Soumettre la recherche
Mettre en ligne
Analyse af sociale meider
•
Télécharger en tant que PPTX, PDF
•
1 j'aime
•
3,155 vues
M
Malene Charlotte Larsen
Suivre
Signaler
Partager
Signaler
Partager
1 sur 61
Télécharger maintenant
Recommandé
Børn, unge og de sociale medier
Børn, unge og de sociale medier
Malene Charlotte Larsen
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Seismonaut
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Malene Charlotte Larsen
Netværk - Kommunikationsmiljøer e15
Netværk - Kommunikationsmiljøer e15
Anders Hjortskov Larsen
Foredrag egmont højskolen
Foredrag egmont højskolen
Malene Charlotte Larsen
Netværk
Netværk
Claus Toft-Nielsen
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rum
Anders Hjortskov Larsen
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Anders Hjortskov Larsen
Recommandé
Børn, unge og de sociale medier
Børn, unge og de sociale medier
Malene Charlotte Larsen
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Seismonaut
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Malene Charlotte Larsen
Netværk - Kommunikationsmiljøer e15
Netværk - Kommunikationsmiljøer e15
Anders Hjortskov Larsen
Foredrag egmont højskolen
Foredrag egmont højskolen
Malene Charlotte Larsen
Netværk
Netværk
Claus Toft-Nielsen
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rum
Anders Hjortskov Larsen
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Anders Hjortskov Larsen
Data Living Through Unification
Data Living Through Unification
Seismonaut
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Malene Charlotte Larsen
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Trine-Maria Kristensen
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Trine-Maria Kristensen
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Kjetil Sandvik
Københavns Universitet og Sociale Medier
Københavns Universitet og Sociale Medier
Jesper Laugesen
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Christie Stauning Andersen
Kme12, 1
Kme12, 1
Janus Aaen
Kpie12, 1
Kpie12, 1
Janus Aaen
Update komm2 dag_1_august_2011
Update komm2 dag_1_august_2011
Trine-Maria Kristensen
Intro sociale medier
Intro sociale medier
Anders Hjortskov Larsen
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
Thomas Ryberg
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Anders Hjortskov Larsen
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Anders Hjortskov Larsen
Fdc 010211 sociale_medier
Fdc 010211 sociale_medier
Trine-Maria Kristensen
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
igroup
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
Morten Gade
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Janus Aaen
Socialeteknologier
Socialeteknologier
Martin Christensen
Dansk Sociale Medier
Dansk Sociale Medier
agursimsek
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
Malene Charlotte Larsen
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Malene Charlotte Larsen
Contenu connexe
Similaire à Analyse af sociale meider
Data Living Through Unification
Data Living Through Unification
Seismonaut
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Malene Charlotte Larsen
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Trine-Maria Kristensen
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Trine-Maria Kristensen
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Kjetil Sandvik
Københavns Universitet og Sociale Medier
Københavns Universitet og Sociale Medier
Jesper Laugesen
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Christie Stauning Andersen
Kme12, 1
Kme12, 1
Janus Aaen
Kpie12, 1
Kpie12, 1
Janus Aaen
Update komm2 dag_1_august_2011
Update komm2 dag_1_august_2011
Trine-Maria Kristensen
Intro sociale medier
Intro sociale medier
Anders Hjortskov Larsen
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
Thomas Ryberg
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Anders Hjortskov Larsen
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Anders Hjortskov Larsen
Fdc 010211 sociale_medier
Fdc 010211 sociale_medier
Trine-Maria Kristensen
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
igroup
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
Morten Gade
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Janus Aaen
Socialeteknologier
Socialeteknologier
Martin Christensen
Dansk Sociale Medier
Dansk Sociale Medier
agursimsek
Similaire à Analyse af sociale meider
(20)
Data Living Through Unification
Data Living Through Unification
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Københavns Universitet og Sociale Medier
Københavns Universitet og Sociale Medier
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Kme12, 1
Kme12, 1
Kpie12, 1
Kpie12, 1
Update komm2 dag_1_august_2011
Update komm2 dag_1_august_2011
Intro sociale medier
Intro sociale medier
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygepleje...
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Communities - Kommunikationsmiljøer e15
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Fdc 010211 sociale_medier
Fdc 010211 sociale_medier
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
Sociale Medier Er Fremtiden[1]
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
ITU - Social software: 08 Communities Presence Photosharing
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Socialeteknologier
Socialeteknologier
Dansk Sociale Medier
Dansk Sociale Medier
Plus de Malene Charlotte Larsen
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
Malene Charlotte Larsen
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Malene Charlotte Larsen
Social Intimacy in Social Media - How Youth Practice Friendships and Construc...
Social Intimacy in Social Media - How Youth Practice Friendships and Construc...
Malene Charlotte Larsen
An ‘open source’ networked identity - Slides from Youth 2.0
An ‘open source’ networked identity - Slides from Youth 2.0
Malene Charlotte Larsen
Studying young people’s online social practices
Studying young people’s online social practices
Malene Charlotte Larsen
Neksusanalyse
Neksusanalyse
Malene Charlotte Larsen
Plus de Malene Charlotte Larsen
(6)
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Young Children's Use of Digital Technologies in the home Results from a Euro...
Social Intimacy in Social Media - How Youth Practice Friendships and Construc...
Social Intimacy in Social Media - How Youth Practice Friendships and Construc...
An ‘open source’ networked identity - Slides from Youth 2.0
An ‘open source’ networked identity - Slides from Youth 2.0
Studying young people’s online social practices
Studying young people’s online social practices
Neksusanalyse
Neksusanalyse
Analyse af sociale meider
1.
Kursusgang i Kommunikationsprodukter
3. sem.. #BAIT, 8. november 2011 © Malene Charlotte Larsen Assistant Professor, PhD Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
2.
Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvordan foretager man online-observationer? ◦ Virtuel etnografi ◦ Etik 6 problematikker/udfordringer for internetforskeren: ◦ Online/offline-problematikken ◦ Mangfoldighedsproblematikken ◦ Remedieringsproblematikken ◦ Kontekstproblematikken ◦ Offentlighedsproblematikken ◦ Insiderproblematikken Eksempler på analyser af/dataindsamling med sociale medier © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
3.
Godt spørgsmål! Mange medier er da ‟sociale‟ Et populært begreb i lighed med ‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟ Paraply-betegnelse for en række „nye‟ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed „cyberspace‟? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
4.
Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition af, hvad sociale medier er Sociale netværkssider (SNS‟er) som Facebook, MySpace, YouTube, Twitter osv. falder ind under kategorien ‟sociale medier‟ – og det er ofte dem, folk mener, når de taler om sociale medier © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
5.
At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”: ◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter Gaming- Nyhedsgrupper Online-fora communities • .tv • ”Hestenettet” • Multiplayerspil • .pileflet • Sæbeoperaer • ”Wow” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
6.
Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet ◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
7.
SNS‟er er i modsætning til communities blevet hvermandseje (Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2010", http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
8.
SNS‟er har dog ikke erstattet communities Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider (Baym, 2007) SNS‟er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
9.
Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
10.
De første SNS‟er opstår i slut- halvfemserne Danske Arto oprettet som hjemmeside med vitser i ‟97 Populariseres sent – specielt som begreb Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i 2005 Først med Facebooks udbredelse vinder betegnelsen indpas Først med Facebook bliver SNS‟er hvermandseje (i DK) [boyd & Ellsion, 2007] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
11.
En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
12.
Venneliste eller links til kontakter © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
13.
Relationer er synlige © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
14.
Kommentarer/beskeder er synlige © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
15.
Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende Brugerne anvender ofte funktioner på SNS‟er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side • Sociale og kontaktskabende funktioner: • gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv. • Personlige og profilerende funktioner: • profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms‟er osv. • Underholdning: • spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information: • regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
16.
Lige nu er forskere i gang med at diskutere, hvordan denne nye mediegenre skal defineres Og de er ikke enige! © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
17.
boyd og Ellisons definition er mest udbredt: ◦ “We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.” [boyd & Ellison, 2007] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
18.
En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e- læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS‟er? Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke? Friends vs. Friends / online vs. offline boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid) De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (primært MySpace og Facebook) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
19.
Sociale netværkssider som ‟mediated communities‟: ◦ “SNSs represent a new way of connecting with a network of members as they provide an electronic community where there are a range of culturally/technically specific practices for mediating a shared experience. [...] Mediated community is a particularly useful terminology as it captures the way MySpace users are constituted from both online and offline friends. MySpace, as with many other SNSs, can be understood as a network of smaller communities where users are connected through a shared sense of community. Each of these members has a particular specific community that is mediated through MySpace […]. Mediated community is then something which is felt or experienced through a shared sense of belonging.” (Goodings, 2011) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
20.
Tager højde for sammensmeltningen mellem online- og offline-venner, og at IRL-oplevelser medieres Tager højde for, at flere forskellige grupperinger eller venne- netværk er samlet på en persons venneliste Dog er betegnelse ‟community‟ misvisende, da den som regel indikerer nære relationer På SNS‟er har man typisk mange løse relationer eller ‟slumrende tilknytninger‟, som ikke er en del af samme ”community practice” SNS‟er som en form for ‟mediated/networked publics‟ (boyd, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
21.
Fire kendetegn ved ‟networked publics‟/SNS‟er (boyd, 2007): ◦ Vedholdenhed: Det, der skrives/siges/gør, forbliver der Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden En ‟talehandlings‟ eksistensperiode forlænges ◦ Søgbarhed: Derfor er kommunikation søgbar Ens ‟digitale krop‟ kan let findes (trods geografiske afstande) ◦ Gentagelighed: Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet Kan ikke skelne original fra kopi ◦ Usynlige publikummer: Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
22.
Disse kendetegn skaber både muligheder og (etiske) udfordringer for den, der ønsker at analysere menneskers kommunikation på sociale medier/SNS‟er En typisk indgangsvinkel: Online-observationer/ virtuel etnografi © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
23.
”The most basic form of social research” (Hammersley & Atkinson, 1989) At forstå et socialt fænomen i verden At forstå en bestemt gruppe menneskers kultur: ◦ man studerer deres tanker og opfattelser af verden, deres normer og værdier samt den praksis, der er knyttet hertil (Svenningson, Lövheim og Bergquist, 2003) ”Folkebeskrivelse” Længerevarende deltagende observation og feltnoter Etnografi er ikke én metode, men en tilgang som oftest kombinerer forskellige metoder © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
24.
Som etnograf deltager man i ”naturlige miljøer” – i modsætning til konstruerede, eksperimentelle omgivelser Tidlige studier: etnografen skjult for gruppen I dag: etnografen er synlig og reflekterer over egen indvirkning på gruppen Man er som en indfødt og en fremmed på samme tid Skal kunne forstå kulturen og samtidig være i stand til at analysere den Gøre det implicitte og det, som tages for givet, eksplicit ”Thick descriptions” (Geertz, 1973) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
25.
Grundlæggende de samme principper som ved klassisk etnografi - dog medfører nettet nye muligheder og udfordringer Hine: ◦ “On-line ethnographers join their chosen field sites for sustained periods, interacting with their informants and building up a richly detailed picture of the ways in which the medium is used to create and sustain relationships.” (Hine, 1998) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
26.
Forskellige betegnelser/tilgange: ◦ Online ethnography (Paccagnessa, 1997) ◦ Media ethnography in virtual space (Lindlof og Shatzer, 1998) ◦ Virtual/connective ethnography (Hine, 2000) ◦ Ethnography across online and offline spaces (Leander og McKim, 2003) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
27.
Interaktion med de andre brugere samt forskernes egen brug af mediet/teknologien er centralt: ◦ ”The ethnographer‟s engagement with the medium is a valuable source of insight. Virtual ethnography can usefully draw on ethnographer as informant and embrace the reflexive dimension. The shaping of interactions with informants by the technology is part of the ethnography, as are the ethnographer‟s interactions with the technology.” (Hine, 2000: p. 65) Må gøre sig synlig for de andre (da man ikke automatisk er det) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
28.
Skal kunne skelne mellem aktive brugere, ”lurkere” eller ”fakere” Udfordring: De nonverbale elementer mangler (dog er der kompensation i form af simleys, chat-akronymer osv.) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
29.
Hvad er den virtuelle etnografs ‟field site‟? ◦ ”If culture and community are not self-evidently located in place, then neither is ethnography. The object of ethnographic enquiry can usefully be reshaped by concentrating on flow and connectivity rather than location and boundary as the organizing principle.” (Hine, 2000: p. 64) Connective ethnography (en “snowballing”-tilgang (Bijker, 1995) – på tværs af (online og offline) sites © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
30.
Også på nettet deltager man med egen ”krop” (billeder osv.) – køn kan have en betydning: ◦ “Thus, women ethnographers learn very quickly how their bodies – not only skin colour and body shape, but also aspects of clothing, adornment, hair style, and facial, gestural, and speech styles – affect the way they are perceived in the field, and the roles and motives attributed to them (Warren, 1988).” (Lindlof og Shatzer, 1998) Eksempler på roller og motiver (ift. etnografi af unges SNS-brug): ◦ En god ven/en lyttende voksen ◦ Voksenkontakt ◦ En kommende flirt ◦ En pædofil/som vil unge ondt (køn har en betydning her!) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
31.
Både køn, seksualitet og magtrelationer påvirker vores forhold til vores informanter (Kendall, 2009: p. 116): ◦ Vi skal turde diskutere dette i vores etnografier (i stedet for at lade som om disse faktorer ikke er til stede)! © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
32.
Etik: ◦ Ved brugerne, at de bliver observeret? ◦ Hvad er offentligt, og hvad er privat på internettet? Elm: Ingen dikotomi imellem offentligt/privat på nettet Online-miljøer kan ses som: ◦ Offentlige (f.eks. åbne chat-rum) ◦ Semi-offentlige (f.eks. sociale netværkssider) ◦ Semi-private (f.eks. virksomheders intranet) ◦ Private (online fotoalbums eller private chat-rum) (Elm, 2009: p. 75). ◦ Grænserne er dog flydende (især for SNS‟er) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
33.
Definér egne etiske retningslinjer ift. den konkrete undersøgelse: ◦ ”When we ensure that our research subjects are not harmed, humiliated, or offended, it may not always be necessary to follow single rules and regulations exactly.[…] Research ethics, on- as wall as offline, seems to remain a dynamic and unsteady field.” (Elm, 2009: p. 85-86). Tag din rolle som forsker alvorligt og reflekter over, hvad du har opnået på vegne af dine informanter (Buchanan, 2009: p. 92) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
34.
Feltnoter er etnografiens primære metode til at dokumentere observationer fra feltarbejdet Forholdsvist konkrete beskrivelser af sociale processer og deres kontekst (Hammersley & Atkinson, 1995, p. 175) Brug feltnoter som en slags dagbog, hvor du nedskriver iagttagelser, refleksioner og oplevelser Begyndende analyse, egne indtryk og stemninger © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
35.
Eksempler på mine feltnoter fra Arto: ◦ ”Kroppen fylder rigtig meget for Arto-brugerne. Drengene viser tit deres ”vaskebræt” under deres galleri og opfordrer andre til at kommentere. Billeder af piger, der viser bryster, bliver som regel fjernet, fordi de virker anstødelige. I en debat læste jeg en fyr brokke sig over, at drengene godt må vise overkrop, når pigerne ikke må. Han mente, det var diskriminerende.” (Fredag den 25. februar 2005 i (Larsen, 2005, p. 211)) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
36.
Eksempler på mine feltnoter fra Arto…: ◦ ”Jeg har i dag fået mit første afslag på en ansøgning om venskab. Hver gang, man sender en ansøgning, får man en responsmail, hvor der står, om ansøgningen er blevet godkendt eller afvist. I afslaget står: [Brugernavn] har desværre afslået din ansøgning om venskab på Arto. Prøv at være rigtig sød ved personen og ansøg derefter igen en anden gang.” Min første reaktion, da jeg så mailen, var: ”Hvorfor har hun mon afslået?”. Mon ikke også brugerne tænker det samme, når de modtager afslag?” (Torsdag den 10. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 220)) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
37.
Eksempler på mine feltnoter fra Arto…: ◦ ”Igen i dag har jeg modtaget et frieri til at blive gift – fra en 11-årig (som også er på min venneliste, har deltaget i spørgeskemaet og skrevet til mig flere gange). Han har i sin profil under civilstatus skrevet gift og herunder oprettet et link til direktøren, så man sendes videre til hans profil, når man klikker på det. På denne måde ser det ud som om, han er gift med direktøren. Dette er igen noget, der bekræfter, at det for de unge er ”cool” at kende og vise, man kender folkene bag Arto eller folk, der har noget med Arto at gøre – som mig. Jeg fungerer lidt som statussymbol nogle gange, og det er nok derfor, jeg modtager så mange ansøgninger om venskaber.” (Onsdag den 27. juli 2005 i (Larsen, 2005, p. 252)) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
38.
Nyttigt under en virtuel etnografi Kan stå i stedet for korte feltnoter eller beskrivelser: ◦ ”A single word, even one merely descriptive of the dress of a person, or a particular word uttered by someone usually is enough to “trip off” a string of images that afford substantial reconstruction of the observed scene”. (Schatzman & Strauss, 1973, p. 95) Men man skal overveje de etiske aspekter Kun til eget brug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
39.
Online/offline-problematikken: ◦ På internettet smelter 'online' og 'offline' sammen – hvordan håndteres det metodisk? Mangfoldighedsproblematikken: ◦ Internettet er mangfoldigt – hvad undersøges der? Reedieringsproblematikken: ◦ Nye medier er remedieringer af gamle – hvordan tages der højde for det? Kontekstproblematikken: ◦ Mediebrug er kontekstafhængigt – hvor meget undersøges der? Offentlighedsproblematikken: ◦ Indholdet på nettet er både offentligt og privat – hvordan beskyttes respondenters privatliv? Insider-problematikken ◦ Ofte kender vi selv mediet godt – hvordan forholder vi os til det? [Larsen, 2010] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
40.
Internetbaserede praksisser eksisterer ikke uafhængigt af andre (sociale) praksisser Der foregår altid noget på den anden siden af skærmen ◦ ”… researchers need to consider participants‟ local off-line environments, as well as to explore how participants blend their on-line and off-line lives and social contacts. Individuals exist and participate in off-line social contexts both sequentially and simultaneously with their on-line participation. However, many accounts of on-line spaces, experiences, and communications ignore this, often describing on-line spaces almost wistfully as a new and discrete utopian world.” (Kendall, 1999, p. 60) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
41.
Har man brug for både online og offline data for at forstå de sociale aktiviteter, der finder sted på internettet? Afhænger af, hvilke forskningsspørgsmål man stiller: ◦ Would offline data reveal something significant about the context being studied that could not be obtained from online data? In what ways might the offline data enhance the interpretation of the online data?” (Orgad, 2009, p. 51) Hvad er i forgrunden, i mellemgrunden og i baggrunden i relation til ens undersøgelsesobjekt? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
42.
Internettet er ikke blot ét sted Kan ikke tale generelt om, hvad der foregår på internettet Menneskers opførsel på internettet er kontekstafhængigt Definér det eller de genstandsfelter, du har med at gøre Forskningsobjektet er også konstrueret af forskeren © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
43.
Nye medier er remedieringer af gamle medier (Bolter & Grusin, 1999) Nye medier påtager sig ældre teknologiers form, æstetik og sociale betydning SNS‟er erstatter til en vis grad nogle former for online- kommunikation (f.eks. e-mails, chatrum eller udformningen af personlige hjemmesider) Men inkorporerer samtidig andre (som f.eks. instant messaging, blogging eller musikdownloads) Må man forstå ”det nye” i forhold til ”det gamle” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
44.
Man må forstå brugen af internettet i kontekst Med hvad er ”konteksten”, og hvor bredt skal den forstås? Også en bestemt sociokulturel og geografisk kontekst for brugen af medier Sociale netværkssider bruges anderledes i f.eks. krigsramte lande Konteksten for ens undersøgelsesobjekt udvikler sig løbende (Baym, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
45.
Brugen af internettet og særligt SNS‟er er på samme tid både privat of offentlig Privacy: ◦ ”control over the extent, timing, and circumstances of sharing oneself (physically, behaviorally, or intellectually) with others” (IRB Guidebook citeret i Buchanan, 2009, p. 89) Grænserne mellem privat og offentligt er sløret Hvordan beskytter vi respondenters ret til privatliv? Informeret samtykke er problematisk på internettet Påtag dig en etisk rolle som forsker Undlad at inddrage personfølsomme data (selvom respondenterne selv skulle tilbyde det) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
46.
Mange (særligt forskere i sociale medier) benytter sig af de samme funktioner eller online-platforme som deres informanter Insiderblikket er både en mulighed og en udfordring Skal man spille WoW for at forske i det? (f.eks. (Consalvo & Dutton, 2006; Williams et al., 2006) ”Leveling to 70 ain‟t ethnography!” (Elm, 2009b) Forskere kan ikke blot ”wander around aimlessly or that simply by being in a situation they will soak up data” (Hine, 2009, p. 6) Metodologiske overvejelser er nødvendige Eget mediebrug er blot supplement til dataindsamling/analyse © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
47.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
48.
Indsamling af offentlige wall-posts fra 100 MySpace- brugere over en måned (Goodings, 2011) Spurgte om lov bagefter/tilbød deltagere at trække sig © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
49.
Wall posts listet kronologisk og samtaler rekonstrueret Samtaler analyseret med diskursanalytiske og konversationsanalyti ske værktøjer © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
50.
Klastrup, L. (2010). Sociale fortællinger - statusopdateringers funktion på sociale netværkssites (http://design.emu.dk/artikler/1018- socialefortaellinger.html) Statusopdateringer er sociale og dialogisk orienterede fortællinger om aktiviteter eller følelser, som i en uformel tone deles på SNS‟er © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
51.
Fire typer sociale fortællinger (Klastrup, 2010): ◦ Øjebliksrapporterende (emotionel, umiddelbar respons) ”Laver aftensmad”, ”Skråler med på [sang]. Yeah!” ◦ Episodiske (emotionel, empatisk respons) ”…har haft en dejlig weekend. Lørdag på udflugt … til H …s smukke naturkirkegård. Søndag: Besøg af x, y og z til brunch …” ◦ Dramatiske (nysgerrig, opfordrende respons) ”har fået fantastiske nyheder i dag og er glad som en lille julegris!0)” ◦ Forhandlingsvenlige (meddigtende respons) ”er til afhøring. Men hvad skal hun sige?” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
52.
En femte type statusopdatering (Larsen, 2010) ◦ Den venskabsvedligeholdende (især udbredt blandt unge) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
53.
Klastrup har analyseret statusopdateringer fra eget netværk: ◦ ”… lettere tilpassede versioner af statusopdateringer fra Facebook indsamlet fra mit eget netværk af både unge og voksne og anonymiserede til lejligheden.” (Klastrup, 2010) Problemet med at indsamle data blandt eget netværk – givet ikke et gennemsnitligt indblik i brugen (man har typisk venner, der ligner en selv) ◦ Studerende vil være overrepræsenterede i jeres netværk ◦ Forskere vil være overrepræsenterede i mit netværk ◦ Overvej, hvem/hvad I kan sige noget om! © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
54.
Interview om venskab på Last.fm med skærmen som mediator (Baym, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
55.
Online-spørgeskema linket til fra SNS‟er (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
56.
Online-spørgeskema linket til fra SNS‟er (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
57.
Interviews over MSN (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
58.
Spørgeskema i ”vennebog” (Larsen, 2005) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
59.
Afstemning i ”quiz” (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
60.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
61.
Kontakt og yderligere
information: • Mail: malenel@hum.aau.dk • Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Télécharger maintenant