SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  20
Télécharger pour lire hors ligne
i undervisningen

                                  Tårnborgkonferencen
                                     26-27.1. 2012
Line Skov Hansen
Tidl. lærer og pæd. it-vejleder
Master i IKT og Læring

Pernille Rubin
Pæd. It-vejleder
Antvorskov Skole                                        line.skov.hansen@gmail.com
Hvad er web 2.0?
  • Indholdet er brugergenereret
  • Brugerne har fraskrevet sig
    kommercielle rettigheder til
    indholdet
  • Det er legitimt at bruge hele
    eller dele af indholdet i nye
    indholdsformer og kontekster
  • Indholdet er digitalt medieret
  (Gynther (red) 2010)

Fra forskningsprojektet
”Lærermiddelkultur og didaktik 2.0”
ved vi, at alle lærer og stort set alle
elever i den danske folkeskole i dag
deltager i forskellige web 2.0
praksisformer (ibid).
Faghæfte 48
- it og mediekompetencer i folkeskolen

•   Informationssøgning og - indsamling
•   Produktion og formidling
•   Analyse
•   Kommunikation, videndeling og samarbejde
    (UVM 2010)
                                     •   Deltagelse
                                     •   Socialitet
                                     •   Kollaboration
                                     •   Produktion
                                     •   Kreativitet
                                     •   Publicering
                                     •   Globalisering
                                         (Holm Sørensen m.fl.
                                         2010)
Digital kompetence
Den brug og anvendelse af it som børn skal lære op
igennem deres uddannelsesforløb kan karakteriseres som
digital kompetence. Digital kompetence er mere end bare
færdigheder, i brug af digitale redskaber. Det er en
sammensat kompetence, som indebærer refleksion og
holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder,
kundskaber og holdninger som alle behøver, for at kunne
anvende digitale medier i forhold til læring og beherskelse i
et moderne og teknologisk samfund (Erstad 2005)


       ”Digital kompetence som
       svagt defineret begreb”
       (Martin, 2006)
                                                Foto: Colourbox
Åbne læringsressourcer




           http://slaraffenland.wikispaces.com/
           http://www.vildmedwillumsen.dk/
           http://www.annefrank.org/en/Subsites/Home/
Små værktøjer
- mashup og generators




             http://metaatem.net/words/
             http://www.wordle.net/
At producere og publicere




          http://issuu.com/LineH/docs/favoritter/1

          http://s022.2klasse.edu.glogster.com/De-vilde-svaner/

          http://www.skoletube.dk/video/2621/Fysikrapport-1-gang

          http://storybird.com/books/tobias-som-superhelt/?token=9x7pwa
Videndeling og samarbejde
       - social software




            http://kylling.wikispaces.com/
            http://englishisneat.wordpress.com/
            http://www.diigo.com/learn_more
Brugen af redskaber
”It er et værktøj ligesom alle
mulige andre værktøjer (Christine
Antorini Tårnborgkonferencen
2012)

                         Hvilken forskel skal it bringe?

                              Hvad skal eleverne
                              lære?
                              Hvad ved vi om god
                              undervisning?
Foto: Colourbox
Deltagerne som didaktiske designere

Den traditionelle didaktik
  Didaktik er lærerens domæne


Didaktisk design - arbejde med projekter og it
  Eleverne målsætter, planlægger og tilrettelægger
  i højere grad selv deres læreprocesser




Læreren som didaktisk designer
Eleven som didaktisk designer
 (Levinsen, K. T 2009)

                                                     Foto: Colourbox
Ændrede praksisformer
LÆRERENS MANGE KASKETTER
• Oplægsholder – faglig formidler
• Instruktør – forklaring og formidling af faglige emner
og problemstillinger
• Konsulent – særlig ekspertise i forskellige faglige og   Viden er ikke længere en
organisatoriske sammenhænge                                ensrettet vej fra lærer til elev.
• Vejleder – konstruktiv og kritisk sparringspartner       I dag er læreren nemlig ikke
• Facilitator – muliggøre læring                           altid den, der ved bedst. I
• Coach – åbne for potentialer                             fremtiden skal lærere drage
• Vidensressource – fagligt overblik og viden              nytte af elevernes viden og
• Animator – anspore til at komme dybere og ’gøre          kunne orkestrere deling af
bedre’                                                     viden eleverne imellem
• Moderator – regler for deltagelse                        (Holm Sørensen 2007)
• Opdrager – regler for samvær
• Medlærer – lærer med og af eleverne
• Videnleder – organiserer og skaber kultur for videndeling
Kilde: Birgitte Holm Sørensen 2007



                                                                  line.skov.hansen@gmail.com
Et nedslag på feltet omkring it i folkeskolen




Evaluering af kommuners og skolers forsøg med it-støttede
undervisningsformer for elever med særlige behov (2009-2011): ”Ser man på
tværs af forsøgsprojekterne, kan man konkludere, at følges udviklingen af ny didaktik
og kompetenceudvikling af lærere med indkøb af nye teknologieks hjælpemidler, er
der størst mulighed for forandring af undervisningens tilrettelæggelse og udnyttelse af
den indkøbte it” (DPU, Aarhus Universitet 2012)                line.skov.hansen@gmail.com
Fremtidens medarbejder
Den selvprogrammerende
medarbejder oplærer sig i samarbejde
med andre og tilpasser sig nye
opgaver, processer i takt med
teknologiens og samfundets
forandringstakt øges                       ”At lære at lære”
(Castells 2000).
                        ”Lige som man ikke skal på læsekursus hver
                        gang der kommer en ny bog, skal man ikke
                        på it-færdigheds-kursus hver gang der
                        kommer noget nyt it. Man skal kunne ”læse”
                        det nye selv, kunne reflektere over dets
                        muligheder, samt kunne formulere spørgsmål
                        så man kan videndele og udvikle sammen
                        med kolleger (og elever) og få relevant hjælp
                        til at komme videre” (PIL 2008: 123).
En kultur for videndeling
• Det er godt at prøve ting af i praksis, uden at man
  måske på forhånd kender alle svarerne
• Det er vigtigt at turde fejle
• Det er vigtigt at dele ud af sin viden og erfaringer
• Det er vigtigt at kunne spørge kollegaerne eller
  elever om gode råd
• Det skal være okay at sige fra




                                     KOLON, nr. 2, 2011)
   Fotos: Colourbox
Modeller for vidensledelse



                                                               Pædagogisk videnledelse kan på
                                                               den ene side beskrives som et
                                                               værktøj eller en metode, som
                                                               læreren anvender til løsning af
                                                               problemer, eller som en strategi
                                                               til at organisere videndeling, og
                                                               på den anden side kan
                                                               videnledelse beskrives som en
                                                               skoles kultur, hvor der som et
                                                               naturligt element i
                                                               undervisningen gives tid til dialog
                                                               og dermed deling af viden blandt
                                                               eleverne. (Levinsen og
                                                               Sørensen, 2008:92)

Modellerne findes både i PIL rapporten og i bogen skole 2.0.
Antvorskov skoles it-proces-plan




     Fase 3 – It i de enkelte fag
     Fra skoleåret 2011/2012, skærpes fokus på videndeling.
     Alle der udarbejder undervisningsforløb, der har indtænkt it fagdidaktisk, lægger disse
     forløb ud på personaleintra i en åben mappe. Det kan også være skriv om tips og gode
     erfaringer for en fagdidaktisk anvendelse af IT (fagenes integration af IT).
     Herefter vil det være muligt at anvende disse overvejelser og undervisningsforløb som
     inspiration til sin egen praksis – denne del af It praksis på Antvorskov skole skal opfattes
     som et dynamisk dokument.
værktøjer
1. Hvad kan dette værktøj?
2. Hvad giver det mulighed for?
3. Hvilken læring skal værktøjet
   understøtte?
4. Hvilke rammer kræver det for at bruge
   det?
5. Hvilke kompetencer kræver det for at
   bruge det?
6. Hvad er målet med at inddrage det i
   netop denne situation?

 ”Learning by doing”       ”Kunsten at prøve sig frem”
”Refleksion i handling”              Trial - error
Antvorweb
- gør undervisningen levende




   Hvordan inddrages både lærere og
   elever i videndeling omkring it ?

                   http://antvorweb.wordpress.com/

                                 line.skov.hansen@gmail.com
Innovationsprocessens forskellige faser er


                         Initiering




        Implementering                Videreførelse

                                            (Model: Fullan 2005)
•   Castells, Manuel (2000): End og millenium Information age Economy, Society and Culture.
•   Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen – en innføring. Universitetsforlaget, Oslo
•   Faghæfte 48:
    http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaefter/100
    503_it_og_mediekompetencer.ashx
•   Fullan, M. (2005): Leadership and Sustainability. Corwin Press.
•   Gynther, K (2010): ”Didaktik 2.0”. Didaktik serien, Akademisk Forlag, København.
•   Levinsen, K. T. og Sørensen, B. H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse.
    Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007, DPU/Gentofte Kommune
•   Levinsen, K (2009): Ppt fra it-vejledernes traditionelle dag, Hillerød 2009.
•   Sørensen, B. H. (2007): Mange lærere i klasseværelset. Asteriks nr. 2, 2007. DPU:
•   http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr35juni
    2007/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-35-juni-2007_20070614122039_asterisk_35_s9-
    11.pdf
•   Sørensen, B. H.; Audon, L. og Levinsen, K. (2010): ”Skole 2.0”. Didaktiske Bidrag, Forlaget
    Klim, Århus.
•   Martin, A. (2006). A european framework for digital literacy. Digital Kompetanse, Nr. 02 .

Contenu connexe

Tendances

It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013Line Skov Hansen
 
Læring og digitale medier
Læring og digitale medierLæring og digitale medier
Læring og digitale medierKirsten Lund
 
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kultur
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kulturDigitale medier, Digital dannelse, Digital kultur
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kulturClaus Berg
 
Sociale netværkssider konference og workshop, v. VIA
Sociale netværkssider   konference og workshop, v. VIASociale netværkssider   konference og workshop, v. VIA
Sociale netværkssider konference og workshop, v. VIAKirsten Lund
 
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekstForskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekstLillian Buus
 
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og mulighederSpils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og mulighederKjetil Sandvik
 
Læringsaktiviteter
LæringsaktiviteterLæringsaktiviteter
Læringsaktivitetercudim
 
Digital dannelse df revy-september 2011
Digital dannelse df revy-september 2011Digital dannelse df revy-september 2011
Digital dannelse df revy-september 2011Jeppe Akselbo
 
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbion
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbionLæring flytter ud 24 nov 2011 symbion
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbionLisbet Pals Svendsen
 

Tendances (13)

It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013
 
Læring og digitale medier
Læring og digitale medierLæring og digitale medier
Læring og digitale medier
 
Pp keynote 3. dam
Pp keynote 3. damPp keynote 3. dam
Pp keynote 3. dam
 
Intro web 2.0
Intro web 2.0Intro web 2.0
Intro web 2.0
 
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kultur
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kulturDigitale medier, Digital dannelse, Digital kultur
Digitale medier, Digital dannelse, Digital kultur
 
Sociale netværkssider konference og workshop, v. VIA
Sociale netværkssider   konference og workshop, v. VIASociale netværkssider   konference og workshop, v. VIA
Sociale netværkssider konference og workshop, v. VIA
 
Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0
 
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekstForskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
 
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og mulighederSpils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder
Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder
 
Det fri200213
Det fri200213Det fri200213
Det fri200213
 
Læringsaktiviteter
LæringsaktiviteterLæringsaktiviteter
Læringsaktiviteter
 
Digital dannelse df revy-september 2011
Digital dannelse df revy-september 2011Digital dannelse df revy-september 2011
Digital dannelse df revy-september 2011
 
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbion
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbionLæring flytter ud 24 nov 2011 symbion
Læring flytter ud 24 nov 2011 symbion
 

Similaire à Web 2.0 i undervisningen

Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordanDen Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordanMarianne Riis
 
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningenAntvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningenLine Skov Hansen
 
Slides Jens Thorhauge-230511
Slides Jens Thorhauge-230511Slides Jens Thorhauge-230511
Slides Jens Thorhauge-230511Jeppe Akselbo
 
De største didaktiske udfordringer
De største didaktiske udfordringerDe største didaktiske udfordringer
De største didaktiske udfordringerjimgaard
 
Design af fremtidens læremidler
Design af fremtidens læremidlerDesign af fremtidens læremidler
Design af fremtidens læremidlerThomas Skovgaard
 
Gym3 startkonf fællesoplæg 13.03.2012
Gym3  startkonf fællesoplæg 13.03.2012Gym3  startkonf fællesoplæg 13.03.2012
Gym3 startkonf fællesoplæg 13.03.2012Christian Bech
 
It og transfer - plenumoplæg
It og transfer - plenumoplægIt og transfer - plenumoplæg
It og transfer - plenumoplægMarianne Riis
 
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud  2. kursusgang It i dagtilbud  2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang Line Skov Hansen
 
It differentiering mr170914
It differentiering mr170914It differentiering mr170914
It differentiering mr170914Marianne Riis
 
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøerTendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøerChristian Dalsgaard
 

Similaire à Web 2.0 i undervisningen (18)

skoleledermøde
skoleledermødeskoleledermøde
skoleledermøde
 
Digitale teknologier
Digitale teknologierDigitale teknologier
Digitale teknologier
 
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordanDen Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
 
Pp ws 3 lillian buus m.fl.
Pp ws 3 lillian buus m.fl.Pp ws 3 lillian buus m.fl.
Pp ws 3 lillian buus m.fl.
 
Program konf.
Program konf.Program konf.
Program konf.
 
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
 
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningenAntvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
 
Slides Jens Thorhauge-230511
Slides Jens Thorhauge-230511Slides Jens Thorhauge-230511
Slides Jens Thorhauge-230511
 
De største didaktiske udfordringer
De største didaktiske udfordringerDe største didaktiske udfordringer
De største didaktiske udfordringer
 
Design af fremtidens læremidler
Design af fremtidens læremidlerDesign af fremtidens læremidler
Design af fremtidens læremidler
 
Gym3 startkonf fællesoplæg 13.03.2012
Gym3  startkonf fællesoplæg 13.03.2012Gym3  startkonf fællesoplæg 13.03.2012
Gym3 startkonf fællesoplæg 13.03.2012
 
Innovativ voksenlæring
Innovativ voksenlæringInnovativ voksenlæring
Innovativ voksenlæring
 
Læringspotentialet i sociale medier
Læringspotentialet i sociale medierLæringspotentialet i sociale medier
Læringspotentialet i sociale medier
 
It og transfer - plenumoplæg
It og transfer - plenumoplægIt og transfer - plenumoplæg
It og transfer - plenumoplæg
 
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud  2. kursusgang It i dagtilbud  2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang
 
It differentiering mr170914
It differentiering mr170914It differentiering mr170914
It differentiering mr170914
 
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøerTendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
 
Epist projekt nov15
Epist projekt nov15Epist projekt nov15
Epist projekt nov15
 

Web 2.0 i undervisningen

  • 1. i undervisningen Tårnborgkonferencen 26-27.1. 2012 Line Skov Hansen Tidl. lærer og pæd. it-vejleder Master i IKT og Læring Pernille Rubin Pæd. It-vejleder Antvorskov Skole line.skov.hansen@gmail.com
  • 2. Hvad er web 2.0? • Indholdet er brugergenereret • Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet • Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster • Indholdet er digitalt medieret (Gynther (red) 2010) Fra forskningsprojektet ”Lærermiddelkultur og didaktik 2.0” ved vi, at alle lærer og stort set alle elever i den danske folkeskole i dag deltager i forskellige web 2.0 praksisformer (ibid).
  • 3. Faghæfte 48 - it og mediekompetencer i folkeskolen • Informationssøgning og - indsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, videndeling og samarbejde (UVM 2010) • Deltagelse • Socialitet • Kollaboration • Produktion • Kreativitet • Publicering • Globalisering (Holm Sørensen m.fl. 2010)
  • 4. Digital kompetence Den brug og anvendelse af it som børn skal lære op igennem deres uddannelsesforløb kan karakteriseres som digital kompetence. Digital kompetence er mere end bare færdigheder, i brug af digitale redskaber. Det er en sammensat kompetence, som indebærer refleksion og holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder, kundskaber og holdninger som alle behøver, for at kunne anvende digitale medier i forhold til læring og beherskelse i et moderne og teknologisk samfund (Erstad 2005) ”Digital kompetence som svagt defineret begreb” (Martin, 2006) Foto: Colourbox
  • 5. Åbne læringsressourcer http://slaraffenland.wikispaces.com/ http://www.vildmedwillumsen.dk/ http://www.annefrank.org/en/Subsites/Home/
  • 6. Små værktøjer - mashup og generators http://metaatem.net/words/ http://www.wordle.net/
  • 7. At producere og publicere http://issuu.com/LineH/docs/favoritter/1 http://s022.2klasse.edu.glogster.com/De-vilde-svaner/ http://www.skoletube.dk/video/2621/Fysikrapport-1-gang http://storybird.com/books/tobias-som-superhelt/?token=9x7pwa
  • 8. Videndeling og samarbejde - social software http://kylling.wikispaces.com/ http://englishisneat.wordpress.com/ http://www.diigo.com/learn_more
  • 9. Brugen af redskaber ”It er et værktøj ligesom alle mulige andre værktøjer (Christine Antorini Tårnborgkonferencen 2012) Hvilken forskel skal it bringe? Hvad skal eleverne lære? Hvad ved vi om god undervisning? Foto: Colourbox
  • 10. Deltagerne som didaktiske designere Den traditionelle didaktik Didaktik er lærerens domæne Didaktisk design - arbejde med projekter og it Eleverne målsætter, planlægger og tilrettelægger i højere grad selv deres læreprocesser Læreren som didaktisk designer Eleven som didaktisk designer (Levinsen, K. T 2009) Foto: Colourbox
  • 11. Ændrede praksisformer LÆRERENS MANGE KASKETTER • Oplægsholder – faglig formidler • Instruktør – forklaring og formidling af faglige emner og problemstillinger • Konsulent – særlig ekspertise i forskellige faglige og Viden er ikke længere en organisatoriske sammenhænge ensrettet vej fra lærer til elev. • Vejleder – konstruktiv og kritisk sparringspartner I dag er læreren nemlig ikke • Facilitator – muliggøre læring altid den, der ved bedst. I • Coach – åbne for potentialer fremtiden skal lærere drage • Vidensressource – fagligt overblik og viden nytte af elevernes viden og • Animator – anspore til at komme dybere og ’gøre kunne orkestrere deling af bedre’ viden eleverne imellem • Moderator – regler for deltagelse (Holm Sørensen 2007) • Opdrager – regler for samvær • Medlærer – lærer med og af eleverne • Videnleder – organiserer og skaber kultur for videndeling Kilde: Birgitte Holm Sørensen 2007 line.skov.hansen@gmail.com
  • 12. Et nedslag på feltet omkring it i folkeskolen Evaluering af kommuners og skolers forsøg med it-støttede undervisningsformer for elever med særlige behov (2009-2011): ”Ser man på tværs af forsøgsprojekterne, kan man konkludere, at følges udviklingen af ny didaktik og kompetenceudvikling af lærere med indkøb af nye teknologieks hjælpemidler, er der størst mulighed for forandring af undervisningens tilrettelæggelse og udnyttelse af den indkøbte it” (DPU, Aarhus Universitet 2012) line.skov.hansen@gmail.com
  • 13. Fremtidens medarbejder Den selvprogrammerende medarbejder oplærer sig i samarbejde med andre og tilpasser sig nye opgaver, processer i takt med teknologiens og samfundets forandringstakt øges ”At lære at lære” (Castells 2000). ”Lige som man ikke skal på læsekursus hver gang der kommer en ny bog, skal man ikke på it-færdigheds-kursus hver gang der kommer noget nyt it. Man skal kunne ”læse” det nye selv, kunne reflektere over dets muligheder, samt kunne formulere spørgsmål så man kan videndele og udvikle sammen med kolleger (og elever) og få relevant hjælp til at komme videre” (PIL 2008: 123).
  • 14. En kultur for videndeling • Det er godt at prøve ting af i praksis, uden at man måske på forhånd kender alle svarerne • Det er vigtigt at turde fejle • Det er vigtigt at dele ud af sin viden og erfaringer • Det er vigtigt at kunne spørge kollegaerne eller elever om gode råd • Det skal være okay at sige fra KOLON, nr. 2, 2011) Fotos: Colourbox
  • 15. Modeller for vidensledelse Pædagogisk videnledelse kan på den ene side beskrives som et værktøj eller en metode, som læreren anvender til løsning af problemer, eller som en strategi til at organisere videndeling, og på den anden side kan videnledelse beskrives som en skoles kultur, hvor der som et naturligt element i undervisningen gives tid til dialog og dermed deling af viden blandt eleverne. (Levinsen og Sørensen, 2008:92) Modellerne findes både i PIL rapporten og i bogen skole 2.0.
  • 16. Antvorskov skoles it-proces-plan Fase 3 – It i de enkelte fag Fra skoleåret 2011/2012, skærpes fokus på videndeling. Alle der udarbejder undervisningsforløb, der har indtænkt it fagdidaktisk, lægger disse forløb ud på personaleintra i en åben mappe. Det kan også være skriv om tips og gode erfaringer for en fagdidaktisk anvendelse af IT (fagenes integration af IT). Herefter vil det være muligt at anvende disse overvejelser og undervisningsforløb som inspiration til sin egen praksis – denne del af It praksis på Antvorskov skole skal opfattes som et dynamisk dokument.
  • 17. værktøjer 1. Hvad kan dette værktøj? 2. Hvad giver det mulighed for? 3. Hvilken læring skal værktøjet understøtte? 4. Hvilke rammer kræver det for at bruge det? 5. Hvilke kompetencer kræver det for at bruge det? 6. Hvad er målet med at inddrage det i netop denne situation? ”Learning by doing” ”Kunsten at prøve sig frem” ”Refleksion i handling” Trial - error
  • 18. Antvorweb - gør undervisningen levende Hvordan inddrages både lærere og elever i videndeling omkring it ? http://antvorweb.wordpress.com/ line.skov.hansen@gmail.com
  • 19. Innovationsprocessens forskellige faser er Initiering Implementering Videreførelse (Model: Fullan 2005)
  • 20. Castells, Manuel (2000): End og millenium Information age Economy, Society and Culture. • Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen – en innføring. Universitetsforlaget, Oslo • Faghæfte 48: http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaefter/100 503_it_og_mediekompetencer.ashx • Fullan, M. (2005): Leadership and Sustainability. Corwin Press. • Gynther, K (2010): ”Didaktik 2.0”. Didaktik serien, Akademisk Forlag, København. • Levinsen, K. T. og Sørensen, B. H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007, DPU/Gentofte Kommune • Levinsen, K (2009): Ppt fra it-vejledernes traditionelle dag, Hillerød 2009. • Sørensen, B. H. (2007): Mange lærere i klasseværelset. Asteriks nr. 2, 2007. DPU: • http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr35juni 2007/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-35-juni-2007_20070614122039_asterisk_35_s9- 11.pdf • Sørensen, B. H.; Audon, L. og Levinsen, K. (2010): ”Skole 2.0”. Didaktiske Bidrag, Forlaget Klim, Århus. • Martin, A. (2006). A european framework for digital literacy. Digital Kompetanse, Nr. 02 .