1. GRØN BYRUMSPLAN
SKEJBY
2030

3. FORMÅL
”Projektet har til formål at tilvejebringe en langsigtet
grøn byrumsplan, der i samarbejde med byområdets
aktører og interessenter nytænker planlægning, inddra-
gelse og dialog, udvikling og drift, land- og bymæssige
funktioner og sammenhænge i erhvervsområdet samt
finansiering af investeringer og driftsopgaver.
Projektet vil i proces, indhold og resultater demonstrere
hvordan en grøn byrumsplan kan nytænke de åbne
arealer og byrum i lokalområdet Skejby og herigennem
danne forbillede og inspiration for grøn byrumsforvalt-
ning i Aarhus Kommune, Danmark samt Internationalt
(via EU NSR IVB Interregionalt projekt MP4).
DET ’GODE GRØNNE BYRUM’
Kvaliteten af grønne byrum og udearealer er afgørende
i fremtidens udvikling af bæredygtige og konkurrence-
dygtige bymiljøer.
Gode grønne byrum og udearealer kan understøtte
erhvervsmæssig udvikling, tilhørsforhold og identitet,
attraktive arbejdspladser, trivsel og sundhed for med-
arbejdere og brugere, et levende socialt liv, naturople-
velser i det urbane miljø, rekreative muligheder samt
bæredygtige løsninger på miljøspørgsmål. Multifunktio-
nalitet og sammenhæng er nøgleord.
Gode byrum og udearealer er multifunktionelle og kræ-
ver planlægning, forvaltning, anlæg og drift, der går på
tværs af traditionelle forvaltningsmæssige og sektori-
elle grænser.
Planlægning, forvaltning, anlæg og drift bør derfor invol-
vere aktørerne og interessenter på tværs af alle sekto-
rer (civilt, privat, offentligt) og på alle niveauer (lokal,
regionalt, international). Medejerskab og medansvar er
nøgleord.
Gode grønne byrum og udearealer er underlagt en lø-
bende dynamik og forandring, hvor planlægning, anlæg
og drift løbende skal sammentænkes i en helhed førend
værdien af det multifunktionelle potentiale kan indfries.
Bæredygtighed forudsættes af at både økonomiske, so-
ciale og miljømæssige perspektiver indgår i helheden.
En fremtidssikret forvaltning af byrum og udearealer
kan kun ske ved hjælp af integrering af de forskellige
sammenhænge i helheden. Nytænkning, fleksibilitet og
dynamik er nøgleord.
SKEJBY SOM VÆRKSTED
Skejbyområdet i Aarhus er i dag i rivende udvikling.
Planlægningen fokuserer særligt på at udvikle et nyt
centrum i Aarhus Kommune for erhverv, landbrug, ud-
dannelse, sundhed og beboelse.
De umiddelbare planlægningsmæssige udfordringer om-
fatter blandt andet sikring af nødvendig infrastruktur i
form af blandt andet transport og miljø samt tiltrækning
og etablering af virksomheder og institutioner i området.
En sideløbende udfordring i området er at sikre en sam-
menhæng og funktionalitet i områdets åbne arealer, der
kan skabe et levende, dynamisk og attraktivt ’byrum’.
Den nuværende planlægning omdanner funktionerne
i tidligere udlagte arealer og åbner op for nye krav og
muligheder. Særligt er de tidligere ’mono-funktionelle’
arealer nu sat i spil ved at flere aktører og interesserer
samles i området.
I området sker en fortætning af byen hvor det gode
grønne byrum sættes i spil som en mulighed og poten-
tiale, der kun kan gribes gennem nytænkning.
I sammenhæng med de eksisterende planer og visioner
for Skejby-området er det et oplagt at skabe et værk-
sted for udvikling og demonstration af det gode grønne
byrum som et forbillede og kilde til inspiration.
For at gøre processen overskuelig vælges der et pri-
mært fokus på sammenhængene omkring området ved
erhvervsklyngen og virksomhederne i området. Virksom-
hederne og øvrige deltagende institutioner i området
er centrale aktører i processen og samarbejdet mellem
offentlige og private aktører.
Udvikling af en tværgående og langsigtet grøn byrumsplan
for erhvervsklyngen er samtidigt banebrydende og innova-
tivt i både en lokal, national og international kontekst.
MÅLSÆTNINGER
I overensstemmelse med principperne om det gode
byrum kan der opstilles en række overordnede målsæt-
ninger for udviklingen af Skejbyområdet.
Målsætningerne omfatter sammentænkning af erhverv,
landbrug, tilhørsforhold og identitet, sundhed, uddan-
nelse, beboelse, miljø og klima, natur, rekreativt brug,
og sociale tiltag i Aarhus Kommune. Målsætningerne
omfatter bl.a.:
• Omdanne et mono-funktionelt’ erhvervsområde til et
levende, attraktivt og dynamisk byområde med en
klar identitet, med meningsfulde og multifunktionelle
grønne byrum, der kan bidrage til at sikre sammen-
hæng i bydelen.
• Skabe og vedligeholde grønne byrum og udearealer
i sammenhæng med eksisterende områder og kvali-
teter, der understøtter udvikling af erhvervsklyngen i
Skejby
• Skabe og vedligeholde grønne rum og udearealer, der
sikrer gode attraktive arbejdspladser for medarbej-
dere på Skejby Hospital og virksomheder i Skejbyom-
rådet.
• Skabe og vedligeholde grønne rum og udearealer der
fremmer udeaktiviteter for medarbejdere, beboere og
besøgende.
• Skabe og vedligeholde grønne rum og udearealer, der
sikrer gode rammebetingelser for medarbejdere på
tværs af virksomhederne i Skejby.
• Medvirke til miljømæssige optimale løsninger på
blandt andet klimaområdet (håndtering af regnvand).
• Medvirke til at udvikle et byorienteret landbrug, der
rummer muliglighed for læring og rekreativeoplevelser
for medarbejdere, besøgende og beboere i området
Principper
Projektet bygger på nøgleordene for det gode grønne
byrum som en række principper, der skal sikre en in-
novativ tilgang til planlægningsprocessen og udarbej-
delsen af den grønne byrumsplan i erhvervsområdet i
Skejbyområdet.
• Multifunktionalitet og sammenhæng
• Medejerskab og medansvar
• Nytænkning, fleksibilitet og dynamik”
- Uddrag af Aarhus Kommunes
”Grøn Byrumsplan I Skejby” 06/07-2011
OM IDÉKATALOGET
Nedenstående program skal ses som et idékatalog for
udviklingen af området. Området kan få en smag af de
6 biotoper vi foreslår nedenfor, og de kan dyrkes ved at
plante grønt på de flade tage, på cykelskure og andre
lave bygninger, på grønne facader, samt på selve fladen.
Vi foreslår et samarbejde mellem virksomhederne og en
til flere landskabsarkitekter, som i fællesskab dyrker
hver karakteristika i området.
For at binde det overordnede område sammen foreslår
vi en løbe/cykelrute på 10km, med en 5km rute ind-
bygget. Belægningens karakter og farve kan være det
sammenbindende for området, og belysning og planter
planlægges op ad denne rute.
For hver km foreslår vi et belægningsskift i farve, på
ruten, og hér vil der samtidig være en aktivitet, som
markør af området, og som historiefortæller, der viser
at endnu en kilometer er tilbagelagt.
De 18 oplevelser til højre er vores bud på en måde at
aktivere området på - fra parkeringstennis og frokost-
golf til løberuter gennem majs, lavendel og særlige
planter der dufter og blomstrer efter solnedgang.
Hvilke aktiviteter der placeres hvor, vil være en del
af den dialog og det fremtidige arbejde der foregår i
samarbejdet mellem interessenterne, så alle i bruger-
gruppen tilsammen får skabt visionen om det Grønne
Byrumsværkste i Skejby.
-3XN

4. Forslag:
”DANMARK RUNDT I SKEJBY”
10 km løberute gennem
6 danske landskabstyper med
18 grønne oplevelser
og pejlemærker

5. A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM
Kort Over udviklingsområdet i Skejby
Mål 1:12500; N

6. Engen er et fugtigt, sollyst område, hvor den lave
vegetation domineres af græsser og urter. Engen
opstår ved naturlige, ferske vådområder, hvor der
har været lang tids høslet eller græsning.
Høslet favoriserer de tidligt blomstrende planter,
som har sat frø, når høet slås.
Den konstante fjernelse af biomasse bevirker,
at engen bliver mindre rig på kvælstof, hvilket
afspejler sig i en stor artsrigdom af planter, som-
merfugle, padder og fugle.
Om foråret ligger engen gyldengul hen, farvet af
tunge kabbelejer og glinsende, smørgule ra-
nunkler. Hist og her kan du være heldig og finde
partier af vore vilde orkideer, gøgeurter, hvis
rødviolette- og delikate blomsterstande kræver
opmærksomhed.
Lad dig underholde af vibehannens karakteri-
stiske sangflugt over ynglepladsen, hvor såvel
farvetegningens sort-hvide kontrast som den
karakteristiske stemme benyttes.
Om sommeren præges engen stadig af saftig-
grøn frodighed. Det græsgrønne tæppe er al-
tid dækket, parat til din frokostkurv og frodig
nydelse. Isblåfugl, en skinnende, blå sommerfugl,
soler sig i musevikkens blåviolette, oprette blom-
sterklaser. Tidligt om morgenen ligger sensom-
merenseng ofte indhyllet i en florlet, hvidlig dis
– mosekonens bryg.
Eksempler på planter:
Almindelig blåtop; Kærtidsel; Hvidkløver; Alm. Ja-
kobsstige; Europæisk engblomme; vævlesbid.
Eksempler på dyreliv:
Spættet bredpande; Stregbredpande; Svalehale;
Gul høsommerfugl.
BIOTOP A.] ENG

7. Heden var i fortiden uopdyrkede, skovløse områder,
der fandtes på mager og næringsfattig jord.
Heden, som vi kender den i dag, er først og fremmest
et stykke menneskeskabt kulturlandskab opstået på
grund tidligere bønders skrælning af tørv, afgræs-
ning og udpining af jorden
som følge af dyrkning.
I dag trues hedernes lysåbne landskaber med at
forsvinde, sammen med hjejlens vemodige fløjten.
Heden ”springer i skov” eller mister sine karakteri-
stika pga. af næringsrig nedbør.
Hedens jord er tør, sur og udpint, hvilket skaber livs-
grundlaget for den helt specielle vegetation.
Hedelyngen dominerer og tiltrækker sig al din
opmærksomhed, især når den fremstår som store
lyngfarvede flader i sensommerlandskabet, hvor de
sukkersøde, nektarrige blomster lokker tusinder af
honningbierog andre insekter til.
Heden byder på andre lækkerier - et sandt spisekam-
mer af blåbær, tyttebær og revling til kryddersnap-
sen. Eller nyd bærrene naturel, mens du for en tid
opsluges af stedets ro og uendelighed og lægger dig
på ryggen på den varme jord i mos og rensdyrlav.
Eksempler på planter:
Alm. blåbær; Sandstar; Almindelig kattefod: Plettet
kongepen (rl); Alm. revling; Smalbladet høgeurt; Alm.
gyldenris; Djævlesbid; Gul snerre; Hedelyng; Hedemel-
bærris; Alm. blåtop
Eksempler på dyreliv:
- Rødrygget Tornskade; Hjejle; Almindelig blåfugl; Brun
pletvinge; Markperlemorsommerfugl.
BIOTOP B.] HEDE

8. Allerede i bronzealderen blev de mest magre,
stenede jorde udvalgt som græsningsarealer el-
ler overdrev. De lå ofte hen, som de havde ligget
siden istiden. På overdrevene græssede kreaturer
generationer efter generationer. Tiderne formede
sammen med afgræsning, jordbundstype og kli-
matiske forhold den biotop, vi kalder overdrev.
I dag er der kun få overdrev tilbage. De består af
lavt voksende, græsdomineret vegetation
oftest på tør bund som f.eks. skrænter og bak-
ker. Jorden er gruset, sandet og næringsfattig. De
vilde planter karakteristiske for overdrevet har
tilpasset sig disse helt specielle vækstforhold,
tørt og næringsfattigt. Her er mange græsser
som f.eks. vellugtende guldaks, der dufter at ku-
marin, hvis du knuser planten mellem dine fingre.
Også timianen dufter stærk og krydret i den
sitrende sommervarme. Kun hjertegræssets små
blomsterhjerter bevæger sig let.
De blomstrende planter tiltrækker farvestrålende
sommerfugle. Små, okkergule sværme af den lille
sommerfugl stregbredpande danner en fin far-
vekontrast til de blåviolette blomster på blåhat.
Over hele herligheden hænger sanglærken og slår
sine fine triller. Stedets stemningsmættede ro
gennembrydes af suset af en rovfugl. Tårnfalken
står først stille i luften, men slår lynhurtig ned
og griber sit byttedyr med fødderne. Et markfir-
ben blev dens bytte.
Eksempler på planter:
Vellugtende guldaks; Guldblomme; Alm. løvefod;
Alm. draphavre; Håret høgeurt
Eksempler på dyreliv:
Apollo; Stregbredpande; Sortåret hvidvinge
BIOTOP C.] OVERDREV

9. Strandeng er den vegetation, der findes på
lavtliggende arealer langs beskyttede salt- og
brakvandskyster kyster.
Strandengen præges først og fremmest af havets
nærhed og det salte vand, der ofte oversvømmer
strandengen.
Vegetationen består af salt – og fugttolerante
græsser og urter, og holdes nede af græssende
kreaturer.
Strandengen udgør en barsk korridor mellem
havet og det mere bløde landskab længere inde
i landet. Om sommeren tillokkende med højt
til den blå, blå himmel og venlig med det bløde
græs og smager af salt på læberne. Om efteråret
råt, koldt og blæsende med strandskadens adva-
rende skrig over dit hoved.
Strandengens planter tåler det saltvand, de nu og
da oversvømmes af.
Den saftige, sprøde salturt, kveller, står i vaden
længst ude. Saml nogle stykker af den og nyd
dens pikante, salte smag til din fisk.
Længere inde på den fugtige strandeng domi-
nerer græsserne. Imellem alt det grønne vipper
de sartrosa, sødt krydrede blomsterhoveder af
engelsk græs let i vinden, side om side med de
mindre prangendeblomsterstande af de blom-
strende græsser og siv.
Eksempler på planter:
Strand-vortemælk (rl); Baltisk svingel (rl); Jord-
bærkløver; Strand kamille; Engelskgræs; Strand-
malurt; Strandbede; Strand-karse; Jordbærkløver;
Strand-vejbred; Vild hør; Gul evighedsblomst
Eksempler på dyreliv:
Strandskade; - Almindelig ryle; Kommabredpande
BIOTOP D.] STRANDENG

10. Stranden er overgangsområdet mellem havet og
landjorden. Stranden formes af bølger, saltvands-
sprøjt og tidevand og består af sten, grus og sand;
de materialer som havet har ført med sig på dets
uendelige vandring.
Strandbredden opleves som en åben flade af sand
og sten og former en smuk forgrund til det oceanblå
hav. Kun få planter kan klare de ekstreme vækstfor-
hold stranden byder på.
Strandplanterne, der dukker op ved nærmere efter-
syn, kan. De er optimalt tilpassede de ugunstige om-
givelser gennem tusinder af års evolution. Længst
ude på stranden i det varme sand borer den grå-
grønne strandkål sine lange rødder dybt ned i sandet
for at få fat i en smule fugtighed, der hurtigt dræner
væk gennem sandet.
Nyd et par blade af den til din frokost! Senere danner
små, sukkulente bidende stenurt puder af saftiggrøn
kølighed hen over det varme sand.
Hjælmen står i fornemme, statelige tuer. Den er godt
rustet til miljøet. Bladenes blålige vokslag og deres
sammenrulning beskytter mod fordampning. Læg
dig i sommerens, healende, varme sand, lyt til hav-
mågernes skrig og bølgendes evindelige slag mod
kysten. Lad den krydrede duft at algerne, der danser
frem og tilbage i vandkanten, krydre dine næsebor
og smag saltet på dine læber.
Eksempler på planter:
Strandarve; Alm. strandkål; Dansk kokleare; Sandhjæl-
me; Strandsiv; Kruset skræppe; Alm. sodaurt; Strand-
kamille; Alm. stedmoderblomst; Alm. hestetunge;
Alm. torskemund; Strandfladbælg.
BIOTOP E.] STRAND

11. I dette naturlige - eller menneskeskabte plantesam-
fund dominerer træerne, som udgør ”det grønne tag”.
Træernes sammensætning er af afgørende betyd-
ning for hvilke planter, du kan finde på skovbunden.
Fugtig, dyb og muldrig er skovbunden på grund af de
nedbrudte blade og andet organisk materiale. Der
foregår en heftig nedbrydningsaktivitet i muldlaget
af regnorme, insekter og svampe - næringsstoffer-
nes cyklus er kort.
Skovbundens planter er nogle af de første, der blom-
strer om foråret. Allerede i april dækker den hvide
anemone skovbunden som et hvidt tæppe – duften
af dem og af mulden er duften af skov.
Mange andre af skovbundens planter blomstrer
tidligt for at udnytte sollyset, der fra løvspring til
løvfald opfanges at millioner af udsprungne blade og
kun lader få solstråler passere igennem.
Skovsyren har hvidlige kronblade med lilla årer. Nyd
dens syrlige, kløverformede lysegrønne blade på din
mad året rundt.
Selv om gøgen kukker overstadig i maj, maner skoven
med dens stilhed og skygge til ro, fordybelse og
eftertænksomhed. Om efteråret, før bladene falder
og skoven igen bliver lys og gennemsigtig, kan du
plukke dine tragtkantareller, som ingen andre ved
hvor findes.
Eksempler på planter:
- Hvidplettet lungeurt (rl); Alm. engelsød; Skovmærke;
Skovløg; Mosebunke; Skovsyre; Hvid anemone; Lilje-
konval; Skovfladbælg; Alm. bingelurt; Kratviol
Eksempler på dyreliv:
Sort apollo; Stor bredpande
BIOTOP F.] SKOV

12. PARKERINGSØRKEN
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

13. 9 TIL 17 - PARKERING >>
28 pladser 1 tennisbane Dobbeltudnyttelse
EFTER 17 - TENNIS = TENNISPARKERING
HVAD NU HVIS... DE STORE
PARKERINGSAREALER KUNNE OMDANNES TIL
TENNISBANER EFTER ARBEJDSTID?
Hvis hver virksomhed omdannede halvdelen af deres
parkeringspladser til sportsarealer, kunne området
aktiveres og gøres trygt med aktive tennis, squash
eller fodboldspillere. Nabovirksomheder kunne have
turneringer mod hinanden og skabe relationer på
tværs af virksomhederne. En portion af parkerings-
pladserne kunne så fritholdes for sportsbaner for de
medarbejdere der arbejder sent.
01] TENNISPARKERING

14. HVAD NU HVIS... MAN KUNNE STÅ PÅ EN
DRIVING RANGE I FROKOSTPAUSEN OG SKYDE
GOLFBOLDE MOD GLASFACADERNE?
Det overraskende pirrer fantasien, som her på
Chelsea Piers på Manhattan, hvor de golfspillende
øjensynligt får lov at skyde bolde ud i Hudson River.
Plads er der masser af i Skejbyområdet, og virksom-
hederne kunne sagtens huse en række golfentusia-
ster, som kunne mødes på tværs i området.
02.] FROKOSTGOLF

15. HVAD NU HVIS... ET KANALSYSTEM I OMRÅDET
BRAGTE OVERSKYDENDE REGNVAND TIL
BASSINER OG DAMME?
De stadig kraftigere skybrud i Danmark siller stigen-
de krav til nedløbsrør og kloakker. Hvis det oversky-
dende regnvand blev samlet i kanaler, ville der være
en fin blå tråd der band området sammen og for-
skønnede det, samtidig med at der blev taget hånd
om problematikken om de oversvømmede kældre.
Sportsbaner og andre flade områder kan indrettes
så de fungerer som flotte bassiner ved skybrud.
03] OVERSVØMMELSE VS. OVERSKUD

16. RUM I RUM
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

17. HVAD NU HVIS... MAN ISTEDET FOR DE
VINDOMSUSTE UDEOMRÅDER KUNNE
PLANTE BØGEHÆKKE OG SKABE RUMLIGE
OPLEVELSER TIL OPHOLD, LØB OG ARBEJDE?
De Geometriske Haver i Birk, hører til blandt land-
skabsarkitekt C. Th. Sørensens Musiske Haver. De
er bygget op omkring princippet om ”enkelthedens
kompleksitet” idet de er styret af et ganske simpelt
geometrisk regelsæt, der dog ikke umiddelbart er
gennemskueligt for den besøgende - En rumlig ople-
velse der omdanner marken til kultur.
04] GEOMETISKE HAVER

18. 05] MAJSLØB - RUTE VS. MARK
HVAD NU HVIS... MAN KUNNE LØBE LANGS EN
HØJ RUTE AF MAJSPLANTER, DER SLANGEDE
SIG GENNEM LANDSKABET?
Normalt plantes majs i store felter på marker. Hvis
man istedet tog så- og høstbredden på landbrugs-
maskinerne, og bredte det samme areal ud som en
lang slange, så kunne løbere og cyklister få sig en
anden rumlig oplevelse, i læ for strid vind, og slan-
gen kunne bruges som show-case, og et stykke land
art.

19. HVAD NU HVIS... MAN PLANTEDE RÆKKER AF
VELDUFTENDE LAVENDELBUSKE LANGS LØBE- OG
CYKELRUTER?
Duften af lavendler er dejlig på en helt universel
måde. Såvel som alle mennesker er enige om at va-
nilje smager godt, så synes alle også at lavendlers
letbitre syrlige og overvældende fuldtonede duft er
noget de har lyst til at dufte til, og fordi den er så
sammensat kan man gøre det i timevis. Farven er
en fryd for øjet, og de helt lilla marker er stadig et
særsyn i Danmark.
06] LAVENDELLØB FOR DUFTESANSEN

20. NATLØB
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

21. 07] OPLYST LØBESTI
HVAD NU HVIS... MAN I VINTERHALVÅRET
IKKE VAR NØDT TIL AT DROPPE LØBETUREN
UDE I NATUREN PGA. MØRKE?
Tænk hvis det var trygt og sjovt at løbe i mørket
fordi stien var interaktiv og oplyst? Nedenfor ses
Søndermarken i København, hvor man kan starte
en interaktiv harefunktion. Der vælges hastighed,
lampen blinker tre gange i farven, tilknyttet hastig-
heden, og harelyset vandrer så fra pullert til pullert.
Der lyser den på skift i hver pullert, og så gælder det
bare om, at følge lyset og holde trit med haren.

22. 08] DUFTENDE AFTENRUTE
HVAD NU HVIS... MAN VED AFTENTIDE KUNNE
GÅ, LØBE OG CYKLE LANGS EN RUTE AF
PLANTER DER NETOP ÅBNEDE SIG OG DUF-
TEDE I MØRKET?
Tuberose, Natlevkøj, Grandiflora, Vidunderblomst,
Måneblomst og Aftenfloks, er de magiske navne der
beskriver planterne nedenfor. Ens for dem er, at de
dufter og blomstrer i skumringen og om natten. Ved
bevist at plante dem langs en rute, kan man vække
duftesansen, på et tidspunkt hvor mørket gør at
synssansen er hæmmet, og derved skabe et overra-
skende sted for alle Aarhus duft- og blomsterelskere.

23. 09] RØD LØBER
HVAD NU HVIS... BELÆGNINGEN I OMRÅDET
LAGDE OP TIL AT HER MÅ DER LØBES,
SPRINGES OG DYSTES?
På en 10 km løberute kunne man møde en fin gum-
mibelægning der skiftede farve for hver kilometer
man har løbet, gået eller cyklet. Området ville sig-
nalere at der var andet på spil, og samtidig kunne
motionisterne let holde regnskab med hvor lang rute
der er tilbagelagt. Rød, magenta, lyng, lilla, blå, cyan,
turkis, grøn, gul orange - hvor København har søerne
til at tælle kilometer, har Aarhus regnbuen.

24. URBANT LANDBRUG
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

25. HVAD NU HVIS... MAN KUNNE GÅ EN
TUR UNDER ET TAG AF JORDBÆR I
FROKOSTPAUSEN?
Agro Food Park kunne sprede deres forsøg med Urban
Farming ud i området til glæde for områdets brugere
- det kunne være frugtordningen var en selvplukker-
ordning i samarbejde med de producerende
10] JORDBÆRHIMMEL

26. 11] GRÆSSENDE HUSDYR
HVAD NU HVIS... GEDER OG FÅR GIK RUNDT
SOM SMÅ ØKOLOGISKE GRÆSSLÅMASKINER
FORAN DE SKINNENDE GLASFACADER?
Hos B&O i Struer, kan medarbejderne kigge ud på
de græssende får - en overraskende kontrast til det
store firmadomicil. Forskellige grupper af dyr kunne
bringes ret tæt på bygningerne, og give en grøn
mangfoldighed på stedet, til gavn for de ansatte og
måske også for den der normalt slår græsplænerne.
Måske en lokal bonde kan sælge sin fåre- og gedeost
til kantinerne i området?

27. HVAD NU HVIS... STORE DRIVHUSE
LEVEREDE SALATER OG KRYDDERURTER TIL
VIRKSOMHEDERNES KANTINER?
Afgrøder dyrket i højden i vand og mineraler istedet
for jord - hydroponics - giver et udbytte på ca. 20
gange så meget pr. hektar. Samtidig bringes produk-
tionen ind til byen hvor forbrugerne er, og transpor-
ten minimeres. Drivhusene står smukt og lyser ved
aftentide, og gør området mere trygt at færdes i.
12] VERTIKALT LANDBRUG

28. KINETIK
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

29. 13] VINDFANGERE
HVAD NU HVIS... MAN KUNNE SE OG HØRE
NÆR DET BLÆSTE?
Danmark er et dejligt forblæst lille land, og vind-
møllerne er ikke de eneste til at vise og høste den
energi. Store skulpturer, som de kinetiske smalle
stave nedenfor kan opstilles for at vise alternative
måder at bruge vinden på, og vindskulpturer kan
spille vindens musik for de forbipasserende, som
forstår at vinden er en del af den grønne strategi.

30. 14] MUSCLE BEACH
HVAD NU HVIS... UDENDØRDS FITNESS
CENTRE AKTIVEREDE OMRÅDET TIL GAVN
FOR VIRKSOMHEDER, UDDANNELSER OG
SYGEHUSETS BRUGERE?
Mange af spillerne i området, har i dag badefacili-
teter i forvejen. Fine udendørscentre kan aktivere
uderummet og give brugerne lys og luft i pauserne,
og i perioder hvor de ikke er i brug, kan de stå som
rumlige skulpturer i det ofte flade landskab. Skejby
Sygehus ville kunne benytte stedet som et fint al-
ternativ til al den indendørs genoptræning.

31. 15] CYKELMANGFOLDIGHED
HVAD NU HVIS... EN FIN GRØN CYKELRUTE
GAV DE MANGE CYKLISTER TIL SKEJBY
MULIGHED FOR AT SLIPPE FOR AT KØRE
SAMMEN MED ALLE BILERNE?
En god analyse af fremtidige cyklister mod det nye
sygehus kunne kortlægge hvor cyklisterne kommer
fra og dermed tilbyde dem en skøn grøn rute til
deres destination. Måske var cykelrelaterede sports-
pladser til BMX og mountainbike tilknyttet ruten, og
der blev lagt særlig vægt på tiltag der kunne frem-
me cyklismen. Luftpumbestationer, cykelvaskeplad-
ser og gode parkeringsforhold understøtter dette.

32. GRØN BYGNINGSMASSE
A.] ENG
F.] SKOV
E.] STRAND
B.] HEDE
C.] OVERDREV
D.] STRANDENG
01]
02]
18]
03]
04]
05]
06]
07]
08]
16]
17]
09]
10]
11]
11]
12]
13]
14]
15]
START
/SLUT
0 KM
/10 KM
1 KM
SHORTCUT:
5 KM RUTE
2 KM
3 KM
4 KM
5 KM
6 KM
7 KM
8 KM
9 KM

33. HVAD NU HVIS... SKEJBY TILBØD EN NY
BYRUMSTYPE - EN LODRET MARGUERITRUTE
- HVOR PLANTERNE GROEDE PÅ DE LODRETTE
MURE?
Alle udekantiner, udemøderum boldbure etc, kunne
have en side der vendte ud mod det fælles stisy-
stem, som var beplantet forskelligt. På den måde
kunne løbere og cyklister bevæge sig gennem en
helt anden landskabstypologi end man normalt ken-
der.
16] LODRET MARGUERITRUTE

34. HVAD NU HVIS... TAGENE VAR BIOTOPER FOR
PLANTER OG DYR FRA HELE LANDET?
Tagene på cykelskure, skralderum, parkeringsover-
dækninger og andre lave bygninger er meget synlige
i området - hvis disse begrønnes med forskellige
plantetyper, kan vi berige området med nye dyrear-
ter, som særlige sommerfugle, bier og småfugle
17] GRØNNE TAGE

35. HVAD NU HVIS... HVIS MAN KUNNE SPARE
ENERGI VED AT PLANTE LØVFÆLDENDE
TRÆER FORAN BYGNINGERNES FACADER?
Om sommeren lukkes der for meget lys ind i byg-
ningerne og vi bruger energi til at køle ned. Hvis der
stod store løvfældende træer foran facaderne, ville
de tage en del af den overophedning, og om vinteren
smider de meget belejliget bladene og tillader al
dagslyset at komme ind.
18] LØVFÆLDENDE ENERGIFACADER