SlideShare a Scribd company logo
1 of 66
Download to read offline
Organisationen Danske Museer
Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt
orienteringsmøde 2022
Konservering
Kontamineret kulturarv
100 års anvendelse af biocider
Munkebjerg Hotel, Vejle
14. november 2022
Anne Lisbeth Schmidt
Forskning, Samling og Bevaring
2
Kontamineret kulturarv
100 års anvendelse af biocider
Foredragets indhold
• Hvorfor, hvordan og hvornår anvendtes /
anvendes biocider?
• Hvordan ses biocider på genstandene?
• Hvordan fjernes biocider?
• Hvordan virker biocider på mennesker?
• Hvordan skal man beskytte sig?
Sønderborg Slot september 2022
Foto VMB-arkitekter Århus
Fotos VMB-arkitekter Århus
6
Nationalmuseets skrivelse 1968, uddrag:
7
Hvad er biocider?
Biocider (tidligere pesticider) er en samlebetegnelse
for kemiske bekæmpelsesmidler, der kan slå levende
organismer ihjel:
• skadedyr (pesticider)
• insektskadedyr (insekticider)
• bakterier (baktericider)
• svampe (fungicider)
• ukrudt (herbicider)
• med flere
8
Hvordan virker biocider?
Lokal effekt
Kan give skader der, hvor den rammer organismen (fx
ved hudkontakt)
Optagelse i organismen (via blodbanen)
Kan påvirke hele organismen
eller specifikke organer
9
Hvilke krav stilles til nutidens biocider?
Biocider skal godkendes inden anvendelse af
Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger:
• må ikke være skadeligt for mennesker, der skal
bruge det. I praksis kun lidt giftigt for mennesker,
men meget giftigt for insekter.
• må ikke være skadeligt for miljøet
• skal være effektivt til den konkrete anvendelse
10
Giftighed?
Biocider klassificeres efter deres akutte toksicitet som
1. Meget giftige (faresymbol Tx)
2. Giftige (T)
3. Sundhedsskadelige (Xn)
Klassifikationen foretages ved rotteforsøg, hvor effekten
af oral indtagelse, hudkontakt og indånding bedømmes.
11
Biociders giftvirkning?
Biocider (insekticider) påvirker insekternes
nervesystem, men det er svært at trænge gennem
insekternes yderskelet (kutikula).
Tre forskellige måder at forgifte insekter:
1. Ved gasning med giftig luftart
2. Ved spraying med aerosoler (kontaktgifte)
3. Ved optagelse gennem fordøjelsessystemet
(ædegifte)
12
Nationalmuseet
Ca. 1925 - 1980
13
drengeyderpels
14
15
16
Nationalmuseet
1983
17
Hvorfor opmærksomhed på biocider?
➢ GENSTANDES TILBAGEFØRSEL TIL GRØNLANDS
NATIONALMUSEUM
1983 Rensning af grønlandske skindgenstande
påbegyndes – og standses kort efter!
18
Foto Nationalmuseet
Foto Nationalmuseet
20
Foto Nationalmuseet
21
Hvad blev der gjort?
1983-84 Rensning udskydes.
Rapport udarbejdes om Analyse og plan for
rensning af inuit skindgenstande fra
Etnografisk Samling
1985 Bevilling fra Statens Museumsnævn til
specialstinkskab.
22
Foto Nationalmuseet
24
Foto Nationalmuseet
Rensning fra 1985
25
Foto Nationalmuseet
26
Rensningens effekt?
• Støvsugning og trykluftspustning fjerner ikke alt
biocid. Store forskelle på hver genstand.
• Op mod 40% biocid kan restere og afgives ved
håndtering: Dirty glove test*. Niveau dog
betragteligt lavere end før rensning
• Personale skal gøres opmærksomme på risikoen -
skal fortsat holde høj hygiejne
• Fortsatte studier nødvendige
* Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic
Objects, Collection Forum 2001,19-22.
27
Hvad skete derefter?
➢ OMBYGNING AF NATIONALMUSEET 1986
1986 Kortlægning af forurening i Etnografisk
Samling
Orientering af personale
Fra 1988 Kortlægning af forurening i andre områder
28
Schmidt, O. 1986, Pesticider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
29
KÆLDER STUE
1. SAL 2. SAL
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National
Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
Personaleinstruktion
Etnografisk Samling
GULGRØN
Engangsovertræksdragt,
filtermaske,
gummihandsker –
høj personlig hygiejne
RØD
Samme som gulgrøn, men
dragt kan bruges i en uge –
høj personlig hygiejne
BLÅ
Maske, gummihandsker –
høj personlig hygiejne
Gruppe Midler
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-
chlor, dieldrin, aldrin,
permetrin
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
dichlorvos
30
Biocider anvendt i museumssamlinger
Gruppe Midler
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-
chlor, dieldrin, aldrin,
permetrin
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
dichlorvos
31
Biocider anvendt i museumssamlinger
FØR: Blev anvendt bl.a. til skadedyrsbekæmpelse i
herbarier
32
Kviksølvklorid, HgCl2
SKADEVIRKNING
Kontakt- og åndedrætsgift
• Meget giftigt, især i form af methyl-kviksølv,
• skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende,
• nedbrydes ikke.
• Ophobes, især i form af methyl-kviksølv, i meget
høj grad af levende organismer, særlig i hav- og
ferskvand dvs. i fødekæderne.
I DAG: Kviksølv og kviksølvforbindelser må som udgangspunkt ikke
anvendes i Danmark.
FØR: anvendtes sammen som salte af arsen Pb3(AsO4)2 til
insektbekæmpelse i museer
33
Bly, Pb
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• Bly er i sig selv kun lidt giftigt over for dyr og
planter; i arsen-forbindelser meget giftigt!
• skader selv i små koncentrationer bl.a.
centralnervesystemet hos fx mennesker
• nedbrydes ikke og ophobes almindeligvis ikke
af planter og dyr, men kan opsamles i bl.a.
knoglevæv hos pattedyr
Anvendes til bekæmpelse af insektskadedyr i kaffe- og bananplantager.
FØR: anvendt bl.a. som blyarsenat Pb3(AsO4)2 til
insektbekæmpelse i naturhistoriske præparater
34
Arsen, As
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• giftigt, virker kræftfremkaldende
• nedbrydes ikke og ophobes ikke eller kun i ringe
grad af levende organismer
Arsenik er en betegnelse for giftstoffet arsenoxid, As₂O₃, arsentrioxid
Gruppe Midler
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-
chlor, dieldrin, aldrin,
permetrin
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
dichlorvos
35
Biocider anvendt i museumssamlinger
Udvindes af krysantemum-arters kronblade
36
Pyrethrum
Chrysanthemum cinerariifolium
SKADEVIRKNING
Åndedrætsgift
Højt damptryk, kort nedbrydningstid.
Kontaktgift (knock-down effekt)
ANVENDELSE
• Pudder
• Sprøjtemiddel
• Iblandet chlor-holdige biocider
https://www.pinterest.com/thebattybird/my-garden/
Gruppe Midler
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-
chlor, dieldrin, aldrin,
permetrin
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
dichlorvos
37
Biocider anvendt i museumssamlinger
38
DDT
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
Lavt damptryk, meget lang nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Pudder
• Rygemiddel
• Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel
• Aerosol mm.
http://www.mindfully.org/Pesticide/DDT-
Household-Pests-USDA-Mar47.htm
39
Lindan
SKADEVIRKNING
Kontaktgift, æde- og åndedrætsgift.
Lavt damptryk, lang nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Pudder
• Rygemiddel
• Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel
• Indlejret i papir (Nexa Mølhænger)
http://www.sailhome.org/Concerns/BodyB
urden/Sources3/Fipronil.html
40
Methoxychlor
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• Lavt damptryk, lang nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel
• Spray
http://www.adspast.com/store/customer/pr
oduct.php?productid=41968
41
Aldrin Dieldrin
SKADEVIRKNING
Kontaktgift
• Lavt damptryk, lang nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Påstrygningslak
• Sprøjtemiddel
Gruppe Midler
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-
chlor, dieldrin, aldrin,
permetrin
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
dichlorvos
42
Biocider anvendt i museumssamlinger
43
Paradichlorbenzen
SKADEVIRKNING
Åndedrætsgift
• Højt damptryk, kort nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Mølkugler eller tabletter
• Udkrystalliserer på genstande
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Par
adichlorobenzene4.jpg
44
Naftalin
SKADEVIRKNING
Åndedrætsgift
• Højt damptryk, kort nedbrydningstid.
ANVENDELSE
• Mølkugler, tabletter og løs vægt
• Rygemiddel
• Udkrystalliserer på genstande
http://marmara.all.biz/naftalin-100gr-
g236837#.VUEwBE0cSnA
Gruppe Midler Påvist NM
Metalsalte kviksølv, bly, arsenik -
Naturlige
Højt damptryk
pyrethrum, nikotin, kamfer
m.fl.
-
Syntetiske
Lavt damptryk
DDT, lindan, methoxy-chlor,
dieldrin, aldrin
permetrin
ja
-
Syntetiske
Højt damptryk
PDB, naftalin
Dichlorvos
ja
-
45
Biocider påvist på Nationalmuseet
46
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography
in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic
Collection, Studies in Conservation, 59-64.
47
Nationalmuseet
1999
48
Foto Nationalmuseet
49
Foto Nationalmuseet
50
Foto Nationalmuseet
51
Foto Nationalmuseet
Skadedyr i Prinsens Palæ 2000-2006
• Mange brune pelsklannere især i
del, opført 1930’erne.
• Tæppebiller i sær på 2. sal i
ældste del.
• Arnestederne i Eldorado og
Børnenes Museum, stueplan
• Siden da en fast bestand af brune
pelsklannere, møl mm.
• IPM-strategi indført:
ingen brug af biocider
Stormgade
Vester Voldgade
Ny
Vestergade
Frederiksholms Kanal
1989-90 Møbler og vogne (Nyere Tid)
1989 Tøjhusmuseets tekstilsamling
1991+2014 Gentagen rensning af pelse (Etnografisk
Samling)
1999-2000 Arkæologi til Grønlands Nationalmuseum
2005 Grønlandske mumier på Panum
53
Eksempler på renseopgaver
Foto Nationalmuseet
Foto Nationalmuseet
56
(prøver udtaget før rensning)
Konklusion
Støv indhentet fra 3 forskellige
materialekasser med diverse
genstande fra Grønland er
undersøgt for pesticidrester.
Der kunne ikke detekteres
biocider i prøverne.
57
Forbedrede arbejdsforhold 1999
58
Foto Roberto Fortuna
Nationalmuseet
59
Foto Roberto Fortuna
Nationalmuseet
60
Foto Nationalmuseet
• Brug korrekt arbejdstøj (fx
engangsdragt, forklæde,
skåneærmer, handsker, maske)
• Kassér handsker ved arbejdets
ophør
• Tag af arbejdstøj af inden
spisning/kaffe
• Hold god personlig hygiejne –
vask hænder og ansigt inden
spisning/kaffe
61
I det daglige ..
Foto Nationalmuseet
Foto Nationalmuseet
Foto Nationalmuseet
Konklusioner
• Anvend så vidt muligt nitrilhandsker og
arbejdstøj ved håndtering af genstande
• Rens genstande før magasinering
• Husk altid høj hygiejne
• Undersøg arbejdsmiljø inden arbejdet
igangsættes – brug arbejdsmiljørepræsentant
• Budgetter biocid-analyser i overslag
• Samarbejd med professionelle sanitører
Litteratur anvendt til foredraget
Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish
National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From
Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22.
Petersen, K.S. 1996, DDT-sagen på Tøjhusmuseet, Fortid og Nutid, 293-301.
Richter, J. & Jørgensen, G. 1995, Biologisk nedbrydning i museer og arkiver.
Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Schmidt, O. 1986, biocider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
Schmidt, O., 2001, Insecticide Contamination at the National Museum of Denmark: A Case
Study, Collection Forum 2001, 92-95.
Vingelsgaard, V. & Schmidt, A.L., 1986, Removal of Insecticides from Furs and Skins, ICOM
Symposium on Ethnographic and Waterlogged Leather, 1986, Netherlands, 51-60.
65
Tak for jeres opmærksomhed
66

More Related Content

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)

87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
 
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
 
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
 
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
 
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
 
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
 
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
 
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
 
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
 
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
 
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
 
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
 
107_NinaHeltNielsen_I fortidens fodspor.pdf
107_NinaHeltNielsen_I fortidens fodspor.pdf107_NinaHeltNielsen_I fortidens fodspor.pdf
107_NinaHeltNielsen_I fortidens fodspor.pdf
 
104_JakobSeerup_Russerne kommer.pdf
104_JakobSeerup_Russerne kommer.pdf104_JakobSeerup_Russerne kommer.pdf
104_JakobSeerup_Russerne kommer.pdf
 
101_AndreasBonde_Publikum først.pdf
101_AndreasBonde_Publikum først.pdf101_AndreasBonde_Publikum først.pdf
101_AndreasBonde_Publikum først.pdf
 
78_JensToftegaard_De fredede bygninger skal fortælle Danmarks historie.pdf
78_JensToftegaard_De fredede bygninger skal fortælle Danmarks historie.pdf78_JensToftegaard_De fredede bygninger skal fortælle Danmarks historie.pdf
78_JensToftegaard_De fredede bygninger skal fortælle Danmarks historie.pdf
 
77_JacobThorekJensen_Køn på Teknisk Museum.pdf
77_JacobThorekJensen_Køn på Teknisk Museum.pdf77_JacobThorekJensen_Køn på Teknisk Museum.pdf
77_JacobThorekJensen_Køn på Teknisk Museum.pdf
 
76_JulieRokkjærBirch_Hvordan kan museerne arbejde med køn.pdf
76_JulieRokkjærBirch_Hvordan kan museerne arbejde med køn.pdf76_JulieRokkjærBirch_Hvordan kan museerne arbejde med køn.pdf
76_JulieRokkjærBirch_Hvordan kan museerne arbejde med køn.pdf
 

01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf

  • 1. Organisationen Danske Museer Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde 2022 Konservering Kontamineret kulturarv 100 års anvendelse af biocider Munkebjerg Hotel, Vejle 14. november 2022 Anne Lisbeth Schmidt Forskning, Samling og Bevaring
  • 2. 2 Kontamineret kulturarv 100 års anvendelse af biocider Foredragets indhold • Hvorfor, hvordan og hvornår anvendtes / anvendes biocider? • Hvordan ses biocider på genstandene? • Hvordan fjernes biocider? • Hvordan virker biocider på mennesker? • Hvordan skal man beskytte sig?
  • 7. 7 Hvad er biocider? Biocider (tidligere pesticider) er en samlebetegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler, der kan slå levende organismer ihjel: • skadedyr (pesticider) • insektskadedyr (insekticider) • bakterier (baktericider) • svampe (fungicider) • ukrudt (herbicider) • med flere
  • 8. 8 Hvordan virker biocider? Lokal effekt Kan give skader der, hvor den rammer organismen (fx ved hudkontakt) Optagelse i organismen (via blodbanen) Kan påvirke hele organismen eller specifikke organer
  • 9. 9 Hvilke krav stilles til nutidens biocider? Biocider skal godkendes inden anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: • må ikke være skadeligt for mennesker, der skal bruge det. I praksis kun lidt giftigt for mennesker, men meget giftigt for insekter. • må ikke være skadeligt for miljøet • skal være effektivt til den konkrete anvendelse
  • 10. 10 Giftighed? Biocider klassificeres efter deres akutte toksicitet som 1. Meget giftige (faresymbol Tx) 2. Giftige (T) 3. Sundhedsskadelige (Xn) Klassifikationen foretages ved rotteforsøg, hvor effekten af oral indtagelse, hudkontakt og indånding bedømmes.
  • 11. 11 Biociders giftvirkning? Biocider (insekticider) påvirker insekternes nervesystem, men det er svært at trænge gennem insekternes yderskelet (kutikula). Tre forskellige måder at forgifte insekter: 1. Ved gasning med giftig luftart 2. Ved spraying med aerosoler (kontaktgifte) 3. Ved optagelse gennem fordøjelsessystemet (ædegifte)
  • 14. 14
  • 15. 15
  • 17. 17 Hvorfor opmærksomhed på biocider? ➢ GENSTANDES TILBAGEFØRSEL TIL GRØNLANDS NATIONALMUSEUM 1983 Rensning af grønlandske skindgenstande påbegyndes – og standses kort efter!
  • 21. 21 Hvad blev der gjort? 1983-84 Rensning udskydes. Rapport udarbejdes om Analyse og plan for rensning af inuit skindgenstande fra Etnografisk Samling 1985 Bevilling fra Statens Museumsnævn til specialstinkskab.
  • 22. 22
  • 26. 26 Rensningens effekt? • Støvsugning og trykluftspustning fjerner ikke alt biocid. Store forskelle på hver genstand. • Op mod 40% biocid kan restere og afgives ved håndtering: Dirty glove test*. Niveau dog betragteligt lavere end før rensning • Personale skal gøres opmærksomme på risikoen - skal fortsat holde høj hygiejne • Fortsatte studier nødvendige * Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22.
  • 27. 27 Hvad skete derefter? ➢ OMBYGNING AF NATIONALMUSEET 1986 1986 Kortlægning af forurening i Etnografisk Samling Orientering af personale Fra 1988 Kortlægning af forurening i andre områder
  • 28. 28 Schmidt, O. 1986, Pesticider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
  • 29. 29 KÆLDER STUE 1. SAL 2. SAL Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64. Personaleinstruktion Etnografisk Samling GULGRØN Engangsovertræksdragt, filtermaske, gummihandsker – høj personlig hygiejne RØD Samme som gulgrøn, men dragt kan bruges i en uge – høj personlig hygiejne BLÅ Maske, gummihandsker – høj personlig hygiejne
  • 30. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permetrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 30 Biocider anvendt i museumssamlinger
  • 31. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permetrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 31 Biocider anvendt i museumssamlinger
  • 32. FØR: Blev anvendt bl.a. til skadedyrsbekæmpelse i herbarier 32 Kviksølvklorid, HgCl2 SKADEVIRKNING Kontakt- og åndedrætsgift • Meget giftigt, især i form af methyl-kviksølv, • skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende, • nedbrydes ikke. • Ophobes, især i form af methyl-kviksølv, i meget høj grad af levende organismer, særlig i hav- og ferskvand dvs. i fødekæderne. I DAG: Kviksølv og kviksølvforbindelser må som udgangspunkt ikke anvendes i Danmark.
  • 33. FØR: anvendtes sammen som salte af arsen Pb3(AsO4)2 til insektbekæmpelse i museer 33 Bly, Pb SKADEVIRKNING Kontaktgift • Bly er i sig selv kun lidt giftigt over for dyr og planter; i arsen-forbindelser meget giftigt! • skader selv i små koncentrationer bl.a. centralnervesystemet hos fx mennesker • nedbrydes ikke og ophobes almindeligvis ikke af planter og dyr, men kan opsamles i bl.a. knoglevæv hos pattedyr Anvendes til bekæmpelse af insektskadedyr i kaffe- og bananplantager.
  • 34. FØR: anvendt bl.a. som blyarsenat Pb3(AsO4)2 til insektbekæmpelse i naturhistoriske præparater 34 Arsen, As SKADEVIRKNING Kontaktgift • giftigt, virker kræftfremkaldende • nedbrydes ikke og ophobes ikke eller kun i ringe grad af levende organismer Arsenik er en betegnelse for giftstoffet arsenoxid, As₂O₃, arsentrioxid
  • 35. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permetrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 35 Biocider anvendt i museumssamlinger
  • 36. Udvindes af krysantemum-arters kronblade 36 Pyrethrum Chrysanthemum cinerariifolium SKADEVIRKNING Åndedrætsgift Højt damptryk, kort nedbrydningstid. Kontaktgift (knock-down effekt) ANVENDELSE • Pudder • Sprøjtemiddel • Iblandet chlor-holdige biocider https://www.pinterest.com/thebattybird/my-garden/
  • 37. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permetrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 37 Biocider anvendt i museumssamlinger
  • 38. 38 DDT SKADEVIRKNING Kontaktgift Lavt damptryk, meget lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Pudder • Rygemiddel • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Aerosol mm. http://www.mindfully.org/Pesticide/DDT- Household-Pests-USDA-Mar47.htm
  • 39. 39 Lindan SKADEVIRKNING Kontaktgift, æde- og åndedrætsgift. Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Pudder • Rygemiddel • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Indlejret i papir (Nexa Mølhænger) http://www.sailhome.org/Concerns/BodyB urden/Sources3/Fipronil.html
  • 40. 40 Methoxychlor SKADEVIRKNING Kontaktgift • Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Spray http://www.adspast.com/store/customer/pr oduct.php?productid=41968
  • 41. 41 Aldrin Dieldrin SKADEVIRKNING Kontaktgift • Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Påstrygningslak • Sprøjtemiddel
  • 42. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permetrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 42 Biocider anvendt i museumssamlinger
  • 43. 43 Paradichlorbenzen SKADEVIRKNING Åndedrætsgift • Højt damptryk, kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Mølkugler eller tabletter • Udkrystalliserer på genstande http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Par adichlorobenzene4.jpg
  • 44. 44 Naftalin SKADEVIRKNING Åndedrætsgift • Højt damptryk, kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Mølkugler, tabletter og løs vægt • Rygemiddel • Udkrystalliserer på genstande http://marmara.all.biz/naftalin-100gr- g236837#.VUEwBE0cSnA
  • 45. Gruppe Midler Påvist NM Metalsalte kviksølv, bly, arsenik - Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. - Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy-chlor, dieldrin, aldrin permetrin ja - Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin Dichlorvos ja - 45 Biocider påvist på Nationalmuseet
  • 46. 46 Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
  • 52. Skadedyr i Prinsens Palæ 2000-2006 • Mange brune pelsklannere især i del, opført 1930’erne. • Tæppebiller i sær på 2. sal i ældste del. • Arnestederne i Eldorado og Børnenes Museum, stueplan • Siden da en fast bestand af brune pelsklannere, møl mm. • IPM-strategi indført: ingen brug af biocider Stormgade Vester Voldgade Ny Vestergade Frederiksholms Kanal
  • 53. 1989-90 Møbler og vogne (Nyere Tid) 1989 Tøjhusmuseets tekstilsamling 1991+2014 Gentagen rensning af pelse (Etnografisk Samling) 1999-2000 Arkæologi til Grønlands Nationalmuseum 2005 Grønlandske mumier på Panum 53 Eksempler på renseopgaver
  • 56. 56 (prøver udtaget før rensning) Konklusion Støv indhentet fra 3 forskellige materialekasser med diverse genstande fra Grønland er undersøgt for pesticidrester. Der kunne ikke detekteres biocider i prøverne.
  • 61. • Brug korrekt arbejdstøj (fx engangsdragt, forklæde, skåneærmer, handsker, maske) • Kassér handsker ved arbejdets ophør • Tag af arbejdstøj af inden spisning/kaffe • Hold god personlig hygiejne – vask hænder og ansigt inden spisning/kaffe 61 I det daglige .. Foto Nationalmuseet
  • 64. Konklusioner • Anvend så vidt muligt nitrilhandsker og arbejdstøj ved håndtering af genstande • Rens genstande før magasinering • Husk altid høj hygiejne • Undersøg arbejdsmiljø inden arbejdet igangsættes – brug arbejdsmiljørepræsentant • Budgetter biocid-analyser i overslag • Samarbejd med professionelle sanitører
  • 65. Litteratur anvendt til foredraget Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64. Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22. Petersen, K.S. 1996, DDT-sagen på Tøjhusmuseet, Fortid og Nutid, 293-301. Richter, J. & Jørgensen, G. 1995, Biologisk nedbrydning i museer og arkiver. Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Schmidt, O. 1986, biocider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8. Schmidt, O., 2001, Insecticide Contamination at the National Museum of Denmark: A Case Study, Collection Forum 2001, 92-95. Vingelsgaard, V. & Schmidt, A.L., 1986, Removal of Insecticides from Furs and Skins, ICOM Symposium on Ethnographic and Waterlogged Leather, 1986, Netherlands, 51-60. 65
  • 66. Tak for jeres opmærksomhed 66