Ajour med selskabsretten

Ajour med selskabsretten
Revisordøgnet 2013
Bella Center, 27. september 2013
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point2 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen
Hvad vil du gerne have ud af
eftermiddagen?

Eftermiddagens program
 Generelt om ændring af SL m.v.
 De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
 De væsentligste ændringer af LEV
 Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang
 Selskabsretlige beslutningstræer (hæfte )

Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
– Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
 Ph.d. 2010
– Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” (Thomson Reuters)
 LL.M. 2014 (forventet)
– Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv
 Aalborg Universitet 2004-2008
– Ph.d.-stipendiat m.v.
– Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
 Beierholm 2009-
– Faglig udviklingsafdeling
– Seniorkonsulent i revision og selskabsret
– Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold
 Aalborg Universitet 2011-
– Ekstern lektor i revision og selskabsret
 Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
 Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer
 Underviser internt og eksternt
 Artikler i bl.a. Revision & Regnskabsvæsen

Hvor kan jeg læse mere?

Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner
 Ny bogudgivelse fra FSR –
danske revisorer
 Skrevet af en forfattergruppe
bestående af repræsentanter
fra Beierholm, Ernst & Young
samt Kromann Reumert
 Består overordnet af tre dele:
– En juridisk del
– En regnskabsmæssig del
– En revisions- og
erklæringsmæssig del
 Tænkt som dels en håndbog for
især revisorer, men også andre
rådgivere, herunder advokater,
dels en praktisk lærebog til
brug på cand.merc.aud.-
studierne

Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for
revisorer

Yderligere lempelse af revisionspligten og udvidet
gennemgang som alternativ til revision – i selskabsretligt
perspektiv

Generelt om ændring af SL m.v.

Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)
 Betænkning i 2008
– Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten
 SL vedtaget i 2009
 Fase 1 trådte i kraft i 2010
 Fase 2 trådte i kraft i 2011
 Fase 3 er endnu ikke trådt i kraft – ejerregisteret
 Evalueringsklausul i SL
– Økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) skal
senest 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4 vedr.
selskabskapital evaluere hele eller dele af loven
 Evalueringsproces påbegyndt med høring i februar 2012
 Interessentmøder i efteråret 2012
 Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt i
december 2012

 Lovforslag fremsat i februar 2013
– L 152
 Lovforslag vedtaget i maj 2013
– Lov nr. 616 af 12. juni 2013
 Indeholder ændringer af:
– SL
– LEV
– ÅRL
 Konsekvensændringerne som følge af ændringerne af SL
– CVR-loven

 Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte)
– Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – rekonstruktion
– Lov nr. 720 af 25. juni 2010 – yderligere lempelse af revisionspligten
– Lov nr. 1557 af 21. december 2010 – fusion og spaltning
– Lov nr. 477 af 30. maj 2012 – ihændehaveraktier
– Lov nr. 1383 af 23. december 2012 – kønsmæssig sammensætning af
ledelsen
– Lov nr. 634 af 12. juni 2013 – styrket indsats over for økonomiske
kriminalitet – forældelse

De væsentligste ændringer (1:2)
 SL (og ÅRL)
– Minimumskapitalen for ApS’er
– Iværksætterselskaber (IVS)
– Stiftelse med ”rullende kapital” –
”kædestiftelse”
– Delvis indbetaling af
selskabskapitalen i ApS’er
– Åbnings-, overtagelses- eller
overdragelsesbalancer ved
indskud eller udlodning af en
bestemmende kapitalpost i et
andet selskab
– ”Vurderingsberetning” fra det
centrale ledelsesorgan
– Stiftelse m.v. med
regnskabsmæssig virkning
tilbage i tid
– Efterfølgende erhvervelse
(efterstiftelse)
– Kapitaltab
– ”Formaliaerklæringer” og
supplerende oplysninger om
ledelsesansvar
– Udlodning af ekstraordinært
udbytte
– Erhvervelse af egne kapitalandele
– Revisors møde- og
oplysningspligt vedr. selskaber
under tvangsopløsning
– ”Kreditorerklæringer” i
forbindelse med fusion og
spaltning
– ”Straksfusion” og ”-spaltning”
– Grænseoverskridende flytning af
hjemsted
– Revisors erstatningsansvar

De væsentligste ændringer (2:2)
 LEV
– Selskaber med begrænset ansvar
(s.m.b.a.)
 Hertil kommer en lang række
tekniske ændringer og
sproglige præciseringer
 Dette gælder især, for så vidt
angår fusion og spaltning
 Ændringsloven (23 sider) og
ikke mindst lovforslaget (201
sider) er derfor ganske
omfattende
 Lovbemærkningerne
– SL’s opbygning medfører, at de
samme sproglige ændringer skal
foretages adskillige gange,
hvilket medfører, at omfanget af
lovforslaget umiddelbart indikerer
langt flere ændringer, end hvad
der reelt er tale om

Ikrafttræden? (1:2)
 Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden
– Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af
loven træder i kraft på forskellige tidspunkter
 Erhvervs- og vækstministeren kan desuden fastsætte regler om
særlige overgangsordninger for selskaber og virksomheder omfattet
af SL eller LEV
– Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads
 Loven forventes således at blive sat i kraft senest ét år efter lovforslagets
vedtagelse og dermed senest i sommeren 2014
– Overgangsordninger kan især blive aktuelle i forhold til de ændringer, der
foretages i relation til fusioner og spaltninger

Ikrafttræden? (2:2)
 Erhvervsstyrelsens hjemmeside

De væsentligste ændringer af
SL (og ÅRL)

Minimumskapitalen for ApS’er
 SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat
fra DKK 125.000 til DKK 80.000
 Minimumskapitalen for ApS’er nedsættes nu yderligere fra DKK
80.000 til DKK 50.000
 Minimumskapitalen for A/S’er fastholdes derimod på DKK 500.000
 2. direktiv
– A/S’er – minimumskapital på EUR 25.000 ≈ DKK 185.000
– ApS’er – ikke omfattet af direktivet
 Kapitaltabsreglerne ændres – behandles senere

Iværksætterselskaber (IVS) – generelt (1:2)
 Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital
på blot DKK 1
 Ikke en selvstændig selskabsform, men en særlig type ApS
– Er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne for ApS’er
– Henvisninger i lovgivningen til ApS’er omfatter der fremover også IVS’er
– Inspiration i Tyskland
 ”Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)” – ”UG (haftungsbeschränkt)”
 Minimumskapital på EUR 1
 Variation af GmbH – minimumskapital på EUR 25.000
– Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)
afskaffes – behandles senere
 Kan først blive et ”rigtigt” ApS, når der er opbygget en kapital på
mindst DKK 50.000
 Skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 at henlægge mindst
25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under
egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”

Iværksætterselskaber (IVS) – generelt (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst
DKK 50.000
 Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve –
udgør mindst DKK 50.000 – kan selskabet omregistreres til et
egentligt ApS
– Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede
 Skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS”
– Kan dog ikke kun stiftes og drive af ”iværksættere”
– Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte eller eje et IVS
– Der er i princippet heller ingen begrænsninger for antallet af kapitalejere
– Kan f.eks. også anvendes som holdingselskab eller komplementarselskab i
en K/S-konstruktion
 Skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne
med en anden erklæring fra revisor på lige fod med et egentligt ApS

Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)
 Minimumskapital på blot DKK 1
 Der er intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på
mere end DKK 1
– Der er i princippet heller intet til hinder for, at et IVS stiftes med en
selskabskapital på DKK 50.000 eller mere
 Der er desuden intet til hinder for, at et IVS stiftes til overkurs
 Et selskab, herunder et IVS, skal til enhver tid have et forsvarligt
kapitalberedskab
 Efter omstændighederne kan det være uforsvarligt at stifte og drive
et IVS med en selskabskapital på DKK 1
– Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for IVS’er, hvilket
medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske
situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt
kapitalberedskab
 Vær opmærksom på kapitaltabsreglerne – behandles senere

Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)
 Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter
– Hverken enkeltstående aktiver, en bestående virksomhed eller en
bestemmende kapitalpost i et andet selskab
– Ikke skattefri virksomhedsomdannelse (VOL) – indskud af en bestående
virksomhed
– Ikke holdingstiftelse via aktieombytning (ABL) – indskud af en
bestemmende kapitalpost i et andet selskab
 Gælder både i forbindelse med stiftelsen og i forbindelse med evt.
senere kapitalforhøjelser
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke
anvendes
– Medmindre der helt undtagelsesvist er tale om et IVS, der stiftes med en
selskabskapital på mere end DKK 50.000
 Selskabskapitalen kan betegnes som ”selskabskapital” eller
”anpartskapital”, men næppe ”iværksætterkapital” eller lignende

”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (1:2)
 Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet
reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”
 Der er intet til hinder for at henlægge mere end 25 % af det årlige
overskud til den bundne reserve
– Det er derimod ikke muligt at henlægge mindre end 25 % af det årlige
overskud til den bundne reserve (medmindre selskabskapitalen og den
bundne reserve tilsammen udgør mindst DKK 50.000)
 Den bundne reserve kan ikke elimineres med selskabets overskud
eller formindskes på anden måde
– Reserven skal dog opløses, i det omfang selskabskapitalen forøges
 Eksempel
– Overskud i ”år 1” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve
– Underskud i ”år 2” – påvirker ikke den bundne reserve
– Overskud i ”år 3” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve
uden hensyntagen til, at selskabet havde underskud i ”år 2”

”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst
DKK 50.000
 Omfatter både ordinært og ekstraordinært udbytte
udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet udlodde udbytte efter de
almindelige regler

Omregistrering af et IVS til et ApS (1:2)
udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et
egentligt ApS
– Beslutningen træffes af generalforsamlingen – ”dobbelt 2/3” flertal
– Universalsuccession – kreditorerne skal ikke samtykke
 I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en
vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede
– Kan i et vist omfang sammenlignes med en ”genoptagelseserklæring” ved
genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning om, at
kapitalen er til stede
– En ”genoptagelseserklæring skal – ud over en erklæring om, at kapitalen
er til stede –også indeholde en erklæring om, at der ikke er ydet lån m.v. i
strid med reglerne om selvfinansiering og ”kapitalejerlån”
 En vurderingsmandserklæring ved omregistrering af et IVS til et egentligt ApS
skal ikke indeholde en sådan erklæring

Omregistrering af et IVS til et ApS (2:2)
 Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat)
– Skal afgives med høj grad af sikkerhed efter:
 Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19
 ISA 805 (og ISA 700) eller ISAE 3000 DK
– Kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke afgives som en erklæring om
udvidet gennemgang
 Omregistreringen af et IVS til et egentligt ApS anses for gennemført,
når vedtægterne, for så vidt angår kapital og selskabsbetegnelse, er
ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav for ApS’er, og
omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen
– Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til
selskabskapitalen
 Der er ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et egentligt ApS,
når kapitalen udgør mindst DKK 50.000
– Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om kapitalen udgør
(væsentligt) mere end DKK 50.000
 Et IVS kan ikke omdannes til et A/S

Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:2)
 Hvor mange selskaber kan der stiftes for DKK 50.000 (tidligere DKK
80.000)?
 Eksempel
– Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000
– Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de
samme DKK 50.000
– Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.
– Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber,
idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere
en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et
moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har
været at omgå kapitalkravet
 De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere
selskaber

Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:2)
 Lovbemærkningerne (fortsat)
– Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens
praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig
forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis
formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.
 Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor
 Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse
– Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive
sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at
berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes
 Søsterselskaber kan ikke stiftes med ”rullende” kapital

Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr.
49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R) (1:2)
 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af 32 ApS’er
 Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på
DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere
var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000
 Revisornævnet
– Det fremgår af SL § 35, stk. 2, …. at fordringer på stiftere ikke kan
indskydes eller overtages af selskaber og derfor heller ikke kan benyttes
som stiftelsesgrundlag
– Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for
indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod
moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen
 Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt
moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i
teorien 32 x DKK 80.000
 I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme
kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse
af kravet om et reelt kapitalindskud

Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr.
49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R) (2:2)
 Revisornævnet (fortsat)
– På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid
med god revisorskik”
 Bøde på i alt DKK 200.000

Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr.
59/2013-R (1:2)
 Indbragt af SKAT
 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber
 Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der
blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber
 Revisornævnet
– Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv i
givet fald kan anvendes til stiftelse af ’underliggende’ selskaber (A stifter
B, B stifter C, C stifter D osv.), men kan ikke anvendes ved ’sideordnede’
stiftelser (A stifter B, C, D osv.)
– Herefter kan ’410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer’ ikke anvendes
ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ’diverse værktøjer if.
faktura 2011024 fra D ApS’ … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af
selskaberne …
– Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af …

Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr.
59/2013-R (2:2)
 Revisornævnet (fortsat)
– Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger
vedrørende de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag,
har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1
– Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til
et andet resultat
 Bøde på DKK 200.000 ” henset til, at indklagede har udvist en
grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som
offentlighedens tillidsrepræsentant”

Delvis indbetaling af selskabskapitalen i ApS’er (1:3)
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen ændres, således
at en evt. overkurs fremover også kan indbetales delvist, men kun i
ApS’er
– Hvis overkursen indbetales delvist, er det dog et krav, at overkursen skal
indbetales delvist med samme andel som selskabskapitalen
– Der er intet til hinder for, at overkursen indbetales fuldt ud, selv om
selskabskapitalen indbetales delvist,
– Det er derimod ikke muligt at indbetale overkursen delvist, hvis
selskabskapitalen indbetales fuldt ud
 I A/S’er fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal
indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt (2. direktiv)
 I ApS’er (og A/S’er) fastholdes desuden reglen om, at der altid skal
være indbetalt mindst DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)
 I både ApS’er og A/S’er, herunder P/S’er fastholdes desuden reglen
om, at selskabskapitalen og en evt. overkurs skal indbetales fuldt
ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre
værdier end kontanter

 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan fortsat
anvendes ikke blot i forbindelse med en kontant stiftelse, men også i
forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse i et eksisterende
selskab
– Reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overskud skal indbetales fuldt
ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier
end kontanter, har ikke afsmittende effekt i forhold til f.eks. en stiftelse,
der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en
kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter
 I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier
end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante
stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital
efter de sædvanlige regler herom

 Eksempel 1
– Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 50.000
– Minimumsindbetaling
 ”Gamle regler” – DKK 50.000 (DKK 80.000)
 Nye regler – det samme
 Eksempel 2
– Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 1 mio. til kurs 1000
 ”Gamle” regler – 25 % af DKK 1 mio. + DKK 9 mio. = DKK 9,25 mio.
 Nye regler – 25 % af DKK 10 mio. = DKK 2,50 mio.
 Eksempel 3
– Stiftelse af A/S med minimumskapital på DKK 500.000
 ”Gamle” regler – 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000
 Nye regler – det samme

Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalancer ved indskud eller
udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (1:3)
 Terminologien
– Åbningsbalance – stiftelse
– Overtagelsesbalance – efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) eller
kapitalforhøjelse
– Overdragelsesbalance – udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse
 Reglerne om stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter
ændres, således at der fremover kun skal udarbejdes en
åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke
ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab
 Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter år
denne ændring også betydning ved:
– Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter
– Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre
 Ved efterfølgende erhvervelse skal der i forvejen kun udarbejdes en
overtagelsesbalance ved erhvervelse af en bestående virksomhed,
men ikke ved erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet
selskab

 En åbningsbalance ved stiftelse ved indskud af en bestående
virksomhed skal omfatte hele virksomheden
– En overtagelsesbalance ved efterfølgende erhvervelse af en bestående
virksomhed eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående
virksomhed skal derimod kun omfatte den overtagne virksomhed
– Tilsvarende præciseres det, at en overdragelsesbalance ved udlodning af
en bestående virksomhed (udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse
med udbetaling til kapitalejere) kun skal omfatte den overdragne
virksomhed
 Det præciseres desuden, at en åbnings-, overtagelses- eller
overdragelsesbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som selskabet udarbejdet årsrapport efter
– ÅRL eller IFRS

 Det præciseres endvidere, at en evt. revisorerklæring på en
åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ikke skal være
en revisionspåtegning, men en erklæring om revision
– Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19
– Ikke oplysning om, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold,
selv om dette er tilfældet
– Ikke supplerende oplysninger vedr. andre forhold, herunder ledelsesansvar
– Herudover kan det naturligvis være relevant for revisor at forsyne en
åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance med en erklæring om
udvidet gennemgang, review eller opstilling af finansielle oplysninger
(assistance)

”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)
 Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftelse ved
indskud af andre værdier end kontanter gælder ikke ved indskud af:
– Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller
koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i
overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller 4. og 7. direktiv
– Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den
gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede
markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets
underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne
gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i
øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi
 Dette kræver dog, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en
erklæring, der kan sammenlignes med en vurderingsberetning fra en
vurderingsmand, f.eks. en revisor
– Der er således tale om en slags ”vurderingsberetning” fra det centrale
ledelsesorgan

”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)
 Bemærkningerne til SL fra 2009
– Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv
– Dette fremgår nu direkte af SL
 Det præciseres desuden, at der – ud over aktiver – også kan
indskydes forpligtelser
– Det fremgår således nu direkte af SL, at bestemmelsen både omfatter
aktiver og forpligtelser, der er præsenteret individuelt i et revideret års-
eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, således at
indskuddet består af nettoaktiver
 Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får
disse præciseringer også betydning ved:
– Efterfølgende erhvervelse
– Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter
– Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre
– (Omdannelse af et ApS eller P/S til et A/S)

Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
(1:2)
 Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
ændres, således at det fremover ikke kun er muligt at stifte et
selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af
en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et
andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende
post ejerandele i en anden virksomhed
 Dvs.
– Ikke kun A/S’er, herunder P/S’er, og ApS’er, herunder IVS’er …
 Et IVS kan derimod ikke stiftes ved indskud af en bestemmende
kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet kapitalselskab/en
anden virksomhed, idet selskabskapitalen alene kan indskydes i kontanter
– … men også f.eks. I/S’er og K/S’er

Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
(2:2)
 Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en
bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et
andet selskab/en anden virksomhed får denne ændring også
betydning ved:
– Efterfølgende erhvervelse af …
– Kapitalforhøjelse ved indskud af …
– Udlodning af udbytte ved udlodning af …
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af …

Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)
 Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet
anvendelse på A/S’er
 Dette ændres som udgangspunkt ikke, idet det fortsat vil fremgå af
SL, at:
– Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af
generalforsamlingen, hvis:
 Erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år
efter, at selskabet er registreret
 Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen
– Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen
– Der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning og evt. en
overtagelsesbalance

Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)
 Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale
ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver ikke er til
skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer
– Denne bestemmelse udvides, således at det fremover vil fremgå af loven,
at et selskabs, herunder et ApS’, centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at
erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen
ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer

Kapitaltab
 Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?
 ”Gamle” regler
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500
 Nye regler
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen
– Uanset om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500 eller ej
 Denne ændring har betydning for ApS’er, herunder IVS’er, med en
selskabskapital på mindre end DKK 125.000
 Kapitaltabsreglerne gælder også for ApS’er med en selskabskapital
på DKK 50.000 og IVS’er med en selskabskapital på DKK 1!
 SL kræver fortsat, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling
afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabet
befinder sig i en kapitaltabssituation
– På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for
selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning

Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(1:2)
 SL
– Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde
 Erklæringsbekendtgørelsen
– Revisor skal (endvidere) give supplerende oplysninger om forhold, som
revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en
begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde
erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører
virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer
eller medarbejdere
 Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden
fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning
– Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”

Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(2:2)
 Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder sig i en
kapitaltabssituation, skal revisor således give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar, men kun hvis 6 måneders-fristen er
overskredet, og ledelsen (endnu) ikke har reageret
– Hvis 6 måneders-fristen (endnu) ikke er overskredet, skal revisor derimod
ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar
 Revisor skal dog gøre ledelsen opmærksom på kapitaltabsreglerne, herunder i
revisionsprotokollen
– Hvis ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen, skal revisor heller
ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar
 Ledelsens reaktion skal dokumenteres, f.eks. i et generalforsamlingsreferat
 Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at ledelsens reaktion omtales i
årsregnskabet og/eller ledelsesberetningen, men der er naturligvis intet til
hinder herfor
 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(1:3)
 Fælles forudsætninger
– Kalenderåret som regnskabsår
– Revision af årsregnskabet for 2013
– Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014
– Selskabet befinder sig en kapitaltabssituation
 Eksempel 1
– Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen
af årsrapporten, og der er intet der tyder på, at kapitaltabssituationen
burde have været konstateret på et tidligere tidspunkt
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet 6 måneders-fristen
ikke er overskredet
 Eksempel 2
– Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen
af årsrapporten, men ledelsen burde efter revisors opfattelse have
konstateret kapitaltabssituationen på et tidligere tidspunkt
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er
overskredet, idet ledelsen har en løbende forpligtelse til at være
opmærksom på, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation

(2:3)
 Eksempel 3
– Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret
– Ledelsen har endnu ikke reageret
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er
overskredet
 Eksempel 4
– Ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne
er overholdt
 Eksempel 5
– Ledelsen har reageret, men ikke inden for 6 måneders-fristen
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne ikke
er overholdt

(3:3)
 Eksempel 6
– Revisor gav supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af
overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på årsrapporten
for 2012
– Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, forudsat at der er tale
om samme kapitaltabssituation

Revisors rapportering om going concern
Væsentlig usikkerhed om fortsat drift
Omtale af usikkerhed i årsregnskabet
Tilstrækkelig Utilstrækkelig
Going concern
valgt som
regnskabsprincip
Relevant valg
Supplerende
oplysninger vedr.
forhold i
regnskabet
Konklusion med
forbehold eller
afkræftende
konklusion
Ikke relevant valg
Afkræftende
konklusion
Afkræftende
konklusion
Going concern
ikke valgt som
regnskabsprincip
Relevant valg
Supplerende oplysninger vedrørende
forhold i regnskabet
(Ikke relevant
valg)
(Afkræftende konklusion)

Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?
 Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!
 Kapitaltab
– Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af
overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis selskabet befinder sig i en
kapitaltabssituationen, og ledelsen ikke har reageret inden for 6
måneders-fristen
– Det er i den forbindelse uden betydning, om der er going concern-
problemer, dvs. væsentlighed usikkerhed om fortsat drift, eller ej
– Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”
 Going concern
– Revisor skal desuden tage forbehold eller give supplerende oplysninger om
going concern, hvis der er going concern-problemer
– Det er i den forbindelse uden betydning, om selskabet befinder sig en
kapitaltabssituation eller ej, men dette vil ofte være tilfældet
– Hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor både tage
forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern og give
supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af
kapitaltabsreglerne
– Hvis revisor giver supplerende oplysninger om going concern, er der tale
om ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet”

Eksempler på supplerende oplysninger (1:2)
Supplerende oplysninger om going concern
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note … , hvori
ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da
det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften
og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at
låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed
årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige med
ledelsen i beskrivelsen af usikkerhederne og valget af regnskabsprincip.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Eksempler på supplerende oplysninger (2:2)
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
Selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. I strid med selskabsloven er der ikke
inden for lovens tidsfrister redegjort for selskabets økonomiske stilling og om fornødent
stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar (1:3)
 Hvad er en ”formaliaerklæring”?
– En særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen,
hvis revisor konstaterer, at:
 Ledelsen ikke overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden
samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller eller
 Regler om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen ikke er
overholdt
 Reglerne om ”formaliaerklæringer” ændres, således at der fremover
ikke er krav om, at revisor skal afgive en ”formaliaerklæring” til
generalforsamlingen, hvis:
– Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten
(overflødig betingelse) og
– Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet
gennemgang) på årsrapporten
 Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som
supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften
”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”
 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

 Erhvervsstyrelsens tidligere fortolkning
– Der var ikke nogen sammenhæng mellem regler om ”formaliaerklæringer”
og reglerne vedr. supplerende oplysninger om ledelsesansvar
– Forhold, der gav anledning til en særskilt ”formaliaerklæring” til
generalforsamlingen, gav også anledning til supplerende oplysninger om
ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten
 Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til
”formaliaerklæringer”, er strafbelagte
– Forhold, gav giver anledning til supplerende oplysninger om ledelsesansvar
i revisionspåtegningen på årsrapporten, gav ikke nødvendigvis anledning
til en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen
 Ikke samtlige strafbelagte bestemmelser i SL er relevante i relation til
”formaliaerklæringer”
– Forhold, der gav anledning til både en særskilt ”formaliaerklæring” til
generalforsamlingen og supplerende oplysninger om ledelsesansvar i
revisionspåtegningen på årsrapporten, fritog ikke revisor for at afgive en
særskilt ”formaliaerklæring til generalforsamlingen og give supplerende
om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten

 Erhvervsstyrelsens nye fortolkning
– Revisor skal kun afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til
generalforsamlingen, hvis forholdet ikke er omtalt i revisionspåtegningen
(eller erklæringen om udvidet gennemgang) på årsrapporten
 Ikke medtaget i det oprindelige lovforslag, men indsat under
Folketingets behandling efter henvendelse fra FSR – danske
revisorer
 Dvs.
– Revisor skal aldrig afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til
generalforsamlingen, forudsat at revisor altid giver supplerende
oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen (eller erklæringen
om udvidet gennemgang på årsrapporten
– Revisor kan derimod ikke ”nøjes med” at afgive en særskilt
”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen (eller erklæringen
om udvidet gennemgang) på årsrapporten, idet revisor derved overtræder
erklæringsbekendtgørelsen

Hvilke dokumenter skal revisor kontrollere? (1:2)
Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger
Det øverste ledelsesorgans
forhandlingsprotokol
SL § 128
Skal føres af det øverste
ledelsesorgan
Skal kun føres, hvis det
øverste ledelsesorgan består
af flere medlemmer
Skal underskrives af
samtlige tilstedeværende
ledelsesmedlemmer
Bestyrelsens eller
tilsynsrådets
forretningsorden
SL § 130
I ApS’er, herunder IVS’er,
der alene har en direktion,
er der ikke krav om, at
direktionen skal have en
forhandlingsprotokol
Selskabets ejerbog
SL §5, nr. 8 samt §§ 50-54
(kun delvist trådt i kraft)
Ikrafttrædelsesbekendt-
gørelsens § 7
Skal føres af det centrale
ledelsesorgan
Skal altid føres uanset
antallet af kapitalejere

Hvilke dokumenter skal revisor kontrollere? (2:2)
Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger
Selskabets ejerregister
SL § 5, nr. 9 og § 58 (endnu
ikke trådt i kraft)
–
Selskabets fortegnelse over
visse kapitalejeres
kapitalposter
(”storaktionærfortegnelse”)
SL §§ 55 og 56 samt
ikrafttrædelses-
bekendtgørelsens § 8
Finder kun anvendelse på
A/S’er
Fortegnelsen udgør en
bestanddel af selskabets
ejerbog, men kan placeres
uden for ejerbogen i en
særlig fortegnelse
Revisionsprotokollen SL § 129 Kun revision
Særlige krav for
børsnoterede og finansielle
virksomheder
SL, LFV, vphl. m.v. –
Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af
revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor

Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)
 Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så
vidt angår hvilke midler, der kan udloddes som ekstraordinært
 ”Gamle” regler
– Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste
godkendte årsregnskab
– Overskud i indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om
udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet
– Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår
 Nye regler
– Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste
– Optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter
den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet af
udloddet, forbrugt eller bundet

Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)
 Eksempel
– Kalenderåret som regnskabsår
– På baggrund af årsrapporten for 2012 udlodder selskabet ordinært udbytte
i foråret 2013
– Efter udløbet af regnskabsåret 2013, men inden afholdelse af den
ordinære generalforsamling i foråret 2014 ønsker selskabet at udlodde
ekstraordinært udbytte på grundlag af overskud, der er optjent i løbet af
2013, eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af 2013
– Hidtil har SL været til hinder for en sådan udlodning – ikke i ”indeværende
regnskabsår” (2014)
– Fremover er loven derimod ikke til hinder for en sådan udlodning – efter
”den periode, der senest er aflagt årsrapport for” (2012)
– Der skal under alle omstændigheder udarbejdes en mellembalance, idet 6
måneders-fristen er overskredet
– Mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er
underlagt revisionspligt

Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt
 Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af
ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst én ordinær
årsrapport
– Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært
udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan
 Generalforsamlingen kan desuden bemyndige det centrale
ledelsesorgan til efter aflæggelsen af den første årsrapport at træffe
beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte
– Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger
– Der er ikke krav om, bemyndigelsen skal optages i vedtægterne
 Der er ikke krav om, at årsrapporten skal omfatte et helt kalenderår
 Et selskab, der opstår som led i en fusion eller spaltning, kan først
udlodde ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt sin første
årsrapport
 Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte
– Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte
– Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte

Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr.
76/2010-S
 Indbragt af Revisortilsynet
 Regnskabsåret 2007/08 var 1. regnskabsår for B ApS
 Selskabet havde ekstraordinært udloddet DKK 120.000 i løbet af
regnskabsåret
 Revisornævnet
– Dette var i strid med det absolutte forbud … [mod at udlodde udbytte i
løbet af 1. regnskabsår] og burde derfor have affødt en supplerende
oplysning i revisionspåtegningen … , som imidlertid var blank
 Ved at have undladt at give supplerende oplysning om udlodningen havde
revisor ikke overholdt god revisorskik
 Revisor blev dog ikke pålagt nogen bøde, idet revisor tidligere i
samme sag var pålagt en bøde på DKK 100.00 for overtrædelse af
uafhængighedsreglerne

Erhvervelse af egne kapitalandele
 Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at
erhvervelse af egne kapitalandele fremover kun kan ske med midler,
der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste
 Hidtil har erhvervelse af egne kapitalandele (måske) også kunnet
ske med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte
 Denne ændring skyldes, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom
på, at det næppe er i overensstemmelse med 2. direktiv at tillade
erhvervelse af egne kapitalandele med midler, der kun kan udloddes
som ekstraordinært udbytte
– Der vil fortsat være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de
pågældende egne kapitalandele
 Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport
har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette,
inden de erhverver (yderligere) egne kapitalandele
 Der vil fremover være overensstemmelse mellem, hvilke midler der
kan udloddes som ordinært udbytte, hvilke midler der kan anvendes
til erhvervelse af egne kapitalandele, og hvilke midler der kan
anvendes til lovlig selvfinansiering

”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (1:2)
 I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der fortsat
udarbejdes en ”kreditorerklæring”, medmindre kapitalejerne i
enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring
 Hidtil har det fremgået af SL, at en ”kreditorerklæring” skal angive,
hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen
 Fremover fremgår det derimod af loven, at en ”kreditorerklæring”
skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages
at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen i
forhold til selskabets nuværende situation
 Denne præcisering gør det nemmere for revisor at afgive en
”kreditorerklæring” i forbindelse med en fusion eller spaltning med
deltagelse af et eller flere nødlidende selskaber
– Kreditorerne skal ikke nødvendigvis være sikrede til mindst kurs 100
– Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før
fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100
– Der er således i realiteten tale om en ”ikke-forringelseserklæring”

”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (2:2)
 Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fortsat:
– At man undgår 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til
selskaberne
– At man undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri
forfaldne fordringer)
 Reglerne om ”kreditorerklæringer” gælder både ved national og
grænseoverskridende fusion og spaltning
– Reglerne gælder desuden ved omdannelse af et andelsselskab til et A/S

”Straksfusion” og ”-spaltning”
 Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning”
tydeliggøres, idet dette fremover fremgår direkte af SL
– Loven anvendes dog ikke begreberne ”straksfusion” og ”-spaltning”, men
disse begreber anvendes flere steder i lovbemærkningerne
 Betingelser
– Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er
– Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt
 Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er,
herunder IVS’er
– ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er ”positiv”
 Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til
selskaberne
– 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen eller
spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
”kreditorerklæringen” er fraveget
 Dette kan lade sig gøre, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er
 Ud over ”straksfusion” og ”-spaltning” finder der også regler om
”straksomdannelse” af et andelsselskab til et A/S

Grænseoverskridende flytning af hjemsted (1:2)
 Der indføres regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted
omtrent svarende til reglerne om grænseoverskridende fusion eller
spaltning
– Tilsvarende regler var også medtaget i det oprindelige forslag til SL fra
2009, men udgik under Folketingets behandling
 Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås, at et
selskab flytter hjemsted fra ét EU- eller EØS-land til et andet EU-
eller EØS-land
 Hidtil har det ikke været muligt for et dansk selskab at flytte
hjemsted til et andet EU- eller EØS-land, ligesom det ikke har været
muligt for et selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land at
flytte hjemsted til Danmark
– EU-domstolen har dog afsagt en række domme, der fastslår, at der skal
være adgang til at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU
med henvisning til den frie etableringsret – Cartesio- (C-210/06) og VALE-
dommene (C-378/10)
 Det er dog allerede i dag muligt for at dansk selskab at gennemføre
en grænseoverskridende fusion med et datterselskab med hjemsted
i et andet EU- eller EØS-land som fortsættende selskab, hvilket i
realiteten indebærer en grænseoverskridende flytning af hjemsted
for det danske selskab

Grænseoverskridende flytning af hjemsted (2:2)
 En grænseoverskridende flytning af hjemsted kræver, at både
lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte fra, og
lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte til, skal tillade
grænseoverskridende flytning af hjemsted
– Danmark indfører nu regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted,
men der er ingen garanti for, at andre EU- eller EØS-land har eller vil
indføre tilsvarende regler
 Der findes ikke et direktiv om grænseoverskridende flytning af
hjemsted, ligesom der f.eks. findes et direktiv om
grænseoverskridende fusion – 10. direktiv
– Der findes heller ikke et direktiv om grænseoverskridende spaltning
 Hvad med de skatteretlige konsekvenser?
 Hvad med SE-selskaber – ”europæiske aktieselskaber”?

Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i
tvivl … ?

Revisors erstatningsansvar
 Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde
erstatningsansvar
– Det fremgår imidlertid af loven, at hvis et revisionsselskab er valgt til
revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er
overdraget til, erstatningsansvarlige, hvilket forudsætningsvis indebærer,
at revisor kan ifalde erstatningsansvar
– Dette følger desuden allerede af den almindelige culparegel, der også
finder anvendelse på revisorer
 Fremover fremgår det eksplicit af loven, at reglerne om stifteres og
ledelsesmedlemmers erstatningsansvar også finder tilsvarende på
revisorer
– I dag fremgår det kun af loven, at disse regler finder tilsvarende
anvendelse på vurderings- og granskningsmænd m.v.
 Almindelige betingelser for erstatningsansvar – ud over culpa
– Tab
– Årsagssammenhæng (kausalitet)
– Adækvans (påtegnelighed)
– Ikke egen skyld eller accept af risiko

De væsentligste ændringer af LEV

Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)
 Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)
afskaffes
– Det vil således ikke være muligt at stifte s.m.b.a.’er efter den 1. januar
2014 (forudsat at ændringsloven er trådt i kraft)
– Dette gælder, uanset om selskabet stiftes ved en ”almindelig” stiftelse eller
som led i en fusion eller spaltning
– Der er derimod intet til hinder for, at to eller flere eksisterende s.m.b.a.’er
fusionerer med det ene selskab som fortsættende selskab, ligesom der
intet er til hinder for, at et eksisterende s.m.b.a. deltager i en spaltning,
uanset om det pågældende selskab deltager som indskydende eller
modtagende selskab
 Det vil fortsat være muligt at stifte andelsselskaber
(andelsforeninger) med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger
med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – kaldes tilsammen for
virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)
 Eksisterende s.m.b.a.’er kan desuden fortsætte som hidtil
– For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler
om foreninger med begrænset ansvar anvendelse med de fornødne
tilpasninger

Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)
 Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i
sammenhæng med indførelsen af IVS’er – lovbemærkningerne
– I forbindelse med evalueringen af SL blev der fremsat ønske om, at man
får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der – i
modsætning til LEV, hvor der gælder meget få lovkrav – stilles krav til
ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis
fleksibilitet til gavn for især iværksættere
 På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i SL om en ny
selskabsform betegnet IVS, der er en særlig type ApS, dog med særregler
omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en
selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen
 For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at
det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye s.m.b.a.’er

Selskabsretlige erklæringer,
herunder udvidet gennemgang

Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (1:2)
 Selskabsretlige transaktioner
– Stiftelse
– Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
– Kapitalforhøjelse
– Kapitalafgang – udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse
– Opløsning – likvidation og genoptagelse
– Fusion – national eller grænseoverskridende
 Bemærk at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser
– Spaltning – National eller grænseoverskridende
 Bemærk at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser
– Omdannelse
– Men (endnu) ikke ...
 Grænseoverskridende flytning af hjemsted

Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (2:2)
 Selskabsformer
– A/S’er, herunder P/S’er
– ApS’er
 Herunder IVS’er
 Erklæringsstandarder
– ISA 700
– ISA 805 (og ISA 700)
– ISRE 2410 DK
– ISAE 3000 DK
– Hvad med udvidet gennemgang?
 Sikkerhed i erklæring
– Høj grad af sikkerhed
– Begrænset sikkerhed
– Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed – ved udvidet gennemgang?

Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?
 Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er
underlagt revisionspligt
 Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej
 Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision
eller ej
 Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har
gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der
har fravalgt revision
 Husk at ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal
afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger (assistanceerklæring), hvis kan revisor
forbindes med finansielle oplysninger

Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet
gennemgang?
 Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives som
erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om
revision
 Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en
erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en
erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning
 Stiftelse
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
stiftelsesdokumentet
– Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af
stiftelsesdokumentet
 Fusion eller spaltning
– Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en
(egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
fusions- eller spaltningsplanen
– Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg
af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse
med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen

Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2)
ISA 700 ISA 805 (og
ISA 700)
Udvidet
gennemgang
ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK
Erklæringer om
revision af
afsluttende
likvidations-
regnskaber
Erklæringer om
revision af
åbningsbalancer
m.v.
Erklæringer om
revision af
mellembalancer
(fusion,
spaltning eller
omdannelse)
”Genoptagel-
seserklæringer”
(alternativt
ISAE 3000 DK)
”Omregistre-
ringserklærin-
ger” – IVS
(alternativt
ISAE 3000 DK)
Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
afsluttende
likvidations-
regnskaber
Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
åbningsbalancer
m.v.
Review-
erklæringer på
mellembalancer
(udlodning af
ekstraordinært
udbytte)
Høj grad af
sikkerhed
Vurderings-
beretninger
Vurderings-
mands-
udtalelser om
fusions-,
spaltnings- eller
omdannelses-
planen,
herunder
vederlaget
”Kreditor-
erklæringer"
”Genoptagel-
seserklæringer”
(alternativt ISA
805 og ISA
700)

Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2)
ISA 700 ISA 805 (og
ISA 700)
Udvidet
gennemgang
ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK
Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
mellembalancer
(fusion,
spaltning eller
omdannelse)
Høj grad af
sikkerhed
(fortsat)
”Omregistre-
ringserklærin-
ger” – IVS
(alternativt ISA
805 og ISA
700)
Begrænset
sikkerhed
Erklæring om
det centrale
ledelsesorgans
beretning

Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige
erklæringer
 Erklæringsbekendtgørelsen
– Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre
erklæringer med sikkerhed
 Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder
ledelsesansvar
– Forbehold efter de almindelige regler
 Erklæringsstandarderne
– Forbehold efter de almindelige regler
– Supplerende oplysninger efter de almindelige regler
 Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som
konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres
 Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger,
men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et
forbehold

Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr.
71/2010-S
 Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en
fusion
 Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer
 Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke
levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal
afgives uden forbehold
 Revisornævnet
– Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern
er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i
erklæringerne at have taget forbehold for going concern
 Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af
erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes
indklagede for dette klagepunkt”
 En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som
en ”negativ” ”kreditorerklæring”
– Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav
til selskabet/selskaberne
– Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt

Selskabsretlige erklæringer
Beslutningstræer

Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)

Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)
 Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i
forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner
 Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives
i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved
at besvare en række spørgsmål
 Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten
i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke
selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den
pågældende selskabsretlige transaktion
– En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige
erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion
– En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige
dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der
som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i
forbindelse med transaktionen
– En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig
erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion
 Hæftet er opdateret med udvidet gennemgang, men endnu ikke med
ændringsloven!

Oversigt over beslutningstræerne (1:2)
1. 1. Stiftelse
2. Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
3. Kapitalforhøjelse
– A/S
– ApS
4. Kapitalafgang – udlodning af udbytte
– Udlodning af ordinært udbytte
– Udlodning af ekstraordinært udbytte
5. Kapitalafgang – kapitalnedsættelse
– A/S
– ApS
6. Opløsning

Oversigt over beslutningstræerne (2:2)
7. Fusion (national)
– Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
8. Spaltning (national)
– Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
9. Omdannelse
– Fra ApS eller P/S til A/S
– Fra andelsselskab til A/S

Tak for i dag!

Jesper Seehausen
 jse@beierholm.dk
 9634 7884 / 2960 2884
www.linkedin.com/in/jesperseehausen
www.slideshare.net/jseehaus
www.twitter.com/jesperseehausen

Ajour med selskabsretten

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (7)

En vedette

En vedette (8)

Similaire à Ajour med selskabsretten

Similaire à Ajour med selskabsretten (20)

Plus de Jesper Seehausen

Plus de Jesper Seehausen (20)

Ajour med selskabsretten