Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010

Innovations- og
forskningspotentiale i
Brasilien
Udarbejdet af: Niels Leidecker
22. februar 2010

Innovations- og forskningspotentialet i Brasilien
Hovedrapport

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING................................................................................................................................................ 4

SAMMENFATNING ..................................................................................................................................... 4

BRASILIEN.................................................................................................................................................... 6

Den økonomiske situation .............................................................................................................................................. 7

Den nærmeste fremtid .................................................................................................................................................... 8

VM 2014 ...................................................................................................................................................................... 8

OL 2016 ....................................................................................................................................................................... 8

FORSKNING I BRASILIEN........................................................................................................................ 9

Et forskningspolitisk overblik........................................................................................................................................ 9

Udvikling i brasiliansk forskning ................................................................................................................................ 10

Plan of Accelrated Growth........................................................................................................................................... 14

NIT Centre ................................................................................................................................................................. 14

Geografisk fordeling af forskning i Brasilien............................................................................................................. 16

FREMTRÆDENDE BRASILIANSKE UNIVERSITETER................................................................... 21

USP – Universitetet i São Paulo ................................................................................................................................... 21

Luis de Quiroz – Højere læreanstalt for agrikultur, Piracicaba (ESALQ)............................................................. 21

UNICAMP – Det statslige Universitet i Campinas .................................................................................................... 22

UFRJ – Det føderale universitet i Rio de Janeiro ...................................................................................................... 22

COPPE - institut for teknologisk research og engineering - UFRJ............................................................................ 22

UFMG ............................................................................................................................................................................ 23

UFRGS ........................................................................................................................................................................... 23

Det nationale ”Syncotron Light” laboratorium – LNLS........................................................................................... 24

EMBRAPA .................................................................................................................................................................... 24

BRASILIANSK FORSKNING INDEN FOR DE FEM FOKUSOMRÅDER ....................................... 25

Energi – Olie, gas & vedvarende energi...................................................................................................................... 25

Investeringer inden for energi .................................................................................................................................... 25

Olie & gas .................................................................................................................................................................. 25

Ethanol ....................................................................................................................................................................... 25

Sundhed ......................................................................................................................................................................... 25

Landbrug og fødevare .................................................................................................................................................. 26

2

Hovedrapport

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ................................................................................................... 27

Bio- og nanoteknologi ................................................................................................................................................... 29

Forskning inden for nanoteknologi ............................................................................................................................ 30

Investeringer inden for nanoteknologi ....................................................................................................................... 30

Øvrige brasilianske forskningsområder i vækst. ....................................................................................................... 30

BRASILIENS SAMARBEJDE MED ANDRE LANDE .......................................................................... 31

Brasiliens internationale aftaler og samarbejdsprogrammer................................................................................... 31

Bilaterale aftaler MEC/Capes .................................................................................................................................... 31

Eksisterende pagter og samarbejdsprogrammer......................................................................................................... 31

Udenlandsk F&U og innovationsrepræsentation i Brasilien .................................................................................... 32

Udlandets fokusområder .............................................................................................................................................. 33

ANALYSE AF POTENTIELLE OMRÅDER FOR UDVIDET SAMARBEJDE................................. 34

Eksisterende samarbejder og erfaringer .................................................................................................................... 34

Kriterier for samarbejder ............................................................................................................................................ 34

Analyse af potentielle områder for udvidet samarbejde ........................................................................................... 35

Landbrug og fødevare .................................................................................................................................................. 36

Sundhed og life science. ................................................................................................................................................ 36

IKT ................................................................................................................................................................................. 37

Energi ............................................................................................................................................................................. 38

Nano- og bioteknologi. .................................................................................................................................................. 38

Forskning og innovation............................................................................................................................................... 40

MCT/FINEP............................................................................................................................................................... 40

FAPExx ...................................................................................................................................................................... 40

Spin-off og etablering af virksomhed.......................................................................................................................... 41

ORDLISTE/FORKORTELSER ................................................................................................................ 42

LITTERATURLISTE ................................................................................................................................. 43

Hjemmesider ................................................................................................................................................................. 45

Brasilianske ................................................................................................................................................................ 45

Danske........................................................................................................................................................................ 45

Øvrige......................................................................................................................................................................... 45

TABELOVERSIGT..................................................................................................................................... 45

FIGUROVERSIGT...................................................................................................................................... 46

3

Hovedrapport

Indledning
Denne rapport er blevet udarbejdet over en periode på fire en halv måned på foranledning af FI samt DE
med henblik på at identificere og analysere potentielle områder for udvidet forsknings- og
innovationssamarbejde mellem Danmark og Brasilien.

Den er blevet til ved brug af eksisterende analyser, statistik fra ministerier omkring brasiliansk forskning,
interview, møder og besøg på såvel danske som brasilianske universiteter samt brasilianske fonde og
ministerielle/statslige instanser.

Stor tak til Mia Busch Agergaard, B.Sc. Global Business Development og stud.polyt. International
Technology Management, der som praktikant på generalkonsulatet i Sao Paulo i perioden har gjort en
uvurderlig indsats mht. dataindsamling blandt meget andet.

Sammenfatning
Brasilien, verdens femte største land, har over de seneste to årtier organiseret og finansieret sin
videnskabelige forskning, gennem øgede stipendier, åbning af nye universiteter samt tekniske skoler og
investering i nye teknologiske ressourcer samt forskningscentre. Ligeledes har man formået at holde fast på
sine bedste professorer gennem favorable lønninger, så kvaliteten af undervisning og forskning er steget til,
i nogle tilfælde, internationalt niveau. Dette har smittet af på den brasilianske akademiske produktion, som
er stedet med 844% siden 1981. Ligeledes er Brasiliens publikationer i internationale tidsskrifter steget.
Fem brasilianske universiteter ligger blandt nummer 200 i verden. Alle universiteterne er fra sydøst.

Der findes i alt 211.000 forskere og udklækkes 6.000 ph.d’ere om året. Således er der i dag i Brasilien
69.000 ph.d’ere. Med ”Plan of Accelerated Growth” (PAC)har man sat fokus på at styrke samspillet
mellem universitet og virksomhed, kommercialisering på universiteterne samt forskning i virksomhederne.
Ligeledes har man sat fokus R&D inden telekommunikation, sundhed, energi samt landbrug og fødevare,
nano- og bioteknologi. Brasilien investerer årligt 13,9 mia. BRL udover de 41,3 mia. BRL som investeres
via PAC. Langt de fleste forskningsgrupper samt forskere hører til på universiteter i regionerne sydøst, syd
og nordøst. Således bliver noget nær 50% af akademiske artikler publiceret i sydøst mens over 75%, hvis
man medregner syd.

Indenfor energi investeres kraftigt i forskning i bl.a. olie, gas, ethanol m.m. og Petrobras finansiere, med et
stort og stadigt voksende marked, en stor del af denne forskning (174,4 mia. USD 2009 – 2013) i
samarbejde med universiteterne. Således er der både marked og finansiering til stede i Brasilien.
Ethanol har i mange år været et vigtig produkt. Mere end halvdelen af bilerne kører på både alkohol og
benzin. Ligeledes kører bybusser i visse byer på ethanol. Der investeres væsentligt i nye forskningsanlæg
for biobrændsel og tredje generations ethanol. Der er stor interesse fra danske forskere da man anser
Brasilien for at have kompetencer og ressourcer som er kritiske for egne resultater. Derudover vurderer
forskerne at man kan tilbyde kompetence omkring methanol og biodiesel, hvilket brasilianske forskere er
interesserede i. Da der er såvel finansiering, interesse som kritiske kompetencer og ressourcer på begge
sider vurderes der at være et potentiale, specielt inden for biobrændsel.

Sundhed er et område som de danske forskere viser stor interesse for grundet Brasiliens internationale
anerkendelse inden for en del områder såsom; odontologi, kirurgi, biomedicin, farmakologi etc. samt en
markant andel af verdens forskning inden for f.eks. tropisk medicin og parasitologi. Der udvises stort
kendskab fra danske forskere til den forskning der foregår i Brasilien, men begrænset samarbejde med
Brasilien udover inden for klinisk medicin. Brasilien prioriterer områder som kræft, malaria, AIDS etc.
hvilket er nogle af de samme fokusområder Danmark har givet udtryk for over for FP7. Sundhed var det
4

Hovedrapport

område hvor der i perioden fra 2000 – 2006 var den største stigning i antal ph.d’ere. Det vurderes samlet at
der er et stort potentiale i et udvidet samarbejde om forskning og innovation, hvilket andre lande, såsom
England og Frankrig, har opdaget og har startet samarbejder.

Landbrug og fødevare udgør 30% af BNP og Brasilien anses for at blive verdensførende inden for de næste
10 år. Området blev som prioriteret del af PAC tildelt 1,3 mia. BRL i perioden 2007 – 2010. Der er stor
interesse fra danske forskere som mener at kunne tilbyde kritisk kompetence på svine- og
fjerkræproduktion samt automatisering og landbrugsmaskiner. Til gengæld er der stor interesse for
brasiliansk kompetence inden for forskning i oksekød, hvor man har verdens største bestand. Desuden
udgør brasilianske artikler inden for multidisciplinær agrikultur 8,6% af verdens samlede publikationer,
hvilket vurderes at være markant. Det vurderes dog at området er mere interessant af kommercielt på grund
af markedets størrelse end for dets forskning. Såvel Tyskland, England samt Italien har prioriteret landbrug
og fødevare i deres forskningssamarbejde med Brasilien.

Brasilien betragter kompetence inden for IKT som kritisk vigtigt og motiverer med lovincentiver
virksomheder til at lægge R&D aktiviteter i landet, hvilket har gjort at en lang række multinationale
virksomheder har lagt deres R&D aktiviteter i Brasilien. Dette er bl.a. medvirkende årsag til at der er
dukket klynger op i Brasilien, hvor den væsentligste – Campinas – anses af UN for at være blandt de 20
vigtigste højteknologipoler i verden. Gartner spår det brasilianske IKT marked til at blive blandt top fem i
verden 2012. Kritiske brasilianske kompetenceområder vurderes i højere grad at være inden for
telekommunikation end IT. Som led i PAC blev præsic telekommunikation tildelt 882 mio. BRL til
forskning og innovation.
IKT er interessant for den danske kompetenceklynge i Nordjylland og på Fyn og CTIF fra Aalborg
Universitet har vist interesse og er sammen med et brasiliansk universitet medarrangør på en konference i
oktober.

Nano- og bioteknologi har begge stor strategisk betydning for Brasilien og der investeres såvel i forskning
og ressourcer som i internationale nanoteknologi-netværk. Fra danske forskere er der et vist kendskab til
det nationale institut INLS samt universitetet UFRGS, hvor man i særlig grad har investeret i infra struktur
til forskning inde for området. Tyskland, England og Frankrig har prioriteret nanoteknologi i deres
samarbejde med Brasilien.
Der er stor interesse fra danske forskere hvad angår bioteknologi grundet Brasiliens biodiversitet og adgang
til kritiske ressourcer til forskning i bla. fødevare, sundhed og medicin. Der er fra MCT i en ny plan afsat
205 mio. BRL til at fremme forskning udover at biologi er det område der har størst budget pr. ph.d.
Brasilien står for en væsentlig det af verdens publikationer inden for biologi. Tyskland, England og Italien
har valgt bioteknologi som strategisk samarbejdsområde med Brasilien.

5

Hovedrapport

Brasilien
Brasilien er et af de største udviklingslande i verden. Det er verdens femte største land, med et areal på 8,5
mio. km2, og den tiende største økonomi. I 2008 havde landet en BNP på USD 1.573 mia.1 (CIA, 2009), og
i 2009 er dets befolkning anslået til 194 mio. - en stigning på omkring 14 mio. siden 2001 - med en
gennemsnitlig levealder på 73 år. Derudover er middelklasse de seneste år blevet større og der er færre
fattige i Brasilien. Ifølge forskning fra et af Brasiliens fremmeste universiteter er andelen af fattige
brasilianere mindsket markant, mens den lavere- og øvre middelklasse i samme periode er øget. Således
påviste studiet, at andelen af Brasiliens laveste sociale klasse, E, (familier med en månedlig indkomst under
USD 424), under præsident Lula’s styre, fra 2003-08 er faldet med 43%. I samme periode steg andelen af
klasse C (husholdningsindkomst mellem USD 616-2.654) med 31,1%. Andelen af familier med en
indkomst over USD 2654 (klasse A og B) steg med 37,1 %. Sidste år udgjorde klasse C 49,2% af den
brasilianske befolkning, klasse D (indkomst mellem 424-616) 24,4%, klasse E 16%, og klasse A og B
10,4%. (Valor, 2009)

Geografisk er Brasilien inddelt i 5 hovedregioner; Nord, Nordøst, Centerøst, Sydøst og Syd.

Figure 1 - Brasiliens regioner

Staten São Paulo er det store industrielle og økonomiske kraftcenter for den brasilianske økonomi og er
ansvarlig for omkring halvdelen af Brasiliens BNP. Det er også her, at 60% af de danske virksomheder
befinder sig. Statens BNP udgør 550 milliarder dollars, hvilket gør São Paulo til den største økonomi i
Sydamerika og en af de største økonomier i Latinamerika, nummer to efter Mexico. Staten São Paulo har
den største befolkning, industri-park og økonomisk produktion i landet, og er den mest folkerige
subnationale enhed på vestlige halvkugle. Statens hovedstad, São Paulo, er også den største by i
Sydamerika med ca. 11 mio. indbyggere.
Brasilien er en del af Mercosur (på portugisisk: Mercosul), som er en regional handelsblok der dækker fire
sydamerikanske lande: Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

1
BRL 632,4 mia. til kurs BRL 1,83/USD
6

Hovedrapport

Den økonomiske situation
Den positive stemning i den brasilianske økonomi kan nu ses i ledende bankers og konsulenters
forventninger til de kommende år. En stigning i BNP på omkring 5% i 2010 nyder således generel
opbakning, og enkelte drister sig endda til at forvente hele seks procents stigning. Forventningerne bygger
på en kombination af et stærkt forbrugsmønster og ekspansiv offentlig politik – som igen er understøttet af
rentefald, mindre international usikkerhed, en generel lønstigning, fald i arbejdsløsheden, samt øget
offentligt forbrug. Specielt offentliggørelsen af tallene for udviklingen i arbejdsløshed, som afslørede en
tilgang på 242.100 arbejdspladser, har haft stor indvirkning på estimaterne for fremtidig vækst. Således
ændrede Morgan Stanley sine forventninger for 2009 fra et fald i BNP på 4,5% til en stigning på 0,5%,
mens investeringsfirmaet Quest for samme år ændrede deres forventninger fra et fald på 0,3% til en
stigning på 0,2%. (Valor, 2009)

I kølvandet på den stigende optimisme og fremgang i den Brasilianske økonomi, gør flere af Brasiliens
største banker klar til at udvide udlånskapaciteten markant. Således forventes Banco Santander, Brasiliens
3. største bank, at foretage den største IPO i verden i år, og derved frigive omkring USD 8,7 mia. – en
udvidelse i udlånskapaciteten på lige under USD 45 mia. Hertil skal lægges, at banken allerede nu har
overskydende kapital svarende til en potentiel lånekapacitet til USD 39 mia., hvilket samlet set betyder, at
banken vil kunne tilbyde for omkring USD 84 mia. til udlån. Tendensen til øgede udlån ses også hos andre
spillere på markedet, bl.a. Banco do Brasil, som planlægger at frigive omkring USD 5 mia. til nye lån.
Den øgede likviditet kommer på et perfekt tidspunkt efter Brasiliens meget stærke udvikling både under, og
ovenpå, den nyligt afblæste finanskrise, og forventes således at sætte endnu mere skub i den positive
udvikling der allerede er i fuld gang. (Valor, 2009)
Hvis vi snakker FDI, er der som hovedregel ingen begrænsninger i Brasilien, med et par undtagelser
(Tornovsky, 2009):

• Olie: den brasilianske forbundsregering monopol på nogle aktiviteter, såsom forskning af olie og
naturgas, raffinering af olie, import og eksport af derivater, såvel som dets transport.
• Sundhedssektoren: direkte eller indirekte inddragelse af udenlandske selskaber eller udenlandsk
kapital til aktiviteter i sundhedssektoren er forbudt i Brasilien, undtagen hvis tilladt ved lov.
• Finansielle institutioner: en forøgelse af udenlandsk deltagelse i det finansielle system i Brasilien er
forbudt undtagen hvis det er i national interesse, gennem en særlig tilladelse fra præsidenten.
• Medier: Rettigheden til journalistik og tv-selskaber er kun tilladt for brasilianere. Udenlandske
investeringer er tilladt op til 30% af virksomhedernes samlede kapital. På andre områder, er
begrænsningen varieret.
• Atom energi: den brasilianske forbundsregering har monopol på atom faciliteter og tjenester af
enhver art, såvel som forskning, berigelse og handel med atom mineraler.
• Post: post-tjenester (jord- og luft) leveres direkte af den brasilianske forbundsregering eller gennem
selskaber, der er kontrolleret af den brasilianske forbundsregering.
• Forsikringsselskaberne: selv om der er regler for udenlandsk deltagelse i forsikringsselskaber, er
der i øjeblikket ingen begrænsning. Den brasilianske forbundsregering havde indtil 2007 monopol
på genforsikringsmarkedet, hvor markedet blev åbnet for udenlandske virksomheder.
7

Hovedrapport

• Luft: lufttrafik er forbeholdt brasilianske virksomheder. Udenlandske investeringer er dog tilladt op
til 20% af den stemmeberettigede kapital.

Den nærmeste fremtid
VM 2014
I forbindelse med det brasilianske værtskab for VM i 2014 planlægger den brasilianske regering at
investere USD 41,5 mia. i tog sektoren, blandt andet med henblik på at etablere en hurtigtogsforbindelse
mellem Rio de Janeiro, São Paulo og Campinas. Flere internationale virksomheder, heriblandt Alstom,
CAF og Bombardier, har allerede etableret sig i Brasilien for at få et bedre overblik over mulighederne.
(Valor, 2009)

OL 2016
En investering på USD 14 mia. i forbindelse med de Olympiske Lege i 2016 vil få indflydelse på
økonomien i Rio de Janeiro, den valgte by, og i forskellige regioner i Brasilien. Dette er én af
konklusionerne i en undersøgelse foretaget af Institut for Administration (FIA), der er knyttet til
universitetet i São Paulo (USP), med henblik på at måle den langsigtede effekt af værtskabet i den
brasilianske økonomi. Undersøgelsen viser, at investeringerne bl.a. vil skabe 120.000 arbejdspladser om
året indtil 2016, og en samlet effekt på Brasiliens bruttonationalprodukt (BNP) på USD 11 mia. fra 2009 til
2016. 42% af den samlede påvirkning vil kunne mærkes i andre dele af landet end Rio de Janeiro. I
perioden 2017 til 2027, vil investeringerne i OL fortsætte med at have en indvirkning på den brasilianske
økonomi på omkring USD 13,5 mia. (Lusa, 2009)

8

Hovedrapport

Forskning i Brasilien
Formålet med dette afsnit er at give et billede af de politiske forhold omkring og målsætninger for
forskning og innovation og hvordan mål søges opnået samt at give et billede af hvor forskningen er fordelt
geografisk og indenfor hvilke forskningsområder.

Et forskningspolitisk overblik
Brasiliansk forskning og innovation, såvel universiteternes som øvrige institutioners, ligger under MCT2
som er at sammenligne med Danmarks VTU. Ministeren for videnskab og teknologi hedder Sergio
Rezende og ministeriet har et årligt budget på ca. R$ 6 mia. (ca. DKK 17 mia.)

Universiteternes uddannelse ligger under MEC3. Ministeren for uddannelse og kultur hedder Fernando
Haddad og har et årligt budget på ca. R$ 28 mia. (ca. DKK 78 mia)

Desuden disse to centrale ministerier findes et videnskabs- og teknologiråd repræsenteret ved de mest
teknologitunge ministerier.

Figure 2 - Brasiliens videnskabs- og teknologiråd

De involverede ministerier er, udover MCT og MEC, henholdsvis; MAPA, Ministeriet for landbrug,
fødevarer og dyrehold, MDIC, Ministeriet for industriel udvikling og handel, MS, Ministeriet for sundhed,
MME, Ministeriet for miner og energi, MD, Ministeriet for forsvar samt MC, Ministeriet for
kommunikation.

2
Ministeriet for videnskab og teknologi
3
Ministeriet for Uddannelse og Kultur

9

Hovedrapport

I nedenstående tabel er vist ministeriernes respektive budgetter.

Budget mia. DKK
Forkortelse Ministerium (2007)
MCT Videnskab & Teknologi 14,53
MEC Uddannelse & Kultur 74,6
MDIC Industriel udvikling og Udenrigshandel 3,02
MME Miner & Energi 14,61
MAPA Landbrug 17,5
MS Sundhed 134,33
MC Kommunikation 12,58
MD Forsvar 108,59
Table 1 - CCT Ministeriernes budgetter (2007)

Ansvaret for universiteternes forskning, innovation og uddannelse ligger, som tidligere beskrevet i
henholdsvis MCT og MEC, men de øvrige involverede ministerier har med deres egne forskningscentre
aktiviteter inden for hvert deres fagområde. Således har MAPA, f.eks. EMBRAPA Brasiliens største
forskningscenter inden for agrikultur, fødevarer, agroenergi m.m., MS har FIOCRUZ Brasiliens
væsentligste forsknings institution for klinisk medicin og samtidigt den største producent af vacciner, MME
har CENPES, Petrobras’ forskningscenter for olie, gas og vedvarende energi, samt CEPEL -
forskningscenter for elektrisk energi.

Under MDIC ligger ikke deciderede forskningscentre, men ministeriet er ansvarlig for BNDES, Brasilien
nationale udviklingsbank (se yderligere under afsnit om finansiering), INPI, nationalt institut for
intellektuelle rettigheder, ABDI, agentur for industriel udvikling samt INMETRO, Brasiliens
meteorologiske institut.

Udvikling i brasiliansk forskning
Brasilianske universiteter kan opdeles i fire kategorier; 1)føderale (altså under MCT’s og MEC’s offentlige
budgetter – gratis for studerende), 2)statslige (finansierede af de enkelte stater skatteindtægter – gratis for
studerende), 3)private (finansieret af virksomheder samt ved brugerbetaling) samt 4)religiøse (finansierede
af religiøse organisationer samt brugerbetaling).

Endvidere har Præsident Lula d. 12. Januar 2010 underskrevet en lov til grundlæggelse af et fælles
Latinamerikansk universitet – Føderalt Universitet for Latinamerikansk Integration (UNILA). Formålet er
at forbedre Mercosur’s akademiske samt kommercielle styrkeposition internationalt gennem regional
integration af undervisning, forskning og innovation. Universitetet kommer til at ligge på grænsen mellem
Paraguai, Brasilien og Argentina.

UNILA’s fokus vil på det regionalpolitiske område være; latinamerikansk politik, internationale relationer
og regional integration, historie og menneskerettigheder i Latinamerika. Indenfor sociale og humanistiske
område vil fokus være på; økonomi, integration og udvikling, kommunikation, digitale medier og magt,
international lovgivning og uddannelse, teknologi og integration. Inden for ingeniør videnskab, vil fokus
være på; vedvarende energi, civil ingeniør og integreret styring af vandressourcer. Endeligt vil der blive
lagt vægt områder som kollektiv sundhed, fødevaresikkerhed, økologi og biodiversitet.4

Udover universiteternes forskning eksisterer der under MCT 123 nationale institutter for videnskab og
teknologi (INCT). Alene 77 af disse ligger i staterne Minas Gerais, Sao Paulo og Rio de Janeiro i det
sydøstlige Brasilien og står for en væsentlig forskningsaktivitet inden for områderne; sundhed,
ingeniørvidenskab, matematik, fysik, bio- og nanoteknologi, social videnskab, IKT, amazonas, landbrug og
fødevarer, bioiversitet og miljø, energi, atomvidenskab m.m.

4
Ministeriet for uddannelse og kultur, 12. Januar 2010

10

Hovedrapport

De er finansierede gennem et antal ministerier samt Petrobras med i alt USD 330 mio. (2008).

De offentlige universiteter (føderale og statslige) anses for at være bedre end de private, hvilket kommer
sig af at man siden diktaturet i 1960’erne, fra central og lokal regerings side, har fokuseret på opbygning af
akademisk elite. Derfor har disse universiteter fået tilført økonomiske midler, som har tiltrukket de bedste
lærerkræfter og mere forskning. Endvidere er de gratis, hvilket har skabt en større ansøgningsprocent og
dermed hårdere konkurrence, hvilket betyder at det kun er de bedste der kommer ind.

I perioden fra 2002 til 2009 er antallet af offentlige universitet steget fra 42 til 59. Figuren nedenfor viser
geografisk fordeling og stigning i antal forskningsinstitutioner.

Figure 3 - Forskningsinstitutioner - Kilde: MCT

Væsentlige nøgletal vedrørende brasiliansk forskning (2008)
Undervisnings- og forskningsinstitutioner 422
Forskningsgrupper 22.797
Forskere 211.000
Ph.d’ere 69.000
Masters 86.000
Videnskabelig produktion
Publicerede artikler 30.415
Andel af verdens akademiske produktion 2,12%
Patenter5 26.509
Grader tildelt i 2008
Professionelle masters 2.654
Akademiske master 33.360
Ph.d’ere 10.711
Table 2 - Væsentlige nøgletal vedrørende brasiliansk forskning

Skønt 2,12% er en beskeden andel af verdens akademiske produktion skal det ses i forhold til udvikling
over det seneste årti samt i forhold til andre landes andel og udvikling i samme periode.

5
INPI (Brasiliens nationale institut for intellektuelle rettigheder) – 2006

11

Hovedrapport

I perioden fra 1981 til 2005 er den brasilianske akademiske produktion, udtrykt i antal artikler, steget fra
1.819 til 17.155 artikler årligt. Det er en stigning på godt 844% - altså næsten 10-fold. Til sammenligning
er den danske akademiske produktion, udtrykt i artikler, i samme periode steget fra 3.659 til 9.284. Altså en
stigning på 154%.6

Dette viser også en tendens til i højere grad at søge artikler publiceret i internationalt anerkendte medier og
ikke alene i portugisisk- og spansksprogede medier da tallene er taget fra det internationale ”Web of
Science”.

Nedenstående Figure 4 viser hvordan Brasilien, i sammenligning med et antal andre lande har forøget sin
akademiske produktion.

Figure 4 – Udvikling i akademisk produktion 1981 – 2005

6
ISI (Web of Science. Databases: SC-Expanded; SSCI; A&HCI)

12

Hovedrapport

Denne udvikling i antal artikler afspejler sig i en markant stigning i antal stipendier til mastere og ph.d’ere
over de seneste 20 år som vist i Figure 5 nedenfor7.

Figure 5 – udvikling i stipendier 1987 - 2006

Figure 6 viser fordelingen af forskere mellem offentlige virksomheder, universiteter, private virksomheder
samt private forskningsinstitutioner8. Denne fordeling kan tolkes som en styrke for universiteterne, som på
denne måde er i stand til at fastholde væsentlig kompetence i såvel undervisning som forskning.

Figure 6 - Institutionel fordeling af forskere9

7
MEC, 2008
8
MCT, 2009
9
Der skal regnes med en ca. 10% dobbelttælling da en forsker i f.eks. en privat virksomhed også kan være forsker på
et universitet.

13

Hovedrapport

En anden vigtig observation er, at de mange brasilianske studerende, som rejser udenlands for at tage deres
ph.d. i de fleste tilfælde vender tilbage til en akademisk karriere og ikke, lige som i f.eks. Indien, vender
tilbage til en karriere i det private erhvervsliv.

Den store stigning i antal ph.d’ere og masters over de seneste to årtier samt den i samme periode væsentligt
øgede akademiske produktion er en tendens som den brasilianske regering har motiveret og søger at
fortsætte gennem blandt andet programmet PAC – Plan of Accelerated Growth, som er en strategisk plan
for styrkelse af brasiliansk forskning og innovation, såvel på universiteterne som i virksomhederne.

Plan of Accelrated Growth
Brasilien har som del af den overordnede nationale Plan of Accelerated Growth (PAC), hvor der i perioden
fra 2007 – 2010 er afsat 41,2 mia. BLR til videnskabs- og teknologiområdet, sat et antal mål og
aktionspunkter op. Blandt målene er bl.a.10:
• Forøge investering i forskning og innovation fra 1,02% af BNP (i 2006) til 1,5%.
• Forøge det private erhvervslivs andel af investering i forskning og innovation fra 0,51% (i 2006) til
0,65%.
• Forøge antal stipendier fra det offentlige fra 100.000 (i 2007) til 150.000, med fokus på
ingeniørlinjer og linjer relaterede til PDP (Product Development Policy).

Blandt aktionspunkterne for disse mål er:
• Fokus på kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. De enkelte universiteter samt
private forsknings- og innovationscentre skal oprette centre for teknologisk innovation og
”Technology Transfer” (NIT centre) med henblik på registrering af patenter, salg af rettigheder,
spin-offs etc. (se yderligere nedenfor).
• Fokus på forskning og innovation i det private erhvervsliv gennem offentlig medfinansiering af
”Forsker i virksomheden”. Dette initiativ kan bedst sammenlignes med en dansk erhvervs Ph.d.
• Fokus på forskning og innovation i nationalt strategiske områder (bio- og nanoteknologi, IKT,
sundhed, biobrændsel, elektrisk-, vand- og anden vedvarende energi, olie/gas og agrikultur m.m.).
(MCT, 2007)

NIT Centre
De brasilianske universiteter samt private forsknings- og udviklingscentre godkendt af MCT (bedst
sammenlignelige med danske GTS’ere) skal oprette centre for innovation (altså kommercialisering) af
forskningsresultater – ”Technology Transfer”. Dette kan foregå 1) gennem registrering af patenter baseret
på forskningsresultater med henblik på salg af rettigheder og/eller udvikling af produkter i samarbejde med
det private erhvervsliv, 2) gennem behov for nye teknologiske løsninger fra det private erhvervsliv (bruger-
dreven innovation) samt 3) spin-offs via egne inkubator faciliteter, støtte til forretningsplanlægning og
ansøgning om finansiering samt kontakt til Venture Kapital.

Således kommer NIT centrene til at fungere som ”Technology Broker” mellem universiteternes forskere og
virksomhedernes kommercielle produktudvikling.

10
Ministeriet for Videnskab og Teknologi

14

Hovedrapport

Figure 7 - Konceptmodel for NIT - centre

Figure 8 viser hvordan de i alt BLR 41,2 mia. er fordelt på ministerier. Herved kan regeringens prioritet
aflæses gennem hvor stor en andel de enkelte ministerier og deres forskningsområder er blevet tildelt, f.eks.
at der er et stort fokus på energi med en tildeling til MME11 på 6.3 mia. BLR. 12

Figure 8 - Midler til PAC i BLR millioner

Det er endvidere hensigten, at en betydelig del af de forventede indtægter, der vil tilføres statskassen som
en konsekvens af de seneste års gigantiske oliefund (de uofficielle estimater går på mellem 50-80 mia.
tønder olie), vil blive anvendt til uddannelse og forskning. Det kan derfor forventes, at der de kommende år
vil blive fremlagt, endnu mere, ambitiøse tiltag og mål for offentlige investeringer i forskning, innovation
& udvikling13. Nedenstående Tabel 3viser desuden MCTs investeringer i videnskab og teknologi.

11
Ministeriet for Miner og Energi
12
Se appendiks – Forkortelser for navne på øvrige ministerier
13
GKSP, 2008

15

Hovedrapport

Ministeriet Den Nationale
Det Nationale Råd Den Nationale
for Den Nationale Den Brasilianske Fond for
for Videnskabelig Videnskabelige og
År og aktivitet TOTAL Videnskab & Komité for Rumorganisation Videnskabelig og
og Teknologisk Teknologiske Fond
Teknologi Atomenergi (AEB) Teknologisk
Udvikling (FNDCT)
(MCT) Udvikling
14
S&T 3.227.426 762.954 859.824 290.747 218.840 1.056.158 38.904
2006 VART 836.838 409.140 94.025 256.347 77.326 - -
F&U 2.390.589 353.814 765.799 34.400 141.514 1.056.158 38.904
S&T 3.683.273 770.678 867.809 315.808 211.193 1.479.786 38.000
2007 VART 824.988 406.361 93.352 268.406 56.869 - -
F&U 2.858.285 364.317 774.457 47.402 154.323 1.479.786 38.000
S&T 4.396.751 1.047.046 785.102 380.502 197.992 1.761.109 225.000
15
2008 VART 1.057.782 539.097 103.460 334.406 80.819 - -
F&U 3.338.969 507.950 681.643 46.096 117.173 1.761.109 225.000
Tabel 3: Investering (i BLR tusind) i videnskab og teknologi (MCT, 2009)

Til sammenligning kan i Figure 9 ses Brasiliens investering i F&U i forhold til andre lande16.

Figure 9 - Brasiliens investering i F&U ift. andre lande

Geografisk fordeling af forskning i Brasilien.
Forskningen, såvel kvalitet som produktion, i Brasilien er vældigt ulige fordelt mellem dels private og
offentlige (føderale og statslige) universiteter samt mellem geografiske regioner.

Der er derfor god grund til at se på forskningen i Brasilien regionalt.

De mest produktive og højest rankede17 universiteter samt forsknings-institutioner ligger i regionerne
sydøst og syd. Disse koncentrerer sig om den vigtigste latinamerikanske forretningsmetropol – São Paulo
(se afsnit om Brasilien) samt byerne Campinas (se afsnit om Informations- og kommunikationsteknologi)
Rio de Janeiro, Belo Horizonte, Santa Catarina og Porto Alegre.

14
videnskab og teknologi (S&T) = forskning og udvikling (F&U) + videnskabelige aktiviteter og relaterede teknikker
(VART)
15
Foreløbige data
16
OECD, 2007
17
her er henvises til Webometrics’ Ranking fra 2009 som er anvendt i statusrapport over brasilianske universiteters
resultater fra FP6 samt involvering i FP7.

16

Hovedrapport

Som det kan ses i Figur 10 er det også tilfældet at disse to regioner er dem med flest forskere og
studerende, med tilsammen mere end 75% af Brasiliens forskere. Nordøstbrasilien følger dog tæt efter
Sydbrasilien18.

Figur 10 - Udvikling og fordeling af forskere og doktorer pr. region 2000 - 2006

Det samme forhold afspejler sig i forholdet til akademisk produktion i Brasiliens regioner som illustreret i
Figur 11.

Figur 11 - Samlet akademisk produktion pr. region

Nedenstående Tabel 4 viser det samlede antal forskningslinjer, forskere og forskningsgrupper, fordelt på de
fem regioner. Som tabellen tydeligt viser, er størstedelen at finde i region sydøst og herefter i region syd og
region nord19.

18
CNPq (Brasiliens FI), 2009
19
Når der er en forskel på 100.000 forskere mellem tallene i Table 2 og Tabel 4 vurderes det at skyldes at en lang
række forskere uden for universiteter og offentlige forskningsanstalter ikke indgår i CNPq’s database

17

Hovedrapport

Region Forskningslinjer20 Forskere Forskningsgrupper21
Centerøst 5.568 8.416 1.455
Nordøst 15.673 19.710 3.863
Nord 4.460 6.119 1.070
Sydøst 41.702 52.117 11.120
Syd 18.670 24.708 5.289
TOTAL 86.073 111.070 22.797
Tabel 4: Antallet af forskningslinjer, grupper og forskere pr. region (CNPq, 2008)

Samtidig viser Tabel 5 også, at den største tekniske produktion foregår i sydøst, og herefter henholdsvis i
syd og nordøst. Den tekniske produktion vil desuden blive brugt i kapitlet omkring forskning inden for de
fem fokusområder, da den i højere grad illustrerer den anvendte forskning end den bibliometriske
produktion. Antallet af udgivne artikler (nationalt og internationalt) vil dog blive illustreret på et overordnet
plan, som i Tabel 6.

Software Teknologiske produkter Processer eller teknikker Anden produktion
25
Region Antal Med Uden Med Uden Med Uden Tekniske Præsentation Andet
23 24
forfattere registrering registrering registrering registrering katalog/reg katalog/regis papirer af arbejde
22
eller patent eller patent eller patent eller patent istrering trering

Centerøst 8.610 43 547 303 308 105 409 20.842 37.709 39.280

Nordøst 20.306 73 1.289 339 630 248 663 37.845 92.341 79.229

Nord 5.136 11 251 81 262 82 172 9.686 15.756 19.381

Sydøst 57.402 438 4.386 2.146 2.814 1.387 2.004 150.009 293.142 276.897

Syd 27.092 215 2.277 716 1.621 557 975 61.616 131.718 127.293

TOTAL 118.546 780 8.750 3.585 5.635 2.379 4.223 279.998 570.666 542.08

Tabel 5: Antallet af udgivelser fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008)

Som det kan ses er niveauet for såvel produktion som patentering og registrering forskelligt mellem de fem
regioner. Som i de øvrige sammenligninger er produktiviteten højest i hhv. Sydøst-, Syd-, og Nordbrasilien.

Derimod ligger andelen af registreringer og patenteringer i procent af den totale produktion nogen lunde
lige mellem regionerne.

Denne relativt lave grad af patentering og registrering skal ses i forhold til at mange universiteter vælger at
licensere eller sælge deres teknologi direkte grundet store omkostninger og stor administration ifm.
patentering og registrering. Dernæst må det vurderes at, selvom PAC nu er på sidst sidste år, har
målsætningen omkring større kommercielt fokus på universiteterne samt mere forskning i virksomheder
endnu ikke fanget helt an. Således er der stor forskel på hvor langt de respektive universiteter er nået i deres
implementering af NIT-centre og inkubatorfaciliteter.

20
De omtalte forskningslinjer henviser her til de linjer der forskes i, på hvert af de brasilianske universiteter, inde for
hvert delområde. E.g. har Universidade de São Paulo (USP) 55 forskningslinjer under fysiologi.
21
Forskningsgrupper refererer til en gruppe af forskere, der er gået sammen om at forske i et delområde.
22
Både studerende, forskere og doktorer.
23
Rådgivning, teknisk rapport, projektet udformning, udtalelser, rådgivning, serviceydelser, etc.
24
Kongres, konference, kommunikation, seminarer, symposium, etc.
25
Andre former for produktionsteknik (undervisning ved minikursus, afholdelse af arrangementer, radio eller tv,
forlagsvirksomhed, breve, kort, etc.).
18

Hovedrapport

Hel artikel offentliggjort i specialiserede tidsskrifter
26
Region Antal forfattere International cirkulering

Centerøst 10.069 24.596 14.590
Nordøst 23.895 51.076 31.662
Nord 6.136 10.078 7.422
Sydøst 70.485 170.447 162.711
Syd 32.320 82.306 52.672
TOTAL 142.905 338.503 269.057
Tabel 6: Antal udgivne artikler fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008)

Som Tabel 6 viser er der en totalt set en overvægt af artikler som kun cirkulerer nationalt. Den procentvise
andel af artikler i international cirkulering svinger ikke væsentligt mellem de øvrige regioner.

Nedenstående tabeller viser desuden antal forskere og studerende pr. hovedområde, samt CNPq’s direkte
investeringer til Ph.d.’ere pr. hovedområde.

Antal forskere og studerende pr. hovedområde
2000 2002 2004 2006
Agrikultur 17,114 19,647 27,800 32,516
Biologi 22,660 25,589 36,167 41,647
Sundhed 21,219 25,310 40,243 51,358
Eksakt videnskab 21,289 22,469 30,970 33,803
Humaniora 20,955 26,196 40,885 54,001
Social videnskab 10,150 12,785 22,579 30,160
Ingeniørvidenskab 24,758 26,612 38,768 42,357
Sprog og kunst 3,579 4,628 7,805 10,618
I alt 141,724 163,236 245,217 296,460
Table 7 - Antal forskere og studerende pr. hovedområde (CNPq, 2008)

CNPq's direkte investeringer til ph.d.'ere pr. hovedområde (tusinde BLR)
2000 2002 2004 2006
Agrikultur 57,472 72,967 92,425 109,670
Biologi 77,883 82,163 124,118 155,861
Sundhed 36,927 42,685 62,906 94,103
Eksakt videnskab 76,931 82,897 128,284 143,715
Humaniora 50,042 60,054 79,949 92,791
Social videnskab 28,494 33,799 38,378 45,687
Ingeniørvidenskab 99,653 120,594 158,333 171,792
Sprog og kunst 14,260 15,870 21,998 25,347
I alt 441,660 511,029 706,390 838,966
Table 8 - CPNq's investeringer pr. hovedområde (CNPQ, 2008)

Som det kan ses er der en stor vækst i tilgangen af forskere og studerende på socialvidenskab og humaniora
samt biologi og sundhed. Til gengæld er den største vækst i tilgangen af finansielle midler inden for
biologi, agrikultur, sundhed, eksakt videnskab og ingeniørvidenskab.

26
Offentliggjort på et andet sprog end portugisisk i tekniske og videnskabelige tidsskrifter og fagtidsskrifter.
19

Hovedrapport

Dette skal ses i lyset af at det forventes i Brasilien at man har en universitetsgrad. Da adgangskravene for
f.eks. at læse pædagogik ikke er ligeså høje som f.eks. medicin vælger de fleste at læse en linje inden for
humaniora eller socialvidenskab.

På den anden side er der fra den CNPq’s side et strategisk fokus på de ”hårde” fag som fysik, kemi, biologi,
sundhed etc., som gør at disse forskningsområder får tildelt flere penge.

20

Hovedrapport

Fremtrædende brasilianske universiteter
Dette kapitel har til formål at beskrive en række fremtrædende brasilianske universiteter og
forskningsinstitutioner. Valget baserer sig på universiteternes internationale og nationale ranking, størrelse
samt produktivitet. Endeligt har et kriterium været relevans i forhold til de udvalgte forskningsområder
hvor der menes at være et potentiale for udvidet samarbejde.

Distribution
af
forskningsgrupper
pr.
hovedområde

Hovedforskningsområder

Universitet
Doktorer
Alle
Eksakt
Ingeniør-‐ Agrikultur
Biologi
Sundhed
Humaniora

områder
videnskab
videnskab

USP
7.132
1780
238
187
134
274
509
438

UFRJ
3.116
853
113
157
7
216
106
254

UNESP
3.391
774
97
79
129
105
117
247

UNICAMP
2.855
628
110
108
41
73
115
181

UFMG
2.329
650
97
91
40
94
115
213

Tabel 9: Distributionen af forskningsgrupper pr. Hovedområde på førende universiteter

USP – Universitetet i São Paulo
Universitetet i São Paulo, grundlagt i 1934, er Latinamerikas største universitet med et årligt budget på
USD 1,0 mia. (2008) og rangerer som nummer 38 i verden ud af 6.000 universiteter27.
USP har ca. 80.000 studerende og 20.000 professorer, gæsteprofessorer, forskere og øvrige medarbejdere
fordelt på 7 kampi i staten Sao Paulo. Disse er:
• Riberao Preto – Sundhed, teknologi og ledelse
• São Carlos – Teknik, processer og Computer Science
• Bauru – Sundhed og teknologi
• Piracicaba/ Luis de Quiroz – Agrikultur, skovbrug, bioteknologi og miljø
• Pirassununga – Husdyr, fødevareteknologi
• Lorena – Bioteknologi, kemi
• São Paulo – Sundhed og teknologi, procesledelse og social teknologi, industrielle processer,
datalogi og miljø

USP modtager ca. 170.000 ansøgninger om optagelse om året, men tager kun 10.000 nye studerende ind.
Studerende fordeler sig med 54.000 bachelor studerende, 13.000 masterstuderende og 12.000 Ph.d.-
studerende.
USP har i alt 328 aktive internationale aftaler. Flest med Frankrig, USA, Portugal og Italien.
Samarbejderne går fra studenterudveksling over fællesforskningsprogrammer til dobbelte diplom-
programmer (f.eks. med universitetet i Lyon). Af de lande der har flest studenterudvekslinger med USP er
Frankrig, Tyskland og Italien. Flere lande, med internationalt samarbejde med USP, har fysisk
repræsentation hos ESALQ (se nedenfor), som stiller lokaler og faciliteter til rådighed.

Luis de Quiroz – Højere læreanstalt for agrikultur, Piracicaba (ESALQ)
ESALQ som er en del af USP er grundlagt i 1901 og var således en af grundlæggerne og en nuværende del
af USP. Centret ligger i Piracicaba, som er Brasiliens sukkerrørs- og landbrugsklynge. Som center for
agrikultur, miljø og økonomi har man fokus på tre forskningsområder:
• BioEnergi
• BioTeknologi

27
her er henvises til Webometrics’ Ranking fra 2009 som er anvendt i statusrapport over brasilianske universiteters
resultater fra FP6 samt involvering i FP7

21

Hovedrapport

• BioØkonomi: Inden for dette område har man bl.a. en forskningsgruppe – ” Center for Applied
Economics in Agricultur ”- som forsker i og leverer serviceydelser såsom prisindeksering og
nøgletal vedr. ethanol, fødevare, kvæg, svin etc. til bl.a. den brasilianske regering og
verdensbanken.

UNICAMP – Det statslige Universitet i Campinas
UNICAMP blev oprettet i 1966 og er et statsligt universitet finansieret af de skatter på varer og
serviceydelser fra andre stater. Udover hovedkampus i Campinas har man kampi i Piracicaba og Limeira
med i alt 20 undervisnings- og forskningscentre. UNICAMP rangerer som nummer 115 i verden.
Universitetet tæller ca. 34.000 studerende, 1.727 professorer - hvoraf 97% af er doktorer, og 139
postgraduate kurser.
UNICAMP’s fokus er opdelt i fire hovedområder: eksakt videnskab, teknologi, biomedicin, og humaniora
og kunst.
I marts 2009 åbnede, som center nr. 21, Fakultetet for Anvendt Videnskab med fokus inden for
sportsvidenskab, produktions- og ingeniørvidenskab, international forretningsledelse, virksomhedsledelse,
offentlig politisk ledelse, og landbrugs-, fødevare og ernæringsledelse. Centret er dimensioneret til 4.000
studerende og 150 professorer.
UNICAMP har med sit innovationscenter fokus på teknologisk innovation, udvikling samt på beskyttelse
og kommercialisering af intellektuelle rettigheder og udviklet teknologi. Således blev der i 2008 registreret
51 patenter nationalt og 12 internationalt, og man sluttede året med 10 teknologibaserede virksomheder i
egne inkubatorfaciliteter. Ligeledes licencierer man den teknologi man udvikler og modtog alene sidste år
ca. BLR 300.000 i royalties fra 38 kommercielle kontrakter.

UFRJ – Det føderale universitet i Rio de Janeiro
UFRJ blev oprettet i 1920 gennem en forening af skolerne for jura, polyteknik og medicin, og rangerer som
nummer 196 i verden. UFRJ er spredt over 3 kampi, 15 fakulteter og et antal centre, såsom: center for
matematik og naturvidenskab, center for sprog og kunst, center for filosofi og humaniora, center for
juridisk og økonomisk videnskab, center for lægevidenskab, center for teknologi samt institut for
teknologisk forskning og ingeniørvidenskab - ”COPPE” (se nedenfor).
Universitetet har ca. 40.000 studerende, 4.000 professorer og forskere og 8.500 ansatte. 56% af
universitets kurser i ligger som nummer 5, 6 eller 7 på kvalitetsskalaen29.
Vigtige R&D partnere er: CENPES (Petrobras forskningscenter), CEPEL (forskningscenter for elektrisk
energi), CETEM (center for forskning i mineraler), IEN (institut for atom videnskab), CBPF (brasiliansk
center for forskning i fysik).
UFRJ sender og modtager hvert år 800 studerende til og fra andre lande og har 120 internationale partnere.

COPPE - institut for teknologisk research og engineering - UFRJ
Et af de institutter som specielt skal fremhæves er COPPE, som er et institut for højteknologisk forskning i
energi, miljø, sundhed, m.m. Instituttet, der blev åbnet i 1963, har 320 professorer og 3.200 studerende.
Årligt forsvares 200 doktorafhandlinger og 400 masterafhandlinger, og den akademiske produktion ligger
på ca. 1.500 nationale og internationale artikler årligt.
COPPE har i mere end 30 år været tæt partner for Petrobras’ forskning og udvikling, og har således været
en integreret del af Brasiliens udvikling af kompetence og teknologi inden for udvinding af olie og gas på
f.eks. dybt vand. Således arbejder COPPE og Petrobras sammen om forskning og udvikling af ny teknologi
for udnyttelse af pre-salt reserverne.
COPPE har som led i denne forskning verdens tredjestørste havbassin, som har fungeret siden 2003, for test
af udstyr til udvinding og produktion af olie og gas på hav. Bassinet simulerer havmiljøet og gør det muligt
at studere udstyrets reaktion på op til 3.000 meters dybde.
Foruden dette store fokus på olie og gas har COPPE 121 laboratorier inden for 14 forskellige
forskningsområder; biomedicin, mekanik, atomfysik, geoteknik, kemi, metallurgi, energi planlægning,
system programmering, elektricitet, produktion, havteknologi og transport.

22

Hovedrapport

Man har et stort fokus på internationalt samarbejde. Heriblandt deltager seks professorer i IPCC –
internationalt panel for klimaforandringer, og man har i 2009 åbnet et brasiliansk-kinesisk center for
klimaforandringer i hhv. Rio de Janeiro og Peking. Disse centre har til formål at skabe kontakt til
virksomheder mhp. kommercialisering af fælles forskningsresultater.

UFMG
UFMG er det føderale universitet i staten Minas Gerais, ranket som nummer 241 i verden28 og kan i 2010
fejre 80 års fødselsdag. Universitetet er fordelt over fire kampi med hovedkampus i Belo Horizonte.
Universitetet tæller 2.400 professorer, 36.174 studerende, 25.682 undergraduates, 6.842 graduates samt
3.650 på tekniske kurser.
UFMG's årlige budget 686 mio. BRL. I 2007 graduerede 4.017 studerende samt 2.192 Ph.d. og masters.
Blandt dem 102 ph.d’ere og 125 mastere i biologi, 54 ph.d’ere og 99 mastere inden for eksakt videnskab,
55 ph.d’ere og 249 mastere inden for sundhed samt 61 ph.d’ere og 208 mastere inden for
ingeniørvidenskab. UFMG er det forskningsinstitut i Brasilien som har den største produktion samt
registrering af patenter inden for bioteknologi og farmaci, hvilket er medvirkende årsag til at universitetet
har haft en indtægt på royalties fra 2004 – 2008 på ca. USD 700.000 i 2008. Bioteknologi udgør 51% af
registrerede patenter, dernæst kommer kemi og materiale med 21%, mekanisk ingeniørvidenskab med 17%
samt elektrisk ingeniør og øvrige med 11%. 64% af de udbudte kurser ligger som nummer 5, 6 eller 7 på
kvalitetsskalaen29.
UFMG har et mangeårigt inkubatorprogram og tæt samarbejde med industrien og har gennem tiden skabt et
antal spin-offs, som bla. er blevet solgt til Google, hvilket har betydet at de har lagt deres Latin
Amerikanske innovations- og udviklingscenter i Belo Horizonte. Et andet eksempel er et software produkt
til datamining som blev solgt til UOL (Brasiliens svar på AOL – America On-Line).

UFRGS
UFRGS er det føderale universitet i Rio Grande do Sul – den sydligste stat i Brasilien og ligger i byen
Porto Alegre. UFRGS historie går tilbage til 1895 hvor den første frie skole for farmaci og industriel kemi
blev grundlagt. Derefter grundlages skolerne for landbrug og dyrehold samt skolerne for odontologi,
medicin samt jura frem til 1900. I 1947 blev alle skoler samlet under et universitet og i 1950 blev det
indlemmet under MCT som et føderalt universitet.
UFRGS har i alt 33.122 studerende fordelt på 24.707 bachelor, 4.694 masterstuderende, 3.290 ph.d’ere og
431 erhvervs ph.d’ere 2.247 professorer. Universitet er ranket som nummer 152 i verden. 65% af
universitets kurser i ligger som nummer 5, 6 eller 7 på kvalitetsskalaen29.
Universitetet har 5 inkubatorer inden for hhv. bioteknologi, fysik, informatik, fødevarer samt medicin.
Disse rummer i dag tilsammen 19 virksomheder og har gennem årene skabt i alt 25 spin-off virksomheder
som nu eksisterer uden for universitetets rammer. I 2010 starter konstruktionen af en teknologipark,
hvorman dels vil samle alle inkubatorvirksomheder samt leje faciliteter ud til regionens
højteknologivirksomheder.
Man har 128 aftaler med internationale institutioner, 253 med offentlige brasilianske institutioner
(heriblandt 109 med Petrobras) samt 212 med private virksomheder. UFRGS er vært for 250 udenlandske
studerende fordelt på dobbelt diplomprogram samt ”sandwich-program”.
UFRGS har en aftale med den danske virksomhed Nangate, som har sit brasilianske hovedsæde på
universitetets kampus. Ligeledes har 2 af universitets professorer arbejdet hos Nangate i Herlev og den ene
er i dag medlem af bestyrelse for virksomheden.

Udover fremtrædende universiteter skal nævnes et antal forskningscentre, som er særligt interessante inden
for ét eller flere hovedområder.

28
Webometrics’ Ranking, 2009
29
Defineret af MEC som en skala fra 1 – 7. Middel for samtlige universiteter er 30%

23

Hovedrapport

Det nationale ”Syncotron Light” laboratorium – LNLS
LNLS er et offentligt forskningslaboratorium under MCT som er åbent for såvel brasilianske som
udenlandske forskere. Det har siden 1987 tilbudt faciliteter af høj videnskabelig kvalitet såsom synkotron,
elektroniske mikroskoper af høj opløsning, mikroskopiskannere baseret på magnetisk resonans samt andre
videnskabelige instrumenter til forskning inden for fysik, kemi, materiale, miljø og life science m.m.
LNLS er delt i tre centre; LNBio – center for bioscience (åbnet i 1999 og rekonstrueret i 2009), C2Nano –
Center for mikroskopi, mikrofabrikation og kemisk syntese (åbnet i 2008) samt CTBE – nationalt center for
videnskab og teknologi inden for bioetanol åbnet i januar 2010 af Præsident Lula.

EMBRAPA
EMBRAPA er det nationale center for forskning og udvikling inden for agrikultur og dyrehold under
MAPA. EMBRAPA har 45 forskningscentre rundt om i Brasilien og som det eneste brasilianske offentlige
forskningscenter en enhed uden for Brasilien, i USA. Man planlægger at lægge en enhed i England også.
EMBRAPAs aktiviteter er inddelt i; landbrug, agroenergi, industrielt landbrug og fødevare, bio- og
nanoteknologi, skovbrug, geoprocessing og sensorteknologi, IKT i landbrug, miljø, genetik og naturens
ressourcer, dyre produktion samt teknologioverførsel og social udvikling.
EMBRAPA har forskning inden for samtlige tænkelige afgrøder såsom bomuld, bønner, soja, majs, korn,
cafe, vin m.m.

CTC
CTC er - udover EMBRAPA – Brasiliens væsentligste forsknings og udviklingscenter inden for sukkerrør
og biobrændsel, der iblandt ethanol samt biprodukter fra ethanol fremstilling. Centret er privatejet af et
korporativ af sukkerrørs- og ethanol producenter og ligger i Brasiliens sukkerørsklynge – Piracicaba i
staten Sao Paulo.
Man har forskningsaktiviteter inden for hele processen fra plante til ethanol og har bl.a. udviklet over 5.000
varianter af sukkerrør til produktion under forskellige klima-, jordbunds- samt bakterielle forhold.

Fundação Oswaldo Cruz - FIOCRUZ
FIOCRUZ er et offentligt F&U institut under MS30, bedst sammenligneligt med Statens Serum Institut i
Danmark. Udover forskning er det FIOCRUZ der producerer hovedparten af vaccine i Brasilien. FIOCRUZ
investerede alene i 2008 151 mio. BRL. I forskning hvilket er en stigning på 45% fra 2005.
Blandt hovedforskningsområderne er; miljø, økologi og sundhed, molekylær epidemiologi og genetik,
teknologiledelse og sundhed, immunologi og infektion, parasitologi, klinisk medicin. FIOCRUZ rådgiver
ligeledes MS samt udvikler nationale sundhedspolitiske programmer.

Institut for teknologisk forskning - IPT
I mere end 100 år har IPT været staten Sao Paulos teknologiske forsknings-, udviklings- og
innovationsanstalt. IPT er delt over tre enheder med hovedsæde i Sao Paulo og rummer i alt 13 centre, 30
laboratorier og 10 tekniske sektioner. Ud af i alt 1.400 ansatte er 1.000 forskere. I 2008 var produktionen af
tekniske artikler 35.900.
I IPT’s 13 centre for bl.a.; ocean og søfart, kemi, mekanisk og elektrisk metrologi, information, automation
og mobilitet, infrastruktur, proces og produkt teknologi, miljø og energi m.m. forskers der inden for 17
segmenter heriblandt; byplanlægning, bygningskonstruktion, energi, miljø, olie og gas, sundhed, sikkerhed,
IKT samt transport m.m.

30
Ministeriet for Sundhed

24

Hovedrapport

Brasiliansk forskning inden for de fem fokusområder
Følgende kapitel har til formål at give et billede af niveauet for brasiliansk forskning inden for de fem
fokusområder udtrykt i hhv. antal forskere, akademisk produktion, antal registreringer samt antal patenter.
Derved fås et billede af hvilke universiteter samt forskningsinstitutioner der har dels kritisk masse af
ressourcer samt produktion og patenter inden for fokusområderne. Ydermere vil kapitlet beskrive såvel
offentlige som private investeringer, i det omfang det har været muligt at få tilgang til denne information,
udover det som allerede er beskrevet omkring Plan of Accelerated Growth – PAC. For detaljer bag i de
angivne tal, se Bilag A.

Energi – Olie, gas & vedvarende energi
Da energi ikke er et fagområde men en sektor, er det svært at finde konkrete tal vedrørende forskning.
Således vil en del af den forskning som foregår på universiteternes fakulteter for eksakt videnskab samt på
centre for geologi i nogle tilfælde kunne henføres til forskningsaktiviteter relateret energisektoren.
Nedenfor er de oplysninger som det har været muligt at identificere via den officielle forskningsdatabase
under CNPq:

Felt/område Forskningslinjer Forskere Forskningsgrupper
Olie & gas 381 4.697 4.575
Ethanol/biobrændsel 77 1.885 2.558
Tabel 10: Brasilianske forskningsområder inden for energi (CNPq, 2008)

Tallene i Tabel 10 baserer sig på en fritekstsøgning i CNPq’s databaser. Der er søgt på ”olie og gas” på
portugisisk samt ”ethanol, biobrændsel og bioenergi” på både portugisisk og engelsk.

Desuden forskes der inden for energi på fakulteterne for: elektrisk ingeniørvidenskab, mekanisk
ingeniørvidenskab, kemisk ingeniørvidenskab, industriel design, civilingeniør, materiale og metallurgisk
ingeniørvidenskab og produktionsteknik. En stor del af denne forskning foregår på Petrobras eget
forskningscenter CENPES samt i samarbejde med universiteterne UFRJ, USP, UFRGS og UNICAMP
m.fl.

Gennem ovennævnte fritekstsøgning blev ligeledes søgt på akademisk produktion. Her blev for ethanols
vedkommende fundet 6.987 registrerede artikler i 2008 samt for olie og gas 31.596.

Investeringer inden for energi

Olie & gas
Petrobras’ 5-årig investeringsplan (2009-2013) er på i alt USD 174,4 mia. (90% er planlagt i Brasilien).
Gas- og energisektoren er udstyret med USD 12,3 mia. i Petrobras’ investeringsplan - en stigning på 139%.

Ethanol
I 2008 blev industrien tildelt USD 79,15 mio. til forskning inden for sukker og ethanol fra FINEP,
FAPESP, og Canavialis Allelyx, CTC, ACT, som blev fordelt mellem offentlige og private organisationer,
blandt andet USP, UNICAMP, UNESP og Embrapa. Derudover er der med det nye center for videnskab
og teknologi i bioethanol, CTBE i Campinas, sat endnu mere fokus på biobrændsel fra MCT’s side.

Sundhed
Inden for sundhed repræsenterer sydøst med 107.003 publicerede artikler i 2008 mere end 60% af den
samlede akademiske produktion og har som den eneste region et større antal artikler i international
cirkulation end i national cirkulation. Dernæst kommer syd med 34.305, hvilket udgør 19% og til sidst
nordøst med 22.191 udgørende 12.9%. Dette kan tolkes som et resultat af universiteternes høje
internationale rangering samt antal internationale aftaler med udenlandske universiteter og institutioner.
25

Hovedrapport

Ifølge en rapport fra Thomson Reuters fra juni 200931 har Brasilien en markant andel af verdens
publikationer i perioden fra 2003 – 2007 inden for henholdsvis tropisk medicin 18,4%, parasitologi 12,34%
samt oral kirurgi og medicin 8,61%.

Figur 12 - Forskningsområder inden for sundhed

Af Figur 12 fremgår det at der er et tydeligt fokus på medicin, dernæst folkesundhed samt tandpleje,
fysiologi, sygepleje og farmakologi.

Med 3.239 forskere fordelt på 1.951 forskningslinjer og 633 forskningsgrupper har USP mange flere
menneskelige ressourcer end de øvrige universiteter som vist i Error! Reference source not found.. Ser
man over de tre væsentligste regioner sydøst, syd og nordøst skal nævnet FIOCRUZ, UNIFESP, UFMG,
UNICAMP, UFBA, UFRGS samt UFPE.

Derimod hvad angår produktivitet er rækkefølgen USP, UNESP, UNIFESP, UNICAMP, UFRJ i sydøst
samt UFRGS og UFBA i henholdsvis syd og nordøst.

Fordelingen af produktion følger tidligere nævnte fokus, men der er en markant højere grad af patentering
inden for områderne farmaci, medicin og tandpleje.

I alt blev der for de tre regioner sydøst, syd og nordøst i 2008 registreret 1.045 patenter fordelt på 136 for
software og 909 for teknologiske produkter. Endvidere blev der registreret/katalogiseret 419 processer og
tekniker.

Landbrug og fødevare
Ikke overraskende er det igen sydøst der med 58.472 eller 49% af de i alt 119.047 publicerede artikler i
2008 adskiller sig fra de øvrige regioner. Dog er langt de fleste i national cirkulation og kun 32,5% i
international cirkulation. Dernæst kommer syd med 27.838 publicerede artikler, hvilket udgør 23% og sidst
nordøst med 16.890 artikler repræsenterende 14%.

Ifølge Thomson Reuters rapport31 har Brasilien når det drejer sig om landbrug, fødevare og dyrehold en
markant andel af verdens publikationer inden for områderne; multidisciplinær agrikultur 8,61%, mejeri og
dyrevidenskab 6,49%, jordbrugsvidenskab 5,84%, veterinærvidenskab 5,79% samt zoologi 5,57%.

31
Global research report – Brazil, Thomson Reuters, Juni 2009 (der refereres til at mere end 5% er markant).

26

Hovedrapport

Figur 13 - Forskere, linjer og grupper inden for landbrugsvidenskab

Som det fremgår af Figur 13 er der væsentligt flere forskere og forskningslinjer inden for agronomi og
økologi end fødevareteknologi og jordbrugsteknik.

Inden for agronomi er der med 464 forskere flest på Embrapa, hvorimod der er flest forskningsgrupper – 70
- UFV. Inden for fødevareteknologi og –videnskab findes flest forskere samt forskningsgrupper på
UNICAMP med hhv. 176 og 38, og inden for jordbrugsteknik på UFV med hhv. 115 og 22. Inden for
økologi, findes der flest forskere samt forskningsgrupper på USP hhv. 199 og 42. I hhv. Syd og nordøst er
de væsentligste universiteter og forskningssintituter EMBRAPA (igen), UEL, UFPEL, UFPR, UFBA samt
UFPE.

Hvad angår produktivitet er det inden for agronomi UNESP som er mest produktiv, inden for
fødevareteknologi og videnskab UNICAMP, jordbrugsteknik UNICAMP og UFV samt inden for økologi
USP.

Ud af i alt 1.014 registrerede patenter i 2008 var langt de fleste, 657, inden for agronomi. Disse fordeler sig
igen med hovedvægten på regionerne sydøst og syd, men inden for landbrug og fødevare markere regionen
central-øst sig med 118 registrerede patenter på højde med syd. Dette skal forklares med at staten Mato
Grosse hovedsageligt erhverver sig ved netop landbrug. Endvidere er det værd at bemærke at 57% af den
for regionen tekniske produktion i sydøst bliver patenteret.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
Hvad angår forskning inden for IKT er det vanskeligt at skabe et fuldt billede da IKT ikke er fagområde,
men i højere grad en sektor, som endda indgår i langt de fleste sektorer.

Derfor vil det følgende være en kombination mellem CNPq’s statistikker for datalogi forskning i Brasilien,
men i højere grad baserer sig på et antal nøgletal fra markedet for IKT og high-tech.

IT 742 2.484 1.914
Telekommunikation 5 91 96
Table 11 - nøgletal for IKT (CNPq, 2008)

Talene i Table 11 er fundet gennem en fritekstsøgning i CNPq’s database på ordene ”programmering” på
portugisisk samt ”telekommunikation” på såvel engelsk som portugisisk.

27

Hovedrapport

Den akademiske produktion var for telekommunikations vedkommende op 246 artikler og for IT på 28.515
i 2008.

Der er i CNPq’s database registreret 5.030 forskere, 3.571 forskningslinjer samt 1.223 forskningsgrupper
inden for datalogi.

Der er i 2008 produceret i alt 9.235 artikler, hvoraf 59% er publiceret internationalt. Fordelingen mellem
sydøst-, syd- og Nordbrasilien går igen.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentrerede omkring USP, UNICAMP, UFRGS samt
PUC/RJ32.

189 software patenter og 73 patenterede tekniske produkter udgør kun en ganske begrænset andel af den
samlede produktion. Dette skyldes formentligt at universiteternes forskningspartnere i højere grad inden for
IKT er IT eller telekommunikationsvirksomheder som gør krav på de intellektuelle rettigheder. I det
tilfælde vil patentet ikke fremgå af CNPq’s database, men af INPI’s.

Dette betyder derfor ikke at der ikke er en kritisk masse af forskere, ressourcer , universiteter og
forskningscentre samt akademisk og teknisk produktion inden for IKT i Brasilien. Brasilien har mere end
1,7 mio. IT-professionelle og IKT har længe været et strategisk fokusområde.

Brasilien har et af verdens mest moderne nationale banknet og var de første i verden til at implementere
realtids overførsel af penge. Man har et omfattende landsdækkende mobilnet og 160 mio. mobiltelefoner,
40 mio. computere og er på 8. pladsen hvad angår internetpenetrering. Brasilien er det eneste
udviklingsland der indgår i det internationale rumforskningsprogram og brasilianske Embraer er den 4.
Største flyproducent i verden og største leverandør af private/corporate jets til det amerikanske marked.

IT BNP udgør mere end 20 mio. USD. og lokale fabrikanter af PC udstyr har overgået traditionelle
internationale fabrikanter som f.eks. HP, DELL, Acer m.m.
Brasiliens IKT klynge ligger i Campinas ca. 80KM fra Sao Paulo. Staten Sao Paulo bidrager med mere end
9% af det brasilianske BNP og Campinas regionen alene bidrager på baggrund af IKT med 3%. Dette
skyldes at en lang række nationale samt multinationale virksomheder har lagt deres F&U enheder netop i
denne region grundet adgang til kompetence af høj kvalitet (UNICAMP er universitetet i Campinas og USP
ligger tæt på), god infrastruktur (Latinamerikas største cargo lufthavn ligger i Campinas) og nærheden til
Sao Paulo. Blandt disse virksomheder er bl.a.; Ericsson Telecommunications, Sony Ericsson, Motorola,
IBM, HP, Nokia Siemens Network, GE, Samsung, TATA, Magnetti Marelli m.fl. Endvidere findes den
største koncentration af R&D samt innovationscentre i Campinas regionen.

Disse centre er godkendt af MCT (ligesom danske GTS) til at gennemføre forsknings- og
udviklingsprojekter for kommercielle virksomheder baseret på dels Lov om IT samt lov om innovation.
Gennem såvel Lov om IT samt Lov om Innovation kan virksomhederne opnå væsentlige skattelempelser på
deres produktbeskatning ved at reinvestere det man sparer i forskning og innovation. Lov om IT er
forbeholdt virksomheder med fabrikation af bestemte typer IT produkter mens Lov om Innovation er en
incentiv lov for virksomheder i alle brancher som har produktion i Brasilien.
Campinas er på UN’s liste over de 20 vigtigste teknologiklynger i verden.

32
Brasiliens største private universitetskæde og det eneste private der i kvalitet og tilgang til fiancielle ressourcer kan
matche føderale og statslige universiteter.

28

Hovedrapport

Bio- og nanoteknologi
Da bio- og nanoteknologi er horisontale forskningsområder der indgår i øvrige hovedområders forskning,
er nedenstående tal basere på en fritekstsøgning på orden ”nano” samt ”bioteknologi” på hhv. engelsk og
portugisisk.

Nanoteknologi 50 367 528
Bioteknologi 252 3.291 3.939
Table 12 - nøgletal for nano- og bioteknologi (CNPq, 2008)

Inden for nanoteknologi var der i 2008 en akademisk produktion på 1.687 artikler og på bioteknologi på
63.348 artikler.

Inden for biologisk videnskab blev der i 2008 i alt publiceret 131.939 artikler, heraf var 54% fra sydøst - af
dem 71%, eller mere end 51.000 artikler, i international cirkulation mens 20%, eller 18.000 artikler, var
fra syd heraf 66% i international cirkulation.

Thomson Reuters rapport 31 fremhæver brasiliansk forskning inden for biologi med en andel af verdens
publikationer på 6,43% i perioden 2003 – 2007 som værende markant. Ligeledes er der observeret en
stigning inden for biokemi fra perioden 1998 – 2002 til 2003 – 2007.

Figure 14 - Ressourcefordeling inden for biotek. og biokemi

Inden for bioteknologi er det som for de øvrige fokusområder sydøst, syd og nordøst der har flest forskere
samt forskningsgrupper, dog med genetik som en enkelt undtagelse hvor centerøst markere sig med 405
forskere.

Inden for mikrobiologi er det, i sydøst, på FIOCRUZ man finder flest forskere (211), hvorimod det er på
UFRJ man finder flest forskningsgrupper (135). USP, UFRJ samt FIOCRUZ hvad angår antallet af forskere
og forskningsgrupper.
Inden for genetik er der markant flere forskere samt forskningsgrupper på USP.
Dernæst kommer i syd UFRGS med 148 forskere samt 31 forskningsgrupper og endelig i nordøst er UFPE
stærkest repræsenteret på såvel mikrobiologi som genetik.

29

Hovedrapport

Hvad angår produktivitet er UNESP og UFU i sydøst dem som producere henholdsvis flest artikler og flest
tekniske produkter med patentregistrering med 24 patenter inden for genetik. Dernæst USP og UFRJ. I syd
er produktiviteten højest på hhv. UFRGS med 11 samt ULBRA med 15 registrerede patenter inden for
genetik. I nordøst er det UESB som er mest produktiv med 16 registrerede patenter inde for genetik.

Forskning inden for nanoteknologi33
I perioden 2005-2008 blev 10 forskningsnetværk inden for nanoteknologi finansieret gennem
forskningsprogrammet Rede BrasilNano, med en samlet investering på USD 28 mio. I 2005 startede det
Nationale Nanoteknologi Program med et budget på USD 31 mio. for 2005-2006. I udgangen af 2006 var
der 106 forskningsprojekter inden for nanoteknologi, heraf 50 inden for grundforskning, 46 omfattede
selskaber, 5 internationale samarbejdsprojekter og 5 om sociale og miljømæssige konsekvenser. (MCT,
2006)
En undersøgelse foretaget i 2008 af CGEE34 i Brasilien viser, en stor variation i
netværk inden for nanoteknologi med gode resultater:
• Nanobioteknologi

• Nanobiostructures
• Nanofotonics
• Molecular Nanotechnology
• Nanobiomagnetism
• Nanovidenskab
• Carbon nanotubes
• Nanocoating
• Simulering/Modeller
• Nanoglicobiotechnology
• Nanokosmetik

Investeringer inden for nanoteknologi
Mellem 2004 og 2008 har minister MCT investeret BRL 242 mio. i forskning inden for nanoteknologi. De
er fordelt på områder som inkluderer medicin, elektronik, fysik, kemi, biologi og teknik.

Øvrige brasilianske forskningsområder i vækst.
Thomson Reuters har i deres rapport identificeret 10 brasilianske forskningsområder, hvor der fra perioden
1998 – 2002 til 2003 – 2007 har været observeret markant vækst i antal publikationer31. Disse er; plante- og
dyrevidenskab, landbrug, mikrobiologi, miljø og økologi, neuroscience, fysik, immunologi, rumforskning
samt biologi og biokemi.

33
NanoforumEULA, Fact Finding Mission, Nanotechnology in Brazil september 2008. Et projekt under FP6.
34
National komite for udarbejdelse af strategiske studier

30

Hovedrapport

Brasiliens samarbejde med andre lande
Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over andre landes udvekslings- samt forsknings- og
innovationssamarbejder med Brasilien. Ligeledes at give en indsigt i enkelte landes motiver prioriteringer
vedrørende disse samarbejder. For uddybning af europæiske landes samarbejder med samt forskningcentre
i Brasilien se Bilag E og D.

Internationale aftaler med Brasilien kan deles i to.
• Aftaler om studenterudveksling som ligger under MEC i det som hedder CAPES35.
• Aftaler om forskningssamarbejder og udveksling af forskere som ligger i det som hedder ASCIN36.

Udover disse aftaleformer på nationalt niveau indgår universiteterne på egen hånd samarbejdsaftaler med
udenlandske universiteter.

Brasiliens internationale aftaler og samarbejdsprogrammer
Bilaterale aftaler MEC/Capes
Hvad angår bilaterale aftaler om studenterudveksling har Brasilien aftaler med følgende lande; Tyskland,
Argentina, Chile, Kina, Cuba, Spanien, USA, Frankrig, Holland, Italien, Mexico, Portugal, Østtimor samt
Uruguai37.

Som det fremgår er der ikke nogen bilateral aftale om studenterudveksling mellem Brasilien og Danmark.
Manglen på og ønsket om en sådan er blevet nævnt fra såvel dansk som brasiliansk side.

Eksisterende pagter og samarbejdsprogrammer
Brasilien har via ASCIN under CNPq indgået et antal pagter og samarbejdsprogrammer med udlandet.

Blandt disse er samarbejdsaftale med CERN – Europas atomforskningsorganisation brug af
forskningslaboratorier samt aftaler med Tyskland om hhv. havforskningsprogram og mata atlántica om
forskning og uddannelse inden for; økosystemforvaltning, inddrivelse af vandmiljø, akvakultur,
molekylære markører, mineral ernæring, reproduktiv biologi og mikro biologi og økofysiologi. Se oversigt
over øvrige pagter og aftaler i Bilag B.

Som associeret partnernation til Europas rammeprogrammer har Brasilien deltaget i projektkonsortier i
såvel det tidligere FP6 som det nuværende FP7. Den brasilianske projektkoordination har lavet et
statusrapport som viser Brasiliens involvering pr. hovedforskningsområde samt hvilke lande der har haft
forskningssamarbejder med Brasilien.
Af de tre lande der under FP6 har haft den markant største grad af samarbejde med Brasilien er Frankrig,
UK og Tyskland med hhv. 3.550, 3.332, 3.120 publicerede artikler. Til sammenligning har Danmark
publiceret 325 artikler i samarbejde med Brasilien.
De forskningsområder der skiller sig ud med særlig høj grad af samarbejde med Brasilien er 1) agrikultur,
biologi og miljø, 2) klinisk medicin, 3) biomedicin, 4) fysik og 5) ingeniør videnskab38.

35
Koordination af videregående uddannelser under Ministeriet for uddannelse og kultur
36
Kontor for internationalt samarbejde under CNPq
37
MEC/Capes, 2010
38
”PARTICIPAÇ ÃO BRASILEIRA NOS PROGRAMAS-QUADRO DE PESQUISA E DESENVOLVIMENTO
TECNOLÓGICO DA UNIÃO EUROPÉIA”, Paulo Egler, 2009

31

Hovedrapport

Udenlandsk F&U og innovationsrepræsentation i Brasilien

Et antal europæiske lande har som del af ovennævnte samarbejdsprogrammer og strategiske pagter taget
skridtet og placeret innovationscentre/brohoveder i Brasilien med henblik på at fremme akademisk
samarbejde og innovation.

Nedenstående er hhv. Englands og Tysklands input omkring motiver, fokusområder samt erfaringer.

England udvidede i 2006 sin stab på det Britiske Generalkonsulat med 2 personer samt investerede £ 1 mio.
med henblik på at identificere potentiale for forskningssamarbejder med Brasilien og øge antal
sampublikationer. Brasilien var ikke oprindeligt et strategisk valg, men er blevet det da man i dag udgiver
flere artikler med Brasilien end f.eks. med Indien. I antal artikler udgivet med Brasilien er England i dag
nummer to efter USA. Man ser adgangen til klinisk forsøgsmateriale samt naturlige ressource man ellers
ikke ville have adgang til, som væsentlige motiver for samarbejdet. Blandt identificerede
forskningsområder er rumforskning (satelitprogram), life science, agrikultur, fysik og kemi og senest
klinisk medicin. Derudover åbner EMBRAPA en enhed i England. Erfaringerne fra samarbejdet med
brasilianske forskere er at kvaliteten er god og bliver bedre, men understreger vigtigheden i at vurdere
fremtidigt potentiale. Kultur anses ikke som en barriere og sammenlignet med Indien og Kina opfattes
brasilianerne som nemmer at samarbejde med. Hvad angår finansiering er der nem adgang til offentlige
økonomiske ressourcer. Der er dog ingen opfølgning eller pres på at gå efter privatfinansiering og
kommercialisering efterfølgende.39

Tyskland har valgt Brasilien som strategisk partner for forskning og innovation og German Science
Foundation åbnede eget kontor med 4 personer i 2009 i tilslutning til generalkonsulatet. Øget kritisk masse
af forskere i Brasilien samt højeregrad af brasiliansk involvering i internationale sammenhæng har bl.a.
motiveret dette strategiske valg. Desuden var motivet at man ønskede at komme tidligt ind i Brasilien –
”der er mange der gerne vil samarbejde med Brasilien”. Kontoret skal fungere som ”one-stop-shop” for
forsknings- og innovationssamarbejder. Endvidere er opgaven at informere om brasiliansk forskning i
Tyskland og omvendt samt skabe netværk og yde services til studerende og forskere. Tyskland har ikke
satset på bestemte forskningsområder, men på at bringe forskere sammen inden for områder som de synes
er interessante. Dog er for 2010 som er Tysk-Brasiliansk videnskabeligt år valgt et antal temaområder
såsom; nano- og bioteknologi, agrikultur, klima og miljø, materialevidenskab samt produktion. 40

39
Interview med Damian Popolo, britisk vice-konsul for forskning og innovation
40
Interview med Bertram Heintze, leder af tysk videnskabs- og innovationscenter i Brasilien

32

Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010

Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Similaire à Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010

Similaire à Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010 (14)

Plus de nielsleidecker

Plus de nielsleidecker (13)

Innovations Og Forskningspotentialet I Brasilien 2010