Magasinet Kote avrunder konferansen
Le téléchargement de votre SlideShare est en cours.
×
Consultez-les par la suite
Suggestions
Plus De Contenu Connexe
Les utilisateurs ont également aimé (20)
Similaire à Per Riisom, Nordic City Network (20)
Plus par insam (20)
Plus récents (8)
Per Riisom, Nordic City Network
- 1. Drammen Konference 2015
- 2. Den nye urbanisering Nye muligheder og udfordringer Den regionale by Politisk lederskab Nye metoder
- 3. Før jeg siger noget – er der noget jeg lige vil sige! Byudvikling må øverst på den politiske agenda! PROLOG BYERS BETYDNING UDFORDRINGER REALISERING BYPLANÆGNING EPILOG
- 4. Prolog Hvad er en by? Det åbne samfund i Norge Byudvikling som middel – ikke mål Nordic City Network Det nordiske perspektiv på byer og byrum
- 5. Hvad er en by? Det er et fællesskab på en begrænset plads!
- 6. Byrummet et det sted hvor man kan mødes i sorg, savn og demokrati.
- 7. Det åbne samfund Den åbne by
- 8. Byudvikling er ikke et mål. Det er et middel til at udvikle vort fællesskab og samfund!
- 9. Nordic City Network Det nordiske perspektiv på byudvikling Aalborg Aarhus Fredericia Sønderborg Odense Tromsø Trondheim Stavanger. Kristansand Skedsmo Umeå Uppsala Eskildstuna Norrköping Linköping Göteborg Lund Malmø Vasa Direktør Per Riisom At udvikle de nordiske byer til holdbare, attraktive, innovative og kulturelle bysamfund! Ar sætte mennesker, fællesskab, velfærd og demokrati i centrum for bykultur og byudvikling!
- 10. Det nordiske perspektiv på byen og byrummet Det funktionelle byrum Plads, tilgængelighed og sammenhæng Det attraktive byrum Oplevelse og samvær Det innovative byrum Næringsudvikling og tilvækst Det vi skal leve af! Det kulturelle og demokratiske byrum Fællesskab og demokrati Den måde vi lever sammen på! De 4 byrum Det nordiske bidrag Det alle gør
- 11. Byudvikling der understøtter den nordiske samfundsmodel, velfærd og innovation.
- 12. Byers betydning Urbaniseringen – en megatrend Stedets og leverandørernes betydning Bypolitik
- 13. Triumph of the city! Byen er menneskehedens største opfindelse. Edward Glaeser Byer består af: bykultur og borgerskab urbane fællesskaber bysamfund urbane virksomheder by, byrum og bygninger Byer er: menneskelige fællesskaber kultur civilisation orden (i kaos) innovationscentre kollektiv intelligens social kapital
- 14. Den 4.urbansering De fleste mennesker ønsker at leve, bo og arbejde i byer Urbaniseringen vil forandre os, vort samfund, virksomhederne, vor kultur og værdier Byerne vil blive forandret radikalt
- 15. Industri samfundet Middelklassen vokser Den 4.urbnisering Stedets betydning (face to face) Stærk byudvikling Centralisering Nye byboere Det attraktive byrum/by Nye urbane livsformer Nye urbane arbejdskulturer generationXX Urbane virksomheder kollektive netværk Det innovative byrum/by Ny bykultur Nye urbane fællesskaber Fornyelse af demokrati og velfærd Fornyelse af de urbane institutioner Det kulturelle demokratiske byrum/by Den funktionelle by - tilgængelighed Den regionale by Kollektiv trafik som rullende arbejdspladser Samfundets kompleksitet Urbanisering Teknologi Globalisering Urbaniseringen, en megatrend
- 16. Stedets betydning er betydelig! Leverandører af byer og bygninger har vigtige opgaver!
- 17. ..men de kommer ikke af sig selv! Borgmester Anker Boye, Odense Den stærke centralisering i Hovedstaden giver barske udfordringer. Vi har gode muligheder, men de kommer ikke af sig selv. Politisk lederskab og regional samarbejde er helt afgørende.
- 18. Urbanisering Iværksætteri Innovation Human kapital Kommunikations teknologi Byudvikling på toppen af den politiske agenda!!!! OECD vækstdrivere i den regionale og urbane økonomi
- 19. Udfordringer og opgaver Nye urbane fællesskaber Nye urbane virksomheder Byens institutioner Nye bystruktur Den regionale by Det nye urbane klassesamfund
- 20. Nye urbane fællesskaber
- 21. 40 nye borgergrupper forandrer Årshus Borgerne – den nye drivkraft i byernes udvikling 450 nye urbane fællesskaber i nordiske byer
- 22. Når mennesker vælger bylivet, vil de forandre byen. De danner ubane fællesskaber.
- 23. Et nyt borgerskab Fællesskab, tillid, demokrati i bysamfundet og innovation og økonomisk vækst i virksomhederne.
- 24. Det demokratiske byrum De seneste år har været en fantastisk demonstration af byrummets betydningen
- 25. Torvet og foyen er åbne rum Gaden går gennem foyeren Unilever Hamburg Et hus der skaber innovation, møder med alle og vækst Nye urbane virksomheder. Et arbejds-fællesskab og mødested for medarbejdere
- 26. Nye former for industri og robotisering
- 27. Progressive Media En urban virksomhed i Aalborg
- 28. New ways of working – overalt! 13
- 29. Nye arbejdssteder Ny arbejdskultur Man arbejder ikke kun i firmaet
- 30. Mig,Mig! Individualisme Os! Fællesskaber Vi! Netværks mentalitet Netværk Socialt engagerede Åbne Omstillings duelige innovative
- 31. Nye former for arbejdspladser, byrum og bygninger
- 32. Åbne frie bygninger – et kontinuum mellem indre og ydre
- 33. Arbejdspladsen som arena for medarbejdere og borgere
- 34. Byens institutioner Vi skal fejre vore fælles institutioner og det samfund de bidrager til. De er en fortælling om vort samfund. Om at finde fælles løsninger på fælles opgaver Vore urbane institutioner er fællesskaber . De danner os som samfundsborgere. De skal have plads i vores kulturelle byrum.
- 35. Rådhuset: Se hvad vi kan i fællesskab! Skolen i lokalsamfundet: At læse og skrive. At blive samfundsborger. Biblioteket: Her kan du se hele verden. Det vi gør i fællesskab.
- 36. Det nye rådhus i Tallin er et åbent demokratisk hus for alle - midt i byen Det demokratiske hus! Med nye bygningsformer og byrum skal det være et demokratisk dannelsesrum.
- 37. Ny bystruktur – den innovative by/byrum Hjernen som model
- 38. Helse Campus Trondheim Netværk af virksomheder, institutioner og medarbejdere Byplanprisen i 2015 Connecting People
- 39. Virksomheder, institutioner og myndigheder som urbane netværks organisationer
- 40. En helt ny bygnings- og bystruktur. En ny urban infrastruktur, der skaber vækst, udvikling og fællesskab. Den innovative by En helt ny kombination af virksomheder og bymiljøer. Netværks virksomheder Byrum
- 41. Den regionale netværksby Byer i alliancer Kommunesammenlægning eller samhandling CD
- 42. Den store rejse mod den regionale by Fra selvstændig by til bynetværk. Hvor langt er vi kommet på den rejse?
- 43. Det regionale hverdagsliv – det regionale menneske Mor arbejder i nabobyen. Far pendler til en anden by. Den store datter uddanner sig i Trondheim. Lillesøster går til sport og dans i to andre byer. Lillebror går i børnehave i hjembyen. Mor og far rejser tit til Oslo og udlandet Vi er allerede godt på vej!
- 44. Lokalt Regionalt Globalt Den regionale virksomhed
- 45. Infrastruktur Den rullende arbejdsplads! Cities on wheels!
- 46. 25% 75%Byens samlede ressourcer 75% befinder sig udenfor byen/kommunen Det samlede trafiksystem er afgørende! Regionen Byen Byens regionale ressourcer – tilgængelighed
- 47. Det nye urbane klassesamfund Byer med succes er dyre at bo i. Stadig flere borgergrupper har ikke råd til at bo i det ’urbane paradis’. De risikerer at blive kvalt i egen succes. Det er uacceptabelt i de nordiske samfund. Med små befolkninger er det nødvendigt at alle er med. Ellers går det ikke. Oslo – et urbant paradis for velhavere! München - styr på prisudvikling en!
- 48. Realisering Urban kapital Mindre planlægning Styringsmidler Politisk lederskab Partnerskaber Regionalt byforum Ny bykultur
- 49. Urban kapital! Hvad er værdien af bykvalitet og urbane ressourcer?
- 50. U = (H + S)u E = MxC2 u= (1/a2 1/b h k) Byers værdi: Urban kapital - Milliarder af kroner
- 51. Mindre planlægning – mere plads til livet Hvad er en by? Det er mennesker i fællesskab. Bysamfundet er en selvregulerende organisme. Der skaber hele tiden nye muligheder Byplanlægning er som besat af orden og regulering For meget byplanlægning begrænser byens skabende kraft
- 52. Styringsmidler og markedskræfter Brug markedskræfterne i byerne udvikling Korriger markedskræfterne om nødvendigt Udnyt kommunens planlægning monopol Noget for noget!
- 53. Politisk lederskab i byudviklingen Byer med succes bygger på politisk lederskab Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø. Han har leveret politisk lederskab, der forvandlede Malmø * Taler den fælles vision op * Fjerner forhindringer * Coacher alle aktører
- 54. Et byforum - Partnerskaber i byudviklingen Hvem er det der skaber byens udvikling? Det er der mange der gør! Et byforum for alle partnere: opbyg tillid og fordel opgaverne En aftale kontrakt
- 55. Regionalt byforum :Trekantområdet 25 års samarbejde – Danmarks næst største by 360.000 indbyggere, 120.000 arbejdspladser 1.500 nye virksomheder pr år Ambitiøst samarbejde Stærkt politisk lederskab Fælles læringsproces Fælles strategier: 1) Metropol, en fortælling om et fællesskab på vej frem, 2) Vækstplan for erhverv og uddannelse, økonomisk vækst og kompetence, 3) Kulturaftale, grundlæggende folkelig sammenhængskraft, 4) Byudvikling, fælles kommuneplan, byen er den nye vækstfaktor, 5) Infrastruktur, tilgængeliggørlse af de fælles ressourcer
- 56. Bedømmelse af Trekantområdet 25 års udvikling af samarbejde Fælles læreproces Tillid Resultater Realisme Pragmatisme Konkurrence og samarbejde
- 57. Esbjerg Byforum Danmarks bedste bysamarbejde 50 borgere der arbejder sammen Samtaler (P Netværk Tillid Resultater Vækst Esbjerg Danmarks 5. by på 100 år
- 58. Esbjerg kommunesammenlægning Dobbelt strategi: Handlinger og tillid Fælles initiativer og resultater Tillid og sammenhængskraft Kommunal integration
- 59. Odense byalliancer Med Fyn Med Århus Med København
- 60. rg Borgere skabte Folkets Park – som skabte det svenske ’folkhemmet’ En ny bykultur med borgerne som ’drivere’ Folkets Park i Malmø Ny bykultur
- 61. ByplanlægningBykultur Kritik af byplanlægningen Samfundsform og byform hænger sammen Det er brug for nyskabelse og innovation Det drejer sig om kaffe!
- 62. Gammeldags byudvikling i København år 2000 Autistisk byudvikling Lukkede firmaer og bygninger: Hvor megen innovation går tabt?
- 63. Le Corbusier: Moderne byplanlægnings fader Hans forældede ideer dominerer stadig byplanlæggere, arkitekter og byggesektor
- 64. Se selv!
- 65. 30 år med forspildte chancer! Flot og spektakulært – men forkert!
- 66. Samfundsform, byform og bygningform hænger sammen! 1500 tallets verdens handel skabte en helt ny byform. Den hollandske byform inspirerede mange byer med ambition og handel.
- 67. Landbrug og landsby Handel og købstad
- 68. Industrisamfund og industriby
- 69. Vidensamfund og videnby?
- 70. Stationsområdet er et regionalt byrum. Et regionalt symbol og knudepunkt. Et demokratisk rum, som kulturcenter og mødested. Bygninger, station, byrum og landskab samples på helt nyt måder. Nyskabende og radikal innovation
- 71. Tallins nye rådhus. Institution, arbejdsplads, bygninger og byrum i helt ny konfiguration.
- 72. Tilføjelser til eksisterende by og bygninger
- 73. Den åbne bygning
- 74. Den blandede og integrerede by
- 75. Midlertidig byudvikling – en 14 dages bypark i Aarhus
- 76. Epilog Byen som urban infrastruktur der betal sig Oliepenge der investerer i byen
- 77. … der var lige noget jeg glemte …
- 78. Cities on wings ’Er Norge ikke en by?’
- 79. • Silas kom så i gang Så må I godt gå i gang!
