2. Knud Schulz
Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus
Bibliotekar + Master i Public Management
Formand for Litteratursiden.dk
Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill
& Melinda Gates Foundation
Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1
Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1
ksc@aarhus.dk
www.slideshare.net
Knud Schulz Citizens' and Library Services Aarhus
apx.28.500 m2
incl. 17.500 m2
library space
3. Overskrifter
Biblioteket i byudvikling
Pladsskaber i byen
Biblioteket som sted og rum
Det moderne bibliotek
Biblioteket som relations- skaber og
understøtter
Partnerskaber
Dialogprocesser
Mentale byggeprocesser
Invitation til Next Library 2013 – 16. til 19. juni
Knud Schulz april 2013 3
4. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz april 2013 4
5. ”Biblioteker skaber udvikling i byerne”
Biblioteker som innovation af byen
Drivkraft i byudvikling
Bidrager til at der kan etableres nye
fortællinger om byen
Bliver set som udtryk for udvikling og
innovation af samfundet
Bliver argumenter for større by-
engagementer
Knud Schulz april 2013 5
6. Oslo
Operaen, nyt Munch museum og det
kommende bibliotek skaber en hel ny
vandfront og giver byen en ny identitet
Knud Schulz april 2013 6
7. Helsinki
Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes
gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus og
det kommende bibliotek
Knud Schulz april 2013 7
8. Umeå
Biblioteket omskaber midtbyen
Biblioteket er en del af en strategi der fik
Umeå til vinde titlen som ’Europæisk
Kulturhovedstad 2014’
Knud Schulz april 2013 8
9. Birmingham
Biblioteket ligger på
’hovedstrøget’
passeres millioner af
mennesker hvert år
Biblioteket
kommunikerer før det
er bygget ’gennem’
interaktivt plankeværk
Knud Schulz april 2013 9
11. Projektet indeholder:
Multimediehus på ca. 16.500 m2
Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2
P-anlæg med plads til 1.000 biler
Ankomstcenter
Å afdækning
Etablering af havnebyrum
Trafikregulering
Letbanetracé
Knud Schulz april 2013 11
22. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz april 2013 22
36. Dokk1 som omdrejningspunkt for
en flytning af byen – hvor
byen ved vandet bliver den nye
scenografi
Rationale
Byens historie er måske
opbrugt og der må en ny
fortælling til
Knud Schulz april 2013 36
37. Visionen for
Multimediehuset
Sted for menneskelig udvikling
og interaktion..
som skal fremme oplevelse,
tilegnelse, læring, innovation,
sansning, fordybelse og
inspiration..
gennem en flexibel og
programmérbar bygning..
med specielt fokus på børn og
familier
Knud Schulz april 2013 37
38. Knud Schulz april 2013 38
Et hus for mennesker
Et sted hvor man kan møde ideen
Fortællinger
Læring
Innovation
Nye måder mennesker mødes på – social
innovation
Borgerne med til at skabe aktiviteterne
39. Udvikling af værdier
Knud Schulz april 2013 39
Aktører
Rådmand, strategigruppe,
idégruppe, personale,
Eksterne eksperter,
konsulenter
Metoder
Iteration og
co-development
Emner
Udvikling af værdier for
Multimediehuset
40. De syv kerneværdier
1. Borgeren som udgangspunkt
2. Livslang læring og fællesskab
3. Mangfoldighed, samarbejde og netværk
4. Kultur og oplevelser
5. Brobygger mellem borger, teknologi og
viden
6. Fleksibel og professionel organisation
7. Et bæredygtigt ikon for Århus
40Knud Schulz april 2013
42. Knud Schulz Citizens' and Library Services Aarhus
Skiftet fra transaktioner
til relationer
Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)
Virtuel Fysisk
Til: relationelle – nye services baseres på
facilitering af relationer
43. Knud Schulz Citizens' and Library Services Aarhus
Logistic - the returning
system - transactions
58. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz april 2013 58
59. Dialogpartnere i alle retninger
Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget
Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange
Sommerskole aktiviteter for børn
Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på
hvordan fremtidens bibliotek skal agere
Venskabsklasser – i midtby skoler
Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i
folkeskolen
Byggepladsskole
Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen
Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,
ældreorganisationer etc
Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra
50 nationaliteter
Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige,
Finland,Tyskland, England, Holland mv.)Knud Schulz april 2013 59
61. Brugerne er omdrejningspunkt
Brugerne er potentialet til forandring og indgår i
innovationsarbejdet fra kreative faser til test og
realisering.
Knud Schulz april 2013 61
62. Brugerne skaber indholdet
YOUng – Mindspot
Spot på unge og biblioteker -
universtænkning
Knud Schulz april 2013 62
68. Projektets to hovedemner
Spilmiljø
Det gode spilmiljø?
Andet end et ”spilhjørne”?
68Knud Schulz april 2013
69. Hvilke aktiviteter har
projektet gang i?
Nordisk Spildag
Nordisk Samarbejde
Spil i fokus
Netværksrækker
Formidling af spil og spilkultur
Scenen er din
Dyrkelse af et netværk
69Knud Schulz april 2013
70. Nye samspillere – i huset
Borgerservice – front
Borgerservice – backoffice
ITK (fælles IT og kommunikation for Kultur og
Borgerservice)
Forvaltningssekretariat
10.000 m2 udlejning
Hovedbiblioteket
Behov for processer der skaber fællesforståelser
af ’hele huset’
Knud Schulz juni 2013 70
71. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Organisering
Indretning /inventar
Partnerskaber
branding/
identitet
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
71Knud Schulz april 2013
72. Fra netværk til partnerskaber
Bibliotekets mål kan ikke nås uden
partnerskaber - biblioteket er i den grad en
relationel virksomhed, det er intet i sig selv.
Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for
Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.
Knud Schulz januar 2013 72
73. Ændret produktionsapparat
Netværk - partnerskab
Biblioteker er ikke alene enkeltstående
organisationer – men producerer service i
netværk – i høj grad virtuelle servicer
Biblioteker opnår specialisering og legitimitet
gennem partnerskaber med andre videns- og
læringsorganisationer både private, offentlige
og den tredje sektor (foreninger/frivillige)
Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet
gennem networking
Knud Schulz april 2013 73
74. Rationale - partnerskaber
Kompetencer – diversitet,
kvalitet
Ressourcer
Viden, inspiration fra
andre organisationer
Kommunikation og
formidling
Ambassadører – netværk
tager medejerskab af
biblioteket
Knud Schulz januar 2013 74
75.
76. Hvad er et partnerskab?
En formaliseret samarbejdsrelation, som
bygger på ligeværdighed og respekt.
Partnerne skaber noget, som de ikke kunne
skabe alene, hvorfor partnerskabet bliver en
win-win situation
78. Proces
dialoger om forventninger og muligheder i
Urban Mediaspace
partnerskabsklynger
samarbejdsdreven innovation i partnerskaber
nye services og programmer
ikoner for programudviklingen i Mediaspace
Knud Schulz januar 2013 78
80. Partnerskabsniveauer
strategiske overordnede partnerskaber
Realdania
Lego?
længere varende partnerskaber
folkeoplysningen
lektiecafeer
lokalhistorie – foreninger
ad hoc partnerskaber
events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet)
enkelt arrangementer - demokratiske debat
programmer (folkehøjskolenThestrup)
Knud Schulz januar 2013 80
81. Forstyrrelsesdialoger
8 dialog processer
ca. 30 deltagere
næsten alle uden tidligere berøring med UMS
processerne
udvalgt blandt kollegernes netværk
eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,
Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk,
redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.
fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres
virkelighed og specialist syn
Knud Schulz april 2013 81
82. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Organisering
Indretning /inventar
Partnerskaber
branding/
identitet
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
82Knud Schulz april 2013
83. Navneprocessen = relationer
Åben netbaseret forslags proces
= 1250 forslag til navne til bygningen
30 navne blev lagt ud til afstemning
ingen med ordet bibliotek – det er et hus for
mange partnere (p-anlæg, letbane station,
udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)
7 forslag der fik flest stemmer tog en jury
bestående af repræsentanter for partierne i
byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og
ældrerådet stilling til
Knud Schulz april 2013 83
88. Vi er i gang med at skabe et fælles
begrebs-sæt om servicedesign
samt forståelse af brugerrejser i DOKK1
Service
Facilite
t
Aktivitet
Aktø
r
ITsystem
Wayfinding
Touchpoint
Processer
Inventar
Display
Rummet
89. Hvad har vi arbejdet med?
Hvilke services har vi nu?
Hvordan finder vi krydsfelter?
Model til udvikling af nye services
Hvorfor? Bedre services, bedre
sammenhæng, mere effektivt, bedre
oplevelser for brugerne!
90. Begrebsafklaring
Så…
Kopi og print -> det er ikke en service – det er en facilitet
Blanketter -> det er ikke en service -> det er en facilitet
Bøger -> det er ikke en service -> det er en facilitet
91. Indholdselementer i et
servicesystem
Elementerne i et servicesystem er:
AktørerMedarbejdere, brugere, frivillige, samarbejdspartnere
Faciliteter IT-systemer, inventar, wayfinding, skærme, toiletter,
fysiske materialer
Processer Aktørers brug af faciliteter for at understøtte en service
AktiviteterTing der sker i DOKK1 – planlagt eller spontant
Samspillet mellem disse elementer gør os klar til at understøtte de
services, brugerne forventer.
92. At designe services
Centralt: Brugerens vej i en service
En service kan fx være: At få lavet nyt
kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og
låne en bog
Identificerer alle de steder brugeren møder
systemet
Finder ud af om oplevelsen kan optimeres:
Mulighed for effektivisering, om der er et
krydsfelt mellem fx Borgerservice og
Bibliotek
93. Begrebsafklaring
Hvad er en brugerrejse?
Beskriver hvad brugerne gør før under og efter de
besøger Dokk1. Men også hvad vores servicesystem
gør for at understøtte brugerens rejse
Hvad er touchpoints?
Touchpoints er de kontaktpunkter der er mellem
bruger og Dokk1 – kan være personlig betjening, web,
apps, kvitteringer, skærme, foldere , skilte
94. De fem brugerrejser i DOKK1
Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt
behov
Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en
udstillingsplads
Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et
uspecifikt behov
Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant
deltager i aktiviteter på DOKK1
Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et
udflugtsmål
95. Serviceskala
Løs det på
DOKK1
Lån
DOKK1
Find det på
DOKK1
Deltag i
DOKK1
Besøg
DOKK1
Brugerrejsen
indeholder en
afgrænset form
for service
Den samlede
brugerrejse
udgør i sig selv
en service
96. Løs det på DOKK1
Sagsbehandling, selvbetjening
Defineret
behov:
fx oprettelse af
lånerkort og
pas
Før
ankomst til
DOKK1
Ved
ankomst til
DOKK1
Vente Betjening Efter
Dokk1
(expand)
Touchpoints
-elementer som
brugerne møder
Website Skilte,
reception,
rum
Skilte, pjecer Bord/privat
Bruger Forbereder
sig ved at
indhente
information
Henvender
sig til fx.
receptionen
venter Deltager/mod
tager hjælp
Tak for
hjælpen
Reception Viser vej,
visitation
Medarb. Sagsbehandli
ng
IT Hjemmeside PC,
nummersyst
em
97. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Organisering
Indretning /inventar
Partnerskaber
branding/
identitet
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
97Knud Schulz april 2013
100. Transformation fra Hovedbibliotek
til Urban Mediaspace
Udfordring:
Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de
kender fra det gamle – bare lidt større – bliver
de skuffede.
Borgere og medarbejdere skal sammen
’mentalt’ forberedes og skabe forventninger
der kan indfries.
+ Der bliver mere plads
- Der bliver ikke flere medier, personale etc.
Knud Schulz april 2013 100
103. Skabe med borgere og
medarbejdere
Fokus på
at biblioteket flytter til ny lokation
omgivelser forandres
nye muligheder
servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres
Hvordan skaber man fremtiden sammen med
borgerne uden at have de fysiske rammer?
Knud Schulz april 2013 103
104. Fysisk udtryk
Etablering af ’byggeplads’ på
Hovedbiblioteket
fysiske rammer der visuelt fanger borgere og
medarbejdere
signalerer udtryk fra det nye hus
giver plads for eksponering
rum til test af service designs
arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv.
3D model
Webcam fra havnen
Knud Schulz april 2013 104
106. Fysiske rammer der visuelt fanger
borgere og medarbejdere
Knud Schulz april 2013 106
107. Giver plads for eksponering og
programmer
Knud Schulz april 2013 107
108. Rum til test af service design
Knud Schulz april 2013 108
109. Lokalsamfundets innovationsrum
Hackerspaces/makerspaces
Hvordan kan forskellige erfaringer og
kompetencer deles og med nysgerrighed give
innovation
Vidensdomæner beriger hinanden
Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at
forfølge egne ideer
Hvordan faciliteterer biblioteket
Knud Schulz april 2013 109
112. Resume
bibliotekers tilblivelses proces består i stor
udstrækning i opbygning af relationer
til politikere
til designere af bygning mv.
til borgere
til organisationer
når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle
aktiviteter lægges grunden til at borgerne også
fremad definerer biblioteket som en relations
opbyggende organisering
Borgerne bliver med-skabere af samfunds
innovationen gennem definering af biblioteket
Borgerne skaber selv relationerne og historierne om
biblioteket
Knud Schulz april 2013 112