2. Demokrati
Ordet demokrati stammer fra de oprindelige
demokratier i antikkens Grækenland og er sammensat
af ordene:
Demos: folk
Kratos: Styre
Altså folkestyre.
3. Demokratiformer
Direkte demokrati Indirekte demokrati
Også kaldet basisdemokrati
Folket stemmer direkte om
forskellige forslag.
Eksempelvis:
Folkeafstemninger (f.eks. om
EU deltagelse. Benyttes ofte i
Schweiz)
Også kaldet repræsentativt
demokrati
Folket stemmer på
repræsentanter der tager
beslutningerne på folkets
vegne.
Eksempelvis: Love der
vedtages af politikere.
4. Konkurrence- & deltagelsesdemokrati
Alf Ross
Konkurrencedemokrati
Hal Koch
Deltagelsesdemokrati
Statsform (forfatning/grundlov)
Politiske rettigheder tildeles
folket som vælger
repræsentanter.
Målet er at skaffe et flertal, så
kan mindretallet ignoreres.
Fastlæggelse af det suveræne
folk med valgret.
Tankegang (livsform)
Samtale og gensidig forståelse
for helheden.
Målet er dialog. Afstemninger
er ikke demokrati for
flertallet har ikke altid ret.
Folkeopdragelse til
demokratisk deltagelse.
5. Beslutningsformer
Direkte demokrati (alle stemmer)
Repræsentativt demokrati (folkevalgte politikere)
Konsensus (alle har vetoret)
Diktatur (diktatoren bestemmer)
Oligarki (få fra eliten bestemmer)
Autonomi (alle gør hvad de vil)
6. Magtens tredeling
For at modvirke at magten centraliseres forslog Charles-Louis de Secondat
Montesquieu (1689-1755) en tredeling af magten.
Lovgivende magt: Folketinget
Folketingsmedlemmerne er bunden af deres overbevisning ikke af deres
vælgere. (…eller deres løfter)
Udøvende magt: Regeringen
Herunder vælges ministrene af statsministeren og ministerierne er altså også en
del af den udøvende magt, hvor f.eks. Politiet ligger under justitsministeriet.
Dømmende magt: Dommerne
Den dømmende magts uafhængighed sikres ved at den lovgivende og udøvende
magt ikke må ændre på dommernes afgørelser. Det understreger domstolenes
selvstændige stilling og uafhængighed.
8. Parlamentarisme
Parlamentarisme: Parlamentet/Folketinget vælger og kan afsætte regeringen.
Positiv parlamentarisme: Regeringen skal have flertal (f.eks. Tyskland).
Negativ parlamentarisme: Regeringen må ikke have et flertal imod sig (DK).
I Danmark vælges statsministeren under dronningerunden, hvor alle partier
peger på deres statsministerkandidat. Statsministeren vælger selv
ministrene.
Mistillidsvotum: Når over 50% i folketinget stemmer for at en minister skal
gå af. Statsministeren udpeger en ny. Er mistillidsvotummet til
statsministeren skal regeringen gå af og holde en ny dronningerunde eller
udskrive valg.
9. Tænkeøvelser
Diskutér budskaberne i
citaterne i højre boks:
Hvad er budskabet?
Er du enig?
Hvilken
demokratiforståelse er
citatet udtryk for?
1)”Hvad er forskelle på
demokrati og alt andet?
Alt andet er lettere!”
2) ”Demokrati er anerkendelsen
af, at vi alle er ansvarlige for
hinanden”
3) ”Demokrati er en stat, hvor
den fri meningsudveksling ikke
ender med en begravelse…”
4) ”Skepsis over for autoriteter
er demokratiets salt”
10. Lovgivningsprocessen
En minister, et medlem af folketinget (MF), en
organisation, et medie eller en borger bliver opmærksom
på et problem, som tages op politisk.
Regeringen eller et menigt medlem fremsætter et
lovforslag.
1. behandling: Principiel debat uden afstemning.
Lovforslaget behandles i et af folketingets udvalg.
2. behandling: Der stemmes om forslaget skal gå videre til
3. behandling eller om eventuelle ændringsforslag
3. behandling: Forslaget vedtages eller forkastes.
11. Det politiske styre i Danmark
Kommuner Oversigt over regionerne
Regioner
Stat
EU
