Hanne Leth Andersen: Uddannelse og arbejdsliv: en eller to verdener?
1. Uddannelse og arbejdsliv:
en eller to verdener?
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv
UC Lillebælt, Odense
5. Maj 2015
Hanne Leth Andersen , RUC
2. Hvordan sætter forskellige
forestillinger om uddannelsernes
samfundsmæssige betydning spor
i uddannelsespolitikken og i
uddannelserne?
Hvordan sætter forskellige
forestillinger om uddannelsernes
samfundsmæssige betydning spor
i uddannelsespolitikken og i
uddannelserne?
5. Uddannelsespolitiske mål
• Større andel helt unge studerende
• Hurtigere gennemførsel
• Dimensionering af optag
• Mere erhvervsrelevans
• Større social mobilitet
• Større optag
• Mindre frafald
• Færre fjumreår
• Flere timer
7. Forestilling 1:
Uddannelse skaber produktivitet
Forestilling 2: Hvis det ikke er tilfældet =>
Uddannelserne er forkerte
• Produktivitetskommissionen
Stigende problemer i uddannelsessystemet er en væsentligt
medvirkende årsag til at Danmark i de senere år har haft en
lavere produktivitetsvækst - og dermed en lavere
velstandsfremgang - end de lande vi helst vil sammenlignes
med.
Peter Birch Sørensen, professor KU, Politiken 22.1.2014
9. Relevans
“When we were not trying
to make our graduates more employable,
they were more employable.
But now that we are trying
to make them more employable,
they are not”
Professor Rosni Abdullah at an Expert Meeting on Graduate
Employability held in Penang, Malaysia, 11-12 February 2009
9
10. Målsætning for uddannelse?
UNESCO International Commission of Education for the
Twenty-first Century
• Learning to know – spørgsmål og brobygning
• Learning to do – kreativitet og handlekraft
• Learning to live together with – transkulturelle, transreligiøse,
transpolitiske og transnationale tilgange
• Learning to be – videntilegnelse med krop og følelser -> dialog
mellem humaniora og naturvidenskab
14. Fornyelse i uddannelse
• Netværkssamfund
• Nye udbydere
• Medier
• Vidensformer
• Anvendelsesorientering
• Læring efter behov
• Livslang læring
Editor's Notes
Politikernes og samfundets krav og forventninger til universitetsuddannelserne er under forandring.
Det har i en årrække været et politisk ønske at universiteterne skulle optage flere studerende, og at optaget skulle ligge tidligere. Med fremdriftsreformen er der krav om, at studerende er tilmeldt fuldtidsstudier, og at de skal hurtigere igennem uddannelserne. Sidste år fik vi besked på, at uddannelserne skal dimensioneres, og det har længe været ambitionen, at uddannelserne skal erhvervsrettes. Social mobilitet og indsatsen for at åbne uddannelserne for alle dele af samfundet er ligeledes noget, der gennem mange år har været et ønske. Sideløbende med disse dagsordener, skal universiteterne også navigere ud fra detaljerede kontinuerligt skiftende regler, som er dyre at administrere, alt imens der stilles løbende krav til effektiviseringer gennem de årlige 2%-nedskæringer i uddannelsestaxametrene.