1. - digitale teknologiers bidrag til udvikling og
forbedring af uddannelse
Søren Hougesen & Jakob Neergaard Hausted – folkeskolelærere
og pædagogiske antropologer
Forskningens døgn april 2011
Vejle Digitale Skoler
2. Pædagogisk antropologi – hvad er
det?
•At spørge antropologisk ind til
pædagogik - ”når nogen vil noget
med nogle andre” (Lars Henrik Schmidt)
•Traditionelt har længerevarende
feltarbejde blandt ’indfødte’ været
primær metode.
•’Netnografi’
•Deltager-observation
•Interviews
•Historiske kilder og artefakter
3. Hvad er planen?
1. OLPC – kort introduktionsfilm
2. At følge teknologi multi-sited
3. Søren: XO’en fra MIT til softwaredesignere og
græsrødder
4. Jakob: XO’en flytter til Birmingham og
afroamerikansk uddannelsespraksis
5. Fælles opsamling
6. Spørgsmål fra salen
7. Mulighed for at nærstudere XO/Scratch
5. At følge teknologien multi-sited
• Tings sociale liv (Appadurai & Kopytoff 1986)
• At følge teknologi biografisk: At spørge ind til tingens
status
- hvordan tingen først kulturelt defineres og
dernæst, hvordan de adopteres og kulturelt redefineres
(Kopytoff 1986: 67).
6. XO is ”$100 laptop”
Nicholas Negroponte
OLPC-grundlægger
MIT Media Lab – inventing the future
“… the digital age cannot be
denied or stopped … my
optimism comes from the
empowering nature of being
digital”
7. XO’en fra nyttigt universitet
Massachusetts Institute of Technology (MIT)
”…for the
betterment
of
humankind”
”Real world problems”
”Learning by doing in real situations”
8. XO is ”a tool to think with”
Seymour Papert
Psykolog, Hvordan
tænker Turtle?
matematiker,
”Learning how
Lærings-ekspert to learn”
Elev af Piaget
Constructionism
9. XO’en er ”de voksnes maskine”
”Children’s machine” vs. ”Adult’s machine”
(Seymour Papert) (Søren Hougesen)
XO-politik
Efteruddannelse af
lærere
Nationale curricula
“I’m emotionally attached
to OLPC. It’s the passion”
(Græsrod).
10. “Culture of free software is a culture “[With Windows kids] will
of doing, sharing, transparency develop marketable
and open critique” (Walter Bender) technology skills, which can
lead to jobs" (Columbiansk
guvernør)
“ …empowering with both freedom
“Our mission has been
to act and the freedom to be
to bring connected
critical” (sugarlabs.org) laptops for learning to
children…” (Negroponte)
’Naturlig læring’ – videnskab, kultur, marked.
13. ”Bring back the magic to the city”
“We have been last in so many things, so it
just kinda dawned to me – wouldn’t it be
nice to be first in something that makes
sense”.
“Our children are not just competing with
other children locally. You’re competing
with the world now. And if they have to
have a chance to be successful, we have to
give them the tools to do so .“
(Langford 2008 citeret i: g8four 2010)
16. Elevopdragelse mellem ’lighed’, ’fællesskab’
og ’præstation’
Class Creed
My name is (…),
I am somebody
I am special
The most important person
in the world is me
The most important time is now
I can be anything I want to be
With hard work and determination
17. • Ligeværd – elevernes kollektive selvopfattelse
• ’Det præsterende individ’ – elevernes
selvrepræsentationer (adfærdsmæssig og akademisk)
• ’Fællesskabet – eleven som social ansvarlig
repræsentant for et fællesskab
(klasse, skole, lokalsamfund, etnisk/race)
Opdragelsesidealer og praksis må medtænkes
i, hvordan teknologi implementeres i et kulturelt
fællesskab
18. At opdrage elever mellem ’follow
directions’ og ’self control’
• “If they can’t follow directions, they won’t be able to
perform appropriately (…) following directions is just life –
you have to do it the rest of your life”.
• “[Self control] That’s the whole idea of school”.
‟follow directions‟ og ‟self control‟ er væsentlige i
lærernes opdragelse af eleverne mod succesfuldt
repræsentantskab.
Eleverne tillægges individuelt og kollektivt ansvar for
aktiviteterne, overholdelse af klassens regler og
forventninger til hinanden.
19. Kathleen Wilcox (amerikansk antropolog)
Tese:
Børn socialiseres til fremtidige arbejdsroller i det amerikanske
samfund ud fra lærerens pædagogiske styringer.
External vs. internal directions
- Lærerens ydre styringer vs. elevens selvstyringer
(1982: “Differential Socialization in the Classroom: Implications for Equal Opportunity”, i:
Spindler, George (red.): “Doing the ethnography of schooling – Educational Anthropology in
Action”)
20. • Problematisk at skelne mellem absolut ‟self-directed
learning‟ og ‟teacher-directed learning‟.
• ‟selvstyring‟ og ‟ydrestyring‟ ofte hænger dialektisk
sammen.
• Lærerens optik på ’selvkontrol’ kan anses som en måde
at ‟empower‟ eleverne i deres uddannelse.
21. Når elever og lærere tænker læring med XO’en
See the teacher he gives you ideas that you can
use on it [XO]. He teaches you like math stuff
that can go with the XO. The difference between
that and the kid is like I said it [the kid] uses its
imagination. It [the imagination] just runs wild
with the laptop. So when the kid is teaching you
something, it is stuff that they have mentally
learned, they have located or explored or
something like that.
(elev 5. klasse)
22. Lærere udtrykker selv at de udfordres af XO’en:
• ”[H]owin the world am I gonna fit this [XO] into what
I‟m already doing”
• “They [XOs] were going to be amazing. And I’m
disappointed, that my lack of education on them, might
be the fact, that we haven’t had the internet on them
forever. And it might be the fact, that there is not a
curriculum drawn up, or even a course of studies, that
can go with what we are teaching. It is just like - here is
your computer figure it out”.
(Lærere fra 5. og 2. årgang)
23. Lærerintentioner og elevers læringspraksis med XO’en
• “The XO is not (always) a tool to think with”
• Lærere tillægger refleksiv dialog større betydning
end videnssøgning på internettet.
24. XO’en som redskab til at overvågning af barnet
“They can see in the office what you are doing on the XO”
Leardership Birmingham:
• “Make a rule that there are no private time on the computer and have your
child to use the computer in the room you are in when you are at home”.
• “Check your child’s internet history daily by using the journal program and
create consequences for erasing that history”.
OLPC:
• “They have to be free to take them home and use them whenever they want” .
Opsynet og elevernes forestilling om overvågning står i kontrast til Sugar-
designeres idealer om ’Free and Open Software’.
25. XO’en som et redskab til at skaffe sig ’forbudte goder’
P1: Or sometimes when Mr. Cosby is talking and we have
laptop turned on I go to Scratch and I draw Scratch. And
when Mr. Cosby comes next to me I go to Home and I
erase Scratch.
P2: Or sometimes when it is ‘frozen’ I reboot and I make
like if it’s turning on.
P1: And when it’s frozen I press this and this and this and
it erase like you turn it off.
26. • ’Home’ = et ’gemmested’ imellem aktiviteterne, hvor
eleverne ikke kan opdages.
• ’Reboot’ = en ’nødudgang’ hvis læreren kommer forbi.
Forklares med ’frozen’
• En tilpasning der ikke direkte udfordrer lærerne, men som
giver eleven mulighed for at skaffe sig selv forbudte goder
eller gøre ting der er imod institutionens regler.
• Børn tilegner sig også viden/færdigheder som ikke var
tilsigtet fra Negroponte/Papert
• Empowerment i det skjulte, som samtidig skabe en fælles
samhørighed mellem eleverne i form af en kollektiv
omgåelse af reglen ’follow directions’.
27. Opsamlende pointer:
•Tro og forestillinger om behov for teknologi er stærk
•Det sociale felt tilskrives af lærere større betydning for børns læring og
uddannelse end teknologi.
•Børns adgang til internetnettid og computertid er ofte lærer-/voksenstyret.
•Spørge ind til hvordan teknologi virker på mennesker frem for om den virker
(efter hensigten).
• Børns ’usamtidighed’/’utilstrækkelighed’ i kraft af ikke at være
’selfdirected’/’empowered’ er et spørgsmål om, hvilket perspektiv der tages.
•Empowerment er ikke et spørgsmål om enten-eller.
•Behov for mere forskning i læreres ’teknologi forståelser’ (technological
litteracy) – hvordan udnytter lærere de muligheder ,der ligger i teknologien, i
forhold til deres professionsfaglighed?
