SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  15
I-   POLITIKA  KRIMINALE  DHE OBJEKTI  I    STUDIMIT  TE  SAJ<br />CESHTJET:<br />        . KUPTIMI MBI POLITIKEN KRIMINALE<br />        . OBJEKTI I POLITIKES KRIMINALE           <br />        . FAKTORET QE NDIKOJNE          <br />        . RENDESIA E POLITIKES KRIMINALE     <br />        . RAPORTET ME SHKENCAT E TJERA  <br />1.1 KUPTIMI MBI POLITIKEN KRIMINALE<br />- “Politike”- Veprimtari e pushtetit shteteror qe lidhet me qeverisjen e drejtimin e shtetit, maredhenjet me shtetet e tjera, qe ka per qellim te ruaje e forcoje bazen ekonomike, rendin shoqeror, veprimtarine e nje partie, grupi shoqeror ose dikujt qe lidhet me ceshtjen e shtetit.<br />- “P.ekonomike, P. e jashteme e tj”.. Qellimi eshte te cilesohet e dallohet veprimtaria e nje fushe te caktuar ne punet e shtetit, me parimet, rregullat e procedurat e punes e tj.<br />- Politika kriminale ka te beje me veprimtarine e institucioneve te drejtesise penale dhe organeve te tjera te ngarkuara nga ligji per ruajtjen e rendit shoqeror, parandalimin e krimit dhe zbatimin e ligjit.<br />Disa perkufizime per P.Kriminale“<br />- “nje teresi procedurash me anen e te cilave shoqeria reagon ndaj nje dukurie kriminale”<br />-“teresi e masave te ndryshme penale dhe masave te tjera qe kane per qellim mbrojtjen e shoqerise nga krimi dhe qe kane te bejne me autoret e krimit e mbrojtjen e viktimave”<br />-“disipline teorike dhe praktike qe meret me parandalimin e kriminalitetit si dukuri individuale dhe kolektive”.     <br />-“Ajo perfshin strategjine e pergjitheshme te luftes kunder kriminalitetit si dhe masat e tjera qe perdor shoqeria ndaj tij”.<br />-Konceptimi i ngushte<br />. “reagim  represiv; denimi penal”<br />-Konceptimi i gjere<br />.”perfshin edhe parandalimin dhe veprimtarine e institucioneve shteterore”<br />-“Politika kriminale eshte teresi e masave te karakterit penal dhe jo penal qe synojne te parandalojne kriminalitetin si dukuri individuale e kolektive ne nje vend dhe kohe te caktuar”<br />1.2  OBJEKTI I POLITIKES KRIMINALE<br />-Fillimisht objekt ka qene denimi dhe masat represive ndaj autorit<br />-Aktualisht P.Kriminale eshte e orjentuar ne masat e parandalimit te kriminalitetit<br />-Objekti i studimit perfshin<br />    .legjislacionin<br />    .institucionet ligjzbatuse e ato te drejtesise<br />    .strategjite e programet  per parandalim<br />-Legjislacioni penal, procedurial, ai per institucionet, i vecante e tj.<br />-Institucionet e policimit, prokuroria, dhe sistemi i drejtesise<br />-Strategjite ne fushen penale,sociale,ekonomike e tj.<br />1.3 FAKTORET QE NDIKOJNE NE   P.KRIMINALE<br />a. Faktoret kulturore<br />b. Faktoret demografike<br />c. Faktoret ekonomike<br />d. Faktoret politike<br />dh. Faktoret e sigurise<br />e. Kriminaliteti<br />f. Krimi nderkombetar<br />g. Orjentimet e P.kriminale nderkombetare<br />gj. Opinioni publik<br />Suksesi i politikes kriminale varet nga<br />  .parimet mbi te cilat funksionon<br />  .niveli i legjislacionit penal dhe zbatimi i tij<br />  .sistemi i masave penale per luftimin e krimit<br />  .standartet dhe eficenca e institucioneve<br />  .masat e parandalimit te pergjithshem e vecante<br />  .sistemi i ekzekutimit te vendimeve penale dhe institucionet e riedukimit<br />1.4 RENDESIA E POLITIKES KRIMINALE<br />-Rendesia e kesaj disipline<br />    .per objektin qe studjon<br />    .per instrumentat qe perdor<br />-Synimi eshte<br />    .Te mbahet rregulli shoqeror; mbrohet shoqeria <br />-Persosja e funksioneve te denimit<br />       .frikesimi kolektiv, individual<br />       .ndalimi i veprimtarise<br />       .risocializimi i autorit <br />-Kombinimi i masave penale me ato sociale<br />-1.5  RAPORTET ME SHKENCAT E TJERA<br />a. Me te drejten penale<br />b. Me kriminologjine<br />c. Me penologjine<br />d. Me kriminalistiken<br />e. Me politiken sociale<br />II-    BAZAT JURIDIKE TE POLITIKES  KRIMINALE<br />CESHTJET:<br />          . BAZAT JURIDIKE TE POLITIKES<br />            KRIMINALE<br />          . SISTEMI I DREJTESISE PENALE<br />             DHE ORGANEVE TE TJERA<br />2.1 BAZAT JURIDIKE<br />a-Kushtetute e R.Shqiperise<br />       .rregullon institucionet kushtetuse<br />       .te drejtat dhe lirite themelore<br />       .parimet kryesore e tj<br />b-Kodi penal dhe ligje te tjera<br />       .ben inkriminimin e sjelljeve<br />       .ben dekriminalizimin<br />       .ligjet e reja te vecanta<br />c-Kodi i procedures penale<br />       .ben regullimin e inst.ndjekjes penale, drejtesise<br />       .procedurat e punes<br />       .ekzekutimi i vendimeve penale<br />       .procedurat per grupe shoq.vecanta <br />c-Ligjet e vecanta<br />           .Per organizimin e pushtetit gjyqesor<br />           .Per prokurorine e republikes<br />           .Per policine gjyqesore<br />           .Per ministrine e drejtesise<br />           .Per keshillin e larte te drejtesise<br />           .Per gjykaten e krimeve te renda<br />           .Per avokatine<br />           .Per permbarimin gjyqesor<br />           .Per ekzekutimin e vendimeve penale<br />           .per te drejtat dhe trajtimin e te denuarve  <br />Aktet nderkombetare<br />   .Konventa Evropiane per te drejtat e njeriut<br />   .kunder terrorizmit<br />   .kunder krimit te organizuar<br />   .kunder trafikut te qenjeve njerzore<br />   .kunder pastrimit te parase<br />   .kunder dreogave e lendeve psikotrope<br />   .kunder korupsionit<br />Mareveshjet shumepaleshe e dypaleshe<br />SISTEMI I DREJTESISE PENALE<br />DHE ORGANEVE TE TJERA LIGJZBATUSE<br /> Sistemi i zbatimit te Politikes kriminale <br />  a.organet e pushtetit gjyqesor<br />  b.organe te pushtetit ekzekutiv<br />                - Sistemi gjyqesor perbehet<br />                  c-Gjykata e larte<br />        b-Gjykata e Apelit + Gjykata e krimeve te renda<br />a-Gjykata e shk.pare + Gjykata administarative<br />- Kopetencat e cdo niveli te gjykates<br />- Funksionimi administrativ<br />- Dhenja e drejtesise<br />Disa alternative permiresimi<br />  .Thjeshtimi i procedurave penale<br />  .Ulja e ceshtjeve per gjykim<br />  .Shfrytezimi i burimeve te sherbimit privat<br />  .Shtimi i trasparences<br />  .Mbeshtetja financiare<br />  .Perforcimi i standarteve profesionale<br />  .Perforcimi i cilesive te personalitetit<br />Prokuroria<br />  .Eshte inst.ndjekjes penale, perfaqeson akuzen<br />  .nuk eshte pjese e sistemit gjyqesor<br />  .eshte e org. prane sistemit gjyqesor<br />  .kryen hetime, kontrollon ato<br />  .mbron interesat e shtetit, shoqerise<br />  .zbaton masat e sigurise<br />  .vendos fillimin ose jot e procedimit penal<br />  .ekzekuton vendimet penale te gjykates<br />Policia<br />  .Eshte inst.administrates shteterore, me mision<br />  .te ruaje rendin e sigurine publike, zbatoje ligjet <br />    dhe hetoje krimin.<br />  .te jape ndihmen qytetareve<br />  .sherbimet parandaluse<br />  .bashkepunimi me komunitetin<br />  .zbulimi i krimeve (funksionet e policies gjyqesore)<br />  .ekzekutimi i vendimeve penale e tj.<br />Sistemi i ekzekutimit te vendimeve<br />.Vendet e paraburgimit per te arestuarit e ndaluarit<br />.Burgjet per te denuarit me burgim<br />.Programet e riedukimit<br />Sherbimi i avokatise<br />  .Mbron te drejtat, interesat e individit<br />  .Bashkepunon me gjykaten<br />Sherbimi i permbarimit<br />  .Nuk eshte pjese e gjyqesorit<br />  .Ekzekuton vendimet penale, titujt,<br />  .Denimet me gjobe dhe ato plotesuse  <br />III.   ZHVILLIMI  HISTORIK  I  POLITIKES  KRIMINALE<br />CESHTJET:<br />      . POLITIKA KRIMINALE NE <br />             SHOQERINE E LASHTE   <br />      . POLITIKA KRIMINALE NE MESJETE<br />      . POLITIKA KRIMINALE NE KOHEN E RE           <br />      . POLITIKA KRIMINALE NE SHOQERINE <br />          BASHKEKOHORE  <br />3.1 Politika kriminale ne shoqerine e lashte<br />- e shoqerine primitive<br />  . njerzit jetonin se bashku, mbroheshin se bashku  <br />  . reagimi me debim, hakmarje, shperblim, pajtim<br /> - Ne shoqerine skllavopronare<br />  . inkriminimi i veprimeve, sjelljeve<br />  . ngritja e sistemit te gjykimit e denimit<br />  . dhenja e denimeve te ashpra<br />  . (ligjet e Hamurabit, ato Manu ne Indi, Dragonit ne Greqi, 12 tabelat e tj )<br />Mendime te filozofeve te kohes<br />Platoni<br />  . kriminelet e pandreqshem te eleminoheshin<br />  . te jepeshin edhe denime te tjera<br />  . ligjet te beheshin qe njerzit te largoheshin nga krimi<br />Aristoteli<br />  . te aplikohej denimi penal njelloj per te gjithe<br />  . barazia para ligjit<br />Ciceroni, Ulpiani<br />  . denimi ti sherbente parandalimit te krimit<br />  . denimet te jepeshin sipas ligjit<br />3. Politika kriminale ne mesjet<br />- Shek.XII-XVII eshte periudha e feudalizmit<br />  . ndertoi ligje per mbrojtjen e pushtetit e interesave<br />  . ngriti institucionet qe do zbatonin ligjet<br />  . denime te ashpra (sy per sy, dhemb per dhemb)<br />  . ndikimi i fuqishem i kishes<br />  . inkuizicioni kishterimit<br />Politika ne kohen e re<br />- Periudha nga shek. XVII deri ne XIX njihet si faza e pare e kapitalizmit<br />- Ndikimi i ideve te revolucionit francez 1789<br />  .per krijimin e legjislacionit penal<br />  .per politiken e denimit<br />-Tomas Hobs, Hygo Groci, Zhan Loku, Spinoza, Zh.Rusoi, Monteskje, C.Bekaria e tj.<br />  . per ligjeshmerine<br />  . per zbutjen e denimeve<br />  . per procedurat<br />  . kufizimin e denimit me vdekje<br />Mjetet kryesore te politikes kriminale<br />  . ligjet per mbrojtjen e interesave<br />  . sistemi i organeve gjyqesore<br />  . organet per zbatimin e denimeve<br />  . ngritja e burgjeve  <br />Ulpiani “burgjet duhet te sherbejne vetem per paraburgim e jo per ndeshkim”<br />Shkolla klasike penale (Cezare Bekaria)<br />  . parimi i ligjeshmerise<br />  . ”nuk ka denim pa ligj”<br />Shkolla antropologjike (Cezare Lombrozo)<br />  . nuk duhej denuar vepra penale, por autori<br />  . te studjohej e njihej autori<br />  . individualizimi i denimit<br />Shkolla pozitiviste fund shek XIX .(Enriko Ferri)<br />  . vemendja tek autori i krimit<br />  . individualizimi i denimit<br />Shkolla sociologjike fillim i shek.XX<br />  . ishte per mbrojtjen shoqerore<br />  . kombinim i denimit penal me masat shoqerore<br />  . pergjegjesia penale sipas rrezikshmerise autorit<br />3.4 Politika kriminale ne shoqerine bashkekohore<br />- P.kriminale eshte pjese e politikes shteterore<br />- Orjentimi i saj parandalimi i kriminalitetit<br />- Organizmat nderkombetare<br />- Instrumentat nderkombetare<br />   . konventat e ndryshme<br />   . gjykata nderkombetare e hages<br />- Roli i organizmave nderkombetare<br />   . Komisionet e OKB per ceshtje te ndryshme<br />   ….per ceshtjet sociale<br />   ….per burgjet<br />  . Shoqatat per mbrojtjen shoqerore<br />  . Shoqarta per te drejten penale<br />  . Shoqata kriminologjike e tj<br />Llojet e denimeve<br />  . denime me burgim<br />  . denime me gjobe<br />  . heqje e lirise ne disa forma<br />  . entet shkollore<br />  . entet per naten<br />  . puna shoqerisht e dobishme<br />  . heqja e denimit me vdekje e tj<br />IV.ZHVILLIMI I POLITIKES KRIMINALE  SHQIPTARE<br />CESHTJET<br />         . DERI NE KRIJIMIN E SHTETIT <br />           SHQIPTAR       <br />         . PAS SHPALLJES SE PAVARESISE        <br />         . PAS LUFTES DYTE BOTERORE        <br />         . POLITIKA KRIMINALE PAS VITEVE<br />            1990<br />4.1  POLITIKA  KRIMINALE  DERI  NE   KRIJIMIN  E  SHTETIT  SHQIPTAR<br />Elemente te P.krim.ne lashtesi e mesjete<br />. Ne shtetin Ilir shek.IV para krishtit, normat penale ruanin rendin politik e shoqeror skllavopronar te <br />. Jepeshin denime te ashpra si debimi, bojkotimi, burgimi, denimi me vdekje, gjakmarja<br />. Edhe ne shtetin e Epirit jepeshin te njejtat denime<br />. Denimet perdoreshin nga pleqesite, kuvendet e burave. Vepronon edhe normat e te drejtes zakonore.<br />. Me pushtimin e Shqiperise nga Romaket ne shek 168 para krishtit u perhapen idete e juristeve Ulpiani, Seneka e tj<br />Ne mesjete shek. XII deri XIV P.kriminale u ndertua e zbatua nen influencen e mendimit juridik bizantin, ndikim i perandorit Justinian.<br />. Denimet. gjymtimi, burgimi, denimi me vdekje,<br />. Synimi ishte hakmarja, denimi e jo riedukimi<br />Denimet e te drejtes zakonore jepeshin nga gjyqet e pleqve ne vendin tone.<br />. Vepronte edhe e drejta kishtare, e cila denonte veprat qe preknin doktrinen fetare, krimet ndaj marteses, familjes, vajzave e tj.  <br />Statutet e qyteteve bregdetare<br />. Ne shek.XIV Duresi, Shkodra, Ulqini, Drishti, Tivari kishin statutet e vet ate veteqeverisjes<br />. Zbulimi ne vitin 1997 nga nje studjuse italiane<br />Statuti permban 268 nene dhe pershkohej nga :<br />Parimi i ligjeshmerise, fajesise, institutit te bashkepunimit, atij te denimit e tj. Ketu gjejme: <br />a) lloje te veprave penale si vrasja, plagosja, vjedhja, fallsifikimi, veprat kunder drejtesise, ryshfeti i gjyqtareve, <br /> b) denimet me gjobe, debim, burgim, konfiskim, denim me vdekje me prerje te kokes <br />c) norma te procedures penale per berjen e gjyqeve nga gjyqtaret ose mbreti si paraqitja e provave, pyetja e deshmitareve, marja dhe shpallja e vendimeve e tj.<br />Ne shtetin e Skenderbeut shek.XV lufta kunder krimit behej nepermjet normave penale dhe denimeve te ashpra. Denimet ishin:<br />  . prerja e gjymtyreve<br />  . burgim i perjetshem ne keshtjelle<br />  . denimi me vdekje<br />  . zbatohej e drejta e faljes se denimit<br />  . zbatoheshin normat e te drejtes zakonore penale<br />E drejta zakonore shqiptare<br />- Kanuni i Leke Dukagjinit, i Skenderbeut, i Laberise,<br />- Kanunet ishin mjeti kryesor i luftes kunder krimit<br />- Denimet ishin lecitja, debimi, gjoba, djegja e shtepise, gjymtimi, denimi me vdekje dhe gjakmarja.<br />Elemente te P.kriminale ne shek.XVII<br />- ne vitin 1756 ne pashallekun e Shkodres vepronin tre lloj normash juridike<br />  a) sheriati ose ligjet e pergjitheshme<br />  b) e drejta kishtare per te krishteret<br />  c) e drejta zakonore perfshire edhe ate penale<br />- ne pashallekun e Janines vepronin “bujurdite”qe permbanin paralajmerime mbi pergjegjesite per mosrespektimin e ligjeve.<br />- rolin kryesor ne pashalleqe e luanin ndeshkimet e renda, sistemi gjyqesor, si dhe shmangja graduale nga e drejta zakonore dhe perqafimi i modelit perendimor ne politiken kriminale.<br />Elemente te P.kriminale ne shek.XIX<br />-Zhvillimi i mendimit te rilindsave e patrioteve<br />  .kerkonin qe denimi ti pershtatej veprimit te kryer<br />  .te ndertohej nje gjykate perendimore, shqiptare<br />-Roli i lidhjes se Prizrenit 1878 per krijimin e shtetit shqiptar, parandalimin e krimit, denimin e tij, krijimin e ligjeve e gjykatave shqiptare,<br />4.2   POLITIKA KRIMINALE PAS SHPALLJES   SE  PAVARESISE <br />Kuvendi i Vlores krahas masave te tjera, <br />  . mori masa per nxjerjen e ligjeve te reja, <br />  . ngritjen e institucioneve shteterore<br />  . beri pershtatje te ligjeve osmane<br />  . aktivizoi gjykatat per te zbatuar ligjet e kohes<br />- Venja ne qershor te 1914 ne zbatim e ligjit Per gjykatat e drejtesise ne Shqiperi, ku filloi gjykata fillore, ajo e apelit dhe e diktimit.<br />- Perfshirja e vendit ne luften e pare boterore ne 1914-1918 pengoi zbatimin e politikes <br />Kongresi i Lushnjes ne 1920 dhe qeveria e Zogut hodhen hapa te mira ne drejtim te :<br />  . politikes ndeshkimore me kodin e ri penal te 1928<br />  . krijimit dhe funksionimit te sistemit te drejtesise <br />  . prokuroria, gjykatat, xhandarmeria. Organet e zbatimit te denimeve e tj te modelit perendimor.<br />  . zhvillimin e mendimit teorik juridik, penal, kriminologjik sipas pikpamjeve pozitiviste e sociologjike te kohes<br />  . vepra “e drejta ndeshkimore” e Terenc Tocit<br />  . denimet e ashpra ndaj krimit politik e kundershtareve, internimet, sekuestrimet, djegjet e shtepive te aratisureve, vec denimeve te tjera.<br />Elemente te P.kriminale ne vitet 1939-1944<br />- Nderprerja e zbatimit te ligjeve dhe masave te mara <br />- Pushtusit perdoren te gjitha mjetet ne funksion te qellimit kunder popullit shqiptar<br />- Sistemi i drejtesise u vu ne sherbim te pushtusve te huaj, krimi u perhaps me shpejtesi<br />- Denimet ne qytetet e pushtuara komandoheshin nga pushtusit fashiste<br />- Koferenca e Pezes caktoi detyra per keshillat e reja per luften kunder krimit, konflikteve, pajtimet e tj.<br />- Rregullorja e keshillave ne shtator 1943 permbante elemente te politikes kriminale.<br />- Politika e denimeve udhehiqej nga idologjia e kohes qe drejtonte luften per denime te ashpra.<br />- Funksionimi i gjykatave partizane per denimin e tradhetareve e spiuneve, atyre qe ishin armiq.<br />4.3 POLITIKA KRIMINALE  1944 - 1990<br />- Clirimi i Shqiperise ne nendor 1944 dhe vendosja e rendit te ri ekonomiko shoqeror. Sistemi komunist.<br />- Modeli i shtetit, ligjeve, institucioneve dhe drejtesise u vendos sipas atij te B.Sovjetik<br />- Parimet baze ishin partishmeria, lufta e klasave<br />- Politika kriminale ishte nje mjet ne duart e sistemit politik. Partia mbi cdo gje e kedo. Politizimi.<br />- U hoq avokatia dhe prish ministria e drejtesise<br />- Politizimi i denimit  “denimi penal eshte nje mjet shterngimi me karakter politik, idologjik i shtetit socialist ne luften e klasave..”k.penal 1977.<br />- Ky kod parashikonte 33 raste te denimit me vdekje si dhe nje sere denimesh te renda.<br />- Prioriteti i denimeve per krimet e quajtura kundra shtetit si dhe atyre ne ekonomi. <br />- Elementet kryesore te luftes kunder kriminalitetit:<br />   . legjislacioni penal e ai procedurial<br />   . masat e sigurimit nga ministria e brendeshme<br />   . zbatimi i denimeve penale<br />   . parandalimi i pergjithshem shteteror e shoqeror<br />   . parandalimi i posacem<br />   . mendimi teorik ne fushen juridike, penale e tj<br />4.4 POLITIKA KRIMINALE PAS VITEVE 1990<br />- Ndryshimi i sistemit politik e shoqeror ne Shqiperi<br />- Ndryshimi i sistemit te politikes kriminale<br />- Zbatimi i parimeve te pergjitheshme te demokracise, ligjeshmerise, humanizmit e drejtesise<br />- Hartimi i kodit te ri penal 1995, atij procedurial <br />- Ratifikimi i konventave te ndryshme nderkombetare<br />- Ngritja e ministries se drejtesise, avokatise<br />- Ngritja e sistemit te ri te drejtesise (gjykatave)<br />- Ndryshimi i rolit te prokurorise<br />- Ndryshimi i statusit dhe rolit te policise se shtetit<br />- Modelimi i ri i organeve te tjera ligjzbatuse<br />Sistemi i denimeve<br />a) denimet kryesore  <br />Per krimet: burgim i perjetshem; burgim; gjobe<br />Per kundravajtjet penale: burgim; gjobe<br />b) denime plotesuse <br /> . ndalimi i te drejtes per te ushtruar funksion publike<br /> . konfiskimi i mjeteve te vepres penale e produkteve<br /> . ndalimi per te drejtuar automjete<br /> . heqja e dekoratave, titujve te nderit<br /> . heqja e te drejtes ushtrimit nje veprimtarie, mjeshte<br /> . heqja e te drejtes detryra drejtuse ne persona juridik<br /> . ndalimi per te qendruar ne nje vend ose disa njesi<br /> . nxjerja jashte teritorit<br /> . detyrimi per publikim te vendimit gjyqesor<br />Alternativat e denimit me burgim<br /> . copezimi i denimit me burgim<br /> . pezullimi i ekzekutimit te vendimit me burgim, vendosja ne prove e te denuarit<br /> . detyrimi per kryerjen e nje pune ne interes publik<br /> . lirimi para kohe me kusht<br />  - Heqja e denimit me vdekje<br />- Synimi i politikes kriminale eshte parandalimi i kriminalitetit<br />- Ajo eshte e ndertuar sipas modelit perendimor; sipas rekomandimeve te politikes perendimore per luften kunder krimit, sidomos atij te organizuar.  <br />V. POLITIKA KRIMINALE PAS REFORMAVE  NE  KODIN PENAL ( 2001 – 2004)  CESHTJET  . NDRYSHIMET E POLITIKES <br />                         KRIMINALE NE VITIN 2001                                                                <br />                       . NDRYSHIMET GJATE VITEVE <br />                         2003-2004 <br />5.1 NDRYSHIMET E POLITIKES KRIMINALE  NE VITIN 2001<br />Reforma e bere ne vitin 1995<br />   . ligji penal, ai procedurial, modeli, parimet,<br />   . institucionet ligjzbatuse, modeli, parimet<br />   . sistemi i drejtesise, modeli, permbajtja<br />   . ashpersimi i denimeve<br />   . heqja e denimit me vdekje<br />   . mungesa e stabilitetit<br />Faktoret qe ndikuan per ndryshime<br />. nevoja e harmonizimit me legjislacionin e brendshem; dhe me aktet nderkombetare<br />   . pasojat e ardhura pas shtatorit 1998   <br />   . gjendja e renduar e krimit kunder personit<br />   . gjendja e trafiqeve te njerzve, femrave e tj<br />   . faktoret ekonomiko-shoqerore<br />   . gjendja e dobet e institucioneve<br />   . nevoja e perforcimit te ligjeve, e stabilitetit<br />Ligjet e reja te miratuara ne vitin 2001<br />   . ligji nr. 8733 dt. 24. 01. 2001 Per disa shtesa e ndryshime ne Kodin penal te vitit 1995<br />  . ligji nr. 8750 dt. 26. 03. 2001 Per parandalimin dhe luften kunder lendeve narkotike e psikotrope   <br />  . ligji nr. 8792 dt. 10. 05. 2001 Per krijimin e qendres se perpunimit te dhenave  <br />. ligji nr. 8678 dt. 14. 05. 2001 Per organizimin dhe funksionimin e M. Drejtesise<br /> . ligji nr. 8811 dt. 17. 05. 2001 shtese ne ligjin per pushtetin gjyqesor<br />. ligji nr. 8839 dt. 22. 11. 2001 Per grumbullimin, administrimin dhe ruajtjen e informacionit te klasifikuar policor.<br />. ligji nr. 8677 dt. 2. 11. 2000  Per organizimin dhe funksionimin e Policise gjyqesore<br />Shtesat dhe ndryshimet ligjore<br />   . harmonizuan kodin penal me Kushtetuten e R.Sh.<br />   . vendosen bazat dhe parimet e ligjit penal<br />   . vendosen pergjegjesine penale per shtetasit e huaj<br />   . riten gjoben per autoret e krimeve 100 mije-<br />     10 milione leke; per k.penale 50mije-5 milione<br />   . perforcuan kritetet per lirimin para kohe me kusht<br />Ne pjesen e posacme<br />   . ripunuan dhjete nene per krimet kunder jetes e shendetit dhe riten sanksionet<br />   . shtuan denimet me burgim e gjobe per rembimin, mbajtjen peng, krimet kunder lirise <br />   . bene ndryshime per lendet e drogave, shtuan shitjen, afrimin, dhenjen e marjen ne cdo forme, shperndarjen, tregetimin, trasportimin e tj.<br />   . forcuan denimet per krimet e droges si dhe pastrimin e parave te pista, prodhimin e mallrave industriale, nderhyrjet ne trasmetimet kompjuterike<br />Ashpersimi i politikes se denimeve<br />  . heqja e denimit me vdekje<br />  . vendosja e burgimit te perjetshem ne 15 nene<br />  . shtimi i disa figurave te reja te veprave penale<br />  . u riten sanksionet ndaj autoreve si :<br />      . gjoba u rit me 9 nene<br />      . burgimi me maksimum 15 vjet, ne 22 nene<br />      . burgimi me maksimumi 20 vjet, ne 13 nene<br />      . burgimi ne maksimum  25 vjet, ne 1 nen<br />5.2 NDRYSHIMET GJATE VITEVE 2003-2004<br />Faktoret qe diktuan ndryshimet e plotesimet <br />. nevoja e perforcimit te luftes kunder krimit te organizuar dhe korupsionit<br />. zbatimi i detyrimeve qe ridhnin nga konventat nderkombetare te OKB e organizma te Evropes<br />Ligjet qe u miratuan<br />. ligji nr. 9017 dt. 6. o3. 2003 per disa shtesa ne k.p.<br />. ligji nr. 9030 dt. 13. 03. 2003 per disa shtesa ne k.p.<br />. ligji nr. 9086 dt. 19. 06. 2003 i cili plotesoi figurat e veprave per terrorizmin, pastrimin e parave e tj.<br />. ligji nr. 9187 dt.12.02. 2004 Per disa shtesa e ndryshime ne K.procedures penale <br />. ligji nr. 9188 dt. 12. 02. 2004 qe plotesoi figuren e rembimit te personit, trafikimit te femrave, e riti masen e gjobes<br />. ligji nr. 9258 dt. 15. 07. 2004 per masat kunder financimit te terrorizmit<br />. ligji nr. 9275 dt. 16. 09. 2004 i cili beri shtesa e ndryshime ne 39 nene te Kodit penal per goditjen e krimit te organizuar.<br />. ligji nr. 9284 dt. 30. 09. 2004 Per parandalimin e goditjen e krimit te organizuar <br />. ligji nr. 9205 dt. 15. 03. 2004 Per mbrojtjen e deshmitareve dhe bashkepunetoreve te drejtesise<br />. ligji nr.9157 dt. 04. 12. 2003 Per pergjimin e telekomunikimeve<br />. ligji nr. 9276 dt. 16. 09. 2004 Per disa shtesa e ndryshime ne K.procedures penale<br />Ndryshimet e bera <br />. Ndryshimet ne Kodin penal prekin 166 nene nga 355 qe ka gjithesej ai.<br />. Ndryshimet e P.kriminale konsistojne ne :<br />percaktimin e figurave te reja te veprave penale<br />plotesimin e ndryshimin e disa neneve te meparsh.<br />perforcimin e mjeteve dhe procedurave ligjore<br />forcimin e sanksioneve penale<br /> Konkretisht<br />. u plotesuan nenet per organizaten kriminale, banden e armatosur, organizaten teroriste, grupin e strukturua<br />. u plotesuan nenet per terrorizmin, pastrimin e produkteve te vepres penale<br />. u shtua denimi per keto vepra ne rrethana cilesuse<br />. u perjashtua nga denimi, ose ul ai, kur pjestari i bandes ndihmon e bashkepunon<br />. u bene ndryshime per korupsionin aktiv e ate pasiv; ne sektorin publik dhe ate privat; org.drejtesise<br />. dispozita te reja per krijimin, organizimin, pjesmarjen, funksionimin, fshehjen e fondeve e pasurive nga personat qe meren me terorizmin<br />. u rit denimi me burgim te perjetshem ne 17 nene <br />Aktet nderkombetare te ratifikuara<br />. konventa Evropiane Per parandalimin e tortures dhe trajtimit cnjerezor.ligji 8135 dt.31.7. 1996<br />. organizata nderkombetare e Policise kriminale Interpol ligji. 8427 dt. 14.12. 1998<br />. konventa Ksh. Evropes per ekstradimin dhe dy protokolleve shtese ligji. 8322 dt.2.4.1988<br />. konventa Ksh. Evropes per trasferimin e personave te denuar ligji. 8499 dt. 19.6. 1999<br />. konventa Ksh. Evropes per trasferimin e procedimeve ne ceshtjet penale ligji. 8497 dt.10.6.1999<br />. konventa Ksh. Evropes per ndihme te ndersjellte juridike ne fushen penale dhe protokollin e saj shtese ligji. 8498 dt. 10.6. 1999<br />. konventa e K.bashkuara kunder trafikut te paligjshem te drogave e lendeve psikotrope ligji. 8722 dt. 26.12. 2000<br />. konventa Evropiane per shtypjen e terrorizmit ligji. 8624 dt. 13.7.2000<br />. konventa nderkombetare kunder marjes se pengjeve ligji. 8837 dt. 13.7.2001<br />. konventa per korupsionin ligji. 8837 dt.13.7.2001<br />. konventa nderkombetare per luften kunder financimit te terrorizmit ligji. 8865 dt. 14.3.2002<br />. konventa K.bashkuara kunder krimit te organizuar nderkombetar dhe dy protokolleve shtese ligji. 8920 dt. 11.7. 2002<br />. statuti i Romes per gjykaten nderkombetare penale ligji. 8994 dt.23. 12.2002<br />. konventa per krimin ne fushen e kibernetikes ligji. 8888 dt. 25.4 2002<br />. konventa Evropiane per vlefshmerine nderkombetare te gjykimeve penale ligji. 9068 dt. 15.5. 2003<br />Perforcimi i institucioneve<br />. Krijimi i Prokurorise se krimeve te renda<br />. Krijimi i Gjykates se krimeve te renda l.nr.9110 dt.24.7.2003                                                                              <br />. Perforcimi i strukturave te specializuara te Policise se shtetit sipas drejtimeve <br />           .per terrorizmin; trafiqet e qenjeve njerzore<br />           .pastrimin e parave; drogat; korupsionin e tj<br />. Forcimi i kontrollit te brendshem financiar per perdorimin e fondeve publike<br />. Goditja e personave ne kerkim dhe grupeve kriminale <br />VI. VEPRAT  PENALE  KUNDER  PERSONIT  DHE  POLITIKA  KRIMINALE<br />POLITIKA KRIMINALE <br />                    . NDAJ KRIMEVE KUNDER JETES                  <br />                    . VEPRAVE KUNDER SHENDETIT                  <br />                    . KRIMEVE SEKSUALE                  <br />                    . VEPRAVE KUNDER LIRISE SE PERSONIT      <br />                    . VEPRAVE KUNDER MORALIT<br />                    . VEPRAVE KUNDER FEMIJEVE <br />           KUNDER PERSONIT<br />Personi si qenje njerezore me vlerat dhe te drejtat e tij ,ka qene ne qender te zhvillimit te shoqerise<br />Pjese e ketij zhvillimi ka qene edhe mbrojtja e garantimi i jetes e te drejtave ne cdo rend ekon.shoqer. <br />Percaktimi ne ligj i kesaj mbrojtje ne cdo sistem<br />Funksionimi i kanuneve ne malesite e zonat e thella<br />Funksionimi i strukturave shteterore per mbrojtjen e ligjit dhe njerzve nga krimet e plackitjet<br />Funksionimi i gjykatave per dhenjen e drejtesise<br />Denimet e ashpra per vrasesit e perdhunusit<br />Perdorimi i ndermjetesimit, e pajtimit<br />Politika kriminale ndaj krimeve kunder personit, eshte pjese e politikes se pergjitheshme kunder kriminalitetit<br />Nisur nga rrezikshmeria dhe pasojat e ketij lloji kriminaliteti, historikisht i eshte dhene perparesi<br />Aktet nderkombetare per te drejtat dhe lirite themelore te njeriut, vene ne qender te vemendjes jeten dhe sigurine si vlerat me te rendesishme te njeriut<br />Mbrojtja e vecante e personit nga kushtetuta e vendit, e cila ne permbajtjen e vete ka te drejtat dhe lirite<br />Mbrojtja qe ben Kodi penal i R.Shqiperise<br />duke vendosur ne qender te objektivit dhe qellimit <br />    individin me te drejtat dhe lirite e tij<br />nepermjet pjeses se pergjitheshme; parimeve e tj<br />nepermjet permbajtjes se krereve per krimet kunder njerezimit; kunder pasurise e ekonomise;<br />veprave kunder mjedisit; akteve terroriste; krimeve kunder autoritetit te shtetit; kunder drejtesise e tj<br />nepermjet kreut te vecante II- te<br />Veprat penale kunder personit (nenet 76 – 133)<br />Krimet kunder jetes             nenet 76-85<br />Krimet kunder shendetit      nenet 86-99<br />Krimet seksuale                   nenet 100-108<br />Krimet kunder lirise             nenet 109-112<br />Krimet kunder moralit         nenet 113-123 <br />Krimet kunder femijeve, familjes  124-130<br />POLITIKA NDAJ KRIMEVE KUNDER JETES<br />- Kushtetuta “jeta e njeriut mbrohet me ligj (neni 21)<br />- Percaktimet e Kodit penal  nenet 76-85<br /> a.krimet kunder jetes te kryera me dashje (10 vjet - burgim te perjetshem)<br /> b.vrasjet ne rethana cilesuse (te miturit, personat me mangesi, deputete, police, gjyqtare e tj, deshmitare, e shume personave e tj (20 –burgim te perjetshem)<br />c.kanosja dhe nxitja per hakmarje (deri 3vjet e me gjobe)<br />- Percaktimet e Kodit te procedures penale<br />- Funksionimi i strukturave me sherbime permanente siguruse ( policore dhe sherbime tjera publike)<br />- Shtimi i vrasjeve ne periudha krizash ne vitet 1990, 1997,<br />- Perhapja e vrasjeve per motive gjakmarje<br />- Perhapja e vetgjyqesise dhe hakmarjes <br />- Pershtatja e denimeve penale me gjendjen dhe tendencat e krimit kunder jetes, pra vrasjeve.<br />- Heqja e denimit me vdekje<br />- Shtimi i dispozitave per aplikilin e burgimit te perjetshem<br />Ashpersimi i politikes penale ndikon ne uljen e vrasjes<br />Te denuarit per krimet kunder jetes<br />        2003           2004          2007<br />         342             269            207<br />- Te denuarit jane denim mbi 10 vjet burg deri ne 25 vjet <br />- Me burgim te perjetshem <br />- Ritur fuqia zbuluse<br />- Ritur roli i komisioneve, pajtimeve, shoqerise e tje.<br />VI.2     POLITIKA PER VEPRAT KUNDER  SHENDETIT<br />- Percaktimet e K.penal me nenet 86-99<br /> -Tortura neni 86 per te mare informata, ndeshkuar,frikesuar e tj (4-10 vjet )<br />- kur vine pasoja te renda ne shendet (10-20 vjet)<br />- plagosja e rende me dashje (3-10 vjet); (5-15vjet)<br />- plagosja e lehte me dashje neni 89 (gjer ne 2vjet)<br />- shitblerja e trasplanteve (3-10 vjet) (10-20 vjet)<br />- mjekimi i pakujdesshem neni 96gjobe e deri 5 vjet<br />- mosdhenja ndihme neni 98 gjer ne 4 vjet<br />- shkaktimi i vetevrasjes neni 99gjer ne 5 vjet.<br />- Numuri i plagosjeve varjon cdo vit 135 deri ne 200<br />- Numuri i te denuarve per keto vepra varion nga 64 ne 79 ne vitin 2007.<br />- ka shume vepra te pa denoncuara dhe ndjekura<br />- ka disa figura te nenvleftesuara si mjekimi i pakujdesshem,  shkaktimi i vetevrasjes e tj<br />VI.3 POLITIKA KUNDER KRIMEVE SEKSUALE<br />- Percaktimet e kodit nenet 100-108<br />- Perforcimi i dispozitave ligjore me ligjin 8733 dt.24.1.2001<br />.mardhenje seksuale me te mitur neni 100 7-15 vjet;<br />.ne bashkepunim,me dhune,shkaktuar deme 15-25 vjet<br />.kur ka vdekje te femijes jo me pak se 20 vjet<br />- Perforcimi i sanksioneve ne nenin 101,102,102.a,103<br />- Krimet e regjistruara ne kete drejtim arijne deri 90<br />- Numuri i te denuarve varjon nga 65 deri ne 87<br />- Ne vitin 2007 jane gjykuar 40 ceshtje penale dhe denuar 36 persona<br />VI.4 POLITIKA NDAJ VEPRAVE KUNDER LIRISE<br />- Percaktimet e K.penal nenet 109-112<br />- Perforcimi i dispozitave ne vitin 2001 dhe 2004<br />.rembimi ose mbajtja peng e personit neni 109 per te fituar, fshehur. Qellime tjera 10-20 vjet burg dhe gjobe<br />.ndaj te miturve jo me pak se 15 vjet e gjobe<br />.kur ka pasoja me vdekje e tj 20 dhe burgim te perjetshem<br />- shtuar neni 109.a rembimi ne rethana lehtesuse<br />- shtuar 109.b shterngimi e kanosja per dhenjen e pasurise me ligjin 9275 16.9.2004<br />- shtuar parg.2 tek heqja e paligjeshme e lirise neni 110<br />- shtuar trafikimi i personave neni 110.a me ligjin 9188 dt.12.2.2004 te gjitha format e perdorura per shfrytezimin,<br />5-15 vjet dhe bgjobe; 7-15 vjet e gjobe;burgim perjetshem <br />VI.5 VEPRAT KUNDER MORALIT E DINJITETIT<br />- Percaktimet e Kodit penal ne nenet 113-123<br />- Prositucioni denohet me gjobe dhe deri 3 vjet burg<br />- shtuar shfrytezimi i prositucionit pg.ii<br />- shtuar shfrytezimi ne rethana renduse <br />- shtuar trafikimi i femrave me ligjin 9188 dt,12.2.2004<br />me te gjitha format qe perdoren per shfrytezimin e te tjereve denohet me gjobe dhe 7-15 vjet burgim;<br />organizimi dhe financimi me 10-15 vjet e gjobe;<br />ne bashkepunim, me perseritje, me pasoja e tj denohet me 15 vjet dhe gjobe; 20-burgim te perjetshem e tj<br />- perforcuar fyerja; shpifja<br />- Ne vitin 2007 jane denuar 113 persona per shfrytezim prositucioni, ushtrim, trafikim e tj vepra te ketij lloji<br />VI.6  POLITIKA NDAJ VEPRAVE KUNDER  FEMIJEVE, MARTESES E FAMILJES<br />- Percaktimet e Kodit penal ne nenet 124-130<br />- perforcimi i nenit 124 me ritje te sanksionit per braktisjen e femijeve 3-10 vjet<br />- shtimi i nenit 124.a  biresimin e femijeve (7 vjet e gjobe)<br />- ndryshimi I nenit 128.b  per trafikimin e femijeve me ligjin 9188 dt.12.2 2004<br />.te gjitha format e kesaj veprimtarie ndaj femijeve; bashkepunimi, ose perseritja,dhuna me 15 vjet dhe gjobe; kur ka pasoja jete 25 vjet dhe burgim i perjetshem<br />- Shume dispozita inactive per mungese denoncimi dhe vullneti te sherbimeve shteterore <br />    DISA KONKLUZJONE<br />- Masat juridike ( penale )<br />- Masat sociale, administrative<br />a- Ne masat penale<br />    . regullimi dhe perforcimi i legjislacionit<br />    . perforcimi i sanksioneve<br />    . ritja e performances te investigimit<br />    . ritja e ndeshkimit te autoreve<br />Difektet qe kostatohen<br />    . mosvleresim sa duhet dhe evidentim e ndjekje<br />    . vonesa ne veprime e organeve shteterore e drejtesise<br />    . korupsioni ne keto organe per zbutje ndaj autoreve<br />b- Ne masat sociale<br />    . informimi i opinionit publik<br />    . masat e pergjitheshme parandaluse<br />    . filozofia e reagimit ndaj ngjarjeve<br />    . mungesa e planifikimit<br />    . mungesa e mbeshtetjes financiare<br />    . mungesa e organizmave shteterore pergjegjese<br />    . roli inaktiv i shoqerise dhe organizmave<br />DISA ALTERNATIVA ZHVILLIMI<br />Njohja e gjendjes, evidentimi, analiza dhe planifikimi<br />Perforcimi dhe aktualizimi i legjislacionit<br />Ndermjetesimi dhe zgjidhja e konflikteve<br />Intensifikimi i sherbimeve, grumbullimi i armeve<br />Evidentimi i personave me rrezikshmeri e sigurimi<br />Ritja e fuqise zbuluse dhe ndeshkuse ndaj autoreve<br />Aktivizimi i opinionit shoqeror<br />Zgjidhja e shpejte e pronesise se tokes<br />Konsolidimi i Policise, Prokurorise e drejtesise.<br />
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02
Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02

Contenu connexe

Tendances

E Drejta Penale Pjesa E par
E Drejta Penale Pjesa E par E Drejta Penale Pjesa E par
E Drejta Penale Pjesa E par ukakush
 
E dr. penale
E dr. penaleE dr. penale
E dr. penalezogaj
 
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesore
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesoreKriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesore
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesoreDonikë Mjaki
 
Burimet e Se Drejtes Penale
Burimet e Se Drejtes PenaleBurimet e Se Drejtes Penale
Burimet e Se Drejtes PenaleRefik Mustafa
 
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILIT
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILITEKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILIT
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILITRefik Mustafa
 
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare ArberSusuri
 
E drejta penale nderkombetare
E drejta penale nderkombetareE drejta penale nderkombetare
E drejta penale nderkombetaredritashala
 
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJE
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJEE DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJE
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJERefik Mustafa
 
252995500 e-drejta-penale-1
252995500 e-drejta-penale-1252995500 e-drejta-penale-1
252995500 e-drejta-penale-1Rilind Kastrati
 
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme Refik Mustafa
 
Gjyqësia kushtetuese
Gjyqësia kushtetueseGjyqësia kushtetuese
Gjyqësia kushtetuesedritashala
 
33760284 e-drejta-penale
33760284 e-drejta-penale33760284 e-drejta-penale
33760284 e-drejta-penalezogaj
 
E drejta penale
E drejta penaleE drejta penale
E drejta penalezogaj
 
Interpretimi i Ligjeve Penale
Interpretimi i Ligjeve PenaleInterpretimi i Ligjeve Penale
Interpretimi i Ligjeve PenaleRefik Mustafa
 
25317763 e-drejta-e-peocedures-penale
25317763 e-drejta-e-peocedures-penale25317763 e-drejta-e-peocedures-penale
25317763 e-drejta-e-peocedures-penalezogaj
 

Tendances (20)

E Drejta Penale
E Drejta PenaleE Drejta Penale
E Drejta Penale
 
E Drejta Penale Pjesa E par
E Drejta Penale Pjesa E par E Drejta Penale Pjesa E par
E Drejta Penale Pjesa E par
 
E dr. penale
E dr. penaleE dr. penale
E dr. penale
 
Kriminologjia
KriminologjiaKriminologjia
Kriminologjia
 
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesore
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesoreKriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesore
Kriminaliteti i organizuar dhe veqorite e tij kryesore
 
E DREJTA PENALE
E DREJTA PENALE E DREJTA PENALE
E DREJTA PENALE
 
Burimet e Se Drejtes Penale
Burimet e Se Drejtes PenaleBurimet e Se Drejtes Penale
Burimet e Se Drejtes Penale
 
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILIT
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILITEKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILIT
EKSTRADIMI DHE E DREJTA E AZILIT
 
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare
Punim seminarik - Gjykata Penale Nderkombetare
 
E drejta penale nderkombetare
E drejta penale nderkombetareE drejta penale nderkombetare
E drejta penale nderkombetare
 
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJE
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJEE DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJE
E DREJTA PENALE - 300 PYETJE DHE PERGJIGJE
 
252995500 e-drejta-penale-1
252995500 e-drejta-penale-1252995500 e-drejta-penale-1
252995500 e-drejta-penale-1
 
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme
E Drejta Penale - Pjesa e Posaçme
 
Gjyqësia kushtetuese
Gjyqësia kushtetueseGjyqësia kushtetuese
Gjyqësia kushtetuese
 
33760284 e-drejta-penale
33760284 e-drejta-penale33760284 e-drejta-penale
33760284 e-drejta-penale
 
16
1616
16
 
Kriminaliteti i organizuar
Kriminaliteti i organizuarKriminaliteti i organizuar
Kriminaliteti i organizuar
 
E drejta penale
E drejta penaleE drejta penale
E drejta penale
 
Interpretimi i Ligjeve Penale
Interpretimi i Ligjeve PenaleInterpretimi i Ligjeve Penale
Interpretimi i Ligjeve Penale
 
25317763 e-drejta-e-peocedures-penale
25317763 e-drejta-e-peocedures-penale25317763 e-drejta-e-peocedures-penale
25317763 e-drejta-e-peocedures-penale
 

Similaire à Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02

Fillet e se drejtes fillimi baze.
Fillet e se drejtes fillimi baze.Fillet e se drejtes fillimi baze.
Fillet e se drejtes fillimi baze.Adem Haxholli
 
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptx
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptxMesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptx
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptxAdeaAdemi1
 
88358475 kriminologji-rd
88358475 kriminologji-rd88358475 kriminologji-rd
88358475 kriminologji-rdzogaj
 
E+drejta+nderkombetare+publike[1]
E+drejta+nderkombetare+publike[1]E+drejta+nderkombetare+publike[1]
E+drejta+nderkombetare+publike[1]kulla 2010
 
E dr. nderkombetare_publike3
E dr. nderkombetare_publike3E dr. nderkombetare_publike3
E dr. nderkombetare_publike3s b
 
Pyetje Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2
Pyetje  Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2Pyetje  Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2
Pyetje Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2ZuhdiHajzeri
 
E Drejta Nderkombtare Publike
E Drejta Nderkombtare Publike  E Drejta Nderkombtare Publike
E Drejta Nderkombtare Publike Refik Mustafa
 
Pergjigje per provim Edrejta Kushtetuese
Pergjigje per provim Edrejta KushtetuesePergjigje per provim Edrejta Kushtetuese
Pergjigje per provim Edrejta KushtetueseLavdrimi91
 
Kriminalistika
KriminalistikaKriminalistika
Kriminalistikakosmaqi
 
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aazogaj
 
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aazogaj
 
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh 2014 2015
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh  2014 2015Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh  2014 2015
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh 2014 2015Refik Mustafa
 
27364095 e-drejta-nderkombetare-publike
27364095 e-drejta-nderkombetare-publike27364095 e-drejta-nderkombetare-publike
27364095 e-drejta-nderkombetare-publikekulla 2010
 
E drejta administrative fatmir berisha
E drejta administrative                  fatmir berishaE drejta administrative                  fatmir berisha
E drejta administrative fatmir berishafatmir berisha
 
E Drejta CIvile - Abdullah Aliu
E Drejta CIvile -  Abdullah AliuE Drejta CIvile -  Abdullah Aliu
E Drejta CIvile - Abdullah AliuRefik Mustafa
 
Koncepti i sw drejtws publike
Koncepti i sw drejtws publikeKoncepti i sw drejtws publike
Koncepti i sw drejtws publikeDardan Krasniqi
 
Fillet e së drejtës
Fillet e së drejtës Fillet e së drejtës
Fillet e së drejtës fatmir berisha
 

Similaire à Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02 (20)

Fillet e se drejtes fillimi baze.
Fillet e se drejtes fillimi baze.Fillet e se drejtes fillimi baze.
Fillet e se drejtes fillimi baze.
 
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptx
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptxMesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptx
Mesnut Ademi 2023 Kriminologji Ligjerata .pptx
 
88358475 kriminologji-rd
88358475 kriminologji-rd88358475 kriminologji-rd
88358475 kriminologji-rd
 
E drejta Biznesore
E drejta BiznesoreE drejta Biznesore
E drejta Biznesore
 
Fillet e se drejtes
Fillet e se drejtesFillet e se drejtes
Fillet e se drejtes
 
E+drejta+nderkombetare+publike[1]
E+drejta+nderkombetare+publike[1]E+drejta+nderkombetare+publike[1]
E+drejta+nderkombetare+publike[1]
 
E dr. nderkombetare_publike3
E dr. nderkombetare_publike3E dr. nderkombetare_publike3
E dr. nderkombetare_publike3
 
Pyetje Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2
Pyetje  Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2Pyetje  Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2
Pyetje Pergjigje- Fille 1 -Kollekiumi 2
 
Kriminalistika
KriminalistikaKriminalistika
Kriminalistika
 
E Drejta Nderkombtare Publike
E Drejta Nderkombtare Publike  E Drejta Nderkombtare Publike
E Drejta Nderkombtare Publike
 
Pergjigje per provim Edrejta Kushtetuese
Pergjigje per provim Edrejta KushtetuesePergjigje per provim Edrejta Kushtetuese
Pergjigje per provim Edrejta Kushtetuese
 
Kriminalistika
KriminalistikaKriminalistika
Kriminalistika
 
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
 
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
26066395 k-r-i-m-i-n-a-l-i-s-t-i-k-aa
 
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh 2014 2015
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh  2014 2015Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh  2014 2015
Fillet e së drejtes, Cikël Leksionesh 2014 2015
 
27364095 e-drejta-nderkombetare-publike
27364095 e-drejta-nderkombetare-publike27364095 e-drejta-nderkombetare-publike
27364095 e-drejta-nderkombetare-publike
 
E drejta administrative fatmir berisha
E drejta administrative                  fatmir berishaE drejta administrative                  fatmir berisha
E drejta administrative fatmir berisha
 
E Drejta CIvile - Abdullah Aliu
E Drejta CIvile -  Abdullah AliuE Drejta CIvile -  Abdullah Aliu
E Drejta CIvile - Abdullah Aliu
 
Koncepti i sw drejtws publike
Koncepti i sw drejtws publikeKoncepti i sw drejtws publike
Koncepti i sw drejtws publike
 
Fillet e së drejtës
Fillet e së drejtës Fillet e së drejtës
Fillet e së drejtës
 

Politikakriminale slajd-100323082830-phpapp02

  • 1. I- POLITIKA KRIMINALE DHE OBJEKTI I STUDIMIT TE SAJ<br />CESHTJET:<br /> . KUPTIMI MBI POLITIKEN KRIMINALE<br /> . OBJEKTI I POLITIKES KRIMINALE <br /> . FAKTORET QE NDIKOJNE <br /> . RENDESIA E POLITIKES KRIMINALE <br /> . RAPORTET ME SHKENCAT E TJERA <br />1.1 KUPTIMI MBI POLITIKEN KRIMINALE<br />- “Politike”- Veprimtari e pushtetit shteteror qe lidhet me qeverisjen e drejtimin e shtetit, maredhenjet me shtetet e tjera, qe ka per qellim te ruaje e forcoje bazen ekonomike, rendin shoqeror, veprimtarine e nje partie, grupi shoqeror ose dikujt qe lidhet me ceshtjen e shtetit.<br />- “P.ekonomike, P. e jashteme e tj”.. Qellimi eshte te cilesohet e dallohet veprimtaria e nje fushe te caktuar ne punet e shtetit, me parimet, rregullat e procedurat e punes e tj.<br />- Politika kriminale ka te beje me veprimtarine e institucioneve te drejtesise penale dhe organeve te tjera te ngarkuara nga ligji per ruajtjen e rendit shoqeror, parandalimin e krimit dhe zbatimin e ligjit.<br />Disa perkufizime per P.Kriminale“<br />- “nje teresi procedurash me anen e te cilave shoqeria reagon ndaj nje dukurie kriminale”<br />-“teresi e masave te ndryshme penale dhe masave te tjera qe kane per qellim mbrojtjen e shoqerise nga krimi dhe qe kane te bejne me autoret e krimit e mbrojtjen e viktimave”<br />-“disipline teorike dhe praktike qe meret me parandalimin e kriminalitetit si dukuri individuale dhe kolektive”. <br />-“Ajo perfshin strategjine e pergjitheshme te luftes kunder kriminalitetit si dhe masat e tjera qe perdor shoqeria ndaj tij”.<br />-Konceptimi i ngushte<br />. “reagim represiv; denimi penal”<br />-Konceptimi i gjere<br />.”perfshin edhe parandalimin dhe veprimtarine e institucioneve shteterore”<br />-“Politika kriminale eshte teresi e masave te karakterit penal dhe jo penal qe synojne te parandalojne kriminalitetin si dukuri individuale e kolektive ne nje vend dhe kohe te caktuar”<br />1.2 OBJEKTI I POLITIKES KRIMINALE<br />-Fillimisht objekt ka qene denimi dhe masat represive ndaj autorit<br />-Aktualisht P.Kriminale eshte e orjentuar ne masat e parandalimit te kriminalitetit<br />-Objekti i studimit perfshin<br /> .legjislacionin<br /> .institucionet ligjzbatuse e ato te drejtesise<br /> .strategjite e programet per parandalim<br />-Legjislacioni penal, procedurial, ai per institucionet, i vecante e tj.<br />-Institucionet e policimit, prokuroria, dhe sistemi i drejtesise<br />-Strategjite ne fushen penale,sociale,ekonomike e tj.<br />1.3 FAKTORET QE NDIKOJNE NE P.KRIMINALE<br />a. Faktoret kulturore<br />b. Faktoret demografike<br />c. Faktoret ekonomike<br />d. Faktoret politike<br />dh. Faktoret e sigurise<br />e. Kriminaliteti<br />f. Krimi nderkombetar<br />g. Orjentimet e P.kriminale nderkombetare<br />gj. Opinioni publik<br />Suksesi i politikes kriminale varet nga<br /> .parimet mbi te cilat funksionon<br /> .niveli i legjislacionit penal dhe zbatimi i tij<br /> .sistemi i masave penale per luftimin e krimit<br /> .standartet dhe eficenca e institucioneve<br /> .masat e parandalimit te pergjithshem e vecante<br /> .sistemi i ekzekutimit te vendimeve penale dhe institucionet e riedukimit<br />1.4 RENDESIA E POLITIKES KRIMINALE<br />-Rendesia e kesaj disipline<br /> .per objektin qe studjon<br /> .per instrumentat qe perdor<br />-Synimi eshte<br /> .Te mbahet rregulli shoqeror; mbrohet shoqeria <br />-Persosja e funksioneve te denimit<br /> .frikesimi kolektiv, individual<br /> .ndalimi i veprimtarise<br /> .risocializimi i autorit <br />-Kombinimi i masave penale me ato sociale<br />-1.5 RAPORTET ME SHKENCAT E TJERA<br />a. Me te drejten penale<br />b. Me kriminologjine<br />c. Me penologjine<br />d. Me kriminalistiken<br />e. Me politiken sociale<br />II- BAZAT JURIDIKE TE POLITIKES KRIMINALE<br />CESHTJET:<br /> . BAZAT JURIDIKE TE POLITIKES<br /> KRIMINALE<br /> . SISTEMI I DREJTESISE PENALE<br /> DHE ORGANEVE TE TJERA<br />2.1 BAZAT JURIDIKE<br />a-Kushtetute e R.Shqiperise<br /> .rregullon institucionet kushtetuse<br /> .te drejtat dhe lirite themelore<br /> .parimet kryesore e tj<br />b-Kodi penal dhe ligje te tjera<br /> .ben inkriminimin e sjelljeve<br /> .ben dekriminalizimin<br /> .ligjet e reja te vecanta<br />c-Kodi i procedures penale<br /> .ben regullimin e inst.ndjekjes penale, drejtesise<br /> .procedurat e punes<br /> .ekzekutimi i vendimeve penale<br /> .procedurat per grupe shoq.vecanta <br />c-Ligjet e vecanta<br /> .Per organizimin e pushtetit gjyqesor<br /> .Per prokurorine e republikes<br /> .Per policine gjyqesore<br /> .Per ministrine e drejtesise<br /> .Per keshillin e larte te drejtesise<br /> .Per gjykaten e krimeve te renda<br /> .Per avokatine<br /> .Per permbarimin gjyqesor<br /> .Per ekzekutimin e vendimeve penale<br /> .per te drejtat dhe trajtimin e te denuarve <br />Aktet nderkombetare<br /> .Konventa Evropiane per te drejtat e njeriut<br /> .kunder terrorizmit<br /> .kunder krimit te organizuar<br /> .kunder trafikut te qenjeve njerzore<br /> .kunder pastrimit te parase<br /> .kunder dreogave e lendeve psikotrope<br /> .kunder korupsionit<br />Mareveshjet shumepaleshe e dypaleshe<br />SISTEMI I DREJTESISE PENALE<br />DHE ORGANEVE TE TJERA LIGJZBATUSE<br /> Sistemi i zbatimit te Politikes kriminale <br /> a.organet e pushtetit gjyqesor<br /> b.organe te pushtetit ekzekutiv<br /> - Sistemi gjyqesor perbehet<br /> c-Gjykata e larte<br /> b-Gjykata e Apelit + Gjykata e krimeve te renda<br />a-Gjykata e shk.pare + Gjykata administarative<br />- Kopetencat e cdo niveli te gjykates<br />- Funksionimi administrativ<br />- Dhenja e drejtesise<br />Disa alternative permiresimi<br /> .Thjeshtimi i procedurave penale<br /> .Ulja e ceshtjeve per gjykim<br /> .Shfrytezimi i burimeve te sherbimit privat<br /> .Shtimi i trasparences<br /> .Mbeshtetja financiare<br /> .Perforcimi i standarteve profesionale<br /> .Perforcimi i cilesive te personalitetit<br />Prokuroria<br /> .Eshte inst.ndjekjes penale, perfaqeson akuzen<br /> .nuk eshte pjese e sistemit gjyqesor<br /> .eshte e org. prane sistemit gjyqesor<br /> .kryen hetime, kontrollon ato<br /> .mbron interesat e shtetit, shoqerise<br /> .zbaton masat e sigurise<br /> .vendos fillimin ose jot e procedimit penal<br /> .ekzekuton vendimet penale te gjykates<br />Policia<br /> .Eshte inst.administrates shteterore, me mision<br /> .te ruaje rendin e sigurine publike, zbatoje ligjet <br /> dhe hetoje krimin.<br /> .te jape ndihmen qytetareve<br /> .sherbimet parandaluse<br /> .bashkepunimi me komunitetin<br /> .zbulimi i krimeve (funksionet e policies gjyqesore)<br /> .ekzekutimi i vendimeve penale e tj.<br />Sistemi i ekzekutimit te vendimeve<br />.Vendet e paraburgimit per te arestuarit e ndaluarit<br />.Burgjet per te denuarit me burgim<br />.Programet e riedukimit<br />Sherbimi i avokatise<br /> .Mbron te drejtat, interesat e individit<br /> .Bashkepunon me gjykaten<br />Sherbimi i permbarimit<br /> .Nuk eshte pjese e gjyqesorit<br /> .Ekzekuton vendimet penale, titujt,<br /> .Denimet me gjobe dhe ato plotesuse <br />III. ZHVILLIMI HISTORIK I POLITIKES KRIMINALE<br />CESHTJET:<br /> . POLITIKA KRIMINALE NE <br /> SHOQERINE E LASHTE <br /> . POLITIKA KRIMINALE NE MESJETE<br /> . POLITIKA KRIMINALE NE KOHEN E RE <br /> . POLITIKA KRIMINALE NE SHOQERINE <br /> BASHKEKOHORE <br />3.1 Politika kriminale ne shoqerine e lashte<br />- e shoqerine primitive<br /> . njerzit jetonin se bashku, mbroheshin se bashku <br /> . reagimi me debim, hakmarje, shperblim, pajtim<br /> - Ne shoqerine skllavopronare<br /> . inkriminimi i veprimeve, sjelljeve<br /> . ngritja e sistemit te gjykimit e denimit<br /> . dhenja e denimeve te ashpra<br /> . (ligjet e Hamurabit, ato Manu ne Indi, Dragonit ne Greqi, 12 tabelat e tj )<br />Mendime te filozofeve te kohes<br />Platoni<br /> . kriminelet e pandreqshem te eleminoheshin<br /> . te jepeshin edhe denime te tjera<br /> . ligjet te beheshin qe njerzit te largoheshin nga krimi<br />Aristoteli<br /> . te aplikohej denimi penal njelloj per te gjithe<br /> . barazia para ligjit<br />Ciceroni, Ulpiani<br /> . denimi ti sherbente parandalimit te krimit<br /> . denimet te jepeshin sipas ligjit<br />3. Politika kriminale ne mesjet<br />- Shek.XII-XVII eshte periudha e feudalizmit<br /> . ndertoi ligje per mbrojtjen e pushtetit e interesave<br /> . ngriti institucionet qe do zbatonin ligjet<br /> . denime te ashpra (sy per sy, dhemb per dhemb)<br /> . ndikimi i fuqishem i kishes<br /> . inkuizicioni kishterimit<br />Politika ne kohen e re<br />- Periudha nga shek. XVII deri ne XIX njihet si faza e pare e kapitalizmit<br />- Ndikimi i ideve te revolucionit francez 1789<br /> .per krijimin e legjislacionit penal<br /> .per politiken e denimit<br />-Tomas Hobs, Hygo Groci, Zhan Loku, Spinoza, Zh.Rusoi, Monteskje, C.Bekaria e tj.<br /> . per ligjeshmerine<br /> . per zbutjen e denimeve<br /> . per procedurat<br /> . kufizimin e denimit me vdekje<br />Mjetet kryesore te politikes kriminale<br /> . ligjet per mbrojtjen e interesave<br /> . sistemi i organeve gjyqesore<br /> . organet per zbatimin e denimeve<br /> . ngritja e burgjeve <br />Ulpiani “burgjet duhet te sherbejne vetem per paraburgim e jo per ndeshkim”<br />Shkolla klasike penale (Cezare Bekaria)<br /> . parimi i ligjeshmerise<br /> . ”nuk ka denim pa ligj”<br />Shkolla antropologjike (Cezare Lombrozo)<br /> . nuk duhej denuar vepra penale, por autori<br /> . te studjohej e njihej autori<br /> . individualizimi i denimit<br />Shkolla pozitiviste fund shek XIX .(Enriko Ferri)<br /> . vemendja tek autori i krimit<br /> . individualizimi i denimit<br />Shkolla sociologjike fillim i shek.XX<br /> . ishte per mbrojtjen shoqerore<br /> . kombinim i denimit penal me masat shoqerore<br /> . pergjegjesia penale sipas rrezikshmerise autorit<br />3.4 Politika kriminale ne shoqerine bashkekohore<br />- P.kriminale eshte pjese e politikes shteterore<br />- Orjentimi i saj parandalimi i kriminalitetit<br />- Organizmat nderkombetare<br />- Instrumentat nderkombetare<br /> . konventat e ndryshme<br /> . gjykata nderkombetare e hages<br />- Roli i organizmave nderkombetare<br /> . Komisionet e OKB per ceshtje te ndryshme<br /> ….per ceshtjet sociale<br /> ….per burgjet<br /> . Shoqatat per mbrojtjen shoqerore<br /> . Shoqarta per te drejten penale<br /> . Shoqata kriminologjike e tj<br />Llojet e denimeve<br /> . denime me burgim<br /> . denime me gjobe<br /> . heqje e lirise ne disa forma<br /> . entet shkollore<br /> . entet per naten<br /> . puna shoqerisht e dobishme<br /> . heqja e denimit me vdekje e tj<br />IV.ZHVILLIMI I POLITIKES KRIMINALE SHQIPTARE<br />CESHTJET<br /> . DERI NE KRIJIMIN E SHTETIT <br /> SHQIPTAR <br /> . PAS SHPALLJES SE PAVARESISE <br /> . PAS LUFTES DYTE BOTERORE <br /> . POLITIKA KRIMINALE PAS VITEVE<br /> 1990<br />4.1 POLITIKA KRIMINALE DERI NE KRIJIMIN E SHTETIT SHQIPTAR<br />Elemente te P.krim.ne lashtesi e mesjete<br />. Ne shtetin Ilir shek.IV para krishtit, normat penale ruanin rendin politik e shoqeror skllavopronar te <br />. Jepeshin denime te ashpra si debimi, bojkotimi, burgimi, denimi me vdekje, gjakmarja<br />. Edhe ne shtetin e Epirit jepeshin te njejtat denime<br />. Denimet perdoreshin nga pleqesite, kuvendet e burave. Vepronon edhe normat e te drejtes zakonore.<br />. Me pushtimin e Shqiperise nga Romaket ne shek 168 para krishtit u perhapen idete e juristeve Ulpiani, Seneka e tj<br />Ne mesjete shek. XII deri XIV P.kriminale u ndertua e zbatua nen influencen e mendimit juridik bizantin, ndikim i perandorit Justinian.<br />. Denimet. gjymtimi, burgimi, denimi me vdekje,<br />. Synimi ishte hakmarja, denimi e jo riedukimi<br />Denimet e te drejtes zakonore jepeshin nga gjyqet e pleqve ne vendin tone.<br />. Vepronte edhe e drejta kishtare, e cila denonte veprat qe preknin doktrinen fetare, krimet ndaj marteses, familjes, vajzave e tj. <br />Statutet e qyteteve bregdetare<br />. Ne shek.XIV Duresi, Shkodra, Ulqini, Drishti, Tivari kishin statutet e vet ate veteqeverisjes<br />. Zbulimi ne vitin 1997 nga nje studjuse italiane<br />Statuti permban 268 nene dhe pershkohej nga :<br />Parimi i ligjeshmerise, fajesise, institutit te bashkepunimit, atij te denimit e tj. Ketu gjejme: <br />a) lloje te veprave penale si vrasja, plagosja, vjedhja, fallsifikimi, veprat kunder drejtesise, ryshfeti i gjyqtareve, <br /> b) denimet me gjobe, debim, burgim, konfiskim, denim me vdekje me prerje te kokes <br />c) norma te procedures penale per berjen e gjyqeve nga gjyqtaret ose mbreti si paraqitja e provave, pyetja e deshmitareve, marja dhe shpallja e vendimeve e tj.<br />Ne shtetin e Skenderbeut shek.XV lufta kunder krimit behej nepermjet normave penale dhe denimeve te ashpra. Denimet ishin:<br /> . prerja e gjymtyreve<br /> . burgim i perjetshem ne keshtjelle<br /> . denimi me vdekje<br /> . zbatohej e drejta e faljes se denimit<br /> . zbatoheshin normat e te drejtes zakonore penale<br />E drejta zakonore shqiptare<br />- Kanuni i Leke Dukagjinit, i Skenderbeut, i Laberise,<br />- Kanunet ishin mjeti kryesor i luftes kunder krimit<br />- Denimet ishin lecitja, debimi, gjoba, djegja e shtepise, gjymtimi, denimi me vdekje dhe gjakmarja.<br />Elemente te P.kriminale ne shek.XVII<br />- ne vitin 1756 ne pashallekun e Shkodres vepronin tre lloj normash juridike<br /> a) sheriati ose ligjet e pergjitheshme<br /> b) e drejta kishtare per te krishteret<br /> c) e drejta zakonore perfshire edhe ate penale<br />- ne pashallekun e Janines vepronin “bujurdite”qe permbanin paralajmerime mbi pergjegjesite per mosrespektimin e ligjeve.<br />- rolin kryesor ne pashalleqe e luanin ndeshkimet e renda, sistemi gjyqesor, si dhe shmangja graduale nga e drejta zakonore dhe perqafimi i modelit perendimor ne politiken kriminale.<br />Elemente te P.kriminale ne shek.XIX<br />-Zhvillimi i mendimit te rilindsave e patrioteve<br /> .kerkonin qe denimi ti pershtatej veprimit te kryer<br /> .te ndertohej nje gjykate perendimore, shqiptare<br />-Roli i lidhjes se Prizrenit 1878 per krijimin e shtetit shqiptar, parandalimin e krimit, denimin e tij, krijimin e ligjeve e gjykatave shqiptare,<br />4.2 POLITIKA KRIMINALE PAS SHPALLJES SE PAVARESISE <br />Kuvendi i Vlores krahas masave te tjera, <br /> . mori masa per nxjerjen e ligjeve te reja, <br /> . ngritjen e institucioneve shteterore<br /> . beri pershtatje te ligjeve osmane<br /> . aktivizoi gjykatat per te zbatuar ligjet e kohes<br />- Venja ne qershor te 1914 ne zbatim e ligjit Per gjykatat e drejtesise ne Shqiperi, ku filloi gjykata fillore, ajo e apelit dhe e diktimit.<br />- Perfshirja e vendit ne luften e pare boterore ne 1914-1918 pengoi zbatimin e politikes <br />Kongresi i Lushnjes ne 1920 dhe qeveria e Zogut hodhen hapa te mira ne drejtim te :<br /> . politikes ndeshkimore me kodin e ri penal te 1928<br /> . krijimit dhe funksionimit te sistemit te drejtesise <br /> . prokuroria, gjykatat, xhandarmeria. Organet e zbatimit te denimeve e tj te modelit perendimor.<br /> . zhvillimin e mendimit teorik juridik, penal, kriminologjik sipas pikpamjeve pozitiviste e sociologjike te kohes<br /> . vepra “e drejta ndeshkimore” e Terenc Tocit<br /> . denimet e ashpra ndaj krimit politik e kundershtareve, internimet, sekuestrimet, djegjet e shtepive te aratisureve, vec denimeve te tjera.<br />Elemente te P.kriminale ne vitet 1939-1944<br />- Nderprerja e zbatimit te ligjeve dhe masave te mara <br />- Pushtusit perdoren te gjitha mjetet ne funksion te qellimit kunder popullit shqiptar<br />- Sistemi i drejtesise u vu ne sherbim te pushtusve te huaj, krimi u perhaps me shpejtesi<br />- Denimet ne qytetet e pushtuara komandoheshin nga pushtusit fashiste<br />- Koferenca e Pezes caktoi detyra per keshillat e reja per luften kunder krimit, konflikteve, pajtimet e tj.<br />- Rregullorja e keshillave ne shtator 1943 permbante elemente te politikes kriminale.<br />- Politika e denimeve udhehiqej nga idologjia e kohes qe drejtonte luften per denime te ashpra.<br />- Funksionimi i gjykatave partizane per denimin e tradhetareve e spiuneve, atyre qe ishin armiq.<br />4.3 POLITIKA KRIMINALE 1944 - 1990<br />- Clirimi i Shqiperise ne nendor 1944 dhe vendosja e rendit te ri ekonomiko shoqeror. Sistemi komunist.<br />- Modeli i shtetit, ligjeve, institucioneve dhe drejtesise u vendos sipas atij te B.Sovjetik<br />- Parimet baze ishin partishmeria, lufta e klasave<br />- Politika kriminale ishte nje mjet ne duart e sistemit politik. Partia mbi cdo gje e kedo. Politizimi.<br />- U hoq avokatia dhe prish ministria e drejtesise<br />- Politizimi i denimit “denimi penal eshte nje mjet shterngimi me karakter politik, idologjik i shtetit socialist ne luften e klasave..”k.penal 1977.<br />- Ky kod parashikonte 33 raste te denimit me vdekje si dhe nje sere denimesh te renda.<br />- Prioriteti i denimeve per krimet e quajtura kundra shtetit si dhe atyre ne ekonomi. <br />- Elementet kryesore te luftes kunder kriminalitetit:<br /> . legjislacioni penal e ai procedurial<br /> . masat e sigurimit nga ministria e brendeshme<br /> . zbatimi i denimeve penale<br /> . parandalimi i pergjithshem shteteror e shoqeror<br /> . parandalimi i posacem<br /> . mendimi teorik ne fushen juridike, penale e tj<br />4.4 POLITIKA KRIMINALE PAS VITEVE 1990<br />- Ndryshimi i sistemit politik e shoqeror ne Shqiperi<br />- Ndryshimi i sistemit te politikes kriminale<br />- Zbatimi i parimeve te pergjitheshme te demokracise, ligjeshmerise, humanizmit e drejtesise<br />- Hartimi i kodit te ri penal 1995, atij procedurial <br />- Ratifikimi i konventave te ndryshme nderkombetare<br />- Ngritja e ministries se drejtesise, avokatise<br />- Ngritja e sistemit te ri te drejtesise (gjykatave)<br />- Ndryshimi i rolit te prokurorise<br />- Ndryshimi i statusit dhe rolit te policise se shtetit<br />- Modelimi i ri i organeve te tjera ligjzbatuse<br />Sistemi i denimeve<br />a) denimet kryesore <br />Per krimet: burgim i perjetshem; burgim; gjobe<br />Per kundravajtjet penale: burgim; gjobe<br />b) denime plotesuse <br /> . ndalimi i te drejtes per te ushtruar funksion publike<br /> . konfiskimi i mjeteve te vepres penale e produkteve<br /> . ndalimi per te drejtuar automjete<br /> . heqja e dekoratave, titujve te nderit<br /> . heqja e te drejtes ushtrimit nje veprimtarie, mjeshte<br /> . heqja e te drejtes detryra drejtuse ne persona juridik<br /> . ndalimi per te qendruar ne nje vend ose disa njesi<br /> . nxjerja jashte teritorit<br /> . detyrimi per publikim te vendimit gjyqesor<br />Alternativat e denimit me burgim<br /> . copezimi i denimit me burgim<br /> . pezullimi i ekzekutimit te vendimit me burgim, vendosja ne prove e te denuarit<br /> . detyrimi per kryerjen e nje pune ne interes publik<br /> . lirimi para kohe me kusht<br /> - Heqja e denimit me vdekje<br />- Synimi i politikes kriminale eshte parandalimi i kriminalitetit<br />- Ajo eshte e ndertuar sipas modelit perendimor; sipas rekomandimeve te politikes perendimore per luften kunder krimit, sidomos atij te organizuar. <br />V. POLITIKA KRIMINALE PAS REFORMAVE NE KODIN PENAL ( 2001 – 2004) CESHTJET . NDRYSHIMET E POLITIKES <br /> KRIMINALE NE VITIN 2001 <br /> . NDRYSHIMET GJATE VITEVE <br /> 2003-2004 <br />5.1 NDRYSHIMET E POLITIKES KRIMINALE NE VITIN 2001<br />Reforma e bere ne vitin 1995<br /> . ligji penal, ai procedurial, modeli, parimet,<br /> . institucionet ligjzbatuse, modeli, parimet<br /> . sistemi i drejtesise, modeli, permbajtja<br /> . ashpersimi i denimeve<br /> . heqja e denimit me vdekje<br /> . mungesa e stabilitetit<br />Faktoret qe ndikuan per ndryshime<br />. nevoja e harmonizimit me legjislacionin e brendshem; dhe me aktet nderkombetare<br /> . pasojat e ardhura pas shtatorit 1998 <br /> . gjendja e renduar e krimit kunder personit<br /> . gjendja e trafiqeve te njerzve, femrave e tj<br /> . faktoret ekonomiko-shoqerore<br /> . gjendja e dobet e institucioneve<br /> . nevoja e perforcimit te ligjeve, e stabilitetit<br />Ligjet e reja te miratuara ne vitin 2001<br /> . ligji nr. 8733 dt. 24. 01. 2001 Per disa shtesa e ndryshime ne Kodin penal te vitit 1995<br /> . ligji nr. 8750 dt. 26. 03. 2001 Per parandalimin dhe luften kunder lendeve narkotike e psikotrope <br /> . ligji nr. 8792 dt. 10. 05. 2001 Per krijimin e qendres se perpunimit te dhenave <br />. ligji nr. 8678 dt. 14. 05. 2001 Per organizimin dhe funksionimin e M. Drejtesise<br /> . ligji nr. 8811 dt. 17. 05. 2001 shtese ne ligjin per pushtetin gjyqesor<br />. ligji nr. 8839 dt. 22. 11. 2001 Per grumbullimin, administrimin dhe ruajtjen e informacionit te klasifikuar policor.<br />. ligji nr. 8677 dt. 2. 11. 2000 Per organizimin dhe funksionimin e Policise gjyqesore<br />Shtesat dhe ndryshimet ligjore<br /> . harmonizuan kodin penal me Kushtetuten e R.Sh.<br /> . vendosen bazat dhe parimet e ligjit penal<br /> . vendosen pergjegjesine penale per shtetasit e huaj<br /> . riten gjoben per autoret e krimeve 100 mije-<br /> 10 milione leke; per k.penale 50mije-5 milione<br /> . perforcuan kritetet per lirimin para kohe me kusht<br />Ne pjesen e posacme<br /> . ripunuan dhjete nene per krimet kunder jetes e shendetit dhe riten sanksionet<br /> . shtuan denimet me burgim e gjobe per rembimin, mbajtjen peng, krimet kunder lirise <br /> . bene ndryshime per lendet e drogave, shtuan shitjen, afrimin, dhenjen e marjen ne cdo forme, shperndarjen, tregetimin, trasportimin e tj.<br /> . forcuan denimet per krimet e droges si dhe pastrimin e parave te pista, prodhimin e mallrave industriale, nderhyrjet ne trasmetimet kompjuterike<br />Ashpersimi i politikes se denimeve<br /> . heqja e denimit me vdekje<br /> . vendosja e burgimit te perjetshem ne 15 nene<br /> . shtimi i disa figurave te reja te veprave penale<br /> . u riten sanksionet ndaj autoreve si :<br /> . gjoba u rit me 9 nene<br /> . burgimi me maksimum 15 vjet, ne 22 nene<br /> . burgimi me maksimumi 20 vjet, ne 13 nene<br /> . burgimi ne maksimum 25 vjet, ne 1 nen<br />5.2 NDRYSHIMET GJATE VITEVE 2003-2004<br />Faktoret qe diktuan ndryshimet e plotesimet <br />. nevoja e perforcimit te luftes kunder krimit te organizuar dhe korupsionit<br />. zbatimi i detyrimeve qe ridhnin nga konventat nderkombetare te OKB e organizma te Evropes<br />Ligjet qe u miratuan<br />. ligji nr. 9017 dt. 6. o3. 2003 per disa shtesa ne k.p.<br />. ligji nr. 9030 dt. 13. 03. 2003 per disa shtesa ne k.p.<br />. ligji nr. 9086 dt. 19. 06. 2003 i cili plotesoi figurat e veprave per terrorizmin, pastrimin e parave e tj.<br />. ligji nr. 9187 dt.12.02. 2004 Per disa shtesa e ndryshime ne K.procedures penale <br />. ligji nr. 9188 dt. 12. 02. 2004 qe plotesoi figuren e rembimit te personit, trafikimit te femrave, e riti masen e gjobes<br />. ligji nr. 9258 dt. 15. 07. 2004 per masat kunder financimit te terrorizmit<br />. ligji nr. 9275 dt. 16. 09. 2004 i cili beri shtesa e ndryshime ne 39 nene te Kodit penal per goditjen e krimit te organizuar.<br />. ligji nr. 9284 dt. 30. 09. 2004 Per parandalimin e goditjen e krimit te organizuar <br />. ligji nr. 9205 dt. 15. 03. 2004 Per mbrojtjen e deshmitareve dhe bashkepunetoreve te drejtesise<br />. ligji nr.9157 dt. 04. 12. 2003 Per pergjimin e telekomunikimeve<br />. ligji nr. 9276 dt. 16. 09. 2004 Per disa shtesa e ndryshime ne K.procedures penale<br />Ndryshimet e bera <br />. Ndryshimet ne Kodin penal prekin 166 nene nga 355 qe ka gjithesej ai.<br />. Ndryshimet e P.kriminale konsistojne ne :<br />percaktimin e figurave te reja te veprave penale<br />plotesimin e ndryshimin e disa neneve te meparsh.<br />perforcimin e mjeteve dhe procedurave ligjore<br />forcimin e sanksioneve penale<br /> Konkretisht<br />. u plotesuan nenet per organizaten kriminale, banden e armatosur, organizaten teroriste, grupin e strukturua<br />. u plotesuan nenet per terrorizmin, pastrimin e produkteve te vepres penale<br />. u shtua denimi per keto vepra ne rrethana cilesuse<br />. u perjashtua nga denimi, ose ul ai, kur pjestari i bandes ndihmon e bashkepunon<br />. u bene ndryshime per korupsionin aktiv e ate pasiv; ne sektorin publik dhe ate privat; org.drejtesise<br />. dispozita te reja per krijimin, organizimin, pjesmarjen, funksionimin, fshehjen e fondeve e pasurive nga personat qe meren me terorizmin<br />. u rit denimi me burgim te perjetshem ne 17 nene <br />Aktet nderkombetare te ratifikuara<br />. konventa Evropiane Per parandalimin e tortures dhe trajtimit cnjerezor.ligji 8135 dt.31.7. 1996<br />. organizata nderkombetare e Policise kriminale Interpol ligji. 8427 dt. 14.12. 1998<br />. konventa Ksh. Evropes per ekstradimin dhe dy protokolleve shtese ligji. 8322 dt.2.4.1988<br />. konventa Ksh. Evropes per trasferimin e personave te denuar ligji. 8499 dt. 19.6. 1999<br />. konventa Ksh. Evropes per trasferimin e procedimeve ne ceshtjet penale ligji. 8497 dt.10.6.1999<br />. konventa Ksh. Evropes per ndihme te ndersjellte juridike ne fushen penale dhe protokollin e saj shtese ligji. 8498 dt. 10.6. 1999<br />. konventa e K.bashkuara kunder trafikut te paligjshem te drogave e lendeve psikotrope ligji. 8722 dt. 26.12. 2000<br />. konventa Evropiane per shtypjen e terrorizmit ligji. 8624 dt. 13.7.2000<br />. konventa nderkombetare kunder marjes se pengjeve ligji. 8837 dt. 13.7.2001<br />. konventa per korupsionin ligji. 8837 dt.13.7.2001<br />. konventa nderkombetare per luften kunder financimit te terrorizmit ligji. 8865 dt. 14.3.2002<br />. konventa K.bashkuara kunder krimit te organizuar nderkombetar dhe dy protokolleve shtese ligji. 8920 dt. 11.7. 2002<br />. statuti i Romes per gjykaten nderkombetare penale ligji. 8994 dt.23. 12.2002<br />. konventa per krimin ne fushen e kibernetikes ligji. 8888 dt. 25.4 2002<br />. konventa Evropiane per vlefshmerine nderkombetare te gjykimeve penale ligji. 9068 dt. 15.5. 2003<br />Perforcimi i institucioneve<br />. Krijimi i Prokurorise se krimeve te renda<br />. Krijimi i Gjykates se krimeve te renda l.nr.9110 dt.24.7.2003 <br />. Perforcimi i strukturave te specializuara te Policise se shtetit sipas drejtimeve <br /> .per terrorizmin; trafiqet e qenjeve njerzore<br /> .pastrimin e parave; drogat; korupsionin e tj<br />. Forcimi i kontrollit te brendshem financiar per perdorimin e fondeve publike<br />. Goditja e personave ne kerkim dhe grupeve kriminale <br />VI. VEPRAT PENALE KUNDER PERSONIT DHE POLITIKA KRIMINALE<br />POLITIKA KRIMINALE <br /> . NDAJ KRIMEVE KUNDER JETES <br /> . VEPRAVE KUNDER SHENDETIT <br /> . KRIMEVE SEKSUALE <br /> . VEPRAVE KUNDER LIRISE SE PERSONIT <br /> . VEPRAVE KUNDER MORALIT<br /> . VEPRAVE KUNDER FEMIJEVE <br /> KUNDER PERSONIT<br />Personi si qenje njerezore me vlerat dhe te drejtat e tij ,ka qene ne qender te zhvillimit te shoqerise<br />Pjese e ketij zhvillimi ka qene edhe mbrojtja e garantimi i jetes e te drejtave ne cdo rend ekon.shoqer. <br />Percaktimi ne ligj i kesaj mbrojtje ne cdo sistem<br />Funksionimi i kanuneve ne malesite e zonat e thella<br />Funksionimi i strukturave shteterore per mbrojtjen e ligjit dhe njerzve nga krimet e plackitjet<br />Funksionimi i gjykatave per dhenjen e drejtesise<br />Denimet e ashpra per vrasesit e perdhunusit<br />Perdorimi i ndermjetesimit, e pajtimit<br />Politika kriminale ndaj krimeve kunder personit, eshte pjese e politikes se pergjitheshme kunder kriminalitetit<br />Nisur nga rrezikshmeria dhe pasojat e ketij lloji kriminaliteti, historikisht i eshte dhene perparesi<br />Aktet nderkombetare per te drejtat dhe lirite themelore te njeriut, vene ne qender te vemendjes jeten dhe sigurine si vlerat me te rendesishme te njeriut<br />Mbrojtja e vecante e personit nga kushtetuta e vendit, e cila ne permbajtjen e vete ka te drejtat dhe lirite<br />Mbrojtja qe ben Kodi penal i R.Shqiperise<br />duke vendosur ne qender te objektivit dhe qellimit <br /> individin me te drejtat dhe lirite e tij<br />nepermjet pjeses se pergjitheshme; parimeve e tj<br />nepermjet permbajtjes se krereve per krimet kunder njerezimit; kunder pasurise e ekonomise;<br />veprave kunder mjedisit; akteve terroriste; krimeve kunder autoritetit te shtetit; kunder drejtesise e tj<br />nepermjet kreut te vecante II- te<br />Veprat penale kunder personit (nenet 76 – 133)<br />Krimet kunder jetes nenet 76-85<br />Krimet kunder shendetit nenet 86-99<br />Krimet seksuale nenet 100-108<br />Krimet kunder lirise nenet 109-112<br />Krimet kunder moralit nenet 113-123 <br />Krimet kunder femijeve, familjes 124-130<br />POLITIKA NDAJ KRIMEVE KUNDER JETES<br />- Kushtetuta “jeta e njeriut mbrohet me ligj (neni 21)<br />- Percaktimet e Kodit penal nenet 76-85<br /> a.krimet kunder jetes te kryera me dashje (10 vjet - burgim te perjetshem)<br /> b.vrasjet ne rethana cilesuse (te miturit, personat me mangesi, deputete, police, gjyqtare e tj, deshmitare, e shume personave e tj (20 –burgim te perjetshem)<br />c.kanosja dhe nxitja per hakmarje (deri 3vjet e me gjobe)<br />- Percaktimet e Kodit te procedures penale<br />- Funksionimi i strukturave me sherbime permanente siguruse ( policore dhe sherbime tjera publike)<br />- Shtimi i vrasjeve ne periudha krizash ne vitet 1990, 1997,<br />- Perhapja e vrasjeve per motive gjakmarje<br />- Perhapja e vetgjyqesise dhe hakmarjes <br />- Pershtatja e denimeve penale me gjendjen dhe tendencat e krimit kunder jetes, pra vrasjeve.<br />- Heqja e denimit me vdekje<br />- Shtimi i dispozitave per aplikilin e burgimit te perjetshem<br />Ashpersimi i politikes penale ndikon ne uljen e vrasjes<br />Te denuarit per krimet kunder jetes<br /> 2003 2004 2007<br /> 342 269 207<br />- Te denuarit jane denim mbi 10 vjet burg deri ne 25 vjet <br />- Me burgim te perjetshem <br />- Ritur fuqia zbuluse<br />- Ritur roli i komisioneve, pajtimeve, shoqerise e tje.<br />VI.2 POLITIKA PER VEPRAT KUNDER SHENDETIT<br />- Percaktimet e K.penal me nenet 86-99<br /> -Tortura neni 86 per te mare informata, ndeshkuar,frikesuar e tj (4-10 vjet )<br />- kur vine pasoja te renda ne shendet (10-20 vjet)<br />- plagosja e rende me dashje (3-10 vjet); (5-15vjet)<br />- plagosja e lehte me dashje neni 89 (gjer ne 2vjet)<br />- shitblerja e trasplanteve (3-10 vjet) (10-20 vjet)<br />- mjekimi i pakujdesshem neni 96gjobe e deri 5 vjet<br />- mosdhenja ndihme neni 98 gjer ne 4 vjet<br />- shkaktimi i vetevrasjes neni 99gjer ne 5 vjet.<br />- Numuri i plagosjeve varjon cdo vit 135 deri ne 200<br />- Numuri i te denuarve per keto vepra varion nga 64 ne 79 ne vitin 2007.<br />- ka shume vepra te pa denoncuara dhe ndjekura<br />- ka disa figura te nenvleftesuara si mjekimi i pakujdesshem, shkaktimi i vetevrasjes e tj<br />VI.3 POLITIKA KUNDER KRIMEVE SEKSUALE<br />- Percaktimet e kodit nenet 100-108<br />- Perforcimi i dispozitave ligjore me ligjin 8733 dt.24.1.2001<br />.mardhenje seksuale me te mitur neni 100 7-15 vjet;<br />.ne bashkepunim,me dhune,shkaktuar deme 15-25 vjet<br />.kur ka vdekje te femijes jo me pak se 20 vjet<br />- Perforcimi i sanksioneve ne nenin 101,102,102.a,103<br />- Krimet e regjistruara ne kete drejtim arijne deri 90<br />- Numuri i te denuarve varjon nga 65 deri ne 87<br />- Ne vitin 2007 jane gjykuar 40 ceshtje penale dhe denuar 36 persona<br />VI.4 POLITIKA NDAJ VEPRAVE KUNDER LIRISE<br />- Percaktimet e K.penal nenet 109-112<br />- Perforcimi i dispozitave ne vitin 2001 dhe 2004<br />.rembimi ose mbajtja peng e personit neni 109 per te fituar, fshehur. Qellime tjera 10-20 vjet burg dhe gjobe<br />.ndaj te miturve jo me pak se 15 vjet e gjobe<br />.kur ka pasoja me vdekje e tj 20 dhe burgim te perjetshem<br />- shtuar neni 109.a rembimi ne rethana lehtesuse<br />- shtuar 109.b shterngimi e kanosja per dhenjen e pasurise me ligjin 9275 16.9.2004<br />- shtuar parg.2 tek heqja e paligjeshme e lirise neni 110<br />- shtuar trafikimi i personave neni 110.a me ligjin 9188 dt.12.2.2004 te gjitha format e perdorura per shfrytezimin,<br />5-15 vjet dhe bgjobe; 7-15 vjet e gjobe;burgim perjetshem <br />VI.5 VEPRAT KUNDER MORALIT E DINJITETIT<br />- Percaktimet e Kodit penal ne nenet 113-123<br />- Prositucioni denohet me gjobe dhe deri 3 vjet burg<br />- shtuar shfrytezimi i prositucionit pg.ii<br />- shtuar shfrytezimi ne rethana renduse <br />- shtuar trafikimi i femrave me ligjin 9188 dt,12.2.2004<br />me te gjitha format qe perdoren per shfrytezimin e te tjereve denohet me gjobe dhe 7-15 vjet burgim;<br />organizimi dhe financimi me 10-15 vjet e gjobe;<br />ne bashkepunim, me perseritje, me pasoja e tj denohet me 15 vjet dhe gjobe; 20-burgim te perjetshem e tj<br />- perforcuar fyerja; shpifja<br />- Ne vitin 2007 jane denuar 113 persona per shfrytezim prositucioni, ushtrim, trafikim e tj vepra te ketij lloji<br />VI.6 POLITIKA NDAJ VEPRAVE KUNDER FEMIJEVE, MARTESES E FAMILJES<br />- Percaktimet e Kodit penal ne nenet 124-130<br />- perforcimi i nenit 124 me ritje te sanksionit per braktisjen e femijeve 3-10 vjet<br />- shtimi i nenit 124.a biresimin e femijeve (7 vjet e gjobe)<br />- ndryshimi I nenit 128.b per trafikimin e femijeve me ligjin 9188 dt.12.2 2004<br />.te gjitha format e kesaj veprimtarie ndaj femijeve; bashkepunimi, ose perseritja,dhuna me 15 vjet dhe gjobe; kur ka pasoja jete 25 vjet dhe burgim i perjetshem<br />- Shume dispozita inactive per mungese denoncimi dhe vullneti te sherbimeve shteterore <br /> DISA KONKLUZJONE<br />- Masat juridike ( penale )<br />- Masat sociale, administrative<br />a- Ne masat penale<br /> . regullimi dhe perforcimi i legjislacionit<br /> . perforcimi i sanksioneve<br /> . ritja e performances te investigimit<br /> . ritja e ndeshkimit te autoreve<br />Difektet qe kostatohen<br /> . mosvleresim sa duhet dhe evidentim e ndjekje<br /> . vonesa ne veprime e organeve shteterore e drejtesise<br /> . korupsioni ne keto organe per zbutje ndaj autoreve<br />b- Ne masat sociale<br /> . informimi i opinionit publik<br /> . masat e pergjitheshme parandaluse<br /> . filozofia e reagimit ndaj ngjarjeve<br /> . mungesa e planifikimit<br /> . mungesa e mbeshtetjes financiare<br /> . mungesa e organizmave shteterore pergjegjese<br /> . roli inaktiv i shoqerise dhe organizmave<br />DISA ALTERNATIVA ZHVILLIMI<br />Njohja e gjendjes, evidentimi, analiza dhe planifikimi<br />Perforcimi dhe aktualizimi i legjislacionit<br />Ndermjetesimi dhe zgjidhja e konflikteve<br />Intensifikimi i sherbimeve, grumbullimi i armeve<br />Evidentimi i personave me rrezikshmeri e sigurimi<br />Ritja e fuqise zbuluse dhe ndeshkuse ndaj autoreve<br />Aktivizimi i opinionit shoqeror<br />Zgjidhja e shpejte e pronesise se tokes<br />Konsolidimi i Policise, Prokurorise e drejtesise.<br />