1. Sådan laver du gode
billedtekster
Oplæg ved journaliststuderende
Anette Lillevang Kristiansen
De berejstes Klub, Oktober 2012

2. Som læser ser man:
Billederne: Er de flotte, indbydende, delikate,
interessante?
Rubrikken (overskriften): Er den fangende,
æggende, vækkende, dækkende, og syntes vi
den er interessant?
Billedtekster og manchet: De små tekster sporer
os ind på historien og det er her, vi beslutter os for
om det er en artikel, vi har lyst til at læse

3. Når vi har læst billedtekster og
manchet, først der går vi i gang med at
læse selve brødteksten, og har
indledningen først fanget os, så er der
stor chance for, at vi bliver hængende


4. Billedtekster
Folk tror altså at selve brødteksten er det
allervigtigste, men:
Amerikanske Eye Track undersøgelser viser, at mere
end en tredjedel af læserne læser billedteksten før de
læser brødteksten.
Så altså få en krog i læseren allerede med dine
billedtekster.

5. Udnyt at du har den viden om dine læsere til at lave
billedtekster, som fortæller mere end det, man konkret ser
på billedet
Giv læseren en ekstra information – også gerne udover
det, som man kan læse i brødteksten, så billedteksten i sig
selv bliver en lille historie og dermed en ekstragevinst.
Brug din viden om læsernes adfærd

6. Skriv ikke:
Her trykker bestyrelsesformand Niels Nielsen den heldige
vinder i hånden (det kan alle se på billedet)
Skriv hellere noget man ikke kan se på billedet, for
eksempel en information, som man måske ikke kunne få
med ind i teksten.
Gem gerne ”noget guf” til billedteksterne 
Hvad skal med i billedteksten?

7. Billedteksten skal:
- Give læseren lyst til at læse artiklen
- Lægge spor ud og pejle læseren ind på tekstens
indhold
En billedtekst kan godt være lang, og give en
masse svar, men må ikke blive et resumé af
teksten.
Billedteksten kan også være helt kort, et eller to
ord. Her fungerer den så mere som en idé eller en
fortællemetode.

8. Forskellige typer af billedtekster
- Et eksempel
- Et citat
- En opfordring
- En forklaring
- En iagttagelse
- Hvad foregår der? (uden at beskrive billedet)
- Hvem optræder på billedet (det giver en følelse af
nærhed hos læseren)

9. - Hvor og hvornår giver en bedre mulighed for at
forstå billedet og den sammenhæng, det er taget i.
- Skal spørgsmålet hvorfor besvares i en billedtekst?
Ikke altid, det vil fratage læseren muligheden, for at
digte videre på billedet – lad læseren bruge sin
fantasi.
- Et citat fra den fotograferede person, kan fint
bruges som billedtekst, husk altid at få navnet på
kilden, og hvis der er flere personer opstillet på
billedet (f.eks. en familie), så få navne på samtlige
personer

10. En forklaring på, hvad der skete lige før eller efter
billedet blev tager kan være nødvendig for forståelsen
af billedet.
- Hvad foregår der? (uden at beskrive billedet)
- Hvem optræder på billedet (det giver en følelse af
nærhed hos læseren)

11. Eksempler på billedtekster:
Abel Tasman Nationalpark i New Zealand er et af
landets smukkeste områder.

12. Alle kan se på billedet at nationalparken er et smukt
sted, det behøver vi ikke at få at vide.
I stedet kunne man:
- Lægge nogle faktuelle ting ind i billedteksten, som
størrelse, dyre – og planteliv, muligheder for trekking
og kajakroning, overnatning osv.
- Beskrive i billedteksten, hvad man selv følte da man
stod og så denne udsigt (det egner sig fint til Globen,
da teksterne i vores blad skal være subjektive, altså
selvoplevede).

13. Her ses Usamacintafloden i Mexico, hvor man kan leje
både

14. Her får vi godt nok navnet at vide på floden og hvor vi er henne i
verden, men igen læseren kan godt se at der ligger både, og at
man garanteret kan leje en og sejle ned af floden.
- Man kan for eksempel beskrive, hvor man kommer hen, når man
sejler ned af floden, det ville jo pirre læsernes eventyrlyst – altså
ikke beskrive billedet, men at løfte et flig af, hvad man kan vente
sig rundt om næste flodsving – der ligger for eksempel en mayaruin
osv.
-Eller skriv lidt om, hvordan andre har oplevet stedet, selvfølgelig
helt afhængig af hvilket indhold og vinkel man har i sin tekst, men
put lidt krydderi på og fortæl måske om at den danske
mayaarkæolog Frans Blom har lavet udgravninger i området –
altså giv læseren noget han kan blive klogere af, ved at læse din
artikel.

15. Mayaruinen Palenque i Mexico

16. Den har læseren også fanget, han eller hun kan godt se
at det er en gammel ruin og bliver da også ledet i retning
mod Latinamerika, men:
- Man kunne med fordel kaste mere lys over, hvor mere
præcist ruinkomplekset ligger (i hvilken ende af Mexico,
hvilken stat osv. – læseren kan godt lide at blive guidet
præcist)
- Brug billedteksten til at fortælle om at pyramiden er
Kong Pakals gravmægle, og hvornår krypten blev
opdaget osv.
- Hvis man falder i snak med folk, der dagligt har deres
gang i ruinen, så snak med dem, og brug måske et citat
af dem, hvis de siger nogle guldkorn.

17. På tur udenfor Santiago i Chile

18. Her bliver vi ikke særlig godt informeret, vi ved kun, at vi er udenfor
Santiago i Chile, og når der står en flok mennesker, som vi kan se
helt tydeligt, så vil vi også meget gerne vide navnene på folk og hvad
de laver.
- Hvor er vi mere præcist?
- I hvilken anledning?
- For eksempel, hvad er der gået forud?
- Siger de noget? (brug et godt citat og få det gjort mere levende for
læseren, hvad det egentligt er, der sker på billedet)
- Eller endelig, skriv en meget kort billedtekst og overlad resten til
læserens fantasi, men det er altid en god idé at præsentere folkene
på billedet ved navn (fra venstre er det….)

19. Kilder:
Bog: ”Sådan gør journalister – Håndbog for alle
andre”, af Kim og Eva Tverskov, Forlaget Ajour
Kompendium: ”Billedtekster – et stedbarn inden
for journalistikken”, af Søren Pagter, Update,
Danmarks Medie – og journalisthøjskole, 2003
Kompendium: ”Historien skal kunne læses i
billederne”, af Søren Rud, Update, Vidbase,
1999