2. En model afsender Tekst/foredrag modtager budskabet er overdraget √
3. Virkeligheden Modtageren associerer, skaber billeder, tolker videre.. Budskab: det modtageren får ud af det Forudsætning: det skal give mening og betydning i modtagerens univers. Derfor skal du kende modtageren… afsender Tekst/foredrag modtager
4. Plante-proteiner Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper), så de udtrykkes i andre organismer. Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie. Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet.
5. Plante-proteiner Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper ), så de udtrykkes i andre organismer. Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie . Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet.
6. Plante-proteiner Man forsøger at klone transport-proteiner i planter (såkaldte pumper ), så de udtrykkes i andre organismer. Transport-proteiner med næringsstof-regulerende funktion kan nu udtrykkes i gær eller E.coli bakterie . Særligt fokuserer forskerne på H+-ATPase, hvor et bestemt molekyle, en fosfat-gruppe, er mistænkt for at påvirke pumpens effektivitet. ? ? ?
7. Formidling er.. At skabe et informationsbehov hos modtageren . Ikke ved: ..men ved: - at give køb på jeres faglighed - at tage udgangspunkt i modtageren - at slække på præcisionen - at bearbejde det faglige sprog - at udsætte jer frivilligt for misforståelse - at tage tage højde for modtagerens viden/erfaringer og fordomme
8. Fokus ! - EN BRØKDEL - MEN DEN RIGTIGE BRØKDEL Præcist HVEM er modtagerne ? Præcist HVAD er budskabet ? Præcist HVORDAN fortælles brøkdelen ?
9. Hvordan identificerer man en modtager? En modtager består af: - Viden - Holdninger og fordomme - Erfaringer - Interesser og behov - Medievaner, fortællings-erfaringer og sprog
10. Hvordan fanger man sin modtager? To hovedkriterier: - Det skal vedkomme modtageren – Relevans - kriteriet - Det skal give mening for modtageren – R eferenceramme -kriteriet
11. Relevanskriteriet Jeg får noget nyt at vide D et vedrører (potentielt) mig personligt ” Når ilt og brint reagerer kommer der vand + varme + strøm . eller ”En ny energiform kan reducere danskernes el- og varmeregning” Det berører spørgsmål, jeg synes er væsentlige Er der rust på mars eller Er der liv på mars D et rammer mine holdninger
12.
13. Budskabet - Præcist HVAD er budskabet ? - På grundlag af VIDEN om: 1 Det faglige indhold 2 Mediet 3 Målgruppe-kendskabet
14. Præmissen -Budskab = PRÆMIS PRÆMIS = En udfordrende påstand. ” Udfordrende” Nyt... Provokerende Overraskende Osv. ” Påstand” Bogstaveligt ! Aldrig som et spørgsmål !
15. BEGÆR ! - Didaktisk begær -Narrativt begær Desværre: Vi vil hellere have fortalt en historie end få en belærin g
16. Hvad er en historie ? - Et lineært forløb, med en grundlæggende matematik Simpel historie-matematik: - Subjekt der ønsker at opnå et objekt. - No story - Subjekt der ønsker at opnå et objekt, men møder forhindring . - Story ! I hvertfald potentialet
17. Linearitet - Hvad er en historie ? Et lineært forløb med en Begyndelse, en midte og en slutning Fang dem, informer dem, send dem af sted.
18. Dramaturgi - Nyhedens dramaturgi. En fisk ..... -Fortællingens dramaturgi. Fra ”kaos til orden” Subjektets kamp mod forhindringer for at opnå objektet. Et bjerg - landskab..... - Holde viden tilbage !! - Et eksempel !
20. Her er 4 vigtige regler at overholde: 1. Kort afstand mellem subjekt og verbum - mao. undgå lange sætninger 2. Viden, som skaber kontekst og sammenhæng “bagud” i teksten, bør stå i starten af sætningen. 3. Ny information, som kræver – eller fortjener - ekstra opmærksomhed, bør præsenteres til slut i sætningen 4. Der bør ikke være flere pointer, end der er “pointepladser” i en sætning
21. Kort afstand mellem subjekt og verbum Et eksempel: “På baggrund af modellen er en sammenlignende sundhedsøkonomisk analyse af henholdsvis telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en oplysningskampagne og kombinationen af de to tiltag er udarbejdet.” NB: citatet er ordret! Omskriv – i kortere sætninger.
22. FØR “På baggrund af modellen er en sammenlignende sundhedsøkonomisk analyse af henholdsvis telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en oplysningskampagne og kombinationen af de to tiltag er udarbejdet.” EFTER Ud fra modellen er der udarbejdet en sundhedsøkonomisk analyse. Den sammenligner effekten af tre forskellige indsatser: en telemedicinsk præhospital diagnostik af AMI-patienter, en oplysningskampagne samt en kombination af disse to tiltag.
23. Gør tingene grammatisk overskueligt Eksempel: “It is a matter of the gravest possible importance to the health of anyone with a history of a problem with disease of the heart that he or she should avoid the sort of foods with a high percentage of saturated fats.”
24. Gør tingene grammatisk overskueligt Eksempel: “It is a matter of the gravest possible importance to the health of anyone with a history of a problem with disease of the heart that he or she should avoid the sort of foods with a high percentage of saturated fats.” Omskrevet: Anyone with a history of heart disease should avoid saturated fats.
25. Eksempel: The epidermis, the dermis, and the subcutaneous layer are the three layers of the skin. A layer of dead skin cells makes up the epidermis, which forms the body's shield against the world. Blood vessels, carrying nourishment, and nerve endings, which relay information about the outside world, are found in the dermis. Sweat glands and fat cells make up the third layer, the subcutaneous layer.
26. Byg på kendt viden. OG start med den. Når den kendte viden kommer først - giver det en ramme, som den nye viden kan sættes ind i. FØR The epidermis, the dermis, and the subcutaneous layer are the three layers of the skin. A layer of dead skin cells makes up the epidermis, which forms the body's shield against the world. Blood vessels, carrying nourishment, and nerve endings, which relay information about the outside world, are found in the dermis. Sweat glands and fat cells make up the third layer, the subcutaneous layer. EFTER The skin consists of three layers: the epidermis, the dermis, and the subcutaneous layer. The epidermis is made up of dead skin cells, and forms a protective shield between the body and the world. The dermis contains the blood vessels and nerve endings that nourish the skin and make it receptive to outside stimuli. The subcutaneous layer contains the sweat glands and fat cells which perform other functions of the skin.
27. Der må ikke være flere pointer i en sætning, end der er “pointe-pladser”. I bedste fald mister læseren overblikket. I værste fald fokuserer han på de forkerte pointer. Hvis der er overskud af pointer, må man lave flere sætninger. Man kan også lave et hierarki over pointerne, og så hægte disse sammen i sætninger, som er forbundet til hinanden med koloner eller semikoloner. Eksempel: “Beregnet med de estimater for data til modellen, der anses for de mest sandsynlige, medfører telemedicinsk præhospital diagnostik, at godt 7 ekstra personer årligt vil overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens knap 5 ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne.“ OMSKRIV (hierarki af pointer)
28. FØR “Beregnet med de estimater for data til modellen, der anses for de mest sandsynlige, medfører telemedicinsk præhospital diagnostik, at godt 7 ekstra personer årligt vil overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens knap 5 ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne.“ EFTER Modellen viser, at der er større gevinst ved en telemedicinsk præhospital diagnostik end ved en oplysningskampagne. Med telemedicin vil 7 personer ekstra overleve den første måned efter indlæggelse med AMI, mens knap 5 ekstra personer årligt vil overleve som følge af en oplysningskampagne. Beregningen er foretaget med de mest sandsynlige estimater for data til modellen.
29.
30. Lug ud i verbalsubstantiverne Verbalsubstantiver er verber, der er lavet om til substantiver. Eller sagt på en anden måde: Det er substantiver der “skjuler” en handling. På den måde tager man noget af det aktive ud af sproget. Eksempel: Udeblivelse fra behandlingen medførte en tilbagevenden til tilstanden Hvis patienterne udeblev fra behandlingen, vendte tilstanden tilbage Eksempel: Beskrivelsen af projektet er afsluttet. De er færdige med at beskrive projektet.
31. Danske verbalsubstantiver Verbalsubstantiver kan kendes på endelser med: -else, -ing, -ning, -sions, -tions og -hed. Verbalsubstantiv Verbum Diskus sion Diskutere Indlær ing Indlære Omlæg ning Omlægge Gennemfør else Gennemføre Engelske verbalsubstantiver På engelsk er det ofte verber, der er lavet om til substantiver ved at sætte “-tion” eller “-ing” på ordet. Evalua tion Evaluate Contamina tion Contaminate Suffe ring Suffer Eksempel: An evaluation of the procedures needs to be done The researchers need to evaluate the procedures
32. Undgå passiv-konstruktioner Du bedes udfylde Vi beder dig udfylde Det skal understreges Vi skal understrege Der var enighed om at sagen skulle udsættes Forskerne var enige om at udsætte sagen
33. Eksempel: “Vurderingen af hvorvidt en oplysningskampagne om AMI skal gennemføres i Danmark bør udover denne analyse baseres på en vurdering af om antallet af pludselige dødsfald i hjemmet vil mindskes som følge af en oplysningskampagne.”
34. Eksempel: “Vurderingen af hvorvidt en oplysningskampagne om AMI skal gennemføres i Danmark bør udover denne analyse baseres på en vurdering af om antallet af pludselige dødsfald i hjemmet vil mindskes som følge af en oplysningskampagne.” Omskrevet: Det er nu op til “xx” at vurdere, om Sundhedsstyrelsen skal gennemføre en oplysningskampagne om AMI i Danmark. Her bør “xx” både se på denne analyse ligesom de bør vurdere, om en oplysningskampagne kan nedsætte antallet af pludselige dødsfald i hjemmet.
35. Der kan være gode grunde til at bruge passiv-konstruktioner: * Når man vil fremhæve handlingen fremfor aktøren: Tyve lægges ofte i håndjern. * Hvis man vil være taktfuld og ikke afsløre aktøren: Pointen i foredraget misforstås ofte når... * Hvis man vil beskrive en situation, hvor aktøren er ukendt eller uvæsentlig: Hvert år diagnosticeres mange mennesker som psykisk syge. * Hvis man vil lyde autoritativ: Græsset må ikke betrædes
36. Summa: Er der defineret en modtager ? Overholdes ”formalia”? Udryd lang knudrede sætninger Er rækkefølgen af inf. i sætningen ok ? Kan subjektet findes, når nødvendigt? Så er de VÆRSTE unoder pillet ud
37.
38. Blikretning og kropssprog DER ER KUN 1 (ÉN) !!! AKSE DER STYRER: MELLEM TALERENS MUND OG TILHØRERNES ØRE Så pas på power-pointéne og alle andre distraktioner Udvælg to-tre personer spredt i rummet – skift jævnligt mellem de punkter
39.
40. Overheads og rekvisitter Overheads: - overheads er ikke et manus - brug billeder og illustrationer - brug kun multimedie effekter hvis de tydeliggør (fx. proces) - brug dæmpet baggrund - ellers kommer du i modlys - forhold dig til dine slides: diskuter, gå på "opdagelse", udpeg osv. Rekvisitter: - kan give dig noget til dine hænder (men sæt den på et tidspunkt) - godt mod nervøsitet - fokus væk fra din tale og ansigt alene VIGTIGST: mist aldrig kontakten mellem dig og publikum (aksen !!!)
41.
42.
43. Til de nervøse - Brug gerne dine overheads som støtte - men hav overskud ift. dem - Nervøsistet afsløres ikke så let, som du tror - Tænk på at du er fagligt dygtig - og har noget at give - Vis gerne lidt ydmyghed overfor situationer - det tager toppen af dramatikken - Fokuser på modtageren - hold af ham og få lyst til at give noget - Vær flink overfor dig selv: - find de venlige ansigter - al begyndelse er svær, nervøsitet er menneskeligt - det er tilladt at blive svar skyldig, når der spørges