Slides fra konference om digital dannelse og studieforberedel Monday, May 23, 2011

1. Fra Grundtvig til Google
KONFERENCE OM DIGITAL DANNELSE OG
STUDIEFORBEREDELSE
HARRY HAUE, PROFESSOR, DR.PHIL.
SYDDANSK UNIVERSITET

2. Hvad ser de der bag skærmen?

3. Almendannelse og medier

4. Almendannelse
•Almendannelse: i skolen
•Dannelse: for livet
•H.C. Ørsted 1777-1851
•851: Fornuftens stempel

5. Almendannelse
Det moderne Gymnasium 1850
 Johan Nicolai Madvig 1804-86 – Almendannelse
forudsætter en lærd undervisning
 Nicolai Frederik Severin Grundtvig 1783-1872 -
Almendannelse har et folkeligt udgangspunkt
 Forordning 1850: ”En undervisning, der kan føre til en
sand og grundig almindelig dannelse og med det samme
forberede til det akademiske studium”.

6. Almendannelse
Definition:
Almendannelse kan udvikles i en undervisning, der
indeholder de almene dele af de videnskaber og fag,
som samfundet har adgang til og brug for med
henblik på at udvikle elevernes personlige
myndighed til at reflektere over deres eget forhold til
medmennesker, natur og samfund
Haue (2003) Almendannelse som ledestjerne

7. Almendannelse
Rummelighed og grænser:
 Et éntalsbegreb - helhed
 Videnskabernes almene dele
 Kan ikke omfatte studie- og erhvervsspecifikke fag
 Ikke græsk men oldtidskundskab
 Flere veje til studentereksamen
 A. Klassisk sproglig
 B. matematisk-naturvidenskabelig linje 1871
 C. Nysproglig linje 1903

8. Lærebogen: Grundlaget for almendannelse
 En konservativ institution
 Statskontrolleret
 Kanon
 P. Munch – bestseller i 60 år
 Censor kom med eksamensspørgsmålene
 Fag er ikke mål i sig selv, men midler til udvikling af
almendannelse og dermed studieforberedelse

9. Demokrati og dannelse
 Den svenske curriculummodel – demokrati og
dannelse
 Den danske bildungsmodel – dannelse og demokrati
 Grundtvig. Ligeværdighed mellem åndens og
håndens arbejde

10. Lærebogens dekonstruktion
 Statskontrollen ophører 1960, Sigurd Højby
 Læreren udformer selv eksamensspørgsmålene
 Fra kanon til tematisering og problemløsning
 Forberedelsestid til eksamen
 Elevernes medbestemmelse 1971
 Kopier og Rank Xerox
 Læremidler på markedsvilkår
 Nyt forhold mellem viden og kontrol

11. Det hyperkomplekse samfund
 Hhx, htx og hf også almendannende
 Tre vidensformer:
 A. faktuel viden: kvalifikationer
 B. Situeret viden: kompetencer
 C. Systemisk viden: almendannelse
 Brug af digitale informationskanaler
 Ny relation mellem tid og sted

12. Afslutning: Almendannelsen og nettet
Almendannelsen har kunnet og kan rumme skiftet fra:
 Lærebogen
 Kopierne
 Nettet
 Almendannelse kan lære eleverne at bruge nettet i
faglige og interdisciplinære sammenhænge
 Almendannelsen kan lære eleverne at sætte
”fornuftens stempel” også på informationer fra
nettet.