Det allerbedste, det
er, hvis man kan
komme til at røre
Smagssansen kan aktiveres på mangle flere måder i en udstilling, end man ved de ting, der er.
lige regner med. De gamle græske skulpturer kan gå hånd i hånd med Fordi, det kan du
oliven, vikingetidens artefakter følges med et krus mjød, og en købmands-
butik fra 1958 smager af lakridsrod og spegesild. Ved at overraske gæsten
“
meget bedre huske,
fordi du har haft
med smagsindtryk, vil gæsten blive ført ind i udstillingen og forholde sig til det i hånden.
den på en ny måde.
Lyde kan guide igennem en udstilling og formidle alt det, man ikke kan se Blind kvinde, 44
eller røre ved. Ved at lade personer med en særlig relation til udstillingen
fortælle om den, giver det gæsten en følelse af ægthed. Et lydlandskab
kan ligeledes skabe en ramme for oplevelsen: En udstilling om sportens
verden kan således understreges af en lydkulisse bestående af entusiastiske
kommentatorer, råb fra fans, dommerens fløjte osv. På samme måde som
introduktionen til udstillingen kan lydene undervejs formidles gennem lyd-
stationer, audioguides eller downloades til gæstens egen mobiltelefon.
Når man får lov til at bruge hænderne til at opleve en udstilling, giver det
mulighed for at forstå materialet og den måde, det er anvendt på. Eksem-
pelvis kan modeller eller 1:1 kopier af det udstillede stilles til rådighed, så
gæsten kan få stillet nysgerrigheden. Eller måske kan gæsten få lov til at
arbejde med de materialer, udstillingen er skabt med? 19

22. DESSERT PÅ SLOTTET I DUFTRUM
Flere udenlandske og anerkendte museer
FANGEVOGTERENS FORTÆLLING
benytter sig af lugtesansen, hvilket også giver
På en lille ø ud for San Franciscos kyst ligger
inspiration herhjemme.
det nedlagte fængsel Alcatraz. Her kan man
Konceptvirksomheden ambient idea er
som besøgende få sin helt egen rundvisning
specialiseret i duftmarketing og har i 2011
af tidligere indsatte og fængselsbetjente
leveret en duftløsning til Dessert på Slottet –
(på audio-guide, vel at mærke). Man sendes
en særudstilling på Christiansborg. Her blev
på tur rundt i fængslet samtidig med, at
duften et middel til at skabe den helt rette
fortællerne beretter om nogle af de oplev-
atmosfære. Der blev valgt 3 forskellige dufte,
elser, de havde der. I baggrunden udspiller
som skulle understøtte forskellige rum til
handlingen for fortællingen sig gennem et
udstillingen. Alt i alt blev der fokuseret på at
detaljeret lydlandskab. Lydene giver, sam-
skabe en helhedsoplevelse, hvor man både
men med fortællingen om førstehåndsoplev-
kunne se Frederik den 6.’s dessertstel, lytte til
elserne, følelsen af, at man som besøgende
stemningsfuld musik, smage delikate desserter
får en personlig og ægte historie fortalt.
og dufte historien og de enkelte rum på slottet.

23. “ Det var smadder skægt netop at kunne se de her statuer, hvor de er hug-
get ud i sten, men det her tøj de har på, det er jo også hugget ud i sten. Vi
fik lov til at gå rundt og mærke alt det, vi ville. Og det er ikke noget, man
“
ellers kan. Vi fik faktisk lov til at komme ind en dag, hvor de havde lukket.
For os var det jo en særlig åbenbaring, fordi jeg har jo ikke set billeder
ellers, af hvordan sådan noget tøj så ud.
Blind kvinde, 44
21

24. AFRUNDING
Vores blinde og svagsynede respondenter har givet udtryk for, at involveringsgraden både før
og under selve oplevelsen har stor betydning for den oplevelse, de får med sig hjem. Har de
mulighed for at føle på væsentlige rekvisitter før oplevelsens start, er de en del af scenografien
eller bliver de opfordret til at interagere med skuespillere/kunstnere undervejs, er vejen til den
mindeværdige oplevelse lagt.
Ved at intensivere føle-, smags-, lugte- og høresansen i både teaterforestillinger, koncerter
og museumsudstillinger vil blinde og svagsynede kunne få større adgang til oplevelsen. De vil
få mulighed for at danne egne indtryk ved hjælp af de supersanser, de har.
“ Hvem jeg har mine nære relationer til styrer
mine kulturoplevelser, fordi jeg har mit
synshandicap, hvor jeg måske i højere grad
“
også ville kunne gå til kulturoplevelser med
nogen, som jeg har knap så tætte relationer
med, hvis ikke jeg var synshandicappet.
Svagsynet mand, 48

25. KONTAKTOPLYSNINGER
For yderligere informationer kontakt da:
Lone Daubjerg:
lonedaubjerg@gmail.com, 20 65 26 76
Nana Nielsen:
nielsennana@gmail.com, 61 79 60 70
Dette gælder også, hvis I ønsker en kopi af specialet med titlen:
“Vi vil jo også gerne have oplevelser”
- en optimering af oplevelsers tilgængelighed i en kulturinstitution via sansernes inklusionspotentiale
23

26. “ Hvis man får mulighed for at bruge sine egne sanseindtryk,
vil det altid hjælpe en del på det. Vi kan jo ikke gøre for, vi
“
ikke kan se. Og vi vil jo også godt have oplevelser lige så
vel som alle andre mennesker.
Blind mand, 26