Gæsteforelæsning på Begivenhedskultur, Aarhus Universitet September 2012

1. Identitet og sociale medier:
performance og selvfortælling
Moderne Identitet 20. september 2011
Kjetil Sandvik, lektor i medievidenskab, Københavns Universitet

3. Program
• Noget om identitet og sociale medier: om
scener for selvfremstillinger og
fællesskabsdannelse
• Mindet.dk – re-telling identity!

4. Identitet, fortælling og tid
Storey’s Kontekst Storey’s
identitywork: identitywork:
roots routes
Fortid Her og nu Fremtid
Det jeg er på vej
Det jeg kommer fra Den jeg er
henimod
Identitet som meningsgivende
fortælling: mennesket er altid
spendt ud i en flerfoldig enhed af
fortid, nutid og fremtid (Ricoeur)

5. Selvfremstilling, performativitet og de
sociale netværksmedier
Vi fremstiller os selv gennem
• iscenesættelser: den måde vi anvender profil-
design, billeder, forskellige former for links etc,
• performance: identitetsmarkerende
handlinger som updates, postings,
kommentarer, holdingsmarkerende ikoner etc.
• Kort sagt: ved at anvende de værktøjer som
medieteknologien stiller til rådighed

7. Udgangpunkt: en medialiseret virkelighed
• Arenaer for selviscenesættelses- og
identitetsdannelsesprojekter: IKT skaber nye
omgangsformer, nye sociale strukturer, nye fællesskaber.
• identitetsdannelse er ad-hoc-konstruktioner,
• påvirket af og implementeret i den teknologi, der konstituerer
netværkssamfundet.

8. Udgangpunkt: en medialiseret virkelighed
• Stigende grad af fragmentering og globalisering: afstand,
tid og rum har ikke længere en fastlagt betydning.
• Radikaliseres med mobilteknologien og internettet.
• Online kontakt med arbejdspladsen, familien, vennerne,
købmanden på hjørnet.
• Internettet og mobiltelefonen former den måde
mennesker omgås på, nye fællesskaber opstår på og
menneskers identitet dannes på.

9. Al the world’s a stage
And the men and women Vores liv er rollespil. Vi må
merely players; beherske forskellige manu-
They have their exits, and skripter og agere på flere
their entrances; scener. Skuespilleren kan
And one man in his time således være en egnet meta-
plays many parts. for for det moderne menneske.
William Shakespeare: As Finn Skårderud: Uro
You Like It
Selv om vi stadig er underlagt biologien og stadig
til sidst møder den anden barndom ’uden tænder,
uden øjne, uden smag, uden noget som helst’, så
indebærer det postmoderne samfunds hyperkom-
pleksitet at individet i stigende grad er blevet frisat
fra de sociale institutioner, der tidligere definerede
dets rolle.

10. Selvfortælling og selviscenesættelse
• Docusoaps, talkshows, reality-tv og talent-
programmer tillige med social software-applikationer
(blogs, chats, communities) er alle mediegenre og –
teknologier, der kan facilitere selvfortællings- og
selviscenesættelses-strategier med det offentlige
rum som arena.
• De danner – sammen med allehånde
populærkulturelle produkter – matricer som
anvendes i vores forståelser, fortolkninger og
fortællinger af og om verden og os selv i den.

11. Media constituting identity,
frames of reference and
communities of taste
The personal connection
Media as identity props Multiplot: possibility
for personal ’favorites’

12. Sociale netværkssites: individuelle
markedsføringsmaskiner
• Man fortæller om sig selv og placerer sig selv i
en sammenhæng: det sociale netværkssted
fungerer som socialitetsteknologi.
• Det er en måde at konstruere sin identitet på.
• Den måde, du fremviser dig selv i din profil,
bliver på den måde vigtigst, fordi man får en
plads i verden ved den.
– Stine Gotved (cybersociolog om Myspace)

16. Tila Tequila som medieret selvfremstilling
Myspace-venner Myspace Records
Tila Tequila
– Myspace Superstar
Second Life Merchandise-site
Medieomtale

17. Sociale medier som
socialitetsværktøjer
• Systemer og materialiteter (ting, medier…) kan
skabe nye performative rum og sociale
relationer (Sjørslev)
• Sociale medier funger som værktøjer med
hvilke vi fremstiller os selv og vore relationer
til andre: performativt identitetsarbejde
• Performativ: talehandling
• Performativitet: at udtrykke/skabe gennem handling

18. Sociale medier som
socialitetsværktøjer
• In order to exist online, we must write ourselves into
being.
• From the flow of text in chatrooms to the creation of
Profiles, people are regularly projecting themselves
into the Internet so that others may view their
presence and interact directly with them.
• Social network sites take this to the next level because
participants there write their community into being
through the process of Friending.
• In doing so, they help define themselves and the
context in which they are operating.
• dana boyd

19. Connecto Ergo Sum
• Those who just want a simpler life may choose to
unplug, and live off the grid in Idaho.
• But for this particular early-twenty-first-century
nodular subject, disconnection would be
amputation.
• I am part of the networks, and the networks are part
of me.
• I show up in the directories. I am
visible to Google. I link, therefore
I am.

20. Online fællesskaber
• Det giver i mange tilfælde ikke mening at tale
om at online handlinger og fællesskaber skulle
være af en mindre virkelig karakter end offline
handlinger og fællesskaber.
• De er alle del af den måde vi er organiseret på
i en verden som grundlæggende har
netværkskarakter.

21. Ontologisk udvikling
• Cyberspace (1990erne):
– Arena for identitetseksperimenter
– Rolleleg under dække af ens avataren (den man
optræder som i den virtuelle verden)
– Virtuelle verdener  virtuelle fælleskaber
• Online communities (2000):
– Lige så mangfoldige og differentierede som offline
fællesskaber
– Ikke klare skel mellem online og offline: fællesskaber
kan organiseres og udfolder sig både on- og offline

23. Ontologisk udvikling
• Cyberspace (1990erne):
– Arena for identitetseksperimenter
– Rolleleg under dække af ens avataren (den man
optræder som i den virtuelle verden)
– Virtuelle verdener  virtuelle fælleskaber
• Online communities (2000):
– Lige så mangfoldige og differentierede som offline
fællesskaber
– Ikke klare skel mellem online og offline: fællesskaber
kan organiseres og udfolder sig både on- og offline

24. Kunstig virkelighed og syntetiske
verdener?
• Online-verdenerne kan hverken være kunstige eller
syntetiske for så vidt de inkluderer levende
menneskers handlinger og kommunikation.
• Vi lever i en tid hvor en stadig større del af den måde
vi lever og organiserer os på sker som computer-
understøttet virkelighed og computerskabte
verdener, som fungerer som medier for levende
menneskers handlinger og kommunikation.

25. Forholdet mellem online og offline
• 1990’erne: ’new media’ som en ny mærkelig
verden (cyberspace), nu: cyberspace og
reallife befinder sig på det samme kontinuum
(Lev Manovich).
• Der foregår en hel del interaktion mellem
online og off-line sfærer, hvor erfaringer,
normer, ideer etc. flyder begge veje mellem
disse forskellige verdener.
• Online-miljøer er en del af vor verden, ikke
separeret fra den (Jay David Bolter)

27. Anonymiteten er væk på sociale netværksites

28. Vis mig din Facebook-profil…
• På sociale netværkssites som Facebook og
LinkedIn, hvor vi ikke er anonyme, fremstiller
vi os i samsvar med virkeligheden
• (bye-bye, Turkles frie identitetsleg)
• ”Der er gennemgående overensstemmelse
mellem brugeres personlighed og deres
Facebook-profil, viser undersøgelse fra
University of Maryland”
» Trine-Maria Kristensen: Personlighed 2.0

29. Fællesskab?
• Ultimately it matters less what we call it than
how well we understand it
• Nancy Baym
• In thinking about Friendship practices on social
network sites, it is crucial to evaluate them on
?
their own terms, recognizing the role of
technology and social navigation rather than
simply viewing them as an extension of offline
friendship.
• dana boyd

30. Fællesskab?
• Social organization is increasingly
accomplished through individuals who
?
connect loosely-bounded networks rather
than through tightly-bounded networks
constrained by geographical locale.
• Barry Wellman: Physical place and
cyber-space: The rise of networked
individualism
networked collectivism

31. Relationer er det centrale
• Selektivt identitetsarbejde*:
• Man ser sig selv udefra og udvælger det, man
vil have andre skal lægge mærke til.
• Selviscenesættelsen er relationel: den retter
sig mod dem, der er i ens netværk og ser ens
opdateringer etc.
* Johannes Andersen, Aalborg Universitet

32. Relationer er det centrale
• Især unge brugere af sociale medier skriver
om og afbilleder hinanden i udpræget grad
• Det der postes handler ofte om vennerne; om
hvor sjovt man har det sammen, hvor meget
man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige
vennerne er…
• Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter
man hinanden.
• Malene Charlotte Larsen: ”Jeg skriver jo ikke selv, at
jeg er smuk”, Information 4.-5. august 2012

33. […]
• Statusopdateringer handler i høj grad om det
samvær, man har offline og den
indholdsmæssige kvalitet af venskaberne.
• De unge brugere indgår i hinandens
selvfremstilling, og det at have et netværk af
værdifulde relationer bliver en vigtig del af
selvforståelsen og identitetskonstruktionen.

34. Fællesskab som løst koblede systemer
• Fællesskab kan basere sig på relationer mellem
mennesker, der har kender hinanden godt, såvel som
på mennesker, der kun vagt eller slet ikke kender
hinanden.
• Vi indgår i adskillige fællesskaber der er konstitueret af
forskellige typer af relationer – og de kan alle faciliteres
af den samme medieteknologi og samme type socialt
software (fx Facebook)
• De kan ikke bedømmes som mere eller mindre
værdifulde (tag den, Bauman!), men som værdifulde
på forskellige måder
• The strenght of weak ties (Mark Granovetter, 1974).

35. The strenght of weak ties?

36. The strenght of weak ties

37. The strenght of weak ties

38. Forskellige typer relationer: Facebook
• Den daglige kontakt og synlighed
• Professionelle netværk
• Vedligeholdelse og (re)etablering af sociale
bånd
• Sociale aktiviteter
• Kulturelt medborgerskab

39. Den daglige kontakt og synlighed
39

40. Professionelle netværk
40

41. Vedligeholdelse og (re)etablering af
sociale bånd
41

42. Vedligeholdelse og (re)etablering af
sociale bånd
42

43. Vedligeholdelse og (re)etablering af
sociale bånd
43

44. Sociale aktiviteter
44

45. Sociale aktiviteter
45

46. Kulturelt medborgerskab
46

47. Kulturelt medborgerskab
47

48. Øvelse (kræver bærbar og net)
• Gå sammen 2 og 2:
• 1) undersøg den enes FB væg for
identitetsmarkører: hvilken
identitetsfortælling skabes
• 2) undersøg den andens seneste 10 updates
og spørg om det samme

49. Forskellige typer relationer: Facebook
• Den daglige kontakt og synlighed
• Professionelle netværk
• Vedligeholdelse og (re)etablering af sociale
bånd
• Sociale aktiviteter
• Kulturelt medborgerskab
• Særlige fællesskaber, fx sorgfællesskaber som
Mindet.dk

50. De svage forbindelsers styrke: der vil være meget få i den
nære omgangkreds (de stærke relationer) i samme situation
når det gælder at have et dødt barn, så der vil ikke være
mange at lave fællesskab med.
Weak ties  strong ties (indenfor en bestemt kontekst : mindesitet)

51. Mindet.dk
Udgangspunkt i forsknings-
projektet ”Sharing Death –
online performances of grief”

52. Selvfremstilling, performativitet,
fællesskab
Mindet er et socialt medie som
• muliggør selvfremstilling: man rammesætter og
skriver/iscenesætter en bestemt identitet: Jeg som
sørger over den højtelskede som jeg har mistet
• baserer sig på performativitet: man frem/op/udfører
sin sorg gennem rituelle handlinger: opdatering af
minde-profil, markering af mærkedage, tænding af lys,
entries i gæstebøger
• baserer sig på relationer: til den afdøde, til konkrete
andre sørgende, til Mindet som fællesskab

53. Established 2000 by
private person, taken
over 2008 by Danish
newspaper
950 memory
profiles
Forum wih 26
Light a candle
entries with
(thousands)
different topics
Guestbook (one
for each memory
profile)
53

54. ”Døden ender et liv, ikke et forhold”
Dødsfald på Mindet.dk = Dødsfald der efterlader et
“HVORFOR?”
• Dødfødte børn
• Børn og unges død
• (Pludselige og tragiske) dødsfald blandt voksne
adults
”Små fødder sætter uudslettelige spor”
(overrepræsentation i forhold til dødsstatistikken:
ud af ca. 55.000 dødsfald hvert år i DK er færre
end 1% bland dem 10 år mens den samme
gruppe på Mindet.dk udgør 48% af samtlige
individualle minder) 54

55. 55

56. Mindet.dk som fællesskab:
grundlæggende antagelser
Mindet.dk udgør en rammesat, socialt beskyttet
online fællesskab hvor individer kan udfolde og
få personlig, sociale støtte i deres sorgproces:
• ved at tilbyde et sakraliseret rum og matricer til
at performe individuelle fremstillinger af sorg
og konstruktion og ritualisering af minder og
livsstrategier OG
• ved at sætte scenen for at individer kan være
støttende og udvise sympati/empati for andre
sørgende og på den måde skabe og opretholde
et fællesskab af sørgende mellem de
forskellige individuelle brugere af sitet. 56

58. Writing community into being

59. Writing community into being

60. Socialitetsteknologi
• Systemer og materialiteter (ting, medier) kan skabe nye
performative rum og sociale relationer
• Vores liv formes af og performes gennem
medieteknologi og gennem tilgængelige materialle
objekter:
• Mindet.dk er indskrevet i både Web 2.0’s sociokulturelle
interaktive virkelighed og i aktuelle materialle,
æstetiske matricer som reflekteres i dagens
populærkultur (musik, symbolik, metaforer, poesi, etc.)
• Tilsvarende kan iagttages på danske børnegrave hvor
populærkulturelle objekter som legetøj,
højtidsdekoration og lignende anvendes til at
iscenesætte og fremstille fortællinger om barnets og
familiens liv og de efterladtes relationsskabende
strategier
60

61. 61

62. Ritualiseringer af døden …og livet
• Mens voksenminder og –grave bliver mere og mere veldesignede
steder der kommunikerer om den afdøde,
• et individueret sidste hvilested (ofte eksplicit udtrykt på gravstenen
som “Dit endelige hvilested” eller “Hvil i fred”,
Så er børneminderne og –gravene alt andet: de er
• ikke steder for hvile men for sociale praksisser, der reflekterer
ønsket: ”bliv hos os”, ”vær levende”; de er dynamiske, ikke
monumentale
• Den performativitet som kommer til udtryk her handler om stor
smerte og udtrykker materialiserede og ritualiserede
overlecelsesstrategier men også livet på sit bedste: i familien, med
nye børn, i forsøget på at finde sine fødder som person, som
forældre uden barn.
Både børnegravene OG mindesiderne på Mindet.dk handler om at
holde mindet og forældrene i live, at holde liver meningsfuldt, et
komme videre. Dette er er performative og kreative livsteknologier
62

63. Performativ ritualiseringsstrategi
• Markering af tid og rum, opretholdelse af de sociale regler
på Mindet.dk: at skabe et særligt rum for udøvelse af sorg
(“På Facebook, lever jeg mit liv, herinde sørger jeg”)
• Adskillelse fra andre sider ved det sociale liv (”herinde kan
jeg tilbringe tid med afdøde”, ”udenfor må jeg spille rollen
som fx ansat, kollega…”)
• Ved at logge på Mindet.dk kan brugerne gå ind i et helligt
rum hvor de kan bruge tid på at engagere sig i deres tab
og i deres reflektsive sorgproces
Det er mediet der skaber mulighederne for at etablere dette
sociale rum med nære forbindelser mellem brugerne og
med en solid og beskyttende rammesætning: en
indstiftelse af forskel mellem et indenfor og et udenfor og
med sine ganske særlige regler (dette er vanskeligt at
skabe på fx Facebook)
63

64. Performativ relationsskabende strategi
Fællesskab med de levende
• refleksioner og meta-refleksioner over sørgeprocessen
(forums)
• responser på andres performative sorgudføvelse:
kommentater, men aldrig kritiske, altid støttende::
– Skabe direkte relationer til konkrete personer og deres sorgproces
(gæstebog)/at blive synlig som sørgende (“Rikke, Alberts mor”)
– At tiltale det døde barn på en tilkendegivende og/eller inkluderende måde (se
Smillas sten)
• tænde lys for andre: at bidage til en fornemmelse af fællesskab
Gennem online social interaktion kan de sørgende på Mindet.dk øve sig i at
repræsentere og performe sig selv i forskellige sociale situationer. Den
medieskabte socialitet opleves som intim på grund af den delte sorg og
smerte som (hvilket også er medvirkende årsag) er effektivt afgrænst fra
de sørgendes almindelige sociale liv (et sikkert rum)
64 64

65. 65

66. Performativ relationsetblerende strategi
Fællesskab med den døde (på de individuelle minde-sider)
• at dele minder om oplevelser med den døde (hvis
vedkommende har levet) i fotografisk eller skriftlig form
(billeder af fødselsfage og andre begivenheder, “kan du huske
da vi plejede at…”
• at dele drømme om hvad som kunne have været (”jeg skulle
ønske du havde levet, så du kunne…”).
– Nogle gange reflekteret gennem fotografier fra ferier med
levende børn (“din bror og din søster ville have elsket at svømme
med dig…)
– Nogle gang transformeres det døde barn til en agent med særlige
kvaliteter, så som en skytsengel, familiens gode fe etc.)
• At tænde lys fx ved sengetid, på mærkedage, som skriftemål
etc.
Konstruktionen af mindesider konstituerer produktion af
relationer til og skabelse af minder om det døde barn gennem
matricer, der skaber en kvalificerende social kontekst
66 66

67. Selvfremstilling og konstruk-
tion af tid
• Nu-tid: bearbejdelse af sorgen:
identitetsarbejde (bl.a. via fællesskab
med andre på Mindet.dk)
• For-tid: enten meget kort eller helt
fraværende som faktisk levet tid:
dokumenteres meget grundigt 
håndefaste minder (ting (fetisher):
fotografier, tegninger, hånd- og
fodaftryk etc.)
• Ønske-tid: konstruktion af et muligt
liv som kunne være levet og hvor det
døde barn indskrives i fortællingen om
det videre liv, om nye børn (søskende):
en væsentlig del af sorgarbejdet og af
genetablering af et liv.

68. Timework & ritualizations
• The ritual work performed at Mindet.dk is
complex and diverse. However, in this
presentation we apply a ‘time’- perspective as
our analytical take on these practices
• With the death of very young children time itself
is utterly distorted and the future of the parents
is disappearing while the presence is folded into
the past leaving the parents in some kind of non-
time.
• Parents on Mindet.dk engage in ritualizations in
which ‘timework’ plays a huge role and how
these practices aims at re-enrolling the parents
in a temporal reality where past, present and
future exists and can be appropriated,
negotiated and, eventually, inhabited.
68

69. Timework & ritualizations
• Mourning ritualizations at Mindet.dk can productively be
analyzed as timework and that by engaging in different kinds of
timework at Mindet.dk, the mourners are eventually transforming
past into a time they can live with as opposed to past being a time
they live in.
• The dead child is transformed from ‘the child that did not live’
causing a paralyzing timer-space of shattered hopes and broken
dreams: the family that never came to be, the parenthood that
never happened, to a character or agent living its own life in
parallel (and with connections to) the new life – the new narrative
– of the parents.
• The parents do this by narrating the life and death of the lost
child and by performing parenthood
69

70. 3 phases of Grief
3 different chronological phases of grief can be identified
at Mindet.dk.
• 1. Establishing a memory profile at Mindet.dk
70

71. Past Present Future
Preparing for parent- Imagining/expecting
Parents-to-be
hood parenthood
Life as a signifying structure

72. Past Present Future
Preparing for parent-
hood rendered
meaningless
Parents-not-to-be
X Expextations of
parenthood lost
The collapse of life as a signifying
structure

73. 3 phases of Grief
We suggest that 3 different chronological phases of grief
can be identified at Mindet.dk.
• 1. Establishing a memory profile at Mindet.dk
• 2. Staying alive and performing parenthood
• 3. New narratives/new directions in life
73

74. Time-space of the dead
The parallel life of the dead child, which is being
remembered, adressed and assigned special
qualities by the living (the parents and others)
Spending time
Past Present Future
Expectation of a new
Plans that had to Parents to a dead
future for the living
change, invented child (and maybe to
and a subjunctive
memories new children)
future
Documentation: a very short life (if any) is turned into thoroughly
narrated life (or moment in time) in order to change a narrative which
you can’t make sense of (the paralyzing “WHY?!?!”) into a narrative
which you can related to and cope with: establishing the narrative of the
child (you were here, you were someone) into a creative agency for
further life: narratives of the future

75. Time-space of the dead
The parallel life of the dead child, which is being
remembered, adressed and assigned special
qualities by the living (the parents and others)
Spending time
Past Present Future
Expectation of a new
Plans that had to Parents to a dead
future for the living
change, invented child (and maybe to
and a subjunctive
memories new children)
future
Documentation: a very short life (if any) is turned into thoroughly
narrated life (or moment in time) in order to change a narrative which
The dead child is turned into a superhuman agent living in a parallel
you can’t make sense of (the paralyzing “WHY?!?!”) into a narrative
universe that can be approached in a dialogic way – and is used as a
which you can related to and cope with: establishing the narrative of the
positive force (even though it still hurts…).
child (you were here, you were someone) into a creative agency for
further life: narratives of the future

76. Time-space of the dead
The parallel life of the dead child, which is being
remembered, adressed and assigned special
qualities by the living (the parents and others)
Spending time
Past Present Future
Expectation of a new
Plans that had to Parents to a dead
future for the living
change, invented child (and maybe to
and a subjunctive
memories new children)
future
Documentation: a very short life (if any) is turned into thoroughly
narrated who(or moment in after 4 years writing: today was dad’s birthday
They life lights candles time) in order to change a narrative which
The dead child is turned into a superhuman agent living in a parallel
you can’t make sense ofbeen paralyzingthe day was horrible because you
and you should have (the here and “WHY?!?!”) into a narrative
universe that can be approached in a dialogic way – and is used as a
which you can related to and cope a hardestablishing the narrative of still an
weren’t, will continue having with: time coping and the past is the
positive force (even though it still hurts…).
child (you were here, you were someone)loss and grief. agency for
unescapable space of into a creative
further life: narratives of the future

77. Time-space of the dead
The parallel life of the dead child, which is being
remembered, adressed and assigned special
qualities by the living (the parents and others)
Spending time
Past Present Future
Expectation of a new
Plans that had to Parents to a dead
future for the living
change, invented child (and maybe to
and a subjunctive
memories new children)
future
Documentation: a very short life (if any) is turned into thoroughly
They who lights a candle after 4 years but instead writes: today was dad’s
narrated who(or moment in after 4 years writing: today was dad’s birthday
They life lights candles time) in order to change a narrative which
The dead child is turned into a superhuman agent living down at us from
birthday and it was wonderful that you were smiling in a parallel
you can’t make sense ofbeen paralyzingthe day was horrible because you
and you should have (the here and “WHY?!?!”) into a narrative
universe that canin heaven. It madea dialogic way – and is used as a and
your little cloud be approached in dad happy – they have moved on
which you can related to and cope a hardestablishing the narrative of still an
weren’t, will continue having with: time coping and the past is the
have transformed the loss/the though it still hurts…). force inventing
positive force (even lost child into a creative
child (you were here, you were someone)loss and grief. agency for
unescapable space of into a creative
new narratives, new memories.
further life: narratives of the future

78. Performative time-making
• The restoration of life – of the present – as a
meaning-making entity
• by ways of re-working and re-telling the past
• in order to re-invent the future
• thus transforming it into something else than a
paralyzing factor,
• and by applying the subjunctive aspects of
ritualization inscribing the loss and memories of
the child and its potential future as a bearable
part of the life to be.
78