Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015

58 59Revision & Regnskabsvæsen nr. 3 · 2015 Revision & Regnskabsvæsen nr. 3 · 2015Regnskabsaflæggelse i interessentskaber – med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold Regnskabsaflæggelse i interessentskaber – med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold
59
Revision & Regnskabsvæsen nr. 9 · 2014
Regnskabsaflæggelse i kommanditselskaber med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold
LEV definerer et kommanditselskab ogindeholder grundlæggende krav til an-meldelse og registrering. Herudover erkommanditselskaber omfattet af bogfø-
ringsloven og ÅRL.
”FIGUR 1: EKSEMPEL PÅ EN K/S-KONSTRUKTION
Kommanditist 1
Kommanditist 2
Komplementar
Kommanditselskab
50%
50%
end den kapital, som kommanditisterne har tegnet kapitalandele for.
Det skal man være opmærksom på som rådgiver for en kommanditist.
En ”udvidet” hæftelse for kommanditisterne kræver naturligvis kom-
manditisternes samtykke. Det er ikke modsvarende muligt at aftale en
begrænsning af komplementarens hæftelse, idet hæftelsen er fastsat
ved lov, jf. LEV § 2, stk. 2.Forældelsesfristen for ikke indbetalt selskabskapital i et kommandit-
selskab regnes i henhold til forældelseslovens (FÆL) § 2a fra det tids-
punkt, hvor kommanditselskabet har kaldt kapitalen, dog senest 10 år
efter begyndelsestidspunktet som fastsat i medfør af FÆL § 2. Stiftes et
kommanditselskab f.eks. den 01.01.14, påbegyndes forældelsesfristen
senest den 01.01.24. Forældelsesfristen udgør som udgangspunkt 3
år5, jf. FÆL § 3, stk. 1, men kan løbende afbrydes af kommanditisten
eller kommanditselskabet. Såfremt forældelse indtræffer, har kom-
manditselskabet ikke længere krav på indbetaling af resthæftelsen fra
kommanditisterne.
Resthæftelsen, dvs. den ikke indbetalte del af selskabskapitalen, har
regnskabsmæssige konsekvenser for såvel kommanditselskabet og
kommanditisterne, jf. afsnit 3.4.2 og 4.3.
2.4 Stiftelse
Der er ikke formelle krav til stiftelsesproceduren for kommanditsel-
skaber, herunder særlige krav til stiftelsesdokumentet. Kommandit-
selskaber stiftes ved en aftale mellem deltagerne og sker i praksis ved
udfærdigelse af et sæt vedtægter for kommanditselskabet. Deltagerne
skal i vedtægterne (eller i en særskilt kommanditselskabskontrakt) ak-
tivt tage stilling til en lang række forhold omkring etablering og drift
af kommanditselskabet, hæftelse, overskudsfordeling og opløsning
m.v. I praksis ses der også udarbejdet en kommanditselskabskontrakt,
hvori der aftales en række nærmere forhold mellem deltagerne i K/S-
konstruktionen. Kommanditselskabskontrakten skal – i modsætning til
vedtægterne – ikke offentliggøres, og deltagerne kan derved hemme-
ligholde aftaler indgået om kommanditselskabet. Kommanditselskabs-
kontrakten kan sammenlignes med en ejeraftale i kapitalselskaber.
Der er intet til hinder for, at vedtægterne og kommanditselskabskon-
trakten er et og samme dokument. I praksis ses også, at vedtægterne
benævnes ”kommanditselskabskontrakt”.
2.5 Ledelse
LEV fastsætter ingen krav til et formaliseret ledelsesorgan i et kom-
manditselskab. Pligter og rettigheder i forhold til kommanditselskabet
påhviler som udgangspunkt komplementaren6. Visse pligter og ret-
tigheder, eksempelvis den daglige ledelse og ansvar for aflæggelse
af årsrapport, kan være overdraget til bestemte deltagere eller til et
egentligt ledelsesorgan i kommanditselskabet.
I praksis er der normalt udpeget en ledelse i kommanditselskabet,
som varetages af en direktion og en bestyrelse eller blot en direktion.
I kraft af, at der kun er beskeden regulering af kommanditselskaber,
kan et kommanditselskabs ledelse i praksis også alene bestå af en
bestyrelse. Ud over særlige krav vedrørende den kønsmæssige sam-
mensætning i store kommanditselskaber, jf. senere, er der heller ingen
formelle krav til bestyrelsens sammensætning, herunder antal af besty-
relsesmedlemmer, hvorfor bestyrelsen i et kommanditselskab formelt
kan bestå af blot ét medlem.
2.6 Kapitalforhold
Der er ingen lovgivningsmæssige kapitalkrav i et kommanditselskab,
som det normalt kendes fra aktie- og anpartsselskaber, herunder
iværksætterselskaber.
Kapitalkravet fastsættes i stedet i vedtægten for kommanditselskabet.
Der er frihed til at fastsætte størrelsen af selskabskapitalen, hvilket taler
for, at et kommanditselskab kan stiftes med en selskabskapital på DKK
0. Det synes dog i praksis vanskeligt at kunne lade sig gøre, at et kom-
manditselskab stiftes med en selskabskapital på DKK 0, da kommandit-
selskabet således ikke har en ejer, dvs. den ifølge LEV § 2, stk. 2 krævede
kommanditist. Konsekvensen heraf må være, at kommanditselskabet
ikke kan stiftes eller senere skal opløses, såfremt selskabskapitalen ef-
58
vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for den
ubegrænsede hæftelse. For at opfylde de økonomiske beføjelser skal
der anlægges en markedsmæssig betragtning over de vilkår, der tilde-
les komplementaren. Komplementaren må antages at ville kræve et
vederlag på almindelige markedsmæssige vilkår for at påtage sig den
ubegrænsede hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser. Økono-
miske beføjelser kan eksempelvis ske ved, at komplementaren modta-
ger vederlag som betaling for den ubegrænsede hæftelse, f.eks. i form
af en andel af overskuddet. Såfremt komplementaren modtager en
andel af overskuddet som følge af dennes besiddelse af kapitalandele i
kommanditselskabet, er der efter Erhvervsstyrelsens praksis ikke tillagt
komplementaren økonomiske beføjelser i kraft af at være komplemen-
tar, men alene økonomiske beføjelser i kraft af at være kommanditist3.
Det er hæftelsesrisikoen, der skal prisfastsættes.
Kommanditisterne ejer normalt hovedparten af kommanditselskabet,
idet ejerandelen – medmindre andet er besluttet i vedtægterne – er
grundlag for resultatfordelingen i kommanditselskabet. Komplemen-
taren har ofte ingen eller kun en mindre ejerandel i kommanditselska-
bet, idet kommanditisterne af skattemæssige årsager ofte ikke ønsker,
at overskud fra kommanditselskabet skal beskattes via komplementa-
ren og derved reducere provenuet, inden det når kommanditisterne.
En K/S-konstruktion kan illustreres som i figur 1. Som anført ovenfor
er der intet til hinder for, at kommanditisterne ejer komplementaren,
der ofte – af hæftelsesmæssige årsager – er et kapitalselskab. Desuden
kan det som nævnt frit aftales, hvorvidt komplementaren skal have en
ejerandel i kommanditselskabet.
2.3 Hæftelse
Komplementaren er den fuldt ansvarlige deltager i en K/S-konstrukti-
on. Komplementaren hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset med
hele sin formue for alle kommanditselskabets forpligtelser, herunder
krav, som senere måtte blive rettet mod kommanditselskabet. Dette
er baggrunden for, at komplementaren i praksis ofte er et anparts-
selskab med en minimumskapital4, hvori kapitalejerne har begrænset
hæftelse. Det bemærkes, at iværksætterselskaber (IVS) kan stiftes fra
01.01.14 og er velegnede til at blive indsat som komplementar i en
K/S-konstruktion, da kapitalkravet kun udgør DKK 1, samtidig med at
der er begrænset hæftelse i selskabet ligesom i et almindeligt anparts-
selskab.
Kommanditisterne hæfter begrænset for et beløb svarende til det
nominelle beløb af tegnede kommanditanparter (dvs. såvel indbe-
talt som ikke indbetalt selskabskapital) med tillæg af ikke udloddet
overskud. Ikke udloddet overskud er den indtjening, som er opsparet
i kommanditselskabet, men som endnu ikke er udloddet til ejerne.
Kommanditisternes hæftelse kan dog reguleres og udvides i kom-
manditselskabets vedtægter, idet der er aftalefrihed mellem parterne.
Kommanditisterne kan således forpligtes til at skulle indskyde mere
driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med den
anden virksomhed.
LEV definerer et kommanditselskab og indeholder grundlæggende
krav til anmeldelse og registrering. Herudover er kommanditselskaber
omfattet af bogføringsloven og ÅRL.
Kommanditselskaber kan anvende forkortelsen K/S i medhør af LEV
§ 6, stk. 4. Kommanditselskaber må ikke forveksles med partnersel-
skaber (P/S) – også kaldet kommanditaktieselskaber. Partnerselskaber
er selskabsretligt også kommanditselskaber, jf. selskabslovens (SL) §
5, nr. 23. Forskellen mellem ”almindelige” kommanditselskaber og
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) består i, hvorvidt selskabet
er underlagt LEV eller SL. Da partnerselskaber med få undtagelser er
omfattet af SL’s regler for aktieselskaber, er disse væsentligt mere re-
gulerede end ”almindelige” kommanditselskaber, idet ”almindelige”
kommanditselskaber kun er omfattet af visse bestemmelser i LEV.
2.2 Definition af et kommanditselskab
Et kommanditselskab er defineret i LEV § 2, stk. 2.
Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller
flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden be-
grænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens for-
pligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter
begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditsel-
skaber, der er stiftet efter d. 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige
deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
Deltagerne i et kommanditselskab benævnes således kommanditister
og komplementarer, og der kan være én eller flere af begge. Det er
en betingelse for at stifte og opretholde et kommanditselskab, at der
minimum er både en kommanditist og en komplementar. Kommandi-
tisten kan ikke være én og samme (fysiske eller juridiske) person som
komplementaren2. Der er intet til hinder for, at kommanditisterne –
ud over kommanditselskabet – også helt eller delvist ejer komplemen-
tarselskabet. Der er samtidig intet til hinder for, at komplementaren
og kommanditselskabet ultimativt er ejet af den samme juridiske eller
fysiske person (koncernforhold). Komplementaren kan også tildeles en
ejerandel i kommanditselskabet, men dette er ikke et krav.
Komplementaren skal have reelle forvaltningsmæssige og økonomi-
ske beføjelser i forhold til kommanditselskabet, hvis kommanditselska-
bet er stiftet efter d. 1. juni 1996, jf. LEV § 2, stk. 2. De forvaltnings-
mæssige beføjelser kan opfyldes ved, at komplementaren får ret til at
udpege ledelsen i kommanditselskabet og dermed opnår væsentlig
indflydelse i kommanditselskabet, eller ved at komplementaren får
Regnskabsaflæggelse i
interessentskaber
– med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold
Af regnskabskonsulent,
cand.merc.aud. Mette Laursen,
Faglig udviklingsafdeling, Beierholm.
57
Artiklen redegør i afsnit 2 for de overordnede selskabsretlige karakte-
ristika og regler for kommanditselskaber, da disse er grundlæggende
for forståelse af de rammer, som kommanditselskaber er underlagt,
herunder i forhold til regnskabsaflæggelsen, der behandles i afsnit 3.
Den regnskabsmæssige behandling af kapitalinteresser i et komman-
ditselskab er behandlet i afsnit 4, for så vidt angår kommanditisterne,
mens den regnskabsmæssige behandling hos komplementaren be-
handles i afsnit 5. Endelig behandles de særlige erklæringsmæssige
forhold i afsnit 6.
Kommanditselskaber er som nævnt en selskabsform, der er relativt
ureguleret. Det har i praksis medført, at selskabsformen ikke er så ud-
bredt i erhvervslivet og blandt rådgivere som f.eks. aktie- og anparts-
selskaber. Kommanditselskabskonstruktionen er i praksis grundlæg-
gende baseret på aftalefrihed mellem parterne i konstruktionen.
Kommanditselskaber anvendes inden for meget forskellige brancher,
men ses i praksis ofte anvendt inden for skibs- og vindmølleprojekter
samt ejendomsudvikling, dvs. inden for kapitaltunge brancher med
investeringsformål. Selskabsformen har i overvejende grad været båret
af skattemæssige overvejelser. Selskabsformen har derfor også historisk
være anvendt på brancher, hvor der eksisterede særligt skattebegun-
stigede afskrivningsregler – de såkaldte publikumskommanditselska-
ber1.
2. Kommanditselskaber selskabsretligt2.1 Erhvervsmæssig virksomhedKommanditselskaber er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder (LEV), hvis selskabet har til formål at fremme selskabets
deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1,
stk. 1. En virksomhed anses efter LEV § 1, stk. 4 for at udøve erhvervs-
drift, hvis den:
1. Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjeneste-
ydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager
vederlag,
2. Udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom,
3. Har den i selskabslovens §§ 6 og 7 (bestemmende indflydelse) an-
førte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab (herunder iværk-
sætterselskab) eller med en anden virksomhed, der udøver den i nr.
1 eller 2 nævnte erhvervsdrift, eller4. Udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed
i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens
1. Indledning
Denne artikel omhandler særlige regnskabsmæssige forhold i kom-
manditselskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven
(ÅRL). Artiklen berører ligeledes den regnskabsmæssige behandling
af kapitalinteresser i og hæftelse for kommanditselskaber i komman-
ditistens og komplementarens årsrapport, der er afledt af henholdsvis
ejerskabet og hæftelsen for kommanditselskabets forpligtelser. Artiklen
behandler afslutningsvis særlige erklæringsmæssige forhold ved afgi-
velse af revisors erklæring på årsrapporter for kommanditselskaber.
Kommanditselskaber er en særlig selskabsform, der på væsentlige
punkter adskiller sig fra både kapitalselskaber og interessentskaber.
Kommanditselskaber er samtidig en relativt ureguleret selskabsform,
og der findes kun meget begrænset relevant litteratur om de særlige
regnskabsmæssige forhold, som er afledt af kommanditselskabets
forhold. Dette har, kombineret med få officielle udmeldinger fra Er-
hvervsstyrelsen omkring håndtering af kommanditselskabers særlige
regnskabsmæssige problemstillinger, ført til en noget forskelligartet
praksis på området.
Den beskedne regulering, den særlige skatteretlige status og de for-
skellige typer af revisorerklæringer medfører samtidig, at revisor skal
være meget påpasselig ved afgivelse af erklæringer på årsrapporter
for kommanditselskaber, idet mange forhold er forskellige fra de mere
velkendte kapitalselskaber. Denne artikel belyser de væsentligste for-
skelle, som revisor bør være opmærksom på i relation til afgivelse af
erklæring på årsrapporten.Artiklen forudsætter grundlæggende kendskab til ÅRL’s regler i al-
mindelighed, dvs. de regler, der gælder for alle erhvervsdrivende virk-
somheder omfattet af ÅRL, herunder aktie- og anpartsselskaber, samt
naturligvis kommanditselskaber. Artiklen berører ikke generelle regler
om indregning og måling samt oplysningskrav i ÅRL, der gælder for
erhvervsdrivende virksomheder i almindelighed, men er fokuseret
omkring særlige regnskabsmæssige forhold for kommanditselskaber,
herunder med udgangspunkt i forskelle til aktie- og anpartsselskaber,
herunder iværksætterselskaber.Artiklen tager udgangspunkt i en standard K/S-konstruktion, hvor
der er en komplementar (et kapitalselskab) samt en eller flere kom-
manditister. Artiklen tager samtidig udgangspunkt i kommanditselska-
ber, der skal aflægge årsrapport efter ÅRL’s regler for regnskabsklasse B
eller C (registreringspligtige kommanditselskaber). Baggrunden herfor
er, at K/S-konstruktioner oftest af hæftelsesmæssige årsager er etab-
leret med et kapitalselskab som komplementar og dermed allerede af
den grund indplaceres i minimum regnskabsklasse B i ÅRL.
Kommanditselskaber er en selskabs-form, der er relativt ureguleret. Det hari praksis medført, at selskabsformenikke er så udbredt i erhvervslivet ogblandt rådgivere som f.eks. aktie- og
anpartsselskaber.
”Af Seniorkonsulent, statsaut. revisorJacob Sejer Christensen,Faglig udviklingsafdeling, Beierholm.
56
Regnskabsaflæggelse
i kommanditselskaber
med fokus på særlige
regnskabsmæssige forhold
1. Indledning
Denne artikel omhandler de særlige regnskabsmæssige forhold i inte-
ressentskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven (ÅRL)
samt de særlige regnskabsmæssige forhold i interessentskaber, der
aflægger årsregnskab efter reglerne i bogføringsloven (BFL) og mind-
stekravsbekendtgørelsen.
Artiklen behandler både aflæggelse af årsrapport i interessentskaber
ejet af fysiske personer, aflæggelse af årsrapport i interessentskaber
ejet af virksomheder med kapitalejere med begrænset hæftelse og
regnskabsmæssig behandling af kapitalinteresser i selskaber, der ejer
en ideel andel af et interessentskab.
Artiklen forudsætter grundlæggende kendskab til ÅRL’s regler i
almindelighed, dvs. de regler, der gælder for alle erhvervsdrivende
I Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, september 2014 blev
artiklen ”Regnskabsaflæggelse i kommanditselskaber – med
fokus på særlige regnskabsmæssige forhold” af seniorkon-
sulent, statsautoriseret revisor Jacob Sejer Christensen, Fag-
lig udviklingsafdeling, Beierholm, bragt. Artiklen indeholder
forhold, som både er gældende for kommanditselskaber og
interessentskaber. Af hensyn til læsers helhedsforståelse af de
regnskabsmæssige forhold for interessentskaber er de rele-
vante forhold gengivet i denne artikel.
erklæringsmæssige forhold ved afgivelse af revisors erklæring på års-
rapporter for interessentskaber.
I Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, september 2014 blev artiklen
”Regnskabsaflæggelse i kommanditselskaber – med fokus på særlige
regnskabsmæssige forhold” af seniorkonsulent, statsautoriseret revisor
Jacob Sejer Christensen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm, bragt.
Artiklen indeholder forhold, som både er gældende for kommandit-
selskaber og interessentskaber. Af hensyn til læsers helhedsforståelse
af de regnskabsmæssige forhold for interessentskaber er de relevante
forhold gengivet i denne artikel. De erklæringsmæssige forhold, som
ligeledes både er gældende for kommanditselskaber og interessentska-
ber, er ikke gengivet, men der henvises i stedet for til omtalte artikel.
Det skal her blot bemærkes, at den beskedne regulering, den særlige
virksomheder omfattet af ÅRL, herunder aktie- og anpartsselskaber
samt interessentskaber. Artiklen behandler ikke de generelle regler
om indregning og måling samt oplysningskrav i ÅRL, der gælder for
erhvervsdrivende virksomheder i almindelighed, men er fokuseret
omkring særlige regnskabsmæssige forhold for interessentskaber,
herunder med udgangspunkt i forskelle til aktie- og anpartsselskaber,
herunder iværksætterselskaber.
Artiklen er afgrænset til at behandle de regnskabsmæssige forhold
og vil kun i begrænset omfang omhandle de selskabs- og skatteretlige
forhold.
Artiklen er regnskabsfaglig og behandler derfor ikke revisionsmæs-
sige forhold vedrørende planlægning, udførelse, konklusion og
rapportering i relation til interessentskaber og heller ikke de særlige
skatteretlige status og de forskellige typer af revisorerklæringer medfø-
rer, at revisor skal være meget påpasselig ved afgivelse af erklæringer
på årsrapporten for interessentskaber, idet mange forhold er forskel-
lige fra de mere velkendte kapitalselskaber1. For vejledning til erklæ-
ringsvalg på årsrapporten henvises der endvidere til beslutningsdia-
gram, som offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, oktober
2014 i artiklen ”Valg af erklæring på årsrapporten” af seniorkonsulent,
cand.merc.aud., ph.d., LL.M., Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafde-
ling, Beierholm.
Artiklen er opbygget på følgende måde: i afsnit 2 omtales lovgrund-
laget for interessentskaber og i afsnit 3 beskrives interessentskabers
selskabsretlige karakteristika, der er af særlig betydning for regnskabs-
aflæggelsen i interessentskaber, herunder hæftelses- og kapitalforhold,

2. Lovgrundlag
Et interessentskab er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder (LEV). Loven indeholder bl.a. en definition af et interessentskab.
Et interessentskab er ikke underlagt selskabsloven (SL), og der er der-
ved færre regler og mindre administration forbundet hermed, sam-
menlignet med bl.a. aktie- og anpartsselskaber.
Regnskabsaflæggelse for interessentskaber ejet af fysiske personer
(regnskabsaflæggelsen er frivillig), som alene er til internt brug, er
reguleret af reglerne i BFL samt de særlige skattemæssige mindstekrav.
Desuden er regnskabsaflæggelsen styret af interessentskabskontrakten,
som ikke bør være i strid med ÅRL’s bestemmelser, og endelig bør
regnskabsaflæggelsen som udgangspunkt ikke være i strid med god
dansk regnskabsskik2. Der er fuld aftalefrihed til at bestemme indhol-
stiftelse, ledelse, registrering, opløsning og skattemæssig stilling. I
afsnit 4 behandles de regnskabsmæssige forhold i relation til årsrap-
portpligt, regnskabsklasser, krav til ledelsen, regnskabsaflæggelse i in-
teressentskaber, der ikke er pligtige til at aflægge årsrapport efter ÅRL
henholdsvis er pligtige til at aflægge årsrapport efter ÅRL, overskuds-
fordeling og kapitaltab, indregning og måling, oplysningskrav, klas-
sifikation og præsentation, indberetning eller indsendelse af årsrapport
samt afslutningsvist regnskabsmæssig behandling af kapitalinteresser i
interessentskaber.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af de gældende regler i ÅRL.
Med de kommende ændringer til ÅRL vil flere af de omtalte regler
blive ændret. Hvor det er fundet relevant, er de forslåede ændringer
til ÅRL kort omtalt i forlængelse af de nuværende regler.
Et interessentskab er ikke
underlagt selskabsloven
(SL), og der er derved fær-
re regler og mindre admini-
stration forbundet hermed,
sammenlignet med bl.a.
aktie- og anpartsselskaber.
det i interessentskabskontrakten, når blot den ikke strider mod anden
gældende ret i Danmark.
Regnskabsaflæggelse for interessentskaber ejet af interessenter i
selskabsform er reguleret af ÅRL. Jf. ÅRL, er et interessentskab omfat-
tet af ÅRL, hvis de ansvarlige deltagere alle er kapitalselskaber eller en
tilsvarende retsform.
Følgende love og bekendtgørelser er relevante for interessentskaber:
• Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV)
• Årsregnskabsloven (ÅRL)
• Bogføringsloven (BFL)
• Mindstekravsbekendtgørelsen
• Indsendelsesbekendtgørelsen og -vejledningen
• Anmeldelsesbekendtgørelsen.
3. Selskabsretlige karakteristika
Et interessentskab kan sidestilles med en enkeltmandsvirksomhed,
men har to eller flere ejere, der kan være såvel fysiske personer som
juridiske personer (f.eks. aktie- eller anpartsselskab). Virksomhedsfor-
men kan således alene anvendes, hvis virksomheden skal ejes af flere3.
Et interessentskab er typisk personligt ejet. Der er tale om en relativt
ureguleret virksomhedsform, og interessentskabskonstruktionen er i
praksis grundlæggende baseret på aftalefrihed mellem parterne.
Interessentskabet kan anvendes på meget forskellige virksomhedsty-
per, f.eks. ejendomsbesiddelse, læger, dyrlæger, ingeniører, arkitekter,
advokater og kan være virksomheder i alle størrelser.
Interessentskaber er omfattet af LEV, hvis virksomheden har til formål
at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem
Regnskabsaflæggelse for interessentskaber ejet af fysiske personer (regnskabsaflæggelsen er frivillig), som
alene er til internt brug, er reguleret af reglerne i BFL samt de særlige skattemæssige mindstekrav.

erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1 og 2. En virksomhed anses efter loven
for at udøve erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 4, hvis den:
1. Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjeneste-
ydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager
vederlag,
2. Udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom,
3. Har den i SL §§ 6 og 7 (bestemmende indflydelse) anførte forbin-
delse med et aktie- eller anpartsselskab (herunder iværksættersel-
skab) eller med en anden virksomhed, der udøver den i nr. 1 eller 2
nævnte erhvervsdrift, eller
4. Udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed
i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens
driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med den
anden virksomhed.
3.1. Definition af et interessentskab
Et interessentskab er defineret i LEV § 2, stk. 1:
”Ved et interessentskab forstås i denne lov en virksomhed,
hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning
og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.”
Deltagerne i et interessentskab benævnes interessenter, og interes-
sentskaber forkortes I/S. Loven indeholder de grundlæggende krav til
anmeldelse og registrering af et interessentskab.
Interessentskabet skal begrebsmæssigt have mindst to deltagere. Over-
drages deltagernes andele til én og samme (evt. juridiske) person, ophø-
rer interessentskabet uden videre, og aktiverne tilhører nu eneejeren.
3.2. Hæftelse
Et interessentskab er, jf. definitionen ovenfor, en virksomhed, hvor alle
deltagerne hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning for virk-
somhedens forpligtelser. Dette betyder, at hver deltager hæfter med
hele sin personlige formue for al gæld i interessentskabet, og ligeledes
for de gældsforpligtelser, som de øvrige interessenter ellers skulle have
betalt, samt at interessentskabets kreditorer selv kan vælge, hos hvil-
ken af deltagerne de vil søge gælden inddrevet, såfremt kreditorerne
ikke er blevet fyldestgjort hos interessentskabet. Afvikler en interessent
en forpligtelse, der påhviler interessentskabet, kan denne efter almin-
delig dansk ret efterfølgende rette regreskrav mod den eller de øvrige
interessenter for vedkommendes andel heri.
Den særlige hæftelsesform er den største ulempe ved interessent-
skabskonstruktionen og den primære årsag til, at interessentskaber
mellem fysiske personer kun anbefales til mindre virksomheder med få
deltagere.
Hæftelsesproblematikken kan løses ved at lade aktie- eller anparts-
selskaber (herunder iværksætterselskaber) være interessenter i stedet
for fysiske personer. Herved opnås interessentskabets fleksibilitet med
hensyn til kapital og overskudsfordeling kombineret med den begræn-
sede hæftelse hos interessenternes kapitalejere. Til gengæld medfører
dette registreringspligt hos Erhvervsstyrelsen samt årsrapportpligt i
henhold til ÅRL.
3.3. Kapitalforhold
Ved stiftelse af et interessentskab aftales det indbyrdes ejerforhold.
Hvis der ikke er aftalt andet i interessentskabskontrakten, formodes
det, at deltagerne har lige store ejerandele. En interessent ejer en ideel
andel af hvert aktiv og hver gældspost i interessentskabet og ikke
som i et aktie- eller anpartsselskab en andel af virksomhedskapitalen.
Herved skal forstås en ejerandel af interessentskabets aktiver og pas-
siver eller andel i årets nettoresultat. Hvis der er aftalt andre faktorer
end ejerandelene til fordeling af overskuddet, f.eks. omsætning, vil det
være mere relevant at betragte interessentskabsandelen i forhold til
andelen i årets nettoresultat. Der kan, modsat i anparts- og aktiesel-
skaber, frit fastsættes vilkår i interessentskabskontrakten for, hvorledes
nettoresultatet skal fordeles imellem interessenterne, og det behøver
ikke nødvendigvis at følge ejerandelen4. Dette kunne f.eks. i stedet
være efter arbejdsindsats.
Der er ingen lovgivningsmæssige kapitalkrav til interessentskaber,
som det kendes fra aktie- og anpartsselskaber, herunder iværksætter-
selskaber. Fraværet af kapitalkrav modsvares af reglerne om personlig
hæftelse, idet interessentskabets soliditet skal ses i sammenhæng med
den samlede soliditet af de involverede interessenter og ikke interes-
sentskabets isolerede egenkapital. Kapitalkravet fastsættes i stedet i
interessentskabskontrakten for interessentskabet. Der er aftalefrihed til
at fastsætte størrelsen af virksomhedskapitalen, hvilket taler for, at et
interessentskab kan stiftes med en virksomhedskapital på DKK 0. Det
synes dog i praksis vanskeligt at kunne lade sig gøre, at et interessent-
skab stiftes med en virksomhedskapital på DKK 0, da interessentskabet
således ikke har nogen ejere, dvs. de ifølge LEV § 2, stk. 1 krævede
interessenter. Konsekvensen heraf må være, at interessentskabet ikke
kan stiftes eller senere skal opløses, såfremt virksomhedskapitalen
efterfølgende er blevet nedsat til DKK 0. Virksomhedskapitalen (den
tegnede kapital) må derfor i praksis som minimum skulle udgøre DKK
1. Der er ikke krav om, at virksomhedskapitalen på minimum DKK 1
skal være indbetalt.
For interessentskaber foreligger der ikke de samme restriktioner i
forhold til udlodning/nedsættelse af kapitalen, som det kendes fra
SL. Kapitalen kan således godt nedsættes til f.eks. DKK 1 (ved forud-
gående formel ændring af kapitalkravet fastsat i interessentskabskon-
en generalforsamling og redegøre for virksomhedens økonomiske
stilling, herunder stille forslag til retablering af virksomhedskapitalen
m.v.7. Dog har ledelsen fortsat et civilretligt erstatningsansvar, såfremt
interessentskabet drives for kreditorernes regning, og kreditorerne på
baggrund heraf lider et tab.
3.4. Stiftelse
Der er ikke formelle krav til stiftelsesproceduren for interessentskaber,
herunder særlige krav til stiftelsesdokument. Interessentskabet stiftes
blot ved en aftale mellem deltagerne. Aftalen kan være skriftlig eller
mundtlig8. Deltagerne skal tage stilling til en lang række forhold ved-
rørende etablering og drift af interessentskabet samt overskudsforde-
ling m.v., og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at interessentskabs-
aftalen er skriftlig. Hvis der ikke indgås en skriftlig interessentskabsaf-
tale, er der gennem tiden truffet domstolsafgørelser vedrørende opstå-
ede tvister, som dermed er blevet udtryk for retspraksis, som regulerer
interessentskabets forhold9. Det skal bemærkes, at et interessentskab
anses for stiftet allerede ved stifternes aftale om at påbegynde en er-
hvervsmæssig aktivitet i fællesskab.
Såfremt interessentskabet udelukkende har kapitalselskaber som inte-
ressenter, skal interessentskabet i henhold til LEV § 10, stk. 4 udarbej-
de et sæt vedtægter, som skal vedlægges anmeldelsen om registrering
af stiftelsen. Vedtægterne skal i modsætning til interessentskabskon-
trakten offentliggøres. Der er ingen hindring for, at vedtægterne og
interessentskabskontrakten udgøres af samme dokument. I praksis ses
også, at vedtægterne benævnes ”Interessentskabskontrakt”.
3.5. Ledelse
Medmindre andet er bestemt i interessentskabskontrakten, kræver
alle væsentlige beslutninger enighed mellem samtlige interessenter10,
hvorimod hver enkelt interessent over for omverdenen kan forpligte
virksomheden. Det vil sige, at hver enkelt interessent som udgangs-
punkt har tegningsret11.
LEV fastsætter ingen krav til et formaliseret ledelsesorgan i et inte-
ressentskab. Interessenterne kan således selv beslutte, hvilken ledelse
interessentskabet skal have. Er der ikke udpeget en ledelse, tegner
interessenterne interessentskabet i stedet for ledelsen.
Når der er tale om et interessentskab ejet af juridiske personer, er der
i praksis normalt udpeget en ledelse i interessentskabet, som varetages
af en direktion og eventuelt en bestyrelse. I kraft af, at interessentska-
ber er relativt uregulerede, kan et interessentskabs ledelse i praksis og-
så alene bestå af en bestyrelse. Ud over særlige krav vedrørende den
kønsmæssige sammensætning i store interessentskaber er der heller
ingen formelle krav til bestyrelsens sammensætning, herunder antal af
bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelsen i et interessentskab formelt
kan bestå af blot ét medlem.
trakten), hvorefter al overskydende kapital kan udloddes, men det er
forfatterens opfattelse, at kapitalen ikke kan nedsættes til DKK 0, idet
interessentskabet derved reelt ikke har nogen ejere (interessenter), og
interessentskabet derved angiveligt opløses.
Indskud kan være lån eller aftalt kapitalindskud, der giver ret til ejer-
andele. Indskud i interessentskabet kan også være i andre værdier
end kontanter, f.eks. biler, maskiner, virksomheder, værdipapirer eller
lignende.
For aktie- og anpartsselskaber er der fastsat krav om, hvor stor en
andel af selskabskapitalen der skal være indbetalt til selskabet, jf. SL §
33. Der er ikke tilsvarende selskabsretlige krav om indbetaling af den
tegnede kapital i interessentskaber. Hele den tegnede virksomhedska-
pital (såfremt en sådan er fastlagt i interessentskabskontrakten), kan
således undlades indbetalt, men der påhviler i så fald interessenterne en
resthæftelse svarende til den ikke indbetalte del. Hæftelsen afhænger
konkret af bestemmelserne herom i interessentskabskontrakten. Såfremt
interessentskabet senere måtte komme i økonomiske vanskeligheder,
kan ledelsen – inden for rammerne af interessentskabskontrakten – kal-
de den ikke indbetalte del af virksomhedskapitalen hos interessenterne.
For kapitalselskaber er der begrænsninger på, hvad der kan udloddes
i udbytte fra et kapitalselskab, jf. SL § 180, stk. 2 (ordinært udbytte)
og SL § 182, stk. 3 (ekstraordinært udbytte)5. Der er ingen tilsvarende
begrænsninger i LEV.
Egenkapitalen i et interessentskab består af en række individuelle
kapitalkonti. Én for hver interessent. En kapitalkonto kan opfattes som
en mellemregning med interessenten. Der kan frit fastsættes vilkår i
interessentskabskontrakten for, hvilke krav der skal stilles til indeståen-
det på kapitalkontoen. Generelt vil det være anbefalelsesværdigt, at
kapitalkontoen for den enkelte interessent som minimum udgør et vist
beløb for at sikre, at interessentskabet har en vis selvstændig soliditet.
I interessentskaber, ejet af kapitalselskaber, kan indeståenderne på
interessenternes kapitalkonti ikke bruges som udtryk for interessent-
skabets soliditet grundet den særlige hæftelsesform, idet soliditeten
består af summen af de kapitalselskabers egenkapital, der er interes-
senter i interessentskabet. Ved vurdering heraf vil det således være
relevant at tage den samlede egenkapital for de kapitalselskaber, der
ejer interessentskabet, i betragtning, førend egenkapitaloplysningerne
kan anvendes i relation til soliditeten.
Den enkelte interessents overskuds-/underskudsandel samt foretagne
hævninger og indskud skal løbende posteres på kapitalkontoen. Idet
der kan være forskel på, hvorledes den enkelte interessent ønsker at
hæve fra sin kapitalkonto, ses det ofte, at indestående på kapitalkon-
tiene forrentes med en aftalt rentesats som kompensation for interes-
senternes forskellige hævetidspunkter6.
Der er ingen lovfæstede regler for kapitaltab i et interessentskab,
således som det er gældende for aktie- og anpartsselskaber. Dette skyl-
des bl.a., at der ikke er noget lovkrav til størrelsen af virksomhedskapi-
talen. Interessentskabets ledelse er således ikke forpligtet til at afholde
Regnskabsaflæggelse for interessentskaber ejet af interessenter i sel-
skabsform er reguleret af ÅRL. Jf. ÅRL, er et interessentskab omfattet af
ÅRL, hvis de ansvarlige deltagere alle er kapitalselskaber eller en tilsva-
rende retsform.

3.6. Registreringer
Interessentskaber, hvori alle interessenter er aktie-, anparts- (herunder
iværksætterselskaber), partnerselskaber eller selskaber med en tilsva-
rende retsform, skal jf. LEV § 2, stk. 3 registreres i Erhvervsstyrelsens
it-system og have et CVR-nr. til brug for indberetning af skat, moms
og afgifter samt told.
Erhvervsstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse i december 2014
om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i kapital-
selskaber i Erhvervsstyrelsen. Ejerregisteret omfatter alle selskabsformer
omfattet af SL, hvilket vil sige aktieselskaber, anpartsselskaber, herun-
der iværksætterselskaber og partnerselskaber. Det bemærkes, at inte-
ressentskaber ikke er omfattet af registreringspligten i det offentlige
ejerregister12.
Såfremt interessentskabet udelukkende har kapitalselskaber som
interessenter, skal interessentskabet i henhold til LEV § 10, stk. 4 udar-
bejde en vedtægt, som skal vedlægges anmeldelsen om registrering af
stiftelsen. Herudover skal følgende forhold registreres i Erhvervsstyrel-
sen (LEV § 11):
• Navn
• Adresse
• Hjemstedskommune
• Formål
• Regnskabsår
• Hvem der er medlemmer af ledelsen
• Hvem der er tegningsberettiget
• Evt. revisor.
Den tegnede kapital skal ikke særskilt registreres, men fremgår af de
anmeldte vedtægter. Revisor skal kun anmeldes, såfremt interessent-
skabet er omfattet af revisionspligt, eller interessentskabet frivilligt har
valgt at lade årsregnskabet revidere eller forsyne med en erklæring om
udvidet gennemgang, jf. LEV § 11, stk. 2.
Et interessentskab med udelukkende kapitalselskaber som interessen-
ter kan slettes af Erhvervsstyrelsens register, jf. LEV § 12, stk. 1, hvis:
• Interessentskabet anmelder, at en af interessenterne ikke længere er
et kapitalselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform,
• Interessentskabet ikke længere har registreret nogen ledelse eller re-
visor (sidstnævnte såfremt interessentskabet er underlagt revisions-
pligt), og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat
af Erhvervsstyrelsen, eller
• Ledelsen ikke til Erhvervsstyrelsen har indsendt årsrapporten eller
undtagelseserklæring i overensstemmelse med ÅRL’s regler herom.
Viser det sig efter sletningen, at de forhold, der har ført til sletningen i
registeret, ikke længere foreligger, kan interessentskabet, jf. LEV § 12,
stk. 2, anmode Erhvervsstyrelsen om at genregistrere interessentska-
bet.
3.7. Opløsning
Lovgivningen indeholder ikke regler for opløsning af interessentska-
ber13. Eftersom sådanne virksomhedsformer er uregulerede i forhold
til opløsning, vil proceduren for virksomhedens opløsning fremgå af
interessentskabskontrakten. Typisk vil der være krav om, at opløsnin-
gen skal vedtages med en vis kvalificeret majoritet, og eventuelt kan
der være krav om et vist forudgående varsel, inden opløsningen kan
vedtages. Virksomheden anses for opløst i det øjeblik, det er gyldigt
vedtaget i henhold til interessentskabskontrakten, eller med virkning
fra den dato, som aftales mellem parterne. De forhenværende interes-
senter vil fortsat hæfte personligt, solidarisk og ubegrænset for even-
tuelle krav, som senere måtte vise sig ikke at være blevet indfriet på
opløsningstidspunktet.
Overdrages interessenternes ejerandele til én og samme (evt. juridi-
ske person), eller såfremt én interessent overtager øvrige interessenters
ejerandele, ophører interessentskabet uden videre, og aktiverne tilhø-
rer nu eneejeren.
Et interessentskab kan godt gennemføre en likvidationsproces, men
denne anses som en privat og ”ureguleret” likvidation. Der gælder
ikke lovregler for likvidation af interessentskaber14, og Erhvervsstyrel-
sen har derfor heller ikke lovhjemmel til at behandle en likvidation af
et interessentskab på samme måde, som det gælder for aktie- og an-
partsselskaber. Det betyder, at interessentskabet ikke kan få registreret
betegnelsen ”under likvidation”, ligesom interessentskabet ikke kan
få offentliggjort likvidationen i Erhvervsstyrelsens informationssystem.
Der er til gengæld heller ikke krav om endeligt likvidationsregnskab el-
ler lignende, medmindre dette følger af interessentskabskontrakten.
3.8. Skattemæssig stilling
Der er ingen skatteregler, der selvstændigt regulerer et interessent-
skab, som det f.eks. er gældende for selskaber, der er omfattet af sel-
skabsskatteloven (SEL). Et interessentskab er således ikke et selvstæn-
digt skattesubjekt, men er derimod skattetransparent. Det vil sige,
at beskatningen af interessentskabets over- eller underskud sker hos
den enkelte interessent og ikke i interessentskabet. Skatteretligt anses
interessentskabets aktiver og forpligtelser for at være besiddet direkte
af interessenterne i forhold til deres respektive ejerandele i interessent-
skabet.
Den skattepligtige indkomst opgøres med udgangspunkt i de skat-
teregler, der gælder for den enkelte interessent. Er interessenterne ikke
etableret i en selskabsform, skal interessenterne således medtage resul-
tatet på deres egne personlige selvangivelser.
Overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivning
Interessentskabers særlige skatteretlige status kan give udfordringer,
når det skal vurderes, hvorvidt skattelovgivningen er overtrådt, og
hvem der i så fald kan ifalde et straf- eller erstatningsansvar som kon-
sekvens af overtrædelsen.
Ejerne af interessentskaber (interessenterne) skal som følge af den
skatteretlige transparens medregne andelen af den skattepligtige
indkomst fra interessentskabet på sin egen selvangivelse. Fejlagtig
opgørelse af skattepligtig indkomst (og dermed fejlagtig indberettet
selvangivelse) er strafbelagt i henhold til skattekontrollovens (SKL)
kapitel III, herunder særligt § 13. Idet selvangivelsespligten påhviler
interessenterne, kan interessentskabets ledelse som udgangspunkt
ikke ifalde ansvar. Der skal på den baggrund ikke afgives supplerende
oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen
om udvidet gennemgang på årsrapporten for interessentskabet. Det
skal endvidere vurderes, hvorvidt overtrædelsen kan føre til, at ind-
regning og måling af skat i interessenternes årsrapport er væsentligt
fejlbehæftet. Er dette tilfældet, skal revisor tage forbehold herfor.
For så vidt angår interessentskabet og dets ledelse kan overtrædelser
omfatte eksempelvis manglende lønindberetning og indeholdelse af
kildeskat. Det påhviler interessentskabets ledelse i henhold til kildeskat-
teloven (KSL) at sørge for indberetning og afregning af kildeskatter
samt at foretage lønindberetning. Da ledelsen i interessentskabet har
ansvaret herfor, vil en evt. overtrædelse føre til, at der skal afgives sup-
plerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller
erklæringen om udvidet gennemgang på interessentskabets årsrap-
port.
4. Regnskabsmæssige forhold i interessentskaber
Interessentskaber er som nævnt omfattet af LEV.
Af ÅRL’s § 1, stk. 1 og 2 anføres:
”Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for
at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettighe-
der, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den
normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog
altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af
selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er er-
hvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om
virksomhederne helt eller delvist er undtaget fra kravene i
de nævnte love.”
Som det fremgår af ovenstående, er interessentskaber omfattet af LEV
også omfattet af ÅRL.
4.1. Årsrapportpligt
Generel årsrapportpligt
Det forhold, at interessentskaber er omfattet af ÅRL, er ikke nødven-
digvis ensbetydende med, at interessentskabet er pligtig til at udar-
bejde en årsrapport efter loven.
Interessentskaber er under visse forudsætninger omfattet af årsrap-
portpligten i ÅRL, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår:
”Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge
årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er
undtaget herfra efter reglerne i §§ 4 – 6:
2) Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle
interessenterne henholdsvis komplementarerne er:
a. Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktie-
selskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en
tilsvarende retsform eller
b. Interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke
alle interessenter henholdsvis komplementarer er
omfattet af litra a.”
Dette omfatter de samme interessentskaber, som ifølge LEV skal regi-
streres i Erhvervsstyrelsen. Det vil sige interessentskaber, som udeluk-
kende har kapitalselskaber som interessenter.
For interessentskaber, hvor alle interessenter er aktie-, anparts- (her-
under iværksætterselskaber) eller partnerselskaber, er udgangspunktet,
at disse er pligtige til at udarbejde en årsrapport efter ÅRL. Det vil
sige, at for interessentskaber, hvori blot en interessent ikke er et aktie-,
anparts- (herunder iværksætterselskab) eller partnerselskab, men f.eks.
en fysisk person, er interessentskabet ikke pligtigt til at aflægge årsrap-
port efter ÅRL. Regnskabsaflæggelsen i interessentskaber er således
afhængig af interessenternes hæftelsesmæssige status.
I tabel 1 fremgår det, hvornår årsrapportpligten indtræffer i et inte-
ressentskab. Det skal bemærkes, at aktie-, anparts- (herunder iværk-
sætterselskaber) og partnerselskaber er sidestillet i alle situationer.
Interessentskaber, hvori blot én interessent ikke er et aktie-, anparts-,
iværksætter- eller partnerselskab, men f.eks. er en fysisk person og
deraf følger ligeledes interessentskaber, som er 100% ejet af fysiske
personer, har ikke pligt til at aflægge årsrapport efter ÅRL.

TABEL 1: ÅRSRAPPORTPLIGT EFTER ÅRL § 3
Situation
Årsrapport-
pligt efter
ÅRL § 3
Alle interessenter er aktie- eller anpartsselskaber Ja
Interessentskabet ejes af hhv. et K/S og et ApS.
K/S’et ejes af to ApS’er *) Ja
Interessentskabet ejes af hhv. et ApS og et IVS Ja
Interessentskabet ejes af hhv. et ApS og en fysisk
person Nej
Interessentskabet ejes af hhv. et ApS og en fond Nej
*) Det er afgørende, om komplementaren i K/S’et er et kapitalselskab.
Det er uden betydning, om kommanditisterne er kapitalselskaber eller
fysiske personer.
Såfremt interessentskabet er årsrapportpligtigt efter ÅRL § 3, jf. oven-
for, skal det fortsat vurderes, hvorvidt interessentskabet kan undtages
for årsrapportpligt efter ÅRL §§ 5 eller 6.15
Undtagelse for årsrapportpligt efter ÅRL § 5
Efter ÅRL § 5 kan et interessentskab være undtaget for årsrapportpligt
efter en af de 3 undtagelser i stk. 1 – 3. Efter denne bestemmelse kan
et interessentskab undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende
en undtagelseserklæring, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt
(undtagelse 1):
1. Dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller
ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår
i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller en af den-
nes modervirksomheder i stedet
2. Interessenten har hjemsted her i landet eller henhører under lovgiv-
ningen i et andet EU-land eller i et EØS-land
3. Koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov el-
ler, hvis interessenten eller den pågældende modervirksomhed er
udenlandsk, efter reglerne i 7. direktiv16, og det er revideret og of-
fentliggjort efter de nævnte regler
4. Det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentska-
bet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne
paragraf.
Anvendes undtagelse 1, skal dette oplyses i koncernregnskabet, jf.
punkt 4.
Et interessentskab kan endvidere undlade at aflægge årsrapport og i
stedet indsende undtagelseserklæring, såfremt alle følgende betingel-
ser er opfyldt (undtagelse 2):
1. En af virksomhedens interessenter har hjemsted her i landet
2. Interessenten aflægger årsrapporten for interessentskabet og her-
under lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov
sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to
særskilte årsrapporter.
Endelig kan et interessentskab, i hvilket ingen interessent har hjemsted
i Danmark, også undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende
undtagelseserklæring, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt
(undtagelse 3):
1. En interessent henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land
2. Interessenten aflægger årsrapporten for interessentskabet og
herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse
med den for interessenten gældende lovgivning sammen med
sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte
årsrapporter.
Undtagelse 2 og 3 i ÅRL § 5 antages kun sjældent at forekomme i
praksis, idet der fortsat påkræves udarbejdelse af en årsrapport for in-
teressentskabet, enten som separat årsrapport eller som del af interes-
sentens årsrapport.
Såfremt interessentskabet benytter en af undtagelserne i § 5, skal
det indsende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i henhold
til ÅRL § 146, stk. 1 – 3. Der er følgende undtagelseserklæringer, der
gælder:
• Når interessentskabet indgår i et koncernregnskab, jf. ÅRL § 5, stk. 1,
• Hvis årsrapporten aflægges af en interessent med hjemsted her i
landet, jf. ÅRL § 5, stk. 2, og
• Hvis årsrapporten aflægges af en interessent med hjemsted i et
EU-/EØS-land, jf. ÅRL § 5, stk. 3.
Undtagelse for årsrapportpligt efter ÅRL § 6
Et interessentskab kan undlade at udarbejde en årsrapport, såfremt
virksomheden er en dattervirksomhed og i regnskabsåret ikke har haft
aktivitet, og en række nærmere betingelser derudover er opfyldt.
Såfremt interessentskabet benytter denne undtagelse, skal det ind-
sende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i henhold til ÅRL §
146, stk. 4.
Koncernregnskabspligt
Interessentskaber, der er modervirksomhed i en koncern, og hvor alle
interessenterne direkte eller indirekte er aktie-, anparts- (herunder
iværksætterselskaber) eller partnerselskaber, skal aflægge koncernregn-
skab i overensstemmelse med de almindelige regler i ÅRL kapitel 13.
Interessentskaber undtaget fra at udarbejde årsrapport efter § 5, er
fritaget for at aflægge årsrapport for modervirksomheden og er heller
ikke pligtige til at aflægge et koncernregnskab17.
Opsummering på årsrapportpligt
Som det fremgår ovenfor, er der flere muligheder for interessentskaber
for at undlade at aflægge årsrapport. For at opsummere indtræder
årsrapportpligten for et interessentskab, såfremt alle følgende betin-
gelser er opfyldt:
• Alle interessenterne er aktie-, anparts- (herunder iværksættersel-
skaber) eller partnerselskaber eller en tilsvarende retsform (f.eks.
udenlandske selskaber), enten direkte eller indirekte via et andet
interessentskab eller kommanditselskab, og
• Ingen af de 3 undtagelser i ÅRL § 5 kan anvendes/ønskes anvendt
• Interessentskabet ikke er uden aktivitet eller ikke opfylder de øv-
rige betingelser i ÅRL § 6.
For interessentskaber, som er undtaget for at aflægge årsrapport efter
ÅRL, bemærkes, at der kan være andre forhold, som medfører, at der
skal udarbejdes en årsrapport for interessentskabet. Det kan eksempel-
vis være bestemt i interessentskabskontrakten eller være et krav fra en
kapitalejer eller långiver.
4.2. Regnskabsklasser
Interessentskaber skal indplaceres i en regnskabsklasse efter de al-
mindelige regler i ÅRL § 7, herunder også størrelsesgrænserne. Desto
højere regnskabsklasse virksomheden indplaceres i, desto større krav
er der til indholdet af årsrapporten. Det bemærkes, at med lovforslag
til ændringer af ÅRL forhøjes beløbsgrænserne, dog ikke grænserne for
antal ansatte. Interessentskaber, som er 100% ejet af kapitalselskaber,
skal minimum følge reglerne i regnskabsklasse B.
Interessentskaber, som ikke er pligtige til at aflægge årsrapport efter
ÅRL, men som frivilligt udarbejder en årsrapport, der ikke udelukkende
skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal i det mindste følge
reglerne i regnskabsklasse A. Årsrapporten for et interessentskab kan
således ikke aflægges efter andre regnskabsregler end ÅRL’s regler,
såfremt der er tale om en årsrapport, der ikke udelukkende skal anven-
des til virksomhedens eget brug. Dette skyldes, at interessentskaber er
omfattet af ÅRL uanset den bagvedliggende ejerstruktur.
Interessentskaber kan ikke børsnoteres og er pr. definition ikke stats-
lige aktieselskaber og kan derfor i praksis ikke indplaceres i regnskabs-
klasse D, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4.
Ved beregning af størrelsesgrænserne lægges følgende til grund:
• Balancesummen udgør summen af alle aktivposter
• Nettoomsætningen udgør salgsværdien af produkter og tjene-
steydelser m.v., der henhører under virksomhedens ordinære
aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden
skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Er et regnskabsår
kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes
nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb
svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. Hvis virksom-
heden har været hvilende i de første seks måneder af 12-måneders
regnskabsperioden, f.eks. som ”skuffeselskab”, skal den hvilende
periode dog ikke medregnes i beregningen.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af de gældende regler i ÅRL. Med
de kommende ændringer til ÅRL vil virksomheder, der har finansielle
indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, der tilsammen
mindst svarer til nettoomsætningen, skulle anvende summen af
nettoomsætningen samt de finansielle indtægter og indtægter fra
investeringsvirksomhed i stedet for blot nettoomsætningen ved opgø-
relsen af, hvilken regnskabsklasse virksomheden skal indplaceres i. Idet
interessentskaber, jf. ovenfor, er omfattet af ÅRL, vil ændringerne også
være gældende for disse.
• Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt mu-
ligt efter de regler, der er fastsat i medfør af SL § 143.
ATP-metoden er i Danmark en anerkendt metode til opgørelse af årets
gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede.
4.3. Krav til ledelsen
Interessentskabets ansvarlige ledelse, bestyrelsen og direktionen eller
direktionen, såfremt der ikke er en bestyrelse, eller interessenterne,
såfremt der ikke er en bestyrelse og/eller en direktion, er ansvarlig
for aflæggelse af årsrapporten. Hvert medlem af de ansvarlige ledel-
sesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstem-
melse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskabet i
interessentskabskontrakten, jf. ÅRL § 8. Hvert medlem af ledelsen har
endvidere ansvar for, at interessentskabets årsrapport, hvis revision er
påkrævet, kan revideres, godkendes samt indberettes eller indsendes
til Erhvervsstyrelsen inden for de fastsatte frister.
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af interes-
sentskabets ansvarlige ledelse underskrive og datere deres underskrift
på årsrapporten. Ledelsen skal ved sin underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning erklære:
1. Hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivnin-
gens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i interes-
sentskabskontrakten, og
2. Hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et
retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og pas-
siver, finansielle stilling og resultatet.
Er årsrapporten ikke revideret, skal medlemmerne af interessentskabets
ansvarlige ledelse i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomhe-
den opfylder betingelserne herfor.
Såfremt der ikke er indsat et egentligt ledelsesorgan, påhviler ansva-
ret for aflæggelse af årsrapporten interessenterne.
For aktie- og anpartsselskaber er der fastsat krav om, hvor stor en andel af
selskabskapitalen der skal være indbetalt til selskabet, jf. SL § 33. Der er
ikke tilsvarende selskabsretlige krav om indbetaling af den tegnede kapital i
interessentskaber.

4.4. Regnskabsaflæggelse i interessentskaber, som ikke er plig-
tige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven
Interessentskaber, hvori blot én interessent ikke er et aktie-, anparts-,
iværksætter- eller partnerselskab, men f.eks. er en fysisk person og
deraf følger ligeledes interessentskaber, som er 100% ejet af fysiske
personer, har ikke pligt til at aflægge årsrapport efter ÅRL. Regnskabs-
aflæggelsen for interessentskaber, som alene er til internt brug, er i
stedet for styret af reglerne i bogføringsloven, de særlige skattemæs-
sige mindstekrav, interessentskabskontrakten, som ikke bør være i strid
med ÅRL’s bestemmelser, og endelig bør regnskabsaflæggelsen som
udgangspunkt ikke være i strid med god regnskabsskik. En række af
de i ÅRL indeholdte regnskabsprincipper er så almene, at de forventes
i vidt omfang at blive fulgt som udtryk for god regnskabsskik. I for-
hold til god regnskabsskik kan årsregnskabet indeholde:
• En beretning fra interessentskabets bestyrelse eller tilsvarende organ
(i mindre interessentskaber fra interessenterne). Tegner interes-
senterne ikke ledelsen/bestyrelsen i interessentskabet kan interes-
senterne have et behov for en beretning, særligt af hensyntagen til,
at deltagerne hæfter peronligt, solidarisk og uden begrænsning for
virksomhedens forpligtelser. For virksomheder i regnskabsklasse B er
der tale om en anbefaling og ikke et minimumskrav.
• Revisors erklæring på årsregnskabet, hvis en revisor har assisteret
med opstilling af årsregnskabet eller skal afgive erklæring med sik-
kerhed på årsregnskabet
• Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse med sammenligningstal
• Der er mulighed for at medtage en specifikation af resultatdispone-
ringen, som placeres umiddelbart efter resultatopgørelsen. Resul-
tatdisponeringen skal afspejle de fordelingsprincipper, der er fastsat
i interessentskabskontrakten. Specifikationen kan alternativt vælges
medtaget i noterne
Resultatdisponering
Jf. afsnit 4.6 ”Overskudsfordeling og kapitaltab” nedenfor kan indtje-
ningen i et interessentskab fordeles efter forskellige metoder afhængig
af det valgte fordelingskriterium i interessentskabskontrakten. Således
bliver formuleringen i interessentskabskontrakten afgørende for præ-
sentationen af resultatfordelingen.
Her følger et eksempel på præsentation af resultatdisponeringen:
TABEL 2: FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING I ET INTERESSENTSKAB
Forslag til resultatdisponering DKK
Interessent 1 xx.xxx
I alt xx.xxx
Jf. ÅRL § 31, som er gældende for regnskabsklasse B, C og D, kræves
en resultatdisponering. Der er ikke i loven angivet formkrav til præsen-
tation af forslaget til resultatdisponering. Det tolkes, at en fordeling på
interessenterne er i overensstemmelse med ÅRL § 31.
• Balance med sammenligningstal
• Minimum af noter, specifikation af varebeholdninger, specifikation
af afskrivninger, specifikation af de enkelte kapitalkonti og bevæ-
gelserne på disse i regnskabsåret samt oplysning om eventuelt
pantsatte aktiver.
I henhold til god regnskabsskik er det tilladt i noterne at medtage de
nødvendige skattemæssige specifikationer i relation til interessenternes
selvangivelser. Herved samles hele det regnskabsmæssige materiale i
ét fælles dokument. Det kræves blot, at der er en klar adskillelse, f.eks.
ved brug af overskrifter mellem de driftsøkonomiske noter og de skat-
temæssige specifikationer.
Interessentskabskontrakt
Det anbefales, at der i interessentskabskontrakten fastlægges de over-
ordnede regnskabsprincipper og tages stilling til, om årsregnskabet
skal revideres. Endvidere at der i kontrakten er taget stilling til meto-
den for overskudsdisponering samt krav til og vilkår for indestående
på interessenternes kapitalkonti.
Opmærksomheden skal henledes på, at det er vigtigt som revisor
at gennemgå interessentskabskontrakten for at sikre, at regnskabsaf-
læggelsen – ud over kravene i ÅRL (hvis relevant) – også overholder
bestemmelserne fastsat i interessentskabskontrakten.
4.5. Regnskabsaflæggelse i interessentskaber, der aflægger års-
rapport efter årsregnskabsloven
Vælger interessentskabet frivilligt at aflægge årsrapport efter ÅRL til
brug for eksterne regnskabsbrugere (f.eks. pengeinstitut, kreditorer
eller øvrige interessenter), skal bestemmelserne for regnskabsklasse
A som minimum følges (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 1). Regnskabsklasse A
fastsætter mindstekravene for personligt drevne virksomheder og små
virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV. Der er ikke krav
om, at årsrapporten skal indberettes eller indsendes til Erhvervsstyrel-
sen eller på anden måde offentliggøres.
Såfremt samtlige interessenter er kapitalselskaber eller en tilsva-
rende retsform, skal årsrapporten opstilles i overensstemmelse med
ÅRL’s regler. Interessentskaber, som har pligt til at aflægge årsrap-
port efter ÅRL, skal i det mindste følge reglerne i regnskabsklasse B.
ÅRL gælder i sin helhed, dvs. årsrapporten skal aflægges, offentlig-
gøres og evt. revideres i overensstemmelse med lovens bestem-
melser.
Interessentskaber kan, som tidligere nævnt, ikke børsnoteres og er
pr. definition ikke statslige aktieselskaber og kan derfor i praksis ikke
indplaceres i regnskabsklasse D, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4.
Særligt om regnskabsklasse A
Reglerne for regnskabsklasse A fremgår af ÅRL §§ 18 – 21. De grund-
læggende krav til virksomheder i regnskabsklasse A er de samme, som
der stilles til virksomheder i de øvrige regnskabsklasser, herunder krav
til kvalitet og anvendelse af lovens grundlæggende forudsætninger, jf.
ÅRL §§ 12 og 13.
Virksomheder i regnskabsklasse A har altid mulighed for at tilvælge
regnskabsbestemmelser fra overliggende regnskabsklasser. Der forelig-
ger ikke krav om omtale af, hvilke enkeltbestemmelser der er valgt til,
eftersom dette fremgår af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis
eller af noterne.
Aflægges der årsrapport efter regnskabsklasse A, skal den mindst
bestå af (jf. ÅRL § 18):
• Ledelsespåtegning
• Revisors påtegning eller erklæring (hvis revisor har assisteret med
opstilling eller skal afgive erklæring med sikkerhed på årsregnska-
bet)
• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter.
Der er endvidere krav om, at der særskilt oplyses om (jf. ÅRL § 21, stk. 2):
• Eventualforpligtelser
• Pantsætning og anden sikkerhed i aktiver
• Renter af indskud på egenkapitalen
• Hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virk-
somhedsdeltagere
• Hvorledes eventuelt underskud er dækket
• Hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på an-
den måde.
Der er ikke krav om at vise en resultatdisponering under regnskabs-
klasse A, men det antages at være udtryk for god regnskabsskik at vise
ovenstående overskudsfordeling, jf. tabel 2, som resultatdisponering.
Der er ingen skemakrav for resultatopgørelsen. Interessentskabets
transaktioner skal blot klassificeres efter virksomhedens art og aktivite-
ternes omfang. Skemakravet for balancen begrænser sig til relevante
hovedposter – anlægsaktiver, omsætningsaktiver m.v. samt romertals-
poster – immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver m.v., jf.
ÅRL § 19, stk. 2 og bilag 2, skema 1.
Der er heller ikke krav om en egenkapitalopgørelse.
Der stilles ingen krav om sammenligningstal, jf. ÅRL § 18, men det
vil være understøttende for det retvisende billede.
Særlige forhold for virksomheder i regnskabsklasse A
Indregnings- og målingsmetoderne er ikke givet på forhånd, hvorfor
beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis er særlig vigtig i årsregnska-
bet.
Lovens krav for hensatte forpligtelser reguleres i ÅRL § 47 og er
derfor først gældende for regnskabsklasse B-virksomheder. Således er
der ikke et forbud mod indregning af hensættelser til fremtidig ved-
ligeholdelse, jf. kommentaren til ÅRL § 4718. Der er fortsat mulighed
for at henlægge til fremtidig vedligeholdelse som en særlig reserve på
egenkapitalen.
Af kommentaren til ÅRL § 41 om opskrivning af visse anlægsaktiver
til dagsværdi anføres, at i interessentskaber, som skal aflægge årsrap-
port efter ÅRL, skal lovens bindingskrav fortolkes i lyset af disse virk-
somheders særlige forhold. Eftersom disse virksomheders kapitalfor-
hold ikke er reguleret, må den praktiske konsekvens være, at der ikke
kan statueres et forbud mod at udbetale værdistigningen til ejerne19.
4.6. Overskudsfordeling og kapitaltab
Den i interessentskabskontrakten fastsatte overskudsdeling og krav til
soliditet skal indarbejdes i regnskabet. Er dette ikke fastsat i kontrak-
ten, må det antages, at overskuddet fordeles ligeligt mellem interes-
TABEL 3: EGENKAPITALOPGØRELSE
Egenkapital
Beløb i DKK
Virksomheds-
kapital
Reserve
for opskrivninger
Reserve for
nettoopskrivning efter
indre værdis metode Overført resultat
Forslag til udlod-
ning for regn-
skabsåret I alt
Saldo pr. 01.01.15 400.000 0 0 350.000 0 750.000
Årets opskrivning 0 10.000.000 0 0 0 10.000.000
Forslag til resultat-
disponering 0 0 600.000 -2.850.000 6.000.000 3.750.000
Saldo pr. 31.12.15 400.000 10.000.000 600.000 -2.500.000 6.000.000 14.500.000
Vælger interessentskabet frivilligt at aflægge årsrapport efter ÅRL til
brug for eksterne regnskabsbrugere (f.eks. pengeinstitut, kreditorer eller
øvrige interessenter), skal bestemmelserne for regnskabsklasse A som
minimum følges (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 1). Regnskabsklasse A fastsætter
mindstekravene for personligt drevne virksomheder og små virksomhe-
der med begrænset ansvar omfattet af LEV.

senterne20. Idet der er aftalefrihed, står det interessenterne frit for at
aftale, efter hvilke kriterier overskuddet skal fordeles21. Eksempler på
overskudsfordelingsmodeller er22:
• Overskud fordeles ligeligt mellem interessenterne
• Overskuddet fordeles efter den enkelte interessents arbejdsindsats,
f.eks. timer
• Overskuddet fordeles efter størrelsen af kapitalkontoen
• Overskuddet fordeles efter den enkelte interessents kundeomsæt-
ning.
Der kan være aftalt en anden fordelingsmetode i interessentskabskon-
trakten, når der er tale om underskud. Der er ingen krav om, at den
skal være identisk med overskudsfordelingsmetoden. Det kan f.eks.
aftales, at et underskud skal fordeles ligeligt mellem interessenter,
hvorimod overskud fordeles efter arbejdsindsats (f.eks. timer).
Der findes som tidligere nævnt ingen krav i relation til kapitaltab i
interessentskaber, som det kendes fra aktie- og anpartsselskaber. I en
underskudssituation fratrækkes underskuddet først på den enkelte in-
teressents kapitalkonto i henhold til den aftalte underskudsfordelings-
metode. Herefter skal det afgøres, om de enkelte interessenter even-
tuelt skal indbetale værdier for at sikre soliditeten, eller om soliditeten
kan retableres gennem driften i det/de kommende år. Hvorledes der
opretholdes en tilstrækkelig soliditet i relation til virksomhedens fort-
satte drift, beror på de aftaler, interessenterne har truffet, idet dette ik-
ke er lovgivningsmæssigt reguleret. Soliditeten i interessentskabet skal
vurderes ud fra virksomhedens egen soliditet, men også den samlede
sum af interessenternes soliditet bør tages i betragtning. Dette skyldes
den særlige hæftelsesform.
4.7. Indregning og måling
ÅRL’s indregnings- og målingsbestemmelser gælder også for interes-
sentskaber. Der er imidlertid forhold omkring indregning og måling,
som er særlige for interessentskaber, og disse behandles i det føl-
gende. Det bemærkes, at visse indregnings- og målingsbestemmelser
kun gælder for visse regnskabsklasser og derfor kun er relevante for
et interessentskab, som aflægger årsrapport efter den pågældende
regnskabsklasse.
Egenkapital
Interessentskaber er ikke som aktie- og anpartsselskaber underlagt
lovgivningsmæssige krav og begrænsninger i forhold til udlodning af
virksomhedens midler til ejerne (interessenterne).
Der findes ikke tilsvarende selskabsretlige krav om binding af reserver
for interessentskaber, hvilket medfører, at interessentskabets egenkapital,
ekskl. den tegnede virksomhedskapital, frit kan udloddes til interessen-
terne, medmindre andet er bestemt i interessentskabskontrakten. Det
fremgår ikke eksplicit af LEV, at den tegnede kapital ikke kan udloddes
til interessenterne, men dette tolkes således, idet udlodning af hele den
tegnede kapital til ejerne vil medføre, at der som tidligere nævnt ingen
ejer/interessent er, og interessentskabskonstruktionen derved ophører.
Som anført ovenfor fremgår det af kommentaren til ÅRL § 41 om
opskrivning af visse anlægsaktiver til dagsværdi, at i interessentska-
ber, som skal aflægge årsrapport efter ÅRL, skal lovens bindingskrav
fortolkes i lyset af disse virksomheders særlige forhold. Eftersom disse
virksomheders kapitalforhold ikke er reguleret, må den praktiske kon-
sekvens være, at der ikke kan statueres et forbud mod at udbetale
værdistigningen til ejerne.
ÅRL indeholder en række indregnings- og målingsbestemmelser,
som kræver indregning af værdireguleringer direkte på egenkapitalen
i stedet for i resultatopgørelsen. En række af disse værdireguleringer
kræves indregnet under særskilte reserver på egenkapitalen. Aktie- og
anpartsselskaber kan ikke udlodde sådanne reserver som udbytte til
kapitalejerne, idet reserverne er lovmæssigt bundne. Interessentskaber
kan derimod fortsat udlodde disse reserver til ejerne, hvorfor der kun
står tilbage at afklare, hvorvidt interessentskaber også skal præsentere
disse reserver særskilt under egenkapitalen. Da interessentskaber er
omfattet af ÅRL, skal værdireguleringerne – som følge af ÅRL’s ordlyd
– fortsat præsenteres særskilt under egenkapitalen, selvom der ikke er
selskabsretlige begrænsninger for interessentskaber til udlodning af
virksomhedens midler til ejerne. Dette gælder følgende reserver:
• Reserve for opskrivninger af materielle anlægsaktiver og kapitalan-
dele i datter- og associerede virksomheder til dagsværdi, jf. ÅRL §
41, stk. 3
• Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode af kapitalan-
dele i datter- eller associerede virksomheder, jf. ÅRL § 43a, stk. 5
• Reserve for opskrivninger af varebeholdninger til genanskaffelses-
værdi, jf. ÅRL § 46, stk. 1.
Opskrivninger og tilbageførsler heraf samt værdireguleringer i for-
bindelse med ovenstående reserver skal fortsat indregnes direkte på
egenkapitalen efter ÅRL’s almindelige indregnings- og målingsbestem-
melser. Indregningen sker ligesom i aktie- og anpartsselskaber på
særskilte reserver ”Reserve for opskrivninger” og ”Reserve for nettoop-
skrivning efter indre værdis metode”.
Forskellen til aktie- og anpartsselskaber består ikke i den regnskabs-
mæssige præsentation af reserverne under egenkapitalen, men i de
midler, som ifølge årsrapporten kan udloddes til ejerne. Dette kan illu-
streres ved følgende eksempel for et interessentskab. Se tabel 3.
De samlede frie midler udgør i eksemplet DKK 14.100.000, idet
reserve for opskrivninger og reserve for nettoopskrivning efter indre
værdis metode er fri til disponering for ejerne. Den i eksemplet foreslå-
ede udlodning på DKK 6.000.000 er således lovlig, hvis det er forsvar-
ligt i forhold til interessentskabets kapitalberedskab, som naturligvis
skal sammenholdes med, at der under alle omstændigheder er fysiske
personer eller kapitalselskaber, der hæfter ubegrænset for interessent-
skabets forpligtelser. Ledelsen har, som tidligere nævnt, et civilretligt
erstatningsansvar, såfremt interessentskabet drives for kreditorernes
regning, og kreditorerne på baggrund heraf lider et tab. Såfremt der
alternativt havde været tale om et anpartsselskab, kan der maksimalt
udloddes DKK 3.500.000 i udbytte for regnskabsåret svarende til over-
ført resultat før disponering til udbytte. Det bemærkes, at udlodnings-
beløbet fragår overført resultat og påvirker ikke de øvrige reserver,
selvom overført resultat måtte blive negativ.
I eksemplet vedrører opskrivningen en ejendom, og det bemærkes,
at opskrivningen indregnes uden fradrag af skat, da interessentskabet
ikke er et selvstændigt skattesubjekt.
”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”, jf. ÅRL § 35a, gælder spe-
cifikt for aktie- og anpartsselskaber (herunder iværksætterselskaber)
samt partnerselskaber og er ikke relevant for interessentskaber. Det
samme gælder ”Reserve for iværksætterselskaber” i ÅRL § 35c, der kun
er relevant for iværksætterselskaber (IVS).
Der findes ikke et selskabsretligt udbyttebegreb for interessentskaber.
Udlodninger fra et interessentskab bør deraf ikke benævnes ”udbytte”,
men i stedet benævnes ”udlodning”. Udlodninger fra et interessent-
skab til ejerne kan dog sidestilles med udbytter i aktie- og anpartssel-
skaber i forhold til den regnskabsmæssige behandling i årsrapporten.
Udlodninger foretaget i året fragår direkte på egenkapitalen under
”Overført resultat” og behandles regnskabsmæssigt som ekstraordi-
nært udbytte, dvs. via resultatdisponeringen. Forslag til udlodning for
regnskabsåret indregnes ligesom ordinært udbytte under en særskilt
reserve under egenkapitalen. Dette gælder både i resultatdisponerin-
gen og under egenkapitalen.
ÅRL og lovkommentarerne regulerer ikke, hvorledes ikke indbetalt
virksomhedskapital skal præsenteres i et interessentskab. Erhvervssty-
relsen har på en konkret forespørgsel bekræftet, at ”Reserve for ikke
indbetalt virksomhedskapital”, jf. ÅRL § 35b, der ifølge loven kun gæl-
der for aktie-, anparts- og partnerselskaber, også kan finde anvendelse
for interessentskaber. Der er ikke krav om at anvende en af de to me-
toder (brutto- eller nettometoden), men de kan anvendes som valg-
muligheder ved fastlæggelse af interessentskabets regnskabspraksis.
En tredje metode til præsentation af ikke indbetalt virksomheds-
kapital tillades også, jf. Erhvervsstyrelsens bekræftelse på en konkret
forespørgsel herom. Efter denne metode præsenteres en virksomheds-
kapital svarende til den faktiske indbetalte del (i det følgende benævnt
”indbetalingsmetoden”). Såfremt intet af den tegnede virksomheds-
kapital er indbetalt, præsenteres en virksomhedskapital på DKK 0
under egenkapitalen svarende til den indbetalte del. I noterne anføres
størrelsen af den nominelle kapital (tegnet kapital), samt hvor stor en
andel af virksomhedskapitalen der er indbetalt.
Metoderne til præsentation af ikke indbetalt virksomhedskapital un-
der egenkapitalen i et interessentskab er således følgende:
TABEL 4: METODER FOR PRÆSENTATION AF IKKE INDBETALT VIRK-
SOMHEDSKAPITAL
Beløb i DKK
Metode 1
(netto-
metoden)
Metode 2
(brutto-
metoden) Metode 3
Virksomhedskapital 200.000 200.000 0
Ikke indbetalt virksomheds-
kapital -200.000 0 0
Reserve for ikke indbetalt virk-
somhedskapital 200.000 200.000 0
Overført resultat -200.000 -200.000 0
Egenkapital i alt 0 200.000 0
Der er i tabel 4 taget udgangspunkt i en tegnet kapital på DKK
200.000, hvoraf intet er indbetalt. Ved anvendelse af bruttometoden
(metode 2) indregnes et tilsvarende aktiv på DKK 200.000 svarende til
den ikke indbetalte virksomhedskapital. Aktivet skal indregnes under
posten ”Krav på indbetaling af virksomhedskapital”, jf. ÅRL bilag 2,
skema 1 og 2. Ved valg af indbetalingsmetoden (metode 3) vises den
faktisk indbetalte virksomhedskapital i balancen, uanset om denne er
DKK 0. Herved adskiller indbetalingsmetoden sig fra netto- og brutto-
metoden, der begge præsenterer den tegnede virksomhedskapital.
I interessentskaber benævnes kapitalen ”Virksomhedskapital”.
Mellemværender med interessenterne
Af balanceskemaerne i ÅRL bilag 2, skema 1 og 2 fremgår regnskabs-
posterne benævnt ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og
ledelse”, ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ”Gæld
til tilknyttede virksomheder”. Såfremt en interessent indgår i samme
koncern som interessentskabet, skal mellemværender med interessen-
ten indregnes under ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”
eller ”Gæld til tilknyttede virksomheder”. Såfremt der ikke er et kon-
cerntilhørsforhold mellem interessenten og interessentskabet, skal et
tilgodehavende hos en interessent indregnes under ”Tilgodehavender
hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Herunder indregnes desuden
tilgodehavende hos interessentskabets ledelse, herunder både med-
lemmer af direktion og bestyrelse.
Såfremt interessenten ikke opfylder definitionen på en tilknyttet
virksomhed, indregnes et mellemværende med interessenten under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” eller under
”Anden gæld” afhængig af fortegnet.
Skattemæssige forhold i årsrapporten
Som følge af interessentskabers særlige skattemæssige stilling indreg-
nes der ikke aktuel og udskudt skat i årsrapporten for interessentska-
ber. Aktuel og udskudt skat indregnes i stedet i den enkelte interes-
sents årsrapport i forhold til ejerandelen i interessentskabet.
Der findes ingen krav i relation til kapitaltab i interessentskaber, som det
kendes fra aktie- og anpartsselskaber. I en underskudssituation fratrækkes
underskuddet først på den enkelte interessents kapitalkonto i henhold til
den aftalte underskudsfordelingsmetode. Herefter skal det afgøres, om de
enkelte interessenter eventuelt skal indbetale værdier for at sikre soliditeten,
eller om soliditeten kan retableres gennem driften i det/de kommende år.

Eftersom det er interessentskabet, som besidder de relevante oplys-
ninger, er det i praksis interessentskabet, som udarbejder opgørelser
og specifikationer til brug for interessenterne. På baggrund af dette
grundlag opgør interessenterne deres egen skattepligtige indkomst,
herunder deres egen aktuelle og udskudte skat.
4.8. Oplysningskrav, klassifikation og præsentation
Ledelsespåtegning
Den ansvarlige ledelse, direktion og bestyrelse eller kun direktion,
såfremt der ikke er en bestyrelse, aflægger årsrapporten ved sin under-
skrift på ledelsespåtegningen.
Det øverste ledelsesorgan indstiller årsrapporten til interessenternes
(generalforsamlingens) godkendelse.
Såfremt der ikke er udpeget et egentligt ledelsesorgan, er interessen-
terne ansvarlige for aflæggelse af årsrapporten og skal derved under-
skrive ledelsespåtegningen.
Ledelsesberetning
Der er ikke særlige krav til ledelsesberetningen i forhold til aktie- og
anpartsselskaber. Det følger af regnskabsklassen, hvorvidt der skal
afgives en ledelsesberetning i årsrapporten samt kravene til indholdet
heraf, jf. ÅRL §§ 76a og 77 samt §§ 99 – 101.
Det bemærkes, at interessentskaber i regnskabsklasse C-stor skal op-
stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste
ledelsesorgan (bestyrelsen eller direktionen, såfremt der ikke er en
bestyrelse), jf. § 18a i LEV. Der skal ligeledes udarbejdes en politik for
at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens
øvrige ledelsesniveauer, såfremt interessentskabet i regnskabsåret har
beskæftiget 50 eller flere medarbejdere. I ledelsesberetningen i årsrap-
porten skal virksomheden redegøre for opfyldelsen af det opstillede
måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan
samt politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på
øvrige ledelsesniveauer, jf. ÅRL § 99b.
Egenkapital
Under ÅRL er det ikke tilladt at opdele egenkapitalen i en kapitalkonto
for hver interessent, som det er lovligt for interessentskabsregnskaber
aflagt efter bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen, interes-
sentskabskontrakten og god regnskabsskik (frivillig regnskabsaflæg-
gelse i et personligt ejet interessentskab, hvor regnskabet alene er til
internt brug). I henhold til ÅRL skal egenkapitalen opdeles i forhold til
kapitalfremskaffelse, kapitalanvendelse og kapitalafgang.
Indeholder interessentskabskontrakten krav til en minimumskapital,
der skal være indskudt af hver interessent, betragtes det som retvi-
sende at præsentere denne kapital som virksomhedskapital i interes-
sentskabet. Andelen af årets resultat, der udloddes til interessenterne,
skal fragå i resultatdisponeringen. I noterne kan årets bevægelse på
egenkapitalen specificeres for hver interessent på eksempelvis føl-
gende måde:
TABEL 5: ÅRETS BEVÆGELSE PÅ EGENKAPITALEN SPECIFICERET PR.
INTERESSENT
Beløb i DKK
Interes-
sent 1
Interes-
sent 2
Interes-
sent 3
I alt
Kapitalkonto
pr. 01.01.15 950.000 1.000.000 1.150.000 3.100.000
Indskud i
året 50.000 20.000 40.000 110.000
Overført
overskud 400.000 400.000 400.000 1.200.000
Hævninger
i året -700.000 -500.000 -400.000 -1.600.000
Kapitalkonto
pr. 31.12.15 700.000 920.000 1.190.000 2.810.000
Anvendt regnskabspraksis og noteoplysninger
I anvendt regnskabspraksis skal det indledningsvis præciseres, at års-
regnskabet er aflagt efter ÅRL. Såfremt der er bestemmelser i interes-
sentskabskontrakten eller vedtægterne, der regulerer forhold vedrø-
rende regnskabsaflæggelsen og derfor skal indarbejdes i årsrapporten,
må sådanne forhold dog ikke være i strid med reglerne i ÅRL – i så
fald har bestemmelserne i ÅRL forrang.
Anvendt regnskabspraksis er generelt den samme for interessentska-
ber som for aktie- og anpartsselskaber. Der er dog forskel i relation til
indregning af skat, idet interessentskaber som nævnt ikke er selvstæn-
dige skattesubjekter og derfor hverken kan eller skal indregne skat i
årsrapporten. Der bør under anvendt regnskabspraksis ske omtale af
den manglende indregning af skatter i årsrapporten som følge af den
særlige skattemæssige status. Anvendt regnskabspraksis for skatter kan
eksempelvis formuleres således i interessentskabets årsrapport:
”Interessentskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt.
Der indregnes derfor ikke skat i årsrapporten, idet aktuel
og udskudt skat påhviler interessenterne.”
Der er ligeledes forskel til anvendt regnskabspraksis for aktie- og an-
partsselskabet vedrørende delvis indbetaling af selskabskapitalen, idet
interessentskaber, foruden brutto- og nettometoden, også kan anven-
de indbetalingsmetoden som præsentationsform. Der skal redegøres
for den valgte præsentationsform i anvendt regnskabspraksis.
Såfremt interessentskabet vælger at anvende indbetalingsmetoden
til præsentation af ikke indbetalt virksomhedskapital fremfor brutto-
eller nettometoden i ÅRL § 35B, skal der i noterne (anbefales i noten
for egenkapitalen) gives oplysninger om den tegnede kapital og den
indbetalte/ikke indbetalte del. Disse oplysninger kan eksempelvis for-
muleres ved:
”Virksomhedskapitalen udgør t.DKK x.xxx og er fuldt ind-
betalt.” eller
”Virksomhedskapitalen udgør t.DKK x.xxx, hvoraf t.DKK
x.xxx er indbetalt.”
I afsnittet ”Resultatdisponering” kan det anføres:
”Årets resultat fordeles i henhold til bestemmelser herom i
interessentskabskontrakten.”
Efter ÅRL § 73 skal aktie-, anparts- (herunder iværksætterselskaber)
og partnerselskaber samt erhvervsdrivende fonde afgive oplysninger
i noterne om virksomhedens tilgodehavende hos eller sikkerhedsstil-
lelser for medlemmer af ledelsen. Interessentskaber er ikke omfattet af
disse oplysningskrav og skal derfor ikke give noteoplysninger om til-
godehavender hos eller sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen.
Et tilgodehavende på balancedagen skal dog fortsat indregnes under
posten ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”, jf.
ÅRL bilag 2, skema 1 og 2.
Der skal ikke afgives oplysninger om ejerforhold i interessentskaber
efter ÅRL § 74, der alene gælder for aktieselskaber.
Oplysninger om opdeling af selskabskapitalen i klasser, herunder antal
og pålydende værdi af kapitalandele, jf. ÅRL § 75, gælder kun aktie- og
anpartsselskaber (herunder iværksætterselskaber) og er ikke relevante
for interessentskaber. Et interessentskab skal dog fortsat afgive oplys-
ninger om bevægelser på virksomhedskapitalen i de 4 foregående år
efter ÅRL § 56, stk. 4 (den fuldstændige egenkapitalopgørelse).
Med undtagelse af ovenstående gælder øvrige noteoplysningskrav i
henhold til ÅRL § 21 (regnskabsklasse A), §§ 53 – 76 (regnskabsklasse
B), §§ 87 – 98c (regnskabsklasse C) og §§ 125 – 127 (koncernregn-
skab) ligeledes for interessentskaber.
Som det fremgår ovenfor er der generelt færre noteoplysningskrav
for interessentskaber, der aflægger årsrapport efter ÅRL, end tilfældet
er for aktie- og anpartsselskaber.
4.9. Indberetning eller indsendelse af årsrapport
For interessentskaber gælder samme regler og frister for indsendelse af
årsrapport som for aktie- og anpartsselskaber.
For interessentskaber omfattet af regnskabsklasse B og C skal års-
rapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold
efter godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslut-
ning.
Såfremt et interessentskab har anvendt undtagelsesbestemmelsen i
§§ 5 eller 6 om undladelse af aflæggelse af årsrapport, skal undtagel-
seserklæringen indsendes senest samtidig med fristen for indsendelse
af årsrapporten, såfremt en sådan skulle have været indsendt. Undta-
gelseserklæringen skal indsendes for hvert regnskabsår.
Årsrapporten for interessentskaber i regnskabsklasse B og C skal
indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten for interessent-
skaber i regnskabsklasse A, der frivilligt udarbejder en årsrapport, skal
ikke indsendes/indberettes til Erhvervsstyrelsen. En eventuel undta-
gelseserklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i papirform med
almindelig post.
4.10. Regnskabsmæssig behandling af kapitalinteresser i inte-
ressentskaber
Nedenstående afsnit indeholder en kort gennemgang af, hvorledes en
interessent, der aflægger årsrapport efter ÅRL, regnskabsmæssigt skal
behandle investeringen for så vidt angår indregningen i et koncern-
regnskab samt krav til noteoplysninger.
Indregning og måling af interessentskabsandel i et koncernregn-
skab
Når en interessent, der aflægger årsrapport efter ÅRL, ejer en ideel
andel af et interessentskab, der efter ÅRL skal klassificeres som en dat-
tervirksomhed, skal interessentskabsregnskabet konsolideres ind i et
eventuelt koncernregnskab, såfremt der er krav om udarbejdelse af et
sådant. Hver regnskabslinje i interessentskabet sammenlægges med
de tilsvarende regnskabslinjer i modervirksomheden, og der foretages
de nødvendige udligninger og elimineringer. De øvrige interessenters
andel af resultat og egenkapital vil blive medtaget som minoritetsinte-
resser i koncernregnskabet.
Ejes der en ideel andel af et interessentskab, der efter ÅRL skal klas-
sificeres som en associeret virksomhed, skal interessentskabsandelen
optages i koncernregnskabet i henhold til indre værdis metode.
Da interessentskaber er omfattet af ÅRL, skal værdireguleringerne –
som følge af ÅRL’s ordlyd – fortsat præsenteres særskilt under egenka-
pitalen, selvom der ikke er selskabsretlige begrænsninger for interes-
sentskaber til udlodning af virksomhedens midler til ejerne.

Oplysningskrav i virksomheder, der ejer andele i interessentskaber
Ejes hele eller dele af interessentskabet af en ”højere”-liggende virk-
somhed, er der, jf. ÅRL § 72, krav om, at den” højere”-liggende virk-
somhed skal give oplysninger om kapitalandelen i interessentskabet.
Virksomheden skal oplyse om interessentskabets navn, hjemsted, rets-
form og ejerandel, i hvilket virksomheden er interessent.
Oplysninger om navn, hjemsted og retsform kan (jf. § 72, stk. 4)
udelades, hvis de kan volde virksomheden eller interessentskabet bety-
delig skade. Udeladelse af oplysningerne skal begrundes hermed.
Jf. ÅRL § 72, stk. 3 skal størrelsen af egenkapital og resultat ifølge
den senest godkendte årsrapport ligeledes oplyses, men oplysnin-
gerne kan undlades, såfremt:
• Det pågældende interessentskab ikke er forpligtet til at offentliggøre
årsrapport, og interessenten ejer mindre end 50% af egenkapitalen
• Det pågældende interessentskabs regnskab indgår ved konsolide-
ring i interessentens koncernregnskab, eller
• Interessenten indregner kapitalandelene i det pågældende interes-
sentskab til dettes regnskabsmæssige indre værdi.
Virksomhedens kapitalandel i interessentskabet opføres i balancen un-
der ”Finansielle anlægsaktiver” som et nettoaktiv, hvorved virksomhe-
dens andel af bruttoforpligtelser og bruttoaktiver ikke vises i balancen.
I tilfælde, hvor der drives investeringsvirksomhed med køb og salg af
kapitalandele, præsenteres kapitalandelen som et omsætningsaktiv.
Eventualforpligtelser
Af oplysningskravene i ÅRL § 64, stk. 1 om eventualforpligtelser følger,
at interessentskabets samlede forpligtelser som minimum skal oplyses
med beløb. De modsvarende aktiver kan også oplyses i tilknytning til
forpligtelserne. Der er yderligere krav om særskilt oplysning af eventual-
forpligtelserne i interessentskabet. Begge oplysningskrav følger af, at virk-
somheden hæfter som personligt ansvarlig virksomhedsdeltager, hvorved
tabsrisikoen i disse tilfælde ikke er begrænset til ejerandelen i interes-
sentskabet. Dette vil sige, at der i noten skal oplyses om både de samlede
indregnede forpligtelser samt eventualforpligtelser, som måtte være
oplyst i interessentskabets årsrapport, såfremt der udarbejdes en sådan.
Hæftelsen kan eksempelvis formuleres således i interessentens årsrapport:
”Selskabet er interessent i (en række) et interessentskab(er)
og hæfter dermed ubegrænset for denne virksomhed/disse
virksomheders forpligtelser. De samlede aktiver i interessent-
skabet/interessentskaberne udgør på balancedagen t.DKK
x.xxx, mens de samlede forpligtelser udgør t.DKK x.xxx.
Endvidere hæfter selskabet for eventualforpligtelserne i inte-
ressentskabet, som på balancedagen udgør t.DKK x.xxx.”
Oplysning om eventualforpligtelserne kan også ske ved direkte
gengivelse af forholdet fra interessentskabets årsrapport (fra interes-
sentskabets note for eventualforpligtelser) samt med henvisning til,
at eventualforpligtelsen knytter sig til det underliggende interessent-
skab. Et eksempel på formulering i en situation, hvor der er anlagt
en retssag mod interessentskabet og der derfor foreligger et poten-
tielt erstatningskrav, kan i interessentens årsrapport være anført som
følger:
”Der er anlagt retssag mod (indsæt navn på interessent-
skabet), hvori selskabet hæfter ubegrænset, om uberettiget
fyring af en medarbejder. Det er ledelsens vurdering, at
sagen ikke vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for
selskabet.”
Eventualforpligtelsen kan være mere eller mindre sandsynlig afhængig
af interessentskabets indtjening, soliditet og likviditetsberedskab. Det
kan således være nødvendigt at indregne en hensat forpligtelse eller
indregne en gældsforpligtelse i interessentens årsregnskab afhængig
af omstændighederne.
Såfremt en interessent i virksomhedsform besidder en ejerandel i et
interessentskab og i den forbindelse ikke har indbetalt den fulde teg-
nede kapital, opstår der en resthæftelse på den ikke indbetalte del af
virksomhedskapitalen23. Denne resthæftelse skal i henhold til ÅRL § 64
oplyses som en eventualforpligtelse i årsrapporten og kan formuleres
således:
”Selskabet har tegnet kapitalandele i (en række) et
interessentskab[er] for i alt t.DKK 9.000. Selskabet har ind-
betalt t.DKK 500 af den tegnede kapital, og den samlede
resthæftelse udgør på balancedagen således t.DKK 8.500.”
5. Afslutning
Regnskabsaflæggelsen i interessentskaber er afhængig af interessenter-
nes hæftelsesmæssige status; hvorvidt der er tale om ubegrænset hæf-
telse hos interessenterne eller begrænset hæftelse hos interessenternes
kapitalejere. Denne artikel har således behandlet både regnskabsaf-
læggelsen i interessentskaber ejet af fysiske personer med ubegrænset
hæftelse, regnskabsaflæggelse i interessentskaber ejet af virksomheder
med kapitalejere med begrænset hæftelse, men også regnskabsmæs-
sig behandling af kapitalinteresser i selskaber, der ejer en ideel andel af
et interessentskab.
Litteraturen giver ikke tilstrækkelig vejledning i løsning af de særlige
regnskabsmæssige problemstillinger, som den manglende lovmæs-
sige regulering af interessentskaber efterlader sig. Der findes derfor
en række regnskabsmæssige problemstillinger, som i praksis giver
anledning til tvivl om, hvorvidt de skal behandles. Artiklen har således
haft som formål at afdække dele af behovet for løsninger på praktiske
regnskabsmæssige problemstillinger i forbindelse med regnskabsaf-
læggelsen for interessentskaber.
Forkortelser
Anmeldelsesbekendtgørel-
sen
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 1476 af 11. december 2013 om
anmeldelse, registrering, gebyr samt
offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen
med senere ændringer
BFL Bogføringsloven, bekendtgørelse nr.
648 af 15. juni 2006 af lov med senere
ændringer
Det offentlige ejerregister Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 1325 af 10. december 2014 om
registrering og offentliggørelse af op-
lysninger om ejere i kapitalselskaber i
Erhvervsstyrelsen
Erklæringsbekendtgørelsen Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr.
385 af 17. april 2013 om godkendte
revisorers erklæringer
Erklæringsvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejled-
ning af 24. marts 2009 om bekendtgø-
relsen om godkendte revisorers erklæ-
ringer (erklæringsbekendtgørelsen)
IFRS International Financial Reporting Stan-
dards
Indsendelsesbekendtgørel-
sen
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr.
837 af 14. august 2012 om indsendel-
se til og offentliggørelse af årsrapporter
m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommuni-
kation i forbindelse hermed med senere
ændringer
KSL Kildeskatteloven, bekendtgørelse nr.
1403 af 7. december 2010 af lov om
bekendtgørelse af kildeskatteloven med
senere ændringer
LEV Erhvervsvirksomhedsloven, lovbekendt-
gørelse nr. 1295 af 15. november 2013
om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der med senere ændringer
Mindstekravsbekendtgørel-
sen
Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
594 af 12. juni 2006 af lov om krav til
det skattemæssige årsregnskab m.v.
for mindre virksomheder med senere
ændringer
SEL Selskabsskatteloven, bekendtgørelse nr.
1082 af 14. november 2012 af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. med senere ændringer
SKL Skattekontrolloven, bekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013 af lov om
bekendtgørelse af skattekontrolloven
med senere ændringer
SL Selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322
af 11. april 2011 af lov om aktie- og
anpartsselskaber med senere ændringer
ÅRL Årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr.
1253 af 1. november 2013 af årsregn-
skabsloven med senere ændringer
Litteratur
Mikkelsen, Jytte Heje, Søren Olrik Eklund, Anette Dybdal Fenger og Lars Hammer-
Jespersen: Erhvervsdrivende virksomheder – en lovkommentar (2007), Køben-
havn, Forlaget Thomsen
Fode, Carsten og Noe Munck: Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber
(2012), 3. udgave, Karnov Group
Munck, Noe og Lars Hedegaard Kristensen: Selskabsformerne – lærebog i selskabs-
ret (2010), København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Steffensen, Henrik, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen, Jan Fedders: Årsrapporten –
kommentarer til årsregnskabsloven (2011), 6. udgave, Karnov Group
RegnskabsOrientering juni 1998. Artiklen ”Regnskabsaflæggelse i interessentskaber”
af statsautoriseret revisor Søren Jonassen, Revisorerne Strandvejen 58, Hellerup
Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, september 2014. Artiklen ”Regnskabsaflæggelse
i kommanditselskaber – med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold” af
seniorkonsulent, statsautoriseret revisor, Jacob Sejer Christensen, Faglig udvik-
lingsafdeling, Beierholm
Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, oktober 2014. Artiklen ”Valg af erklæring på
årsrapporten” af seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M., Jesper Seehau-
sen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm.
Litteraturen giver ikke tilstrækkelig vejledning i løsning af
de særlige regnskabsmæssige problemstillinger, som den
manglende lovmæssige regulering af interessentskaber ef-
terlader sig. Der findes derfor en række regnskabsmæssige
problemstillinger, som i praksis giver anledning til tvivl om,
hvorvidt de skal behandles.

Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015

Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Similaire à Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015

Similaire à Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015 (7)

Regnskabsaflæggelse i interessentskaber - med fokus på særlige regnskabsmæssige forhold - Revision og Regnskabsvæsen marts 2015