Guitarist i Nephew, partner i Volcano og direktør for Bremen Teater. Kristian Riis er et spændende bekendtskab, og en af nytænkerne i den danske musikbranche. Volcano er management og booking for en lang række unge og veletablerede bands og solister; her iblandt Kashmir, Spleen United, Veto og Under Byen. Bremen Teater er Danmarks nye live-scene og har særligt fokus på den danske upcoming-scene. I dette oplæg deler Riis ud af sine erfaringer som både udøvende kunstner og forretningsmand. Han fortælle om, hvordan han ser udviklingen i den nye medievirkelighed fra et branchesynspunkt, og ikke mindst dele af hans erfaringer med vækstlagsarbejde, og hvordan vi klæder den unge musiker bedst på til en tid og branche i forandring.