76_JulieRokkjærBirch_Hvordan kan museerne arbejde med køn.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
1. Organisationen Danske Museer
Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt
orienteringsmøde 2022
Konservering
Kontamineret kulturarv
100 års anvendelse af biocider
Munkebjerg Hotel, Vejle
14. november 2022
Anne Lisbeth Schmidt
Forskning, Samling og Bevaring
2. 2
Kontamineret kulturarv
100 års anvendelse af biocider
Foredragets indhold
• Hvorfor, hvordan og hvornår anvendtes /
anvendes biocider?
• Hvordan ses biocider på genstandene?
• Hvordan fjernes biocider?
• Hvordan virker biocider på mennesker?
• Hvordan skal man beskytte sig?
7. 7
Hvad er biocider?
Biocider (tidligere pesticider) er en samlebetegnelse
for kemiske bekæmpelsesmidler, der kan slå levende
organismer ihjel:
• skadedyr (pesticider)
• insektskadedyr (insekticider)
• bakterier (baktericider)
• svampe (fungicider)
• ukrudt (herbicider)
• med flere
8. 8
Hvordan virker biocider?
Lokal effekt
Kan give skader der, hvor den rammer organismen (fx
ved hudkontakt)
Optagelse i organismen (via blodbanen)
Kan påvirke hele organismen
eller specifikke organer
9. 9
Hvilke krav stilles til nutidens biocider?
Biocider skal godkendes inden anvendelse af
Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger:
• må ikke være skadeligt for mennesker, der skal
bruge det. I praksis kun lidt giftigt for mennesker,
men meget giftigt for insekter.
• må ikke være skadeligt for miljøet
• skal være effektivt til den konkrete anvendelse
10. 10
Giftighed?
Biocider klassificeres efter deres akutte toksicitet som
1. Meget giftige (faresymbol Tx)
2. Giftige (T)
3. Sundhedsskadelige (Xn)
Klassifikationen foretages ved rotteforsøg, hvor effekten
af oral indtagelse, hudkontakt og indånding bedømmes.
11. 11
Biociders giftvirkning?
Biocider (insekticider) påvirker insekternes
nervesystem, men det er svært at trænge gennem
insekternes yderskelet (kutikula).
Tre forskellige måder at forgifte insekter:
1. Ved gasning med giftig luftart
2. Ved spraying med aerosoler (kontaktgifte)
3. Ved optagelse gennem fordøjelsessystemet
(ædegifte)
17. 17
Hvorfor opmærksomhed på biocider?
➢ GENSTANDES TILBAGEFØRSEL TIL GRØNLANDS
NATIONALMUSEUM
1983 Rensning af grønlandske skindgenstande
påbegyndes – og standses kort efter!
21. 21
Hvad blev der gjort?
1983-84 Rensning udskydes.
Rapport udarbejdes om Analyse og plan for
rensning af inuit skindgenstande fra
Etnografisk Samling
1985 Bevilling fra Statens Museumsnævn til
specialstinkskab.
26. 26
Rensningens effekt?
• Støvsugning og trykluftspustning fjerner ikke alt
biocid. Store forskelle på hver genstand.
• Op mod 40% biocid kan restere og afgives ved
håndtering: Dirty glove test*. Niveau dog
betragteligt lavere end før rensning
• Personale skal gøres opmærksomme på risikoen -
skal fortsat holde høj hygiejne
• Fortsatte studier nødvendige
* Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic
Objects, Collection Forum 2001,19-22.
27. 27
Hvad skete derefter?
➢ OMBYGNING AF NATIONALMUSEET 1986
1986 Kortlægning af forurening i Etnografisk
Samling
Orientering af personale
Fra 1988 Kortlægning af forurening i andre områder
28. 28
Schmidt, O. 1986, Pesticider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
29. 29
KÆLDER STUE
1. SAL 2. SAL
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National
Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
Personaleinstruktion
Etnografisk Samling
GULGRØN
Engangsovertræksdragt,
filtermaske,
gummihandsker –
høj personlig hygiejne
RØD
Samme som gulgrøn, men
dragt kan bruges i en uge –
høj personlig hygiejne
BLÅ
Maske, gummihandsker –
høj personlig hygiejne
32. FØR: Blev anvendt bl.a. til skadedyrsbekæmpelse i
herbarier
32
Kviksølvklorid, HgCl2
SKADEVIRKNING
Kontakt- og åndedrætsgift
• Meget giftigt, især i form af methyl-kviksølv,
• skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende,
• nedbrydes ikke.
• Ophobes, især i form af methyl-kviksølv, i meget
høj grad af levende organismer, særlig i hav- og
ferskvand dvs. i fødekæderne.
I DAG: Kviksølv og kviksølvforbindelser må som udgangspunkt ikke
anvendes i Danmark.
33. FØR: anvendtes sammen som salte af arsen Pb3(AsO4)2 til
insektbekæmpelse i museer
33
Bly, Pb
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• Bly er i sig selv kun lidt giftigt over for dyr og
planter; i arsen-forbindelser meget giftigt!
• skader selv i små koncentrationer bl.a.
centralnervesystemet hos fx mennesker
• nedbrydes ikke og ophobes almindeligvis ikke
af planter og dyr, men kan opsamles i bl.a.
knoglevæv hos pattedyr
Anvendes til bekæmpelse af insektskadedyr i kaffe- og bananplantager.
34. FØR: anvendt bl.a. som blyarsenat Pb3(AsO4)2 til
insektbekæmpelse i naturhistoriske præparater
34
Arsen, As
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• giftigt, virker kræftfremkaldende
• nedbrydes ikke og ophobes ikke eller kun i ringe
grad af levende organismer
Arsenik er en betegnelse for giftstoffet arsenoxid, As₂O₃, arsentrioxid
46. 46
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography
in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic
Collection, Studies in Conservation, 59-64.
52. Skadedyr i Prinsens Palæ 2000-2006
• Mange brune pelsklannere især i
del, opført 1930’erne.
• Tæppebiller i sær på 2. sal i
ældste del.
• Arnestederne i Eldorado og
Børnenes Museum, stueplan
• Siden da en fast bestand af brune
pelsklannere, møl mm.
• IPM-strategi indført:
ingen brug af biocider
Stormgade
Vester Voldgade
Ny
Vestergade
Frederiksholms Kanal
53. 1989-90 Møbler og vogne (Nyere Tid)
1989 Tøjhusmuseets tekstilsamling
1991+2014 Gentagen rensning af pelse (Etnografisk
Samling)
1999-2000 Arkæologi til Grønlands Nationalmuseum
2005 Grønlandske mumier på Panum
53
Eksempler på renseopgaver
56. 56
(prøver udtaget før rensning)
Konklusion
Støv indhentet fra 3 forskellige
materialekasser med diverse
genstande fra Grønland er
undersøgt for pesticidrester.
Der kunne ikke detekteres
biocider i prøverne.
61. • Brug korrekt arbejdstøj (fx
engangsdragt, forklæde,
skåneærmer, handsker, maske)
• Kassér handsker ved arbejdets
ophør
• Tag af arbejdstøj af inden
spisning/kaffe
• Hold god personlig hygiejne –
vask hænder og ansigt inden
spisning/kaffe
61
I det daglige ..
Foto Nationalmuseet
64. Konklusioner
• Anvend så vidt muligt nitrilhandsker og
arbejdstøj ved håndtering af genstande
• Rens genstande før magasinering
• Husk altid høj hygiejne
• Undersøg arbejdsmiljø inden arbejdet
igangsættes – brug arbejdsmiljørepræsentant
• Budgetter biocid-analyser i overslag
• Samarbejd med professionelle sanitører
65. Litteratur anvendt til foredraget
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish
National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From
Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22.
Petersen, K.S. 1996, DDT-sagen på Tøjhusmuseet, Fortid og Nutid, 293-301.
Richter, J. & Jørgensen, G. 1995, Biologisk nedbrydning i museer og arkiver.
Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Schmidt, O. 1986, biocider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
Schmidt, O., 2001, Insecticide Contamination at the National Museum of Denmark: A Case
Study, Collection Forum 2001, 92-95.
Vingelsgaard, V. & Schmidt, A.L., 1986, Removal of Insecticides from Furs and Skins, ICOM
Symposium on Ethnographic and Waterlogged Leather, 1986, Netherlands, 51-60.
65