Cofondateur / directeur at La 27e Région à La 27e Région
9 Nov 2010•0 j'aime•807 vues
1 sur 45
Conduire l'innovation dans le secteur public, C. Bason
9 Nov 2010•0 j'aime•807 vues
Télécharger pour lire hors ligne
Signaler
Design
Version française de la présentation réalisée par Christian Bason, Mindlab, à l'occasion du "Off" du 6e Congrès des Régions, Porte Maillot à Paris, avec la 27e Région.
9. 4 changements
D’une innovation aléatoire à une approche systématique et
consciente pour le renouveau du secteur public
De la gestion des ressources humaines à la construction de
capacité d'innovation à tous les niveaux de gouvernements.
De la gestion de tâches et de projets à l'orchestration de
processus de co-création, créant des nouvelles solutions
avec les gens, pas à leur place.
De l'administration d'organisations publiques à la conduite
courageuse de l'innovation à travers et au-delà du secteur
public.
10. Unmouvement mondial
“Pourquoi l’innovation?” -> “Quelle innovation?”
Au hasard, “chance” -> Stratégique,
“systématique”
Création portée par les experts -> co-création
L'innovation du secteur public est en train de devenir
une discipline, dont la co-création est une approche
essentielle…
11. Barrières
1. Payer le prix pour les politiques
2. Un ADN anti-innovation
3. Peur de la divergence
4. Où est le citoyen?
5.Un orchestre sans chef
6. Diriger dans le vide : la règle 80/20
13. 1.Conscience
Comment développer un langage commun de
l'innovation?
CONSCIENCE
(CREER UN NOUVEAU LANGAGE)
COURAGE
(DE CREER)
CAPACITE
(POUVOIR D’INNOVER)
CO-CREATION
(ORCHESTRER LE PROCESSUS)
14. ”Le terme innovationest épouvantable. Maisil n'y
a pasde problème avec soncontenu"
MindLab
Le dilemne
16. Quelle est la valeurde l'innovation?
Productivité
[”efficacité”; ex un nombre accru
de dossiers traités par employé]
Expérience du service
[la satisfaction des citoyens
À l’égard des services
proposés]
Résultats
[des changements dus aux
activités des
Organisations publiques,
par ex. la santé,
l'emploi ou la croissance]
Démocratie
[par ex. participation, transparence et
le fait de rendre des comptes]
18. 2. Capacité
Comment construire la capacité à innover - à tous les
niveaux?
COURAGE
(DE DIRIGER)
CONSCIENCE
(CREER UN NOUVEAU LANGAGE)
CO-CREATION
(ORCHESTRER LE PROCESSUS)
CAPACITE
(POUVOIR D’INNOVER)
21. La pyramide de l’innovation
Contexte
Stratégie
Personnes &
culture
Organisation &
technologie
22. 3. Co-création
Comment mener un processus d'innovation efficace?
COURAGE
(DE DIRIGER))
CAPACITE
(POUVOIR D’INNOVER)
CONSCIENCE
(CREER UN NOUVEAU LANGAGE)
CO-CREATION
(ORCHESTRER LE PROCESSUS)
24. Un processus systématique qui consiste à créer des
solutions avec les gens, pas à leur place:
• Un éventail plus large de personnes [citoyens+]
• Un nouveau mode de connaissance [qualitatif,
personnel]
• Des processus différents [approche design]
Définitionde la co-création
25. Citoyens, entreprises, associations, gouvernements…
Aménageurs, développeurs de système, administrateurs,
opérateurs, agents en première ligne..
Fournisseurs, partenaires, conseillers…
Universitaires, "électrons libres"…
Décideurs politiques…
Lesgens
26. CREER UN
NOUVEAU FUTUR
INFORMER SUR LE PRESENT
BEAUCOUPPEU
Sondages
quantitatifs
Ateliers de
Co-création
Crowdsourcing
Recherche
qualitative
Formesde participationdescitoyens
27. Connaissance
Analytique
(Séparer)
Synthétique
(Rassembler)
• Rationnelle
• Logique
• Déductive
• Solutions
• “Réfléchir avant
de faire”
• Mono-disciplinaire
• Causalité
• Emotionnelle
• Intuitive
• Inductive
• Paradigmes, plateformes
• Prototypage rapide
(penser en le faisant)
• Multi-disciplinaire
• Impact
After Banerjee / Stanford d.school
28. Le designthinking, "unétat d'esprit"
“"Lesdécideurs(publics) travaillent dansun
contexte dépourvu de base solide leurpermettant
d’estimersi une solutionest meilleure qu'une
autre…et pourtant ilsdoivent agir"”
Boland & Collopy (2004)
29. Le Designthinking ”unmode d’action”
Reconfigurer la problématique
Centrer sur les citoyens
Visualisation
Expérimental
Zoom avant & arrière
30. Savoir
Analyser Synthétiser
Créer
Chercher à partir
Du citoyen
Identifier un
modèle
Générer des idées
ApprendreMettre en
perspective
Délimiter le
projet
Visualiser Développer un
concept
Sélectionner
Tester
Prototyper
Esquisser
Passer à
L’échelle
Récolter des verbatims
Mettre en place
Maîtriserle processusde co-création
39. Lesvaleursde la co-création
Divergence
Plus d’idées, plus rapidement
Impact
Des solutions économiques qui sont testées et fonctionner
Exécution
”Simuler le futur” renforce sa mise en oeuvre
40. 4. Courage
Quel est le rôle des dirigeants publics?
COURAGE
(DE DIRIGER)
CAPACITE
(POUVOIR D’INNOVER)
CONSCIENCE
(DE CREER UN NOUVEAU LANGAGE)
CO-CREATION
(ORCHESTRER LE PROCESSUS)
42. Qu’est-ce que le courage?
Lecouragevientdelavolontéde"mourir", d'aller
versunterritoireinconnuqui semanifeste
seulementaprèsquevousayezosévousyaventurer.
C'estl'essencemêmedesdirigeants»
C. Otto Scharmer, MIT
43. 4 Profilsde leaders
Courage Conscience Capacité Co-création
LE VISIONNAIRE
[Le politique]
Formuler une
vision qui exige
d’être innovant
Investir dans la
capacité
d’innovation
Attendre des
administrateurs
qu’ils soient des
innovateurs
professionnels
LE FACILITATEUR
[Top exécutif]
Engager les
managers dans
un dialogue sur
l’innovation
Concevoir et
mettre en place
des stratégies
pour l’innovation
Accorder un droit
à l’innovation
INNOVATEUR A
360 DEGRES
[Directeur
intermédiaire]
Appliquer le
vocabulaire de
l’innovation à la
résolution de pb.
Créer un espace
d’innovation
Adopter la
divergence
TECHNICIEN
EXPERT
[Chef de service]
Travailler sur les
compétences du
personnel pour
agir sur ses
propres
pratiques
Recruter et
développer un
diversité de
talents
Encourager les
expérimentation
s et les
apprentissages à
petite échelle
MindLab arbejder tværministerielt og er etableret som et samarbejde mellem Beskæftigelses-ministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Metode
Designspil
Hvorfor ikke spille og lege sig frem til nye løsninger og muligheder? Designspil
er en struktureret tilgang til at organisere og involvere deltagere i en udviklingsproces.
Ofte vil et designspil have nogle faste elementer i form af eksempelvis
et bræt og nogle elementer, som bliver produceret af deltagerne selv.
Spillet kan have mange forskellige former såsom brætspil, videokort, legoklodser
eller dartskiver. Designspil egner sig godt til at indgå i en udviklingsproces,
hvor deltagerne har forskellige interesser og præferencer. I spillet får
projektdeltagerne mulighed for at beskrive, udvikle og forhandle forskellige
løsningsforslag og ideer. Samtidig kan det legende element i et spil give energi
til processen, og spillet kan kombinere overraskende elementer med hinanden
og derved udløse nye ideer.
Et designspil kan:
Bruge tilfældighedsprincippet systematisk o • g inspirere til nye ideer.
• Være et demokratisk element, hvor alle deltagerne er involverede.
• Introducere energi og humor i udviklingsprocessen.
Evt Anne Lind historien
Metode
Etnografisk metode
Formålet med den etnografiske metode er at opnå læring om brugerne – hos
brugerne og med brugerne. Læring skal så vidt muligt foregå ude hos brugerne,
for at få så nuanceret et billede som muligt af deres hverdag, handlinger, socialerelationer
og omgivelser. Med den etnografiske metode bliver mennesker
beskrevet ud fra studier i, hvordan de forstår sig selv, andre og den verden,
der omgiver dem. Brugernes livsstil, adfærd og attitude afdækkes i form af
observationer og etnografiske interview. Video, noter og fotografi bliver aktivt
anvendt som dokumentation.
Den etnografiske metode giver:
Reel indsigt i, hvordan brugerne l • ever, handler og reagerer.
• Mulighed for at se den praksis, vi synes at kende så godt, med friske øjne.
• Via observationer indsigt i forskellen på, hvad brugerne siger, de gør og deres
reelle handlingsmønstre.
• Mulighed for at sætte sig i brugernes sted og se verden med deres øjne, hvilket
rummer kimen til forandring.
Metode
Servicerejse
Kortlægning er en af de simpleste, men alligevel mest brugbare metoder til at
forstå og visualisere brugerens oplevelse af en service. Servicerejsen nedbryder
serviceprocessen kronologisk til sekvenser og udpeger berøringsflader,
interaktion
mellem borger og myndighed, og formidler rejsen som en samlet
oplevelse set med brugerens øjne.
Med en servicerejse afdækkes eventuelle afstande mellem det ideelle forløb og
det oplevede forløb, og dermed bliver potentialet for forbedring udpeget. Det
er et analyseredskab, som fastholder servicens kompleksitet og udpeger såvel
potentialer som uhensigtsmæssigheder i forhold til den aktuelle service.
En servicerejse kan benyttes som:
Værktøj til at stimulere idégenering, når en service skal justeres e • ller re-designes.
• Middel til at sammensætte de rigtige ressourcer, kompetencer, virkemidler og
aktører i relation til serviceforløbet.
Metode
Brainstormmatrix
Brainstormmatrixen er en enkel og effektiv metode til at generere ideer på basis af de identificerede behov, udfordringer eller problemer. Deltagerne i projektteamet bliver enige om hvilken problemstilling, der skal stå i midten og der brainstormes på ideer, som adresserer problemet. Formålet er, at få projektgruppen til at bygge videre på hinandens ideer og derved udløse nye og overraskende løsningsforslag. Ofte kan brainstormfasen stimuleres ved også at invitere multidisciplinære aktører, som har forskellige baggrunde, erfaringer, perspektiver og vinkler på problemstillingen. En brainstorm handler om at få ideer og tanker til at boble frem, og her kan alle i gruppen byde ind.
Brainstormmatrixen kan:
Genererer en masse ideer på kort tid.•
Skabe synergi mellem de forskellige deltageres perspektiver, ved at de videre• udvikler på hinandens ideer.
Sikre, at ideerne er klart forbundne med projektets problemstilling
Storyboards
Storyboards metoden er hentet fra filmens verden, hvor en scene tegnes op som tegneserie, inden filmholdet begynder at optage. Ligesom i filmproduktionen, hvor instruktøren kan afprøve forskellige vinkler og perspektiver, kan man i udviklingen af offentlige ydelser benytte storyboardet til at visualisere forskellige løsninger inden de færdigudvikles. Ved hjælp af storyboardet kan en række forskellige scenarier gennemspilles. I scenariet beskriver man den nye service eller offentlige ydelse i en brugssituation, som ligger så tæt på virkeligheden som muligt. Ved at detaljere løsningsforslaget får man en god fornemmelse af, om det vil virke i konteksten og i sammenhæng med målgruppen.
Storyboards kan benyttes til at:
Teste og evaluere ideer samt kommunikation af ideer.
Detaljere ideen i en tidlig fase, således at justeringer eller re-tænkning kan gennemføres, før en ny løsning er rullet ud.
Hvad er det så de kan de der brugere? Vi synes at de kan give værdi og gøre os klogere i forhold til de tre centrale elementer af definitionen af innovation.
Vi starter udefra og ind – effekten!
Under tre, nævn Paro den søde sæl