1. Workshop on Audit 2004
– erfaringer fra en nyuddannet
REVISION | Af forskningsassistent, cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Aalborg Universitet.
Som nyuddannet cand.merc.aud. har man ikke kun mulighed for at søge ansættelse i en revisi-
onsvirksomhed eller en anden type virksomhed. Såfremt interessen er til stede, har man har også
mulighed for at søge ansættelse på et universitet eller en handelshøjskole for at starte i et ph.d.-
forløb. Artiklens forfatter har valgt denne vej. Artiklen omhandler en workshop inden for revision,
som for nyligt blev afholdt i København, og forfatterens erfaringer fra dette første møde med
”den videnskabelige verden”. Artiklen skal ses som en opfordring til andre – også praktikere – til
at deltage i lignende, fremtidige arrangementer.
1 Indledning Workshoppen havde omkring 25 deltagere. Delta-
I dagene 9.-11. september blev der på Handelshøj- gerne kom fra flere forskellige europæiske lande, dog
skolen i København afholdt en workshop inden for flest fra Danmark, England og Spanien, men også en-
revision. Jeg er nyuddannet cand.merc.aud. fra Aal- kelte fra Sverige, Finland, Irland, Belgien og Italien.
borg Universitet og er nu ansat som forskningsassi- De fleste deltagere var forskere, men også enkelte
stent samme sted med henblik på senere at starte i praktikere havde fundet vej til workshoppen. Delta-
et ph.d.-forløb inden for netop revision. I den forbin- gerne havde vidt forskellig erfaring inden for revision.
delse deltog jeg i workshoppen for at få ideer til mit Nogle havde mange års erfaring fra både forskning
fortsatte arbejde og for at påbegynde opbygningen og praksis, mens andre var yngre ph.d.-studerende
af et netværk med andre forskere inden for det revisi- og havde derfor kun få års eller ingen praktisk erfa-
onsmæssige fagområde. Formålet med nærværende ring. Disse forskelle i deltagernes baggrund indebar
artikel er dels at redegøre for indholdet af workshop- mange spændende perspektiver i diskussionerne på
pen, dels at redegøre for mine erfaringer fra dette workshoppen.
første møde med ”den videnskabelige verden”.
2.2. Emneområder og artikler
2 Workshoppen Workshoppen forløb hovedsageligt med præsentatio-
ner og efterfølgende diskussion af artikler. Artiklerne
2.1 Workshop on Audit 2004 var på forhånd opdelt på en række emneområder:
Workshop on Audit 2004 blev arrangeret i regi af
European Institute for Advanced Studies in Manage- 1. Business Risk Audits
ment (EIASM).1 Det er fjerde gang, at der i dette regi 2. Internal Auditing
afholdes en workshop inden for revision. EIASM er 3. Audit Regulation
en paraplyorganisation for en række andre organi- 4. Audit Improvement
sationer, heriblandt European Accounting Associa- 5. Corporate Governance
tion (EAA). Organisationens overordnede formål er 6. Studying the Audit
‘… to contribute to the development of management
researchers and teachers in Europe’. Dette opnås Workshoppen begyndte d. 9. september med en
blandt andet ved at arrangere workshops, konferen- fælles frokost. Førstedagens emneområder var ’Busi-
cer, seminarer og lignende inden for et bredt udsnit ness Risk Audits’ og ’Internal Auditing’. Det første
af økonomiske og erhvervsøkonomiske fagområder. emneområde omhandlede den nye business risk-til-
Organisationen har til huse i Bruxelles og tæller om- gang til revisionen. Dette emneområde er særdeles
kring 30.000 medlemmer. Workshoppen blev som interessant, da business risk-tilgangen repræsenterer
nævnt afholdt på Handelshøjskolen i København. De en grundlæggende ændring af revisionsprocessen i
1
lokale arrangører fra Handelshøjskolen var professor kraft af en udvidelse af revisors fokus fra primært at
Anne Loft og lektor Kim Klarskov Jeppesen. omfatte revisionsrisikoen til også at omfatte de for-

2. skellige business risks, som virksomheden står over rende strukturændringer af International Federation
INSPI • Nr 11 • 2004
2 for. Business risk-tilgangen har derved ikke blot teo- of Accountants (IFAC) og betydningen af disse æn-
retisk, men i høj grad også praktisk interesse. Hertil dringer for den fremtidige revisionsregulering.6 Artik-
kommer, at business risk-tilgangen udgør grundlaget len tager udgangspunkt i bestemmelsen i Kommis-
for og essensen i de nye revisionsrisikostandarder sionens forslag til et nyt, moderniseret 8. direktiv om,
fra International Auditing and Assurance Standards at medlemsstaterne skal kræve, at lovpligtig revision
Board (IAASB).2 Den første artikel inden for dette udføres i overensstemmelse med de internationale
emneområde omhandler netop implementeringen af revisionsstandarder og fokuserer særligt på kravet
business risk-tilgangen i disse standarder.3 Den anden om, at standarderne – for at kunne godkendes som
artikel omhandler revisionsvirksomheders business en del af fællesskabsretten – skal være ’… conducive
risks.4 Ræsonnementet hos forfatteren er, at såfremt to the European public good’ eller – som det hed-
revisorer ikke er i stand til at håndtere revisionsvirk- der i den danske udgave – ’… i Europas offentlige
somhedernes egne business risks, da kan der sættes interesse’.7 Den anden artikel omhandler revisions-
et berettiget spørgsmålstegn ved revisorernes kom- reguleringen i Rusland.8 Artiklen giver et godt ind-
petencer i relation til at kunne analysere sådanne ri- blik i de udfordringer, som Rusland og den russiske
sici hos revidendvirksomhederne. revisorprofession står over for i relation til regule-
ringen af revisionsydelsen og
Det andet emneområde om- professionen. Udfordringerne
handlede forskellige aspekter Om forfatteren er store og ganske anderledes
af intern revision. Dette emne- end de udfordringer, som vi står
Jesper Seehausen er nyuddannet cand.
område falder ikke umiddelbart over for i Danmark. Den tredje
merc.aud. fra Aalborg Universitet. Han er
inden for mit interessefelt. Ikke nu ansat som forskningsassistent ved Insti- artikel omhandler initiativerne
desto mindre var artiklerne in- tut for Erhvervsstudier samme sted, hvor fra World Trade Organization
han arbejder med forskning og undervis-
den for dette emneområde (WTO) i relation til regnskabs-
ning inden for revision.
interessante, da intern revision og revisionsmæssige ydelser.9
og den interne revisors arbejde For yderligere info, kontakt: Denne artikel omhandler derfor
kun udgør en ganske lille del ikke indholdet af revisionsydel-
Jesper Seehausen
af revisionsundervisningen på Institut for Erhvervsstudier sen, men de strukturer, som
cand.merc.aud.-uddannelsen, Aalborg Universitet udgør rammen om leveringen
Fibigerstræde 4
og fokus er da hovedsageligt af sådanne ydelser i et interna-
9220 Aalborg Ø
på den eksterne revisors an- Tlf.: 96 35 82 30 tionalt perspektiv. Den fjerde
vendelse af den interne revisors E-mail: jseehaus@business.aau.dk artikel omhandler revisors an-
arbejde. Jeg havde – og har sta- svar i relation til going concern
dig – derfor kun et begrænset og reguleringen af dette ansvar
kendskab til dette emneområ- i Spanien.10 I min kandidataf-
de. De præsenterede artikler omhandler den interne handling beskæftigede jeg mig netop med revisors
revisors rolle og outsourcing af den interne revision.5 (og ledelsens) ansvar i relation til going concern.11
Jeg fandt derfor denne artikel særlig interessant og
Andendagen blev indledt med første del af et sym- havde efterfølgende nogle gode diskussioner med
posium over emnet ’From National to Global Audit forfatterne. Den femte og sidste artikel inden for
Regulation’. Professor Stuart Turley fra University of dette emneområde omhandler revisors rolle i små og
Manchester holdt her et oplæg omkring internati- mellemstore virksomheder.12 I revisionslitteraturen og
onaliseringen af revisionsreguleringen. Stuart Turley forskningen inden for revision fokuseres der oftest
er medlem af Auditing Practices Board (APB), som er på revision og revisors rolle i store virksomheder. Det
det engelske standardudstedende organ, og kunne er imidlertid langtfra givet, at revisors rolle er – og
derfor præsentere spændende information om den bør være? – den samme uanset virksomhedens stør-
engelske tilgang til revisionsreguleringen, herunder relse. Emnet og artiklen er derfor i høj grad relevant
særligt spørgsmålet om anvendelse af de internatio- – ikke mindst når det tages i betragtning, at artiklen
nale revisionsstandarder fra IAASB. er udarbejdet på baggrund af svenske forhold, som
på mange områder svarer til de danske. Her tænkes
Herefter fortsatte programmet med dagens emne- særligt på andelen af små og mellemstore virksom-
områder, som var ’Audit Regulation’, ’Audit Impro- heder.
vement’ og ’Corporate Governance’. I forlængelse
af symposiet omhandlede det første emneområde Det andet emneområde omhandlede forbedring af
revisionsregulering. Den første artikel inden for dette revisionen. Inden for dette emneområde blev der
emneområde omhandler de forløbne og igangvæ- kun præsenteret én artikel. Denne artikel omhand-

3. ler revisors arbejde i relation til eventualforpligtelser, revisionsreguleringen og internationaliseringen heraf,
herunder særligt eventuelle erstatningskrav mod som eksisterer mellem en forsker (og medlem af et
virksomheden.13 Eventualforpligtelser (og hensatte nationalt standardudstedende organ) og en praktiker
forpligtelser) repræsenterer et af de vanskeligst revi- (og medlem af et internationalt ditto).
derbare områder. Dette skyldes blandt andet vanske-
lighederne forbundet med at opnå overbevisning om Herefter fortsatte programmet med emneområdet
fuldstændigheden af sådanne forpligtelser. Artiklen omkring corporate governance fra andendagen.
udgør derfor et velkomment bidrag til afklaring af Den anden artikel inden for dette emneområde om-
revisors arbejde på dette område. handler betydningen af omfanget af rådgivning og
andre ikke-revisionsydelser for revisors uafhængig-
Det tredje emneområde omhandlede corporate hed målt ved omfanget af earnings management.16
governance. Den første artikel inden for dette emne- Der er blandt såvel forskere som praktikere uenighed
område omhandler besvigelser i form af regnskabs- om, hvorvidt sådanne ydelser påvirker revisors uaf-
manipulation.14 Artiklen fokuserer på sammenhæn- hængighed. Givet deres operationelle definition af
gen mellem en besvigelsestypologi og corporate uafhængighed argumenterer forfatterne for, at om-
governance-systemer i en række af de seneste er- fanget af ikke-revisionsydelser ikke har betydning for
hvervs-skandaler såsom Enron, Worldcom og Parma- revisors uafhængighed. Samtidigt anfører forfatterne
lat. Besvigelsestypologien opererer med en inddeling dog, at der er indikationer på, at revisorer fra min-
af besvigelser i excessive power accounting fraud og dre revisionsvirksomheder har større problemer med
performance stress accounting fraud. I den interna- uafhængigheden end revisorer fra store revisionsvirk-
tionale og dermed også den danske revisionsstandard somheder.
om besvigelser opereres med en inddeling af besvi-
gelser i misappropriation of assets (misbrug af aktiver) Det andet emneområde på tredjedagen var ’Study-
og fraudulent financial reporting (regnskabsmanipu- ing the Audit’. De to første artikler inden for dette
lation).15 Artiklen omhandler alene den sidstnævnte emneområde omhandler forholdet mellem revisor
form for besvigelser. Artiklens besvigelsestypologi og revidend. Den første artikel argumenterer for, at
kan således ikke genfindes direkte i standarderne. De revision kan betragtes som ’… a comfort producing
forhold, som karakteriserer typologiens to former for activity’, det vil sige som en aktivitet, som skaber
besvigelser, genfindes dog i de besvigelsesrisikofakto- komfort eller behagelighed hos revisor og hos regn-
rer, som fremgår af standarderne. Corporate gover- skabsbrugerne.17 Der ses en tydelig pendant til kravet
nance-systemet relateres til en virksomhedstypologi, om, at revisor skal opnå høj grad af sikkerhed i rela-
som opererer med en inddeling af virksomheder i pri- tion til det reviderede. Artiklen understreger dog for
vately controlled companies, open ownership compa- det første, at denne høje grad af sikkerhed ganske
nies og public companies, hvor sammensætningen af vist er påkrævet hos revisor, men at revisor i anden
virksomhedens board of directors antages at afhæn- omgang skal overføre følelsen af sikkerhed til regn-
ge af virksomhedstypen. Selv om artiklen således an- skabsbrugerne, for det andet, at høj grad af sikker-
vender en snæver operationel definition af corporate hed er et individuelt begreb og dermed i sidste ende
governance-systemer, belyser den dog på udmærket relaterer sig til en personlig følelse af overbevisning.
vis, at der generelt er en sammenhæng mellem på Den anden artikel fokuserer på betydningen af fami-
den ene side, hvilken type virksomhed der er tale om, liaritetsrelationer mellem revisor og revidend for revi-
og på den anden side, hvilken form for besvigelser sors uafhængighed. Artiklen indeholder den ganske
den pågældende virksomhed er særligt udsat for. radikale anbefaling, at revisor, i højere grad end det
for indeværende er tilfældet, bør anvende IT-base-
Tredjedagen blev indledt med anden del af sympo- rede revisionsmetoder og IT-baseret kommunikation
siet. Emnet var det samme – internationaliseringen og befinde sig mindst muligt hos virksomheden.18
af revisionsreguleringen – men oplægsholder var Denne anbefaling kan synes modstridende med det
her statsautoriseret revisor Jan Bo Hansen, som er forhold, at revisor som grundlag for den forestående
national director of assurance services hos Deloitte revision skal opnå en forståelse af virksomheden og
og tillige medlem af IAASB. Jan Bo Hansen omtalte ledelsen. Den tredje artikel inden for dette emne-
naturligvis IAASB’s nuværende arbejde og kom i den område omhandler et ganske kontroversielt emne,
forbindelse blandt andet ind på det netop afsluttede nemlig spørgsmålet om ekstern rotationspligt, det vil
arbejde med revisionsrisikostandarderne. Jan Bo Han- sige tvungen periodisk udskiftning af revisionsvirk-
sen omtalte også de fremtidige udfordringer for såvel somheden.19 Revisorloven regulerer alene en intern
IAASB som nationale standardsættere. Tilsammen ud- rotationspligt, det vil sige tvungen periodisk udskift-
3
gjorde Stuart Turleys og Jan Bo Hansens to oplæg et ning af den eller de underskrivende revisorer inden
eksempel på de ligheder og forskelle i opfattelsen af for revisionsvirksomheden.20 Spørgsmålet om ekstern

4. rotationspligt er dog i høj grad relevant, da forslaget for det revisionsmæssige fagområde. De artikler, som
INSPI • Nr 11 • 2004
4 til et nyt 8. direktiv, således som det for indeværende præsenteres på en workshop, er generelt udtryk for,
foreligger, giver medlemsstaterne valgmulighed mel- hvilke emner og problemstillinger som for tiden er
lem at regulere enten en intern eller en ekstern rota- særligt relevante i den faglige debat. På den måde
tionspligt.21 Den pågældende bestemmelse omfatter får man kendskab til den nyeste viden inden for det
dog kun virksomheder ’… af interesse for offentlig- pågældende fagområde – en viden, som kan være
heden …’.22 Artiklen fokuserer på reguleringen af en vanskelig at tilegne sig på anden måde. Mange af de
ekstern rotationspligt i Spanien. I debatten omkring præsenterede artikler vil måske ikke blive publiceret
ekstern rotationspligt fremhæves Spanien (og Italien) på anden måde. Jeg har også øget mit kendskab til
ofte som eksempler på de ulemper, som er forbundet den videnskabelige proces. En artikel er i høj grad et
med en sådan pligt. Forfatterne viser imidlertid, at produkt af gentagne omgange af kritik og respons på
Spanien i realiteten aldrig har haft en ekstern rotati- denne kritik. Det er da også kendetegnende for de
onspligt, idet rotationspligten blev afskaffet, før den artikler, som blev præsenteret på workshoppen, at de
indtrådte første gang! befandt sig på forskellige stadier i denne proces. Ek-
sempelvis indgår de artikler, som blev præsenteret af
Herefter sluttede workshoppen som den begyndte ph.d.-studerende, i et større hele, som på et tidspunkt
– med en fælles frokost. skal udgøre en ph.d.-afhandling. Endelig har jeg er-
faret, at videnskab kan produceres ved anvendelse af
3 Erfaringer mange forskellige metoder, selv inden for det samme
Jeg har gjort flere erfaringer fra deltagelsen på work- fagområde. Forfatterne til nogle af de præsenterede
shoppen. For det første har jeg fået et stort fagligt artikler gjorde brug af avancerede statistiske metoder,
udbytte af at deltage. Jeg har fået større viden om mens andre gjorde brug af mere sociologisk orien-
en række konkrete emner og problemstillinger inden terede metoder. Én metode er ikke nødvendigvis en
1 Informationer om EIASM kan findes på www.eiasm.org. Informationer om workshoppen kan findes på
www.eiasm.org/frontoffice/event_announcement.asp?event_id=339.
2 Revisionsrisikostandarderne omfatter ISA 315: Understanding the Entity and Its Environment and Assessing the Risks of Material Misstatements, ISA 330: The Auditor’s Pro-
cedures in Response to Assessed Risks, ISA 500: Audit Evidence (revised 2004) og ændringer af ISA 200: Objective and General Principles Governing an Audit of Financial
Statements. Standarderne vil have virkning for regnskabsår, som begynder d. 15. december 2004 eller senere. Standarderne erstatter da ISA 310: Knowledge of the Business,
ISA 400: Risk Assessments and Internal Control, ISA 401: Auditing in a Computer Information System Environment, den tidligere ISA 500: Audit Evidence og IAPS 1008: Risk
Assessments and Internal Control – CIS Characteristics and Considerations.
3 Curtis, Emer & Stuart Turley: From Business Risk Audits to Audit Risk Standards.
4 Jeppesen, Kim Klarskov: The Business Risk of Audits.
5 Arena, Marika, Michela Arnaboldi og Giovanni Azzone: Internal Audit in Italian Large Organizations: A Multiple Case Study; Rodrigo, José Antonio Arcenegui & Horacio Mo-
lina Sánchez: Internal Audit Outsourcing. Study of Reactions of Internal Audit Chief Officer from Savings Banks in Spain og Sarens, Gerrit & Ignace De Beelde: Contemporary
Internal Auditing Practices: (New) Roles and Influencing Variables. Evidence from Exploratory Case Studies.
6 Jeppesen, Kim Klarskov et al.: Working for the Public Good? A Review of IFAC’s Governance Reforms.
7 Artikel 26, stk. 1 f, smh. med præamblens betragtning 11 f, i Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsolide-
rede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF [4. direktiv] og 83/349/EØF [7. direktiv].
8 Samsonova, Anna: Towards a Market Regulation of Auditing in Russia.
9 Aggestam, Caroline & Anne Loft: Governing Beyond the State (?): The WTO and the Construction of a ‘World Without Walls’ for Accounting Services.
10 Ruiz-Barbadillo, Emiliano, Nieves Gómez-Aguilar og Estíbaliz Biedma-López: Auditing Standards Related to Going Concern Evaluation and Expectations Gap: Evidence from
the Spanish Audit Market.
11 Seehausen, Jesper: Going concern – en grundlæggende forudsætning i regnskabs- og revisionsmæssigt perspektiv, kandidatafhandling cand.merc.aud., Aalborg Universitet,
2004.
12 Svanström, Tobias: Revisorn: Mervärdeskapande resurskälla eller dyr granskare?
13 Sánchez, Horacio Molina & Isabel Gómez Rodríguez: Audit of Contingencies and Claims: Limitations in Audit Work.
14 Tiscini, Riccardo & Francesca di Donato: The Relation Between Accounting Frauds and Corporate Governance Systems: An Analysis of Recent Scandals.
15 ISA 240: The Auditor’s Responsibility to Consider Fraud and Error in an Audit of Financial Statements og RS 240: Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af
regnskaber (2003). Det bemærkes, at IAASB i år har udsendt ISA 240: The Auditor’s Responsibility to Consider Fraud in an Audit of Financial Statements (revised 2004). Denne
nye standard vil have virkning for regnskabsår, som begynder d. 15. december 2004 eller senere, og har dermed samme ikrafttrædelsestidspunkt som revisionsrisikostandar-
derne, jf. ovenfor i note 2.
16 Osma, Beatriz Garcia, Pelham Gore og Peter F. Pope: Corporate Governance, Non-audit Services and Auditor Independence.
17 Carrington, Thomas & Bino Catasús: Stories About Discomfort: Becoming Comfortable with Comfort Theory.
18 Etiennot, Hernán: An Unbiased Auditor-Audited Relationship.
19 Gómez-Aguilar, Nieves et al.: A Policy that Was Never Applied: The Intriguing Case of Mandatory Audit Firm Rotation in Spain.
20 § 10, stk. 2, smh. med §30, stk. 2, i Lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer som ændret ved Bekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 af
lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) og lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomhe-
ders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001
af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten,
for så vidt angår medarbejderindflydelse).
21 Artikel 40, litra c.
22 Virksomheder ‘… af interesse for offentligheden …’ defineres i artikel 2, nr. 11, smh. med præamblens betragtning 19.
23 Informationer om kongressen kan findes på www.eaa-online.org/annual/EAA2005.
24 Informationer om symposiet kan findes på www.earnet.de/Flyer%20Symposium%20Amsterdam%202005.pdf.

5. anden overlegen i relation til en analyse af en given 4 Afslutning
problemstilling. I sidste ende er éns metodevalg der- Som det sikkert fremgår af ovenstående, har jeg fået
for i høj grad et spørgsmål om personlig præference. et stort udbytte af deltagelsen på workshoppen – af
dette første møde med ”den videnskabelige verden”.
For det andet har jeg fået et stort socialt udbytte af Jeg skal hermed opfordre andre til at deltage i lignen-
at deltage på workshoppen. Ind imellem præsen- de, fremtidige arrangementer. Som tidligere nævnt
tationerne af artikler var der indlagt pauser, og om deltog kun få praktikere i workshoppen. Dette skyl-
aftenerne var der arrangeret middag for deltagerne des måske manglende kendskab til workshoppen,
på Handelshøjskolen. Dette var kærkomne lejligheder men vel også manglende interesse. Også praktikere
til at lære de andre deltagere at kende. Desto mere vil imidlertid kunne få udbytte af at deltage – og det
specialiseret man bliver i sin forskning, desto færre er ingen hindring, at man er nyuddannet eller kun
har samme interessefelter som én selv. Dette gælder har få års praktisk erfaring. Faktisk ville det være til
ikke mindst inden for et relativt snævert fagområde stor gavn, såfremt flere praktikere deltog, idet dette
som revision, som særligt i Danmark har et begræn- ville kunne tilføre nye perspektiver i diskussionerne
set antal forskere tilknyttet. Det er derfor afgørende på workshoppen. Som tidligere nævnt er det fjerde
at få opbygget et netværk med andre både danske gang, at der i regi af EIASM afholdes en workshop
og udenlandske forskere, som man kan trække på i inden for revision. Disse workshops afholdes med
forskellige sammenhænge. Dette er ikke mindst nød- omkring to års mellemrum, så det er bare med at
vendigt i kraft af internationaliseringen af revisionsre- holde øje med, hvornår næste workshop afholdes!
guleringen. Og så er det jo altid spændende at tale Til orientering kan også nævnes, at EAA afholder de-
med udlændinge om deres land, deres traditioner og res 28. årlige kongres i dagene 18.-20. maj næste år
så videre. i Göteborg.23 Herudover afholder European Auditing
Research Network (EARNet) deres tredje symposium i
dagene 27.-28. oktober næste år i Amsterdam.24