SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  17
UNDERVISNING
Leveringsmetoder
Af:
Urs A. Nielsen
Passioneret Produktchef, underviser og
begejstringsformidler
Opening statement
• Hvad nu hvis din traditionelle undervisningsmetode ikke
dur mere?
• Ville det være fedt hvis du vidste hvordan og hvornår du
skulle bruge hvilken type undervisning?
• Kunne det være værd at udforske andre metoder end den
du plejer at bruge?
• Så læs du roligt disse 17 slides igennem og få inspiration
til din næste undervisning.
Leveringsmetoder der behandles
• Grundlæggende er der 3 former for
undervisningslevering. De har alle 3 deres respektive
styrker og begrænsninger. Blended learning behandles
separat til sidst i denne præsenation
• E-learning
• Fjernundervisning eks. Webinar
• Fremmøde
• Blended learning – en kombination af ovenstående
Generelle rammer
• For at kunne vælge hvilken
leveringsform der er optimal,
bør de overordnede rammer
vurderes først. Her tales om
henholdsvis de praktiske
forhold ved kurset og dets
deltagere samt forholdene
gældende for de emner der
skal undervises i.
• Økonomi
• Tid
• It resourcer
• Kursus længde
• Geografi
• Sprog og kulturbarriere
• Demografisk
sammensætning af deltagere
• Mængde
undervisningsmateriale
• Antal deltagere
• Underviserens færdigheder
• Kompleksitet af indhold
Givne faktorer - Økonomi
• Er der nogle af de generelle rammer, som er givet på forhånd?
Eksempelvis et budget for både afholder og deltagere
• E-learning er billigt for deltagerne. Den investerede tid kan enda
lægges hvor der er ledig kapacitet. Det er ofte dyrt at producere e-
learning sessioner og systemer for kursusafholderen. Det økonomiske
incitament bliver først interessant når kurset skal gentages uændret
mange gange.
• Fjernundervisning er ligeledes billigt for deltageren. Det kræver dog
der afsættes tid på et bestemt tidspunkt. Der kræves ikke det samme
systemmæssige setup og produktion af tale, automatik osv som en e-
learning, så førstegangsinvesteringen er noget mindre for
kursusafholderen, til gengæld kræves underviseres tilstedeværelse
hver gang kurset afholdes.
• Fremmøde er den mest bekostelige leveringsform for begge parter.
Afhængig at geografi og kursuslængde kan det indebære rejser, hotel,
udetillæg eller afspadsering for deltagerne og disses arbejdsgiver. For
kursusafholder kan det ligeledes betyde rejser, hotel, repræsentation,
lokaleleje, forplejning osv afhængigs af ambitionsniveau.
Givne faktorer - Målgruppe
• Målgruppen kan være en given faktor hvis opgaven
eksempelvis er ”Vi skal undervise vores forhandlere” så kan
det præcise emne og praktiske forhold afklares senere.
• E-learning tiltaler dem, som gerne vil planlægge selv hvornår kurset
gennemføres. Det kan være kundeservice, som ikke kan lukke
telefonen i et bestemt tidsrum, butiksmedarbejdere eller kørende
medarbejdere uden fast kontortid. E-learning tiltaler ikke praktisk
anlagte deltagere. De skal kunne forstå infomation de kun får ind
gennem syn og hørelse.
• Fjernundervisning er gavnligt hvor der er store afstande mellem
kursusudbyder og kursister eller kursister indbyrdes.
Fjernundervisning tiltaler dem, som gerne vil have dialog uden at
skulle tage på et fysisk kursus med alt hvad det indebærer.
• Fremmøde er typisk til den målgruppe hvor emnet er en kilde til
indtjening eller hvor netværket, som følger med, er interessant.
Givne faktorer - Emne
• Opgaven kan være ”Vi skal have udbredt kendskabet til vores
seneste produkt” så er det emnet der er toneangivende for
leveringsformen og vores målgruppe, økonomi og andet praktik kan
blive rettet ind efter det.
• E-learning er velegnet til emner af immateriel karakter så som koncepter og
metoder. Det forudsætter at kursusafholder er eksperten på emnet og at
deltagernes udgangspunkt er homogent. Mange undervisere kan blive
involveret og leverer undervisningen på lige præcist deres ekspertiseområde.
E-learning kan gøres velegnet som opslagsværk til senere brug. Ved
undervisning i et fysisk produkt kan en e-learning med fordel udsendes
sammen med produktet.
• Fjernundervisning er velegnet til en dialog om emnet. Dvs deltagerne kan
drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Emnet skal være fast
foruddefineret og kunne leveres primært via forberedte power point (eller lign)
præsentationer.
• Fremmøde er velegnet til emner, som er komplekse i formidling og forståelse.
Her er plads til dialog, vidensdeling og fysiske produkter, samt fleksibilitet til
uddybninger, aktiviteter og ”afstikkere”. Hele palletten af hjælpemidler kan
benyttes lige fra flipover, rekvisitter og powerpoint til fysiske produker og
underviserens personlige fremtoning.
Opgave
• Her er 3 andre faktorer. Skriv i kommentar til tråden på
LinkedIn hvordan du forestiller dig faktorerne påvirker
valget af leveringsform.
• Tid – Varighed eller tidszone for afholdere og deltagere
• Sprog barriere
• Antal deltagere
Fordele og begrænsninger
• Uafhængigt af faktorer har hver leveringsform nogle
fordele og begrænsninger, og valget af leveringsform
fader på den, hvor fordelene er kritiske eller
begrænsningerne er ubetydelige for den eller de vigtigste
faktorer.
E-learning
Fordele
• Kan udsendes til et meget
talrigt publikum
• Er tilnærmelsesvis
omkostningsfrit at deltage i
• Er fleksibelt mht. afholdelse
• Kan trække på mange
eksperter som undervisere
• Kan gennemføres så ofte
deltageren har behov
• Kan benyttes som
opslagsværk
Begrænsninger
• Er tidskrævende at
konstruere
• Der er ingen ”aftale” om
afholdelse
• Er fortrinsvis en-vejs
kommunikation
• Forudsætter et ensartet
start niveau for deltagere
Fjernundervisning
Fordele
• Er ikke begrænset af
geografi
• Kan afholdes med og uden
video
• Fleksibelt i nogen grad
• Fordre dialog
• Er nemt at deltage i
• Ingen ”spildtid” med
transport
• Billigt for afholder og
deltagere
Begrænsninger
• Svær føling med deltagere
• Kræver god IT infrastruktur
• Kræver rimelig gode IT
kundskaber af både
underviser og deltagere
• Låst af forudproduceret
materiale
• 2-3 timer er maksimal
kursuslængde
Fremmøde
Fordele
• Fleksibelt mht dialog og
afstikkere
• Kan være af lang varighed
• Fysiske aktiviteter kan indrages
• Netværksskabende
• Alle tænkelige hjælpemidler
kan anvendes
• Intensivt i perioden
• Efterlader et stort indtryk som
en oplevelse til understøttelse
af fastholdelse af viden
Begrænsninger
• Det er ofte dyrt for både deltagere og
afholder
• Det kan være svært at få deltagere
• Kvaliteten er bundet op på
underviserens viden og evner
• Fastholdelse af viden er overladt til
hverdagen efterfølgende
• Fare for ”tell-it-all” der er så intensive
af deltagere er for udmattede efter
kurset til at implementere den nye
viden og evner.
• Forudsætter nogen grad af ensartet
udgangspunkt i viden blandt
deltagerne
Vedvarende indlæring
• Det er ikke alt, som der undervises i, der bliver taget med
hjem.
• Deltagere har forskellige grænser for hvor meget de kan
fast holde af ny viden afhængig af hvor vante de er til at
tilegne sig ny viden.
• Fælles for alle er dog at jo mere man bruger sin viden jo
bedre bliver den hængende.
• For eksempel 4 x 1 time på en uge giver bedre
fastholdelse en 1 x 4 timer sammenhængende. (Alt andet
lige)
• Formålet med Blended learning er at trække indlæring
over en længere periode og kun benytte Fremmøde
formen hvor det er påkrævet.
Blended learning
• Blended learning er en blanding af de 3 forskellige
leveringsformer. Undervisningen brydes op i stadier og
forskellige leveringsmetoder er optimale på forskellige
stadier.
• Ekspempler på stadier kan være
• Baggrund
• Grundlæggende viden om emnet
• Ny viden om emnet
• Implementering af ny viden
Blended learning – Eksempel 1
• Et firma vil undervise sine forhandlere i forbindelse med lancering af
et nyt produkt
• Invitation udsendes sammen med e-learning kursus af kort varighed om
firmaet og dets aktiviteter. E-learning kurset kan kobles med feedback, så det
kan registreres når det er gennemført. E-learning kurset er primært myntet på
ansatte hos forhandleren, som ikke har været i forbindelse med firmaet før.
• Webinar gennemføres med en opdatering af firmaets generelle
produktprogram samt en gennemgang af E-learning kurset. Webinaret tjener
formålet at deltagerne er opdateret med metoder og eksisterende produkter så
alle er på samme niveau til lanceringen af det nye produkt
• 1 dags undervisning og lancering afholdes fysisk med præsentation og
demonstration af det nye produkt samt mulighed for at deltagerne selv kan
afprøve produktet og blive fortrolige med produktet. En Workshop lægges ind
på dagen, hvor deltagerne selv kommer frem med hvordan de kan bruge
produktet overfor deres kunder.
• 1 uge efter kurset udsendes et spørgeskema (En slags test) med de vigtigste
pointer fra kurset (Dette adviseres på kurset)
• Efter lanceringen følges op med webinar med deltagerne hvor spørgsmål, som
deltagerne ikke selv kunne besvare for kunden bliver behandlet.
Blended learning – Eksempel 2
• Et firma ønsker at opbygge og vedholde kompetencer hos
medarbejderne
• Kick-off med en ekstern ekspert på området indgyder begejstring
og får commitment fra deltagerne.
• Første kursus med overblik og de grundlæggende emner og
færdigheder samt udarbejdelse af værktøjer til brug i hverdagen.
• Webinare med ”ugens emne” hvor der bygges nye aspekter på
samt følges op med om værktøjerne virker
• Kursus med den fulde pakke så medarbejderne er ”udlærte”.
Denne afsluttes med en certificering.
• E-learning med nyheder og opdateringer samt test af at det
indlærte stadig bruges. E-learning kan med fordel bindes op på
point som skal opnår for at bibeholde sin certificering.
Afslutning
• De 3 leveringsformer har alle deres fordele og begrænsninger. Der er
ikke én ”bedste” form til alt.
• E-learning er godt til masse produktion, me kan ikke stå alene
• Fjernundervisning er et godt kompromis, men stiller krav til teknik og IT
færdigheder.
• Fremmøde er den mest intensive leveringsform og den med størst påvirkning
af deltagerne, men også den dyreste for både afholder og deltagere
• Blended learning strækker undervisningsforløbet og benytter den optimale
leveringsform til det enkelte stadie i forløbet.
• Tak fordi du deltog i denne korte E-learning om leveringsformer.
Urs A. Nielsen
Passioneret Produktchef, underviser og begejstringsformidler
dk.linkedin.com/in/unielsen/da

Contenu connexe

Similaire à Bliv en bedre underviser

U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværs
U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværsU cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværs
U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværsMaikenHolmNors
 
Undervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comUndervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comThomas Bang
 
Katrine Thielke: Digitale forløb
Katrine Thielke: Digitale forløbKatrine Thielke: Digitale forløb
Katrine Thielke: Digitale forløbMartin_NETOP
 
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløft
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløftFangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløft
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløftMediehuset Ingeniøren Live
 
Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Signe Sloth
 
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015Katrine Lindgaard
 
Videndeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksisVidendeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksislarsmunchs
 
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceKaren Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceVidenDanmark
 
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina NørskovLæring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina NørskovBildningsalliansen
 
It differentiering mr170914
It differentiering mr170914It differentiering mr170914
It differentiering mr170914Marianne Riis
 
Flipped Classroom, fra undervisning til læring
Flipped Classroom, fra undervisning til læringFlipped Classroom, fra undervisning til læring
Flipped Classroom, fra undervisning til læringjanboegh
 

Similaire à Bliv en bedre underviser (20)

U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværs
U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværsU cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværs
U cr ac rekvirent castbjerggård ved katja lund, entreprenørskab på tværs
 
Moodle oplæg maj 2016
Moodle oplæg maj 2016Moodle oplæg maj 2016
Moodle oplæg maj 2016
 
Sådan bruger vi itslearning
Sådan bruger vi itslearningSådan bruger vi itslearning
Sådan bruger vi itslearning
 
Undervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comUndervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.com
 
Transfer pp
Transfer ppTransfer pp
Transfer pp
 
Læring, der ses
Læring, der sesLæring, der ses
Læring, der ses
 
Katrine Thielke: Digitale forløb
Katrine Thielke: Digitale forløbKatrine Thielke: Digitale forløb
Katrine Thielke: Digitale forløb
 
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløft
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløftFangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløft
Fangel consulting: Uddannelse med fokus på kompetenceløft
 
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv - Birgitte Petersen
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv - Birgitte PetersenLæring mellem uddannelse og arbejdsliv - Birgitte Petersen
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv - Birgitte Petersen
 
Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16
 
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015
Bevaegelse-i-skolen-Produktkatalog-2015
 
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsenLæring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
 
Videndeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksisVidendeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksis
 
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
 
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceKaren Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
 
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin SheikhiLæringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
 
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina NørskovLæring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
 
It differentiering mr170914
It differentiering mr170914It differentiering mr170914
It differentiering mr170914
 
Grundlæggende_lederudd
Grundlæggende_lederuddGrundlæggende_lederudd
Grundlæggende_lederudd
 
Flipped Classroom, fra undervisning til læring
Flipped Classroom, fra undervisning til læringFlipped Classroom, fra undervisning til læring
Flipped Classroom, fra undervisning til læring
 

Bliv en bedre underviser

  • 1. UNDERVISNING Leveringsmetoder Af: Urs A. Nielsen Passioneret Produktchef, underviser og begejstringsformidler
  • 2. Opening statement • Hvad nu hvis din traditionelle undervisningsmetode ikke dur mere? • Ville det være fedt hvis du vidste hvordan og hvornår du skulle bruge hvilken type undervisning? • Kunne det være værd at udforske andre metoder end den du plejer at bruge? • Så læs du roligt disse 17 slides igennem og få inspiration til din næste undervisning.
  • 3. Leveringsmetoder der behandles • Grundlæggende er der 3 former for undervisningslevering. De har alle 3 deres respektive styrker og begrænsninger. Blended learning behandles separat til sidst i denne præsenation • E-learning • Fjernundervisning eks. Webinar • Fremmøde • Blended learning – en kombination af ovenstående
  • 4. Generelle rammer • For at kunne vælge hvilken leveringsform der er optimal, bør de overordnede rammer vurderes først. Her tales om henholdsvis de praktiske forhold ved kurset og dets deltagere samt forholdene gældende for de emner der skal undervises i. • Økonomi • Tid • It resourcer • Kursus længde • Geografi • Sprog og kulturbarriere • Demografisk sammensætning af deltagere • Mængde undervisningsmateriale • Antal deltagere • Underviserens færdigheder • Kompleksitet af indhold
  • 5. Givne faktorer - Økonomi • Er der nogle af de generelle rammer, som er givet på forhånd? Eksempelvis et budget for både afholder og deltagere • E-learning er billigt for deltagerne. Den investerede tid kan enda lægges hvor der er ledig kapacitet. Det er ofte dyrt at producere e- learning sessioner og systemer for kursusafholderen. Det økonomiske incitament bliver først interessant når kurset skal gentages uændret mange gange. • Fjernundervisning er ligeledes billigt for deltageren. Det kræver dog der afsættes tid på et bestemt tidspunkt. Der kræves ikke det samme systemmæssige setup og produktion af tale, automatik osv som en e- learning, så førstegangsinvesteringen er noget mindre for kursusafholderen, til gengæld kræves underviseres tilstedeværelse hver gang kurset afholdes. • Fremmøde er den mest bekostelige leveringsform for begge parter. Afhængig at geografi og kursuslængde kan det indebære rejser, hotel, udetillæg eller afspadsering for deltagerne og disses arbejdsgiver. For kursusafholder kan det ligeledes betyde rejser, hotel, repræsentation, lokaleleje, forplejning osv afhængigs af ambitionsniveau.
  • 6. Givne faktorer - Målgruppe • Målgruppen kan være en given faktor hvis opgaven eksempelvis er ”Vi skal undervise vores forhandlere” så kan det præcise emne og praktiske forhold afklares senere. • E-learning tiltaler dem, som gerne vil planlægge selv hvornår kurset gennemføres. Det kan være kundeservice, som ikke kan lukke telefonen i et bestemt tidsrum, butiksmedarbejdere eller kørende medarbejdere uden fast kontortid. E-learning tiltaler ikke praktisk anlagte deltagere. De skal kunne forstå infomation de kun får ind gennem syn og hørelse. • Fjernundervisning er gavnligt hvor der er store afstande mellem kursusudbyder og kursister eller kursister indbyrdes. Fjernundervisning tiltaler dem, som gerne vil have dialog uden at skulle tage på et fysisk kursus med alt hvad det indebærer. • Fremmøde er typisk til den målgruppe hvor emnet er en kilde til indtjening eller hvor netværket, som følger med, er interessant.
  • 7. Givne faktorer - Emne • Opgaven kan være ”Vi skal have udbredt kendskabet til vores seneste produkt” så er det emnet der er toneangivende for leveringsformen og vores målgruppe, økonomi og andet praktik kan blive rettet ind efter det. • E-learning er velegnet til emner af immateriel karakter så som koncepter og metoder. Det forudsætter at kursusafholder er eksperten på emnet og at deltagernes udgangspunkt er homogent. Mange undervisere kan blive involveret og leverer undervisningen på lige præcist deres ekspertiseområde. E-learning kan gøres velegnet som opslagsværk til senere brug. Ved undervisning i et fysisk produkt kan en e-learning med fordel udsendes sammen med produktet. • Fjernundervisning er velegnet til en dialog om emnet. Dvs deltagerne kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Emnet skal være fast foruddefineret og kunne leveres primært via forberedte power point (eller lign) præsentationer. • Fremmøde er velegnet til emner, som er komplekse i formidling og forståelse. Her er plads til dialog, vidensdeling og fysiske produkter, samt fleksibilitet til uddybninger, aktiviteter og ”afstikkere”. Hele palletten af hjælpemidler kan benyttes lige fra flipover, rekvisitter og powerpoint til fysiske produker og underviserens personlige fremtoning.
  • 8. Opgave • Her er 3 andre faktorer. Skriv i kommentar til tråden på LinkedIn hvordan du forestiller dig faktorerne påvirker valget af leveringsform. • Tid – Varighed eller tidszone for afholdere og deltagere • Sprog barriere • Antal deltagere
  • 9. Fordele og begrænsninger • Uafhængigt af faktorer har hver leveringsform nogle fordele og begrænsninger, og valget af leveringsform fader på den, hvor fordelene er kritiske eller begrænsningerne er ubetydelige for den eller de vigtigste faktorer.
  • 10. E-learning Fordele • Kan udsendes til et meget talrigt publikum • Er tilnærmelsesvis omkostningsfrit at deltage i • Er fleksibelt mht. afholdelse • Kan trække på mange eksperter som undervisere • Kan gennemføres så ofte deltageren har behov • Kan benyttes som opslagsværk Begrænsninger • Er tidskrævende at konstruere • Der er ingen ”aftale” om afholdelse • Er fortrinsvis en-vejs kommunikation • Forudsætter et ensartet start niveau for deltagere
  • 11. Fjernundervisning Fordele • Er ikke begrænset af geografi • Kan afholdes med og uden video • Fleksibelt i nogen grad • Fordre dialog • Er nemt at deltage i • Ingen ”spildtid” med transport • Billigt for afholder og deltagere Begrænsninger • Svær føling med deltagere • Kræver god IT infrastruktur • Kræver rimelig gode IT kundskaber af både underviser og deltagere • Låst af forudproduceret materiale • 2-3 timer er maksimal kursuslængde
  • 12. Fremmøde Fordele • Fleksibelt mht dialog og afstikkere • Kan være af lang varighed • Fysiske aktiviteter kan indrages • Netværksskabende • Alle tænkelige hjælpemidler kan anvendes • Intensivt i perioden • Efterlader et stort indtryk som en oplevelse til understøttelse af fastholdelse af viden Begrænsninger • Det er ofte dyrt for både deltagere og afholder • Det kan være svært at få deltagere • Kvaliteten er bundet op på underviserens viden og evner • Fastholdelse af viden er overladt til hverdagen efterfølgende • Fare for ”tell-it-all” der er så intensive af deltagere er for udmattede efter kurset til at implementere den nye viden og evner. • Forudsætter nogen grad af ensartet udgangspunkt i viden blandt deltagerne
  • 13. Vedvarende indlæring • Det er ikke alt, som der undervises i, der bliver taget med hjem. • Deltagere har forskellige grænser for hvor meget de kan fast holde af ny viden afhængig af hvor vante de er til at tilegne sig ny viden. • Fælles for alle er dog at jo mere man bruger sin viden jo bedre bliver den hængende. • For eksempel 4 x 1 time på en uge giver bedre fastholdelse en 1 x 4 timer sammenhængende. (Alt andet lige) • Formålet med Blended learning er at trække indlæring over en længere periode og kun benytte Fremmøde formen hvor det er påkrævet.
  • 14. Blended learning • Blended learning er en blanding af de 3 forskellige leveringsformer. Undervisningen brydes op i stadier og forskellige leveringsmetoder er optimale på forskellige stadier. • Ekspempler på stadier kan være • Baggrund • Grundlæggende viden om emnet • Ny viden om emnet • Implementering af ny viden
  • 15. Blended learning – Eksempel 1 • Et firma vil undervise sine forhandlere i forbindelse med lancering af et nyt produkt • Invitation udsendes sammen med e-learning kursus af kort varighed om firmaet og dets aktiviteter. E-learning kurset kan kobles med feedback, så det kan registreres når det er gennemført. E-learning kurset er primært myntet på ansatte hos forhandleren, som ikke har været i forbindelse med firmaet før. • Webinar gennemføres med en opdatering af firmaets generelle produktprogram samt en gennemgang af E-learning kurset. Webinaret tjener formålet at deltagerne er opdateret med metoder og eksisterende produkter så alle er på samme niveau til lanceringen af det nye produkt • 1 dags undervisning og lancering afholdes fysisk med præsentation og demonstration af det nye produkt samt mulighed for at deltagerne selv kan afprøve produktet og blive fortrolige med produktet. En Workshop lægges ind på dagen, hvor deltagerne selv kommer frem med hvordan de kan bruge produktet overfor deres kunder. • 1 uge efter kurset udsendes et spørgeskema (En slags test) med de vigtigste pointer fra kurset (Dette adviseres på kurset) • Efter lanceringen følges op med webinar med deltagerne hvor spørgsmål, som deltagerne ikke selv kunne besvare for kunden bliver behandlet.
  • 16. Blended learning – Eksempel 2 • Et firma ønsker at opbygge og vedholde kompetencer hos medarbejderne • Kick-off med en ekstern ekspert på området indgyder begejstring og får commitment fra deltagerne. • Første kursus med overblik og de grundlæggende emner og færdigheder samt udarbejdelse af værktøjer til brug i hverdagen. • Webinare med ”ugens emne” hvor der bygges nye aspekter på samt følges op med om værktøjerne virker • Kursus med den fulde pakke så medarbejderne er ”udlærte”. Denne afsluttes med en certificering. • E-learning med nyheder og opdateringer samt test af at det indlærte stadig bruges. E-learning kan med fordel bindes op på point som skal opnår for at bibeholde sin certificering.
  • 17. Afslutning • De 3 leveringsformer har alle deres fordele og begrænsninger. Der er ikke én ”bedste” form til alt. • E-learning er godt til masse produktion, me kan ikke stå alene • Fjernundervisning er et godt kompromis, men stiller krav til teknik og IT færdigheder. • Fremmøde er den mest intensive leveringsform og den med størst påvirkning af deltagerne, men også den dyreste for både afholder og deltagere • Blended learning strækker undervisningsforløbet og benytter den optimale leveringsform til det enkelte stadie i forløbet. • Tak fordi du deltog i denne korte E-learning om leveringsformer. Urs A. Nielsen Passioneret Produktchef, underviser og begejstringsformidler dk.linkedin.com/in/unielsen/da