3. Indhold
Indhold............................................................................................................................................................ 3
Sammenfatning ........................................................................................................................................... 4
Formålet med rapporten .......................................................................................................................... 6
Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland ............................................................................... 8
1.1 Turismeforbrug pr kommune ................................................................................................. 8
1.2 Turismeforbrug pr marked ...................................................................................................... 9
1.3 Turismeforbrug efter formål ................................................................................................. 10
1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform........................................................................... 11
1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe ................................................................................ 12
Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter .................................................................. 14
2.1. Beskæftigelse............................................................................................................................ 14
2.2. Værditilvækst ............................................................................................................................ 18
2.3. Skatter og afgifter................................................................................................................... 20
Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland ........................................................................ 21
Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland........................................................................ 23
Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt............................................................................... 25
Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010 .................................................................................. 27
Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune............................................................................................... 30
Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt................................................................... 2
Bilag 3. Sæsonindikator kommunalt .............................................................................................. 5
3
4. Sammenfatning
Region Sjælland udgør et turismeforbrug på 7,4 mia. kr. godt 10 pct. af landets samlede tu-
rismeforbrug. Turismen udgør 1,8 pct. af regionens samlede udbud og dermed på niveau med
turismens økonomiske betydning i landet generelt.
Ud af den samlede turismeomsætning udgør den overnattende turisme 45 pct. Regionens tu-
risme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og
svenskere, hvoraf hjemmemarkedet alene udgør 53 pct. af turismeomsætningen.
Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt 13.200 årsværk, eller 4 pct. af regionens
samlede beskæftigelse. Heraf er de 43 pct. er inden for turismekarakteristiske brancher; over-
natning, restaurant, transport, rejseservice og forlystelser/attraktioner, mens resten navnlig
skabes i detailhandlen og forsyningsbrancher ved indirekte effekter af regionens egen turisme
og fra underleverancer til turismen i andre regioner. Der er en større økonomisk integration i
den turismemæssige værdikæde blandt kommunerne i Region Sjælland end for landets kom-
muner generelt.
Turismen genererer i alt 2,3 mia. kr. i offentlige provenuer, hvoraf regionens kommuner direk-
te modtager 241 mio. kr. i indkomst- og selskabsskatter og regionen selv 202 mio. kr. Resten
tilfalder staten. I tabel 1 herunder er de økonomiske nøgletal for regionen opsummeret.
Tabel 1. Oversigtstabel Region Sjælland.
Turismeforbrug i regionen 7.439 mio. kr.
Andel af regionens samlede udbud 1,8 pct.
Regionens største markeder målt i turismeforbrug:
Danmark 3.916 mio. kr.
Tyskland 1.119 mio. kr.
Sverige 797 mio. kr.
Norge 672 mio. kr.
Turismeskabt værditilvækst i regionen1 5.791 mio. kr.
Andel af regionens samlede værditilvækst 3,8 pct.
Turismeskabt beskæftigelse1 13.237 årsværk
Andel af alle regionens beskæftigede 4,0 pct.
Turismeskabt skatteprovenu i regionen 2.326 mio. kr.
Overnatninger i regionen 20082
Registrerede overnatninger 4,8 mio.
Udvikling 2007-20083 -2,8 pct.
1: Inkl. direkte og afledte effekter.
2: Omfatter hoteller, feriecentre, vandrerhjem, camping, lystbådehavne, lejede feriehuse
3: Udvikling er ekskl. feriehusovernatninger
Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik
For så vidt overnatninger på de registrerede overnatningsformer; hotel, feriecenter, vandrer-
hjem, feriecentre, campingpladser og lejede feriehuse er der en betydelig sæsonafhængighed i
4
5. regionen, hvilket hænger sammen med regionens store afhængighed af feriehus- og camping-
turisme og tilsvarende lille del af hotel og herunder navnlig forretningsrelateret overnatnings-
turisme. I højsæsonen juli/august er der 2,3 gange så mange overnatninger som i en gennem-
snitsmåned.
I perioden 1999-2008 er regionens overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser,
vandrerhjem og lystbådehavne samlet steget med 14 pct., hvilket er takket være en vækst i
hjemmemarkedet på 20 pct. De udenlandske overnatninger er faldet med 4 pct., hvor en sær-
deles kraftig vækst i både nordmænd, svenskere og hollændere i perioden ikke har kunnet
opveje et markant fald i tyske overnatninger i perioden på 42 pct. Bemærk at disse tal er eks-
klusive overnatninger i lejet feriehus, som er den største overnatningsform i regionen.
5
6. Formålet med rapporten
Denne rapport beskriver turismeerhvervet og turismeøkonomien i Region Sjælland, samt ka-
rakteristika ved kommercielt overnattende turister i regionen. Rapporten forholder sig til føl-
gende spørgsmål:
1. Hvor stort er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig på markeder, bran-
cher og turismeformer?
2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Region Sjælland og hvor meget
betyder turismen i forhold til regionens samlede økonomiske aktiviteter?
3. Hvordan har turismen udviklet sig i regionen og hvor sæsonpræget er den?
4. Hvad kendetegner turisterne i området: Hvilke oplevelser søger de, hvad laver de under
opholdet og hvem er de egentlig?
5. Hvilke turismeprodukter findes i regionen?
6. Hvilke forventninger er der til de primære ferieturismemarkeder i de kommende år og som
Region Sjælland også tager en del af?
Tidsrammen
Der er som udgangspunkt igennem hele rapporten taget udgangspunkt i de seneste tilgænge-
lige data, som belyser de forskellige turismevinkler.
I rapportens økonomiske del er der taget udgangspunkt i den senest offentliggjorte struktur-
undersøgelse af turismen i Danmark, regionalt og kommunalt, som har referenceår 2006. At vi
stadig her på tærsklen til 2010 anvender så gamle tal, skyldes at turismeforbruget skal forbin-
des til nationalregnskabet, hvor 2006 stadig er seneste opgjorte år. Til gengæld dækker struk-
turundersøgelsen her alle former for turisme, ikke alene de mest kendte fra de løbende stati-
stikker. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammen-
hænge i Region Sjælland, er det samtidig vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle.
I rapportens belysning af sæsonvariation og udviklingen i turismen aktuelt i regionen, tages
der udgangspunkt i registrerede overnatninger frem til og med det seneste afsluttede referen-
ceår, nemlig 2008. Derved gives et opdateret overblik over de trends og konjunkturer der ses i
de mest kommercielle turismeformer.
Til belysning af turismeprofilen i regionen tages der udgangspunkt i VisitDenmarks seneste
store turistundersøgelse af de primære kommercielle overnatningsformer, som blev gennem-
ført i 2008. Denne type undersøgelse gennemføres kun hvert tredje år da den vurderes at væ-
re aktuel i en årrække.
Hovedkilder
Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af navnlig følgende kilder:
VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskabet for Danmark 2006 (RTSA)
VisitDenmarks samfundsøkonomiske input-output model LINE for 2006
VisitDenmarks Turistundersøgelse 2008 af ca. 12.000 overnattende turister i Danmark
Danmarks Statistiks overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrer-
hjem, lystbådehavne og lejede feriehuse
Forklaring af nøgleord i rapporten
Turisme: turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige
miljø med ferie, forretning eller andet formål. I praksis tælles alle overnatninger med som tu-
risme uanset den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke
at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til dansk endagsturisme medregnes ture som
udgår fra og slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur, har en afstand på
min. 50 km. fra hjemmet og som tager mindst tre timer. Udenlandsk endagsturisme er turister
som krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af en dag.
6
7. Turismeomsætning: I dette begreb ligger alt hvad turisterne bruger af penge på ferien inden
for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejse) eller betales på desti-
nationen. Udgifter til transport hjemmefra og til/fra den danske grænse er dermed ikke inklu-
deret.
Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: Som kommercielle overnatningsformer
regnes hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bonde-
gårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes
overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.
Registrerede overnatningsformer: Dette skal forstås som de overnatningsformer som løbende
dækkes af Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, dvs. hoteller, feriecentre, vandrer-
hjem, campingpladser, lejede feriehuse og gæstebådnætter i lystbådehavne. Statistikker for
registrerede overnatningsformer er generelt at langt højere kvalitet og detaljeringsgrad end de
øvrige overnatningsformer og endagsturisme, som typisk kun undersøges sporadisk. Derud-
over vil de registrerede overnatningsformer typisk være de mest kommercielt interessante i en
turismefremmesammenhæng.
Direkte og afledte effekter: Bag begrebet direkte effekter ligger betydningen af turisternes
direkte forbrug ’over disken’. Afledte effekter betegner dels de effekter, som det direkte for-
brug skaber i forsyningsleddet i form af underleverancer og dels effekter skabt ved lønindtæg-
ter fra turismen, som via privatforbruget danner ny aktivitetsskabende forbrug (inducerede
effekter).
Intra- og intereffekter: Intra-effekter betegner de samfundsøkonomiske effekter af turismen
som forbliver i det samme område (kommune/region) som turisten har sit direkte forbrug (i
herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen). Modsat gælder
der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til
naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig når
man belyser de afledte effekter, i kraft af at virksomheder der sælger direkte til turisten køber
sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer som bor i andre kommuner end
der hvor turisten serviceres.
Sæsonindikator: Sæsonindikatoren er et tal som beskriver hvor meget ”sæson” der er i regio-
nens turisme. Den sæsonindikator der er anvendt i denne rapport betegner forholdet mellem
antallet af overnatninger i højsæsonmånederne juli og august og så en gennemsnitsmåned.
Hvis tallet er lig et, betegner det at der ingen sæson er, altså at der ikke er flere overnatning i
højsæsonen end i resten af årets måneder. Mens hvis tallet er større end et, betegner det hvor
mange gange større disse måneder er, sammenlignet med gennemsnitsmåneden. En sæsonin-
dikator tæt på én betegner en lav sæsonafhængighed, mens en sæsonindikator på to, tre eller
sågar fire, betegner at turismens modtageapparat skal modtage op til her fire gange flere turi-
ster i højsæsonen end ellers.
7
8. Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland
I VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab for Danmark er turismens samlede efter-
spørgsel opgjort på kommunalt niveau for 2006. Opgørelsen er foretaget med den antagelse,
at hele turistens forbrug altid er placeret i den kommune hvori overnatningen foretages eller
endagsrejsen er destineret.
1.1 Turismeforbrug pr kommune
Danske og udenlandske turisters forbrug i Region Sjælland er i alt på 7,4 mia. kr. Dette svarer
til 1,8 pct. af det samlede udbud i regionen. Dermed ligger turismeandelen lidt under landsni-
veauet på 1,9 pct.
Figur 1. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstype (mio. kr.).
Sorteret efter størrelse. Region Sjælland 2006.
Kommercielle overnatningsformer Ikke‐kommercielle overnatningsformer
Solrød 8 83
Lejre 56 97
Stevns 65 124
Sorø 81 121
Greve 36 186
Faxe 153 115
Ringsted 151 166
Holbæk 144 235
Vordingborg 215 182
Køge 164 236
Kalundborg 208 221
Lolland 426 190
Odsherred 374 282
Næstved 302 376
Guldborgsund 372 314
Slagelse 307 388
Roskilde 287 773
Roskilde kommune er i særklasse den største kommune i regionen målt i turismeforbrug. Fem
andre kommuner har mellem 600 og 700 mio. kr. i turismeforbrug, mens den resterende halv-
del af kommuner har 420 mio. kr. i forbrug eller derunder. Hvad angår turismeforbruget fra
den kommercielt overnattende turisme ligger Lolland, Odsherred og Guldborgsund i top i regi-
onen.
Det skal her understreges, at kommuners turismeforbrug kan være overvurderet hvis deres
overnattende turister bruger mange af deres penge uden for kommunen, eller modsat under-
vurderede, hvis kommunen tiltrækker forbrug fra andre kommuners overnattende turister, fx i
kraft af en populær attraktion med international/national/regional tiltrækningskraft.
Som det fremgår af tabel 2 nedenfor udgør Region Sjælland godt 10 af det samlede turisme-
forbrug på 72,7 mia. kr.
8
9. Tabel 2. Turismeforbrugt og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter
størrelse. Region Sjælland. 2006
Turismeforbruget
Ikke-
kommerciel-
le overnat-
Kommerciel- ningsformer Turisme-
le overnat- og endags- Samlet andel af
ningsformer rejsende I alt udbud udbuddet
mio. kr. Pct.
Hele Danmark i alt 37.222 35.465 72.687 3.955.765 1,9
Region Sjælland
i alt 3.348 4.091 7.439 420.518 1,8
Roskilde 287 773 1.061 47.571 2,2
Slagelse 307 388 695 42.679 1,6
Guldborgsund 372 314 687 27.903 2,5
Næstved 302 376 677 35.998 1,9
Odsherred 374 282 656 17.011 3,9
Lolland 426 190 616 22.293 2,8
Kalundborg 208 221 429 53.108 0,8
Køge 164 236 400 32.666 1,2
Vordingborg 215 182 397 19.982 2,0
Holbæk 144 235 379 29.862 1,3
Ringsted 151 166 317 20.899 1,5
Faxe 153 115 268 14.475 1,9
Greve 36 186 222 19.958 1,1
Sorø 81 121 202 12.741 1,6
Stevns 65 124 189 7.073 2,7
Lejre 56 97 152 9.080 1,7
Solrød 8 83 91 7.219 1,3
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,
bondegårdsferie, krydstogt, festivaler og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks regi-
onale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
I Region Sjælland stammer 45 pct. af turismeomsætningen fra turister på kommercielle over-
natningsformer. Dermed er den kommercielle andel en smule under landsgennemsnittet. Den
kommercielle omsætningsandel er størst på Lolland med 69 pct. og lavest i Solrød med kun 9
pct.
1.2 Turismeforbrug pr marked
Nedenstående tabel 3 viser turismen i Region Sjællands største markeder. Knap halvdelen af
turismeforbruget, 47 pct., bliver anvendt af udenlandske turister. Dermed ligger den uden-
landske andel i regionen lidt under niveauet for hele Danmark. De fire største markeder; Dan-
mark, tyskland, Sverige og Norge udgør 88 pct. af turismeforbruget. Dermed er markedskon-
centrationen i Region Sjælland kun en smule større end for landet generelt.
9
10. Det danske marked er suverænt det vigtigste i Region Sjælland med 53 pct. af turismeforbru-
get. Tyskland er det største udenlandske marked og står for 1,1 mia. kr. eller 15 pct. af det
samlede turismeforbrug i kommunen, efterfulgt af det svenske marked med et forbrug på 797
mio. kr. (11 pct.). I forhold til landsgennemsnittet er de svenske og britiske markeder relativt
vigtigere for Region Sjælland.
Tabel 3. Turismeforbrug fordelt på markeder. Region Sjælland. 2006
Fordeling af Fordeling af
regionens hele Danmarks
Turismeforbrug turismeforbrug turismeforbrug
mio. kr. Pct.
I alt 7.440 100 100
Danmark 3.916 53 50
Udlændinge i alt 3.523 47 50
Tyskland 1.119 15 14
Norge 672 9 10
Sverige 797 11 8
Holland 113 2 2
Polen 34 . 2
Storbritannien 195 3 .
Øvrige lande 594 8 12
Note: Tallene er revideret siden VisitDenmark publikationen: ”Turismens økonomiske betydning i Dan-
mark 2006”.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
For en detaljeret oversigt over markedsforbruget pr kommune, se bilag 1.
1.3 Turismeforbrug efter formål
Tabel 4 viser fordelingen af turismeforbruget på forretning og ferie. Forbruget i Region Sjæl-
land er stærkt præget af ferieturismen. Mere end tre fjerdedele (77 pct.) af turismeforbruget
bliver foretaget af ferierejsende. De udenlandske gæster står for 60 pct. af turismeforbruget
inden for ferierejserne. Derimod er danskere helt dominerende indenfor forretningsrejser med
94 pct.
Tabel 4. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland
Region Sjælland. 2006
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 7.440 100 1.694 100 5.746 100
Danmark 3.916 53 1.597 94 2.320 40
Udland 3.523 47 97 6 3.426 60
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
For en detaljeret oversigt over formålsforbruget pr kommune, se bilag 1.
Fordelingen i nedenstående tabel 5 viser, at tre fjerdedele af det samlede turismeforbrug i Re-
gion Sjælland stammer fra overnattende gæster. Denne procent er henholdsvis 55 og 81 pct.
for forretnings- og ferierejser. Så næsten halvdelen af de forretningsrejsendes forbrug i Region
Sjælland kommer fra endagsturister.
10
11. Tabel 5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på
ferie-/forretning. Region Sjælland. 2006.
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 7.439 100 1.694 100 5.745 100
Overnattende gæster 5.575 75 937 55 4.638 81
Endagsturister1 1.864 25 757 45 1.108 19
Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer.1 Eksklusiv turi-
ster, der overnatter i andre kommuner.
Kilde: VisitDenmarks turisme satellit regnskab (RTSA 2006).
1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform
Tabel 6 nedenfor viser, at 51 pct. af turismeforbruget i regionen foretages af turister, som
overnatter på kommercielle overnatningsformer. De resterende 49 pct. af turismeforbruget
kommer af turister, som enten overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer eller er
endagsturister. Ud af det samlede turismeforbrug i regionen udgør forretningsrejsende 23 pct.
eller noget mindre end landsgennemsnittet på 32 pct.
Tabel 6. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Region Sjælland
Tilsvarende
Pct.-vis fordeling på
Turisme- fordeling på dansk
forbrug i alt region turisme
Mio.kr. Pct.
I alt 7.439 100 100
Kommercielle i alt: 3.786 51 51
Hotel – ferierelateret 424 6 10
Hotel – forretningsrelateret 937 13 20
Camping 548 7 6
Vandrerhjem 91 1 1
Lejet feriehus 927 12 10
Feriecentre 305 4 2
Festival 386 5 1
Lystbåde 159 2 1
Bondegårde 7 . .
Krydstogt . . 1
Ikke-kommercielle i alt: 3.654 49 49
Eget feriehus 220 3 2
Lånt sommerhus 145 2 1
Familie/venner 1.424 19 17
Endagsturister - ferie 1.108 15 16
Endagsturister - forretning 757 10 12
11
12. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
Den turisttype med det største turismeforbrug er hotelgæster med 1,4 mia. kr. eller 19 pct. af
det samlede turismeforbrug. Her af er de 937 mio. kr. brugt af forretningsrejsende og de re-
sterende 424 mio. kr. af ferierejsende.
For en detaljeret oversigt over forbruget pr overnatningsform pr kommune, se bilag 1.
1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe
Ser man i tabel 7 på hvilke produkter (og dermed brancher) der ’nyder godt’ af turisternes
forbrug i regionen, ses det, at lidt over halvdelen af turismeforbruget går til de turismekarak-
teristiske produkter, hvoraf overnatning, restaurant og transport tager den største del. 34 pct.
af forbruget går til de turismeforbundne produkter med ”Føde- og drikkevarer samt tobak”
som den største post. De resterende 11 pct. forbruges på ikke-turismespecifikke produkter.
Produktsammensætningen af turisternes forbrug er vigtigt for, hvor turismen i sidste ende
skabes beskæftigelse og værditilvækst (se kapitel 2). De turismeforbundne produktgrupper
svarer mere eller mindre til detailhandelen. Det kan ses at forretningsrejsende stort set ikke
køber disse typer vare. Derimod bruger ferierejsende 44 pct. af deres turismeforbrug på de-
tailhandelen.
Tabel 7. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter –
Region Sjælland. 2006.
I alt Forretningsrejser Ferierejser
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.
I alt 7.439 100 1.680 100 5.760 100
Turismekarakteristiske produkt-
grupper 4.061 55 1.627 97 2.434 42
Heraf:
Overnatning 1.077 14 573 34 504 9
Restaurant 976 13 175 10 801 14
Transport 1.009 14 782 47 227 4
Rejseservice 601 8 84 5 517 9
Kultur og forlystelser 399 5 13 1 386 7
Turismeforbundne produktgrupper 2.564 34 44 3 2.520 44
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak 1.139 15 3 . 1.136 20
Benzin og andet brændstof 663 9 30 2 632 11
Andet 763 10 11 1 751 13
Ikke-turismespecifikke produkter 814 11 8 . 806 14
Note: Af tekniske årsager er der mindre difference i opdelingen mellem forretnings- og ferierejser i denne
tabel sammenlignet med de forrige.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
12
13. Figur 1: Turismeforbruget i Region Sjælland fordelt på produktgrupper
11%
Turismekarakteristiske
produktgrupper
Turismeforbundne
produktgrupper
Ikke-turismespecifikke produkter
34% 55%
Kilde: VisitDenmark’s turisme satellit regnskab.
13
14. Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter
Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget
bidrager til. Ved hjælp af den samfundsøkonomiske input-output model LINE er det muligt at
beregne både de direkte, indirekte og inducerede effekter af turismeforbruget for værdtil-
vækst, beskæftigelse og skattegrundlag. Den indirekte og inducerede effekt kaldes tilsammen
for den afledte effekt.
Mekanismen i LINE er beskrevet neden for og viser, at første led er turisternes direkte aktivi-
tetsskabende forbrug (a.), som skaber både værditilvækst, beskæftigelse og skatter. Dernæst
vil den direkte effekt skabe indirekte effekter i forsyningsleddet, hvilket igen vil skabe mere
værditilvækst, beskæftigelse og skatter (b.). Endelig vil den direkte og indirekte skabte be-
skæftigelse medføre et fornyet aktivitet, som kaldes de inducerede effekter (c.). En del af tu-
rismeforbruget vil forsvinde ud af landet i form af import.
Forholdet mellem de direkte og de afledte beskæftigelse og værditilvæksteffekter kaldes tu-
rismens beskæftigelses-, og værditilvækstmulitiplikatorer respektive.
Aktivitetsskabende forbrug
c. Inducerede effekter
a. Direkte effekter
Aktivitetsskabelse som følge
af direkte effekter
Værditilvækst
Import Beskæftigelse
b. Indirekte effekter Skattegrundlag
Aktivitetsskabelse som følge
af indirekte effekter
Model: VisitDenmark
Hovedparten af de direkte effekter vil typisk forblive i den kommune eller region hvor turisten
overnatter/anvender sine penge. Derimod vil en stor del af de indirekte og inducerede effekter
havne i andre kommuner, og i til en vis grad også regioner, end der hvor turisten har sit direk-
te forbrug. Dette forhold skyldes, at kommunerne/regionerne i Danmark er geografisk små og
i høj grad samhandler med og er økonomisk afhængige af andre kommuner/regioner.
2.1. Beskæftigelse
Den turismeskabte beskæftigelseseffekt i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen. Effek-
ten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen som forbliver i regio-
nen, PLUS, effekter fra andre regioners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre
14
15. ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og
så beskæftigelseseffekten. Turismen skaber direkte og afledte ca. 13.000 årsværk i Region
Sjælland, svarende til 4,0. pct. af det samlede antal årsværk i regionen. Dermed er Region
Sjælland den region hvor turismen betyder næstmindst.
Tabel 8. Antal arbejdspladser (årsværk) skabt af turismen. 2006
Andel af Andel af
den samle- samlet an-
de tu- tal beskæf-
Turismeskabt rismeskab- tigede i
Region: beskæftigelse te besk. regionen
’000 årsværk pct. pct.
Hele landet 127 100 4,6
Hovedstaden 52 41 5,5
Sjælland 13 10 4,0
Syddanmark 25 20 4,3
Midtjylland 21 17 3,3
Nordjylland 16 13 5,9
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).
Regionens godt 13.000 turismeskabte årsværk er fordelt på kommuner i nedenstående figur 2.
Roskilde Kommune har flest turismeskabte arbejdspladser (årsværk), parallelt med, at kom-
munen også har det største turismeforbrug (se tabel 2). I Odsherred Kommune er 8 pct. af de
beskæftigede skabt af turismen, som dermed ligger noget over regionsgennemsnittet på 4 pct.
Figur 2. Turismeskabt beskæftigelse pr kommune. Sorteret efter antal. RTSA 2006
Solrød 171
Lejre 280
Greve 375
Faxe 407
Sorø 418
Stevns 462
Ringsted 590
Holbæk 594
Køge 692
Kalundborg 731
Vordingborg 771
Odsherred 968
Lolland 1.035
Guldborgsund 1.156
Næstved 1.290
Slagelse 1.296
Roskilde 2.002
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500
Turismeskabte årsværk (direkte+afledt effekt/intra+inter effekt)
15
16. Turismen skaber hvert 13.200 årsværk, eller i omegnen af hvert 25. årsværk i regionen. Tu-
rismen er dermed en mindre beskæftigelsesskaber her end for landet generelt. I bl.a. Odsher-
red, Stevns skaber turismen dog helt oppe mellem hvert 13. og 14. årsværk.
Tabel 9. Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Sjælland. 2006
Turismeskabt Samlet
beskæftigelse i beskæftigelse i Turismeandel af samlet
regionen regionen beskæftigelse i regionen
Årsværk Pct.
Dansk turisme i alt 126.890 2.766.975 4,6
Hele regionen 13.237 327.236 4,0
Roskilde 2.002 41.297 4,8
Slagelse 1.296 32.641 4,0
Næstved 1.290 32.300 4,0
Guldborgsund 1.156 26.338 4,4
Lolland 1.035 19.343 5,4
Odsherred 968 12.109 8,0
Vordingborg 771 17.353 4,4
Kalundborg 731 20.418 3,6
Køge 692 25.083 2,8
Holbæk 594 27.205 2,2
Ringsted 590 15.391 3,8
Stevns 462 6.374 7,2
Sorø 418 11.339 3,7
Faxe 407 11.974 3,4
Greve 375 15.716 2,4
Lejre 280 6.869 4,1
Solrød 171 5.486 3,1
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede.
Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE.
Som nævnt forbliver de direkte og afledte efter af turisternes forbrug ikke inden for overnat-
ningskommunen, men spreder sig til de øvrige kommuner i regionen og til andre dele af Dan-
mark. Således vil kommuner opnå fx beskæftigelseseffekter fra dele af dens egen turisme (in-
tra-effekter), plus effekter fra andre områders turisme (inter-effekter).
Som det fremgår af tabel 10 nedenfor, så er 6.000 årsværk, eller 46 pct., af den turismeskab-
te beskæftigelse i Region Sjælland forblevet i overnatningskommunerne i regionen. Andre 54
pct. af beskæftigelseseffekten i regionens kommuner stammer fra andre kommuners turisme,
herunder både ’spill over’ effekter fra turisme i andre kommuner inden for regionen og ’spill-
over’ effekter fra turismen i andre kommuner uden for regionen. Først i fremmest skal man
dog hæfte sig ved her, at kun lidt under halvdelen af beskæftigelseseffekten i Regions Sjæl-
lands kommuner forbliver i den kommune hvor turisten har sit forbrug. Dermed er regionens
kommuner en smule mindre ’selvforsynende’ end kommuner i landet generelt.
16
17. Tabel 10. Beskæftigelse afledt af turismen, Region Sjælland. 2006
Pct.-vis
fordeling Tilsvarende
mellem fordeling
Turismeskabt intra og på gen-
beskæftigelse i inter effek- nemsnitsko
regionen ter mmune
årsværk pct.
Beskæftigelseseffekter som forbliver i overnat-
ningskommunen i regionen (intra effekter) 6.118 46 55
Beskæftigelseseffekter som forsvinder fra over-
natningskommunen men forbliver i regionen
(inter effekter), samt beskæftigelseseffekter fra
kommuner uden for regionen, som havner i
regionen (inter effekter) 7.119 54 45
I alt 13.237 100 100
Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Omfatter ikke endagsturister.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
Så kommunerne i regionen er gennemsnitligt ganske afhængige af turister, der overnatter i
andre kommuner.
Som det fremgår af tabel 11, ligger 5.752 eller 43 pct. af de 13.237 turismeskabte årsværk i
Region Sjælland, inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og
restauranter har de største andele. Andelen af beskæftigelse i de turismekarakteristiske bran-
cher er stort set identisk med gennemsnittet for hele Danmark.
Tabel 11. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Region Sjæl-
land 2006
Tilsvarende
fordeling på
Turismeskabt Pct.-vis dansk
beskæftigelse fordeling turisme
årsværk pct.
I alt 13.237 100 100
Turismekarakteristiske branchegrupper 5.752 43 44
Overnatningssteder 1.978 15 17
Restauranter og værtshuse 1.817 14 14
Transportvirksomheder 921 7 6
Rejseservice 587 4 4
Forlystelsesparker, museer mv. 448 3 3
Turismeforbundne branchegrupper
(detailhandel mv.) 3.881 29 29
Ikke-turismespecifikke branchegrupper
(øvrige brancher) 3.605 27 27
Note: Inkl. direkte og afledte effekter.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
For en deltaljeret oversigt over den turismeskabte beskæftigelse i regionens kommuner, se
bilag 2.
17
18. 2.2. Værditilvækst
Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turis-
meomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte
effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regio-
ners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng
mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten på 5,8 mia.
kr..
For Region Sjælland udgør den turismeskabte værditilvækst 5,8 mia. kr., hvilket svarer til 3,8
pct. af regionens samlede værditilvækst. Dette ligger lidt under gennemsnittet for hele landet,
som ligger på 3,9 pct.
Figur 3. Værditilvækst skabt af turismen. Danske regioner 2006
25 6
23,2
5,2
5
20
4,6
Bruttoværditilvækst (mia. kr.)
3,9 4
3,8
15
3,1 3
11,5
Værditilvækst
10
8,6
2 Pct. af samlet værditilvækst i
6,5 regionen
5,8
5
1
0 0
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
I figur 3 neden for ses den kommunale turismeskabte værditilvækst og dennes andel ad kom-
mens samlede værditilvækst. Det kan ses af figuren, at Roskilde er den største turismekom-
mune i regionen målt i absolut turismeskabt værditilvækst (såvel som i turismeomsætning og
beskæftigelseseffekt). I kommunerne Stevns og Odsherred er turismen dog relativt vigtigst
idet den udgør hhv. 9 og 8 pct. af kommunernes samlede værditilvækst.
18
19. Figur 3. Turismeskabt værditilvækst pr kommune (mio. kr.). Region Sjælland
2006
900 10
800 9
8
Turismens andel af kommunens BVT (pct.)
700
Turismeskabt værditilvækst (mio. kr.)
7
600
6
500
5
400
4
Værditilvækst
300
3 Turismens andel
200
2
100 1
0 0
Guldborgsund
Vordingborg
Kalundborg
Odsherred
Slagelse
Ringsted
Roskilde
Lolland
Næstved
Solrød
Stevns
Holbæk
Greve
Lejre
Faxe
Sorø
Køge
Note: BVT er forkortelse for værditilvækst
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
Af de 5,8 mia. kr., som Region Sjællands turismeskabte værditilvækst udgør, havner de 35
pct. i turismekarakteristiske brancher, herunder overnatnings- og transportvirksomheder som
de vigtigste. De resterende 65 pct. er jævnt fordelt på turismeforbundne og ikke-
turismespecifikke brancher.
Tabel 15 Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen,
Region Sjælland 2006.
Pct.-vis Fordeling for
Værditilvækst fordeling hele landet
mio. kr. pct.
I alt 5.791 100 100
Turismekarakteristiske branchegrupper 2.042 35 35
Overnatningssteder 501 9 9
Restauranter og værtshuse 392 7 7
Transportvirksomheder 549 9 9
Rejseservice 353 6 6
Forlystelsesparker, museer mv. 248 4 4
Turismeforbundne branchegrupper
(detailhandel mv.) 1.819 31 32
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige
brancher) 1.930 33 33
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
19
20. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
2.3. Skatter og afgifter
Det turismeskabte skatteprovenu i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turis-
meomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte
effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regio-
ners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng
mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten.
Region Sjællands turisme skaber offentlige provenuindtægter på i alt 2,3 mia. kr., hvoraf den
største del falder inden for vare- og selskabsskatter.
Personskatterne, som er afledt af turismen, beløber sig til 838 mio. kr., hvoraf størstedelen går
til staten. De 241 mio. kr. går til kommunerne i form af kommuneskatter.
Tabel 16 Skatter og afgifter afledt af turismen, Region Sjælland. 2006
Fordeling for
Turismeskabte hele landets
skatter og Andel af turismeskab-
afgifter regionen te provenu
mio. kr. pct.
I alt skatter og afgifter 2.327 3 3
Personskatter i alt 838 1 2
Kommuneskatter 241 1 1
Kirkeskatter 7 1 1
Amts-/Regionskommuneskatter 202 2 1
Statsskatter 388 2 2
Vare- og selskabsskatter i alt 1.488 4 6
Vareskatter/Punktafgifter 284 3 5
Moms/Merværdiafgift 1.021 5 7
Selskabsskatter* 184 4 4
*I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne.
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.
For en detaljeret oversigt og turismeskabt skatteprovenuer, se bilag 1.
20
21. Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland
Sæsonvariation er et betydeligt særkende ved turismen som økonomiske aktivitet. Stor sæ-
sonafhængighed betragtes normalt som en ulempe, da det giver en ujævn udnyttelse af pro-
duktionsapparat, arbejdskraft og kapital. De registrerede overnatninger henover året giver en
indikation for sæsonvariationen i Region Sjælland. Sæsonvariationen er udtrykt ved en enkelt
indikator for hver overnatningsform og i alt og sammenligner forholdet mellem de to højsæ-
sonmåneder juli og august og så gennemsnitsmåneden.
Hvis indikatoren er meget større end een betegner det en stor sæsonafhængighed, mens hvis
det nærmer sig én, betegner det at højsæsonen ligner alle andre måneder (og dermed er høj-
sæsonen slet ikke højsæson).
I 2008 var der i alt 4,8 mio. registrerede overnatninger i Region Sjælland fordelt på seks for-
skellige overnatningsformer. Med 1,3 mio. overnatninger står feriehusene for den største del af
de registrerede overnatninger i Region Sjælland.
Sæsonindikatoren viser, at turismen Region Sjælland er ganske afhængig af højsæsonen ju-
li/august, da disse to måneder er 2,3 gange større end det månedlige gennemsnit.
Lystbådehavne er de mest sæsonafhængige i kraft af en typisk kort sæson. 72 pct. af årets
samlede antal overnatninger ligger i juli og august.
Tabel 17. Antal overnatninger pr måned (’000). Region Sjælland 2008.
Alle over-
natnings- Ferie- Vandre- Lystbå- Feriehu-
former Hoteller centre Camping hjem dehavne se1
Hele året 4.755 568 989 1.598 143 187 1.271
Januar 113 33 49 5 26
Februar 157 32 78 7 40
Marts 313 39 80 100 10 84
April 313 44 70 127 11 60
Maj 463 54 75 200 16 16 101
Juni 517 55 83 218 15 27 119
Juli 1.100 66 161 481 23 90 278
August 731 65 118 267 18 44 219
September 388 57 71 115 13 9 122
Oktober 304 48 99 12 144
November 157 45 73 8 31
December 200 29 31 90 4 46
Sæson-
indikator2 2,3 1,4 1,7 2,8 1,7 4,3 2,3
Noter: 1Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark.
Dækker kun overnatninger i feriehuse udlejet gennem et bureau. 2Defineret som ((ju-
li+august)/2)/(gennemsnit for hele året).
Kilde: Danmarks Statistik.
21
22. Nedenstående figur 5 viser den relative månedsfordeling af overnatningsformerne, hvor gen-
nemsnitsmåneden har værdien 100. når indekset for fx juli viser 278, svarer det til, at der er i
juli er 2,78 gange så mange overnatninger, som i en gennemsnitsmåned.
Udover juli, så har august over dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned.
Perioden fra maj til og med august har et overgennemsnitligt antal overnatninger.
Overnatningsformer der ligger over gennemsnittet for alle overnatningsformer vil skabe større
sæsonudsving i overnatningerne og vice versa, vil overnatningsformer der ligger under gen-
nemsnittet, trække i retning af udjævning af sæsonens overnatninger. Figur 5 viser, at det er
camping og feriehusturister der skaber højsæsonen. Lystsejler gør ligeså, men repræsenterer
et meget lille antal overnatninger. Feriecentre, hoteller og vandrerhjemsturister er derimod
med til at udjævne sæsonen. Inden for hoteller og vandrerhjem findes også de fleste forret-
ningsrejsende, der generelt har en omvendt sæson end feriehusturister.
Figur 5. Månedens relative størrelse i forhold til gennemsnitligt antal overnatnin-
ger pr. måned. Registrerede overnatningsformer. Region Sjælland. 2008
700
600
Indeks: gennemsnitsmåned=100
500
Hoteller
400 Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
300 Feriehuse
Lystbåde
Alle
200
100
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
1
Noter: Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik.
For en detaljeret oversigt over sæsonindikatoren på kommunalt niveau, se bilag 3.
22
23. Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland
Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Region Sjælland over de sene-
ste ti år. Valget af registrerede overnatninger som indikator på udviklingen skyldes, at stati-
stikken for netop disse overnatningsformer er den mest pålidelige. Dog er overnatninger i lejet
feriehus ikke omfattet af denne statistik, da den regionale opdeling først er etableret for 2007
og frem.
De største markeder i 2008 er danske, svenske og tyske turister. Fra 2007 til 2008 faldt de
samlede overnatninger med -1,4 pct. De danske overnatninger steg med 0,5 pct. og de uden-
landske faldt med -8,0 pct.
Set over de seneste ti år har den samlede gennemsnitlige årlige udvikling i overnatninger væ-
ret på 14,1 pct. Danske overnatninger har haft en vækst på 20 pct., mens de udenlandske er
faldet med -4 pct. Værst er det gået for de tyske overnatninger, der faldet med -42 pct.
Tabel 19. Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Region Sjælland
Vækst Vækst
1999 … 2007 2008 07-08 99-08
i ’000 pct.
I alt 3.053 … 3.533 3.485 -1,4 14,1
Danmark 2.307 … 2.754 2.767 0,5 20,0
Udlandet 747 … 779 717 -8,0 -3,9
Holland 62 … 94 88 -6,4 41,6
Norge 50 … 74 68 -9,1 35,1
Storbritannien 15 … 18 19 1,4 25,3
Sverige 173 … 258 232 -10,0 34,2
Tyskland 375 … 236 217 -8,3 -42,3
Andre lande 72 … 99 95 -4,2 32,5
Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Dan-
marks Statistik
Tabel 20 viser udviklingen i registrerede overnatninger fordelt på overnatningsformer (feriehu-
se er først med fra 2007). Eksklusive overnatninger i lejede feriehuse, er det samlede overnat-
ningstal i 2008 3,5 mio. og inklusive feriehuse er det på 4,8 mio.
Bortset fra feriehuse, hvis udvikling ikke kendes, har camping været den overnatningsform,
som klaret sig bedst i de sidste ti år. Antallet af overnatninger på denne overnatningsform er
steget med 25 pct. i denne periode.
Derimod er antallet af overnatninger på lystbådehavne faldet med over en tredjedel.
23
24. Tabel 20. Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 1999-2008. Region
Sjælland.
Vækst Vækst
1999 … 2007 2008 07-08 99-08
’000 pct.
I alt ekskl. feriehuse 3.053 .. 3.533 3.485 -1,4 14,1
Hoteller 497 .. 608 568 -6,5 14,2
Feriecentre 842 .. 1.008 989 -1,9 17,4
Camping 1.280 .. 1.566 1.598 2,0 24,8
Vandrerhjem 139 .. 165 143 -13,1 3,0
Lystbådehavne 295 .. 186 187 0,3 -36,6
I alt inkl. feriehuse .. .. 4.894 4.755 -2,8 ..
Feriehuse .. .. 1.361 1.271 -6,6 ..
Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstati-
stikken er først kommunalt fordelt fra 2008.
Kilde: Danmarks Statistik
I 2008, hvor den seneste finansielle og økonomiske krise startede, faldt antallet af overnatnin-
ger med 3 pct. sammenlignet med 2007. Vandrerhjem var den overnatningsform, som er fal-
det mest (-13 pct.). Camping og lystbådehavne havde som de eneste overnatningsformer en
stigning (2,0 og 0,3 pct.).
Tabel 21. Udviklingen i registrerede overnatninger pr kommune 1999-2008 (i ’000,
ekskl. overnatninger i lejet feriehus). Region Sjælland.
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Udvikling
1999-2008
’000 overnatninger (1999=100)
Faxe 193 176 185 200 216 225 248 268 283 293 152
Greve 71 78 70 63 64 67 74 88 102 88 124
Guldborgsund 391 387 397 411 417 389 391 382 384 378 97
Holbæk 75 76 90 98 98 109 115 129 141 136 182
Kalundborg 132 153 155 168 170 160 158 179 161 172 130
Køge 146 151 146 149 152 127 142 147 152 142 97
Lejre 37 43 40 51 45 49 47 57 59 60 164
Lolland 705 724 774 825 871 897 889 933 887 905 128
Næstved 277 276 281 276 274 266 277 286 292 263 95
Odsherred 164 140 153 171 187 176 162 172 168 173 106
Ringsted 78 83 74 70 69 77 76 85 93 91 116
Roskilde 141 139 135 152 161 146 153 157 166 150 106
Slagelse 220 221 210 218 231 226 226 240 228 235 107
Sorø 68 67 63 67 76 71 72 75 75 71 105
Stevns 49 52 52 53 72 73 79 92 102 100 204
Vordingborg 308 313 294 291 291 270 262 267 233 229 74
Regionen i alt 3.053 3.079 3.119 3.262 3.393 3.327 3.372 3.558 3.533 3.485 114
Kilde: Danmarks Statistik
24
25. Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt
I nedenstående tabel 5.1 ses fordelingen af Region Sjællands knap tusind registrerede turis-
meprodukter i udvalgte Guide Danmark kategorier, fordelt på type og kommuner. Guide Dan-
mark er baseret på frivillige registreringer foretaget af lokale turistbureauer i regionen og li-
sten er dermed ikke nødvendigvis hverken fyldestgørende eller konsistent mht. kategoriserin-
ger, bagatelgrænser etc. Den samme virksomhed kan godt være registreret i flere kategorier
samtidig, hvis den er kategoriseret med flere produkttyper.
Guide Danmark produktoversigten er alene en optælling og forholder sig ikke til kvaliteten af
de enkelte registrerede produkter, ej heller til kapaciteten, hvorfor listen kun er indikativ for
udbuddet og variationen i regionens turismeprodukter. En reel vurdering af turismeprodukter-
nes kvalitet og sammensætning, kræver inddragelse af flere oplysninger om de enkelte pro-
dukter i listen, hvilket der ikke gøres her.
Udbuddet og variationen i turismeprodukter i et område kan give et fingerpeg om, hvor kom-
plet og dermed attraktivt et området er som turistdestination. I det omfang der i et område
mangler væsentlige produkter i turistens forbrugs- eller oplevelsespalette, vil det sætte be-
grænsninger for områdets muligheder for at tiltrække og fastholde turismeomsætning.
Tabel 5.1. Antal registrerede turistprodukter i Guide Danmark databasen. Sorteret
efter antal produkter. Region Sjælland okt. 2009.
Slotte & Herregårde
Bed&Breakfast
Feriecentre
Lystbådehavne
Vandrrerhjem
Restauranter
Attraktioner
Wellnessfaciliteter
Campingpladser
Feriehusudlejere
Hoteller
Golfanlæg
Mødefaciliteter
Zoologiske Haver
I
ALT
Næstved 26 3 1 2 6 6 12 1 1 2 5 36 . 2 103
Guldborg-
sund 17 9 1 2 15 8 4 2 2 3 7 30 . 2 102
Slagelse 11 10 2 2 15 6 2 3 2 2 11 32 2 . 100
Vordingborg 40 7 1 1 12 8 1 2 1 1 3 18 1 . 96
Lolland 18 8 2 1 12 13 1 1 2 3 6 24 . 2 93
Odsherred 20 7 . 3 6 3 1 2 3 3 4 20 . 1 73
Roskilde 8 1 . 1 7 3 . 1 . 4 5 30 . . 60
Kalundborg 9 7 . 2 8 7 3 2 . 2 3 11 . . 54
Ringsted 7 1 . . 3 . 2 2 . 1 5 27 . . 48
Faxe 14 4 . 1 4 1 2 1 1 1 4 13 . . 46
Køge 15 4 . . 3 1 . 1 . 3 2 16 1 . 46
Holbæk 6 4 . . 5 1 2 1 1 1 2 14 1 1 39
Stevns 10 2 1 1 2 2 1 1 1 2 3 8 . . 34
Sorø 5 2 . . 3 . . 1 . 1 3 9 . . 24
Lejre 4 2 . . 4 3 1 . 1 1 3 4 . . 23
Greve 7 1 . . 2 2 . . . . 1 2 . . 15
I alt 222 72 8 16 107 64 32 21 15 30 67 296 5 8 963
Kilde: Guide Danmark (pr. oktober 2009)
25
26. Da kommuner i Danmark er små, sammenlignet med mange turisters ønsker og forventninger
til aktionsradius, vil det være naturligt hvis fx nabokommuner ikke alene konkurrerer på de
samme produkter, men også komplimenterer hinanden med de produkter de hver især ”mang-
ler”, hvorved destinationstanken på tværs af kommunegrænser opstår.
26
27. Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010
Dette afsnit giver et overblik over forventningen til turismeudviklingen i hele Danmark i 2010.
Desværre har VisitDenmark ikke modeller, som kan bryde denne forventning ned på regions-
eller kommuneniveau. Men en forventning til hele dansk turisme giver dog en indikation af,
hvad man også i Region Sjælland kan vente sig i 2010, ud fra markedssammensætningen i
regionen.
Dette kortsigtede forecast giver en forventning til det endelige resultat for 2010 målt i over-
natninger. Det er en modelberegning, som på basis af forventninger til de makroøkonomiske
variable, ligger til grund for dette forecast. I modellen er der udregnet nogle sammenhænge
mellem de generelle økonomiske faktorer som BNP, privat forbrug mv. og udviklingen i over-
natninger. Så på basis af forventningen til den generelle økonomiske udvikling i samfundet i
2010, er der udregnet et forecast for udvikling i overnatninger.
Modellen er udarbejdet af den internationale konsulentvirksomhed Tourism Economics, der
også har organisationer som ETC og WTTC blandt deres kunder.
På kort sigt har den generelle økonomiske udvikling i samfundet størst betydning for udviklin-
gen i turismen. Men der er også andre faktorer, der kan få en målbar indflydelse, som model-
len ikke tager højde for. Dette kan være store ændringer i antallet af turismeprodukter, væ-
sentligt ændrede adgangsforhold, meget store enkeltstående events mv.
Derudover er det økonomiske forecast til den generelle økonomiske udvikling i samfundet også
forbundet med usikkerhed. Derfor skal det understreges, at denne form for modelkørsel natur-
ligvis er behæftet med en vis usikkerhed.
Tabel 6.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark
2007-2009 og forecast for 2010
2007 2008 2009* 2010**
1.000
I alt 45.609 44.897 41.401 43.440
Danskere 23.172 23.547 22.233 23.172
Udlændinge 22.437 21.351 19.168 20.268
Ændring i forhold til året før: pct.
I alt 3 -2 -8 5
Danskere 5 2 -6 4
Udlændinge 1 -5 -10 6
Indeks: 2007=100
I alt 100 98 91 95
Danskere 100 102 96 100
Udlændinge 100 95 85 90
Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-
se. *: Foreløbig tal. **: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics
Det ses af tabel 6.1, at udviklingen i 2010 vil resultere i et samlet stigning i overnatninger på 5
pct. Stigningen vil fordele sig på 4 pct. flere danske overnatninger og 6 pct. flere udenlandske.
Men da man kommer fra to år med negativ udvikling, forventes det samlede antal af overnat-
ninger i 2010 dog stadig at blive 3 pct. under niveauet i 2008 og 5 pct. under niveauet i 2007.
27
28. Figur 6. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for 2004-2008,
foreløbige tal for 2009 og forecast for 2010. Hele Danmark.
50.000
45.609
45.000 44.897
44.370
43.440
42.357 42.018
41.401
40.000
1.000 overnatninger
35.000
30.000
25.000
23.172 23.547 23.172
22.494 22.286
22.084 22.437 22.233
21.655 21.351
20.000 19.863 20.363 20.268
19.168
15.000
2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010**
I alt Danskere Udlændinge
Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-
se. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics.
Som det kan ses af ovenstående figur er de danske overnatninger steget støt indtil 2008,
mens de udenlandske tilsvarende er faldet. Dette betød, at i 2007 var de danske overnatninger
blevet 3 pct. højere end de udenlandske og i 2009 16 pct. højere.
Forecastet forventer, at denne procent i 2010 vil falde lidt – nemlig til at danske overnatninger
blot er 14 pct. flere end udenlandske.
28
29. I nedenstående tabel vises den forventede udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på
kildemarkeder for dansk turisme – altså efter hvor turisterne kommer fra.
Tabel Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsfor-
mer fordelt gæstens bopælsland. 2008-2010
Ændring Ændring
2008 2009* 08-09 2010** 09-10
pct. pct. 1.000 pct.
Udlændinge i alt 21.351 19.168 -10 20.268 6
Tyskland 12.968 11.584 -11 12.119 5
Norge 2.324 2.139 -8 2.343 10
Sverige 1.835 1.418 -23 1.563 10
Holland 1.195 1.092 -9 1.115 2
Storbritannien 539 477 -11 471 -1
Italien 185 201 9 211 5
Europa i alt 20.352 18.137 -11 19.709 9
USA 347 361 4 370 2
Japan 81 84 4 77 -9
Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-
se. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Tourism Economics
De vigtigste udenlandske markeder i Region Sjælland er Tyskland, Sverige og Norge med hen-
holdsvis 53, 19 og 10 pct. af de samlede udenlandske overnatninger (i 2008).
Hvis tendenserne på landsplan forudsættes også at gælde for Region Sjælland, vil det betyde,
at man kan forvente de største relative stigninger for norske og svenske overnatninger. Men
det kommer også efter et 2009, hvor specielt de svenske overnatninger faldt overordentligt
meget1 - nemlig med 23 pct. i forhold til året før.
Men da de tyske overnatninger fylder mere end halvdelen af de udenlandske overnatninger i
Region Sjælland, vil den største absolutte stigning komme fra dette marked, hvis forecastets
beregninger kommer til at holde stik.
1
Overnatninger i lejet feriehus foreligger ikke på tidspunktet for Region Sjælland ved denne rapports
udarbejdelse. Så landsudviklingen forudsættes også at gælde for Region Sjælland i 2009.
29
