Meddelelser 11 1978

Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 11 okt. 1978'
7"'
'
N ›_
â
_
Amu 9> 553 :;52
Q. ;3.5'3'43'

ISBN',87-87739-01-1'_
1;udgave1978
'_Meddelelser om forskningarbejderbevægelsenshistorie
'
Udgivet af SFAH I
'
Redaktion: Gerd Callesen', Teglgârdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk,
(03) 19 15 94 v
›
'
Henning Grelle, Tranumparken 17 st.th., 2660 Brøndby Strand,
(02) 73 97 87
Steen Bille Larsen, Vingårdsstræde 19,' 1070 København K,
'
(01) 12 24 77
INDHOLDSFORTEGNELSE
Introduktion ........................................................................... ..
3
Artikler
' '
Carsten Juhl:
Rådskommunismen: En præsentation og problematisering ................ .. 4
Niels Ole Højstrup Jensen:

Arbejderklassens konstitueringsproces -
nogle teoretiske
og metodiske overvejelser ......................................................... .. 22
Referat ,
SFAH”s seminar 1977 ............................................................... ..
38
Arkivoversigt _
Arbejderbevægelsen i Skive -'
Projektbeskrivelse og
registratur ............................................................ . .; ............... . . 52
Forskningsmeddelelser ........................................................... .. 59
Afsluttede afhandlinger ........................................................ 61
Afhandlinger under udarbejdelse ................................................. .. 62
Anmeldelser .................................. . .-....................................... . . 63
Werk's Offset (06) 19 11 39

INTRODUKTION
Igennem det sidste års tid har vi i redaktionen modtaget en stigende mængde
artikler, hvilket vi naturligvis ser som udtryk for en stor interesse for bladet;
Den stigende stofmængde hænger dog sikkert også sammen med et andet
“'
'
problem, idet flere af de øvrige tidsskrifter, som bringer stof vedrørende,
arbejderbevægelsens historie, er gået over til teman'umre. Det betyder, at
“
»Meddelelser« er blevet et af de få steder, hvor artikler kan bringes uden at
være bundet af forud fastlagte emner. For bidragyderne til »Meddelelser«
betyder denne situation, at de må ruste sig med større tålmodighed, da vi
allerede nu har en stofpukkel til hele næste års udgivelser.
På trods af den store stofmængde har vi dog fundet det rimeligt at fastholde
»Meddelelser« i dets nuværende form med kortere artikler; bibliografier,
'
V
oversigter, meddelelser, debat og anmeldelser, således at det fortsat kan
fungere som bindeled og inspirationskilde for alle, der beskæftiger sig med «
arbejderbevægelsens historie.
Som noget nyt vil vi i efteråret udsende et sæmummer af »Meddelelser«, 1_ 7
som rummer en fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens
faglige, politiske og kulturelle organisationer i Arbejderbevægelsens Biblio-
tek og Arkiv, udarbejdet af Henning Grelle. Dette Sæmummer vil blive
»Meddelelser« nr. 11A, men omfattes ikke af abonnementet. Det skal derfor
bestilles særskilt (20 kr. for medlemmer af SFAH, 30 kr. for ikke-medlem-
'
mer). Med dette initiativ vil vi søge at publicere et vigtigt hjælpemiddel til
forskningen i arbejderbevægelsens historie. Selve udgivelsesformen, nemlig
at lade den indgå som særnummer af »
Meddelelser«, er vi blevet inspireret
til af udenlandske tidsskrifter, og vi håber herigennem, at den vil blive kendt
og benyttet af mange. I øvrigt henviser vi til den bestillingskupon, som er
indlagt i dette nummer.

Ca fsten Juhl;
RÅDSKOMMUNISMEN:;
,
»LNPRÆSENTATIONOGPROBLEMATISERING
Afsnit 1 -
Den historiskerådskommunismes opståen
*som en følge af 68-ungd0msoprørets antagonistiske forhold til såvel den post-
sta'linistiskesom den socialdemokratiske arbejderbevægelse har man i desidste
*ti år kunnet bevidne en enestående omfattende forskning i en lang række af de
;preblemstillingen som hidrører fra den marxske teori eller fra begivenhederne
Åomkr. revolutionsforsøgene i dette og forrige århundrede.
'iMarx' Kritik af den politiske økonomi udgør herhjemme vel den af de oven-
.fnævnte problemstillinger der er blevet grundigst og mest originalt gennemfor-
sket'. I løbet af de senere år er to andre felter kommet til: den første omfatter
udarbejdningen af undersøgelser af den danske arbejderbevægelses historie (så-
avelrden socialdemokratisk-andeninternationalistiske som den tredjeinternationa-
listisk-stalinistiskez), mens den anden samler sig om spørgsmålet om revolutions-
-
Strategi og overgangsøkonomi-samfund. -
Det sidste felt er helt naturligt opstået
igforbindelse med kritikken af den sovjetmarxistiske socialisme-forståelse. Denne
_
kritik har især bygget på oversatte værker (Rita di Leo, Alberto Carlo samt en
række trotskistiske forfattere) og det samme gælder den strategidebat, der er
.fulgt efter og som har måttet stille nogle afgørende spørgsmålstegn ved den le-
ninistiske parti- og revolutionsopfattelse (jeg tænker her på oversættelserne af
0. AnWeiler, U. Brügmann, V. Serge og E; Goldman).
Denne problematisering af leninismen og sovjetmarxismen i det hele taget har
ført til en øget interesse for den radikale del af den vesteuropæiske postmarxis-
tiske tradition. Ikke blot Rosa Luxemburg men ogsâ'rådskommunisterne Anton'
Pannekoek og Paul Mattick er blevet oversat' og gjort til genstand for studier,
.der endnu er igang3.
'
,
Interessen for rådskommunismen blev herhjemme også formidlet af den kapital-
logiske skoles arbejde med Henryk Grossmann”s og Paul Mattick”s tolkning af
i Marx' økonomikritik, hvor de indenfor kriseteorien står som eksponenter for
1 en genopdagelse af produktionssfærens immanente grænser overfor de mar-
kedscentrerede kapitalisme-analyser. -
I det efterfølgende vil jeg ikke tage Mat-
tick's økonomikritiske arbejde op4, da denne oversigt' kun vil behandle råds-l
kommunismen som en teori om 'den revolutionære proces' organisationsformer
og udviklingsprincipper. Denne tematik vil jeg endvidere begrænse til den de] af
rådskommunisterne, som vi kan kalde den »historiske« og som grundlagde de-
res teorier på erfaringerne fra den tyske revolution (især). -
Jeg synes dette er
,
forsvarligt udfra nogle teori-historiske overvejelser: kun i Tyskland (i årene
1919-21) aftegnededer sig under en igangværende revolutionsbevægelse et al-
ternativ til den eksisterende, traditionelt organiserede arbejderbevægelse (:
hierarkisk pyramidestruktur: partiledelse -
parlamentsgruppe -
partibasis -
fag«
bevægelse -
kooperativer)5.
'
'Udfra erfaringerne med SPD,s (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) og
den tyske landsorganisations samarbejdspolitik overfor den kejserlige statsmagt
4

:under førsteverdenskrig,(hvdrlfagforbundene.havdeden 'fundamentale-:funkt
V'
.at forhindrestrejker i industrien.samt formidle opsætsige elementertil'takti
fronttjeneste), med den socialdemokratisk ledede kontrarevolution ,i januar (i,
1919 og med det venstresocialdemokratiske USPD,s (Unabhängige SPD) valn'ei
'
opposition (eller egtl. samarbejde med) SPD, opstod der i Tyskland en
autonom
(råds)kommunistisk bevægelse, som det heller ikke lykkedes III Internationale at
*
'
integrere.
'
'r'
For ikke at gøre denne liniedragning overmarkant og dermed uhistorisk må det ,
præciseres, at de revolutionære rådskommunister opererede udfra en teore-j
tisk dobbeltposition: På den ene side ansås de spontant opståede arbejderrådog 'i
siden bedriftsrådene for en virkelig revolutionsproces, potentielle bærere og for.
'
grundlaget, hvorpå et fremtidigt overgangssamfund skulle organiseres (heraf
også støtten til Sovjetrusland i 1917-20); dette var iøvrigt en logisk følge af
“'
standpunkter, der før krigen var blevet forfægtet under massestrejkedebatten
--
(jvf. Afsnit II). På den anden side måtte de revolutionære rådskommunister kon-4:
statere, at kun et lille mindretal (nogle få hundrede tusind) af den tyske arbejder,-
klasse var parat til at opgive støtten til SPD eller USPD'. -
Derfor blev diskus-
'
sionen blandt datidens kommunister centreret omkr. spørgsmålet om en alter-
“
nativ (revolutionær) bevidstheds opståen. III Internationale formulerede på sin. ',
II Kongres (1920) et sæt teser, der anviste de veje, som bolsjevikkerne mente;
v
burde følges, skulle masserne i Vesteuropa løsrives fra den socialdemokratiske
dominans. Disse teser byggede på en enestående tillid til det kommunistiske
avantgardepartis propagandistiske muligheder og teoretiske integritet i den på-
_
gældende situation: Kommunisterne skulle virke der, hvor de socialdemokratia
ske masser var: i fagforbundene og kooperativerne. Endvidere skulle der, stilles
op til valg, fordi den parlamentariske tribune havde en stor autoritet i den so-
cialdemokratiske arbejderoffentlighed; i parlamenterne ville kommunistpartier-
nes »revolutionære parlamentarisme« have store muligheder for at afsløre de
socialdemokratiske lederes »forræderi«.
Modstanderne af en sådan taktik havde Lenin hudflettet i »Radikalismen«. Kom-
munismens børnesygdom, hvor tyske, engelske og italienske venstrekommuni›
ster samt engelske og amerikanske unionister blev angrebet i flængö.
Et afgørende problem var imidlertid, at en række tyske arbejderkategorier
især mine-, havne- og værftsarbejdere samt enkelte nyproletariserede katego-
rier i bestemte områder -
allerede havde forladt den tyske landsorganisation i
løbet af 1919 og dannet egne Unioner med revolutionære rådskommunistiske og
ikke lønkampsmæssige programpunkter. -
For disse-kategorier var den social-
demokratiske arbejderbevægelseidentisk med dens krigsadministratoriske og
kontrarevolutionære funktion og de kunne i 1920 ikke drømme om at vende til-
bage til den etablerede fagbevægelse, som III Internationale krævede.
Det var medeudgangspunkt i denne tingenes tilstand, at rådskommunismens
førende teoretikere, hollænderne Anton Pannekoek og Herman Gorter, sva-
rede Lenin i pamfletterne Verdensrevolution 0g kommunistisk taktik og Åben!
brev til kammerat Lenin (begge fra 1920 -
jvf. Afsnit II). De søgte at overbevise
den russiske ledelse af III Internationale, som de endnu i 1920 og indtil 'marts
1921 anså for en potentiel revolutionær partner, der blot var blevet overdre-
5

“vent påvirket af denrussiske reVolutions forløb:
i Rusland havde bolsjevikpar-
., iet71kunnet virke indenfor institutioner, der var af ny dato Og som ikke var
; forbundet med en bestemt konform politisk tradition; endvidere havde bonde- .
klassens numeriske dominans også kunnet give en
parti-avantgarde særligt gun-
'stige aktionsmuligheder. I Vesteuropa (og Nordamerika) var situationen imid-
lertid en anden; fagbevægelsen havde afgørende kapitalistiske funktioner, så
'spørgsmålet blev her at støtte udviklingen af et mere genuint terræn, hvor det
virkeligt var muligt at »revolutionere hovederne«8, som Pannekoek skrev.
Denne udvikling måtte kræve arbejdernes selvorganisering, skulle den føre til'
'
den selvbevidstgørelse, der atter betød, at den tyske arbejderklasse blev virkelig
antiinstitutionelt revolutionær. -
Gorter kritiserede derfor voldsomt Lenins
teori om partiledernes muligheder på parlamentstale'rstolen og i fagforbunds-
L_*forsamlingernez at ville rette massernes blik mod sådanne skikkelser betød en
Å fortsættelse af den socialdemokratiske lederdyrkelse, en fortsat afvænning af
masserne fra at kaste sig ud i selvstændig praxis og udvikle selvstændige bevidst-
hedsformer. -
Af dette standpunkt fulgte også en
radikal indskrænkning af par-
tiets rolle: det venstrekommunistiske parti (KAPD -
Kommunistische Arbeiter-
Partei Deutschlands) skulle have en teoriformidlende og koordinerende funk-
tion9: i modsætning .til Ieninismentilfaldt aktionsledelsen rådene, som også siden
skulle overtageden økonomiske forvaltning af overgangssamfundet.
En splittelse af den rådskommunistiske bevægelse fandt imidlertid sted i forbin-
delse med spørgsmålene om forholdet til III Internationale og om partiets funk-
'tion: tilhængere af en enhedsorganisation forlod AAUD (Allgemeine Arbeiter-
Union Deutschlands) 0g KAPD i oktober 1920, dels fordi de mente, at intet
Samarbejde var muligt med III Internationale og dels fordi de syntes. at
KAPD'S ledelse udøvede for stor en 'indflydelse på AAUD. Enhedsorganisa-
tionstilhængerne grundlagde året efter en ny organisation AAUE (Allgemeine
Arbeiter-Union Einheitsorganisation)10, hvis hovedbastion var Dresden.
Man kunne'nu have troet, at splittelsen i den daværende arbejderklasse mellem
socialdemokrater og tredjeinternationalistiske kommunister på den ene side og
rådskommunister på den anden var blevet gjort til genstand for en
omhyggelig
analyse. evt. byggende på en
gennemarbejdning af Marx' Kapital-studier. -
Dette
kan ikke siges at være sket; i 1920 mente Pannekoek simpelthen, at alt som efter-
krigskrisen tog til, ville en konsekvent rådskommunistisk agitation vinde større
og større genklang blandt masserne. -
Bevidstheden skulle tilkæmpes, men om
arbejderklassen virkeligt var bærer af en sådan vilje til (råds)magt forblev et
uberørt problem. -
Efter nederlaget for den sidste -
mere atomiserede -
revolu-
tionsbevægelse i marts 1921 begyndte unionerne og KAPD at skrumpe ind; -
arbejdermasserneforlod Adem,uden at andre organisationer overtog de revo-
lutionære perspektiver, rådsbevægelsenhavde stået for.
Med den store numeriske tilbagegang fulgte splittelsen: skulle de rådskommunis-
tiske restgrupper især hellige sig teoretiske opgaver og forsøge at holde sam-
men pâ de (få) ligesindede grupper i Europa (dette mente feks. Gorter), eller
Q
skulle man følge de politiske konjunkturer og gå over til at støtte defensive dvs.
lonkampsbestemte aktioner for at bevare en indflydelse blandt rådstilhængernei
6

_.arbejderklassen(dettestandpunkt blev forfægtetafiKAPD?s-berlinerafdeling
KAPD splittedesudfra disse modsætninger i marts 1922.
'
'
›
'
Alt som unionsbevægelsen opløstes, blev de forskellige teoretikerenødsaget til at I
drage deres drastige konklusioner:
'
,.
›
»Og når man nu betænker, at verdens -
dvs. Europas, Amerikas, Australiens.
'
,I
.
Afrikas og Asiens -
proletariat bliver ledet af enten den Anden eller den Tredje
Internationale -
og at såvel førstnævnte (hvad vi ikke behøver at bevise) som den
i
sidstnævnte (som vi har påvist) er kontrarevolutionære -
så kan man roligt sige,
at hele verdensproletariatet indtil idag er fjendtligt indstillet overfor kommunisê I
“
“
men«. -
H.Gorter Die Kdmmunistische Arbeiter-Internationale 1923 (reprintk
'
Kommunismen 1972, p. 14)
»Revolutionen er indtil videre tabt for det tyske proletariat. Den blev tabt fordi .,
størstedelen af det tyske proletariat -
under ledelse af dets parti- og fagfor-
bundsansatte -
faldt de kæmpende klassebrødre i armen, nej i ryggen.« Sådan
skrev tilhængeren af enhedsorganisationstanken O.Rühle i Von der 'burger-i
[ichen zur proletarischen Revolution fra 1924 (R. Blankertz Verlag, Berlin
1970, p.74). -
Denne alvorlige erkendelse havde dog ikke forhindret O. Rühle i
følgende apologi for kapitalens industrielle apparatur(s socialiseringsform);'
»Arbejderen af idag er kun virkelig proletar i bedriften og som sådan revolu'-
'
tionær i den proletarisk-socialistiske revolutions mening. Uden for bedrifter er
han småborger, indfanget i et småborgerligt miljø og i filistrøse livsvaner, be-
hersket af en småborgerlig ideologi. Han er opvokset i borgerlige familier, op-
draget i borgerlige skoler, næret af borgerlig ånd. Mange bliver -
så snart
arbejdstøjet er lagt -
også borgere i deres opførsel. Arbejderen behandler kone
og børn som han bliver behandlet af sin chef; forlanger underkastelse, betjening,
autoritet. Når proletariatet er befriet for borgerskabet, vil man endnu skulle
befri kvinder og børn fra mændene.. _
I bedriften er arbejderen et andet menneske. Her står han ansigt til ansigt med
kapitalisten, føler næven i nakken, bliver tirret, forbitret, fjendtligt indstillet.
Bryder en konflikt ud her, kan han ikke så let liste sig bort. Han står under de
andres kontrol, ligger under for den almene suggestion...
Bedriftsorganisationen er i grunden absolut intet nyt. Den var så at sige ved
hånden for længe siden: kapitalismen har selv skabt den. For profittens skyld
har den opbygget en strålende arbejdsorganisation: bedriften, minen, fabrikken.
industrikomplekset, fabriksanlæget. Arbejderklassen behøver blot at blive sig
denne organisation revolutionær bevidst, at gribe den, at omstille og at benytte
den som kamporganisation. Den behøver ikke at skabe en part-erstatning, en
fagforbundskonkurrence på ny.« (op. cit. p.51-53 -
Rühles spatiering).
Kritikken af dagligdagen udgør et avanceret tema, som Rühle siden skulle ud›
vikle som en af de få i sin samtid (årtier før Situationistisk Internationale i slut-
ningen af 50erne integrerede denne problematik i den rådskommunistiske teori -
omend nu med udgangspunkt i forbrugssamfundets særlige motiverings- og
separationsstruktur). -
På den anden side er den ukritiske accept af den kapita-
listiske produktionsorganisations revolutionsfremmende muligheder typisk for
den (iøvrigt dominerende) rådsformalistiske del af den tyske venstrekommunis-
me. Denne konformisme var sikkert også knyttet til det tidlige industrisamfunds
7

,den :emancipatOriskmaterialitet.
f len ØDf-tid, efter erfaringerne fra LIP' og Upper Clyde værftet, vil færre til-
7
'skrive fabriksanlægget (og den form for soçialisation, der foregårder) sådanne
undergravendemuligheder. -
Såfremt O.Rühles -
og dermed mange rådskom-
.' ,munisters-
perspektiv da ikke blot skal opfattes som indeholdende en socialisme-
fOrståelse,der ser det nye samfund som en arbejderforvaltet industrialisme -

teknologisk skabt i den kapitalistiske akkumulationsinteresses billedel 1.
Den tyske revolutions afgørende spørgsmål -
hvorfor arbejderklassen ikke ud-
gjorde en enhed, men tværtimod stod splittet i fjendtlige lejre -
kunne de citerede
v
rådsteoretikere kun behandle som et spørgsmål om historisk inerti: organisa-
”tionsformer -
partierne og “fagforbundene,der var opstået under den gryende
,. /,i›ndustrikapitalisme,havde i den tyske revolution fået kapitalisme-bevarende
_
›
funktioner; fra at være arbejderorganisationer med bestemte politiske og fag-
., lige opgaver for den unge og endnu ufuldstændigt organiserede arbejderklasse,
fremstod de nu som bureaukratiserede og konforme 'arbejdersammenslutnin-
ger.
-
Det skal understreges, at vi hos Anton Pannekoek finder en inspirerende
ansats til en dybere analyse af fagbevægelsens funktion:
»Kæmpende mod kapitalen, mod kapitalens forarmende absolutistiske tenden-
ser. idet den begrænsede dem og derved muliggjorde arbejderklassens eksistens,
'opfyldte fagbevægelsenlsinrolle under kapitalismen og var derved selv et led i4
'det kapitalistiske samfund. Men først med revolutionens indtræden, da proleta-
riatet fra at være et led i det kapitalistiske samfund bliver til dette samfunds til-
intetgører. træder fagforbundet i modsætning til proletariatet.« Verdensrevo-
5,, f lution 0g kommunistisk taktik fra 1920 (Kommunismen in memoriam, Århus'i
1975. p.17). I
Temaet om splittelsen i arbejderklassen søgtes ikke økonomikritisk analyseret af
rådskommunisterne, hverken under eller umiddelbart efter den tyske revolu-
tion.
'
“Det eneste tilløb, der indtil da havde været, var den leninske teori om arbejder-
aristokratiet, der især levede af hjemhentede profitter fra kolonierne. Denne
teori var en del af Lenins imperialisme-opfattelse12 og i overensstemmelse her-
med ren klassesubjektivisme. -
I 70ernes Kapital-læsningstider må det undre,
hvor lidt den relative merværdiproduktions begreb var blevet forestået af den
russiske politiker. Den relative merværdiproduktion indebærer netop, at vær-
diindholdet i produkterne falder med den øgede arbejdsproduktivitet: arbejder-
,
konsumet kan derfor stige i brugsværditermer, mens det leverede merarbejde
stiger endnu mere; sagt med andre ord: udbytning og forbrug kan stige sam-
tidigt.
tillidtil;at*produktivkræfternesvækstmåtteindebæreudviklingenaf en'poteni
ikke desto mindre går ,der i århundredets begyndelse en skillelinie mellem de
kategorier. der er knyttet til de højt teknologiserede dele af industrien og dem,
der er beskæftigede i de teknologifattige, især ekstraktive sektorer: -
Mens de
førstes arbejdskraft kræver en betydelig uddannelse og siden elementær for-
sorg for at investeringen i arbejdskraften ikke skal gå tabt (og livsmerværdi-
raten falde), så stiller den enkle arbejdsproces i de ekstraktive sektorer meget få
krav til den anvendte arbejdskrafts teknologiske kunnen. Linierne er dog ikke så
8

V
klare; at de” uden videre kan*trækkes *mellemrtkategorien'der'isærprodueer _
absolut merværdi og dem der, producereriden'relative,som “så'skullejvære de,
mest integrerede (jvf. AAUD”s bastion på Leuna-værket). -xEn slags forsøg er”,
blevet gjort af Karl Heinz Roth13 -
omend i overvejendeklassesubjektivistiske ,
og politiske termer hvilende på arbejdskraftens kvalifikationsniveau: at' der"
'
skulle gå en så klar bevidrsthedsmæssigskillelinie mellem faglærte og ufaglærte' ›
er søgt tilbagevist med megen held af E.Lucas i hans anmeldelse af Roth's ,Die
»andere« Arbeiterbewegung ,i Politikon nr. 46, febr. 1975 og i bogen Zwei.
4
Formen von Radikalismus in der deutschen Arbeiterbewegung (Verlag Roter
Stern, Frankf. a/M 1976) som »overfladisk skematisme« (op.cit.'p.280) til* for-
*
del for en blotlæggelse af konstitutionspunkterne i den komplekse størrelse', «
»proletarisk livssituation« og forskellene i denne.
“
Diskussionen bør dog -
før den kan siges tilendebragt -
ikke blot reflektere ,proj
'
blematikken om arbejderklassens historiske splittelse udfra merværdiproduk-
i
tionstermer, men også søge at inddrage subsumtionslogikken: spørgsmålet om:
arbejdets formelle eller reelle subsumtion under kapitalen og de bevidstheds-
"
mæssige følger, der heraf kan afledes.
Et allerførste tilløb til en metodisk-økonomikritisk opstilling -
med udgangspunkt'
i valoriseringsformerne og uden inddragelse af subsumtionsformerne
-
findes i 7
'
G.Bunzel,s artikel »Kritiske elementer til en marxistisk statsteori« i Den jyske
"
historiker nr. 5, 1975.
'
,
Selvom de konkrete historiske bevidsthedsformer -
såvel de revolutionæresom i;
de konforme -
naturligvis er produkter af komplekse socialiseringsprocesser og."
i
disses eventuelle kriser, så kan en inddragelse af Marx, økonomikritik hjælpe
med at afstikke grænserne for det afgørende spørgsmål om udbytningens (mer-
værdiproduktionens) gennemskuelighed. -
At gennemskueligheden er høj ved ab-
solut merværdiproduktion -
udbytningen er sat af arbejdstidens længde (for den
enkelte arbejder eller for arbejderfamilien) -
må have en betydelig indflydelse på
den umiddelbare bevidsthed (ivf. evidensen i kravet om otte-timers dagen), som
til gengæld bliver voldsomt fordrejet ved relativ merværdiproduktion: merar-'
bejdstiden (for slet ikke at tale om dets størrelse) kan ikke længere konstateres
uden en kompliceret teoretisk formidling, samtidigt med at kravet om produkti-
vitetsudvikling indebærer øget arbejdskraftsspecialisering, koncentration af tek-
nologi etc., hvilket atter stiller så store krav til profitabilitetsformerne, at kapi-
talkommandoen anonymiseres: lønarbejdets form udbredes og konsumets stør-
relse samler al opmærksomhed.
I en efterfølgende artikel vil jeg søge kort at vende tilbage til dette tema”, da
spørgsmålet om de eksisterende bevidsthedsformer afgørende betinger de for-
løb, som revolutionsprocessen og overgangsøkonomien må regne med at skulle.
gennemgå; 77
Netop overgangssamfundet kom til at stå i centrum for den tysk-hollandske
rådskommunismes arbejder i 30erne og 40erne, ikke mindst i forbindelse med
.kritikken af stalinismen og dens socialismeopfattelse.
“
Vi kender også andre historiske rådsbevægelser end den tyske: den sovjetrus-
siske og den spanske i forbindelse med borgerkrigen.
-
Da det imidlertid først
9

,og 'fremmeSt›erLrådskonirriünismensoni selvstændig revolutionærretning, :der: 7
interesserer os i denne alt iSalt teori-rettede artikel, forbliver de ø'vrigeeks-
fempler mindre betydningsfulde. -
Hverken den russiske eller den spanske revo-
*
'lution afstedkom en selvstændig rådsbevægelse som den, der samlede 'sig om de
;tyske Unioner i 1919-21. Bolsjevikpartiets og dets' ledelses (accepterede) domi-.
"'nans indskrænkede den venstrebolsjevikkiske Arbejderopposition og Oppositio-
nen »demokratisk centralisme« til partiintern virke i revolutionens margen og
_,slutfase (Kronstadt)15. -
Rådene i Barcelona og landkollektiverne i Arago--
nien16 løsrev sig heller ikke fra CNT,s alt i alt prorepublikanske og krypto-
'“_k,ministerialiStiskepolitik: en autonom rådskommunistisk bevægelse 'med eni
veldefineret selvforståelse så kun dagens lys under den tyske revolution.
_
:Det er tildels af paralelle årsager, at Afsnit IPs bibliografi over den historiske
grå'dskommunisme ikke medtager tekster af K. Korsch. -
Korsch engagerede sig
'først efter l926-opgøret med den gryende stalinisme på de tyske rådskommuni-
sters side (og offentliggjorde siden i 30erne artikler i deres blade i USA). ›
Men
,mens rådsbevægelsen 0g -formen udgjorde det konstituerende element for den
tysk-hollandske venstrekom'munismes revolutions- og overgangsøkonomiopfat-
telse. så var, kernepunktet i Korsch,s Marx-reception spørgsmålet om teori-
praxis-forholdets historicitet17. Korsch,s »pragmatiske« 0g »aktivistiske«
'Marx-tolkning bygger således på et mindre organisationscentreret og mindre
formalist'isk grundlag. -
Dette tillader ham til slut at gøre op med både den poli-
v
tiske marxisme, der af Korsch opfattes som et halvt produkt af den borgerlige
revolutions (jakobinske) selvforståelsesformer, og med den marxske historieop-
fattelse. der tolkes som accept af kapitalens udviklingslogik og derfor som poten-
tiel 'kapitalisme-apologi 13.
Med Pannekoek”s Lenin som filosof som den regelbekræftende undtagelse er den
historiske tysk-hollandske rådskommunisme tematisk klart centreret omkring
spørgsmålene om revolutionen og det efterfølgende samfund, hvilket attter im-
plicerer nødvendigheden af et opgør med den leninistisk-trotskistiske particen-
trerede revolutionsopfattelse og med den leninistisk-stalinistiske statscentralis-
tiske socialismemodel.
Dette tredelte temas »klassiske« værker er nu for flertallets vedkommende
oversatte til skandinaviske sprog, som det vil fremgå af den efterfølgende biblio-
grañ. -
For fuldstændighedens skyld har jeg medtaget Gorter”s og Pannekoek's
venstresocialdemokratiske tekster (fra før 1915) og Mattick”s økonomikritiske
arbejder, der er oversatte til skandinaviske sprog.
'v10

II1,-)Bibliografi:den -tySkerevolution'
dig:i
“denhistoriskerådskommunismei Skandinavien
1
1”-Den historiskerådskommunisme
Herman Gorter:
(1909) ,
,
Den historiske materialisme, Norges socialdemokratiske ungdomsforbunds Forlag,
Kristiania 1918
'
,
Socialismens ABC -
Den historiska materialismen förklarad för arbetare av Herr
mann Gorter. Med ett, förord av Karl Kautsky. Framtiden, Malmö 1921. -
Faksimi-

lutgåva tryckt av Arbetarpress, Göteborg 1977. ›
»Den historiska materialismen år den teori, som förklarar, att den sociala verkliga*
heten bestämmer anden, tvingar tänkandet in i bestämda banor och år den avgo'ran-,
de faktorn i personers och klassers viljande 0g handlande« p. 2] r
'
.
'
'
'
»Anden måste revolutioneras. Fördomen och fegheten måste utrotas. Intellektuel pro- x
paganda, det år det viktigaste av alt. Vetande, andligt makt år det allra första, det
allra nödvändigaste. Ensamt vetande skapar en god organisation, en god fackföre-f
ningsrörelse, en riktig politik och därmed reformer på det ekonomiska och politiska
området.« p. 166-67 (HG”s understregning).
'
(1915) .
lmperialismen, verdenskrigen og socialdemokratiet
Imperialismen, va'rdskrigetoch socialdemokratin ,
(Jeg har ikke haft adgang til ovennævnte udgaver, men der henvises til dem -
uden' :-
yderligere angivelser -
i de efterfølgende to tekster)19-
'
,i
(1918)
Vá'rdsrevolutionen, Frams Förlag, Stockholm 1919
Verdens-Revolutionen, Det norske Arbeiderpartis Forlag, Kristiania 1919
»Den russiske revolution er et lysende eksempel for verdensproletariatet.
Ti den har vist, at der kun gis to midler for at seire:
Proletariatets enighet, det nationale og internationale proletariats.
Og enighet i revolutionen.
Men den russiske revolution har lært endnu mer.
Den har fundet formen, ved hvilken den kan seire: arbeiderraadene (sovjets) i enhver
landsby, i en hver provins, i det hele land.
Arbeiderraadene, som har hele den økonomiske og politiske magt.
Vi ser allerede i ikke fjern fremtid, i'nærheten av os: den nye Internationale, alle ver-
dens lands arbeiderraad.
Vi ser allerede for os, i nærheten av os, verdens centrale arbeiderraad. -
Vi ser allerede for os de internationale arbeiderraad, forløperne for den nye frie, -
den
kommunistiske menneskehet.« p. 118-120
'
(1920)
öppetbrev till kamrat Lenin, Arbetarpress, Göteborg 1975
(G0rter”s svar på Lenin”s »Radikalismen« Kommunismens børnesygdom (Tiden,
Kbh. 1948) er kendetegnet ved den hollandske marxist”s karakteristiske indtrængende
og på samme tid patetiske stil. Hvad der adskiller G0rter”s fra A. Pannekoek”s para-
lelle svar, er hans understregning af leder-problematikken og dens forhold til det ven-
strekommunistiske krav om en antiparlamentarisk taktik: partilederen og den parla-
11

nment'ariske Tlederligur»stimulerer ;til 'institutionsaecept og afkald, pa selvstændig
(tænkning.-
Di5se standpunktersuppleret med enk'kritik af sammenlægningenaf USPD's _›
'
i'
“
venstrefløjog!KPD fremlagde Gorter siden på et møde inKommunistisk *Internationales
;Eksekutivkomitéi november 1920. Vi kender denne kritik via Trotski's svartale
.
»KAPD'Spolitik«, der blev holdt d. -24. nov. og siden publiceret alene, bl.a. på norsk i
;Den kommunistiske Internationale nr.k6 -
Sept. 1921; den indeholder bl.a. følgende
isalutf
'
'
l»Kammerat Gorter taler om den sociale revolution som en solist, som en lyriker, men
til det materielle grundlag er
han i höieste grad individualistisk og aristokratisk. Med
;den revolutionære aristokratisme er imidlertid pessimismen uundgaaelig forbundet.
jGorter sa at *vi folk fra östen ikke viste hvor sterkt arbeiderklassen var blit' »borger-
r-lig«.'ogat derfor tilslutningen fra masserne var saa meget farligere jo större resulta-
ter man opnaadde. Dette er hans tales sande ledemotiv: han tror ikke paa arbeiderklas-
4-sens revolutionære sindelag. Han ser ikke ind tiliproletariatets kjerne gjennem den skal
i som hans priviligerte,byraakratiske standpunkt har dannet. Hvad har saa Gorter til
3
7hensigt? Hvad vil han? Propaganda! Deri bestaar egentlig hanshele metode.« D.K.I. nr;
,
6. sept. 1921 -
p. 1388.)
'
t
Anton Pannekoek:
»Den besiddende og den besiddelsesløse klasse.« I: Klassekampen 4, Guli-august 1
V
1910).*
<»Verdens-rev01ution.«I: Klassekampen 5, (3.2 1912) og (24.2 1912).
»Religion og socialisme.« I: Klassekampen 23 (8.6 1912), 24 (15.6 1912), 25 (22.6
1912) og 26 (27.6. 1912). Oversatt av Chr. Hilt. '
»Den parlamentariske metode.« I: Klassekampen 38 (21.9. 1912).
»Masseaktion og revolution« (i sammendrag). 1: Klassekampen 39 (28.9. 1912), 40
»
“
(5.10. 1912) og 41 (12.10. 1912).“
4
»Masscaktionen« I: Klassekampen 1 (4.1. 1913)..
»Paa veien til revolutionen.« I: Klassekampen 6 (7. 2. 1913).
»Sandheten om den røde uke.« I: Klassekampen 20 (16.5. 1914).
»Krigen og dens virkninger.« I: Klassekampen 10 (marts 1915) og 11 (13.5. 1915).
»Politisk krigsliteratur.« I: Klassekampen 29 (17.7. 1915). i
Pannekoek om
Internasjonalens sammenstyrtning (sammendrag). I: Klassekampen 24
(21.8.1915).
»Imperialismen og proletariatets opgaver.« I: Klassekampen 10 (11.3. 1916), 11
(18.3. 1916), 12 (25.3. 1916) og 37 (16.9. 1916).
'
»Klassekampens maal.« I: Klassekampen 34 (26. 8 1916) og 37 (16. 9. 1916).
K lassekarnpen var organet for Norges socialdemokratiske Ungdomsforbund.
(1906) ,
Religion og socialisme, Utgit av Trøndelagens distriktsorganisation av Norges social-
demokratiske Ungdomsforbund, Trondhjem u.å. (samme oversættelse som i Klasse-
kampen nr. 23126, 1912)
(En introduktion til den historiske materialisme med en stærk understregning af dens
»aandelig overlegenhet« som samfundsvidenskab, historieopfattelse, livsholdning og
politisk økonomi).
(1909)
Olika rikmingar inom arbetarrourelsen, Frams Förlag, Stockholm u.å. -
Reprint
Kommunismen. Lund 1974. Med en
.»historiskkritik« fra forlagets side som indled-
ning.
12

Parti ›'
Råd -'Rev0
(Den genuine,andenmternationalistisk_
detaldemokratismes,teoretiskehqvedværk
Iusjon, Pak,'Oslo .
'1975;'
i
Udvalg, -r
indledning og: neter; ved Einh'ar
Lorenz.
'
_
*
.
.
i
'*
.
"
w
:› ,, _
2
:Antologiindeholdende:
(1912)
Masseaksjon og revolusjon
(1913)
'
Marxistisk teori og revolusjonær taktikk -
l
'
, ,
›
›
(Pannekoek°s bidrag til »massestrejkedebatten«; jvf. også -
Parvus/Luxemburg/'
Kautsky/Pannekoek Die Massenstreikdebatte, EVA, Frankf. a/M 1970,
F Lorenz' »Innledning« p. 8-12, ,
-
V. 1. Lenin Staten og revolutionen, Tiden, Kbh. 1948, Kapitel,VI.3,
-
Curt Sørensen Marxismen og den sociale orden, GMT, Kongerslev 1976, bd.2

(sidstnævnteforfatter gør dog meget lidt ud af Pannekoek”s bidrag til debatten))
(1915)
lmperialismen 0g proletariatets opgaver
(En af hovedteksterne fra Det zimmerwaldianske Venstres revolutionære krigsmod- .
standere)
'
«
(1920)
'
Uni/(lingen avverdensrevolusjonen og kommunismens taktikk
_
(samme tekst som den herefter nævnte danske).
r
,
Verdensrevolution og kommunistisk taktik, Kommunismen in memoriam, Århus 1975.
Præsentation og indledning ved C.Juhl. ,
(Pannekoeks opgør med den af Kommunistisk Internationale anlagte revolutions-
taktik for Europa og Nordamerika -
sådan som den proklameredes i'vinteren 1919-)
4
20).
(1938)
Lenin som filosof, Arbetarpress, Jönköping 1973.
Lenin som filosof; Rhodos, Kbh. 1975. Forord af Mattick og efterskrift af Karl
Korsch.
(Et især videnskabsteoretisk og -historisk opgør med leninismen, som den kommer
til udtryk i Lenin*s Materialisme og empiriokriticisme fra 1909 (Tiden, Kbh. 1970)).
(1946)
'
Arbejderrâd, Rhodos, Kbh. 1976. Forord af P. Mattick.
(Pannekoek°s hovedværk både hvad angår tematisk omfang og hvad angår dybden i
forsøget på at præcisererådskommunismens indhold. Bogen bliver derfor sammen med
Gruppe Internationale Kommunisten Hollands -
GIKH”s Grundprinzipien kommu-
nistischer Produktion und Verteilung fra 1930 (Rüdiger Blankertz Verlag, Berlin
1970) en afgørende tekst for forståelsen af den rådskommunistiske opfattelse af både
overgangsøkonomienog det klasseløse samfunds eventuelle opståen).
'
Allgemeine Arbeiter-Union Deutschlands (AAUD):
(1920)
All/má'nna Arbetaruniønens program (AAUDs rikskonferens i Leipzig 12-14.' dec.
1920), Internationel] Arbetarkamp (IAK) nr. 2, maj 1973.
13'

.hééöy
*
'
“
*
-
.
*
_
KAPDS program (maj 1920), IAK nr. 2, maj 1973.
,KummunistischerArbeiterparteiDamm (KAPD):
“
30192111 _
;L'Terserompartiets rolle i den proletariske revolution
(juli 1921), Kommunismen nr. 1, maj 1972.
1
ÅllgemeineArbeiter-union Einheitsorganisation (AAUE):
."(1921)
›
Enhetsprogrammet(riktlinjer publicerade i tidningen Die Aktion 11. årg., nr. 41/42,
”1921). IAK nr. 2, maj 1973.
i
'1
jKommunistischeArbeiter-Internationale (KAI):
(1922)
'1 Kommunistiska Arbeiternationalen (Ur grundsatserna för Kommunistiska Arbetar›
internationalen(KAI)), IAK nr. 2, maj 1973.
(Teksten stammer fra Kommunistische Arbeiter-Zeitung (Essener Richtung) 1. årg.,
nr. 1; 1922. -
KAPD splittedes i marts 1922 bl.a. på spørgsmålet om dannelsen af KAI."
'_',
ñMindretalletsparti, der blev kaldt KAPD(Essener Richtung), dannede så sammen med
:
hollandske og bulgarske venstrekommunister KAI. -
Herman Gorter, der var en af ho-
vedinitiativtagerne til KAPS oprettelse, fremlagde, denne dødfødte Internationales
v
selvforståelse i Die Kommunistische Arbeiter-Internationale fra 1923 (reprint Kommu_'
,
nismen.Kbh. 1972).
i
"
GruppeInternationale Kommunisten Hollands (GIKH):
,(1934)
Teser om Bolsjevismen (först publicerad i Rá'tekorrespondenznr. 3, aug. 1934), IAK
nr. 3. maj 1973.
f 1934) -
Inlelligentian i Klasskampen (Radenscommunismus, 1934), IAK, Stockholm sept.
1973.
(111g. G. Mergner”s antologi Gruppe Internationale Kommunisten Hollands, Rowohlt,
Reinbek b/H, 1971, p. 200, så er ovennævnte tekst et uddrag fra artiklen »Arbeiten
räte und kommunistische Wirtschaftsgestaltung«, på tysk i Râ'tekorrespondenz nr. 5,
okt. 1934).
Mod strømmen v
Udgivet af Gruppe Internationale Kommunister (Danmark) nr. 1,
1930. . .
Indhold:
»Manifest til Skandinaviens Arbejderklasse« ved GIK(D),
»Kommunisme og produktion« anonymt,
»Arbejderklassens Diktatur« fra Rosa Luxemburgs Den russiske revolution,
Fagforeninger eller revolutionære bedriftsorganisationer« af H. Gorter (fra Åbent brev
'
lil kammerat Lenin),
»Arbejdsløsheden i Sovjet Rusland« anonymt,
»Stalin-klikens umenneskelige behandling af kammerat Miasnikov« anonymt,
»Programerklæring« fra GIK(D),
14

“
»Bort med militarismenkanonymtf
'
4 v
__
v
,_ ⁄
., l ,
»Den ati'ustningsvenligeregering'forfølgeren konsekvent nulitærnaagter«'brevveksling
»Kvinde-strejkens nederlag! Hvad nu?« anonymt,
'
e
-
'
r
"
»Pavens korstog mod Ateismenl« anonymt, _
»Kommunistisk Internationales bankerotte erobringspolitik af fagforeningerne«
anonymt,
.
'
'
»Revolutionære betragtninger i anledning af Lenins 60ârige fødSelsdag d. 10. april
1930« anonymt, _
›
;;5 ,
»Grundprincippeme for kommunistisk produktion og fordeling« af GIKH (citeret
under Arbejderrád (1946) -
tidsskriftet bragte dog kun et lille uddrag). ,
_
_
V
.
(Eneste nummer af det tidsskrift, der blev udgivet af den eneste danske rådskommunisv
tiske gruppe i mellemkrigstiden.
-
E. Lorenz giver p. 34-35 en kort oversigt (i Pix
Pannekoek-antologi) over GIK(D),s udvikling og bringer dens »Programerklæ
ring«)2°.
,

Paul Mattick:
(1934)
,_
0m Marx' akkumulations- og sammenbrudsteori, Politiske Arbejdstekster nr. 3-4, april (7
1974.
'
'
(1936) Q
'_
Krise og arbejdsløshed.Arbejdsløshed og arbejdsløshedsbevægelsei USA 1929-35,_f ;
Kurasje, Kbh. 1973.
'i
.
;
(1935-74)
,
r_
Kritik af neomarxisterne. Forord til den danske udg. ved P. Mattick og Efterord ved
H. J. Schanz, Rhodos, Kbh. 1974. (antologi)
Kapitalistisk og proletariskarbejderbevægelse,Rhodos, Kbh. 1975.
'

Antologi indeholdende:
(1975)
Introduktion til den danske udg. af P. Mattick,
(1939)
Karl Kautsky: Fra Marx til Hitler,
(1935)
Principforskellene mellem Rosa Luxemburg og Lenin,
(1939)
De rädskommunistiske grupper,
.(1949)
Spontaneitet og organisation,
(1969)
A rbejderkontrol,
(1969)
Kritik af Marcuse: Det en-dimensionale menneske i klassesamfundet,
(1970)
›
Leninismen og arbejderbevægelseni Vesten,
(1973)
Marxismen og arbejderbevægelsensutilstrækkelighed. 0m sammenhængen mellem kopi-Q
15

1-935) u
-
.
Alskkus'sionmed E. Altvater: »Metodiske/teoretiske problemer omkring empiriske ana›
ySer af proñtratefaldet. Den nuværende krise og den politiske strategi«, Kurasje nr.
lzrngv.1975.
«
"
(1975) .
'
›Og så 'vil'd'er
ikke længere være et kapitalistisk system i Danmark« interview i Infor- .
Amaziann. 60, 12.3.75. ›
'
,
w
_
.(1975)'
_
»KriserL staten och kapitalet« interview i Kommunist nr. 18, 1975
;(1975)
'
,
_»Rådsk_onimunismen«,,VS-Bulletin nr.›l41, 17.3.75. Å
'
(1975)'
'
.
I
»Lord Keynes er død« interview i Kontrast n. 1, 1975.
(1969) ,
›
Forord til Henryk Grossmann Marx, den klassiske 'nationaløkonomi og dynamikken,'
Rhodos.Kbh.'l975.

11970395 _' .-
henbach' ledande KAPD-medlem«,IAK nr;-/_,2›,fmiajtls›973f*»Intervamed B."Rieic
Henk Canne Meijer: v i
1
i
A
«
“
V
,
N
'
(1938) v V
1
W
_« ,p/
Arbetarro'relsen i Tyskland 1918-29, IAK nr. 2, maj 1973.-
'
-
2 -
Litteratur om den tyske revolution og rådskommunismen
H. L. Evermann: -
«
e
“
C 6*
(1970) ',4'',4'
'
Den tyske komniunismes udvikling ca. 1916-21 med særligt henblik på det' teoretisk
ideologiske aspekt, Stencil, Arhus, 1970.
*
›
›
'
(Den mest omfattende behandling på et skandinavisk sprog af den tyske kommunisme
Teksten undlader eksplicit at gøre rede for Unionsbevægelsen -
jvf. p. 99).
›
C. Juhl:
(1971) x i
Den tyska vá'nstern och den faekliga frägan i Tredje Internationalen, Stencil, Malm'
, :
(Teksten er centreret om behandlingen af den tyske Union'sbevægelse,idet den drage
paralleller til den extra-faglige organisation i USA og England. Der lægges megen (æg
på at undersøge, hvordan denne bevægelse blev registreret af III Internationale ogjpâ
virkede dens paroler i første omgang (1919). Da teksten blev til som en kritik afsides
italienske bordighismes syn på den tyske venstreko'mmunisme, redegør den' også fo
tvetydighederne i dette syn).
i
'
'
"
(1975)
Den alternative revolutionsbevægelse i Tyskland i tiden 1918-21 og diskussionen'om«
kring den tyske revolution pä Kommunistisk Internationales kongresser i samme tids-
'
'
rum, Stencil, Kbh. 1976.
i
4
(Mere kortfattet redegørelse end den foregående. Dens introduktionsform betød, at
det internationale aspekt blev udeladt; det samme gælder en række revolutionsstrategi-r
ske overvejelser, som udgjorde den logiske ledetråd i 1971-teksten).
Kommunismen:
(1973)
Anton Pannekoek som va'nstersocialdemokrat: en historisk kritik, i A. Pannekoek
Olika riktningar inom arbetarrá'relsen,Kommunismen, Lund 1974
'
(Mest omfattende behandling af Pannekoeks venstresocialdemokratiske periode (før
1915) på noget skandinavisk sprog indtil idag).
'
K. Korsch:
(1938)
-
Efterskrift -
Lenins filosofi (Nogle yderligere bemærkninger til J. Harpers (A. Panne-
koeks) nylige kritik af Lenins bog »Materialisme og empiriokriticisme«)i A. Parme-
koek Lenin som filosof; Rhodos Kbh. 1975.
i
17

E.._Lorenz_:'
«
*
,(1975)
i
v
›
_
i
-
[hh/editing til A. Pannekoek Parti-Râd-Revolusjon, Pax, Oslo 1975.
'
,(Sober introduktionstekst, der desværre skæmmes af de afsluttende bemærkninger,
hvor den kryptomaostalinistiske gruppe Il Manifesto's rådsopfattelse fremstilles, som
“var den opstået udfra de samme antikonformistiske overvejelser, som styrede den histo-
“
,
'riske tysk-hollandske rådskommunisme. For denne som for andre gramscianske grup-
per har Pannekoek netop ikke været »en viktig inspirationskilde«-
p. 27).
1 P. Mattick:
'( 1960)
Anlon Pannekoek (1873-1960) i Pannekoeks Lenin som filosof op. cit.
'
›
(I modsætning til Lorenz, der iblandt kommer med pertinente kritiske kommentarer til
de pannekoekske teorier, så er denne, iøvrigt uhyre oplysende, politiske biografi ganskeÅ
“
akritisk i sin holdning til den hollandske marxist. Det samme gælder Mattick's ellers
instruktive Forord til den danske udg. af Arbejderrád).
B. Rabehl:
v
(1974)i
Den tyske arbejderbevægelse i Weimarrepublikken i Den tyske arbejderbevægelse,'
Politiske Arbejdertekster, Kbh. 1975.
›
(Selvom teksten skal forestille at behandle tysk kommunisme (fra p. 44 til p. 55 plus i de
mange diskussionssider) bliver den tyske venstrekommunisme overladt et par cause-
rende bemærkninger: »Disse arbejdere (det er KAPDs medlemmer -
CJ) udgør i en vis
forstand en avantgarde, men en avantgarde, der overhovedet ikke er skolet således, at
den kan foretage en vurdering af situationen;« (p. 47). »Anarkosyndikalismen« kan
således roligt erklæres for at være KAPD”s »ideologi« (p. 57), selvom forfatteren iøv-
rigt må erkende, at partiet går ind for »rådsdemokratiet«. Rabehls enestående overfla-
diskhed og venstrefløjspaternalisme er tilsat mange fejl (således var Pannekoek ikke i
»den såkaldte Dresden-fløj« omkr. Rühle -
p. 57)._F0rfatterens uvidenhed bliver sup-
pleret af tidsskriftsredaktionens, der har måttet undlade at udfylde den biografiske note
udfor A. Pannekoeks navn H! -
p. 56, note 28).
R. Riesel:
(1969)
Râden och Râdsorganisation, Fripresstryk, Jönköping 1972.
Om râdene og râdsorganisationen i Der er et liv efter fødslen -
Situationistisk Inter-
nationale 1958-69, Rhodos, Kbh. 1972
(Bedste gennemgang udfra et moderne rådskommunistisk synspunkt af rådsbevægelser-
ne i Rusland (1905 og 1917-21), Tyskland (1918-21), Spanien (1936-37), Italien
(1919-20) og Ungarn (1956); -
forfatteren undgår således en fetichistisk holdning
til rådene som organisationsform, idet han efter maj-68-bevægelsen må konstatere, at
»Rådismen er den gamle verdens sidste forsøg på at blive ung påny« -
p. 180.
NB: Situationisternes syn på rådene er blevet mere teoretisk analytisk behandlet af
G. Debord i Skuespilsamfundet, Rhodos, Kbh. 1972, § 116-124.
A. Rosenberg:
(1932)
Bolsjerismens historie, Paludan, Kbh. 1974
(De arbejdere. der tilsluttede sig KAPD eller Unionerne, udgør for forfatteren »en
fjerde tendens blandt arbejderne vedsiden af den marxistisk-socialistiske, den anarko-
18

I
1'
sy'ndikalistiskeog den borgerligeá..._Mankunnekalde den utopiskradikalisme;›
.hører de allerfattigste, helt fortvivlede og' forbitrede arbejdere. De haderikke blottdetá
borgerlige samfund lidenskabeligt, men også ethvert lag, som har det noget bedre ehd”
dem selv. De forkaster enhver politik og ethvert kompromis og forlanger kun radikal
handling. De forfølger enhver form for organisation og ledelse med fanatisk mistro og
føler sig forrådt overalt, hvor man anbefaler en eller anden form for disciplin (eller
mådehold. Denne utopiske radikalisme har mange berøringspu'nkter med syndikali's- ,
men. men må alligevel skarpt adskilles fra den. For syndikalismen er dog en klart viden-
skabeligt begrundet verdensanskuelse med en bestemt taktik og bestemte mål Deri-
'-
mod er den utopiske radikalisme “som et rent følelsesmæssigt udtryk ude af stand til at,
skabe systematik og orden«. -
p. 102-03. -
På trods af denne meget negative vurdering af
de masser. der i 1919 skulle tilslutte sig Unionsbevægelsen, indtager forfatteren en.
nærmest billigende holdning til »den fremragende hollandske marxist« Herman Gor-,
ter's kritik af 111 Internationales udvikling efter III Kongres i 1921 -
p. 129).
K. H. Roth:
(1974)
Den »anden« arbejderbevægelse, GMT, Kongerslev 1976.
Anmeldelser:
7
'
-
P. Mattick »Karl Heinz Roth og Elisabeth Behrens: Die ”andere' Arbeiterbewegung«,
Kurasje nr. 12, nov. 1975: »Eribogen selv et ulideligt makværk, så er det problem, som,
3
den berører. dog af største vigtighed for arbejderklassen. At den traditionelle arbejder-.
V
bevægelse ikke blev til den revolutionære bevægelse har siden .1914 været klart for en-
hver. Men at den eksisterer videre i stadig mere reaktionære former, kan dog ikke.
føres tilbage til fagarbejdernes beherskelse af den, men derimod til kapitalens uventede
7
magtudfoldelse og styrke.« -
p. 207.
i
Finn Krog og Ole Thomsen »Karl Heinz Roth: Den ”anden” arbejderbevægelseut Ku-
,fk
z-asje nr. 13. juni 1976: »Den indskrænkning, der findes i Roths forståelse af kapitalist-
*
'
“'
klassens (...) politiske interesser over for statsformen er koblet sammen med en over- _
vurdering' af borgerskabets muligheder for at handle som suverænt subjekt i forhold til
produktionen. Produktionen omlægges med den bevidste hensigt at knægte arbejder
klassens kampkraft, produktivkræfterne tildannes efter denne målsætning
I
'
Denne omvending af mål og middel udtrykker en subjektivislisk tendens i Roths hi-
storieopfattelse. I og med at akkumulationens cykliske forløb og rationaliseringstvan-
gen ikke begrundes polit-økonomisk i merværdiproduktionens modsigelser, og de bevæ-
gelsesformer. disse resulterer i, mener vi ikke, at man kan karakterisere Roths tilv
gang som marxistisk.« p. 151-52 (forfatternes understregning).
Solidarity:
(1970)
F rán Sparta/(im til] nationalbölsjevism,Fripresstryk, Jönköping 1972
(Den engelske rådstilhængergruppes oversigt er uhyre kortfattet og stærkt organisa
tionscentreret. Der tages overhovedet ingen hensyn til den virkelige revolutionsbevægek
ses former og indhold).
NB: Bibliografier: Bio- og bibliografier for A. Pannekoek findes både i Pax' antologi'
og i Verdensrevolution 0g kommunistisk taktik op. cit. -
For Mattick jvf. B. A. Frand-
sen Paul Mattick. En bibliograji 1924-75, Danmarks Biblioteksskole 1976.
Arbetarpress:
Râdsmakt nr. 8, april 1976 indeholder bl. a.
(1976)
›
19

'3:25 iiiådeitg“depolitiska maklorgankpamflett 1975.
'
samling fra bladet Arbetarmakt i tiden l973-75.
1 + 2. 75 genoptrykkes artiklen
'
.olution l9_l8« 'i
I
:ders over især râdsbevægelsens udvikling fra nov. 1918 til marts
detmindste at dømme udfra den interesse;der i Sverige, Frankrig og USA er blevet vist
.delaaf den danske »kapitallogiskeskole«.
den spæde danske syndikalisme omkring FS er blevet gjort til genstandfor universitær
á granskning -
omend endnu i mindre omfang.
Jeg undlader i denne forbindelse at nævne Antonio Gramsci, selvom han af flere forskere
(
(licks. H. J. Schanz) er blevet (mis)f0rstáet som »venstremarxist«. ,Gramsci's specifikke
Q 'log konforme) forhold til den leninistiske partiopfattelse og til den zinovievistiske (siden
stalinistiske). Ruslandscentrerede »internationali$me« placerer ham i en slags midterposition
,
mellem den trotskistiske og den
stalinistiskeleninisme hans arbejderkontrolteori tiltrods.
i
4. Der gives heller ikke nogen fælles rådskommunistisk kriseopfattelse. jvf. Mattick's Forord,'
til Pannekoek's Arbejderrád, Rhodos, Kbh. 1976, p. 11.
5. Om ikke andet så er denne tematiske indskrænkning retfærdiggjort af den massive *fortielse
rådskommunismen dgvenstrekommunismeni almindelighed er blevet udsat for i den histo-
'riske forskning samt i næsten alleioversigtsværker. Jvf. her E. Lorenz' bemærkninger i sin
'
lnnledning til Pannekoek's Parri-Ra'd-Revolusjon, Pax, Oslo 1975, p. 28. Er det således
mon et tilfælde. at P. Anderson i det, der trods alt skal. forestille at være en slags oversigt
over »Western Marxismu. har .udeladt A. Bordiga, H. Gorter, P. Mattick, A. Pannekoek og
O. Rühle? -
Under alle omstændigheder slipper forfatteren således for at beskæftige sig med
det. der står i centrum for den venstrekommunistiske, »vesteuropæiske« marxjsme: spørgs-'
målet om lønarbejdets (og dermed merværdiproduktionens) tilstedeværelse og den statscen:
tralistiske magtstruktur i de østeuropæiske og asiatiske arbejdslejrsamfund.
For god ordens skyld skal det lige nævnes, at ingen af de ovennævnte teoretikere er med i
Politikens Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, Kbh. 1974.
6. De italienske venstrekommunister omkr. A. Bordiga var således hverken rådstilhængere

eller .modstandere af entrisme i de socialdemokratisk ledede fagforbund. De var derimod anti«
parlamentarikere (abstentionister). idet de mente, det borgerlige demokrati ville vinde til-
lid i arbejdernes øjne. opfordrede kommunistpartiet til stemm'eafgivning. løvrigt forfægtede
dc italienske venstrekommunister en stærkt teorirettet leninistisk partiopfattelse, idet par-
tiet ansas for den historiske bærer af den materialistisk-videnskabelige verdensanskuelse og
A

10.
11.
12.
13.
14.
'15.
16.
i
i
Tøger'om
ëdig _, .A 4
.
pariainentafismen, fra 111'Interna onales '1"Kongres. iKaminut
nr. '13. aug. 1971. j
'
'Å "
7
v
,
*
,-
*
-.
'
-
Tale og replik om parlamentarismen på samme Kongres, ibid.
-
Parti och klass; fra 1921. i Kommunismen nr. 1, maj 1972.
-
Parti og'klassak'tion; fra 1921, ibid. ,
-
Brev fra Bordiga til K. Korsch af 28.10.1926, ibid.
At Lenin iøvrigt havde været i mindretal i bolsjevikkernespartiledelse. somjnærmestblev”
kuppet til at acceptere en deltagelse i revolutionsbevægelsen i oktober 1917.' vapdenga
ikke fremme i debatten. Hvad angår dette forholds teoretiske implikationer. se mine artikl
»Kommunismens perspektiv«, Kommunismen nr. 1, maj 1972. p. 913 og »La revolution
allemande et le speetre du prolêtariat«,Invariance, II serie. nr. 5. 1974. p. 30.
'
Vcrdensrevolution og kommunistisk taktik, Kommunismen in memoriam. Århus 1975. ;1.38
Jvf. KAPD's Teser om
partiets rolle i den proletariske' revolution fra juli 1921'iKonttnm
;tis/nen nr. 1. maj 1972. exempelvis tese 14. p. 54.
*
AAUE's talsmænd og teoretikere var 0. Rühle og redaktøren af bladet Die Aktion. Fra
Pfemfert.
'
Vedr. spørgsmålet om forholdet mellem klassekamp og .emancipation se »La revolution
allemande ...u op; cit. p. 3132. Hvad angår det kapitalistiske samfunds subjekt iflg. Mar
se min Merværdiformer og historisk periodisering, stencil. Kbh. 1976. kap. lll. afsnittene 3/03*
4 (især p. 19).
'
i ⁄
Jvf. ltnperialismen som kapitalismens højeste stadium, V. 1. Lenin's Udvalgteværker
Tiden. Kbh. 1946. kap. VIII.
*
A«
Jvf. Afsnit H. 2.
En første summarisk behandling er givet i kap. V i Mentærdifortner og historisk pcirorliscring,
op. cit. r
'
Jvf. her antologierne Oprøret i Kronstadt 192] -
Et dokumentarfilm, Rhodos. th. 1973 ved
N. Brunse og H.-.l. Nielsen og Parti, stat ogfagforeninger. Rhodos. Kbh. 1976 ved N. Brun'
'
se. Endvidere Oppositionen »Demokratisk Centralisme«'s »Foran Thermidor« i Knnnnu
nismen nr. 1. maj 1972. .
-
Langt tættere på den tysk-hollandske rådskommunisme lå Oppositionen »Arbejdergruppen«
omkr. G. Miasnikov: den opstod imidlertid først efter den russiske revolutionsbevægelses op:
hør (i 1922): jvf. gruppens Manifest i antologien Selbstkritik des Kommunismus. Rowohlt.
Reinbekl967. ved G. Hillmann.
Det må her understreges. at afskaffelsen af pengene i disse kollektiver udgør den mest 'vidt-
. rækkende aktion. nogen revolutionsbevægelse hidtil har', kendt. Jvf. P. Broué La revolution
17.
18.
19.
20.
ospagnole 193/39, Flammarion. 1973. p. 74.
Således er Ib Thiersen en ikke-bevidst korschianer. når han i sin Introduktion til historiotom'i,
GMT. Kongerslev 1976. p. 128 forsvarer marxismens historisk-metodiske forklaringsværdi
udfra det standpunkt. at det kun er i denne teori-bygning, man vil være istand til både at
kunne opfatte sin egen metode som historisk produceret og at kunne intervenere via en
historieskabende praxis. fordi den marxske teori samtidigt er historisk reflekteret.
Jvf. IO tøser om marxisme idag fra 1950 i Korseh-antologien Staten og kontrarel'olnlionen.
Paludan. 1973.
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har såvel den hollandske original som den tyske Vi
i
oversættelse »Der 1mperialismus. Der Weltkrieg und die Sozialdemokratieu. SDP. Amster ,
dam 1917.
Mod strømmen blev i 1976 udgivet i fotografisk optryk af den svenske rådstilhængcrgruppe
Arbetarpress. som i Arbetarmakt årg. ⁄V. nr. 6-7, 1976 (p. 11) offentliggjorde et interview
med det danske rådskommunistiske blads redaktør H. Andersen-Harild. sammen med en"
kort præsentation »Vänsterkommunismen i Tyskland 1918«.
21

'Ole .lånserii
_
V
i ,i _
i
i.:
*ARBEJDERKLASSENS_KONSTITUERINGSPROCES
-
nogle teoretiske og metodiske overvejelser
i
1. LOKALHISTORIEOG ALMEN HISTORIE
*Medartiklen »Lokalhistorien og arbejderbevægelsen« af Gerd Callesen,
bragt i Fortid og Nutid bind XXVI, hæfte 4, lægges der gennem en præcise-
ring af lokalhistoriens forhold til den almene historie op til en videre diskus-
'sion af de problemstillinger, der for arbejderbevægelsens og arbejderklassens›
historie trænger sig på i denne sammenhæng.
Gerd Callesen slår i sin artikel fast, at den almene historie til nød kan »se
bort fra den særlige lokale historie, omend den lokale historie i virkeligheden
skulle være grundlaget for den almene. Lokalhistorien kan imidlertid under
ingen omstændigheder give afkald, se bort fra den almene historie, hvis den
da skal have nogen betydning udover anekdotemes.«1 I forbindelse med
“historisk forskning, der centrerer sig om arbejderbevægelsens historie, gæl- _
i*
der dette forhold i højeste grad. »Arbejderklassen er en del af det samfund,
der omgiver den og kan kun analyseres konkret, hvis man inddrager dens og
dens organisationers relationer til det øvrige samfund i undersøgelsen.«2
For arbejdet med arbejderbevægelsens og arbejderklassens historie gør sig
imidlertid det problem gældende, at der endnu ikke eksisterer en omfattende
arbejderbevægelsens eller arbejderklassens historie af en så høj kvalitet, at1"
*
'den kan fungere som autoritativ referenceramme for den lokalt orienterede
forskning. Men omvendt kan denne almene historiske fremstilling af arbej-
derklassens historie ikke udarbejdes på nuværende tidspunkt. Som hindring
herfor står den endnu forholdsvis begrænsede mængde af kvalificerede lo-
kalhistoriske undersøgelser inden for arbejderklassens historie -
desuden er
en lang række forskningsopgaver i denne sammenhæng endnu ikke bare
påbegyndt i dansk sammenhæng. Med rette påpeger Gerd Callesen, at det
netop i denne situation er væsentligt, at den lokalhistoriske forskning tilføres
en forøget indsats, og at man i denne forsøger at gå ud over selve arbejder-
bevægelsens historie og søger at placere denne i forhold til udviklingen af
arbejderklassens indre struktur. At man med andre ord nærmere går ind på,
hvordan arbejderklassen opstår og udvikler sig -
på, hvorledes arbejderbe-
vægelsens materielle grundlag former sig, og på det dialektiske samspil, som
denne historiske proces består af.3
Systematisk forskning i den danske arbejderklasses historie er endnu et
forhold, der må siges at ligge i svøb. Og der er da også i denne situation al
mulig god grund til at vende blikket mod udlandet og vurdere, hvor der her
er ting at lære -
naturligvis først og fremmest på det metodiske område.
De senere år har vist en række større værker og artikler fra historikere i
forskellige europæiske lande, der behandler arbejderklassens historie -
del-
vist ud fra et lokalhistorisk udgangspunkt. Generelt set må man sige, at den
mest gennemarbejdede og spændende produktion inden for disse rammer
22

_
stort set er kommetfra de”østeuropæiskelande-
frai'195trerneog :1960'erne.
har .man bla. i* Sovjetunionen, Polen og DDR arbejdet systematisk med .-
problemerne omkring arbejderklassens konstitueringsproces, og i væsentlig
"
grad med et lokalt og regionalt udgangspunkt.4 ⁄
Ikke mindst i DDR har denne forskningsindsats givet resultater. Både . .
teoretisk og empirisk er der megen viden at hente fra de efterhånden talrige
undersøgelser herfra, ligesom også flere rent metodiske og videnskabsteore-
tiske artikler om dette forskningsfelt er givende med henblik på danske _1
'
forhold.5 En forudsætning for at kunne anvende disse artikler med fuldt"
udbytte er dog et rimeligt kendskab til marxismen -
ikke mindst fordi den
.
østtyske opfattelse af denne ofte forekommer meget stiv -
og i visse sam-
menhænge udialektisk.
Med henblik på, og til uddybning af, den ovenfor angivne opfattelse af
forholdet mellem den almene og den lokale historie, vil der i det følgende i
hovedtræk blive gjort rede for nogle centrale metodiske indfaldsvinkler til
forskning i arbejderklassens historie, som også må kunne anvendes på dan- v_
>
ske forhold med udbytte.6
2. NOGLE PROBLEMSTILLINGER I DEN LOKALHISTORISKE
FORSKNING
Baggrunden for, at den østeuropæiske forskning vedrørende arbejderklas-
*
sens historie er så relativt fremskreden, som tilfældet vitterligt er, ligger bl.a.
i, at det har været muligt at gennemføre en systematisk og meget sammensat 1
forskningsindsats. Karakteristisk for denne forskning har været en udstrakt
brug af sociologiske problemstillinger inden for den historiske forskning,
ikke mindst gennem udnyttelsen af et kvantitativt .meget omfattende stati-
stisk og biografisk materiale. I arbejdet med .arbejderklassens historie- et
emne, der i denne sammenhæng er beskåret til at omfatte proletariatets
konstitueringsproces som klasse i tiden omkring industrialiseringen -
er der i
metodisk henseende i udtalt grad lagt vægt på bredden i problemstillingeme.
Forskningsprocessen inddrager således ofte en meget lang række aspekter,
såsom bl.a. proletariatets retsstilling, kulturelle forhold, vandringer, place-
ring i forhold til urbaniseringen, etc.
Forskningen i Danmark er endnu langt fra at have opnået en tilsvarende
bredde og dybde, og i overensstemmelse med de indledende bemærkninger,
må det konstateres, at forskningen i Danmark inden for dette felt endnu
befinder sig på et udviklingsniveau, hvor det langsigtede overordnede mål
må være at danne det nødvendige fond af forskningsresultater, som kan
udgøre fundamentet for et første rids til udviklingen af en almen historisk
fremstilling af den danske arbejderklasses og -bevægelses historie. Vejen til
en realisering heraf vil (og må nødvendigvis) gå over en nærmere bestem-
melse af den struktur, der var indeholdt i proletariatets udvikling fra »klasse
i sig selv« til »klasse for sigselv«.7 Den nødvendige viden om denne udvik- ›
lingsproces kan for en meget betydelig dels vedkommende kun komme fra
omfattende lokale og regionale undersøgelser. Og det bør i denne sammen-
hæng ikke'overses, at et sådant arbejde desuden vil kunne fungere korrige-
23

rende,:bekræftendeog/eller"uddybendepå de allerede opnåede resultater
e'
inden for arbejderbevægelsen histOrie.
'
'
”
.
i
_
*En undersøgelse.af
i
arbejderklassens struktur i forbindelse med dennes kon-
stitueringsproces må omfatte problemstillingen vedrørende industriproletari-
atets- herkomst -
og ligeledes en 'undersøgelse af industriborgerskabets her-
,i __ komst, eftersom netop .udviklingen af disse to samfundsmæssige klasser gen-
sidigt betinger og påvirker hinanden.8 Desuden må det gælde som overord-
nede krav, at der gennemføres en så præcis analyse .som muligt af proletari-
atets antal, idet væksten af arbejderklassen må antages at have været en
"betydelig faktor i relation til den almindelige befolkningsvækst i denne pe-›
“
riode; Videre må de konkrete udbytningsforhold som lønarbejdeme var un-
›
derkastet, gøres til genstand for grundige analyser for at fastslå disses karak-
*
ter så præcist som muligt. Med andre ord kan man således sige, at det netop
;i forbindelse med regionale og lokale undersøgelser også er nødvendigt at
n
“
fastslå hele proletariatets kvantitative størrelse og type, hvilket nødvendig-
'i gør inddragelsen af demografiske problemstillinger og metoder i den histori-
*
1
ske forskningsproces -
og i øvrigter dette et (lille) eksempel på den fuld-'
'stændige afhængighed af den almene historie, som den meningsfyldte lokalj
'historie altid vil befinde sig i. Også selv om den almene historie i et eksem-“
.
pel som det her anførte måske endnu er relativ ufuldstændig.
Grundlæggende for selve forståelsen af den udviklingsproces, som er ind-
bygget i arbejderklassens konstitueringsproces -
altså udviklingen fra
.
»klasse i sig selv« til »klasse for sig selv« -
må være
kendskabet til »klasse i'
“
sig selv«. Først når man rent faktisk kender'denne størrelse (eller rettere
mangfoldighed af størrelser), kan man helt forstå karakteren af og bevægel-
seme i den »modne«, udviklede arbejderklasse -
»klasse for sig selv«.
Dette kendskab er endnu ufuldstændigt -
og ikke blot i dansk sammenhæng.
_Nok eksisterer der generelt en del oplysninger, der berører arbejderklassens
og især arbejderbevægelsens historie i perioden omkring industrialiseringen,
men det er yderst sparsomt, hvad der i detaljer foreligger om, hvorledes
selve arbejderklassens tidlige vækst og udviklingsforløb, om hvorledes ar-
bejderklassen har været fordelt på forskelligeproduktionsgrene og fag. Kort
sagt kan man spørge: Hvor kom de fra? Og hvor gik de hen?
Alene denne (væsentlige) delproblematik kan forekomme overvældende og
nærmest uoverskuelig at undersøge. Men til spørgsmålet om arbejderklas-
sens herkomst kan man opstille nogle almene, vejledende problemstillinger,
hvis afklaring er overordentlig væsentlig:
1. Fra hvilke klasser og lag kom proletareme?
2. Hvorledes var sammensætningen med henblik på den sociale herkomst i
de enkelte faggrupperinger og beskæftigelsesområder inden for de eksi-
sterende produktionsgrene?
'
.
Hvorledes påvirkede den tekniske udvikling denne struktur?
4. Hvorledes spillede den sociale herkomst ind på selve lagdelingen inden
for arbejderklassen -
og i hvilke af disse lag udvikledes hurtigst en egent-
lig klassebevidsthed? Og i hvilke lag ytrede denne klassebevidsthed i
retning af radikalitet, der lå over klassens gennemsnit?9
b.)
24

7
De 'her opstillede problemstillingererisagens'natur-almentformUIeriet,men
detteÅforholdfm'åimidlertid 'ikke'medføre, at de'søges besvaret ud fra en
statisk opfattelse af arbejderklassen. Spørgsmålene må hele tideir vurderes
ud fra klassens egen dynamik,og oprindelse, de? ydre og de indre ændringer,
der konstant ændrer arbejderklassens objektive betingelser for at føre klas-
sekampen. Med andre ord må disse almene problemstillinger stilles lokalt og,
regionalt og med et vågent øje for de specifikke forhold og omstændigheder,1
der altid er til stede i sådanne undersøgelser. v
'
r
i
Det kan således siges, at selve arbejderklassens historie begynder med de”
1'
helt centrale overordnede spørgsmål om proletariatets sociale oprindelse og
om klassens sammensætning i tiden omkring industrialiseringen. Men netopfi'
denne sammenhæng rejser der sig nye centrale spørgsmål -
spørgsmål, der '-
nok berører klassens sammensætning i lag og grupperinger, men sOm nød-1*
vendigvis må gå endnu dybere ned -
nemlig spørgsmålet om arbejderfamili-
lens sammensætning og funktion i klassekonstitueringen.
'
i
En lokalhistorisk analyse af proletariske ægteskaber vil kunne medvirke til 1
at kaste lys over den udvikling og bevægelse -
den kontakt og forståelse -
r
'
der gennem konstitueringsprocessen foregik mellem klassens lag og gruppe-e ,I
ringer. Hvor almindeligt var ægteskab mellem børn af faglærte og _ufag1ærte
arbejdere? Mellem arbejdere og håndværkere? Hvornår opstår det »fødte« '
proletariat? (Til forskel fra førstegenerationsproletariatetog til forskel fra
forskellige former for »blandede« familieforhold i arbejderklassen.) Hvilke
konsekvenser i politisk og ideologisk henseende fik det »fødte« proletariats
,udvikling ,
gennem etableringen af »ægte« arbejderfamilier?10 Alle disse
spørgsmål, der berører proletariatets sociale relationer, både inden for klas-
sen og i forhold til de ydre omgivelser, er centrale i forbindelse med forståel-
sen for hvorfor en række konstaterbare ændringer indfinder sig. I øvrigt
viser disse problemstillinger også, hvor bredt den lokalhistoriske forskning
inden for arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie må tilstræbe at
nå ud.11
Den ene af den marxistiske historievidenskabs store fædre, Friedrich En-
gels, var på et tidligt tidspunkt opmærksom på den overordentlige betydning
disse spørgsmål havde. I hans skrift »Die Lage der arbeitenden Klasse in
England« fra 1845, påpeges det væsentlige i en afklaring af, hvornår og
hvordan proletariatet bliver en »fast og virkelig« klasse i befolkningen. En-
gels konkluderer: »Den som'nu blev født som arbejder, havde ikke udsigt til
andet end livet igennem at
forblive proletar. Først nu var proletariatet såle-
des i stand til at foretage selvstændige bevægelser.«12
'
De klassebevægelser, som Engels omtaler, vil i sidste instans sige de bevæ-
gelser, det samspil, der foregår mellem arbejderklassens og arbejderbevæ- N
gelsens udvikling. Dette fordi en undersøgelse af, og viden om, det »fødte«
proletariat vil kunne bidrage til at afdække sammenhængene og vekselvirk-
ningen mellem arbejderklassens forskellige lag og grupperinger -' ikke kun i
form af en kvantitativ vurdering, men også i form af en kvalitativ vurdering
på givne tidspunkter.
/
Undersøgelserne af arbejderfamiliemes sociale sammensætning og omgivel-
v
25,/

i
:set:›vil'iindbefatte,*at forskerenibetydeligtomfangskalbeskæftigesig-med'
personalhistoriske problemstillinger; Men hvis sådanne undersøgelser i ›

denne sammenhængskal vise sig frugtbare, forudsætter det, at man
løs'river
g'énealogienfra de snævre rammer, *der traditionelt sættes herfor i den Indl-
'›
“vidualistiske familie- og slægtsforskning. Udvælgelsen af undersøgelsesob-1
jekteme må således koncentreres om bestemte sociale typer i bestemte soci-
ale og politiske grupper. _
Generelt må det om den lokalhistoriske forskningsretning, som den her er
g
›
blevet'skitseret, fremhæves, at udvælgelsen af overordnede undersøgelses-
›,
objekter -
fx købstæder og evt. større industrielt prægede landsbyer -
bør
foretages ud fra nogle bestemte, fælles kriterier, således at forskningen kan
koncentreres om sammenlignelige problemstillinger. Med andre ord er en vis'
enighed om metodisk udgangspunkt 0g historieteoretisk holdning til en vis
grad påkrævet. Kun hvis dette iagttages -
hvis den lokale forskning placeres'i
V
bevidst i de givne regionale og almene rammer -
kan lokalhistorien komme
'
3
.til at indtage en central og væsentlig funktion, set ud fra den almene histOries
overordnede synspunkt. Den komparative metode er således netop den
j »vægtstang«, som kan bevirke, at den lokalhistoriske forskning for alvor kan
4

blive målrettet og meningsfuld.
Som vist i det ovenstående er det i denne sammenhæng påkrævet, at den
lokalhistoriske forskning i udpræget grad bevæger sig ud over de traditi-
onelle historiske faggrænser. Undersøgelser af arbejderklassens strukturelle
udvikling fra »klasse i sig selv« til »klasse for sig selv« -
af arbejderklassens
konstitueringsproces -
vil således kunne sammendrage faglige problemstil-
linger og arbejdsmetoder ikke blot fra de forskellige historiske discipliner -
erhvervshistorie, økonomisk historie, social historie, kulturhistorie, politisk
historie -
men også fra fx folklorister, geografer, statistikere, demografer,
sociologer, genealoger, mm. De tværfaglige samarbejdsmuligheder, der så-
ledes her er til stede i meget rigt mål, indebærer også derfor en (forhåbentlig)
frugtbar nyperspektivering inden for den historiske forskning gennem mulig-
heden for en mere systematisk samarbejdet tværfaglighed.
3. STRUKTURBEGREBET
Arbejderklassens historiske konstitueringsproces er i det ovenstående flere
gange blevet omtalt i forbindelse med en analyse af arbejderklassens struk-
turelle sammensætning og udvikling. Med andre ord er der i spørgsmålet om
arbejderklassens konstitueringsproces tale om på lokalt plan at foretage en
strukturanalyse af arbejderklassen i dennes udvikling fra »klasse i sig selv«
til »klasse for sig selv«. '
I
Men selve begrebet »struktur« må her nærmere indholdsmæssigt præciseres,
hvis ikke den 'lokalhistoriske forsknings perspektiv skal indsnævres. _
Traditionelt bliver strukturbegrebet, i forbindelse med undersøgelser om ar-
bejderklassens konstitueringsproces, primært benyttet som omfattende ar-
bejderklassens sociale struktur. Denne opfattelse af begrebet medfører me-
get let, at selve problemstillingen omkring arbejderklassens struktur bliver
indsnævret til udelukkende at være et spørgsmål om proletariatets sociale
sammensætning. Og dermed følger ofte problemstillingens begrænsning til
26

selve opløsningenaf en given social enhed i dennes enkelte bestanddelefDer«
kan' således meget .let være talet'om, at en sådan strukturanalyseførst og
fremmest bliver isoleret til at omhandle rent kvantitative størrelser, mens de
kvalitative størrelser udelukkes. En kvantitativ optælling af industriarbejdere
5
«
et givet sted siger således i sig selv for lidt -
en kvalitativ analyse af fx;
'
klassebevidsthed må foretages herudover. Men det skal understreges, at
denne kvantitative opløsning og analyse også er nødvendig og værdifuld,
“›
men altså i sig selv utilstrækkelig.13
“
,
Et væsentligt mere kompliceret indholdsmæssigt krav til strukturanalysen
består i modsætning til -
eller nærmere i forlængelse af -
det ovenstående, i
også at søge at afdække betydningen og karakteren af den vekselvirkning,
i
der fremkommer gennem relationerne mellem den givne sociale enheds en-
'
L
kelte bestanddele, gennem relationerne mellem forskellige grupper oglag
inden for proletariatet, og endelig gennem relationerne mellem disse grupper ,
›
og lag og deres sociale omgivelser og forhold, altså de forhold der ligger,
uden for selve arbejderklassen. Eksempelvis kan anføres udviklingen inden I
,
for borgerskabet -
både politisk, økonomisk og ideologisk. _
'
Som sagt er der her tale om en ulig mere kompliceret analyse, men på den
anden side også om en ulig mere givtig, hvis -
og i.den udstrækning -
det
lokale kildemateriale tillader en sådan. Kort trukket op vil dette sige, at
begrebet »struktur« her må forstås både som en enhed af en række enkelte
bestanddele og som forbindelserne, relationerne mellem disse.
Den i indholdsmæssig henseende udvidede »ladning« af strukturbegrebet er
af flere årsager central, når problemstillingeme omhandler arbejderklassens
historie; Den tilføjer økonomiske og politisk-ideologiske perspektiver til de
sociale på en række niveauer. Men først og fremmest muliggør dette begreb-
sindhold en forståelse af den helt grundlæggende økonomiske vekselvirk-
ning, som. eksisterer mellem prolet'ariatet og borgerskabet gennem køb og
salg af varen arbejdskraft. Man kan sige, at der her er
tale om en strukturel
vekselvirkning, som i udpræget grad virker økonomisk -
og i sidste instans
også socialt og politisk-ideologisk -
konstituerende for både arbejderklassen
og for borgerskabet. Ingen af de to klassers konstituen'ngsproces er tænkelig
uden den anden. Der er således i det her omhandlede forsøg på en definition
af 'strukturbegrebet, tale om, at den økonomiske, sociale og politisk-ideolo-
giske modningsproces i klassekonstitueringen betragtes og vurderes som
værende et forhold af dialektisk karakter, som en dialektisk enhed.
En kortfattet indholdsmæssig definition af strukturbegrebet i forbindelse
med forskning i arbejderklassens konstituering må således forstås som: To-
taliteten af alle de forhold, forbindelser, relationer og vekselvirkninger, der
økonomisk, socialt og politisk-ideologisk virkede konstituerende på proleta-
riatet som klasse. 4
Med denne forståelse af begrebet »struktur« skulle det således teoretisk set
være muligt at påpege, hvorledes proletariatet -
begyndende med fremvæk-
sten af de første, grundlæggende, økonomiske klasseelementer, nemlig købet
og salget af varen arbejdskraft -
gradvist opbygges til en i økonomisk, social
og politisk-ideologisk henseende relativt fast struktureret organisme, som
udvikles hen imod en stabil helhedsstruktur.15
27'

i
|
V
Åå'.KDNSTAITUERlNGSPROCESSENV_
“
Den meget komplekse historiske proces, der omfattede proletariatets konsti-
.I w
tuerin'g som klasse, var uløseligt forbundet med hele den industrialiserings-'
bølge, der også betegnes den industrielle revolution. Denne industrialisering
, forløb forskelligt i forskellige lande, og forskeren må derfori sine lokalhisto-›
, riske undersøgelser hele tiden være sig de særlige betingelser bevidst, hvo-
.runder industrialiseringen forløb. Med andre ord må sådanne undersøgelseri
'Danmark hele tiden sættes i forhold til de særlige samfundsmæssige betin-
gelser, som eksisterede netop i dansk sammenhæng. Også her viser den
nødvendige nære tilknytning til den almene historie sig tydeligt.16
j Proletan'atets klassekonstitueringsproces kan siges at indeholde tre hoved-
komponenter, som hver især fik en gennemført og afgørende indflydelse på
klassens udvikling. De tre hovedelementer kan betegnes som værende en
i
økonomisk, en social, og en politisk-ideologisk konstituering. Men efter
denne opsplitning af en større, samlet udviklingsproces, bør det pointeres, at'
der her -
i overensstemmelse med den ovenfor anførte indholdsbestemmelse
af strukturbegrebet -
er tale om en forskningsmæssig tilgang til stoffet, som
både omfatter helheden 0g differentierede undersøgelser af klassens udvik-
v
ling, og af de enkelte lag og grupperinger inden for proletariatet.
/
I'første omgang må det slås fast, at det væsentligste led i arbejderklassens
konstituen'ngsproces er den økonomiske konstituering, og at det primært er
nødvendigt at holde sig industriarbejdemes udvikling for øje. Det er allerede
“
›
ovenfor blevet påpeget, at arbejderklassen og borgerskabct betragtes som
stående i et dialektisk forhold til hinanden. Desuden udgør disse to klasser
de to grundlæggende klasser i det kapitalistiske samfundssystem, de klasser
omkring hvilke den videre samfundsudvikling er centreret på lang sigt.
Den grundlæggende relation mellem disse to klasser består af køb og salg af
varen arbejdskraft, og det er dette vedvarende forhold, som i det kapitalistis-
ke samfund konstant realiserer sig* selv, der gennem den vekselvirkning
dette indebærer i økonomisk henseende virker konstituerende på kapitalis-
mens to grundlæggende klasser. Og der er her tale om en konstant relation,
som vil vedvare lige så længe som den kapitalistiske produktionsmåde eksi-
sterer.
I økonomisk henseende er de to klasser således lænkede til hinanden. Og
hermed får strukturbegrebets indholdsmæssige ladning betydning. For lø-
narbejdemes socialøkonomiske »kvalitet« kan kun gøres tilgængelig for for-
skeren gennem en nærmere analyse af også borgerskabets »modningsni-
veau« i konstitueringsprocessen, netop fordi de to klasser -
trods deres
uforsonlige og uforenelige objektive interesser som klasser betragtet -
i
denne fase af udviklingen er uadskilleligt forbundet med hinanden.
Man kan sige, at erkendelsen af det dialektiske forhold, som her er beskre-
vet, danner selve det teoretiske udgangspunkt, der udgør forskerens funda-
ment før selve arbejdet med kildematerialet sættes i gang. __
En del af den økonomiske konstituering består i modningen og dermed
skærpelsen af de antagonistiske modsætningsforhold. Disse modsigelser der
fødes af borgerskabets tilegnelse af den merværdi, der er frembragt af prole-
28

,
tariatet, udvikles og skærpeséi takt med de" to klassers *fremadskridend
konstitueringsproces med direkte forbindelse til den tiltagende koncentration?
af kapital og produktion.
'
7 r
1
Udviklingen af klassemodsigelserne modsvares af disses stadige konfronta- ,
tion med hinanden. Selve'udsigten til og eksistensen af klassekonfroritati-
oner medfører desuden en udvikling af forhold og relationer internt i de to ,'
klasser -
gradvist udvikles en vis form for organisering inden for klassemeyj ›
første række inden for arbejderklassen, mellem de talrige grupperinger og
lag. Den berømte »omgangsskrue« er et eksempel på en sådan udvikling.
Karakteristisk er det således i denne sammenhæng, at borgerskabets interne
forbindelser og relationer udvikles i lyset af de stadig tydeligere tegn i oñ'ent-
ligheden på, at der blandt arbejdernes mangfoldige lag og grupperinger grad-
vist var ved at udvikle sig koalitioner vendt mod borgerskabet, enten direkte
eller indirekte .17
'
Konfrontationemes antal, form og styrke varierede meget fra sted til sted, 'i'. ,
og i de centre, hvor klassekonfrontationeme var hårdest, satte både de
borgerlige og de proletariske klasseforhold deres tydelige præg på disse
konfrontationers karakter. Men mens der allerede eksisterer en lang række (
beskrivelser af selve klassekampsaktionerne i dansk sammenhæng, mangler
endnu grundige analyser af, hvori disse forholds strukturelle sammenhæng
består. Hidtil har undersøgelserne af de konkrete kampe som kendsgemin-
ger indtaget en langt mere central plads i arbejderbevægelsens og *arbejder-
klassens historie end analysen og bestemmelsen af den gensidige modnings-
grad i de direkte involverede klasseelementer i konstitueringsprocessen.
Ikke alene bliver væsentlige historiske kendsgerninger herigennem overset,
men også forståelsen af den konkrete aktion bliver, placeret i den større
sammenhæng, ufuldstændigt formidlet.
I spørgsmålet om arbejderklassens konstitueringsproces -
her den økonomi-
ske konstituering -
har arbejderklassens forksellige lag, grupperinger og be-
gyndende organisationsformer indtaget en central placering. Dette skyldes,
at netop disse elementer udspringer og formes af den kapitalistiske produk-
tionsmåde og udbytning, og dermed også må siges at være bundet til den
måde, hvorpå denne kapitalistiske produktion og udbytning er organiseret.
Inden for denne overordnede kapitalistiske produktionsorganisation inddeler
arbejderne sig igen i forskellige erhvervs- og/eller beskæftigelsesgrupperin-
ger. Den mest avancerede, den mest »modne«, produktionsorganisering -
den industrielle og senere den storindustrielle -
udvikler på tilsvarende vis
også de mest markante grupperinger inden for proletariatet. Og nært forbun-
det med denne produktionsorganiserings udvikling udspringer også arbej-
dernes mest intensive kampe -
de mest skærpede klassekampskonfrontati-
oner.18 Set i denne sammenhæng betyder dette, at netop de industrielle og
storindustrielle erhvervs- og beskæftigelsesgrupper blandt arbejderne er af
central betydning for udviklingen af de mere overordnede proletariske fæl-
lesskabsforhold -
for selve klassekonstitueringen.
De første lokale arbejderorganisationer der opstod blandt disse centrale
grupperinger, fik ofte deres startskud via udefra kommende impulser (fx
29

.indrejsendeagitatorer, vandrende'svende), men denfaste vedvarende kerne i'
disse gruppers klasseorganisatoriske 'liv må have været udgjort af fastboende
arbejdere og deres familier. 0g hermed træder
arbejderfamiliensbetydning
for klassekonstitueringen frem som ensærdeles betydningsfuld faktor.
Udviklingen af arbejderklassens sociale forhold -
den sociale konstituering -
er meget nært forbundet med den økonomiske konstituering. Det er et om-
,
råde, som også i international sammenhæng "endnu er meget lidt udforsket,
bådehvad angår de sociale særtræk og de dertil knyttede sociale relationer
inden for 'såvel proletariatet som borgerskabet.
Inden for den sociale konstituen'ngsproces kan der opstilles nogle centrale
›
, delområder, som udgør væsentlige forskningsobjekter.
.Som flere gange omtalt i det ovenstående er arbejderfamiliens opståen ogv
betydning væsentlig. Den proletariske familiedannelse var forudsætningen
for fremkomsten af det »fødte« proletariat. En forudsætning der opfyldtes,
når den proletariske families børn reelt ikke længere havde anden fremtids-
udsigtrend at sælge det eneste de besad for at opretholde deres liv -
deres
arbejdskraft. Dvs. når disse børns overgang til småborgerskabets rækker
med tiden generelt set var umuliggiort af den udvikling, sem samñindet,
med større eller mindre hast, gennemløb 'i den såkaldt industrielle revolu-
tion. Fremvæksten af familier bestående af lønarbejdere varslede således
også en fremadskridende proletarisering inden for håndværkerstanden -
og
dermed også et gradvist, relativt fald i svendenes antal.19 N
Med arbejderfamilien opstod en fast enhed i den proletariske klasse -
i alt
væsentlighed med fast bopæl og fungerende inden for og i relation til en
bestemt arbejdergruppen'ng og produktionsgren. Som følge heraf fik arbej-
derfamilieme betydning også for proletariatets politiske og ideologiske kon-
,
stituering. Arbejderfamilieme blev ivlokal og regional sammenhæng de vig-
tigste bærende elementer af den' proletariske klassekamps kontinuitet. Som
lokalt forankret enhed i arbejderklassen bevarede og videreførte familierne
de proletariske traditioner, klassebevidsthed, og klassekampserfaringer -
også over perioder, hvor arbejderklassen befandt sig i hårdt pressede strate-
giske og taktiske, defensive positioner, og hvor klassefjenden dominerede.
Fremvæksten af de proletariske ægteskaber er forbundet med proletariatets
sociale udfoldelse, og dermed også med spørgsmålet om proletariatets her-
komst, som er berørt ovenfor. Det står på det overordnede plan klart, at de
første proletariske klasseelementer blev dannet af, hvad man kan kalde det
feudale samfunds »añ'aldsprodukter« og at det først er i løbet af selve klas-
sekonstitueringen, at proletariatet mere og mere bliver hovedkilden til sin
egen reproduktion. -
Det her behandlede familieproblem må således ikke
sammenblandes med den gængse debat om kemefamilier kontra alternative
boformer.
Udviklingen af et »født« proletariat, som forløb over etableringen af så-
kaldte »ægte« arbejderfamilier, skabte en vis stabilisering af arbejderbevæ-
gelsens positioner i klassekampen. Men det er væsentligt at være opmærk-
som på, at der ikke var tale om en stabilitet, der også virkede stagnerende
eller »stivnende« på disse positioner. Stabiliteten standsede således heller
ikke den sociale mobilitet i retning af arbejderklassen og inden for selve
30

arbejderklassen, men den kom derimod til at indvirke på'betingelserne for
den stadigt voksende reproduktion' af kapitalen 7 og dermed på selve 'arbe'j-
⁄
derklassens konsistens.
“
Et karakteristisk træk [ved den udviklede arbejderklaSse -
altså en arbejder- 7
klasse, der i det væsentlige har gennemløbet sin konstitueringsproces -
er en
mangfoldighed af relationer, forbindelser og forhold på kryds og tværs imel-
'
1
lem klassens mange forskellige lag og grupperinger. (Det skal i en sidehe-
mærkning nævnes, at de meget omtalte »lag og grupperinger« på ingen måde'I
er statiske størrelser. Tværtimod er disse i konstant bevægelse og foran-
dring, bl.a. på grund af og i samspil med udviklingen af relationer og forbin-
delser med andre grupperinger og lag -
og i kraft af selve kapitalens udvik-
ling og dermed udviklingen i den måde produktionen er organiseret på.)
'i
Udviklingen af denne mangfoldighed af relationer og forbindelser er central
inden for studiet af arbejderklassens historie, fordi den er en væsentlig for- .V,,
udsætning for udviklingen af varige klasserelationer, som overlever også
ændringer i klassens sammensætning af grupperinger og lag, dvs. ændrin- ⁄'
gerne i klassens struktur.
Skelsættende for udviklingen frem mod varige klasserelationer blev udvik- ,
I
lingen af fabrikken som det bestemmende produktionssted. I fremvæksten af
den kapitalistiske fabriksdrift, og dermed allerede i den første overgang fra
manufakturel og håndværksmæssig produktiOn til fabriksmæssig produktion,
blev for første gang ufaglærte og tillærte arbejdere ført sammen med de
højere kvalificerede arbejdere, der var uddannet via håndværkerlaugene. En ›
sammenførsel, der fandt sted på fælles arbejderpladser -
og dermed også i
den samme produktions- og udbytningsproces. Hermed var en grundlæg-
gende forandring indledt. Nemlig de forskellige arbejdergrupperingers og
arbejderlags gradvise integration i en enkelt samfundsmæssig totalitet, og
dette, uden at den lagdeling i erhverv eller bestemte tillærte færdigheder, der
udsprang af arbejdsdelingen, blev ophævet.20

'
Gennem de betingelser, der blev sat af den kapitalistiske produktion og
udbytning, og gennem de begyndende klassemodsætninger med borgerska-
bet om elementære livs- og udviklingsbetingelser, frembragte de forskellige
grupperinger stadig mere intensive relationer og gensidige forhold inden for
arbejderklassen.
Kvantiteten og kvaliteten af disse relationer og forhold må undersøges histo-
risk konkret på arbejderklassens forskellige udviklingsniveauer. De må un-
dersøges i sammenhæng med en analyse af den sociale mobilitet, der fandt
sted i retning mod arbejderklassen -
og dermed i forhold til selve proletarise-
n'ngsprocessen. ,
Arbejderklassen fremtræder først som samfundsmæssig »moden« (»klasse
for sig selv«), når den som klasse betragtet er blevet sig sin egen eksistens
bevidst. Og det vil sige, når arbejderklassen har konstitueret sig på det
politisk-ideologiske plan.
Udviklingen af en politisk og ideologisk bevidsthed udsprang af klassekam-
pene mod borgerskabet. Klassekampe der som en del af sine baggrunds-
mæssige betingelser havde det forhold, at proletariatet som den umiddel-
bare producent af materielle »goder« (varer) var adskilt og udelukket fra
31

U
edelsen af denne produktiøn,.og dermed 'fra hele industriaIiSeringensudvik- _ y
, ling og forløb -
dette'på trods af, at proletariatet ikke blot udøvede den
nye*
"
“
'
(produktionstekniki den kapitalistiske. vareproduktion, men også i væsentlig
:grad skabte og berigede denne produktionsproces gennem sine egneerfarin-*
ger'. Disse forhold, i forbindelse med den åbenlyse udbytning, bar i sig selv
en kim til konfrontation. En kim, der voksede hurtigere i nogle grupperinger
end i andre, og som gav sig udslag i en række nye politiske og organisatori-
'gske forhold. Både internt mellem arbejdernes egne grupperinger og lag, og
“ü'dadtil over for de omgivelser, der omkransede og påvirkede klassens hele
-
aktivitet og liv, bl.a. materialiseret gennem tværfaglig solidaritet i kampe og
en voksende forståelse og praktisering af den proletariske internationalisme.'
Med disse forholds udvikling var de mest centrale og vedvarende betingelser
,__
for klasse»modningen« ved siden af udviklingen af de økonomiske relati-
oner, blevet udviklet og opbygget.
Et vigtigt led i efterforskningen af arbejderklassens historie og oprindelse er
.
således, hvilken andel de forskellige proletariske elementer havde i frem-
bringelsen af klasseforhold og -relationer, såsom fx solidaritet, intemationa-
lisme, etc. Det gælder ligeledes disses andel i udviklingen af og binding til
opstillingen af og kampen for arbejderklassens og -bevægelsens programma-
tiske kampmål -
og den specielle karakter som disse mål og midler antog.
Forskningen må forsøge at klargøre på hvilket trin i den økonomiske og
Sociale konstituering de forskellige lag og grupperinger befandt sig, da de
'
begyndte at gribe ind i den politiske og ideologiske konstitueringsproces -
et
centralt led i denne forskning er derfor bl.a. en analyse og kortlægning af
arbejderklassens mangfoldige organisatoriske forhold.21 Netop det dialekti-
ske samspil mellem klassekamp og klasseorganisation udgør en markant
milepæl i arbejderklassens »modnings«-proces i retning af at udgøre en i
samfundsmæssig sammenhæng selvstændig klassekraft.
5. KILDEMATERIALET
Indtil nu er 'spørgsmålet om forskning i arbejderklassens historie hovedsage-
ligt blevet omtalt i forbindelse med opstillingen af et videnskabsteoretisk og
metodisk fundament og udgangspunkt. Afslutningsvis skal problemerne om-
kring kildematerialet omtales.
Uanset hvilket teoretisk og metodisk grundlag forskeren vælger at benytte
sig af, står det faktum tilbage, at det materielle grundlag for enhver viden-
skabelig beskæftigelse med og udredning af historien er den historiske kilde.
Spørgsmålet er nu, om de ovennævnte problemstillinger angående arbejder-
klassens forhold og relationer, om proletariatets sociale herkomst, om frem-
væksten af arbejderfamilien, etc., overhovedet kan påvises og konkretiseres
ud fra det eksisterende kildemateriale.
Generelt må siges, at disse problemstillingers besvarelse kræver i hvert fald
to forudsætninger opfyldt i forbinddelse med krav til kildematerialet. Den
første overordnede forudsætning består i et krav om eksistensen af et rela-
tivt samlet biografisk kildemateriale, som skal have, hvad man kan kalde
»massekarakter«. Dette materiale må i det væsentlige kunne genspejle den
økonomiske og sociale udvikling af større menneskegruppen'nger over et
32

"forhoidsyisjglangttidsrum ,nogle kronologiske-ydergrænsergkanforsøgsvis.
sættes ved sidste halvdel af det 119.århundrede. .
'
I
i
; 1 ,7-
:Som den anden overordnede forudsætning må kræves en almen kildebasis
omhandlende den almene klassekamps område i perioden, herunder arbejder-
organisationemes oprindelse og udvikling. At dette sidst omtalte kildçmëtç- :Vi
riale i
væsentligtomfang eksisterer -
aviser,,tidsskrifter, flyveblade, pjeCer, ,v
protokoller, breve, erindringer, dagbøger, etc. -
vidner en lang række under- .3
søgelser omhandlende arbejderbevægelsens historie om. Der vil derfor if”
denne sammenhæng ikke følge nogen nærmere diskussion og beskrivelse :
heraf, blot skal det slås fast, at det uden eksistensen af dette kildemateriale
ville være umuligt på tilfredsstillende vis at beskrive og forstå vekselvirknina
gen mellem arbejderklassens økonomiske, sociale og politisk-ideologiske
' *
,
konstituering, uanset hvor ideel den først omtalte kildekategori omhand-
lende det biografisk orienterede materiale måtte være.22
1
4
.,
Om den førstnævnte forudsætning for besvarelse af de i denne sammenhæng
opstillede problemstillinger -
det biografisk orienterede, kvantitative kilde-_ ›
›
materiale -
skal her kort omtales de generelt set væsentligste kildegrupper ,-"-
idet det dog af omfangsmæssige hensyn vil være nødvendigt at gøre dette
“
«
relativt kortfattet.23
'
_
,
Folke- og industritællingerne udgør et af de mest omfattende kildekompleke
ser. Folketællingeme gennemførtes fra 1840-1940 med tidsintervaller på mel-
lem 5 og 10 år. De indeholder et meget omfattende materiale til oplysninger ,
vedrørende befolkningsstørrelse, -Vækst og -fordeling Desuden indeholder
de oplysninger om bolig- og erhvervsforhold. Købstad for købstad og sogn
'
'
”
for sogn opregnes befolkningens fordeling efter alder, køn, civ'ilstand, tro,
antal familier, erhverv og fødested.24 Industritællingerne gennemførtes i den
her omhandlede periode i 1855 og i 1871/72. Den første tælling var 'begrænset
til de såkaldt egentlige industrifag og omfattede i alt 61 brancher. Oplysnin-
gerne indsamledes lokalt, men på faste skemaer, som var relativt detaljere-
de. Materialet er dog stærkt varierende i grundighed, og den foretagne er-
hvervsudvælgelses karakter vanskeliggør en umiddelbar sammenligning med
senere tællinger. Tællingen opregner bla. industriherrens navn, virksomhe-
dens art, antal faste arbejdere fordelt på køn og alder, årlig produktion,
anvendelse af løs arbejdskraft, virksomhedens alder, lønningsforhold, og
›
anvendelse af maskinkraft til produktionen.
Industritællingen fra 1871/72 giver væsentlig færre oplysninger, nemlig: virk-
somhedens navn og art, anlægsår, tidspunkter for større udvidelser, antallet
af faste og løse arbejdere, samt rubrikker til særlige bemærkninger. Besva-
relsesprocenten varierer betydeligt, og grænsen mellem industri og hånd-
værk er forskelligt trukket fra sted til sted. Materialet må således betragtes
som usikkert og mangelfuldt, hvis det får lov til at stå alene, og hvis det
anskues ud fra en overordnet, almen synsvinkel.25
Kommunale tællinger kan i visse tilfælde supplere folketællingeme, materi-
,. alet er imidlertid ofte ufuldstændigt, om det overhovedet eksisterer, alt efter
de lokale forhold. For Københavns vedkommende er disse tællinger, der her
gennemførtes halvårligt, bevaret fra 1869. For resten af landet -
i den ud-
strækning det eksisterer, -
først fra begyndelsen af 1880”eme.2°
33

'T Politiets protokoller indeholderivæsentlige'inforriiationervedrørende hånd:'
værkersvende'nes*vandringer. De lokale politimyndigheder anførte således
i ankomstdato,.navn, alder, stilling, fødested, hvortil 0g hvorfra der rejstes,

samt for de danske s'vendes vedkommende lægdsrulle'nummer. Desuden pro-”
tokolleredes hos politiet anmeldelse af tyende, der var tilrejsende fra frem-
med sogn, navn, stilling, fødested, alder, hvorfra den pågældende kom, og
hos hvem der skulle tjenes.27'
*
Lægdsrulleme indeholder ligeledes oplysninger af værdi til belysning af
.
.vandringeme, idet det var pålagt den værnepligtige at meddele flytninger til
_
de pågældendeudskrivningskredse. Lægdsrulleme indeholder ud over den
væmepligtiges navn, alder, fødested og bopæl (det sidste dog ikke i tiden
,
mellem 1861 og 1869) desuden den pågældendes faders eller moders navn.28
Kirkebøgeme indeholder et overvældende stort biografisk materiale. Deres
,
oplysninger er gennem årene blevet øget gennem forskellige lovændringer,
'men allerede fra 1812 eksisterer der et kronologisk opbygget materiale af
enormt omfang. For viede anføres i den her relevante periode ud over dato
,brudens og brudgommens navne, alder, stilling, bopæl og ofte faders navn -
_
disse oplysninger suppleres fra 1892 med de viedes fødselsdato og -sted,
ligesomforældres stilling, navn og bopæl blev anført. For døde anførtes dato
for dødsfald og begravelse, navn, stilling og alder. Fra 1892 også civilstand,4
og hvis muligt fødested og forældres stilling, navne og bopæl, og desuden
evt. ægtefælles stilling, navn og sidste fælles bopæl. For fødte anførtes fød-
sels- og dåbsdato, forældrenes navne, stilling og bopæl, og med undtagelse
af 1840'erne også moderens alder. Fra 1892 udvidedes disse oplysninger
med dato og sogn for forældrenes vielse. Faddemes navne, stilling og bopæl,
4
og endelig dato for evt. vaccinationer.29
Ligningslisteme udarbejdedes årligt i hver købstad og til grund herfor lå en
fortegnelse over byens næringsdrivende. Disse fortegnelser giver en pålidelig
fortegnelse over byernes næringsdrivende, en
opgørelse som kan være nyttig
i forbindelse med kontrollering af de oplysninger der i øvrigt kan fremdrages
herom fra folke» og industritrællingerne. Imidlertid må en vurdering af den
enkelte virksomheds størrelse på baggrund af den pålignede skat tages med
et vist forbehold, idet reglerne herfor bestemtes lokalt. Desuden opdeltes
erhvervsgrenene i klasser, og placeringen inden for disse blev foretaget efter
skøn.30
Afslutningsvis kan man konkludere, at de overordnede krav til det kvantita-
tive, biografiske kildemateriale, som ovenfor er anført, er til stede i forbin-
delse med danske forhold.
Det store problem er således ikke nogen egentlig mangel på kildemateriale -
dette materiales vekslende kvalitet og pålidelighed taget med i betragtning.
Snarere er problemet, at dette materiale er overordentlig omfattende, og for
en stor dels vedkommende endnu ikke er blevet bearbejdet ud fra de i denne
sammenhæng opstillede forskningsmæssige teoretiske og metodiske overve-
jelser. Den eneste måde dette problem kan overvindes på er gennem en
lokalhistorisk tilnærmelse til dette stof, og selv med denne tilgang vil en
kraftig beskæring af problemstillinger og dermed materiale være en nødven-
34

Meddelelser 11 1978

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (16)

En vedette

En vedette (6)

Similaire à Meddelelser 11 1978

Similaire à Meddelelser 11 1978 (20)

Plus de SFAH

Plus de SFAH (20)

Meddelelser 11 1978