Rapport

2013
Nyhedsbrev rapport

Christoffer, Mick, Sofie, Kristina og Mia
2.KDE HTX- Lyngby
01-03-2013

Christoffer, Mick, Sofie, Kristina og Mia 2.KDE
Kom/IT A Rapport Nyhedsbrev
d. 01/03-2013

Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Opgaven (Mia) ............................................................................................................................................... 2
Rollefordelingen (Mia) ................................................................................................................................... 2
Valg af ide (Mia)............................................................................................................................................. 2
Tidsplan (Mia) .................................................................................................................................................... 3
Undersøgelser og Home-Metoden .................................................................................................................... 3
HOME-Metoden (Mick) ................................................................................................................................. 3
Målgruppe undersøgelse (Mia) ......................................................................................................................... 5
Behov ............................................................................................................................................................. 5
Interessegruppe/Målgruppe ......................................................................................................................... 5
Værdier .......................................................................................................................................................... 5
Kommunikationssituationen: (Mia) ................................................................................................................... 7
Nyhedsbrevsteori (Sofie) ................................................................................................................................... 9
Design(Kristina).................................................................................................................................................. 9
Koncept.......................................................................................................................................................... 9
Roughs ........................................................................................................................................................... 9
Rough 1. ..................................................................................................................................................... 9
Rough 2. ................................................................................................................................................... 10
Rough 3. ................................................................................................................................................... 10
Brugerundersøgelse .................................................................................................................................... 11
Skitse (Kristina) ................................................................................................................................................ 12
Farve ............................................................................................................................................................ 13
Emne linje undersøgelse (Mick) ...................................................................................................................... 13
Udarbejdelse af billeder (Sofie) ....................................................................................................................... 15
Tekst og typografi (Christoffer) ....................................................................................................................... 15
Spørgsmåls etablering (Christoffer)............................................................................................................. 17
Konklusion (Mia) .............................................................................................................................................. 17

Side 1 af 19

d. 01/03-2013

Indledning
Opgaven (Mia)
Opgaven var at lave et nyhedsbrev til eller fra en af LTG’s studieretninger. Det er relevant at lære om
nyhedsbreve da det er en kendt og ofte anvendt måde at promovere sig på. ”I dag anvender netbrugere
mere tid på at læse nyhedsbreve end websides” (E-mail nyhedsbreve af Rikke Moos) så hvis man vil have
solgt noget, have flere kunder, eller bare skabe opmærksomhed så er det altså via nyhedsbreve og ikke
websider det bør foregå.

Rollefordelingen (Mia)
Vi havde forskellige roller i vores gruppe da dette giver et klart billede af hvem der står for hvilke
ansvarsposter og hvis vi har spørgsmål inden for de forskellige poster så ved vi hvem vi skal stille dem til.
Leder: Mia
Designer: Kristina
Tekstforfatter: Mick og Christoffer
Content manager: Sofie

Valg af ide (Mia)
Vi valgte at lave et nyhedsbrev fra MI linjen. Ideen er at der skal være en række af nyhedsbreve med dette
som det første. Det skal udkomme halvårligt, det vil sige, ved jule tid er det et nyhedsbrev der skal lokke
flere til linjen og det næste nyhedsbrev skal så omhandle aktiviteter og nyheder om MI. Vi overvejede kun
at udsende vores nyhedsbrev årligt og så kun til kommende elever men så er det ikke længere et
nyhedsbrev da det hele tiden ville være nye personer der modtog det. Vi valgte derfor at lave den
halvårlige frekvens for at der naturligt kom en opfølgning på det første.
Vi valgte endvidere at udarbejde vores nyhedsbrev i samarbejde med en række MI elever, så kan MI stå
inde for det. Det bliver så MI klassen der prøvede at få nye elever og MI klassen der skriver om hvad der
foregår på linjen. Vi skal så fungere som designere og producenter der udvikler deres ideer. Vi valgte dette
da det giver en mere troværdig afsender, da det er MI elever selv der beskriver linjen og ikke ude fra
kommende. MI eleverne vil også kunne bidrage med information angående hvad der er relevant for en
kommende MI elev at vide. Vi kunne have sat skolen som afsender men dette ville have forhindret os i at
skrive nogle sjove og måske lidt utraditionelle ting om LTG og MI da al vores materiale skulle have gået
igennem pr-afdelingen.
Opgave oplægget foreslog at vi havde tre målgrupper en primær (elever på studieretningen og deres
forældre), en sekundær (interesserede folkeskoleelever, som overvejer gymnasiet) og en tertiær
(undervisere på LTG). Vi valgte at have en primær målgruppe (kommende elever), en sekundærer
målgruppe (forældre til de kommende elever) og en tærtiere målgruppe (ubeslutsomme 1.G’er). Vi foretog
dette valg da disse målgrupper matcher vores ide bedre da det er et nyhedsbrev til kommende elever.

Side 2 af 19

d. 01/03-2013

Tidsplan (Mia)
Dette er den oprindelige tidsplan den blev dog skubbet en 2-3 uger
UGE 43 Læsning: kvantitativ og kvalitativundersøgelser og Home-metoden
Home-metoden og forundersøgelse intro sammen med nyhedsbrevsopgaven.
Første redaktionsmøde. I udarbejder tidsplan og fordeler roller.
Brainstorm. Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse planlægges og gennemføres.
UGE 44 Læsning: E-mail-nyhedsbreve s.10-12, 16-28, 42-48
Artikler udarbejdes. Design planlægges i Publisher ved brug af skabelon.
UGE 45 Læsning: Brugervenlighed ved nyhedsbreve
Artikler/Design udarbejdes.
UGE 46 Læsning: E-mail-nyhedsbreve s.31-41
Artikler/Design udarbejdes.
UGE 47 Læsning: Tænk-højt test
Test, justering og udgivelse af nyhedsbrev.
UGE 48 Evaluering af nyhedsbrev. Gør klar til at fremlægge jeres resultater for klassen.
UGE 49-50 Synopsis/PowerPoint Fremlæggelser/Rapportaflevering
Uge 51: Film: Outfoxed. Endelig evaluering

Undersøgelser og Home-Metoden
HOME-Metoden (Mick)1
Når nyhedsbrevet skal udformes og man ikke selv skal stå som hoved afsenderen er det vigtigt at man har
denne afsender med inde over arbejdet. Til dette kan man benytte HOME-Metoden. HOME er en
forkortelse af Holistic Open Multimedia Development. Det bruges primært i udviklingen af multimedia
produkter. Hoved afsenderen til dette nyhedsbrev har dog været 2. MI fra HTX i Lyngby. De har været med
under dele af processen. De har været med under idé generering gennem spørgeskema som adspurgte
dem om hvad de syntes der manglede MI og hvilken informationer de gerne ville have i det. Deres svar
tilbage tyede stærkt på at de gerne så at der var lidt flere piger på deres linje. Yderligere ville de gerne have
det ud at på MI var der plads til alle typer af mennesker. De mener at alle har et stort overskud over for
andre. 2. MI har igen været inde over nyhedsbrevet, da dette var færdigt. De godkendte indholdet. Det er
vigtigt at afsenderen af brevet kan stå inde for hvad der står i dette nyhedsbrev. HOME opdeler multimedie
produktion i fire faser:





Foranalyse
Undersøgelse
Design
Realisering

Hver af disse faser indeholder to niveauer:



1

Procesniveauet:
Dette niveau indeholder de redskaber som skal styre og lede arbejdsprocessen.
Produktniveauet:
Dette niveau indeholder de aktiviteter som ligger op undersøgelser design og realisering.

Det kommunikerende menneske side 259-260 (HOME-metoden er udviklet af Louise Harder Fischer)

Side 3 af 19

d. 01/03-2013
HOME-metoden kan skabe et realistisk planlægningsforløb fra for analysen og til realiseringen af ens
produkt. Den hjælper sørge for at man ikke spilder tiden ved at tænke hele forløbet igennem før man går i
gang. Den sørger samtidig for at man kan komme i gennem alle dele af projektet så man får det bedste ud
af det. Der eksistere to modeller af HOME-metoden.
I den første model har de forskellige udviklingsfaser ikke nogen effekt på hinanden, hvor i den anden mere
simple model har de forskellige faser indflydelse på hinden:
Første Model:
Anden Model:

Side 4 af 19

d. 01/03-2013

Målgruppe undersøgelse (Mia)
Vi adspurgte 37 niende klasse elever om deres kendskab til HTX Lyngby og Matematik/IT linjen. Vi fik
følgende svar:
Spørgsmål:
Kender du til HTX Lyngby?
Ved du hvad HTX Lyngby har at tilbyde som andre gymnasier ikke har?
Ved du hvad matematik/it linjen har at byde på?

Ja

Nej
21
9
1

16
28
36

Spørgsmål:
Hvad kunne du tænke dig at vide om HTX, Lyngby?
Hvad er forskellen mellem HTX & STX (NAG).
Hvordan med lektierne, hvor lang tid skal man regne med at bruge og hvad er sværhedsgraden.
Hvilke linjer tilbyder de.
Hvad tilbyder de.
Hvilke fag har i som alle andre ikke har.
Hvad det er.
Er det godt socialt og skole mæssigt.

Hvad kunne du tænke dig at vide om MAT/IT linjen
Er der design under IT-linjen.
Må man game.
Hvad kommer der til at ske (fagmæssigt).
Hvad laver de.
Alt om linjen, kender den ikke.
Er der meget computerarbejde.
Anderledes end andre matematiklinjer.
Hvilke uddannelser kan linjen fører til.

Behov
Ud fra vores behovs undersøgelse kan vi konkluderer at det er meget begrænset hvad folk ved om HTX
Lyngby og deres viden om MI linjen er nærmest ikke eksisterende. Vi kan se at der er et behov for et
nyhedsbrev omhandlende HTX Lyngby og MI linjen.

Interessegruppe/Målgruppe
Vores interessegruppe/målgruppe er primært: kommende elever, sekundært: forældre til de kommende
elever, tærtiert: ubeslutsomme 1.G’er.

Værdier
Da kommende elever kan høre under alle målgrupper fortager vi nogle antagelser og vurderinger der kan
hjælpe os med at bestemme deres værdier. Normalt inddeler vi folk i minervamodellens 4 segmenter, det
blå segment, det grønne segment og det rosa segment endvidere er der et under segment der hedder det

Side 5 af 19

d. 01/03-2013
grå segment som normalt ligger i midten det er dem der ikke ved hvad de vil, disse kan ses på nedestående
billede.

2

Segmenternes kendetegn og værdier:
De grønne:
 Idealistiske og moderne
 Lille overvægt af kvinder ansat i det offentlige
 Læser typisk Politiken
 En typisk ”grøn” er en offentlig ansat kvinde. Der køber økologisk.

De blå:








2

Overvægt af mænd
De har en højere uddannelse
Er funktionærer, tjenestemænd, selvstændige eller studerende
Selvtillid
Dyrker individualisme, status og karriere
Stærk tiltro til egne ideer
Har ønske om at være eller er allerede karrieremenneske

http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=211

Side 6 af 19

d. 01/03-2013
De violette:




En overvægt af ældre mænd over 50 år
Lavt uddannede
De er vane mennesker

De rosa:




En overvægt af ældre kvinder over 62 år
Har typisk kun 7 års folkeskole
Er typisk pensionister

De grå:





En overvægt af 20-39 årige
Har ofte kun en 10. klasse eller en folkeskole eksamen
De har ringe tiltro til egne lederevner
Udviklingsangst

Ud fra segmenternes kendetegn og værdier kan vi antage at vores målgruppe må høre til det grønne og blå
segment. Da de violette er lavt uddannede, de rosa har kun en folkeskole og de grå oftest kun har en
10.ende klasse og vi går ud fra at 80% hvis ikke mere læsere vider efter HTX .

Kommunikationssituationen: (Mia)
Den klassiske kommunikationsmodel:
Den klassiske kommunikationsmodel er udviklet af Harold D. Laswell i 1948. han udviklede denne model på
baggrund af hans opfattelse af massemediernes vækst i samfundet.

3

Når vi anvender den i vores projekt kommer det til at se således ud:
Afsenderen:
Budskabet: hvorfor man skal vælge Matematik/IT linjen
Målgruppe/interessegruppe: Niende klasser
3

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/kommunikationsanalyse/en-kommunikationsmodel

Side 7 af 19

d. 01/03-2013
Medie: Nyhedsbrev
Effekt: Flere vælger Matematik/IT linjen
Man kan udvide spørgsmålene for at få et mere klart billede af kommunikationssituationen:

Hvem er min målgruppe/læsere?


Vores primære målgruppe er kommende elever, vores sekundærer målgruppe er forældre til de
kommende elever og vores tærtiere målgruppe er ubeslutsomme 1.G’er.

Hvor meget ved de om emnet i forvejen?


På baggrund af vores behovs analyse (se afsnittet om behov) kan vi konkluder at de fleste ved hvad
HTX lyngby er, få kender forskellen mellem HTX og STX og næsten ingen ved hvad Matematik/IT
linjen har at tilbyde. De ved så ikke særlig meget om emnet i forvejen.

Hvad er relevant for dem at vide?


Det er relevant for dem at få svar på nogle af de spørgsmål de selv stillede.

Hvad er målgruppens holdning til emnet?


Målgruppen virker meget interesseret i emnet og savner information om det.

Hvad er mit formål med at skrive til dem?


Vores formål er at oplyse dem og forhåbentligt hive elever ind på MI- linjen

Hvad får målgruppen ud af at læse min tekst?


De skulle gerne få besvaret deres spørgsmål og få et klart billede af hvad HTX lyngby er.

Hvilket medie skal jeg kommunikere i?


Vi kommunikere i et nyhedsbrev da dette er en metode hvorpå man kan komme i øjenhøjde med
læseren.

Hvad er mit budskab? Og hvad har jeg brug for af materiale for at kunne argumentere for mit budskab?4


4

Vores budskab er at det er fedt at gå i MI-linjen og for at kunne få dette budskab igennem er det
nødvendigt for os at få fadt i nogle MI-elever og spørge dem hvorfor de syntes det er fedt.

http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=135

Side 8 af 19

d. 01/03-2013

Nyhedsbrevsteori (Sofie)
Udsendelser af nyhedsbrev, komplikationer, til og afmelding, funktion,

Design(Kristina)
Når det kommer til nyhedsbrev så er designet en essentiel brik i puslespillet for at få det til at blive
en succes som er en af de ting Rikke Moos har skrevet om i teksten ’ E-mail nyhedsbreve’

Koncept
Under udarbejdelsen af designet snakkede vi om et koncept, i forhold til hvordan designet skulle
se ud også i andre fremtidige nyhedsbreve hvis det var det vi skulle lave. Da vi har med en
matematik og it klasse at gøre, besluttede vi os for at der gennemgående skulle være tal eller
matematiske tal som skulle symbolisere at dette er en gymnasieklasse som har matematik. Vi
besluttede os for at tallene skulle være oppe ved nyhedsbrevets navn så det også på en måde
kunne være en form for logo.

Roughs
Under udarbejdelsen af nyhedsbrevet fik vi lavet nogle forskellige roughs til hvordan vi ville have
vores nyhedsbrev til at se ud. I det næste afsnit vil nogle af de forskellige roughs blive forklaret
med teori bl.a. gestaltlovene som er med til at skabe overblik på et webdesign:
Rough 1.

Dette er vores første rough som har loven om
lukkethed, i det at de elementer som passer sammen
står i samme ramme. Overskriften, logoet, venstre
margen og højre magen med al teksten er delt op i
forskellige linjer og bokse. I højre margen skal der
være citater fra forskellige Mi studerende og ved at
de står sammen opfylder det princippet om nærhed
som er et af de fem designprincippet. Dette
nyhedsbrev opfylder også Webers lov om hierarki og
styrke af elementers vigtighed.

Side 9 af 19

d. 01/03-2013

Rough 2.
Dette er så en anden rough som vi lavede, i dette rough
bruger vi loven om lukkethed i det at de forskellige emner er
lukket af med streger. Der er også stor brug af loven om
nærhed i det at billederne står meget tæt på den tekst som
hører til billederne. I dette rough er det meningen at et
interview med rektor skal være først, dernæst en afsnit med
alt om hvad studieretningen er og så til sidst små interviews
med de studerende der går i klassen. Disse interviews med
eleverne opfylder loven om lighed, godt nok er det forskellige
interviews men de er på de samme linjer og de har samme
opsætning med billedet. Ved denne opsætning opfylder den
Webers lov i det der er hierarki i designet, i det at det er
tænkt at billederne nederst bliver mindre end det første
billede og at skrifttypen bliver en smugle mindre ned i
gennem. På denne måde kan vi også have det vigtigste først
hvilket gør at vi lettere kan anvende nyhedstrekanten

Rough 3.
Dette er det sidste rough som vil blive gennemgået i denne
rapport. Her har vi et meget stærkt design koncept, som gør
designet lidt mere originalt. Vi har de samme elementer som
før med interview med rektor, om studie retningen og
interviews med mi eleverne. Der er også loven om nærhed i
dette design, med at billederne står tæt ved den tekst det
hører til.

Side 10 af 19

d. 01/03-2013

Brugerundersøgelse
Da vi i denne opgave skulle gøre brug at home metoden, skulle vi lave undersøgelser undervejs gennem
udarbejdelsen af nyhedsbrevet. Da vi har valgt en lidt anden målgruppe har det afgrænset vores mulighed
for at lave undersøgelse og vi havde derfor kun mulighed for at sende en design undersøgelse ud for at
teste målgruppen(9.klasse elever). For at være sikker på at vi så også kunne få testet en skitse lavede vi en
inden da, og sendte den med ud til at blive testet som i dette tilfælde også er det samme som rough 3. Vi
havde håbet på at 9 klasseeleverne ville vælge den rough vores skitse lignede men det gjorde de desværre
ikke. Der var kun en som kunne lide den rough, derfor valgte vi at benytte den feedback vi fik fra skitsen
ville vi benytte til at lave den rough de bedst kunne lide. Egentlig kunne 9. klasserne bedst lige rough 1 men

denne rough er der til gengæld ikke meget over, den er meget uoriginal og kedelig og risiko for
wall of text. Det er heller ikke taget hensyn til en til/afmeldings funktion og der er ikke noget
koncept over den. Derud over ligner det også en hjemmeside og derfor valgte vi at fravælge den
og derfor tage den næst mest valgte rough og benytte den til at være vores design til
nyhedsbrevet som er rough 2.

Side 11 af 19

d. 01/03-2013

Skitse (Kristina)

Dette er så vores endelige produkt, som man kan se har vi taget det stærke koncept fra den forrige skitse
over i denne her, da vi i vores brugerundersøgelse fik bekræftet at de 50/50 godt kunne se ud fra designet
hvad nyhedsbrevet handler om. Vi har holdt fast i loven om lukkethed og nærhed, da stregerne lukker
emnerne inde og da billederne står tæt på teksten kan man se det hænger sammen. Dette er en vigtig del
af et design da det er vigtigt for brugeren at, han eller hun kan se hvilket informationer hænger sammen.
Derudover har vi også anvendt designprincippet Justering, ved at placere afmeld funktionen og udgivelses
datoen, da princippet siger ” Når du placere et element, så find et andet element på siden at justere det
efter, også når det er langt væk”. Selve teksten i nyhedsbrevet har også en gennemgående justering som
ses klart under de to øverste overskrifter, dette anvender vi for at nyhedsbrevet ikke skal virke kaotisk. Der
er også anvendt design princippet om gentagelse i form af designet, da vi har valgt at gentage den blå tal
bølge i toppen og i bunden. Dette gør vi for at gøre nyhedsbrevet mere interessant og dermed mere værd
at læse.

Side 12 af 19

d. 01/03-2013

Farve
I vores design har vi valgt at anvende farven blå. Peter Meyhoff skriver om farvernes betydning:

Blå: en kølig farve. Ro og afslapning, stabilitet og kvalitet. Men også melankoli, jf. ’to be blue’ og
musikgenren blues.
Vi valgte farven blå, fordi det symbolisere troværdighed, dette er vigtigt for vores nyhedsbrev, da vi som
afsender gerne skulle være troværdige, specielt pga. at vores målgruppe gerne skulle få lysten til at vide
mere om linjen og føle sig sikker på de informationer der bliver givet, da det kan være en kommende elevs
fremtid.

Emne linje undersøgelse (Mick)
Undersøgelse af overskrift hvad fanger målgruppen mest?

Emnelinje5
Flere undersøgelser af internet adfærd viser at 80% bestemmer sig for at læse en tekst på
baggrund af overskriften og at man derefter har 7 sekunder til at fange læserens interesse.
Overskriften vil være det første man ser, men for et nyhedsbrev som skal udsendes på e-mail er
det emne linjen der skal fange læserens interesse. Emnelinjen og overskriften i nyhedsbrevet skal
altså sælge indholdet i nyhedsbrevet. En emnelinje skal helst opfylde så mange kriterier som
muligt af disse:







Skal rettes mod en bestemt målgruppe
Skal få læseren til at stoppe op
Besvare læserens spørgsmål om hvad man får ud af det her
Må ikke stille som et ja, nej spørgsmål
Skal give en hurtig og nem løsning på et problem
Give læseren et løfte

En række forslag blev udarbejdet, som står skrevet i skemaet nedenfor sammen med den score
som målgruppen valgte at give den. De skulle sætte tal fra 1-8 ved dem alle sammen i forhold til
hvordan de syntes at emnelinjen fangede dem.
Brugerundersøgelse af emnefelt:
Resultater. (Lavest er bedst)
EMNELINJE FORSLAG

SCORE
5,3
4,2
4,8

LYNGBY HTX, MATEMATIK-IT LINJEN
LYNGBY HTX, DET RIGTIGE VALG
MATEMATIK-IT, DET RIGTIGE VALG
5

E-mail nyhedsbreve af Rikke Moos

Side 13 af 19

d. 01/03-2013
1 SKOLE, 100 MULIGHEDER
1 LINJE, 100’VIS AF MULIGHEDER
MATEMATIK & IT PÅ HTX (LYNGBY)
ER GYMNASIE VALGET SVÆRT
LEDER DU EFTER EN MATEMATIK OG IT
FOKUSERET GYMNASIE LINJE

3,5
3,1
5,6
5,3
5,4

Eftersom lavest er bedst, faldt det endelige valg af emnelinje på ”1 Linje, 100’vis af muligheder”.
Idéen bag denne emnelinje var at tage TEC’s eget slogan som vores potentielle læsere vurderede
til en anden plads. Lave det lidt om så det stadig havde en form for sammenhæng med TEC. Man
tager en 1 linje og for en masse muligheder ud af det. Det vil man også kunne finde ud af ved at
læse nyhedsbrevet igennem, men her bruges det som en teaser. Valget faldt på denne da det ikke
er også som producenter der skal læse nyhedsbrevet men elever i 9ende klasse. Derfor er det
vigtigt for os som producenter at få deres mening med ind over nyhedsbrevet så det lever op til de
krav som de stiller til det.
Emnelinjen opfylder følgende kriterier i forhold til tidligere opsatte parametre.


Skal rettes mod en bestemt målgruppe
Overskriften re rettet mod en målgruppe. En målgruppe som søger en måde hvor på at de kan opnå
mange muligheder ved at gøre så lidt som muligt.



Besvare læserens spørgsmål om hvad man får ud af det her
Emnelinjen giver læseren en lyst til at finde ud hvad det er for linje der giver så mange muligheder
for deres fremtid.




Må ikke stilles som et ja, nej spørgsmål
Skal give en hurtig og nem løsning på et problem
Det giver læseren en hurtig løsning på et muligt svært valg om hvad man vil fremover. Så her er
chancen for en nem løsning på et problem. Samtidig med at udbyttet fra denne ene linje er stort.



Give læseren et løfte
Emnelinjen giver læseren et løfte om, at her har du altså virkelig mange muligheder for at læse
videre efter gymnasiet. Med mange muligheder kan sjældent gå galt i byen.

Side 14 af 19

d. 01/03-2013

Udarbejdelse af billeder (Sofie)

Tekst og typografi (Christoffer)
Ved hjælp af bl.a. Rikke Moos, den bedste udvalgte ekspert om E-mail-nyhedsbreve ud af mange.
Har vi kunne optimere successen af hvordan et nyhedsbrevs tekst bliver bedst. Alle de følgende
påførte elementer, er udvalgt og brugt på grund Rikke Moos ekspertviden.
Side 15 af 19

d. 01/03-2013

Skriv aktivt – Vi har udeladt for mange passiver – dvs. udsagnsord, der ender på ”s” da ens sprog
virker mindre levende og upersonligt, og læseren får sværere ved at forholde sig til det man
skriver. Et par eksempler ”Det må formodes…” eller ”Det kan anbefales…”, der slører en væsentlig
oplysning til læseren, nemlig hvem der formoder, og hvem der anbefaler.
Kom hurtig til sagen - Netlæsere er utålmodige. Derfor starter vores tekst ud med sætningen ”Du
har mulighed for at gå på Danmarks bedste tekniske gymnasium.” og straks efter får de at vide
hvad dette gymnasium tilbyder, uden noget talen ude om. Hvis man ikke kommer hurtig til sagen
risikerer man at læseren ikke gider at bruge sin tid på det, da han/hun ikke får at vide hvad de
søger hurtigt nok.
Tal direkte til læseren - Tal til din læser i et direkte sprog. Dette bliver gjort ved f.eks. Du og dig.
Eksempel i vores tekst, ”Udover Campus har vi et rigtig godt lærerstab, som giver dig rigtige
muligheder…”. Ved at tale direkte til læseren gør vi det mere personligt og det fanger læseren
mere. Hvis vi ikke skrev direkte til læseren ville teksten fremstå som upersonlig og mere som en
rapport.
Sprogtone - match din læser – Dvs. ikke for højt og heller ikke for lavt. Ingen fagudtryk eller
brancheslang, hvis målgruppen ikke til det. Vi har gjort os sikre på at netop alle fra vores
målgruppe kunne være med på hvad dette nyhedsbrev handlede om. Dette har vi gjort ved f.eks.
at undgå forkortelser som LTG og vi har undgået at bruge avanceret ord og/eller brancheslang.
Hvis vi havde brugt en masse forkortelser eller brancheslang og læseren ikke kunne forstå det eller
at det gjorde det direkte kedeligt for læseren, ville vores læser stå af.
Skriv mundtligt - Hvordan du ville tale normalt. Dette bliver gjort for at nyhedsbrevet bliver mere
personligt og fastholder interessen ligesom det øvrige punkt ’Tal direkte til læseren’.
Skriv korrekt - Stavning og grammatik, da det ville være uprofessionelt og kiksede at have dem.
God overskrift – Betegnes som den ’vigtigste’ del af en tekst, henvendt til målgruppe, der får
læseren til at stoppe op: ”ADVARSEL!” .. Dette har vi gjort ved netop at vise dem, at de kan få en
masse af forskellige fremtider ud af at tage det her sted hen, som vores nyhedsbrev henviser dem
til. Da vores samfund presser de unge meget, med at de skal frem i systemet, fanger det naturligt
interesse. Vi besvarer læserens spørgsmål: ”Hvad får jeg ud af det her?” og giver læseren et løfte
om hvad det her kan give dem.
Wall of tekst – Vi har sørget for at det ikke bliver en væg af tekst og gjort så man kan få indblik,
forståelse og interesse uden at ens øjne bliver trætte på grund af for meget tekst.
Letlæse skrifttype - Lige så vel som designet, har skrifttypen stor betydning for hvordan
nyhedsbrevet ser ud og læses. Skrifttypen Georgia er brugt af blandet andet New York Times og
andre aviser på deres hjemmesider. Georgia er designet af Matthew Carter i 1993 og gjort
Side 16 af 19

d. 01/03-2013

skriftklar til computere af Tom Ricker. Den blev lavet til Microsoft Corporationer. Georgia er
designet til at skabe klarhed på en computerskærm, i alle slags størrelser. Georgia er også en Serif
skrifttype hvilket henviser til bogstavernes små fødder. Seriffer danner en linje, som øjet følger,
når man læser. Dette gør at Serif skrifttyper er meget læsevenlige på papir og netop Georgia er
også en af de bedst designet skrifttyper til skærmbrug, da det er en stor åben skrifttype med en
høj x-højde. Dette gør den let at læse på skærmen.
Underoverskrifter – Vi har sørget for at gøre det nemt og hurtigt for læseren at læse om det de
gerne vil. Dette bliver gjort med underoverskrifter der hurtigt kan hjælpe til at navigere frem til
det man vil læse om og finder interessant.
Nyhedstrekanten – Som stammer fra journalistik er endnu en essentiel del i et nyhedsbrev. Groft
sagt handler det om at få det vigtigste frem som fanger ens målgruppe. Hvilket er blevet beskrevet
i delen ’God overskrift’

Disse ændringer og forbehold er blevet lavet på grund af eksperten om E-mail nyhedsbreve, Rikke
Moos. Man kan også se rigtig mange af disse elementer i Det nye tekstparadigme af Martin
Jørgensen. En kort gennemgang af nogle lignende elementer i Det nye tekstparadigme: Teksten er
granuleret, den er brudt ned i mange, ofte, uafhængige dele. Der er korte afsnit, det vigtigste først
og uddybning senere. Smalle tekstspalter og ikke for lange ord. En passende skriftstørrelse samt
direkte tale.

Spørgsmåls etablering (Christoffer)
De mest relevante og mest konkrete spørgsmål samt overskrifter er der også taget forbehold til. I alle
mulige sammenhænge, som eks. Studieretnings spørgsmål, spørgeskema og emnefelt. Hvis vi f.eks. tager
udgangspunkt i de spørgsmål vi har sendt ud til vores målgruppe eller studieretning spørgsmål, har vi gjort
det på den måde at vi først alle i gruppen havde sendt 5 spørgsmål ind i et samlet dokument. Disse
spørgsmål bliver lavet individuelt dvs. vi havde 25 spørgsmål vi skulle vælge ud fra. Dette blev gjort ud fra
hvad der ville være mest relevant og give bedst svar tilbage. Ud af det 25 spørgsmål vi har sendt ind til det
samlede dokument er ca. 80 % af dem enten blevet fravalgt eller redigeret. Dette er selvfølgelig blevet gjort
op til flere gange, da vi har lavet spørgsmål til forskellige steder, f.eks. Rektor, MI-klassen og elever i
9.klasser.

Konklusion (Mia)
Vi har i dette forløb arbejdet med Home-metoden og nyhedsbrevsteori og i denne forbindelse udarbejdet
vores eget nyhedsbrev fra en af skolens studieretninger. I forbindelse med nyhedsbrevet har vi arbejdet
med hvor vigtig kombinationen af det grafiske udtryk, tekstens indhold og ikke mindst overskuelighed er for
et nyhedsbrev. Vi har også fået en forståelse for hvorfor nyhedsbreve stadig er vigtige selvom det er en
gammel kommunikations form, da det er en måde for firmaerne at holde kontakt til deres kunder på. Da vi
Side 17 af 19

d. 01/03-2013
udarbejdede vores nyhedsbrev fokuserede vi meget på at holde vores nyhedsbrev i øjenhøjde med vores
modtager og opfylde og besvare alle de ønsker og spørgsmål de havde til LTG og MI-linjen. Vores produkt
kunne være bedre men vi prøvede bedst muligt at leve op til hvad 2.MI havde af kommentarere til
udseende og hvad vores modtager ønskede.

Side 18 af 19

Rapport

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Similaire à Rapport

Similaire à Rapport (20)

Rapport