Europæisk samarbejde i øjenhøjde I både grundskole og gymnasium skal eleverne deltage i internationale projekter. Med eTwinning kan du starte allerede i dag.

1. eTwinning
Europæisk samarbejde
i øjenhøjde
I både grundskole og gymnasium skal eleverne
deltage i internationale projekter.
Med eTwinning kan du starte allerede i dag.

2. eTwinning
Et online-community
for skoler
Med eTwinning kan du enkelt og nius-program, der igen er en del af
hurtigt finde undervisere i andre EU's program for Livslang Læring.
europæiske lande, så I sammen kan Comenius er den del, der er til
lave projekter med jeres elever. I kan grundskole og ungdomsuddannelser.
‘Det 21. århundrede vil stille store lave projekter i alle størrelser, helt I dag er over 30 europæiske lande
krav til unge europæere. De vil i ned til en enkelt dag og op til flere med, der er knap 100.000 aktive
langt højere grad end deres for- måneder. I planlægger selv jeres pro- medlemmer af eTwinning i hele
ældre være nødt til at kunne net- jekter. Europa, og der er over 5.000 projek-
værke og orientere sig på tværs eTwinning foregår på nettet. Det ter i gang. Også europæiske lande
af grænser. Jo før de lærer det, jo er en portal, der både indeholder udenfor EU er med.
bedre. Og med værktøjer som partnersøgning, inspiration til under- I Danmark er der 1.300 medlem-
eTwinning hjælper EU dem med visningsprojekter og et arbejdsrum til mer, knap 1.000 skoler er registreret,
at komme i gang.’ projekterne, TwinSpace. og de er med i mere end 250 aktive
Connie Hedegaard, EU-kommis- Det er gratis at bruge eTwinning. projekter.
sær for klima eTwinning er en del af EU's Come-
Gode råd til
begyndere på
eTwinning
• Lad dig inspirere af andre skolers
projekter. På eTwinning.net kan
du orientere dig ved hjælp af
kortet.
• Start med et lille projekt med en
enkelt udenlandsk partner. Vi skal være
•
•
Aftal en afgrænset periode til
projektet.
Brug en færdig projektpakke
internationale
(Kit) til dit første projekt. På din
profilside i eTwinning kan du Internationale projekter i skolerne er samarbejdet virtuelt, som i eTwin-
sætte kryds ud for den projekt- et must. Alle danske skoleelever skal ning. Og eTwinning er jo bare så
pakke, du gerne vil starte med. i løbet af deres skoletid opleve det nemt at gå til, det er en hel pakke,
Dermed kan andre lærere med internationale samarbejde i mindst der er timet og tilrettelagt. Og det
samme ønske hurtigt finde dig. ét projekt. Det fremgår af Regerin- koster ikke noget, siger hun.
gens strategiplan for uddannelserne, Den internationale dimension er
• Du finder nyheder om både
‘Fremgang, fornyelse og tryghed,’ fra også skrevet ind i folkeskolens Fælles
eTwinning og andre internatio-
nale arrangementer, som pæda- 2006. Mål fra 2009. Her er det internatio-
gogiske workshops, kurser, Tove Heidemann er chefkonsulent nale skrevet ind i målene for de en-
møder, konkurrencer og andet og international koordinator på Uni- kelte fag. I faget dansk skal eleverne
på emu: versity College Syddanmark. Hun fin- således blive i stand til at ‘udvikle
www.emu.dk/internationalt. der det helt oplagt at bruge sproglig og kulturel kompetence til
eTwinning til de internationale pro- brug i en globaliseret verden’, og i
• Du kan spørge eller finde hjælp i jekter: historie skal de efter 9. klasse kunne
SkoleKoms eTwinning-konfe- – Der står, at alle elever skal del- ‘forholde sig til eksempler på kultur-
rence: tage i et internationalt projekt. Nu er møder og kultursammenstød i dansk,
Lærere > FSK > Det glob klassev det jo ikke alle, der kan komme ud europæisk og global sammenhæng.’
FSK > eTwinning at rejse, og så er det oplagt at lave

3. ‘Skolerne skal sikre, at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét
internationalt projekt.’
Fra Regeringens strategiplan for uddannelserne ‘Fremgang, fornyelse og tryghed for Danmark som medspiller i
den globale økonomi,’ Globaliseringsrådet 2006
‘Tænk, at der er én i
Portugal, der kender
mig’
ternationale dimension giver et stort Tegningerne blev scannet ind og lagt
løft til eleverne: ind i et lille arkiv i TwinSpace.
– Det handler blandt andet om at Hele klassen var med til at læse hvert
få dem til at interessere sig for sprog, enkelt brev og se hver enkelt teg-
og det kommer de til, når de har ning. Det foregik på skolens white-
noget virkeligt at bruge det til. Der board, så alle nemt kunne se alle
er mange, der synes, at engelsk er detaljer.
svært, og det er meget motiverende,
at de ikke bare forestiller sig, at de Julekort
skriver til én i et andet land, men at Næste opgave blev, at børnene skulle
de rent faktisk gør det. Det bliver fortælle deres nye portugisiske ven,
mere vigtigt for dem, siger Tine Jes- hvordan de holder jul i deres familie,
persen. og samtidig lavede de julekort til
vennen. Kort efter kom en bunke til-
Samme alder svarende julekort fra Ericeira, og det
Fra Danmark til Portugal. Tine Jesper- Da Tine Jespersen søgte en makker- satte for alvor gang i diskussionerne.
sens elever på Thyborøn Skole har fået klasse på eTwinning, var det vigtigt – Da de blev klar over, at portugi-
nye venner. for hende, at den anden klasse skulle serne ikke holder jul, som vi kender
være på samme alder som hendes det, og der er ingen juletræ og ingen
5. klasse i Thyborøn, engelsk skulle nisser, da begyndte de at kigge på
Når man kun har lært engelsk i lidt også være andetsprog for dem, og sig selv og deres egne traditioner. De
over et år, er det stort at opdage, at de skulle være ‘rimeligt nybegyn- syntes også, det var spændende at
man kan skrive et brev på engelsk til dere’, ligesom den danske klasse. man kan tro på noget andet end vi
en person i et andet land. Det gør Søgningen frembragte en engelsklæ- gør. Det fik dem til at opdage deres
ikke noget, at man ikke kan så rer fra Ericeira lidt nordvest for Lissa- egen kultur på en ny måde, siger
mange engelske ord. bon. Ligesom Thyborøn er det en Tine Jespersen.
Eleverne i 5. b på Thyborøn Skole fiskerby, og det fællesskab har Tine Som det tredje trin i eTwinning-
fik en øjenåbner og en personlig Jespersen tænkt sig at bruge senere i projektet blev børnene sendt ud i
succesoplevelse, da de skrev sammen forløbet. byen med et kamera, og samtidig
med en tilsvarende klasse i Portugal. På eTwinning fandt de to lærere skrev de korte tekster om det, de fo-
De to klassers lærere havde fundet ideerne til deres fælles projekt tograferede.
hinanden på eTwinning, og kommu- blandt portalens ‘komme-i-gang’- – De har gjort rigtig meget ud af
nikationen foregik i klassernes eget projekter. Første opgave var, at hvert deres tekster. De har været utroligt
rum på eTwinning. enkelt barn skulle lave en beskrivelse opmærksomme på, at det skulle
– Der var én, der sagde ‘Tænk, at af sig selv og fortælle lidt om sin fa- være rigtigt, fortæller Tine Jesper-
der sidder én i Portugal og kender milie – på engelsk. Ud fra beskrivel- sen.
mig.’ Det gav den enkelte elev en sen skulle en makker i det andet land Hvert af de tre forløb har taget 4-6
oplevelse af at være en vigtig person lave en tegning. timer, så hun synes ikke, at projektet
i den store verden. Det var en meget – De insisterede på, at de selv ville har taget meget tid. Det har også
stor oplevelse for eleverne, fortæller vælge, hvem af de portugisiske børn været ret enkelt at gå i gang med de
klassens engelsklærer, Tine Jespersen. de skulle sættes sammen med, - og ideer, som hun og den portugisiske
Hun har også tidligere gennemført så blev de jo nødt til at læse alle be- kollega fandt på eTwinning.
brevprojekter med udenlandske sko- skrivelserne, fortæller Tine Jespersen
ler, og hendes erfaring er, at den in- med et lille smil.

4. eTwinning-pris til dansk skole
På den lille vestjyske Stadil-Ve- skolens it-vejleder, Ole Flemming Ni- klassen har kreeret postkort, som de
dersø Skole med 90 elever er der elsen, var til det årlige internationale har sendt til kammerater i hele
ni forskellige eTwinning projek- eTwinning-træf i Sevilla for at mod- Europa. 3. klasse har et projekt med
ter i gang. tage prisen. en skole i Polen og en på øen Reu-
Ole Flemming Nielsen fortæller, at nion. 4. klasse kommunikerer med en
‘Her er Hvalen Valborg, stoppet ud grandprix-projektet startede som et fransk skole på engelsk, og 5.-6.
med vat og avispapir og sprit’ sang musikprojekt, men endte med at klasse laver videokonferencer på en-
eleverne fra 5. og 6. klasse på Stadil- blive tværfagligt: gelsk med skoler i Finland og Skot-
Vedersø skole. Med den sang deltog – Børnene fik noget geografi ud af land for at øve sig i mundtlig
de i et melodigrandprix for skoleele- det, fordi de blev nysgerrige og engelsk.
ver i hele Europa, og Hvalen Valborg gerne ville finde ud af, hvor de andre Stadil-Vedersø Skole med godt 90
indbragte dem en 7. plads blandt de skoler lå henne. Det gik der sport i, elever har lige nu ni forskellige
31 deltagende skoler. så nu sidder de i natur/tekniktimerne eTwinning-projekter kørende.
Skolerne fandt hinanden via eTwin- og spørger, om de må lære landene – Det lyder vildt, men det fylder
ning, og eTwinning blev også brugt udenad, fortæller Ole Flemming Niel- ikke så meget i hverdagen som det
til forarbejde og planlægning af sen. kunne lyde. Det tager ikke tid ud af
grandprix’et. læseplanen, for man tager bare det,
Hele grandprix-projektet fik sene- Tre år man skulle lave alligevel, og laver
reeTwinning-prisen for ‘Kreativ an- Stadil-Vedersø Skole har arbejdet det internationalt, siger Ole Flem-
vendelse af digitale medier’, og med eTwinning i tre år. Børnehave- ming Nielsen.
Internationalt arbejde giver
motivation og selvstændighed
Undersøgelse viser stort udbytte, Det viser en undersøgelse fra 2008 I undersøgelsen spurgte man læ-
både på det personlige og på det fra Styrelsen for International Ud- rerne på tre skoler, der havde været
faglige plan. dannelse, der dengang hed CIRIUS. med i Comenius-projekter, om hvad
– Det viser, at i sådanne internatio- de vurderede var elevernes vigtigste
Personlige egenskaber som selvtillid, nale projekter er det selve processen, udbytte af at arbejde internationalt.
motivation for skolearbejde og evne der har betydning. Man er ikke så in- I alt 145 lærere svarede på undersø-
til at arbejde selvstændigt er nogle teresseret i et produkt, som for ek- gelsen.
af de kompetencer, som skoleele- sempel at producere en kogebog.
verne får ud af at lave projekter med Det er selve processen, der har ef- Kilde: ‘Interkulturel dialog i uddan-
kammerater i andre lande. Også de fekt, vurderer Ina Winther Groth. nelse og læring’, CIRIUS 2008
sociale færdigheder og evnen til at Ina Winther Groth er international
reflektere, tage stilling og argumen- rådgiver i Styrelsen for International
tere får et skub opad. Uddannelse.

5. – Matematik er universelt. En
funktion ser ud på samme
måde i alle lande. Det gør ma-
tematik meget egnet til inter-
nationalt samarbejde, siger
Peer Jespersen.
en matematiker eller en gruppe af
Matematik er et matematikere, og opgaven var –
sammen med deres udenlandske
kammerater – at fremstille en Power-
internationalt sprog Point-præsentation om matematike-
rens historie og værk. Peer Jespersen
anslår, at opgaven i omfang svarer til
en eller to afleveringsopgaver.
Peer Jespersen synes, at eleverne
Gymnasieelever i Silkeborg la- historie og om deres bidrag til mate- fik meget mere ud af projektet end
vede matematik-projekt sammen matikkens udvikling. Desuden valgte den rent faglige viden.
med elever i blandt andet Italien en gruppe at arbejde med kvindelige – De fik en fornemmelse af, at det,
og Grækenland. matematikere, og de tyrkiske elever de lærer her, det lærer man også alle
bidrog med matematikere fra den andre steder. Der er en slags konsen-
Gymnasieelever lærer det samme i arabiske verden. sus om, hvad matematik i gymnasiet
matematik, uanset om de bor i Ita- handler om. Det betyder, at de kan
lien eller i Danmark. Og det, man har Øjenåbner bruge det, de har lært her, i alle
lært i matematik, kan bruges i alle De arabiske matematikere blev en andre lande, forklarer Peer Jesper-
andre lande. øjenåbner, ikke blot for eleverne, sen.
Det var nogle af de erfaringer, som men også for deres lærer, lektor Peer
en 2.g-klasse på Silkeborg Gymna- Jespersen, der i sin hidtidige karriere Konsensus
sium gjorde sig, da de deltog i et ikke har mødt de arabiske tænkere. Peer Jespersen ser store muligheder i
eTwinning-projekt om matematik- – Jeg har da lært flere matemati- at arbejde med matematikken på
kens historie sammen med tilsva- kere at kende, som jeg ikke kendte i tværs af landegrænserne.
rende klasser fra Italien, Græken- forvejen, siger han. – Matematik har den fordel, at det
land, Portugal, Frankrig, Tyrkiet og Også de græske gymnasieelever er universelt. En funktion ser ud på
Rumænien. I alt omkring 150 elever, kunne bidrage med nyt: De havde samme måde i alle lande. Det bety-
som i et fælles chatrum på eTwinning mange flere kilder og billeder at der, at mine elever ville kunne læse
udviklede deres matematikprojekter. byde på end de danske elever. en italiensk tekst, hvis der er mange
De gamle, kendte matematikere – Der lærte vi noget, som vi ikke symboler i. Man kan jo med det
som Pascal, Arkimedes, Euklid, New- selv kendte til. De havde noget litte- samme se, når det er noget med Py-
ton og Leibnitz lagde tanker til pro- ratur, der ikke findes på dansk, siger tagoras, siger Peer Jespersen.
jektet, hvor eleverne skulle fortælle Peer Jespersen.
om de store matematikeres livs- I projektet skulle eleverne vælge
Find din makker
Eksempler fra eTwinnings Partner Finding Forum
‘Udenfor mit vindue’ – billed- ‘Regnbue projekt’ 6-10 år ‘Huler’ – undergrundens
kunst projekt Vi søger partnere til projektet ‘Regn- vidundere
Hej. Jeg bor i Portsmouth (England), buer i vort land’. Eleverne skal tegne, Hej! Jeg er geografilærer på et gym-
og jeg vil gerne starte et projekt ved fotografere og bruge computeren til nasium i Rumænien. Hvis du finder
navn ‘Udenfor mit vindue’, hvor vi kommunikation. Vi venter på jer! det interessant og gerne vil arbejde
sammenligner lokaliteter fra forskel- Alder: 6-10 år med dette projekt, så kontakt mig.
lige steder i verden. Vore børn er i al- Sprog: Engelsk – polsk Alder: 11-14 år
deren 5-11 år, og jeg søger partner- Sprog: Engelsk
skoler med børn i en hvilken som
helst alder. Send mig en email, hvis
du er interesseret.
Alder: 5-12 år
Sprog: Engelsk – fransk

6. Skoleledere samler
nere vil de mødes i den fysiske ver-
den i forbindelse med endnu en
Twinning-workshop.
eTwinnings pædagogiske works-
sig internationalt hops foregår 7-10 gange hvert år. De
holdes i forskellige europæiske lande
og med forskellige temaer. I 2010
kan man således opleve fokus på
skolens udfordring med interkulturel
Otte europæiske gymnasieledere være interessant at diskutere, om forståelse, eTwinning-ambassadører,
fandt sammen på eTwinning- vore tilbud er tilstrækkelig motive- eTwinning for begyndere, naturfag,
workshop. rende fagligt og fremtidsmæssigt, og bæredygtig udvikling, nye teknolo-
hvad vi kan gøre for at engagere de gier og anvendelse af digitale me-
Unge mænd er svære at motivere til unge mænd i en uddannelsesmæssig dier.
at tage en ungdomsuddannelse. Det retning. Vi skal lære af hinanden,
er et voksende problem både i Dan- siger Pia Sadolin. Ukompliceret
mark og andre lande, og nu kommer Brøndby Gymnasium har tidligere
en flok europæiske gymnasieledere Gøteborg gjort gode erfaringer med Comenius-
til at diskutere det på en videokonfe- De otte gymnasieledere i gruppen projekter og er nu på vej ind i eTwin-
rence. kommer fra Danmark, Sverige, Bul- ning-projekter.
Gymnasielederne mødte hinanden garien, Polen, Belgien og Østrig, og – I eTwinning er det ikke så kompli-
på et eTwinning-seminar, og emnet de mødte hinanden i Gøteborg til et ceret at etablere kontakten. Man
blev foreslået at Pia Sadolin, der er eTwinning-seminar i for skoleledere. kan starte med et lille projekt, der
rektor for Brøndby Gymnasium. Den internationale ledergruppe ikke er så forpligtende. Så kan man
– Det er et voksende problem her, skal først mødes virtuelt, i form af en se, om det udvikler sig til noget mere
og også i andre lande. Så det kan videokonference i november, og se- forpligtende, siger Pia Sadolin.
Lær at bruge
eTwinning
Kom og find ud af, hvad du selv
kan få ud af eTwinning i din un-
dervisning.
En række CFU’er (Center for Un-
dervisningsmidler) udbyder kur-
ser, hvor lærerne kan hente viden
og inspiration til at bruge eTwin-
ning.
Landets kommuner har også
mulighed for selv at udbyde kur-
set.
Kom godt i gang
Kurset varer en halv dag, og du
vil blandt andet høre et oplæg 1. Gå ind på www.etwinning.net. 6. Når du har fundet din samar-
ved en lærer, der selv har prøvet 2. Registrer dig på den orangefar- bejdspartner, skal I registrere je-
at bruge eTwinning. Hør om erfa- vede REGISTRERING-knap. Ved re- res projekt under Mine projekter
ringerne. gistreringen opretter du din fag- på desktopen.
Du får en gennemgang af selve lige profil. 7. Når dit projekt er godkendt af
eTwinning-portalen og især af eTwinning, får du adgang til
TwinSpace, hvor samarbejdet fo- 3. Herefter kan du logge dig ind på
den lukkede del af eTwinning, TwinSpace på
regår. new-twinspace.etwinning.net.
Her er blandt andet blogs og eTwinning Desktop.
Det er et Web 2.0-arbejdsrum.
wikis, lige til at bruge – kurset 4. Rediger din faglige profil. Det er
fortæller dig hvordan. den, lærere i andre lande bruger 8. Indret projektrummet sammen
Kurset hænger tæt sammen til at finde dig. Profilen kan tilpas- med din udenlandske kollega. I
med de vejledninger, der i dag ses løbende. TwinSpace ligger en trin-for-trin
findes på EMU – her ligger både vejledning til dette under eTwin-
5. På Desktop kan du også oprette nings ‘FAQ.’
skriftlige vejledninger og video-
fora eller deltage i fora, som
vejledninger. 9. På www.etwinning.emu.dk finder
andre har oprettet.
Få oplysninger om kurset på dit du videovejledninger til eTwin-
lokale CFU. CFU’erne hører under ning.
professionshøjskolerne.

7. Begyndelsen til
et partnerskab
Skoler kan søge økonomisk støtte til Ina Winther Groth, der er internatio- platform for planlægningen og til
udveksling og partnerskab indenfor nal rådgiver i Styrelsen for Interna- deres kommunikation, fortæller Ina
Comenius-programmet. tional Uddannelse, fortæller at Winther Groth.
eTwinning er stedet, hvor skolerne eTwinning tit er en optakt til et Desuden ser hun eTwinning som en
finder hinanden for at organisere et større projekt af den type, som der tredje mulighed: Som øvelsesbane,
partnerskab og udvekslingsbesøg. skal søges penge til: inden man kaster sig ud i større pro-
Mens det er helt gratis at lave eTwin- – Der er mange, der bruger eTwin- jekter.
ning-projekter med makkere fra ning som mødested. Nar man regi- – Skolerne bruger det som et start-
andre lande, er det en helt anden strerer sig i eTwinning, kan man skud, indtil de får blod på tanden og
sag, hvis man vil besøge hinanden i vælge at sætte et kryds ved, at man går ud og søger penge til projekter,
den virkelige verden. Det koster er interesseret i et Comenius-partner- hvor man kan møde hinanden. Det
penge, og til det formål har Come- skab. Når partnerne så har fundet er en overskuelig måde at komme i
nius-programmet midler til forskel- hinanden, bruger de eTwinning som gang på, og man kan bruge det til at
lige former for udvekslingsprogram- samarbejdsforum for partnerskabs- lære folk at kende, siger hun.
mer. projektet. eTwinning bruges som
Det internationale er en Comenius
kultur-kompetence på linje Comenius er EU’s internatio-
nale samarbejdsprogram for
med dansk og regning grundskoler og gymnasier.
eTwinning hører under EU's inter-
nationale samarbejdsprogram for
I et lille sprogsamfund som det på Google Earth, er det afgørende, grundskole og gymnasium, Come-
danske er det afgørende, at vi at vi orienterer os udad. For det, der nius.
orienterer os ud i verden. sker på den anden side af jorden på- I dette program kan skoler også
virker os. Vi så det med finanskrisen, søge økonomisk støtte til skole-
– Man kan se på de af vore elever, der startede ét sted og så kom buld- partnerskaber og individuel ud-
der har haft international undervis- rende. Og det er en udvikling, der veksling på tværs af lande-
ning, at de reflekterer på en anden kun er i sin vorden, siger hun. grænserne. Desuden er der øko-
måde. De har en anden forståelse og Derfor er man nødt til at lære ele- nomisk støtte til forskellige ud-
indsigt i andre menneskers levevilkår. verne at se udad: vekslingsmuligheder for lærere.
De forstår, at det der sker i andre – Vi skal lære dem at tage det bed- Comenius er opkaldt efter den
dele af verden, også har betydning ste med fra vores egen kultur og se tjekkiske præst, forfatter og lærer
for os. den sammen med de andres. Man Ján Amos Comenius (1592-1670).
For skoleleder Lisa Holden Chri- kan først se sin egen kultur, når man Han arbejdede for fred og mel-
stensen, Rugkobbelskolen i Aaben- ser den i lyset fra en anden kultur, lemfolkelig forståelse, og han
raa, er det ikke til diskussion, om siger hun. mente, at uddannelse var vejen til
man skal lave internationale projek- Hun ser den internationale dimen- disse mål.
ter. Det kan bare ikke være anderle- sion som en kompetence, der kan Comenius – og dermed også
des sammenlignes med skolens faste fag: eTwinning - er del af EU-program-
Lisa Holden Christensen er medlem – Det er en kultur-kompetence på met Livslang Læring, der arbejder
af Rådet for Internationalisering af linje med engelsk, dansk, læsning, it med tværnationale projekter på
Uddannelse, og hendes syn på ver- og regning. Internationaliseringen alle uddannelsesområder.
den er naturligt nok globalt: bør være grundlæggende i den Comenius administreres i Dan-
– Hvis man er et stort land er det måde, man tænker og er på. Den bør mark af Styrelsen for International
måske ikke så vigtigt, men som et medtænkes alle steder i skolen, siger Uddannelse.
lille land, der dårligt nok kan findes hun.
www.skoleniverden.dk

8. Find hjælp
www.etwinning.emu.dk: Ti små videovejledninger hjælper med at komme
i gang: At finde makkere, at oprette elever og at opbygge projektet.
Her findes også skrevne vejledninger på både dansk og engelsk.
SkoleKom: En konference med information og support til
eTwinning. Den ligger i mappen lærere, under punktet ‘Se lige her.’
Konferencen kan også nås via EMU.
Spørgsmål og henvendelser i øvrigt til eTwinning@uni-c.dk
Find eTwinning på:
www.etwinning.net og
www.etwinning.emu.dk
cfu.emu.dk: En række af Centrene For Undervisningsmidler udbyder kurser
om eTwinning. Find frem til dit nærmeste CFU.
UNI•C er dansk koordinator for eTwinning.
eTwinning er en del af EU’s
skoleprogram Comenius
Direktoratet for uddannelse og kultur
UNI•C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og
forskningsverdenen. Mere end en million brugere er jævnligt i berøring med UNI•Cs it-tjenester og produkter.
Læs mere på www.uni-c.dk.