Meddelelser 08 1978

1 .
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr- 8 juni 1977
'kñeiäerhevægääeñå
Båbëioiakog Arkiv

1. udgave 1977
Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie
Udgivet af SFAH
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgârdsvej 341, st.tv., 3050 Humlebæk,
(03) 19 15 94
'
'
Henning Grelle, Tranumparken 17, st.th., 2660 Brøndby Strand,
(02) 73 97 87
Steen Bille Larsen, Vingårdsstræde 19, 1070 København K,
(01) 12 24 77
INDHOLDSFORTEGNELSE side
v
. Introduktion .................................................................................. .. 3
J. Würtz Sørensen: Socialdemokratisk Ungdom.
Fremskridtsklubbeme i Jylland 1885-1904 ...................................... .. 4
Villum Hansen: Studenter-Enhedsfront for 40 år siden ......................... .. 18
Referater: SFAH Seminar 1976 ....................................................... .. 22
Generalforsamling i SFAH febr. 1977 ............... ............... .. 29
12. Linzer-konference 1976 ...... ....................................... .. 31
Afsluttede afhandlinger .................................................................... .. 33
Projekterede afhandlinger ................................................................. .. 35
Forskningsmeddelelser ................................................................ .. 39
Anmeldelser .......................................................... ..'....................... .. 62
Bognyt .................................................... .................................... .. 74
Spørgeskema .................................................................................. .. 84
Årbeldorbevægelsens

INTRODUKTION
Også denne gang fylder anmeldelser og bognyt ca. halvdelen af numme-
ret. Det er ikke kun redaktionens skyld, der kommer faktisk en del ny
litteratur, som vi gerne vil gøre opmærksom på. Desuden har vi overta et
en del anmeldelser, som skulle have været med i tidligere årgange af r-
bogen. Men de er først blevet afleveret nu og skal ud så hurtigt som muligt.
Også fordi forlagene har krav på at anmeldelserne udkommer. Rubrikken
er opdelt i to afdelinger: anmeldelser og bognyt, hvor den sidste især skal
informere om bøger, småtryk, artikler i samleværker og lignende ting, der
har en tendens til at blive overset.
At det registrende stof stort set mangler i dette nummer -
bortset fra
afhandlingslisterne -
beklager vi meget. Men der er i den senere tid ikke
blevet registret så mange fagprotokoller på ABA, at det kunne svare sig
at offentliggøre den liste og på grund af andet arbejde, har vi ikke kunnet
presse andre hårdt nok til at få dem til at aflevere noget. Men det kommer
igen, vi har sat noget igang, som skulle give resultater. Forhåbentlig viser
det sig i næste nummer.
Würtz Sørensens artikel om de næsten ukendte tidlige -
især jydske -
arbejderungdomsforeninger finder vi er væsentlig. Men er den anbragt
rigtig i »Meddelelser«? Hvorfor kommer den ikke i Årbogen? Skal SFAH's
to publikationer konkurrere med hinanden? Det er ikke meningen; men
de kan godt supplere hinanden og der forhandles da også mellem de to
'
redaktioner, hvor hvilke ting anbringes bedst. Det drejer sig imidlertid
altid om mindre ting, vi kan ikke tage artikler af den længde, som de kom-
mer i Årbogen.Og selv om det registrerende stof er trådt lidt i baggrunden
i de to sidste numre, så er dette stof stadigvæk det centrale for os.
Opsigelsen af kontrakten mellem SFAH og forlaget GMT har medført at
»Meddelelser« nu trykkes. Det giver os igen noget mere plads, men det
fordyrer samtidig bladet væsentligt. Den forbedrede form er selvfølgelig
også en fordel. Vi håber, at det kan medføre et øget løssalg, så vi på den
måde får noget ind igen. Men det vil vise sig. Evt. bliver vi nødt til at finde
på en anden løsning.
Med dette nummer er Steen Bille Larsen indtrådt i redaktionen -fra næste
nummer vil det præge indholdet.
Af forskellige grunde, som redaktionen ikke har haft nogen indflydelse på,
udkommer dette nummer senere end normalt. Næste nummer skulle
gerne udkomme i begyndelsen af september.

Jørgen'Würtz Sørensen
»SocialdemokratiSkUngdom. Fremskridts-
*klubberne i Jylland 1885-1904«
'
'
Det egentlige gennembrud for den socialdemokratiske arbejderbevægelse i Jyl-
'
land skete i midten af 1880ierne, hvor den fabriksmæssige produktion slog igen-
nem i de store køb/stæder. Der oprettedes således i de fleste byer afdelinger af
Socialdemokratisk Forbund, ligesom der stiftedes et betydeligt antal fagforenin-
ger, som sammen med de politiske foreninger indgik i de første fællesorganisa-
tioner.1) Denne udvikling foregik stærkest i de største købstæder som Århus,
Ålborgog Horsens, hvor industrialiseringen var slået kraftigst igennem.
IÅrhus stiftedes i 1882 Demokratisk Samfund, og denne forening besluttede året
efter at tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund som den første jyske forening.
Samtidig begyndte de ledende socialdemokrater i byen typograferne Emil Marott
og Harald Jensen at udgive »Socialdemokratisk Ugeblad« (fra 1884 »Demokra-
_ten«)som den første jyske arbejderavis?) Den socialdemokratiske bevægelse var
således relativt veludviklet i Århus allerede i 1884, hvor der blev gjort det første
forsøg på at organisere arbejderungdommen. Bag dette forsøg stod Peter Sa-
broe, der i sensommeren 1884 vendte tilbage fra København, hvor han havde
været involveret i dannelsen af den socialdemokratiske ungdomsforening »De
Unges Forbund«. I modsætning til denne forening nævntes »indføring i socialis-
men« ikke i den første jyske ungdomsforenings formålsparagraf, idet det blot
hed, at formålet var »at vække interessen for de forskellige sociale, politiske og
religiøse spørgsmål, der er oppe i nutiden, hos de unge«. Ligeledes ville man gen-
nem forskellige underholdende aktiviteter styrke solidariteten blandt ungdommen
i 15-20 års alderen.3)
På stiftelsesmødet for »Social-Politisk Ungdomsforening« i Århus i september
1884 kom det til et opgør mellem en fløj, der ønskede, at foreningen skulle være
en upolitisk oplysningsforening og Sabroe-Højen, som holdt på det politiske ind-
hold. På mødet sejrede Sabroes synspunkt, og han valgtes til formand og kas-
serer.4) Kort efter kunne »Socialdemokratisk Ugeblad« meddele, at »en social-
demokratisk ungdomsforening stiftedes på et møde i tirsdags her i Århus. Der
indtegnedes straks ca. 70 medlemmer«.5)
Denne omtale viser, at man indenfor partiafdelingen i Århus anså den nye fore-
ning for i det mindste at have socialdemokratiske sympatier, selv om formåls-
paragraffen intet nævnte herom. Det kom da heller ikke til noget organiseret
samarbejde mellem den lokale partiafdeling og den nye ungdomsforening, der
ikke 'nævnes i Demokratisk Samfunds forhandlingsprotokol i modsætning til
._.._._
1) A. Sneum, Socialdemokratiet i Jylland 1871-1921 s. 24 ff; under Samvirkets Flag s.
48.
2) Om foreningen i Århus se Jens Engberg, »Socialdemokratiet i Århus 1882-1883«
Årbogfor Arbejderbevægelsens Historie 4 1974.
3) Vedrørende »De Unges Forbund« se 0. Bertolt mil., En bygning vi rejser I s. 172 f;
Socialdemokratisk Ugeblad 7. sept. 1884.
4) Gennem 25 Aar s. 4.
5) Socialdemokratisk Ugeblad 21. sept. 1884.
4

Fremskridtsklubben året efter. Forbindelsen tilpartiafdelingen må nok snarest,
"ses i Peter Sabroes person, idet han samtidig med sin virksomhed i'Social-Politisk
Ungdomsforening var aktiv medlem af Demokratisk Samfund? ) _
Social-Politisk Ungdomsforeningfik ikke nogen lang levetid, dels p,gr.a. arbejder-
ungdommens manglende politisk bevidsthed dels som følge af den massive mod-
standen politisk organisering af lærlinge og ungarbejderet affødte hos arbejds-
giverne. I en opfordring til de unge om at melde sig ind i foreninger' omtaler"
Sabroe disse vanskeligheder. Det hedder bl.a., at »nogle af d'hrr mestre har for- ,
budt deres lærlinge at indmelde sig i foreningen,da den er politisk. Ja, det er knu-
den. Politikken. Magthaverne så meget hellere, at de unge mennesker af den ar-
"
bejdende' klasse forfaldt til drukkenskab og udsvævelser, når de så blindtw-lystre-
de dem end de ser, at de søger oplysning og fordrer deres ret. Men godt er det,
at arbejdernes vilje dog tilsidst bliver den afgørende«7) v
Den betydeligste hæmsko for det videre arbejde var imidlertid nok at finde i' med-
'
lemmernes. manglende politiske bevidsthed, som medførte, at Social-Politisk Ung- «
i
«
i
domsforening gled mere og mere over til at blive en ren fornøjelsesforening.
Denne udvikling kulminerede i foråret 1885, da Sabroe var rejst til København,
idetlforeningen tog navneforandring til »Vennernes Forbund« og slettede det po-
litiske fra foreningens virkefelts) En forklaring på den manglende bevidsthed skal
utvivlsomt søges i de materielle forhold i de jyske byer, hvor håndværksmæssig
produktion fortsat var overvejende og hvor det i modsætning til København var
almindeligt, at lærlingen boede og spiste hos mester. Der herskede således i hø-›
jere grad patriakalske forhold i provinsbyerne, en omstændighed, der også sene-
re ñk betydning for forskellen mellem ungdomsbevægelsen i provinsen og i ho-
vedstaden, hvor mange af de unge desuden ikke var lærlinge, men ufaglærte ar-
bejdere.9) Det ,virkelige gennembrud for de socialdemokratiske ungdomsfore-
ninger i Jylland kom imidlertid kort efter som en reaktion på Højres kraftige
agitation efter valget i 1884 på at vinde ungdommen for de konservative ideer; en
agitation, der førtes med særlig kraft i købstæderne, således at det i løbet af 1885
lykkedes at få dannet konservative klubber i de fleste østjyske byerio) Opret-
telsenaf Fremskridtsklubber i årene efter må utvivlsomt ses som et modtræk
mod denne agitation, der også førtes blandt arbejderne. Dette fremgår også af
den formålsparagraf, der blev lavet for den første jyske Fremskridtsklub i År-
hus i december 1885, hvor det hedder, at formålet skal være »at vække interesse
hos unge 'mænd i Århus og Omegn for de politiske og sociale spørgsmål samt vir-
ke for en sammenslutning af ungdommen til værn mod konservative og reaktio-
nære tilbøjeligheder og for tilslutning af unge mænd i kampen for demokratiet,
det menige folks sag«.11)
Fremskridtsklubben i Århus var udgået fra de medlemmer i »Vennernes For-
___
6) Sabroes deltagelse i Demokratisk Samfunds virksomhed se feks. Forhandlingsproto-
kol for Demokratisk Samfund, Aarhus 5. nov. og 19. nov. 1884 (ABA).
7) Demokraten 2. okt. 1884.
8) Gennem 25 Aar s. 4.
9) Harald Jensen, Lærlingeforhold s. 7.
10) Vagn Dybdahl, Partier og erhverv I s. 256.
11) Demokraten 28. dec. 1885.

bund«, der ønskede det politiske element genindført,og disse sikrede sig støtte fra
Demokratisk Samfund ved at lade dennes bestyrelse revidere det første lovud-
kast.12) Alligevej fremgår det af formålsparagraffen, at man appelerede til hele
den demokratiske ungdom og ikke blot til socialdemokrater!3 ) I Århus havde
klubben dog i realiteten fra starten en langt snævere forbindelse til Demokratisk
Samfund end til andre liberale grupper, mens det modsatte var tilfældet for den
ungdomsforening, der året efter stiftedes i Horsens.”)Et stærkt indslag af Ven-
stre-sympatier havde også den i august 1887 dannede Fremskridtsklub i Ran-
ders, men her udviklede foreningen sig hurtigt i socialdemokratisk retningl5 )
Mellem foreningerne i Århus, Horsens, Randers og en ungdomsforening i Orm-
slev kom det i foråret 1888 til et vist samarbejde, der iværksattes af Århus-
formanden F. J. Nielsen-Kolding, der udarbejdede et bredt demokratisk pro-
gram for foreningerne, ligesom der udkastedes planer til et organisatorisk sam-
arbejde under navnet »De samvirkende Fremskridtsklubber«, men dette synes
dog aldrig at være blevet realiseret, idet F. J. Nielsen-Kolding rejste til Køben-
havn, mens foreningerne i Horsens og Ormslev sygnede hen!6 )
I september 1889 oprettedes i Ålborg en socialdemokratisk ungdomsforening,
der i lighed med klubben i Århus havde sikret sig støtte fra ældre partifæller ved
foreningsdannelsen.17)Denne forening fik som Fremskridtsklubben i Århus hur-
tigt et betydeligt medlemstal og fra 1890 begyndte tanken om et organiseret sam-
arbejde mellem de forskellige ungdomsforeninger at spire frem under de for-
handlinger, der foregik i forbindelse med de store jyske arbejdermøder!8)
Samarbejdet mellem de eksisterende foreninger blev dog besværliggjort af udvik-
lingen indenfor Fremskridtsklubben i Randers, der i årene 1888-1890 blev fo-
rum for betydelige ideologiske brydninger. Klubben havde i dette tidsrum et
væsentligt indslag af svenske og tyske svende, der sammen med venstrefløjen in-
denfor foreningen først fjernede den liberale bestyrelse for siden at blive kernen i
den betydelige venstreoppositionelle gruppe, der en kort overgang også domine-
rede den lokale partiafdeling under den generelle diskussion om Socialdemokra-
tiets taktik og valgsamarbejdet med Venstre. Som den eneste partiafdeling i pro-
vinsen stemte således Randers imod eksklusionen af de »revolutionære« i novem-
____
12) Se Forhandlingsprotokol for Demokratisk Samfund, Aarhus 6. dec. og 13. dec. 1885.
13) Således indbød foreningen Venstreforeningen og den Liberale Forening til sine første
arrangementer se Demokraten 21. jan. 1886.
14) Vedrørende foreningen i Horsens se Demokraten 8. nov. 1886.
15) Striden om det ideologiske ståsted i Fremskridtsklubben i Randers se Randers Folke-
blad 7. juli og 31. juli 1888.
16) Dette program aftrykt i Demokraten 13. feb. 1888.
17) En redegørelse for baggrunden for dannelsen af den første ungdomsforening findes
udførligt noteret i Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg
1889-1894 (ABA).
18) Planerne om et organiseret samarbejde blev drøftet på ungdomsforeningemes møde i
Ålborg i august 1890, hvor man også diskuterede forholdet til Socialdemokratiet.
»Lassalle« fra Randers støttede den revolutionære gruppering omkring »Arbejde-
ren«, mens det overvejende flertal fra Århus og Ålborgvedtog en resolution som til-
sagde Socialdemokratiets reformatoriske linje fuld støtte se Forhandlingsprotokol for
Fremskridtsklubben i Ålborg1889-1894 31. aug. 1890 (ABA).

ber 1889 på et tidspunkt, hvor de ledende fra ungdomsforeningen samtidig sad i
i
i
'
bestyrelsen for den socialdemokratiske partiafdelingl9) Disse ideologiske bryd-
ninger havde imidlertid været fremherskende i Fremskridtsklubben allerede fra
foråret 1889, hvor klubben under den svenske korkskærer O. Malmbergs ledel-
se var blevet reorganiseret som den socialistiske diskussionsklub »Lassalle<ê°)
Diskussionsklubben havde dog fortsat præg af at være en ungdomsforening, der
dog efter afstemningen i november 1889 kom i stadig stærkere modsætning til
Socialdemokratiet og den lokale moderate fløj under redaktør M. Mortensens le-
delsen) Dette førte i første omgang til en række individuelle udmeldelser af
partiafdelingen for i maj 1890 at kulminere med diskussionsklubben »Lassalles«
fuldstændige brud med Socialdemokratiet og indmeldense i det nye venstreoppo-
sitionelle Revolutionære socialistiske Arbejderparti.22) De ideologiske bryd-
ninger havde ikke samme karakter i jyske byer, men det er betegnende, at en af
de få i Demokratisk Samfund i Århus som gik imod eksklusionen af de »revolu-
tionære« var Fremskridtsklubbens formand Sophus Petersen, ligesom det af den
interne korrespondance fremgår, at de »revolutionæres« blad »Arbejderen«
cirkulerede mellem de ledende indenfor de forskellige Fremskridtsklubben?3 )
Det var dog kun i Randers at denne selvstændige opfattelse af forholdet til den re-
volutionære fløj fik organisatoriske følger, og den jyske arbejderungdoms til-
syneladende sympati for den socialistiske venstrefløj må siges at være atypisk for
den jyske ungdomsbevægelse,idet der ikke senere kan spores egentlige, ideologi-
ske konflikter mellem partiet og Fremskridtsklubberne.
På trods af Randers-foreningens organisatoriske brud med Socialdemokratiet
deltog diskussionsklubben »Lassalle« fortsat i såvel lokale som regionale arbej-
dermøder, hvor man i forbindelse med fagmødeme traf sammen med ungdoms-
foreningerne fra andre byer. »Lassalle« var således repræsenteret på det store
arbejdermøde i Ålborgi august 1890, hvor Fremskridtsklubben fra Århus og
Ungdomsforeningen fra Ålborgknyttede de første kontakter?4 )
Det var dog først året efter ved arbejdermødet i Århus,der kom gang i bestræ-
belserne på at skabe en egentlig organisation og forsøget på at stifte nye klubber.
De ledende indenfor Fremskridtsklubben i Århus skomagerlærlingSophus
Petersen, typograflærling M. Petersen og stentrykker J. Jensen samlede de unge
arbejdere fra Horsens, Vejle og Randers og fik nedsat udvalg, der skulle arbejdemed planerne om lokale foreningsdannelser i løbet af efteråret?5 )
Første trin i agitationskampagnen blev taget i august 1891 ved et ungdomsmøde i
Vejle, hvor Sophus Petersen efter et foredrag om den politiske organisering af
.___
19) Randers Arbejderblad 23. nov. 1889 og 5. jan. 1890; se desuden M. Mortensen,
Under det røde Flag s. 1.
20) Randers Arbejderblad 5. maj 1889.
21) M. Mortensen, Under det røde Flag s. 1.
22) »Arbejderen« 9. juni 1890. .
23) Forhandlingsprotokol for Demokratisk Samfund, Aarhus 13. nov. 1889; vedrørende
»Arbejderen« se brev fra Hans Jacobsen, Horsens til Sophus Petersen, Aarhus 5.
okt. 1891 (Fremskridtsklub. Arkiv. ABA).
24) Demokraten 2. sept. 1890.
25) Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg25. juli 1891; se under Ran-
ders Arbejderblad 26. september 1891.

ungdommenpå 'et soCialdemokratisk grundlag fik stiftet en Fremskridtsklub, og
månedenefter lykkedes det med støtte fra ældre partifællerat få dannet den før-
ste rent' socialdemokratiske -ungdomsforening i Horsens?6) Forholdene i Ran-
ders var mere spegede, idet der jo allerede fandtes en socialistisk ungdomsfore-
ning, men dennes tilknytning til det Revolutionære socialistiske Arbejderpartiv
nødvendiggjorde dannelsen af en loyal socialdemokratisk ungdomsforening.In-
*
.
den det stiftende møde i Randers i september 1891 var der således forhandlinger
.
mellem foreningerne i Ålborg og Århus for at tilrettelægge foreningsdannelsen,
hvortil man desuden sikrede sig støtte fra ældre partifæller og den lokale social-
demokratiske presse. Det lykkedes da også trods stærk modstand fra de lokale
revolutionæreat få dannet en ny Fremskridtsklub for Randers og Omegn?7)
Efter disse foreningsdannelser varivejen åben for en egentlig organisation, og i
efteråret 1891 korresponderedes flittigt mellem klubberne om dette spørgsmål
'
og muligheden for at skabe et blad for de socialdemokratiske ungdomsforenin-
ger.28)Trods velvilje fra de fleste foreninger lykkedes det dog ikke at skabe det
økonomiske grundlag for et medlemsblad, men som oplæg til klubbernes delege-
'retmøde i december 1891 udsendte formanden for foreningen i' Århus Sophus
Petersen.. et »Ungdoms-Agitationsbladfor Fremskridtsklubberne i Jylland«, hvor
grundlaget for klubbernes virksomhed blev behandlet. Det fremgår heraf, at
ungdomsbevægelsen stillede sig helt på Socialdemokratiets program og arbejdede
som en forskole for lærlinge og ungarbejdere, for at disse senere kunne indtage
politiske og faglige tillidshverv?9) Spørgsmålet om lærlingeforholdene var det
område, hvor Fremskridtsklubberne mente at kunne gøre en selvstændig indsats,
og dette emne blev da også behandlet i en særlig artikel i agitationsbladet. Der
lagdes især vægt på den ringe uddannelse de fleste lærlinge fik under mesterlæ-
ren, hvor de oftest blev uddannet som specialister, således at når de var udlærte
'
og derfor blev fyret sjældent kunne finde beskæftigelse andetsteds. Derfor kom
man let til at fungere som billig arbejdskraft til skade for andre arbejdere?0)
Som middel til forbedring af lærlingeforholdeneforeslog Sophus Petersen, at sta-
ten overtog lærlingeuddannelsen,således at den blev tilstrækkelig alsidig, hvilket
kunne forhindre, at »kapitalisterne får frit lov til for deres pengebegærligheds
skyld at spolere de unges fremtid«. En sådan ændret lovgivning var dog ifølge
»Ungdoms-Agitationsbladet«afhængig af', at Socialdemokratiet udviklede sig til
en mere betydende' politisk magt.
›
Agitationsbladet henvendte sig ikke udelukkende til lærlinge og ungarbejdere,
men i høj grad også til ældre partifæller, der flere steder havde stillet sig tviv-
lende 'overfor oprettelsen af særlige organisationer for unge. Her overfor påpe-
gede man fra ungdomsforeningemes side, at Socialdemokratiet nødvendigvis
måtte have særlige afdelinger for ungdommen, da Højre ellers ville hverve såvel*
lærlinge som svende til de konservative klubber, der kunne lokke med punchegil-
26) Horsens Arbejderblad 12. aug. 1891.
27) Randers Arbejderblad 1. okt. 1891.
28) Vedrørende bladplaneme se korrespondancen fra oktober 1891 i (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA.
"
' V
29) Ungdoms-Agitationsblad for de jydske Fremskridtsklubber (Fremskridtsklub.
Arkiv)ABA.
-
-
30) Ibid.
8

›
der. Det blev endvidere'fremført,at man ved så tidligt som muligt at vække en
politisk interesse hos de unge arbejdere senere kunne få gavn af »en stærk og fast
stab af dygtige kampfæller indenfor den fagligeog politiske organisation«.
i
Det blev dette grundlag, som den i december 1891 stiftede organisation »De cen-
traliserede socialdemokratiske Fremskridtsklubber« byggede pá, idet man på -
stiftelsesmødet, hvor foreningerne i Århus, Ålborg,Horsens, Randers og Vejle
deltog vedtog følgende programerklæring: »I betragtning af, at det nuværende
privatkapitalistiske system fremkalder en planløs produktion og en tiltagende ud-
bytning af de unges arbejdskraft, hvorfor disse ikkebliver uddannede til nyttige
samfundsborgere, og at den herskende klasse søger at indføre en åndelig ogpoli-
tisk reaktion, for derved at tiltvinge sig det kapitalistiske eneherredømme i”sam_-
fundet, tilstræber De centraliserede socialdemokratiske Fremskridtsklubber ved
alle lovlige midler at virke for de socialdemokratiske ideers udbredelse blandt “
_
unge og søge udryddelse af enhver fordom og overtro og værne ungdommen
mod alle konservative og reaktionære tilbøjeligheder ved at udfolde en mundlig
og skriftlig agitation og at få oprettet ungdomsforeninger hele landet overe?1 )
Formålet var altsa en økonomisk og politisk frigørelse af de unge arbejdere i
samarbejde med Socialdemokratiet imod det kapitalistiske system og imod Høj-
⁄'
res ihærdige agitation blandt lærlinge og svende.
På mødet besluttede man endvidere fuldt ud at tilslutte sig Socialdemokratiets,
program og krævede øjeblikkelig gennemførelse af en række krav til beskyttelse
af lærlinge og ungarbejdere. Blandt disse kortsigtede programpunkter var indfø-
relsen af otte-timers arbejdsdagen, forbud med helligdags- og natarbejde, afskaf-
felse af akkordarbejde og bedre sikkerhedsforanstaltninger på fabrikker. På det
politiske plan vedtog man et krav om valgret med hemmelig afstemning for mænd
'
og kvinder fra 22-års alderen.32) '
'
Det kan undre, at man fra Fremskridtsklubbernes side inddrog kvinderne under
kravet om udvidelse af valgretten, idet samtlige klubber i 1891 kun var åbne for
unge mænd. I Fremskridtsklubben i Århus havde der nogle år før været fremsat
forslag om kvinders optagelse, men selv om Peter Sabroe og F. J. Nielsen-
Kolding kraftigt havde støttet dette forslag, var det alligevel blevet forkastet, og
der skulle gå over tyve år før de socialdemokratiske ungdomsforeninger i Jyl-
land ábnede dørene for de unge kvinder.33)En undtagelse for denne regel var
den kortlivede ungdomsforening i Ormslev, hvor kvinderne udgjorde over en
tredjedel af medlemstallet, ligesom to kvinder sad i den første bestyrelsé4)
Hovedspørgsmålet på mødet blev naturligvis lærlingenes vilkår, hvor Frem-
skridtsklubbeme i Horsens, Århus og Vejle fremlagde materiale til belysning af
de ringe arbejds- og uddannelsesforhold, især de ringe muligheder for at finde ny
beskæftigelseog mestrenes almindelige udnyttelse af lærlingenes arbejdskraft.
Man fremhævede de overtrædelser af lærlingelovenaf 1889, der fandt sted, f.eks.
overtrædelse af påbuddet om højst 12 timers arbejde med 2 timers hvil, forbud-
31) Demokraten 31. dec. 1891.
32) For en sammenligning med Socialdemokratiets l888-program se Lise Togeby, Var de
så røde? s. 173.
33) Demokraten 12. juli 1887.
34) Demokraten 24. marts, 1887.

i
det mod natarbejde og af lovens krav om at mester skulle give lærlingen en or-
dentlig og alsidig uddannelse.35)På forslag fra Horsens-foreningen vedtoges et
krav om indførelse af offentlige fagskoler som erstatning for mesterlærenåö)
Desuden bestemtes det, at ledelsen af »De centraliserede socialdemokratiske
Fremskridtsklubber« skulle indsamle materiale fra de enkelte afdelinger vedrø-
rende lokalte overtrædelser af lærlingeloven. Centralbestyrelsen skulle derefter
sørge for at bringe resultaterne videre, når lærlingeloven kom til behandling i
Rigsdagen.
Efter principdebatten valgtes Centralbestyrelsen med Sophus Petersen, Århus
som formand, ligesom man blev enige om, .at hver forening skulle bidrage til for-
bundets virksomhed ved at betale en afgift efter medlemstallets størrelse. Disse
penge skulle først og fremmest gå til agitationen med henblik på at få dannet nye
foreninger.
De centraliserede socialdemokratiske Fremskridtsklubber var således etableret
som et egentligt socialdemokratisk ungdomsforbund, der skulle søge at oprette
afdelinger over hele landet. Denne målsætning opfyldtes dog aldrig, idet man al-
'
drig nåede ud over det jyske område, hvor endda foreningen i Vejle snart døde
han.37)Da det heller ikke lykkedes at oprette nye foreninger i Jylland blev orga-
nisationens låetid kort agilresultaternetilsvarende sparsomme. Den manglende
gennemslagskraft må forklares med det manglende socio-økonomiske grundlag i
de jyske købstæder, hvor arbejderbevægelsen først kan siges at være slået igen-
nem omkring eller efter århundredeskiftet. Centralbestyrelsen manglede desuden
de økonomiske ressourcer til at iværksætte en virkelig agitation, dels på grund af
medlemmernes vanskelighed ved både at betale til den lokale og til forbundets,
dels den voksne arbejderbevægelses ringe forståelse af værdien af skolingsarbej-
det i særlige ungdomsforeninger. Denne skepsis var fremherskende i de fleste
byer, alene Århus undtaget og skal utvivlsomt forklares ud fra de håndværks-
mæssige traditioner, som herskede i de fleste jyske kæbstæder med det deraf føl-
gende konfliktforhold mellem lærlinge og svende.38 )
Der var således ikke de store resultater, man kunne møde frem med på organisa-
tionens andet og sidste delegeretmøde i Ålborgnytårsdag 1893, hvor foreninger-
ne i Ålborg,Århus, Horsens og Randers mødtes med enkeltpersoner fra den
-
hedengangne forening i Vejle?9) Formanden Sophus Petersen kunne dog melde
om en vis fremgang, især indenfor Fremskridtsklubben i Århus, men resten af
forhandlingerneviste, hvor lidt der egentligt var nået. Undersøgelsen af lærlinge-
forholdene var ikke blevet iværksat, ligesom spørgsmålet om etablering af et
medlemsblad igen måtte udsættes p.gr.a. manglende økonomisk grundlag. Den
eneste nyhed på lærlingeområdet var en opfordring til den socialdemokratiske
presse om at virke for en mere human opførsel fra de udlærte arbejderes side
35) Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor dansk Haandværk og Industri s. 276.
36) Forslaget fra Horsens se brev fra Anton Sørensen, Horsens til Sophus Petersen 27.
nov. 1892 (Fremskridtklub Arkiv) ABA.
37) Brev fra Jens Chr. Jensen, Vejle til Sophus Petersen, Aarhus 27. nov. 1892 (Frem-
skridtsklub. Arkiv) ABA.
38) Om lærlingeforholdene se Georg Nørregaard, anf. arb. s. 269 ff.
39) Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg1. jan. 1893.
10

overfor lærlingene.Et sådant holdningsskifte ville efter centralisationens mening
gøre de *ungearbejdere til frie og intelligente arbejdere, hvilket i sidste instans
ville komme de faglige organisationer til godef10)
'Efter delegeretmødet synes kontakten mellem klubberne yderligere at svækkes,
ligesom utilfredsheden med Centralbestyrelsens passivitet voksede. Dette førte til,
at Ålborg-foreningeni juli 1893 besluttede at udmelde sig, da man ikke mente,
man fik noget ud af det betalte kontingent?1) Denne udmeldelse førte også til et
større opgør i Fremskridtsklubben i Århus,hvor der på en generalforsamling i
slutningen af juli blev rejst kritik af ledelsen, især Sophus Petersens manglende in-
itiativ. Resultatet af den stormfulde generalforsamling blev, at hele Centralbesty-
relsen nedlagde deres mandater, ligesom Sophus Petersen trak sig tilbage som
formand for klubben i Århus.43)
Allerede måneden efter mødtes de eksisterende klubber på et arbejderstævne i
Ålborg,hvor den nye situation indenfor forbundet drøftedes. Efter at typograf
Johan Gerdt fra Ålborg-klubbenhavde nægtet at overtage formandsposten be-
sluttedes det istedet helt at opløse De centraliserede socialdemokratiske Frem-
skridtsklubber og bruge ressourcerne lokaltfm)
Selv om det organiserede samarbejde således var endeligt afbrudt fra august
'
1893 betød det ikke, at kontakterne mellem klubberne helt forsvandt. De unge ar-
bejdere mødtes stadig ved de store arbejdermøder og tanken om en eller anden
form for samarbejde uden en forbundsdannelses økonomiske forpligtelser har
rimeligvis været drøftet allerede kort efter bruddet. Samtidig forbedredes de
socioøkonomiske muligheder betydeligt i løbet af 1890-erne, hvor arbejderbevæ-
gelsen for alvor slog igennem også udenfor de største købstæder. Dette forhold
kan umiddelbart aflæses i væksten af Fællesorganisationer i Jylland, hvor der i
perioden 1883-1890 var oprettet 6 af disse sammenslutninger var dette tal ved
århundredeskiftet vokset til 23.45)
Allerede ved det almindelige jyske arbejdermøde i Randers i sommeren 1895
blev der taget de første skridt i retning af et nyt formaliseret samarbejde mellem
de eksisterende
Fremskridtsklubber,idet man enedes om at etablere en form for
fast korrespondance mellem 'foreningerne?6)Året efter holdtes et nyt møde i
Randers, hvor Århus, Ålborg,Randers og den nystiftede Frem-
skridtsklub i
Nørresundbyblev enige om at oprette en organisation under navnet
»De jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg«,hvis formål det ifølge ved-
tægterne var »at oprette nye Fremskridtsklubber i Jylland, at søge samarbejde
mellem klubberne samt at søge et godt forhold tilvejebragt mellem Arbejderpar-
tiet og Fremskridtsklubberne«fl7)
40) Nordjyllands Arbejderblad 7. jan. 1893.
41) Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg20. juli 1893.
43) Demokraten 23. juli 1893.
44) Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg6. aug. 1893.
45) Under Samvirkets Flag s. 48 f.
46) Beretning om de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg I (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA. “
47) Demokraten 27. okt. 1896, »Vedtægterne for de jydske Fremskridtsklubbers Agita-
tionsudvalg« se
Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Ålborg september
1896 (ABA).
11

Det nye samarbejde var
såledespå flere måder mere begrænset end De centrali-
serede socialdemokratiske Fremskridtsklubber, hvor et egentligt politisk pro-
gram, samarbejde om lærlingelovgivning samt medlemsbladsspørgsmåletvar an-
liggender for forbundet. Dette nye begrænsning skyldtes utvivlsomt de dårlige
erfaringer fra den første centralisation, hvor man intet havde fået udrettet på det
politiske område. I modsætning til det første sigtede Agitationsudvalget heller
ikke på et landsdækkende ungdomsforbund, men begrænsede udtrykkeligt virk-
somheden til det jyske område. Det nye samarbejde var således udtryk for en
mere realistisk erkendelse af de praktiske muligheder, som et forbund af forenin-
ger bestående af lærlinge kunne forventes at indeholde. Desuden havde der ikke i
København været noget tilløb til en socialdemokratisk ungdomsbevægelse siden
»De Unges Forbund« var gået ind omkring årsskiftet 1885/86.
Finansieringen af agitationen, kontakten mellem klubberne og forbindelsen til de
socialdemokratiske partiforeninger synes at være organiseret på samme måde,
som under det første jyske forbund. De enkelte klubber betalte hvert kvartal fem
øre pr. medlem, og betalingen til den nye organisation synes straks fra starten at
være indgået mere regelmæssigt end under den tidligere centralisation?8 ) Dette
skyldtes utvivlsomt den generelle styrkelse af hele arbejderbevægelsen i provin-
sen, hvilket også betød, at Agitationsudvalgets primære opgave, oprettelse af nye
klubber, forløb lettere, sâledes stiftedes i foråret 1897 nye klubber i Varde og
Ringkøbing og senere på året i Viborg og Grenåfw)
Tiden op til storkonflikten i 1899 blev også indenfor de etablerede klubber
præget af en stærk øget aktivitet, især ved afholdelse af store lærlingemøder,
hvor overtrædelser af lærlingeloven blev draget frem, og hvor lærlingene blev
'
opfordret til aktivt at kæmpe mod udnyttelse fra mestrenes side. Denne øgede ak-
tivitet betød også, at arbejdsgiverne så med større skepsis på deres lærlinges or-
ganisering i egentlige politiske foreninger i modsætning til de tidligere lærlinge-
foreninger, der alene havde taget sig af selskabelighed. Modstanden mod de jyske
lærlinges deltagelse i Fremskridtsklubberne blev også tydeligere i den borgerlige
presse, hvor man efter bedste evne forsøgte at latterliggøre de unges politiske og
faglige organisering.5°)
Denne bekymring hos borgerskabet, som afspejler de skærpede klassemodsæt-
ning frem mod den store konfrontation i 1899, kom tydeligst til udtryk i de byer,
hvor man ikke tidligere havde haft nogen socialistisk bevægelse. I Varde omtaltes
den nye Fremskridtsklub i et Venstre-blad som oprørsk og undergravende og i
strid med lærlingelovens påbud om lydighed overfor mester. Indgreb fra myn-
dighederne førte da også til denne klubs hurtige forsvinden allerede kort efter
årsskiftet 1897/98.51)
I 1898 dannedes nye Fremskridtsklubber i Hjørring, Frederikshavn og Silke-
borg, hvor man også mødte massiv modstand fra såvel myndigheder som ar-
48) Kassebog for de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg 1897-1902 (ABA).
Arkiv) ABA.
'
50) Se f.eks. artiklen i Højres vittighedsblad »Puk« feb. 1897 med overskriften »Fra
Læredrengemødet i Aarhus«,
Arkiv) ABA.
12
i n
V
57;aug?

bejdsgivere. I Frederikshavnnedlagde den lokale politimester således forbud «
.i
med, at foreningen afholdt medlemsbal, skønt der ikke ved klubbens møder havde
været optræk til uro. Samme modvilje mod den socialdemokratiske ungdom' så.
man på samme tid i Silkeborg, hvor en maskerade blev forbudt, hvilket betød et
væsentligt økonomisk tab for klubben.52)
Fra arbejdsgivernes side forsøgte man også at modarbejde lærlingenes politiske
engament ved at forbyde virksomhedens lærlinge at stå i politiske organisationer
under henvisning til lærlingelovens krav om lydighed overfor mester. Således V
sendte Frederikshavns Jernstøberi følgende skrivelse til lærlingenes forældre:
»De bedes påbyde Deres søn, som er i lære her, ikke at være medlem af nogen
forening, som har interesser modstridende fabrikkens tarv; i modsat fald vil han
enten blive afskediget, så snart der fra hans side foreligger brud på lærlingekon-
trakten, eller også affordres De sådan erstatning som lærlingekontrakten hjel-
mer«.53)Flere andre steder blev det direkte i lærlingekontrakten 'forbudt ved-
kommende at deltage i politisk arbejde som oftest mere eller mindre direkte vendt
mod den stedlige Fremskridtsklub.54)Overfor denne modstand reagerede Frem-
skridtsklubberne ved at opfordre forældre og værger til ikke at underskrive den
slags kontrakter, da det på lang sigt ville svække arbejderbevægelsen, hvis ikke de
unge blev oplyst om den faglige og politiske kamp.55)
Storlockouten betød en svækkelse af kontakten mellem de nu ialt syv jyske Frem-
skridtsklubber, men var samtidig en
saltvandsindsprøjtningindenfor den enkelte
forening. Under konflikten var Fremskridtsklubberne flere steder særdeles ak-
tive, idet der på møder og i avisartikler blev rettet opfordringer til lærlingene om
at støtte deres ældre kammerater økonomisk og iøvrigt sørge for, at arbejdsgi-verne ikke benyttede lærlingenes arbejdskraft til overarbejde eller til varetagelseaf konfliktramt arbejde. Nogen opfordring til at tilslutte sig en eventuel strejke

synes det dog ikke at være kommet til, men
lærlingenesstøtte til fagbevægelsenunder konflikten betød mange steder et revideret syn på ungdomsbevægelsen,så-
ledes at Fremskridtsklubberne i de fleste jyske købstæder i tiden efter blev opta-
get i den lokale Fællesorganisation§6)
Kort efter konflikten kom det til alvorlige kontroverser mellem Fremskridts-
klubben i Århus og Agitationsudvalgets ledelse med N. Chr. Haurum, Randers i
spidsen om en
reorganisering af forbundet, som Århus-klubbensformand Har-
ry Søiberg havde foreslået ud fra ønsket om at skabe en egentlig forbundsorga-
nisation, der også kunne deltage i diskussionen om
forskellige politiske emner,
som fZeks. en aktiv indsats for en ændret lærlingelovgivningê7)De fleste andre
klubber stillede sig skeptisk overfor de faktiske muligheder for en reorganise-
ring, hvilket førte til at klubben i Århus i september 1899 meldte sig ud af Agita-
52) Ibid.
53) Albinus Jensen, »Den socialdemokratiske UngdomsbevægelsesStart og Første Aar«
fra »Fra Trældom mod Dagning«.
54) Se bl.a. utrykt beretning om Kolding-klubben (Fremskridtsklub. Arkiv) ABA.
55) Beretning om de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg II (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA.
56) Ibid.
57) Harry Søiberg, På vej med tiden s. 161 og s. 187; Forhandlingsprotokol for Frem-
skridstklubben i Ålborg29. juli 1899.
13

'
:w
tionsudvalget. I tiden efter arbejdede Harry Søiberg med' dannelsen af et nyt for-
bund med et større virkefelt, men allerede ved årsskiftet 1899/1900 blev konflik-
ten bilagt, da Agitationsudvalget gik ind på en række ændringer i vedtægterne,
der alle sigtede på at knytte klubberne tættere sammen?8 )
Tiden efter storkonflikten blev kulminationen på den første jyske ungdomsbevæ-
gelse, således at sammenslutningen ved udgangen af 1900 stod med 12 klubber
indenfor Agitationsudvalget med 804 medlemmer, samt Esbjerg, Vejle og en ny
forening i Varde med ialt 200 medlemmer udenfor59) Af disse afdelinger var
Århus langt den største med over 200 medlemmer, men også andre af de øst-
jyske foreninger var betydelige, f.eks. havde klubberne i Horsens, Fredericia og
Kolding alle over firs medlemmer. Af de øvrige klubber kom kun Randers og Ål-
borg over halvtreds medlemmer som berettigede til to repræsentanter i Agita-
tionsudvalget.5°)I tidsrummet 1900/1901 forsøgte først Århus-foreningenmed
»Fremskridtsklubbens Medlemsblad. Organ for den socialdemokratiske Ung-
dom« og Horsens-foreningen med »Fremskridtet. Medlemsblad for jydske
Fremskridtsklubber« at starte et medlemsblad, men i begge tilfælde mislykkedes
det for redaktøreme at fâ Agitationsudvalget til at overtage udgivelsen af blade-
ne, der derefter ret hurtigt gik ind, Århus-bladet efter kun tre numre, Horsens-
bladet efter fem.61)
Allerede i foråret 1901 kunne de første tegn på nedgang spores og til Agitations-
udvalgets årlige delegeretmøde i Horsens var kun repræsenteret otte klubber,
hvoraf flere kunne melde om stagnation eller tilbagegangçz)Alligevel behand-
ledes på mødet en række spørgsmål af stor betydning for en udvidelse af den soci-
aldemokratiske ungdomsorganisation. Det besluttedes således at danne en fond til
udgivelse af et medlemsblad varetaget af Agitationsudvalgetl33) Desuden blev der
lagt retningslinjer for lærlingenes placering under arbejdskampe, hvor Agita-
tionsudvalgets formand N. Chr. Haurum udarbejdede et opråb til forældre og
værger,hvori det b1.a. hed: »Ligeledes anmoder vi Dem under arbejdsstandsnin-
ger (strejker og lockouter) da nøjagtig at følge lærlingelovens paragraf 8 og 9,
der udtaler, at på Folkekirkens søn- og helligdage må lærlingene ikke anvendes
til andet arbejde end det, der henrører til det fag, de er ansatte ved«.64)
På mødet diskuteredes også forholdet til den i september 1900 dannede
Socialdemokratisk Ungdomsforening i København, som Agitationsvalget allerede
i et stykke tid havde stået i forbindelse med. Desuden havde N. Chr. Haurum
personlig kontakt med flere af de ledende københavnere ikke umiddelbart kunne
optages i de jyske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg, idet vedtægterne fra
januar 1900 kun havde taget hensyn til jyske klubber95) Dog ville man gerne
58) Ibid.
59) Beretning om de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg II (Fremskridtsklub.
Arkiv).
60) Kassebog for de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvan oktober kvartal 1900
(ABA).
›
61) Beretning om de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvan III (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA.
62) »Fremskridtet« nr. 5 juni 1901.
63) Ibid.
64) Ibid.
14
:
:gm

ændre vedtægternefor at få et organisatorisk samarbejde med København, lige-
som man havde optaget kontakt med en lærlingeforening indenfor maskinfageti
Odense for at knytte kontakt til den fynske arbejderungdomi56)
Det var således en udbredt fornemmelse, at man var på vej til et landsdækkende
samarbejde mellem de socialdemokratiske ungdomsforeninger. Horsens-mødet
pegede frem mod dannelse af et egentligt landsforbund med den jyske bevægelse
som grundlag. I stedet blev mødet afslutningen på afholdelsen af faste delegeret-
møder og begyndelsen til enden for de jyske F remskridtsklubber. I løbet af et par
år var de fleste afdelinger gået ind, Agitationsudvalget ophørt med at fungere og
initiativet til det første landsdækkende forbund flyttet til hovedstaden.
Denne opløsning af den jyske bevægelse viste sig først ved en svækkelse af kontak-
ten mellem klubberne og Agitationsudvalgets ledelse, hvorefter indbetalingerne til
forbundet begyndte at udeblive.57)Denne udvikling kuhninerede i 1902, hvor kun
foreningerne nord for Limfjorden betalte til Agitationsudvalget, og sommeren
1902 synes kun at være blevet overlevet af klubberne i Århus,Ålborg,Kolding
og Ringkøbing, selv om det ikke er sandsynligt, at der fandt nogen formel opløs-
ning sted af de øvrige ungdomsforeninger.68)
Opløsningen indenfor de enkelte klubber lader sig ikke nærmere beskrive, bort-
set fra Fremskridtsklubben i Ålborg,hvor forhandlingsbogen fra årene 1902 til
1904 kan give indblik i opløsningens forløb og de forklaringer, man indenfor
klubben selv fandt på det pludselige tilbageslag. Fra årsskiftet 1901/1902 og i ti-
den frem gik medlemstallet i Ålborg-klubbensåledes drastisk tilbage, ligesom til-
slutningen til møder, generalforsamlinger og endda til foreningens baller var på
retur. Veteranen Johan Gerdt udtalte sig på medlemsmøder om årsagen til denne
udvikling og pegede især på, at det var »de mange og dårlige forlystelser«, der
optog de unges tid og penge. Desuden blev der indenfor foreningen peget på spor-
ten, som en af de faktorer, der havde medvirket til den svigtende politiske inter-
esse.69)Sportens demobiliserende virkning havde man iøvrigt også observeret i
andre Fremskridtsklubber, ligesom udenlandske ungdomsbevægelser var klar
l
over dette forhold.7°)
Trods massiv støtte fra den socialdemokratiske partiafdeling og den lokale presse
lykkedes det ikke at puste nyt liv i Fremskridtsklubben i Ålborgog allerede i ef-
teråret 1902 besluttede man at indstille virksomheden indtil videre, hvorefter et
administrationsudvalg skulle varetage klubbens interesser.71 ) I løbet af 1903
___
65) Vedtægter for de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA.
66) »Fremskridtet nr. 5 juni 1901.
67) Se således Forhandlingsprotokol for Fredericia Fremskridtsklub 1900-1902 (ABA),
heri ses kun en direkte henvendelse fra Agitationsudvalget efter Horsens-mødet 29.
aug. 1901.
68) Se feks. Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben Fredericia 21. juni 1902,
hvor man vedtog at ligge stille sommeren over, men virksomheden blev aldrig gen-
optaget.
69) Forhandlingsbog for Fremskridtsklubben i Ålborg 19. jan. 1902 (Fremskridtsklub.
Arkiv) ABA.
70) Se f.eks. den svenske socialistiske ungdomsbevægelse i Tage Lindbom, Den socialde-
mokratiska ungdomsrörelsen i Sverige s. 189.
15

afholdt dette administrationsudvalg to møder, men fandt ikke gr
fornyet aktivitet. Udvalget diskuterede desuden, hvad der skulle
tionsudvalgets kassebeholdning, som den tidligere forbundskass
medlem af klubben i Ålborg,stadig sad inde med. Johan Gerd!
spørgsmål talt med formanden for De jydske Fremskridtsklubba
valg N. Chr. Haurum, der havde meddelt, at forbundet måtte :
men at Thon foreløbig burde lade kassebeholdningen stå urørt,
tionsudvalget i det mindste formelt vedblev at bestå?2 )
I 1904 holdtes flere møder indenfor administrationsudvalget, mc
mest foreningens og Agitationsudvalgets eventuelle opløsning, :
Fremskridtsklubben i Ålborgfik i marts 1904 indbydelse til sti:
for Socialistisk Ungdomsforbund, men valgte ikke at lade
p. gr.a. den ringe økonomi og foreningens generelle stilling. Th«
uden tilbage til indbyderne Socialdemokratisk Ungsomsforening
den jyske ungdomsbevægelsemåtte siges at være døet hen?3 )
I august 1904 kom det til den formelle opløsning af Agitationsudr
ske Fremskridtsklubber. Ålborg-formandenhavde haft en samt
sationens formand Haurum, der mente, at kassebeholdningen b
formål, da klubberne for størstedelens vedkommende var op
svarede på henvendelser. Bestyrelsen for Ålborg-klubbenvedtog
lelse om, at Fremskridtsklubben i Ålborgmåtte anses for at væ
bageværende klub i Agitationsudvalget og som sådan berettiget t:
melse om kassebeholdningens anvendelse. Bestyrelsen henstilled
ralforsamlingen, at den vedtog at ophæve Agitationsudvalget, og
ningen overgik til den socialdemokratiske valgagitationsfond74) l
generalforsamling d.3. september 1904, og to måneder efter besl
at opløse klubben i Ålborg.75)
Ålborg-klubbensnedlæggelse betød, at kun Fremskridtsklubben
bage af den oprindelige jyske bevægelse, men denne forening ha
teråret 1901 ophørt med at betale til Agitationsudvalget?6) Fren
Århus blev således den eneste jyske klub, der i foråret 1904 in
landsdækkende ungdomsforbund Socialistisk Ungdomsforbund i
Om årsagerne til De jyske Fremskridtsklubbers forsvinden anfø
sen i en artikel om bevægelsen, at det var dens døgnpolitiske k
det hedder, at »den begyndte i den politiske brydningstid, hvor I
og var vel også præget af de døgnpolitiske forhold. Den endte (
da demokratiet havde sejret, og parlamentarismen blev ane
me.«77)Denne forklaring er dog noget mangelfuld, idet den pa1
spillede en ringe rolle for de jyske Fremskridstklubber omkring
71) Forhandlingsbog for Fremskridtsklubben i Ålborg1902-1904 18. nr
72) Ibid. 7. sept. 1903.
73) Ibid. 17. marts 1904; direkte indbudt blev den overlevende Fremsk
se Forhandlingsprotokol For Fremskridtsklubben i Århus 17. marts
74) Forhandlingsbog for Fremskridtsklubben i Ålborg22. aug. og 3. se;
75) Ibid. 9. nov. 1904.
76) Kassebog for de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg oktol
77) Albinus Jensen, anf. arb. s. 24.
16

tet. Deres forsvinden mâ'i højere grad ses som udtryk for det generelle tilbage-
"
”
slag hele arbejderbevægelsenvar underlagt under den kortvarige lavkonjunktur
i årene 1902/1903. Såvel partiafdelingeme som fagforbundene stagnerede eller
gik tilbage i medlemstal, ligesom den tilsvarende ungdomsforening i København
gik tilbage fra 200' til kun 15 medlemmer i samme tidsrum.78 )
'
Når Fremskridtsklubberne var særligt sårbare skyldtes det utvivlsomt også de
begrænsninger, der lå i foreningernes virkefelt. Reelt omend ikke formelt var
Fremskridtsklubberne udelukkende for lærlinge, hvis andel af de unge arbejdere
var svindende, ligesom tendensen til at forlade klubberne, når man blev udlært
drænede bevægelsen for medlemmer og mere erfarne ledere. Hertil kom så de
forhold, man selv indenfor klubberne kunne erkende, nemlig konkurrencen fra
de i slutningen af 1990*erne opdukkede sportsforeninger og andre fritidssys-
ler79); forhold, som også senere bevirkede, at de politiske ungdomsorganisa-
tioner kun kom til at huse en begrænset del af den danske ungdom.
Utrykt materiale vedrørende De jyske Fremskridtsklubber:
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, København
Fremskridtsklubbernes Arkiv. Korrespondance og diverse vedrørende Fremskridts-
klubberne i Jylland (Fremskridtsklub. Arkiv).
Forhandlingsprotokollerfor Fremskridtsklubben i Ålborg1889-1894, 1894-1902.
Forhandlingsprotokol for Fredericia Fremskridtsklub 1900-1902.
Forhandlingsprotokol for Fremskridtsklubben i Århus (Socialistisk Ungdomsforening)
1903-1911.
Forhandlingsbog for Fremskridtsklubben i Ålborg(Fremskridtsklub. Arkiv) 1902-1904.
Kassebog for de jydske Fremskridtsklubbers Agitationsudvalg 1897-1902.
Medlemsbog for Fremskridtsklubben i Århus (Socialistisk Ungdomsforening) 1902-1910.
Kassebog for Fremskridtsklubben i Ålborg(Fremskridtsklub. Arkiv) 1901-1904.
78) Om tilbegangen på landsplan se Vagn Dybdahl, anf. arb. s. 212; på lokalt plan Hans
Kaae, Socialdemokratiet i Århus 1882-1915 s. 12; tilbagegangen i Socialdemokratisk
Ungdomsforening i København se »De Unges Blad« august 1903 (S.U.F. Arkiv)
ABA.
79) Om sportens demokratisering se Vagn Dybdahl, De nye klasser s. 406 ff.
x) For en mere indgående behandling af de jyske Fremskridtsklubber se Jørgen Würtz
Sørensen, Socialdemokratisk Ungdom. Fremskridtsklubberne i Jylland 1885-1904
(utrykt manuskript 122 p.), som findes i Arbejderbevægelsens Bibliotek og arkiv. Heri
findes bl.a. som bilag en oversigt over Fremskridtsklubberne i de forskellige byer.
17

VillumHansen
Studenter-enhedsfront'for40 år siden
Den socialistisk-kommunistiske studenterkongres iParis 1937
Allerede i de første år af trediverne påbegyndtes i flere lande -
også her i Dan-
mark -
et organisatorisk samarbejde imellem socialistiske/socialdemokratiske og
kommunistiske studenter.
Bestræbelserne for et mere formaliseret samarbejde også på internationalt plan
mellem de respektive studenterinternationaler forstærkedes af den siden februar
1934 voksende folkefrontsbevægelse i Frankrig, der fik international kommunis-
tisk anerkendelse på Kominterns 7. kongres i sommeren 1935 og som førte til
dannelsen af den første folkefrontsregering i sommeren 1936 under Leon Blums
ledelse og med kommunisternes støtte.
Den 14. juni 1936 var en samarbejdskomité bestående af repræsentanter for
Federation Internationale des Etudiants Socialistes (FIES) og Commission Inter-
nationale des Etudiants Communistes (CIEC) samlet i Paris for at diskutere mu-
lighederne for samarbejde mellem de to internationale organisationer. Man ene-
des om udgivelsen af en fælles periodisk informationsbulletin om det socialistisk-
kommunistiske studenterarbejde.
I juli 1936 afholdt FIES en kongres i Oxford, som bifaldt samarbejdsaftalen med
CIEC og godkendte som diskussionsgrundlag et af samarbejdskomiteen udarbej-
1
det forslag angående en forenet international socialistisk studenterføderation om-
fattende organiserede socialister og kommunister samt partiløse socialister. For-
slaget udsendtes til de forskellige nationale Studenterorganisationer som en for-
beredelse til den sammenslutningskongres, som blev berammet til sommeren
1937.
Danmark
Den førende organisation for venstreindstillede studenter her i landet har lige
siden dets oprettelse i 1882 været Studentersamfundet. I årene 1922-1924 eksi-
sterede uden for Studentersamfundet en nærmest kommunistisk studenterfore-
ning under navnet Det Ny Studentersamfund. Herefter blev det igen Studenter-
samfundet, som blev samlingspunktet for de venstreindstillede studenter. Med ud-
givelsen af de socialistiske tidsskrifter Clarté 1926-1927 og Monde 1928-1931
voksede Studentersamfundet og forblev lige til krigen den store samlende socialis-
tiske studenterorganisation.
Størsteparten af Studentersamfundets medlemmer var ikke partimæssigt organi-
seret. De organiserede socialdemokratiske og kommunistiske studenter var
'
primært organiseret i deres respektive ungdoms- eller partiorganisationer.
Først i 1931 dannedes Socialdemokratiske Studenter som selvstændigorganisa-
tion, mens den noget senere oprettede Kommunistiske Studenter nærmest funge-
rede som en fraktion inden for Studentersamfundet og de i 1932 oprettede Socia-
listiske Faggrupper. De socialistiske faggrupper var grupper af studenter og
kandidater inden for de forskellige fag, der samledes for udfra et marxistisk
grundsyn at behandle de samfundsmæssige problemer inden for deres fagom-
råde. Det blev især fra medicinernes, arkitekternes og politternes grupper at
meget vigtigt materiale blev fremdraget, som kom til at spille en rolle i trediver-
18

nes samfundsdebat. De socialistiske faggrupper deltog ligeledes i studenterråds-
valgene under navnet Social Samling, der i en årrække blev den ledende gruppe
inden for Studenterrådet, fra 1931-1932, da Lis Tørsleff (senere Groes) valgtes'
til formand.
På trods af den meget stærke modsætning imellem Socialdemokratiet og det kom-
munistiske parti lige op til krigen, var der i studenterbevægelsen et udmærket
samarbejde mellem socialdemokratiske, kommunistiske og partiløse studenter så-
vel i Studentersamfundet som i de Socialistiske Faggrupper, hvilket afdøde stats-
minister Viggo Kampmann iøvrigt gav udtryk for i det interview, fjernsynet hav-
de med ham umiddelbart før hans død.
Kongressen i Paris
Samtidig med den socialistiske studenterkongres i Oxford udbrød den spanske
borgerkrig, hvilket medførte en stærkt øget aktivitet i alle venstreindstillede
kredse. Ikke blot socialister og kommunister, men store dele af det progressive
borgerskab, blev inddraget i en
folkefrontsbevægelsefor solidatitet med og hjælp
til den spanske republik. Blandt de danske studenter var aktiviteten også stor, og i
foråret 1937 var en dansk studenterdelegation på 6 medlemmer, heraf 2 fra de
Socialistiske Faggrupper, pá rundrejse i de republikanske omrâder efter invita-
tion af den spanske studenterunion.
I Frankrig regerede en folkefrontsregering og i sommeren 1937 afholdtes den,
sidste verdensudstilling inden krigen i Paris, der også var et center for solidari-
tetsarbejdet for den spanske republik. Det var derfor rimeligt, at Paris blev valgt
til afholdelse af de socialistisk-kommunistiske studenters enhedskongres den 15. -
18. juli -
dagen efter bastilledagen, hvor der i Paris afholdtes den hidtil største
folkefrontsdemonstration.
Allerede under 14. juli-demonstrationen og under festlige sammenkomster om af-
tenen mødtes vi deltagere i de kommende dages kongres, hvortil 150 delegerede
og 38 observatører var tilmeldt som repræsentanter for socialistiske, kommunis-
tiske og uafhængig socialistiske Studenterorganisationer i 24 lande.
Foruden fra de fleste vesteuropæiske lande, herunder også Tyskland og Polen,
var der deltagere fra USA, Mexiko, Australien, Ceylon, Indien og Indonesien.
De talstærkeste delegationer var fra Storbritannien, USA og Frankrig, der til-
sammen tegnede sig for to trediedele af deltagerne.
Fra Skandinavien deltog repræsentanter fra Norge, Finland og Danmark.
De ledende for kongressen var for IFES englænderen John Morris og belgieren
Jacqes Coeckelenbergh, og for CIED Victor Ducros, senere kaldet André Vic-
tor, angivelig fra Frankrig (hans faktiske identitet, såvel hvad navn som nationa-
litet angår, er aldrig blevet klar for mig) og Pierre Hervé fra Frankrig (senere
ledende funktionær i det franske kommunistparti, men udelukket af partiet i be-
gyndelsen af halvtresserne).
'
Lederen af delegationen fra den uden for internationalerne stående American
Student Union var Joe Lash, der var på permission fra den internationale bri-
gade i Spanien. De 6 delegater fra de forenede Socialistiske Studenter i Spanien
var ledet af José Alcala-Zamora, en søn af den spanske republiks første præsi-
dent. Det norske Arbeiderpartis studenter var repræsenteret af John Sanness
(nu direktør for Norsk udenrikspolitisk institut).
19

Å'V'Fra Danmark'var SoCialdemokratiskeStudenter repræsenteret af 4 del'egater.
og 1 observatør, blandt hvilke skal nævnes delegationslederen stud. jur. Torben
»'Permin'(nuadvokat i Esbjerg) og stud. polyt. Viggo Lønblad (nu civilingeniør i
København). Clarté (samlingSorganet for de Socialistiske Faggrupper) var re-
"
præsenteretaf stud. polit. Vagn Otterstrøm (indtil sin død 1976 ansat isocial-
ministeriet) og Kommunistiske Studenter af denne artikels forfatter stud. polyt.'
Villum Hansen (nu civilingeniør i København). I forhandlingerne på kongressen
deltog kun Permin og Villum Hansen, der begge var medlemmer af kongressens
politiske kommission.
Kongressens indhold
På kongressen behandledes foruden spørgsmålet om dannelsen af en forenet so-
cialistisk studenterinternationale følgende emner: Studenternes materielle stilling,
Studenternes deltagelse i kampen mod krigen og fascismen, Den socialistiske op-
dragelse af studenterne.
Diskussionerne var meget indgående (det kortfattede kongresreferat med bilag
fylder ikke mindre end 42 maskinskrevne sider) og fuld af interessante facta. Det
fremgik af diskussionen, at de skandinaviske studenters stilling var fuldstændig
anderledes end de andre landes studenters. Deres materielle og studiemæssige
stilling var væsentlig bedre end de andres, og organiseringen i de socialistiske fag-
grupper var speciel skandinavisk.
Resultatet af diskussionen om studenterinternationalernes sammenslutning blev
dannelsen af Studenternes Internationale Association for Socialismen med det
,i formål ,at opretholde forbindelse med de deltagende organisationer, regelmæssigt
at udsende informationsmateriale og fungere som bindeled mellem organisatio-
nerne i spørgsmål, hvor en fælles kamp er mulig, som f.eks. i kampen mod fascis-
me og krig og med hensyn til hjælpen til Spanien. Medlemmer af associationen
blev FIES og CIEC samt USA”s og Mexicos socialistiske studenterunioner og det
Norske Arbeiderpartis studenter.
Den fuldstændige organisatioriske enhed nåede man ikke frem til, fordi 4-5 af
FIES,s sektioner, bl.a. Danmark, Holland og Czechoslovakiet mente sig ude af
stand til at deltage i en sådan.
Permin udtalte således, at det danske Socialdemokrati ikke var marxistisk, men
nærmest et parti af De Man-typen, og at Socialdemokratiets samarbejde med de
Radikale ville vanskeliggøres af en enhedsfront med kommunisterne inden for
studenterverdenen. En enhedsorganisation med kommunisterne ville blive mindre
end den socialdemokratiske organisation selv var nu, udtalte han.
Over for dette udtrykte jeg min forbavselse, eftersom antallet af kommunistiske
studenter i Danmark var lige så stort som antallet af socialdemokratiske, uanset
det kommunistiske partis ringe størrelse. Og i mere end 3 år havde der været et
udmærket og frugtbringende samarbejde mellem de socialdemokratiske og kom-
munistiske studenter, og det ville man fortsætte med efter kongressen -
hvilket
også blev tilfældet.
Uanset disse divergenser blev ved kongressens afslutning samtlige resolutioner
enstemmigt vedtaget.
20

Spanien
I resolutionen om Spanien opfordredes til solidaritet med det republikanske styre'
r«
.1"'7
og stigende pres fra en forenet arbejderklasse mod de vesteuropæiske Staters
'
forræderi over for republikken, for afslutning af blokaden og for indgriben igen-
nem Folkeforbundet mod den fascistiske intervention på Francos sidef På det
skarpeste fordømtes det trotzkistiske POUM-partis kontrarevolutionære hand-
linger og endelig hilstes den beslutning, som den socialistiske og den kommunis-
'
tiske ungdomsinternationale havde vedtaget på et fællesmøde få dage forinden
i .-
Valencia om en fælles kamp for hjælp til Spanien. ,
.
Netop disse sidste to punkter nævnes, fordi de på kongressens første dag blev
fremdraget af generalsekretæren for det Forenede Spanske Socialistiske Ung-
domsforbund, Santiago Carillo, der kom direkte fra Spanien og opfordrede kon-'
gressen til enhed i fortsættelse af den vigtige beslutning, de to ungdomsinternatio-
naler havde truffet ved mødet i Valencia -
det første fællesmøde i 16 år.
Måske vil man undre sig over, at studenterkongressen i 1937 ikke beskæftigede
sig med spørgsmål om selve undervisningen ved universiteterne -
spørgsmål som
for vore dages socialistiske studenter er af største vigtighed. Men disse spørgs-
mål var endnu ikke sat på dagsordenen for 40 år siden.
Truslen fra fascismen og den truende krigsfare og mulighederne for at styrke
modstanden herimod, var kongressens indhold. _
Selv om kongressenkog samværet med ligesindede fra andre lande havde været en A
stor opmuntring for deltagerne, forlod vi dog Paris med forudanelser om en
mørk fremtid. Vore eventuelle illusioner om den franske folkefrontsregerings
indflydelse i sammenligning med »de 200 familiers« var borte, og vi erkendte
mere og mere, at den spanske republik kæmpede med ryggen mod muren.
'
7P.S. Alt materiale vedrørende den socialistisk-kommunistiske studenterkongres i
Paris 1937 er afleveret til Arbejderbevægelsensbibliotek og Arkiv.
21

SEMINARET 1976
Referatet er redigeret af Erik Strange Petersen
SFAH afholdt d. 1.-3. oktober 1976 sit 4. week-end-seminar, der som sidste år
fandt sted på Molslaboratoriet ved Femmøller.
Emnet var »Forholdet mellem teori og empiri i forbindelse med forskning i -
og
fremstilling af -
arbejderbevægelsens historie« og behandledes med udgangs-
punkt i 4 nyere udgivelser, hvis forfattere alle deltog i seminaret. Forløbet var
planlagt i tre afdelinger:
l) Lokale/regionale studier af arbejderbevægelsens historie,
2) Studier af arbejdskonflikter i mellemkrigstiden,
3) Oversigtsfremstillinger af arbejderbevægelsens historie i Danmark og en af-
sluttende, opsamlende diskussion.
Seminaret var arrangeret af Torben Peter Andersen, Erik Christensen, Søren
Federspiel og Erik Strange Petersen. Forbundet Socialisterne var repræsenteret
af Claus Holm Jensen og Dan Mogensen (København). Endvidere deltog Gunhild
Agger (Ålborg),Gerd Callesen (Humlebæk), Jens Christensen (Århus),Niels
Finn Christiansen (Vanløse), Vibeke Elholm (Bellinge), Nina Frandsen (Hvid-
ovre) Anker Gemzøe (Ålborg),Henning Grelle (Brøndby Strand), Kirsten Har-
rits (Risskov), Knud Knudsen (Århus),Tove Lund (København), Flemming Mik-
kelsen (København), Henrik Nielsen (Vodskov), Vagn Oluf Nielsen (Bagsværd),
Gert Poulsen (Ålborg), Hans Priemé (Hellerup), Anna-Birte Ravn (Ålborg),
Tom Sinding (Åbyhøj),Therkel Stræde (København), Jens Topholm (Århus),
Oluf Unnerup (Tranekær), Bogdan Wierzba (Rønde), Nete Wingender (Køben-
havn), Michael Wolfe (Roskilde) og Jens Frese (Skive).
-
1. session, fredag aften. Referent: Michael Wolfe.
Emne: Gerd Callesen: En verden at vinde & Erik Christensen: Havnearbejder-
strejken i Esbjerg i 1893.
Søren Federspiel indledte seminaret med et kort oplæg om dets hovedtema: For-
holdet mellem teori og empiri ved fremstillingen af arbejderbevægelsenshistorie,
drøftet med udgangspunkt i 4 konkrete afhandlinger med tilstedeværende forfat-
tere -
i modsætning til tidligere seminarers mere abstrakte diskussioner af pro-
blematikken. Seminarforløbet ville bevæge sig fra mikro- (lokalundersøgelsen)til
makroplanet (den landsdækkende fremstilling). Søren opridsede to hovedpositio-
ner (forskningsstrategier) i den standende teori/empiri-debat:
1) Den teoretiske tilgang udfra hvilken der struktureres en sammenhæng mellem
de eksisterende data. Disse nytolkes, men nye kilder inddrages ikke.
2) Den konkrete tilgang som -
styret af teoretisk indsigt -
specielt er interesse-
ret i etablere nye data/kilder og udmønte dem i detailundersøgelser.
Begge positioner har aktuelle politiske implikationer. Begge må være totale i be-
tragtningen af arbejderbevægelsen. De er ikke hinanden udelukkende.
Søren frabad sig en diskussion på dette tidspunkt, og man fortsatte straks med se-
minarets første afdeling: Lokale/regionale studier.
Gerd Callesen gav først en kort præsentation af sin bog om arbejderbevægelsens
start i Sønderjylland. Bogen intenderede at være en populært skrevet og umid-
delbart tilgængelig form for formidling af nogle grundlæggende og stadig rele-
22

vante læresætninger (som bl.a. var udtrykt i Marx-citatet s. 8). Formålet havde
været at hæve rellektionsniveauet blandt engagerede læsere ved at vise, hvordan
arbejderne dengang handlede under givne betingelser. Historiske og/eller lokale
erfaringer lader sig vanskeligt overføre til en aktuel situation, men viden om disse
erfaringer kan i sig selv have en effekt. ,
Fra Erik Christensen var der på forhånd udsendt et papir, i hvilket der rejstes
en række specielle og generelle problemstillinger i og omkring hans Esbjerg-
'
undersøgelse. Med udgangspunkt i papiret uddybede han især den bag afhandlin- -
gen liggende, implicitte betragtning af konflikten som læreproces for de impli- '
cerede. I konfliktsituationen blotlægges de ofte tilslørede, grundlæggende klasse- '
modsætninger. I bogen vises, hvordan arbejderne oplevede situationen på for-
skellige måder og fik forskellige erfaringer ud af den -
hvordan den virkede
polariserende. Men denne betragtning var ikke explicit fremhævet i bogen og var
ikke gjort til en klar problemstilling.
Debat
Under den efterfølgendediskussion tilføjede Gerd Callesen, at marxistisk teori
efter hans mening fungerer analyserende i fredelige perioder og revolutioneren-
'
de i revolutionære perioder. En historisk analyse, som er styret af marxistisk
teori, går i retning af en undersøgelse af, hvordan klasser opstår og danner ud-
gangspunkt for den historiske udvikling. Dette syn havde styret hans undersøgel-
se, og det havde ført til et helt andet resultat end en borgerlig historiker ville
kunne nå frem til. Erik Christensen supplerede sit oplæg med en oplysning om, at
bogen var et på forhånd utilsigtet biprodukt af en bredere undersøgelse, hvor-_
under han havde fundet kildemateriale. Dette havde forekommet interessant nok
til at berettige en selvstændig undersøgelse. Teorien var på forhånd givet. Kilder-
ne havde blot leveret et interessant og konkret eksempel på, hvordan klassekam-
pen foregår, og viste visse fundamentale træk, som også er relevante i dag. For-
målet var pædagogisk' Fremstillingen var skrevet i en let tilgængelig form til
brug for bl.a. arbejderbevægelsenog skolen.
Diskussionen iøvrigt kredsede omkring to spørgsmål:
1) Hvordan forfatternes empiriske forskning eventuelt havde virket tilbage på
deres teoretiske forestillinger. Det blev udtrykt på forskellige måder: Om deres
studier havde modificeret deres teorier?
Hvorvidt forfatternes formål havde været pædagogisk (formidling, propaganda)
eller teoretiske erkendelse på empirisk grundlag? Hvilke kontrete forståelses-
mæssige (teoretiske) problemer de havde mødt i den empiriske fremstilling? Hvil-
ke teoretiske svagheder og hvilken styrke de havde oplevet ved at beskæftige sig
med empiriske studier på lokalt plan og inden for snævre tidsgrænser? Og på
lignende måde: Hvad skete der, når man abstraherede fra samfundet i sin totali-
tet ved at koncentrere sig om den ene klasse, arbejderne?
2) Om de to bøger -
forfatternes pædagogiske hensigter til trods -
virkelig var
let tilgængelige for »en gemen arbejder i Danmark« (Oluf Unnerup)? Dette
spørgsmål affødte en diskussion om flere punkter: Var bøgerne skrevet populært
nok? Var tilgængelighed kun et spørgsmål om fremmedord kontra populært
sprog, eller manglede der fra »gemene arbejderes« side en indsats for at forstå
23

tingenes sammenhæng ganske uafhængig af bogens sværhedsgrad.Det var blevet
fremhævet, dels at arbejderne skulle kunne genkende deres egne erfaringer i
fremstillingen af fortidens klassekamp, dels at det netop var den teoretisk bevidste
historikers opgave at opdage tingenes sammenhæng i konkrete erfaringer. I for-
længelse heraf var det endvidere blevet fremhævet, at en erkendelse af tingenes
sammenhæng var den nødvendige forudsætning for en pædagogisk formidling, og
at en fremstilling, som var for populært skrevet, ville risikere at tilsløre og
forenkle den virkelighedskompleksitet, som en nuanceret teori var beregnet til at
afdække.
2. Session, lørdag formiddag. Referent: Jens Christensen
Emne: Torben Andersen: Staten og storkonflikten 1925.
Med udgangspunkt i et af ham og Knud Knudsen udarbejdet skriftligt oplæg
gjorde Torben Andersen rede for baggrunden for sin analyse af arbejdsmands-
konflikten i 1925. Der var tale om en stort set uændret udgivelse af et speciale, og
bogen var som sådan underlagt nogle uheldige begrænsninger m.h.t. omfang og
"
udarbejdelsestid. Dernæst behandlede han den tilgrundliggende teori, specielt
med henblik på kapitalbegrebets forståelse. Torben og Knud mente, at den man-
gelfulde sammenhæng mellem bogens 1. afsnit og konkrete andet afsnit skyldtes et
for løst kapitalbegreb. Med en mere nuanceret opfattelse af kapitalen, ikke som
determinerende, men som tendensafstikkende, ville klassekampen kunne være
indgået mere integreret i fremstillingen.
Den efterfølgendediskussion drejede sig om forholdet mellem teori og empiri i
fremstillingen, herunder hvordan indholdet adskilte sig fra en borgerlig tilgangs-_
vinkel. Der blev peget på, at Torbens fremstilling i modsætning til gængs borger-
lig historieskrivning havde en klar prioritering af årsagssammenhængene,og at
han påviste en vis nødvendighedi begivenhedsforløbetog statens rolle. Det frem-
førte endvidere, at bogen kun behandlede en side af konflikten, og at man ligesâvel
kunne fremdrage andre problemstillinger, som f.eks. modsætningeme i arbejder-
klassen og kapitalistklassen. Statsopfattelsen blev også taget op til diskussion og
spørgsmålet om, hvorfor statsindgreb netop aktualiseredes på dette tidspunkt i
kapitalismens og arbejderbevægelsenshistorie.
3. Session, lørdag eftermiddag og aften.Referent: Knud Knudsen
Emne: Forbundet Socialisteme: »Lad falde hvad ikke kan stå« Dan Mogensen og
Claus Holm Jensen berørte 3 punkter.
1. Ophavssituationen.
»lad falde ...« var et resultat af den »nye« interesse for arbejderbevægelsens hi-
storie. Men det havde ikke været muligt at drage nytte af den nyere marxistiske
forskning i arbejderbevægelsenshistorie, da den var skrevet i 1972. Hensigten
med »lad falde ...« var heller ikke at udarbejde et nyt dokumentationsværk, men
det var ud fra et marxistisk standpunkt og med et politisk udgangspunkt at bi-
drage til en forståelse af klassekaman og til at drage erfaringer af historien.
Men arbejderbevægelsens historie var ikke en lang række af lærerige erfaringer
(bl.a. pga. af de afgørende forskellige betingelser for klassekampen). Muligheden
for at »lære« (af arbejderbevægelsens historie) lå i kontinuiteten: man kunne gen-
kende det samme indhold i nye former.
24

»lad falde 2..« var ikkeskrevet arbejderklassen,den var skrevetind i'enäven-
stretløjssammenhæng,og den var et led i debatten' på venstrefløjen,dvs. i kampen
mellem tendenserne; v
7-
'- '- '
2. Reformismeopfattelsen.
-Forudsætningerne for en fremstilling af arbejderbevægelsens historie var en
teori om objektet. Denne blev fremlagt i indledningen, hvor der specielt blev gjort
noget ud af reformismeforståelsen. Denne grundedes pá Marx”s sondring mellem
to former for kamp under kapitalismen: på den ene side kampen inden for løn-
systemets rammer, dvs. kampen for arbejdskraftens pris. Denne kamp var ikke,
'
revolutionær. Tværtimod var den det materielle fundament for reformismen,
som igen var arbejderklassens borgerlige ideologi. Såfremt arbejderbevægelsen
(dvs. den reformistiske fagforening og parti) forsøgte at holde arbejdernes kamp __ ;_,
inden for systemets rammer, måtte den betegnes som et ideologisk-statsapparat.
-
På den anden side den revolutionære kamp mod det kapitalistiske system.
I »lad falde ...« havde man villet undersøge de forskellige betingelser for de gene-
relle bestemmelsers og begrebers gennemslag i den danske samfundsformation. , V
3. Periodiseringspørgsmälet. Å _
Den marxistiske tradition operede med 3 grundliggende tolkninger: DKF-bevæ-
gelsen som betragtede produktivkræfternes udvikling som historiens drivkraft,
2) kapitallogikeme som betragtede kapitalforholdet som historiens drivkraft, og .
3) den tolkning, sOm Socialisterne befandt sig inden for, nemlig den leninistiske,
som anså klassekampen som historiens drivkraft. ,
1
Mens både 1) og 2) opererede med ét centralt subjekt, hvilket i sin konsekvens
'
medførte, at den kapitalistiske udvikling opfattedes som en lineær proces uden
kvalitative spring, så opererede den leninistiske med en kompleksitet af modsæt-
ninger inden for en samfundsformation med det økonomiske niveau som domi-
nans, hvilket gav mulighed for en periodisering ud fra de kvalitative spring. Til
grund for periodiseringen lå den opfattelse, at alle modsætninger inden for sam-
fundsformationen afspejlede sig på det politiske niveau, dvs. i spørgsmålet om sta-
ten. -
Det var også derfor man kunne tale om klassekampen som historiens driv-
kraft). Herudfra foretog Socialisterne flg. periodisering: 1. periode: 1849-1900,
konkurrencekapitalismen, som inden for arbejderklassens vedkommende mod-
svaredes af
›
arbejderbevægelsens »fødselsperiode«. 2. periode: 1900-1930, over- ;
gangsperiodenfra konkurrencekapitalismen til monopolkapitalisan som var en'
slags »tilpasningsperiode« for den reformistiske arbejderbevægelse. 3. periode:
1930-1945 med konsolideringen af monopolkapitalismen, med statsinterventionis-
men i højsædetog med Socialdemokratiet som regeringsbærende parti.
Diskussion
Debatten kredsede for en stor del om periodiserings- og reformismeproblema- ,
tikken og sammenhængen mellem disse to spørgsmål.Bl.a. berørtes problemet om
imperialismens betydning for perioden efter 1900 og overhovedet rejste der sig
spørgsmålet om hvilken betydning, man måtte tillægge de internationale forhold
og Danmarks placering på verdensmarkedet. Det erkendtes at de intematio-
nale forhold var ringe belyst, men det blev pointeret, at imperialismen medførte
25

w«
ændrede betingelser for kapitalismen, bl.a. resulterede det i en merværdi-over-
førsel til de imperialistiske lande, hvilket igen var basis for dannelsen af et »arbej-
deraristokrati«.
Der var almen uenighed i spørgsmålet om »arbejderaristokratiet«.For det før-
ste hvilket indhold begrebet havde. For Socialisterne gik »arbejderaristokratiet«
på tværs af skellet mellem faglærte-ufaglærte; det betegnede snarere fag- og par-
tibureaukratiet. For det andet diskuteredes det, til hvilket tidspunkt et sådant »ar-
bejderaristokrati« kunne dateres. Her blev det bl.a. fremført, at man først kunne
tale om et arbejderaristokrati fra 0.1924 (det vil sige med den første socialdemo-
kratiske regering).
-
Men i denne sammenhæng indgik også det fundamentale spørgsmål om, hvad
der var karakteristisk for den reformistiske arbejderbevægelse i de tre perio-
der: hvordan kunne man forstå socialdemokratiets udvikling og dets forvandlin-
ger, når man havde den opfattelse, at socialdemokratiet altid havde været et bor-
gerligt parti. For det trejde diskuteredes det, hvilken værdi det overhovedet hav-
de at operere med begrebet: et »arbejderaristokrati«. Det kunne ikke forklare
reformismen, blev det fremført. Det kunne ikke passe, at et mindretal, dvs. et ar-
bejderaristokrati, kunne fastholde resten af en i øvrigt revolutionær arbejder-
klasse. Man indløste ikke kravet om et materielt fundament for reformismen, når
man benyttede sig af »arbejderaristokratiet«. Og for det fjerde blev det hævdet,
at det var nødvendigt at inddrage begrebet »strategi«, i denne sammenhæng: på
den ene side som en arbejdsgiver-/kapitaliststrategi, der formulerede impulserne
fra verdensmarkedet (bl.a. som baggrund for dannelsen af et arbejderaristokra-
ti) og på den anden side som den reformistiske arbejderbevægelses, socialdemo-
kraternes, strategi for at opfange arbejderklassens interesser. -
Heri indgik også
problematikken om, hvorfor man i Danmark allerede så tidligt som med Septem-
berforliget fik institutionaliseret klassesamarbejdet.
Henimod debattens slutning pointerede Socialisterne igen den opfattelse, at den
tidlige historie, dvs. arbejderbevægelsens historie før 1945, måtte anses for lidet
givtig og lidet interessant ud fra et »smågruppestandpunkt«,bl.a. fordi de for-
skellige oppositioner mod Socialdemokratiet havde haft så ringe succes.
I den opsamlende debat behandledes de elementer i bogen, hvor en revision var
nødvendig. Socialisterne pegede her selv på behandlingen af strejkebevægelsen i
30'erne og på behandlingen af DKP generelt.
Desuden var der det fremstillingsmæssige problem omkring knudepunkter; man
måtte ud over præget af knudepunktsfremstillingen. -
Dette var samtidig en del
af problematikken omkring forholdet mellem enkeltstudier/detailstudier og over-
sigtsfremstillingen.
Det hang også sammen med noget andet, som blev ført frem, nemlig at fremstil-
lingen i »lad falde ...« var styret af forbundets interesse i at udarbejde et politisk
grundlag for en partidannelse, hvor man helt og aldeles baserede sig på tidligere
fremstillinger og disses empiriudvalg.
Derudover fremførtes det under debatten, at man i en revideret udgave af »lad
falde ...« måtte foretage en omvurdering af den socialdemokratiske arbejderbe-
vægelse og reformismen overhovedet, fordi som fremstillingen var, overså den
26

spændingeme og modsætningsfyldtheden inden for arbejderbevægelsen-
dialek-
tik var noge svært noget, konstateredes det. Der blev tillige fremført 3 elementer
og forudsætninger, som skulle være nødvendige for en arbejderbevægelsens hi-
storie: a) kapitalens cykliske udviklingsforløb måtte inddrages, b) der måtte fore-
tages enkeltstudier, og c) spørgsmålet om klassebevidsthed og de reelle livssam-
menhænge måtte indoptages.
4. Session, søndag formiddag. Referent: Tove Lund
Emne: Afsluttende debat.
Søren Federspiel forsøgte at sammenfatte nogle betragtninger over den diskus-
sion, der havde fundet sted fredag og lørdag med udgangspunkt i de forskellige
fremstillinger og deres forskellige forhold til teori/empiri diskussionerne. Han
konkluderede, at Gerd Callesen og Erik Christensen havde taget udgangspunkt i
det empiriske stof og ladet dette være bestemmende for undersøgelsen snarere
end teorien, hvorimod Forbundet Socialisterne havde taget udgangspunkt i teo-
rien og havde ladet det empiriske stof være af sekundær betydning. Det fremgik
imidlertid ikke ganske klart, hvilket teoretisk udgangspunkt, de havde haft. Tor-
ben Andersens fremstilling fremstod derimod som en mellemting mellem de oven-
nævnte fremstillinger, idet han havde taget konkret udgangspunkt i kildemateria-
let og således søgt at tilpasse teorien til empirien.
Efter denne sammenfatning opstod der en diskussion af, hvorvidt det var muligt
på nuværende tidspunkt at skrive en
arbejderbevægelsenshistorie med udgangs-
punkt i de mange detailundersøgelserover perioder og emner, som allerede er
skrevet. Michael Wolfe foreslog, at man nedsatte en
arbejdsgruppe, der skulle
undersøge hvor mange detailundersøgelserder manglede for at et sådant arbejde
kunne sættes igang. Erik Strange mente ikke, at en sådan fremstilling kunne skri-
ves inden for SFAH”s regi p.gr.a. uenighed om teorien, men ville fremhæve
SFAH”s udgivervirksomhed af detailundersøgelser.Han foreslog istedet, at
SFAH skulle søge forskningsmidler til oprettelsen af en
stipendiestilling, hvis
hovedformål skulle være at fremstille en
forskningsoversigtindeholdene: 1) Kro-
nologisk skellet. 2) Kommenteret gennemgang af detailundersøgelser3) Påpeg-
ning af »hullerne«. Gerd Callesen mente, at det ville være muligt at skrive en
oversigt over
arbejderbevægelsenshistorie. Han var enig med Erik Strange i, at
denne ikke kunne skrives i SFAH”s regi p.gr.a. antagonistiske teoretiske modsæt-
ninger, men han håbede meget, at en gruppe ville tage Forbundet Socialisternes
opfordring op og skrive en ny arbejderbevægelsenshistorie. Han mente endvide-
re, at en
forskningsoversigt og en helhedshistorie ville understøtte hinanden. For-
målet skulle være at afdække samfundets strukturer og former, således at arbej-
derilertallets holdningville ændres til en større interesse for og forståelse af egen
historie og dermed til politisk bevidstgørelse.
'
Henning Grelle foreslog, at man opgav at skrive, en
arbejderbevægelsenshistorie
på nuværende tidspunkt p.gr.a. de manglende undersøgelser af især fagbevægel-
sens forhold og udvikling. Endnu en fremstilling af arbejderbevægelsens historie
Ville blot betyde en reproduktion af de »kendte« begivenheder og man ville måske
blot opnå en anden politisk vurdering af udviklingen som følge af et andet teore-
tisk udgangspunkt end f.eks. Forbundet Socialisternes. Han foreslog istedet frem-
stilling af en syntese med 1) Kortere perspektiv 2) inddragelse af de øvrige politi-
ske partier og klasser 3) en grundig og tilbundsgåendeundersøgelse af den socio-
27

økonomiske strutur. En sådan form'ville måske kunne forene teoretisk/metodi-
ske uenigheder og man ville hurtigere kunne præstere en »forbilledlig« helheds-
fremstilling. Endelig foreslog han udgivelse af en struktureret kildesamling som et
langsigtet projekt.
Vagn Oluf Nielsen forstod 'ikke nervøsiteten for at lave en fremstilling på trods af
»hullerne«. Han var mere nervøs for, at fremstillingen aldrig ville blive skrevet,
hvis man skulle afvente fremkomsten af fyldestgørende detailundersøgelser. Mi-
chael Wolfe stillede forslag om udgivelse af detailundersøgelser indeholdende alt
detkildemateriale, man var stødt på, men som man ikke selv havde anvendt i sin
undersøgelse, for at hjælpe andre forskere i deres arbejde.
›
Torben Andersen støttede forslaget om en oversigtsfremstilling, men anbefalede
at man inddrog socio-økonomiske aspekter, idet det allerede udgivne i for høj
grad var organisationshistorie. Niels Finn Christiansen understøttede det tidlige-
re fremsatte synspunkt, at en syntese kun kunne skrives af en gruppe, der var po-
litisk og teoretisk enig. Han ville godt støtte inddragelsen af flere aspekter, men
mente ikke, at konsumptionssiden var det vigtigste -
produktionssiden var også
vigtig. Erik Strange afsluttede denne del af diskussionen med at konkludere, at en
forskningsoversigt ville kunne virke styrende for detailundersøgelser, som ikke
kunne være et mål i sig selv. Han mente, at tiden var løbet fra kildeudgivelser,
men han kunne ønske sig en arkivregistratur, der kunne kædes sammen med
_
forskningsoversigten.
Evaluering af seminaret
Der var almindelig tilfredshed med seminarets forløb. Man ønskede fortsat dis-
kussion af forskning, man den teoretiske diskussion mente man fremover skulle
foregå på et andet tidspunkt end seminaret.
SFAH,s bestyrelse indhentede forslag til næste seminars emne, og følgende for-
slag blev fremsat: 1) formidling af forskning 2) DKP”s historie 3) forholdet mel-
lem den internationale og nationale arbejderbevægelse.Man endte imidlertid med
at anbefale, at næste års seminar skulle beskæftige sig med sociale og ideologiske
forhold i nærmiljøet (denne titel er siden ændret til: arbejderklassens kultur og
levevis 1900-1940 i Danmark). Bestyrelsen ville opfordre Kirsten Harrits, Flem-
ming Mikkelsen, Flemming Hemmersam samt Peder Fuglsang som arrangører
af næste års seminars indholdsside.
28

SFAHs 7. generalforsath
i Folkets Hus fredag d. 4. februar 1977 kl. 19.30,
Dagsorden: 1.
1.
2.
Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning (udsendt med indkaldelsen).
3. Regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af
7 medlemmer til bestyrelsen
2 supleanter til bestyrelsen
2 revisorer.
6. Eventuelt.
Efter formandens, Vagn Oluf Nielsens, velkomst valgtes Niels Ole Højstrup
Jensen som dirigent og Erik Strange Petersen som referent.
Formanden indledte med to uddybende bemærkninger til den skriftlige beret-
ning:
Vedr. forholdet til GMT havde bestyrelsen netop definitivt besluttet at lade'
kontrakten udløbe, og at SFAH fremover selv skulle udgive alle sine publika-
tioner. Beslutningens udgangspunkt var GMTs opsigelse af kontraktens ind-
hold vedr. Skriftserien, men afgørende var, at selskabet ville have økonomisk
fordel af selv at udgive Årbog og Meddelelser. Pris og leveringsforhold om-
kring Årbog6 indgik også i overvejelserne.
Desuden udbad Vagn Oluf Nielsen sig specielt forsamlingens kommentarer til
beretningens omtale af bestyrelsens planer om et aktivt, igangsættende viden-
skabligtfremstød fra SFAHs side.
Debat:
Under debatten var der almindelig tilslutning til beslutningen om at indstille
samarbejdet med GMT. Det fremhævedes, at der ikke havde været tale om
egentlige uoverensstemmelser, men at bestyrelsen ikke længere fandt, at den
ydede service stod mål med forventningerne, og derfor mente, at de økonomi-
ske fordele ved selv at forestå udgivelserne ville opveje det administrative mer-
arbejde.
Debatten syntes også at vise almindelig tilslutning til tanken om SFAH som
igangsætter af større forskningsprojekter, ligesom man fandt det realistisk at
gøre sig forhåbningerom fond-støtte til et gennemarbejdet og velforberedt
projekt. Det i beretningen nævnte forslag om en
forskningsberetning vedr.
dansk arbejderbevægelseshistorie uddybedes, men det blev understreget, at
bestyrelsen endnu bevægede sig på idé-planet.Andre projekter efterlystes, og
ville blive behandlet seriøst, før man lagde sig fast på en linje.
Via et forslag om at lade større eller mindre seminarer arbejde sig frem mod
projektet førtes diskussionen over i en debat om selskabets tidligere og kom-
mende seminarvirksomhed.
Adskillige fandt de hidtidige seminarer for lidet givende (omend hyggelige og
interessante) og slog til lyd for mere målrettede og produktive seminarer eller
studiekredse med færre, men aktivt forskende deltagere af nogenlunde samme
metodiske indstilling. Synspunktet blev dog imødegáet af andre, som fandt de
traditionelle seminarer af stor oplysende værdi og de metodisk-videnskablige
meningsbrydninger frugtbare.
29

30
.
é,” ›
I tilslutning til denne debat redegjorde Flemming Hemmersam for den ned-
satte seminargruppes planer vedr. seminaret 1977. Man tilstræbte et tvær-
fagligt projekt med arbejdstiden »Arbejderklassens kultur og levevis
1900-1940 i Danmark«. Der blev ytret en vis bekymring for, om det meget
omfattende program kunne realiseres på et week-end seminar, og planlægger-
ne erkendte, at ikke alt kunne behandles lige indgående. Men det var nødven-
digt med den brede ramme, da det var processerne, udviklingen, der var det
væsentlige.
Michael Wolfe beklagede den uforsonlige meningsudveksling mellem to af sel-
skabets redaktører i Meddelelser nr. 7, men iøvrigt var der ikke flere be-
mærkninger til beretning, som godkendtes enstemmigt. Der var almindelig til-
fredshed med, at den var blevet udsendt skriftligt.
.
Kassereren, Erik Strange Petersen, kommenterede det omdelte årsregnskab.
Ikke mindst i kraft af en bevilling fra Statens humanistiske Forskningsråd var
selskabet gået økonomisk styrket ind i 1977. Bestyrelsen havde derfor ment at
kunne fastholde kontingentet på de 75 kr., men en forhøjelse ville næppe kunne
undgås i 1978.
Regnskabet godkendtes enstemmigt uden kommentarer.
Fra Jens Engberg (som ikke var tilstede) var indsendt forslag om, at vedtæg-
terne ændredes således, »at selskabets bestyrelse valgtes ved skriftlig afstem-
ning blandt selskabets medlemmer«.
Under debatten bemærkede formanden med henvisning til tidligere general-
forsamlingsdiskussioner herom, at forslagets realisation forudsatte et betalt
administrationsapparat, hvilket fortsat var udelukket. Da forslaget ikke var
formuleret som et direkte ændringsforslag, foretoges en afstemning om for-
samlingens holdning til dets principielle indhold. To af de tilstedeværende und-
lod at stemme, mens resten stemte imod.
. Ved valget blev følgende 7 kandidater valgt som ordinære medlemmer af be-
styrelsen:
Henning Grelle (23), Vagn Oluf Nielsen (23), Niels Senius Clausen (20), Gerd
Callesen (18), Erik Strange Petersen (16), Søren Federspiel (15) og Niels Ole
Højstrup Jensen (15).
Som suppleanter valgtes Torben Peter Andersen (14) og Jens Christensen (9).
Stemmetallene er anført i parantes.
Som revisorer valgtes uden afstemning Lillian Fluger og Jørgen Kristiansen.
Vagn Oluf Nielsen udtrykte håbet om, at de nyvalgte suppleanter fortsat ville
deltage i bestyrelsesarbejdet. Han takkede Mogens Nielsen for en god og man-
geårig indsats som bestyrelsesmedlem og sekretær og beklagede, at han ikke
længere havde kunnet afse tid til at deltage i arbejdet.
Generalforsamlingen hævedes kl. 22,15.
Erik Strange Petersen

Rapport fra 12. Linzer-konference 1976
Den tolvte konference i »Internationale Tagung der Historiker der Arbeiter-
bewegung«(ITH), også kaldet Linzer-konferencen p.g.a. sit faste mødested i Linz,
'
Østrig, fandt sted i dagene fra d. 14. til d. 18. september 1976.
For SFAH deltog Gerd Callesen, Hans-Norbert Lahme, Curt Sørensen og un-
dertegnede. Efter et par års fravær p.g.a. ombygning samledes man igen i det
herligt beliggende »Jägermayrhof« med udsigt over byen. For ikke at blive for-
vekslet med en turist-reklame skal det dog tilføjes, at udsigten besværliggøres en
del af et tæt lag af røg fra byens mange fabriksskorstene. Men alligevel!
Der er efterhånden bygget en særlig stemning og et helt ceremoniel op omkring
Linzer-konferencerne. Det har den fordel, at man efter at have prøvet det én
gang er inde i rytmen og ikke kommer til at lide under konferencekuller, man på
den anden side forekommer det mig, at ceremonierne med udflugter, bespisnin- ›
ger, borgmestertaler mv. og ikke mindst den ganske traditionelle mødeform og
-ledelse bevirker en træghed i konferencens forløb og ind imellem ligefrem lam-
mer tilløb til spændende diskussioner. Formalia hæmmer de politiske og teoreti-
ske konfrontationer og dermed i nogen grad det faglige udbytte. Ondetunger vil
nok hævde, at dette netop er meningen med det tunge mødeapparat -
for at undgå
uoprettelige sammenstød mellem forskere fra de østlige og de vestlige lande, og
det er tænkeligt, at det i hvert fald er en del af forklaringen. En andel del er
utvivlsomt aldersfordelingen, hvor den gamle kerne af deltagere efterhånden er
et stykke op i årene og
-
selvom det for manges vedkommende iøvrigt er garvede
kæmper, der opretholder en politisk praksis 'jævnsides med den videnskabelige -
ikke virker særlig forhippet på at prøve andre mødeformer. Hvorom alting er:
Man skal have en vis tålmodighed for at komme igennem de tre dage med mundt-
lige forhandlinger, og spørgsmålet er, om de mindre tålmodige ikke snart er så
mange, at et initiativ til at ændre på formerne skulle have udsigt til at lykkes. Ti-
den vil vise det.
Det største faglige udbytte ved at deltage ligger efter min mening i første række i
de forskningsrapporter (i konferencesproget: Referate), der bliver udsendt på
forhånd, i anden række i de mere uformelle kontakter, man kan knytte under
konferencen. _
Også i 1976 forelå på forhånd et stort materiale for deltagerne. Hovedemnet
var: Parti og fagbevægelse før 1917 og biemnet: Metodologiske problemer ved
historieskrivning om
fagbevægelsenfør 1917 (periodiseringen ved 1917 har dels
saglige, men dog nok især politisk-diplomatiske grundel) Det blev bestemt, at fire
rapporter skulle danne udgangspunkt for diskussionen, nemlig Irena Kober-
dowa: »Die Beziehungen zwischen den politischen Arbeiterpartien und den Ge-
werkschaften zur Zeit der II Internationale«, Warsawa, Dieter Fricke: »Auf
dem Weg nach Mannheim. Zum Verhältnis von sozialdemokratischer Partei
Deutschlands und freien Gewerkschaften zu Beginn der Epoche des Imperialis-
mus«, Jena, DDR, Fritz Klenner: »Parteien und Gewerkschaften bis zum ersten
Weltkrieg«, Wien, og G. Adibekov og I. Lunjov: »Die Arbeiterparteien und die
Gewerkschaften vor 1917«, Moskva. Herudover forelå rapporter fra enkelte
forskere eller forskergrupper om forholdene i et enkelt land, ofte af højere kvali-
tet end de fire ovennævnte. Her skal blot nævnes papirer fra Georg Fülberth,
31

4
Marburg/Lahm, fra Svein Damslöra,Oslo, og fra Lahme, Odense;sidstnævnteV
,
bærer titlen »Zum Verhältnis zwischen Partei und Gewerkschaften vor dem
v
ersten Weltkrieg in Dänemark«.
'
Et indholdsmæssigt referat af disse forskningsrapporter skal ikke gives her. Da
'
vi i den danske delegation fandt det utilfredsstillende, at de kun blev udsendt til del-
tagerne i konferencen og ikke til medlemsorganisationen (i dette tilfælde SFAH-
'
ABA), idet de først foreligger i ITHs forskningspublikation ca. 2 år senere og
ovenikøbet i forkortet stand, fik vi udvirket, at de fremover også sendes til det
Xselskab,institut el.a., der er tilmeldt ITH, og rapporterne til begge temaer skulle
'således kunne lånes på ABA. Det gælder formentlig også rapporterne fra 1976
års konference.
Diskussionen om hovedtemaet blev som antydet ikke ophidsende. Dog havde
Georges Haupt, Paris, Gerhard Beir, Düsseldorf og Frank Deppe interessante
r
,
debatindlæg, og der var på et tidspunkt optræk til en debat mellem Fricke og'
Erich Matthias, Mannheim, Curt Sørensen havde også ordet til dette emne.
Nogle af de bedst gennemarbejdede og teoretisk mest interessante rapporter
forelå til biemnet omkring historisk behandling af fagbevægelsen. Her vil jeg
fremhæve Michael Schneider, Bonn-Bad Godesberg: »Methodologische Pro-
bleme der Gewerkschaftsgeschichtsschreibung«, der er en slags udførligt teore-
tisk problemkatalog omkring fagforeningshistorie, Frank Deppe (Marburg/L):
»Elemente eines theoretischen Bezugsrahmens zur Analyse der Gewerkschafts-
'
geschichte -
unter besonderer Berücksichtigung der Entwicklung der deutschen
Arbeiterbewegung vor 1917«, og Seppo Hentiläm. fl., Helsinki: »Das Verhält-
nis ,zwischen Arbeiterpartei und Gewerkschaftsbewegung als methodisches Pro-
blem«. Debatten under dette punkt på konferencens sidste dag blev også noget
mere livfuld, således havde den aldrende mester, Wolfgang Abendroth, forsam-
lingens fulde opmærksomhed i et af de mest åbne, kritiske og velformulerede
indlæg.
På konferencens sidste aften blev der traditionen tro også afholdt generalforsam-
ling i ITH, og her besluttedes det, at temaerne for den 13. Linzer-konference i
1977 skulle være: 1. Arbejderbevægelsen, det koloniale spørgsmål og de nationa-
le befrielsesbevægelser til ca. 1918 og 2. Arbejderoplysning under kapitalismens
betingelser. Konferencen skulle efter planen afholdes i dagene 20. -
24. sep-
tember.
Til slutblot den bemærkning, at selvom man kan kritisere konferencens form, er
det faglige indhold og dets problemstillinger -
f.eks., sammenlignet med skandina-
visk forskning -
især i dets skriftlige formidling af høj kvalitet. Problemstillingen i
dette års emne er eksempelvis kun i sin spæde begyndelsesformulering herhjem-
me, og dette gælder også den »marxistiske« forskning. I processen med at opar-
bejde en dyberegåendeforskning omkring arbejderklassen og dens organisatio-
ner herhjemme er der gode grunde til at forholde sig åbent overfor impulser
udefra, og her er Linzer-konferencerne stadig centrale. Man må derfor håbe, at
der også i 1977 vil være deltagere fra dansk side i konferencen.
Claus Bryld.
32

-
Afsluttede afhandlinger
Listen over færdiggjorteafhandlinger omfatter specialer, guldmedaljeathandlingerrkon-V
ferensafhandlinger, ntrykte bibliografier og div. projektarbejder etc. Alløsningsopgaver
og mindre delopgaver optages normalt ikke på listen, undtagen hvor redaktionen finder
det relevant. Alle, der har færdiggjort et projekt, opfordres til at sende oplysninger om
dette til redaktionen. De anførte afhandlinger på denne liste kan alle hjemlånes på ABA.
Folk, der bor uden for København, skal hjemlåning ske via det lokale bibliotek eller arkiv.
Bager, Torben q V
,
_
En historisk og teoretisk kortlægning af koncentrationsprocessen inden for Landbrugs-
sektoren i det kapitalistiske samfund. 114 s. Sociologisk Institut, Københavns Uni'Versitet
1975
Bredsdorff, Nils
En analyse af elementer i den danske indkomstpolitiske debat. Institut for Samfundsfag,
Københavns Universitet 1976
Dansk fagforeningspolitik set i forhold til strejkebølgen i 1974/1975. 256 s. RUC. hus 034
gruppe 1, 1976
Daugaard, Lene og Anette Dinsen _
I
Kvinder på kontor. En nyvurdering af de kvindelige kontoransattes klasseplacering. 65 s._
'
RUC. 1976
Espenhein, Preben Morbech
Arbejdsstyrken på Frederiksværk 1825-1858. Rekruttering og social status. 91 5. + noter
'
Å
upag. Historisklnstitut, Københavns Universitet 1976
Gilliam, John ⁄
The structure of the early Danish Labour Movement. Based on a study of its material con-
ditions in the nineteenth century. 41 8. + bilag. (København) 1976
Grelle, Henning
Socialdemokratiet i det danske landbrugssamfund: Teoretiske, taktiske og strategiske pro-
blemer med henblik på formuleringen af en jordpolitik og organiseringen af landarbejdere
'
og husmænd i perioden 1871 -
ca. 1900. 1280 s. Historisk Institut, Københavns Universitet
1976
Hansen, Karin og Lars Torpe
Den socialdemokratiske reformisme og 30,emes krise -
et forsøg på en materiel funderet
analyse af reformismens udvikling i det danske socialdemokrati med henblik på en for-
ståelse af den strategiske omorientering og den formulering af en venstrekeynesiansk stra-
tegi, som formidles over 30'ernes økonomiske og politiske problematikker. 472 s. Institut
for Statskundskab, Århus Universitet 1976
Hartelius, Inger m. fl.
Arbejdernes Teater og Revolutionært Teater -
eksempler på socialdemokratisk og kom-
munistisk bevidsthedsmanifestation i mellemkrigstiden. 197 s. + bilag. Nordisk Institut,
Odense Universitet 1976
Jakobsen, Britta Lisbeth m. fl.
De historiske forudsætninger for DDR”s oprettelse med særligt henblik på enhedsbe-
stræbelseme i den tyske arbejderbevægelse.382 sp. + 6 sp. RUC. 1976
Jakobsen, Erik Buch
Udviklingen af den libertære socialismes ideer om social revolution fra M. Bakunin til den
spanske anarkosyndikalisme . . .
og dens praksis i den sociale revolution under den span-
ske borgerkrig. 109 5. Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1975
33'

Meddelelser 08 1978

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (12)

En vedette

En vedette (20)

Similaire à Meddelelser 08 1978

Similaire à Meddelelser 08 1978 (20)

Plus de SFAH

Plus de SFAH (20)

Meddelelser 08 1978