Elsebeth Jensen fortæller om sammenhængen mellem John Deweys tanker og læreruddannelsens forsøgsskoleprojekt

1. Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Punkter i dagens oplæg:
• Forsøgsskoleprojektet – grundlag og formål
• Forsøgsskoleprojektet i didaktisk perspektiv: hvorfor, hvad, hvordan, hvem,
hvor og hvornår?
Formålet med forsøgsskoleprojektet:
Den overordnende intention med forsøgsskolerne er at styrke samarbejdet mellem
de institutioner, som danner rammen for den studerendes læreruddannelse.
Forsøgsskolerne øger mulighederne for en løbende udveksling mellem teoretiske
undersøgelser og praktiske håndteringer af udfordringerne i skolens virksomhed
integreret i læreruddannelsens praktik.
Projektets formål er at give et gensidigt udbytte for henholdsvis læreruddannelse
og skole, idet samarbejdet skal sikre et umiddelbart erfarings- og vidensflow
mellem personer og institutioner

2. Forsøgsskoleprojektet – med inspiration fra John Dewey
Hvilke almene og specifikke kompetencer er der behov for i fremtidens
samfund?
• En stor del af det indhold, vi lærer i skolen og i uddannelserne er
forældet, når vi kommer frem til at skulle bruge det
• Skole og uddannelse skal have en egen værdi, et formål i sig selv: ”Det er
en lang proces at reorganisere uddannelsen, så læring finder sted i
forbindelse med den intelligente udførelse af meningsfulde
aktiviteter.”(s. 155).
• Kreativitet & innovation
• Dyb faglig viden og kunnen – samt kompetencer til at samarbejde på
tværs af fag og professioner

3. Forsøgsskoleprojekt – hvorfor?
Hvorfor?
Der er mange lighedspunkter mellem forsøgsskoleprojektet og
John Deweys ‘reflekterende tænkning’:
- kompleksitet, forvirring, tvivl
- En gisnende foregriben, en tentativ fortolkning
- En omhyggelig analyse
- En konsekvent bearbejdning af hypotesen
- At betragte den udkastede hypotese som en handlingsplan og afprøve hypotesen.
Al viden er modsat tænkning af retrospektiv art!!
Ingen meningsfuld erfaring er mulig uden et element af tænkning.
Men vi kan opstille to former for erfaring, der adskiller sig som følge af
den andel af refleksion, der findes i dem.”(s. 162).

4. ” Forsøg- fejl-metoden uden refleksioner/ i blinde og så:
”Tænkning er med andre ord den intentionelle bestræbelse på at opdage
specifikke forbindelser mellem noget, vi gør, og de resulterende konsekvenser,
så de to faktorer bliver sammenhængende.”(s. 163).
”At sige, at tænkning finder sted i forbindelse med uafsluttede situationer,
der stadig er under udvikling, er det samme som at hævde, at tænkning finder
sted, når ting er usikre, tvivlsomme eller problematiske….eftersom den situation,
hvor tænkningen finder sted, er en situation fuld af tvivl, er tænkning en
udforskningsproces, en iagttagelse af ting, en efterforskning.”(s. 165).
Tænkning er forskning, for den som udfører den!!
Også selvom alle andre kender resultatet.

5. Studerendes deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde
”Når nogen reflekterer-i-handling, bliver vedkommende en
forsker i en praksissammenhæng. Han eller hun er ikke
længere afhængig af den etablerede teoris og tekniks
kategorier, men konstruerer en ny teori til det unikke tilfælde.
Vedkommendes undersøgelser begrænses ikke af et overlagt
valg af midler, som passer til et forudantaget mål. Han eller
hun holder ikke mål og midler skilt ad, men definerer dem
interaktivt, efterhånden som den problematiske situation
defineres.” (Schön, 1983, s. 67).

6. Teori og praksis – en antidualistisk forståelse
• Teori og praksis står ikke i et modsætningsforhold
• Nærmere forskellige former for praksis- alle niveauer er praksis:
Etisk – politisk
perspektiv
Kundskab: egne &
Andres erfaringer
Teori
Handling
Lars Løvlie, 1972

8. Drøftelse ved bordene:
• Hvilke forestillinger har du om nødvendig viden og kunnen i fremtidens
samfund?
• På hvilken måde forestiller I jer, at I helt konkret kan medvirke til at
denne viden og kunnen udvikles i folkeskolen? Hvad skal studeres og
afprøves?
• Har du eksempler på undersøgende og eksperimenterende samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionen og skolerne?
• Hvorledes kunne man også samarbejde set ud fra jeres perspektiv og
med hvilken gevinst?
• Hvilke ønsker og ideer kan du have til et sådant samarbejde –
hvordan kan det sættes i gang?
• Hvilke fordele og ulemper kan du få øje på?