Nationalmuseet, museumshistorie, Danske museer

2. 7 Forord
PER KRISTIAN MADSEN
8 VIKING på Nationalmuseet
– et internationalt samarbejde 2013-15
MARIANNE BLANK, PALLE MAURICE JEPSEN,
PER KRISTIAN MADSEN, ANNE PEDERSEN, PETER PENTZ,
MARUISKA SOLOW, MATTHIAS WEMHOFF OG GARETH WILLIAMS
24 Undervejs med verdens længste vikingeskib
KRISTIANE STR ÆTKVERN, MORTEN GØTHCHE,
PETER PENTZ, ANETTE HJELM PETERSEN, MARUISKA SOLOW
OG JOHN NØRLEM SØRENSEN.
38 Skabt af Tiden – forhistorien og kunsten
LENE FLORIS, POUL OTTO NIELSEN OG JULIE SASS
54 Grønlands fortid nu på tegneserie
– mellem kunst, indsigt og videnskab
MARTIN APPELT
64 Pelse fra Nord
ANNE LISBETH SCHMIDT, BIRTHE GOTTLIEB,
HANS CHRISTIAN GULLØV, KARSTEN JENSEN
OG ANETTE HJELM PETERSEN
80 Stenaldertekstilerne i
Nationalmuseets Komparative Samling
ULLA MANNERING OG IRENE SKALS
96 Guddommelige garderober – tekstiler i græske
helligdomme i det 1. årtusind f.Kr.
CECILIE BRØNS
110 Forbindelser mellem sydlige og
nordlige verdener i ældre bronzealder
FLEMMING KAUL
124 Danmarks runesten i nyt lys
LISBETH IMER OG ROBERTO FORTUNA
140 Skatten fra Østermarie
POUL GRINDER-HANSEN, MICHAEL MÄRCHER,
FINN OLE NIELSEN, SIGNE NYGAARD OG PETER PENTZ
156 Kan de holde til det? – risikovurdering
ved flytning af Bygdøys vikingeskibe
JESPER STUB JOHNSEN, RONALD BOCKIUS, MAY CASSAR,
PIA FAGERNES, CARL ERIK HØY-PETERSEN OG DAVID SAUNDERS
168 Kalkmalerierne i de danske kirker
– digitalisering, formidling og bevaring
SISSEL F. PLATHE, KLAUS STØTTRUP JENSEN,
KIRSTEN TRAMPEDACH OG SUSANNE ØRUM
180 Blodvidnerne i Skibinge
– nyfundne kalkmalerier fra 1575
MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN, IDA HASLUND
OG SUSANNE ØRUM
194 Borg og dysse
– uventede fund ved Brattingsborg på Samsø
VIVIAN ETTING, NILS ENGBERG, JØRGEN FRANDSEN,
LIS NYMARK OG HANS SKOV.
208 Eremitageslottets restaurering
– fra Thura til Meldahl og tilbage igen
LINE BREGNHØI
222 Et stokkehåndtag og dets berømte ejer
ULRIK KRISTOFFER SCHMIDT
234 ”Blutsverwandten”
ANNETTE VASSTRÖM
248 Powwow – når prærieindianerne danser
MILLE GABRIEL OG ULLA EBBE-PEDERSEN
262 Små genstandes store fortælling
MARIUS SKOVBO ANDERSEN
274 I private hjem på globale vilkår
– at være au pair i dagens Danmark
EDITH MARIE ROSENMEIER
284 Danefæ – samarbejdet mellem finder,
lokalmuseum og Nationalmuseum
MARIA PANUM BAASTRUP OG CLAUS FEVEILE
Indhold

3. ”Blutsverwandten”
AF ANNETTE VASSTRÖM
Fig.1
Henvendelse fra Reichsbauernführer
til Nationalmuseet med tak for lån
af fotografi af islænderinde.
Journ.nr. 219/1933.
Letter from the Reichsbauernführer to
the National Museum thanking it for
the loan of ‘the Icelandic woman’.

5. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013236
I oktober 1933 modtog Nationalmuse-
ets direktør, Mouritz Mackeprang, en
officiel henvendelse fra Reichsministe-
rium für Ernährung und Landwirtschaft
i Berlin. Brevet var undertegnet af rigs-
kommissær E. Metzner og rummede en
opfordring til tættere samarbejde mel-
lem ministeriet og museet for at styrke
båndet ”mellem de blodsbeslægtede
nordiske folk og det tyske rige”. Hen-
vendelsen var den første i en række fra
institutioner, der repræsenterede Tysk-
lands nye nationalsocialistiske regering.
I første omgang fulgte Reichsministeri-
um op på det tilsendte, idet en planlagt
udstilling om bondekultur især skulle
vise ”i racemæssig henseende typisk ty-
ske og nordiske bondehoveder”. (fig.1).
Der var især interesse for et foto af en
ung islænderinde i højtidsdragt. Også i
andre sammenhænge var der interesse
for de nordiske bondetyper. I august
1934 modtog lederen af Nationalmuse-
ets 3. afdeling (tidligere Dansk Folke-
museum), historikeren Jørgen Olrik, et
brev fra LEX-FILM i Berlin om hjælp
med produktion af filmen ”Deutscher
Wald – Deutsches Schicksal”. Filmen
skulle beskrive den nordiske mytologis
Ask og Embla. Producenten var på jagt
efter ”den rette Embla-type”, der havde
”det tillukkede, hårde og utilgængelige ansigtsudtryk, som fortolkeren af den
germanske Eva uden tvivl burde have”. Lex-film havde haft kontakt til den ra-
cekyndige afdeling i Stabsamt des Reichsbauernführers og her fundet fotogra-
fiet af den islandske kvinde. Filmselskabet ville nu tilbyde hende rollen (fig.2).
Olriks svar var kort: Fotografiet af den unge islandske kvinde var optaget i
1890’erne, og hun ville ”i dag”være ca. 60 år gammel. I øvrigt havde museet ikke
til opgave at investere tid og kræfter på at besætte roller i en filmproduktion.
Når denne og efterfølgende brevveksling mellem Nationalmuseet og tyske
kontakter lægges til grund for artiklen, skyldes det flere ting. For det første
har tysk kultur og filosofi spillet en væsentlig rolle for dansk forskning, og
tætte samarbejdsrelationer med tyske institutioner var en selvfølge. At Hitlers
magtovertagelse i Tyskland i 1933 indebar, at et begreb som folkekultur kunne
anvendes i politiske sammenhænge, var ikke umiddelbart gennemskueligt for
nordiske forskere. Det er velkendt, at nazisterne forsøgte at omklamre dansk ar-
kæologi, f.eks. var to andre medarbejdere ved Nationalmuseet, Mogens Macke-
prang og Gudmund Hatt, stærkt fascinerede af nazistisk raceideologi, så de ty-
ske kontakter til Nationalmuseets afdeling for folkekultur er ikke overraskende.
I årene mellem verdenskrigene var det
europæiske museumslandskab præget
af stor aktivitet. For folkelivsforsknin-
gens vedkommende stod ønsket om at
kortlægge folkekulturen på tværs af
landegrænser højt på dagsordenen.
Her var Nationalmuseet en vigtig sam-
arbejdspartner, som især Sverige og
Tyskland bejlede til. Mens svenskerne
ville involvere Danmark i arbejdet ud
fra faglige synsvinkler, så havde ty-
skerne efter Hitlers magtovertagelse i
1933 tillige territorial- samt racepolitiske
dagsordener. Artiklen bygger på hidtil
uanvendt materiale i Nationalmuseets
arkiver foranlediget af et forsknings­
projekt om udarbejdelsen af et nyt
klassifikationssystem for museerne.
Projektet støttes af Nationalmuseet,
Kulturstyrelsen, Kulturministeriet
og Farumgaard-Fonden.

6. 237
Men fik de nogen betydning for dansk museumsarbejde?
Artiklen bygger på brevvekslinger mellem Nationalmuseet
og tyske organisationer i årene 1933-39, en korrespondance,
som ikke tidligere har været inddraget i studiet af folkelivs-
forskningens videnskabelige diskurs i 1930’erne. Henven-
delserne vedrørte især mulighederne for et tæt tysk-nordisk
samarbejde omkring afdækningen af kulturgrænser inden
for og omkring ”det germanske rum”. Samarbejdet skulle
føre til en kortlægning af germansk kultur. For at forstå,
hvorfor de nordiske lande gik ind i samarbejdet, må institu-
tionernes historiske grundlag inddrages.
Folkekultur og museer
Den tyske filosof J.G. Herders tanker om folkekulturen som nationens ægte,
oprindelige kultur, fik stærk gennemslagskraft i 1800-tallet. De var en af driv-
kræfterne bag oprettelsen af museer som Nordiska Museet i Stockholm i 1873,
Dansk Folkemuseum i 1885 og Norsk Folkemuseum i 1894. Tætte kontakter
med fagfæller i Europa var en selvfølge, og for Dansk Folkemuseums vedkom-
mende var især Tyskland og Sverige nære samarbejdspartnere.
Fig.2
Ung islænderinde i søndagsdragt
(ca. 1890). Fotografiet i Antikvarisk-
Topografisk arkiv (5074 f) er formo-
dentlig identisk med det fotografi,
tyskerne blev betagede af.
Young Icelandic woman in Sunday
clothes (c. 1890). The photograph in
the Antiquarian-Topographic Archive
is presumably identical to the photo-
graph that captivated the Germans.
”BLUTSVERWANDTEN”

7. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013238
I 1920 blev Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet lagt
ind under Nationalmuseet som dennes 3. afdeling, og Jør-
gen Olrik overtog ansvaret efter grundlæggeren, Bernhard
Olsen. Olrik stod over for store opgaver. Samlinger måtte
flyttes og nye udstillinger opbygges. Samtidig pressede om-
verdenen på, for at afdelingen skulle fungere som hovedmu-
seum for forskning i folkeliv og -kultur. I perioden 1920-39
deltog afdelingen i ca. 25 internationale faglige møder og
kongresser (fig. 3).
Internationalt samarbejde 1920-40
Versaillesfreden førte til oprettelsen af Folkeforbundet for
at sikre et fredeligt samarbejde nationerne imellem, og kul-
turelt samarbejde blev højt prioriteret. I årene 1920-40 op-
rettes en række organisationer af betydning for museernes
forskning og formidling. Der var stor politisk interesse for
fagene etnologi og folklore, fordi de kunne udpege fælles-
europæiske kulturtræk, men samtidig var der udbredt frygt
for at fokusere for meget på ligheder mellem forskellige re-
gioner på tværs af nationale grænser. Da en faglig kongres i
Prag i 1928 ønskede at ”belyse hvad de forskellige nationer
havde til fælles, at studere den geografiske fordeling af fol-
kekunstens manifestationer samt at lave en fortegnelse over
Fig.3
Kortlægning af møder og kongresser
i Europa af betydning for Dansk
Folkemuseums medarbejdere i årene
1920-40.
Mapping of meetings and congresses
in Europe of importance to Dansk
Folkemuseum’s staff in the years
1920-40.
Tegning: Merete Rude 2013
Oslo, 1928, 4. møde NFF
Helsingfors, 1922, NFF, 2. møde
Åbo, 1934, 6. møde NFF
Stockholm, 1920, NFF 1. møde
Göteborg, 1930, 5. møde, NFF
Lund, 1935. IAEF
Århus, 1939
7. møde NFF
Edinburgh, 1935
&1937 - Session
&Kongres, IAEF
London,
1934,
Conerés -
CISAE
København, 1924, 1935, 1937 & 1938.
NFF. 3 møde samt NG, IAEF & CISAE
Lübeck 1935 & 1936 NG & IAEF
Bruxelles, 1930,
Congrés CIAP
Berlin, 1935, NG & IAEF
Prag, 1928, Congrés CIAP
Paris, 1933, 1937, 1938.
CI/P, Congrés CIF &
Fondation Pour la Science
Madrid 1534
Conference
Museographique, IICI
& CIAP
Folkenes Forbund,
1920-46
Institut International de
Cooperation
Intellectuelle IICI, Paris
Office International des
Musées - OIM, Paris
Commision
International des
Arts Populaires-
CIAP, Paris
Nordische Gesellschaft,
Lübeck - NG
(Tilknyttet Ahnerbel)
Nordiske Folkelivs- og
folkemindeforskermøder
NFF
International Association
for Ethnology & Folklore
- IAEF
Congrés international de
Folklore - CIF
Congrés International
des Sciences
Anthropologique et
Ethnologiques - CISAE
Fondation Pour la
Science, Paris
NATIONALMUSEETS DELTAGELSE I KONFERENCER, ORGANISATIONER OG
SAMARBEJDSFORA I EUROPA, 1920- 1939 VEDRØRENDE FOLKEKULTUR

8. 239
levende traditioner”, førte dette til, at Folkeforbundet greb
ind og afviste nogle af oplæggene. Frygten var stor for, at
videnskaben skulle underbygge forskellige nationers krav
om at revidere Europas grænser. Denne frygt betød, at or-
ganisationerne fik svært ved at honorere forskernes ønske
om et tæt samarbejde, der bl.a. skulle resultere i et omfat-
tende europæisk kulturatlas. To markante forskere, svenske
Sigurd Erixon og franske Georges Henri Rivière, arbejdede
i stedet på at etablere andre fora som International Asso-
ciation of European Ethnology and Folklore (IAEEF) og
Congres International de FolkLore (CIFL). Her var især
svenskerne ivrige efter at inddrage Tyskland i arbejdet.
Tyskerne havde trukket sig ud af Folkeforbundet og dets
organisationer i forbindelse med Hitlers magtovertagelse,
men ønskede at igangsætte et forskningssamarbejde med
de nordeuropæiske forskere.
Nordische Gesellschaft og nordiske forsknings-
miljøer
Tysklands iver efter et tæt samarbejde med Danmark og
det øvrige Norden var afledt af den raceideologi, som især
Alfred Rosenberg stod som talsmand for. Den nordiske
race ansås for ar være den førende, og det gjaldt om at øge
det nordiske islæt i den efter Rosenbergs opfattelse alt for
raceblandede tyske befolkning. I et tæt samarbejde med
Norden kunne Østersøen atter blive et økonomisk kraftcen-
trum. Et af redskaberne hertil var Nordische Gesellschaft
(NG) grundlagt i 1921 i Lübeck med det formål at styrke
forbindelserne mellem Tyskland og Norden. Efter Hitlers
magtovertagelse blev NG underlagt Alfred Rosenberg og
hans Aussenpolitisches Amtes (APA), som ud over de nor-
diske lande ønskede at inddrage hele det germanske sprog-
område i et samarbejde (fig. 4).
Fra 1932 og frem til 1940 blev Nationalmuseet i stigende grad kontaktet
af NG og lignende tyske organisationer. Ud over korrespondancen om nordi-
ske bondetyper fulgte invitationer til deltagelse i arrangementer og udstillinger
om f.eks. nordisk folkekunst og folkedragt. En tilbagevendende begivenhed var
invitationen til Olrik om at deltage i NG’s årlige ”Reichstagung”. Olrik deltog
dog aldrig i disse arrangementer, heller ikke da han blev indbudt som æresgæst
i 1937 (fig.5).
Mens de danske museumsfolk holdt sig på afstand af tysk propaganda-
virksomhed, så forholdt det sig anderledes, når det gjaldt samarbejde om fag-
lige møder. I 1935 fik tyskerne overtalt Nationalmuseet til at være vært for et
møde om planlægning af en nordeuropæisk kongres. Formålet med kongressen
skulle være at etablere et tættere samarbejde mellem nordeuropæiske etnologer,
folklorister og forhistorikere. Ud over Nationalmuseet deltog repræsentanter
fra Dansk Folkemindesamling samt landets universiteter. Desuden deltog
repræsentanter fra de øvrige nordiske lande, primært Sverige. Den tyske re-
præsentation omfattede bl.a. arkæologen Hans Reinerth, leder af afdelingen
for forhistorie under APA. På mødet foreslog Reinerth temaet ”Hus og gård
i det germanske rum”. Indbydelsen hertil blev undertegnet af Danmark og
Fig.4
Alfred Rosenberg holder tale ved
Nordische Gesellschafts årlige
Reichstagung i Lübeck, 1941.
Der Norden, 1941.
Alfred Rosenberg making a speech
at the Nordische Gesellschaft’s annual
Reichstagung in Lübeck, 1941.
Der Norden, 1941.
”BLUTSVERWANDTEN”

9. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013240
Tyskland i fællesskab, men det var Tyskland, som stod for
finansieringen (fig.6). Fokus var rettet mod kortlægningen
af den germanske races oprindelse og kulturelle udvikling
såvel inden for som uden for Tysklands eksisterende græn-
ser. Forberedelserne til kongressen førte til flere møder, der
alle fandt sted i København men hovedsageligt blev finan-
sieret af Tyskland. I det foreløbige programforslag arbejdes
dels med temaer som ”Det germanske hus i forhistorisk og
historisk tid”, dels fremsættes forslag om samarbejdspro-
jekter vedrørende kortlægningen af husformer i det fælles
germanske bosættelsesrum samt fastlæggelsen af en entydig
terminologi. Det samarbejde, som luftes her, vedrører udar-
bejdelsen af et fælles kulturatlas, hvilket lå helt i tråd med
ambitioner delt af nordiske forskere. Som præsident for den
forberedende komité skulle Olrik holde åbningstalen, og an-
dre oplægsholdere var overinspektør Johannes Brøndsted
og museumsinspektør Åge Roussell, begge Nationalmuseet,
samt Sigurd Erixon fra Nordiska Museet. Hovedparten af
foredragene blev imidlertid leveret af tyske forskere. Hvor
mange udenlandske forskere der deltog i kongressen, er svært at vurdere. Ind-
bydelserne blev sendt bredt ud, men den danske deltagelse var beskeden, og
det var formentlig også tilfældet med de øvrige nordeuropæiske lande. Dette
kan skyldes de nordiske forskeres stigende ubehag ved tyske arrangementer.
Fig.5
Invitation til Jørgen Olrik om del-
tagelse i Nordische Gesellschafts
Reichstagung i Lübeck. 1935. Invitatio-
nerne blev sendt årligt i årene 1933-39,
men Olrik sendte altid afbud.
Invitation to Jørgen Olrik to par-
ticipate in Nordische Gesellschaft’s
Reichstagung in Lübeck. 1935. The invi-
tations were sent annually in the years
1933-39, but Olrik always declined.

10. 241
Fig.6
Invitationer til det forberedende møde forud for
kongressen ”Haus und Hof” blev udsendt af Nordi-
sche Gesellschaft og Nationalmuseet i fællesskab,
men det var tyskerne, som påtog sig finansierin-
gen. Journ.nr. 223/1935.
Invitations to the preliminary meeting before
the congress “Haus und Hof” were sent out by
Nordische Gesellschaft and the National Museum
jointly, but it was the Germans who undertook
the funding.
”BLUTSVERWANDTEN”

11. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013242
Fig.7
Kortlægningen af forskellige høstredskaber
var et af de første emner, National­museet
tog initiativ til. Hvor stor var forskellen på
de enkelte le-typer fra landsdel til landsdel,
og kendte man til brugen af mejedrag eller
mejered, som det også hed, der samlede
stråene under mejningen. Nationalmuseets
spørgeliste udsendt i 1941 indeholdt detal-
jerede tegninger af de enkelte redskaber.
NEU, spørgeliste nr. 1, 1941.
A survey of various harvesting implements
was one the first subjects for which
the National Museum took the initiative.
How much difference was there among
the various scythe types from region to
region, and were people familiar with the
use of the ‘cradle’, as it was known, which
gathered the corn straws during reaping?
The National Museum’s questionnaire sent
out in 1941 included detailed drawings of
the individual tools.

12. 243
Svenskeren Åke Campbell, i sin tid ivrig fortaler for tysk
deltagelse, udtrykte i 1936 bekymring for nazistisk infiltra-
tion af samarbejdet. Denne bekymring delte han med en del
britiske antropologer. Da The Royal Institute of Anthropo-
logy i London f.eks. erfarede, at tyskerne finansierede store
dele af samarbejdet, trak de sig ud herfra.
Kortlægning af europæisk folkekultur
Når samarbejdet mellem nordiske og tyske forskere inten-
siveres i de første år efter Hitlers magtovertagelse, skyldes
det ikke kun pres fra Tyskland, men en generel ændring i
opfattelsen af folkelivsforskningens mål og metoder. Hvor
man tidligere søgte at finde tilbage til folkekulturens op-
rindelige udtryksformer, så var forskningen i første halvdel
af 1900-tallet i stigende grad rettet mod at afdække mulige
kulturelle grænser og regioner. Når grænser for traditioner
som f.eks. at tænde blus ved forårs- eller sommerfester kun-
ne sammenfalde med dialektgrænser, var der så også andre
elementer, som fulgte samme grænser? Hvor gik grænsen
mellem brugen af le henholdsvis segl ved kornhøsten? Hvad
skyldtes store forskelle i den traditionelle byggeskik mellem
f.eks. Vest- og Østdanmark? Ville kortlægningen af forskel-
lige fænomener afsløre klare kulturelle grænser, og kunne
man udskille særlige kulturområder på tværs af nationale
grænser? I denne optik havde ethvert materielt eller åndeligt
udsagn sin særlige betydning, og museerne, med deres lagre
af genstande fra den traditionelle almuekultur, var vigtige
samarbejdspartnere (fig.7).
Arbejdet med et nordisk kulturatlas var allerede et tema på det første nordiske
folkelivsforskermøde i 1920 i Stockholm. Centrale aktører var de svenske for-
skere Erixon og Campbell, som ihærdigt arbejdede hen mod en national såvel
som en europæisk kortlægning af traditionel almuekultur (fig.8).
Fig.8
Fra 1920 til 1939 var samarbejdet om-
kring et nordisk kulturatlas højt priori-
teret. Her er centrale aktører for dette
samarbejde fotograferet i forbindelse
med det 7. nordiske folkelivs- og fol-
kemindeforskermøde i Århus august
1939. Fra venstre ses: Gabriel Nikander,
Åbo Akademi, Finland, Sigurd Erixon,
Nordiska Museet, Sverige, Jørgen Olrik,
Nationalmuseet, Sigfus Blöndal, Island
og Knut Liestøl, Norsk Folkeminne-
samling, Oslo.
From 1920 until 1939 the collaboration
on a Nordic cultural atlas had high
priority. Central actors in this collabo-
ration are photographed here in con-
nection with the Seventh Nordic Folk
Life and Folklore Research Conference
in Aarhus in August 1939. From the
left: Gabriel Nikander, Åbo Academy,
Finland; Sigurd Erixon, Nordiska Mu-
seet, Sweden; Jørgen Olrik, National
Museum of Denmark; Sigfus Blöndal,
Iceland; and Knut Liestøl, Norwegian
Folklore Collection, Oslo.
”BLUTSVERWANDTEN”

13. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013244
Den historisk-geografiske kortlægning var en veletableret disciplin i Tysk-
land. Her påbegyndtes Atlas der deutschen Volkskunde (ADV) i 1928 med
støtte af Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG), som udsendte spørgelister
til optegnere og meddelere gennem mere end 30 regionale kontorer i hele det
tysk-talende Europa. Formålet var ikke kun kortlægning af folkekultur men
også ”at holde folkenationen i live, i en rensende ild rengjort for fordrejninger
og fremmed klædebon, så den kan udvikles til højere former”. Tyskerne var iv-
rige efter at deltage i den nye internationale sammenslutning (IAEEF), som bl.a.
Erixon stod bag. Denne organisation kunne bruges til at udsende spørgelister
om folkekultur til hele det ”germansk-nordiske”område, en opgave som især de
svenske forskere i starten af projektet ikke var afvisende over for, da målet – et
fælleseuropæisk kulturatlas – var højt prioriteret.
I 1935-36 indkaldte såvel Nordische Gesellschaft som de svenske forskere
til en række møder om videnskabeligt samarbejde. Formålet var at skabe et
centralt arkiv fælles for de nordeuropæiske lande. I forlængelse heraf afholdt
de nordiske forskere imidlertid endnu et møde for at fastlægge retningslinjerne
for et nordisk kulturgeografisk atlas, og kort tid efter kunne Olrik meddele
Erixon, at arbejdet med at forberede det danske bidrag nu var igangsat. Han
understregede, at man fra dansk side gerne ville samarbejde ”men naturligvis
ønsker man ikke arbejdet indordnet under en international organisation, hvis
noget i den retning skulle blive antydet på det kommende møde i Berlin”. Olrik
lufter her sin ængstelse for, at samarbejdet kunne bruges til andre formål end
de strengt videnskabelige. Mødet i Berlin var da også karakteriseret ved et stort
fremmøde af tyske forskere med relation til organisationer opbygget under det
nationalsocialistiske styre. Her enedes man om at udsende forslag til en fælles
spørgeliste, der kunne danne grundlag for et fælleseuropæisk kulturatlas. De
tysk-svenske initiativer førte til, at de danske institutioner ansøgte om midler
til at igangsætte arbejdet med et dansk kulturatlas, men uden at forpligte sig på
deltagelse i det europæiske projekt.
Etnologiske undersøgelser og en saglig registrant
I Danmark førte atlasarbejdet i første omgang til en revision af Nationalmuse-
ets egen praksis. En særlig enhed, Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser
(NEU), blev oprettet for at kunne indsamle og registrere oplysninger om det
hverdagsliv, som nu skulle kortlægges. Endvidere måtte der udarbejdes et sy-
stem, der dels kunne registrere museets genstande, dels håndtere de nye infor-
mationer, som skulle indsamles i form af film, fotografier og beretninger. Da
Dansk kulturhistorisk Museumsforening (DKM) samtidig ønskede at få udar-
bejdet et fælles system for registrering af nyere tids kulturhistoriske genstande,
blev opgaven stort set overladt til Nationalmuseets medarbejdere. Efter heftige
diskussioner i DKM blev museets forslag vedtaget i 1939. Saglig registrant for
kulturhistoriske museer blev i løbet af få år grundlaget for arbejdet med nyere
tids genstande ved landets kulturhistoriske museer, og den udgør den dag i dag
rygraden i museernes fælles elektroniske registreringssystem, REGIN.
Fik de tyske forsøg på omklamring af de nordiske forskningsmiljøer så
betydning på længere sigt? I kraft af tyskernes villighed til at finansiere en stor
del af de møder og kongresser, der beskæftigede sig med atlasarbejdet, blev
dette uden tvivl styrket. Atlasproblematikken stod simpelthen på dagsordenen
på hovedparten af de internationale forskermøder i 1930’erne. Trods tyskernes
dobbelte formål med at kortlægge kulturelle grænser som dokumentation for
en retmæssig udvidelse af det germanske rum, så lod de nordiske forskere sig

14. 245
ikke afskrække fra at bruge metoden, men lagde i stigende
grad afstand til de tyske tilnærmelser. Dog deltog de gerne i
de møder om samarbejde, som Tyskland finansierede. Dette
førte til igangsættelse af initiativer som NEU, der stadig er
en aktiv del af Nationalmuseets undersøgelsesvirksomhed,
og en ny saglig registrant. Det er ikke sikkert, at arbejdet
hermed var nået så langt uden pres fra såvel Tyskland som
Sverige og uden den tyske finansiering.
Blev planerne om at kortlægge den nationale henholdsvis
den europæiske folkekultur så skrinlagt under 2. verdens-
krig? På det nationale plan blev der arbejdet videre. NEU
udsendte f.eks. en række spørgelister om temaer vedrø-
rende den traditionelle bondekultur, og i Sverige kom man
så langt, at 1. bind af det svenske atlas udkom i 1957. På
svensk initiativ blev det europæiske samarbejde genoptaget
efter krigen, hvilket resulterede i udgivelsen af et fælles atlas
i 1981 med landbrugsårets højtider som tema. I Danmark
arbejdede NEU længe på at skabe et dansk atlas, men de
mange tusinde indsamlede beretninger, opmålinger og foto-
Fig.9
I den traditionelle bondehusholdning
stod kvinderne op ved bordet under
måltidet i Østdanmark, mens de sad
ned over for mændene i det vestlige
Danmark. Ole Højrup, 1964, Land-
bokvinden, s. 154.
In the traditional farming households the
women stood up by the table during me-
altimes in eastern Denmark, while they
sat down across from the men in western
Denmark. Ole Højrup, 1964, Landbokvin-
den, p. 154.
”BLUTSVERWANDTEN”

15. NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2013246
grafier resulterede aldrig i en samlet publikation. I stedet blev materialet brugt
til publicering af forskningsresultater som kortlægning af byggeskik og skil-
dringer af traditionel landhusholdning (fig.9). Samtidig voksede kritikken af
metoden. I løbet af 1960’erne førte påvirkninger fra den almene antropologi til,
at nye teoretiske indfaldsvinkler vandt indpas, og atlasarbejdet gik i stå. Tilbage
stod en logisk udformet, levedygtig saglig registrant og de etnologiske under-
søgelsers mere end 40.000 unikke beretninger om hverdagslivet i Danmark fra
midten af 1800-tallet og frem til i dag – et resultat, hvis startfase delvis blev
finansieret af tyske midler.
KILDER
Dansk Folkemuseum, brevjournal og korrespon-
dance, 1920-1940. Nationalmuseet, Danmarks
Nyere Tid.
LITTERATUR
Almgren, Birgitta, Jan Hecker-Stampehl og Ernst
Piper: ”Alfred Rosenberg und die Nordische Gesell-
schaft”, i: Nordeuropaforum, 2., 2008, s. 7-51.
Campbell, Å., S. Erixon, N. Lindqvist og J. Sahlgren
(red.): Atlas över Svensk Folkkultur, bd. 1, Uppsala,
1957.
Højrup, Ole: Landbokvinden, 1964.
Lixfeld, Hannjost: ”The Deutsche Forschungsge-
meinschaft and the Umbrella Organizations of
German ”Volkskunde” during the Third Reich” i
Asian Folklore Studies, Vol. 50, no1, 1991, s.95-116.
Rogan, Bjarne: “Folk Art and Politics in Inter-War
Europe: An Early Debate on Applied Ethnology” i
Folk Life 45, 2007, s. 7-23.
Stensager, Anders Otte: ”I hagekorsets skygge.
Danske reaktioner på tysk sammenblanding af ar-
kæologi og ideologi” i Siden Saxo 2, 2009, s. 39-49.
Vasström, Annette: At sætte verden i system.
Om udarbejdelsen af en saglig registrant for dan-
ske kulturhistoriske museer. Manus med English
Summary under udarbejdelse.

16. 247
ENGLISH SUMMARY
“Blutsverwandten” – “Blood ties”
In the years between the world wars the European museum landscape was typi-
fied by great activity. For folk life research the wish to map folk cultures across
national boundaries was high on the agenda. And in this the National Museum
was an important partner, wooed in particular by Sweden and Germany. While
the Swedes wanted to involve Denmark in the work from the point of view of
an academic discipline, after Hitler’s seizure of power in 1933 the Germans also
had territorial and racial policy agendas. The Germans wanted to involve the
National Museum in the work of mapping ethnic culture in the Germanic area,
and they funded many of the meetings that were meant to realize a European
cultural atlas. A mapping of cultural boundaries could be used in the arguments
for an expansion of ‘Germanic space’. Despite scepticism. the Nordic scholars
supported the project as such. In the case of the National Museum this led to
the establishment of a unit for ethnological studies and the drawing-up of a new
registration system. It is not certain that this work would have come so far with-
out pressure from both Germany and Sweden, and without German funding of
the preparatory meetings. The article is based on the study of hitherto unused
material in the National Museum’s archives, and has grown out of a research
project on the building-up of a new classification system for the museums. The
project is supported by the National Museum, the Danish Agency for Culture,
the Danish Ministry of Culture and the Farumgård Foundation.
FORFATTEROPLYSNINGER
ANNETTE VASSTRÖM
Museumsinspektør
Danmarks Nyere Tid,
Nationalmuseet
”BLUTSVERWANDTEN”

17. Nationalmuseets Arbejdsmark 2013
Redaktion:
Per Kristian Madsen og Ingrid Wass
©Nationalmuseet og forfatterne
Alle manuskripter underkastes
anonym fagfællebedømmelse.
Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje:
http://natmus.dk/forskning/
nationalmuseets-udgivelser/
All papers are subject to
anonymous peer refereeing.
Editorial guidelines:
http://natmus.dk/forskning/
nationalmuseets-udgivelser/
ISBN: 978-87-7602-214-3
ISSN: 0084-9308
Printed in Denmark 2013
Grafisk tilrettelæggelse og sats:
Stine Raun Nissen
Billedbehandling og tryk:
Narayana Press
Engelsk oversættelse af
billedtekster og resumeer:
James Manley
Korrektur:
Jørgen Lethan
Udgivet af:
Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Salg til boghandlere:
Nationalmuseets butik
Omslag: Sune Elskær
Cover: Sune Elskær