SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  49
Télécharger pour lire hors ligne
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats 
Bjørn E. Holstein, professor 
Statens Institut for Folkesundhed 
Syddansk Universitet
National Institute of Public Health 
Hvor megen ulighed? 
Hvad skaber disse uligheder? 
Kan man gøre noget?
Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009 
6870727476788082848619872009Mænd lavMænd høj
Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009 
6870727476788082848619872009Kvinder lavKvinder høj
Uddannelse og 30-åriges forventede restlevetid. Procent af leveårene med godt helbred 
Mænd 
Kvinder 
Lang 
Mellem 
Kort 
Lang 
Mellem 
Kort 
2005 restlevetid 
49,3 
47,1 
44,4 
52,7 
51,5 
49,5 
Heraf år med 
godt helbred 
83% 
80% 
67% 
82% 
75% 
61%
Sammenhængen mellem social baggrund og sundhed er påfaldende ensartet 
Øget forekomst i lavere socialgrupper af .... 
dødsfald ulykker 
psykiske lidelser overvægt 
psykosomatiske symptomer fysisk inaktivitet 
rygning usunde spisevaner 
ringe tandsundhed hjertekarsygdom 
Både i Danmark og internationalt
Hvor megen ulighed? 
Det er meget værre end man tror!
Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 
0 
2 
4 
6 
8 
10 
12 
14 
16 
18 
Socioøkonomisk status 
Høj 
Lav 
Rasmussen & 
Due 2011
Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 
0 
2 
4 
6 
8 
10 
12 
14 
16 
18 
Socioøkonomisk status 
Høj 
Middel 
Lav 
Rasmussen & 
Due 2011
Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 
0 
2 
4 
6 
8 
10 
12 
14 
16 
18 
Socioøkonomisk status 
I 
II 
III 
IV 
V 
VI 
Rasmussen & 
Due 2011
Socialgrupper Rangordning af erhverv efter rådighed over ressourcer 
1.Dommere, læger, ledere af store firmaer 
2.Folkeskolelærer, sundhedsplejerske, afdelingsleder 
3.Ejere af mindre forretninger eller håndværksvirksomheder, funktionærer med specialviden 
4.Faglærte arbejdere, funktionærer med rutinearbejde 
5.Ikke faglærte 
6.Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse 
National Institute of Public Health
Uligheden starter ved fødslen
Risiko (OR) for at føde et barn under 2500 gram efter mors uddannelse
Pct. nyfødte som udsættes for passiv rygning i 
hjemmet efter mors uddannelse 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
30 
35 
40 
45 
- 10 års skolegang 
> 10 års skolegang 
National Institute of Public Health 
Jørgensen et al. 2013 
(5406 nyfødte i 11 
kommuner i Region 
Hovedstaden 2012)
Pct. nyfødte som ammes mindre end fire måneder 
efter mors uddannelse 
0 
10 
20 
30 
40 
50 
60 
70 
- 10 års skolegang 
> 10 års skolegang 
Jørgensen et al. 2013 
(5406 nyfødte i 11 
kommuner i Region 
Hovedstaden 2012) 
National Institute of Public Health
Pct. overvægtige ved indskoling efter mors 
uddannelse 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
30 
35 
- 10 års skolegang 
> 10 års skolegang 
National Institute of Public Health 
Jørgensen et al. 2013 
4791 indskolingsbørn i 10 
kommuner i Region 
Hovedstaden 2012
... men der er også undtagelser 
Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier 
har øget risiko for mange problemer, fx 
•Kortvarig ammeperiode 
•Overvægt 
•Passiv rygning 
For andre problemer er der ingen social ulighed, fx 
•Motoriske problemer 
•Efterfødselsreaktion 
•Søvnproblemer 
National Institute of Public Health
Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, % 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
30 
Overvægt Fastfood 2+ dage 
ugl 
Daglige psykiske 
symptomer 
I 
II 
III 
IV 
V 
VI 
Rasmussen & Due 2011 
National Institute of Public Health
Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, pct. 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
Fysisk inaktiv Spiser frugt < 
ugl 
Spiser grønt < 
ugl 
Dagligryger 
I 
II 
III 
IV 
V 
VI 
National Institute of Public Health 
Rasmussen & Due 2011
Disse sociale uligheder er ret ensartede i næsten alle de lande, hvorfra man har data 
Men niveauet kan være meget forskelligt 
National Institute of Public Health
Pct. 11-15-årige med 2+ daglige symptomer efter socialgruppe 
National Institute of Public Health
80-20? 
Nej, uligheden er en gradient, ikke et skel 
National Institute of Public Health
Hvad skaber disse uligheder? To almene mekanismer (Diderichsens model) 
Differentiel eksponering: 
Lavere socialgrupper er mere udsat for risikofaktorer 
Differentiel sårbarhed: 
Lavere socialgrupper tåler ikke risikofaktorerne så godt 
National Institute of Public Health
Differentiel eksponering, eksempler 
Spædbørn med lavtuddannede forældre udsættes for mere 
tobaksrøg og for mindre amning end spædbørn med 
højtuddannede forældre 
11-15-årige fra lavere socialgrupper udsættes for mere mobning 
end jævnaldrende fra højere socialgrupper 
–Højere socialgrupper 5 % 
–Lavere socialgrupper 8 % 
National Institute of Public Health
Differentiel sårbarhed: Risiko for depression som 
voksen efter graden af mobning i skolen 
National Institute of Public Health 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
Ingen Massiv 
Due et al. Eur J Public 
Health 2009
Differentiel sårbarhed. Risiko for depression som 
voksen efter mobning i skolen 
National Institute of Public Health 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
Ingen Massiv 
Højre 
socialgrupper 
Lavere 
socialgrupper 
Due et al. Eur J Public 
Health 2009
Kan man gøre noget? 
National Institute of Public Health
Sundhedsproblemer efter social status: en model 
0 
10 
20 
30 
40 
50 
60 
70 
Før intervention Efter intervention 
Høj 
Middel 
Lav 
National Institute of Public Health
Sundhedsproblemer efter social status: en model 
0 
10 
20 
30 
40 
50 
60 
70 
Før intervention Efter intervention 
Høj 
Middel 
Lav 
National Institute of Public Health 
Relativ risiko 
1,4 2,0
Sundhedsproblemer efter social status: en model 
0 
10 
20 
30 
40 
50 
60 
70 
Før intervention Efter intervention 
Høj 
Middel 
Lav 
National Institute of Public Health 
20% 15% 
Forskel mellem høj og lav
Et virkeligt eksempel: 
Procent 11-15-årige som spiser frugt mindre end en gang om ugen 
0 
2 
4 
6 
8 
10 
12 
2002 2010 
Høj 
Middel 
Lav 
National Institute of Public Health
Et virkeligt eksempel: 
Procent 11-15-årige som bliver mobbet i skolen mindst ugentligt 
0 
5 
10 
15 
20 
25 
30 
35 
1998 2010 
Høj 
Middel 
Lav 
National Institute of Public Health
Forebyggende indsats.... 
... kan nogle gange øge den sociale ulighed 
... andre gange reducere den sociale ulighed 
... det vigtige spørgsmål er om niveauet af lidelse mindskes 
National Institute of Public Health
Sundhedspleje 
National Institute of Public Health 
Har den betydning for social ulighed i sundhed?
Sundhedspleje 
National Institute of Public Health 
Dokumentation for, at sundhedsplejen tager sig af mange alvorlige sundheds- og udviklingsproblemer i børnefamilierne: 
Amning, mors psykiske tilstand, forældre-barn-relationen, reguleringsproblemer (søvn, gråd, spisning), barnets psykiske vanskeligheder, motorik, udvikling
Sundhedspleje 
National Institute of Public Health 
Sundhedspleje kombinerer en bred befolkningsrettet indsats og en særlig indsats for højrisikogrupper. 
Lad os første se på den brede indsats, for den er altid under pres:
National Institute of Public Health
Forebyggelsens logik 1 De fleste børn, som kører på rulleskøjter, får ikke hovedskader. Hvorfor skal de så alle bruge hjelm? 
National Institute of Public Health
Forebyggelsens logik 2 De fleste bilister kommer ikke ud for alvorlige skader. Hvorfor skal de så alle sammen bruge sele? 
National Institute of Public Health
Forebyggelsens logik 3 De fleste børn har ingen huller i tænderne. Hvorfor skal de så alle sammen undersøges af børnetandlægen? 
National Institute of Public Health
Forebyggelsens logik 4 De fleste børn udvikler sig sundt og naturligt. Hvorfor skal de så alle sammen have sundhedspleje? 
National Institute of Public Health
Hjemmebesøg: Finder man noget? 
Svært at kvantificere! 
Væsentlige fund ved mindst 30% af alle hjemmebesøg 
Der er risikogrupper med ekstraordinært mange fund 
Men de fleste fund ses hos ganske almindelige familier 
Kilder: Ammitzbøl 2011; Jørgensen et al. 2013; Guldager 1992; Almind et al. 1985. 
National Institute of Public Health
Sundhedspleje 
Forebyggelse er for alle, især når man ikke præcist kan vide, hvem der bliver ramt af sygdom, skade eller fejludvikling 
Der er masser af fund, som sundhedsplejerskerne tager sig af, dvs objektivt set et stort behov 
De fleste ”fund” stammer fra personer, hvor man ikke på forhånd havde mistanke
Sundhedspleje 
National Institute of Public Health 
God dokumentation for både behov og effekt 
Beskeden viden om hvorvidt sundhedspleje mindsker den sociale ulighed i sundhed 
Dog: Effekten er størst i familier med få ressourcer og mange problemer
Kan man reducere social ulighed i helbred? 
Stigende optimisme mht mulighederne ... 
•Store muligheder i at bekæmpe de vigtigste skadevoldere 
•Store muligheder i at sætte ind for at beskytte de svageste grupper mod differentiel effekt 
•Et politisk spændingsfelt fordi de mest effektive løsninger er voldsomme indgreb i samfundslivet 
National Institute of Public Health
Social ulighed kan man gøre noget ved (Eksempler fra Diderichsen et al. Sundhedsstyrelsen 2011) 
•Svangreomsorg, som når alle kvinder tidligt i graviditeten 
•Barselsbesøg som universelt tilbud til alle familier. 
•Ekstra opmærksomhed mht. ressourcesvage familier, 
•Styrkelse af sundhedsplejerskers opsøgende hjemmebesøg 
•Aktivt opsøgende indsats over for børn med hæmmet social / kognitiv udvikling 
•Fuldstændig dækning og aktiv rekruttering af børn med særlige behov til daginstitutioner og børnehaveklasse 
•Børnefattigdom elimineres for at forebygge de langsigtede uoprettelige skadevirkninger af fattigdom 
•Fastholde børn og unge i uddannelsessystemet. 
National Institute of Public Health
Konklusioner, 1 
Betydelig social ulighed i de fleste sundhedsindikatorer 
Uligheden er en gradient, ikke et 80-20-fænomen 
Forklaringen: differentiel eksponering og differentiel effekt 
Sundhedsfremme kan nogle gange øge, andre gange mindske 
uligheden. Det vigtige er en bruttoforbedring af sundheden 
National Institute of Public Health
Konklusioner, 2 
Sundhedspleje synes at have størst effekt i ressourcesvage 
familier, dvs kan have indflydelse på den sociale ulighed 
Den generelle viden om reduktion af social ulighed i sundhed 
peger på .... 
... at man skal styrke og fastholde de forebyggende indsatser 
... at man skal styrke både den befolkningsrettede indsats og indsatsen mod højrisikogrupper 
National Institute of Public Health
Tak for opmærksomheden 
National Institute of Public Health

Contenu connexe

En vedette

Arla Unika - madbloggerarrangement
Arla Unika - madbloggerarrangementArla Unika - madbloggerarrangement
Arla Unika - madbloggerarrangementArla Foods
 
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...IBM Danmark
 
Mit Autentiske Danmark
Mit Autentiske DanmarkMit Autentiske Danmark
Mit Autentiske DanmarkArla Foods
 
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011Dansk Standard
 
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)IBM Danmark
 
Mads og karrierepanelet
Mads og karrierepaneletMads og karrierepanelet
Mads og karrierepaneletKrifaDK
 
Netværksfredag for unge finansforbundet 24 oktober 2014
Netværksfredag for unge   finansforbundet 24  oktober 2014Netværksfredag for unge   finansforbundet 24  oktober 2014
Netværksfredag for unge finansforbundet 24 oktober 2014Finansforbundet.dk
 
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011Dansk Standard
 
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social media
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social mediaKomfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social media
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social mediaKomfo
 
Eurocodes oversigt 2015 - marts
Eurocodes oversigt 2015 - martsEurocodes oversigt 2015 - marts
Eurocodes oversigt 2015 - martsDansk Standard
 
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe Jensen
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe JensenSkabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe Jensen
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe JensenHusetMarkedsforing
 
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingDanskSygeplejeraad
 
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, Wilke
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, WilkeDigitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, Wilke
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, WilkeHusetMarkedsforing
 
7 nyhedstyper
7 nyhedstyper7 nyhedstyper
7 nyhedstyperKforum
 

En vedette (19)

Ecapsv2
Ecapsv2Ecapsv2
Ecapsv2
 
Arla Unika - madbloggerarrangement
Arla Unika - madbloggerarrangementArla Unika - madbloggerarrangement
Arla Unika - madbloggerarrangement
 
DI's strategiske HR uddannelse
DI's strategiske HR uddannelse DI's strategiske HR uddannelse
DI's strategiske HR uddannelse
 
Michael Basland: KPMG, Krisekommunikation
Michael Basland: KPMG, KrisekommunikationMichael Basland: KPMG, Krisekommunikation
Michael Basland: KPMG, Krisekommunikation
 
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...
PCTY 2012, De juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved BYOD v. Jørgen Sørens...
 
Mit Autentiske Danmark
Mit Autentiske DanmarkMit Autentiske Danmark
Mit Autentiske Danmark
 
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
 
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)
Oplev fordelene ved power-servere (IBM Systems and Technology Group)
 
Mads og karrierepanelet
Mads og karrierepaneletMads og karrierepanelet
Mads og karrierepanelet
 
Netværksfredag for unge finansforbundet 24 oktober 2014
Netværksfredag for unge   finansforbundet 24  oktober 2014Netværksfredag for unge   finansforbundet 24  oktober 2014
Netværksfredag for unge finansforbundet 24 oktober 2014
 
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011
Nyheder fra Dansk Standard forlaget - maj 2011
 
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social media
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social mediaKomfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social media
Komfo municipalities webinar - How Horsens Kommune use social media
 
Eurocodes oversigt 2015 - marts
Eurocodes oversigt 2015 - martsEurocodes oversigt 2015 - marts
Eurocodes oversigt 2015 - marts
 
Hvad er smart cities?
Hvad er smart cities?Hvad er smart cities?
Hvad er smart cities?
 
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe Jensen
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe JensenSkabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe Jensen
Skabelon til handlingsplan af Christina Rüsz og Dorthe Jensen
 
Massive Data
Massive DataMassive Data
Massive Data
 
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
 
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, Wilke
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, WilkeDigitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, Wilke
Digitale kundeoplevelser den 29. januar - Morten Schroeder, Wilke
 
7 nyhedstyper
7 nyhedstyper7 nyhedstyper
7 nyhedstyper
 

Similaire à Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats

Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleRockwool Fonden
 
Oplæg om ansvar for sundhed
Oplæg om ansvar for sundhedOplæg om ansvar for sundhed
Oplæg om ansvar for sundhedSFpolitik
 
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenTro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenHelena Galina Nielsen
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSFI-slides
 
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringerIben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringerkoradk
 
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12NFHK2011
 
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020Rockwool Fonden
 
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdfSundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdfRikkeBorger
 
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenFremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenLederforeningen i DSR
 
18novemberkonferenceinklusion
18novemberkonferenceinklusion18novemberkonferenceinklusion
18novemberkonferenceinklusionSFI-slides
 
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverMarie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverkoradk
 
Sfi konference relationer og netværk - 19-05-2015
Sfi konference   relationer og netværk - 19-05-2015Sfi konference   relationer og netværk - 19-05-2015
Sfi konference relationer og netværk - 19-05-2015SFI-slides
 
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplægLighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplægRockwool Fonden
 
Lars Benjaminsen
Lars BenjaminsenLars Benjaminsen
Lars BenjaminsenSFI-slides
 
Pixibog- handicap og diabetes
Pixibog- handicap og diabetesPixibog- handicap og diabetes
Pixibog- handicap og diabetesEnactlab1
 

Similaire à Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats (20)

Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
 
Oplæg om ansvar for sundhed
Oplæg om ansvar for sundhedOplæg om ansvar for sundhed
Oplæg om ansvar for sundhed
 
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsenTro håb og kærlighed i forebyggelsen
Tro håb og kærlighed i forebyggelsen
 
UngeundersøGelsen 2008
UngeundersøGelsen 2008UngeundersøGelsen 2008
UngeundersøGelsen 2008
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
 
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringerIben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
 
1406-Doevfoedte-boern
1406-Doevfoedte-boern1406-Doevfoedte-boern
1406-Doevfoedte-boern
 
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
 
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
 
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdfSundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
 
Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed
 
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenFremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
 
Og Alkoholbehandling
Og AlkoholbehandlingOg Alkoholbehandling
Og Alkoholbehandling
 
18novemberkonferenceinklusion
18novemberkonferenceinklusion18novemberkonferenceinklusion
18novemberkonferenceinklusion
 
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverMarie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
 
Sfi konference relationer og netværk - 19-05-2015
Sfi konference   relationer og netværk - 19-05-2015Sfi konference   relationer og netværk - 19-05-2015
Sfi konference relationer og netværk - 19-05-2015
 
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplægLighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
 
Lars Benjaminsen
Lars BenjaminsenLars Benjaminsen
Lars Benjaminsen
 
Pixibog- handicap og diabetes
Pixibog- handicap og diabetesPixibog- handicap og diabetes
Pixibog- handicap og diabetes
 
Sund kost-h Diagram
Sund kost-h DiagramSund kost-h Diagram
Sund kost-h Diagram
 

Plus de DanskSygeplejeraad

Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomDanskSygeplejeraad
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeDanskSygeplejeraad
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?DanskSygeplejeraad
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...DanskSygeplejeraad
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingDanskSygeplejeraad
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?DanskSygeplejeraad
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeDanskSygeplejeraad
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetDanskSygeplejeraad
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...DanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneDanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...DanskSygeplejeraad
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...DanskSygeplejeraad
 

Plus de DanskSygeplejeraad (20)

Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
 
Gør det ondt?
Gør det ondt?Gør det ondt?
Gør det ondt?
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
 
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 

Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats

  • 1. Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats Bjørn E. Holstein, professor Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
  • 2. National Institute of Public Health Hvor megen ulighed? Hvad skaber disse uligheder? Kan man gøre noget?
  • 3. Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009 6870727476788082848619872009Mænd lavMænd høj
  • 4. Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009 6870727476788082848619872009Kvinder lavKvinder høj
  • 5. Uddannelse og 30-åriges forventede restlevetid. Procent af leveårene med godt helbred Mænd Kvinder Lang Mellem Kort Lang Mellem Kort 2005 restlevetid 49,3 47,1 44,4 52,7 51,5 49,5 Heraf år med godt helbred 83% 80% 67% 82% 75% 61%
  • 6. Sammenhængen mellem social baggrund og sundhed er påfaldende ensartet Øget forekomst i lavere socialgrupper af .... dødsfald ulykker psykiske lidelser overvægt psykosomatiske symptomer fysisk inaktivitet rygning usunde spisevaner ringe tandsundhed hjertekarsygdom Både i Danmark og internationalt
  • 7. Hvor megen ulighed? Det er meget værre end man tror!
  • 8. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Socioøkonomisk status Høj Lav Rasmussen & Due 2011
  • 9. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Socioøkonomisk status Høj Middel Lav Rasmussen & Due 2011
  • 10. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Socioøkonomisk status I II III IV V VI Rasmussen & Due 2011
  • 11. Socialgrupper Rangordning af erhverv efter rådighed over ressourcer 1.Dommere, læger, ledere af store firmaer 2.Folkeskolelærer, sundhedsplejerske, afdelingsleder 3.Ejere af mindre forretninger eller håndværksvirksomheder, funktionærer med specialviden 4.Faglærte arbejdere, funktionærer med rutinearbejde 5.Ikke faglærte 6.Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse National Institute of Public Health
  • 13. Risiko (OR) for at føde et barn under 2500 gram efter mors uddannelse
  • 14. Pct. nyfødte som udsættes for passiv rygning i hjemmet efter mors uddannelse 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 - 10 års skolegang > 10 års skolegang National Institute of Public Health Jørgensen et al. 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)
  • 15. Pct. nyfødte som ammes mindre end fire måneder efter mors uddannelse 0 10 20 30 40 50 60 70 - 10 års skolegang > 10 års skolegang Jørgensen et al. 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012) National Institute of Public Health
  • 16. Pct. overvægtige ved indskoling efter mors uddannelse 0 5 10 15 20 25 30 35 - 10 års skolegang > 10 års skolegang National Institute of Public Health Jørgensen et al. 2013 4791 indskolingsbørn i 10 kommuner i Region Hovedstaden 2012
  • 17. ... men der er også undtagelser Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier har øget risiko for mange problemer, fx •Kortvarig ammeperiode •Overvægt •Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx •Motoriske problemer •Efterfødselsreaktion •Søvnproblemer National Institute of Public Health
  • 18. Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, % 0 5 10 15 20 25 30 Overvægt Fastfood 2+ dage ugl Daglige psykiske symptomer I II III IV V VI Rasmussen & Due 2011 National Institute of Public Health
  • 19. Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, pct. 0 5 10 15 20 25 Fysisk inaktiv Spiser frugt < ugl Spiser grønt < ugl Dagligryger I II III IV V VI National Institute of Public Health Rasmussen & Due 2011
  • 20. Disse sociale uligheder er ret ensartede i næsten alle de lande, hvorfra man har data Men niveauet kan være meget forskelligt National Institute of Public Health
  • 21. Pct. 11-15-årige med 2+ daglige symptomer efter socialgruppe National Institute of Public Health
  • 22. 80-20? Nej, uligheden er en gradient, ikke et skel National Institute of Public Health
  • 23. Hvad skaber disse uligheder? To almene mekanismer (Diderichsens model) Differentiel eksponering: Lavere socialgrupper er mere udsat for risikofaktorer Differentiel sårbarhed: Lavere socialgrupper tåler ikke risikofaktorerne så godt National Institute of Public Health
  • 24. Differentiel eksponering, eksempler Spædbørn med lavtuddannede forældre udsættes for mere tobaksrøg og for mindre amning end spædbørn med højtuddannede forældre 11-15-årige fra lavere socialgrupper udsættes for mere mobning end jævnaldrende fra højere socialgrupper –Højere socialgrupper 5 % –Lavere socialgrupper 8 % National Institute of Public Health
  • 25. Differentiel sårbarhed: Risiko for depression som voksen efter graden af mobning i skolen National Institute of Public Health 0 5 10 15 20 25 Ingen Massiv Due et al. Eur J Public Health 2009
  • 26. Differentiel sårbarhed. Risiko for depression som voksen efter mobning i skolen National Institute of Public Health 0 5 10 15 20 25 Ingen Massiv Højre socialgrupper Lavere socialgrupper Due et al. Eur J Public Health 2009
  • 27. Kan man gøre noget? National Institute of Public Health
  • 28. Sundhedsproblemer efter social status: en model 0 10 20 30 40 50 60 70 Før intervention Efter intervention Høj Middel Lav National Institute of Public Health
  • 29. Sundhedsproblemer efter social status: en model 0 10 20 30 40 50 60 70 Før intervention Efter intervention Høj Middel Lav National Institute of Public Health Relativ risiko 1,4 2,0
  • 30. Sundhedsproblemer efter social status: en model 0 10 20 30 40 50 60 70 Før intervention Efter intervention Høj Middel Lav National Institute of Public Health 20% 15% Forskel mellem høj og lav
  • 31. Et virkeligt eksempel: Procent 11-15-årige som spiser frugt mindre end en gang om ugen 0 2 4 6 8 10 12 2002 2010 Høj Middel Lav National Institute of Public Health
  • 32. Et virkeligt eksempel: Procent 11-15-årige som bliver mobbet i skolen mindst ugentligt 0 5 10 15 20 25 30 35 1998 2010 Høj Middel Lav National Institute of Public Health
  • 33. Forebyggende indsats.... ... kan nogle gange øge den sociale ulighed ... andre gange reducere den sociale ulighed ... det vigtige spørgsmål er om niveauet af lidelse mindskes National Institute of Public Health
  • 34. Sundhedspleje National Institute of Public Health Har den betydning for social ulighed i sundhed?
  • 35. Sundhedspleje National Institute of Public Health Dokumentation for, at sundhedsplejen tager sig af mange alvorlige sundheds- og udviklingsproblemer i børnefamilierne: Amning, mors psykiske tilstand, forældre-barn-relationen, reguleringsproblemer (søvn, gråd, spisning), barnets psykiske vanskeligheder, motorik, udvikling
  • 36. Sundhedspleje National Institute of Public Health Sundhedspleje kombinerer en bred befolkningsrettet indsats og en særlig indsats for højrisikogrupper. Lad os første se på den brede indsats, for den er altid under pres:
  • 37. National Institute of Public Health
  • 38. Forebyggelsens logik 1 De fleste børn, som kører på rulleskøjter, får ikke hovedskader. Hvorfor skal de så alle bruge hjelm? National Institute of Public Health
  • 39. Forebyggelsens logik 2 De fleste bilister kommer ikke ud for alvorlige skader. Hvorfor skal de så alle sammen bruge sele? National Institute of Public Health
  • 40. Forebyggelsens logik 3 De fleste børn har ingen huller i tænderne. Hvorfor skal de så alle sammen undersøges af børnetandlægen? National Institute of Public Health
  • 41. Forebyggelsens logik 4 De fleste børn udvikler sig sundt og naturligt. Hvorfor skal de så alle sammen have sundhedspleje? National Institute of Public Health
  • 42. Hjemmebesøg: Finder man noget? Svært at kvantificere! Væsentlige fund ved mindst 30% af alle hjemmebesøg Der er risikogrupper med ekstraordinært mange fund Men de fleste fund ses hos ganske almindelige familier Kilder: Ammitzbøl 2011; Jørgensen et al. 2013; Guldager 1992; Almind et al. 1985. National Institute of Public Health
  • 43. Sundhedspleje Forebyggelse er for alle, især når man ikke præcist kan vide, hvem der bliver ramt af sygdom, skade eller fejludvikling Der er masser af fund, som sundhedsplejerskerne tager sig af, dvs objektivt set et stort behov De fleste ”fund” stammer fra personer, hvor man ikke på forhånd havde mistanke
  • 44. Sundhedspleje National Institute of Public Health God dokumentation for både behov og effekt Beskeden viden om hvorvidt sundhedspleje mindsker den sociale ulighed i sundhed Dog: Effekten er størst i familier med få ressourcer og mange problemer
  • 45. Kan man reducere social ulighed i helbred? Stigende optimisme mht mulighederne ... •Store muligheder i at bekæmpe de vigtigste skadevoldere •Store muligheder i at sætte ind for at beskytte de svageste grupper mod differentiel effekt •Et politisk spændingsfelt fordi de mest effektive løsninger er voldsomme indgreb i samfundslivet National Institute of Public Health
  • 46. Social ulighed kan man gøre noget ved (Eksempler fra Diderichsen et al. Sundhedsstyrelsen 2011) •Svangreomsorg, som når alle kvinder tidligt i graviditeten •Barselsbesøg som universelt tilbud til alle familier. •Ekstra opmærksomhed mht. ressourcesvage familier, •Styrkelse af sundhedsplejerskers opsøgende hjemmebesøg •Aktivt opsøgende indsats over for børn med hæmmet social / kognitiv udvikling •Fuldstændig dækning og aktiv rekruttering af børn med særlige behov til daginstitutioner og børnehaveklasse •Børnefattigdom elimineres for at forebygge de langsigtede uoprettelige skadevirkninger af fattigdom •Fastholde børn og unge i uddannelsessystemet. National Institute of Public Health
  • 47. Konklusioner, 1 Betydelig social ulighed i de fleste sundhedsindikatorer Uligheden er en gradient, ikke et 80-20-fænomen Forklaringen: differentiel eksponering og differentiel effekt Sundhedsfremme kan nogle gange øge, andre gange mindske uligheden. Det vigtige er en bruttoforbedring af sundheden National Institute of Public Health
  • 48. Konklusioner, 2 Sundhedspleje synes at have størst effekt i ressourcesvage familier, dvs kan have indflydelse på den sociale ulighed Den generelle viden om reduktion af social ulighed i sundhed peger på .... ... at man skal styrke og fastholde de forebyggende indsatser ... at man skal styrke både den befolkningsrettede indsats og indsatsen mod højrisikogrupper National Institute of Public Health
  • 49. Tak for opmærksomheden National Institute of Public Health