Danmark har brug for nye idéer til grøn vækst. Derfor inviterede Deloitte til idé-battle og grønt topmøde med blandt andre EU Kommissær Connie Hedegaard på Folkemødet på Bornholm 13. og 14. juni 2013. Læs vores analyse af de konkrete idéer.

1. Folkemødet på Bornholm
Analyse af konkrete emner
13. – 16. Juni 2013

2. © 2013 Deloitte
Introduktion
Deloitte har et lokalt team af erfarne eksperter i et gobalt netværk
Tinus Bang Christensen Gitte KrasilinikovCarsten Jørgensen Anne-Mette Christiansen
Partner
+45 30 93 33 63
tbchristensen@deloitte.dk
• Finansielle analyser
inkl. business case
• Finansieringsmodeller,
inkl. OPP
• Værdiansættelse af
aktiver og
udviklingsprojekter
• Ekspertiseområder er
energi generelt og
særligt vindmøller
• Ansvarlig for Deloittes
branchegruppe
”Vedvarende Energi”
Deloittes team vedrørende Grøn Omstilling
Martin Enevoldsen
Director
+45 22 20 21 74
menevoldsen@deloitte.dk
• Strategi (corporate,
CSR, og policy)
• Reguleringsdesign og
incitamenter
• Markedsanalyser
• Miljø- og samfunds-
økonomiske analyser
• Offshore og onshore
vindmøller
• Biogas
• Affaldshåndtering
• Vandforsyning og
spildevandshåndtering
Partner
+45 25 24 00 44
cajoergensen@deloitte.dk
• Strategi- og
policyudvikling
• Analyser på miljø-,
energi- og klima-
området
• Udvikling af
reguleringsmodeller
• Nye samarbejds-
modeller i den offentlige
sektor
• Uddannelse og
forskning
Partner
+45 30 93 43 09
gkrasilnikoff@deloitte.dk
• Cirkulær økonomi og
cirkulær materiale
udnyttelse
• Grønne forretnings-
modeller
• Ressourceoptimering
• Energy Lean
• Ledelsesmæssige
beslutningsoplæg af
grønne investeringer i
offentlige og private
virksomheder
• Vedvarende energi
Partner
+45 30936513
amchristiansen@deloitte.dk
• Forbrugeradfærd og
forbruger engagement i
grøn omstilling
• Klima- og
ressourcestrategi
• KPI’er og rapportering
på miljømæssige og
sociale data

3. © 2013 Deloitte
Emner som er blevet analyseret
Side 1
1 Offentlige indløb
2 Drivhusgasudslip som tildelingskriterie i offentlige bygge- og anlægsprojekter
3 Forbud mod plastikposer (indkøbsposer)
4 Privat udsortering og genanvendelse af plast
6 Gadebelysning
7 Energioptimering i private boliger
8 Skattekredit til innovative virksomheder
5 Er der miljøgevinst ved at producere alger derhjemme?

4. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Concito: Offentlige indkøbere kan stille krav om energieffektivitet og lav
klimapåvirkning – eksempelvis ved byggeprojekter. Dette skaber et større
marked for bæredygtige produkter. Lignende miljømæssige og
klimamæssige fordele vil kunne opnås, hvis det offentlige i højere grad
stillede krav om energieffektivitet og lav klimapåvirkning i deres indkøb og
produktion af mad til offentlige institutioner. Et konkret tiltag kunne fx være
at begrænsede brugen af kød.
Analyse/forudsætninger
• 20% af alle fødevarer købes af det offentlige. Samme fordeling antages
for forbruget af oksekød i Danmark. Reduktionen i oksekød erstattes af et
øget forbrug af svinekød, grøntsager og kulhydrater.
• Der regnes på et scenarie hvor mængden af oksekød serveret i offentlige
institutioner reduceres 30% svarerende til 9,21 mio. kg.
• Forbruget af oksekød dækkes af en øget mængde svinekød, grøntsager
og kulhydrater, opnås der en samlet besparelse på 106.000 tons CO2-eq
per år. Med en kvotepris på 162 kr/ton svarer det til ca. 17 mio.kr
Resultater/kvalitative kommentarer
• 106.000 tons CO2-eq svarer til 18.420 danskeres samlede årlige
udledning af CO2. Altså svarer denne optimering af menuerne i offentlige
institutioner til den samlede klimapåvirkning fra en større dansk by.
• Andre afledte effekter:
• Miljøpåvirkninger fra landbrug og fremstilling
• Sundhedseffekter
• Samfundsøkonomiske effekter
25,0%
6,2%
68,8%
Emne 1: Offentlige indkøb
30% reduktion i indkøb af oksekød i offentlige institutioner reducere CO2 udslip med
106.000 tons
Side 2
Danskernes kødforbrug i 2010
CO2 pyramiden for fødevarerDeloitte regner…
Øvrige typer kød:
338 mio. kg
Oksekød, offentlige
institutioner:
31 mio. kg
Oksekød, privat forbrug:
123 mio. kg
Kilde: Danmarks Statistik, 2013
9,21 mio. kg
oksekød
Reduktionen
svarer til 18.420
danskeres årlige
udledning af CO2
106.000 tons
CO2-eq per år
svarende til
17 mio.kr
Kilder: Danmarks Tekniske Universitet, 2008; Aalborg Universitet, 2012
Kilde: Madsen og Lund, DTU, 2008

5. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Concito. Det samlede drivhusgasudslip gøres til en afgørende
konkurrenceparameter i udbud af offentlige bygninger og anlæg – fx i
form af, at projekters drivhusgasudslip vægtes med 50 % i valget af tilbud
Analyse/forudsætninger
• Kravene til nye bygningers energieffektivitet er skærpet med 25 pct. i
2010 og skærpes yderligere med 25 procent i 2015 og igen i 2020.
Effekten af forslaget skal ses ift. disse kommende regelændringer.
• Der ses bort fra løsninger, som reducerer energiforbruget via anvendelse
af lokale energikilder, idet sådanne rummer komplekse samspilseffekter
med den kollektive energiforsyning.
• Som baseline forudsættes et energiforbrug svarende til de energirammer,
der vil være gældende fra 2020. Den mulige effekt af yderligere energi-
forbedringer reduceres af, at forbruget ved de kommende standarder vil
være væsentligt lavere end i dag. Offentlige myndigheder er desuden i
forvejen forpligtet til at anlægge en totaløkonomisk betragtning
• Der er forudsat offentlige investeringer på 30 mia. kroner årligt.
Energistyrelsens samfundsøkonomiske priser er anvendt i beregningen.
Resultater/kvalitative kommentarer
• Effekten af forslaget kan ikke vurderes. præcist Det afhænger dels af dets
operationalisering, dels af hvor meget mere effektive projektløsninger
forslaget vil kunne give anledning til.
• I stedet er lavet et regneeksempel, der viser, hvilken merpris nybyggeriet
kan have ved forskellige antagelser om effekten på energieffektiviteten,
hvis der for bygherren totaløkonomisk skal være break even.
• En reduktion af energiforbruget på 10 pct. (hvilket skønnes at være højt)
giver ”plads” til en merpris på ca. ¾ procent. Den akkumulerede værdi af
den afledte reduktion af CO2-udledning kan skønnes til 40 mio. kr.
Tilsvarende tal ses i figurerne ved hhv. 5 og 20 pct.s reduktion
• Beregningerne er meget usikre. Det vurderes dog at være en robust
konklusion, at der kun er plads til en beskeden merpris for at opnå break
even.
Emne 2: Drivhusgasudslip som tildelingskriterie i offentlige bygge- og anlægsprojekter
Realistiske effekter på energiforbruget giver kun mulighed for en beskeden merpris
for nybyggeriet, hvis der totaløkonomisk skal være break-even
Side 3
Værdi af reduceret CO2-udledning *)
Break-even meromkostning til byggeriDeloitte regner…
*) Akkumuleret over 20 år. Beregnet ved 2020 kvotepris for CO2
Kilde: Deloitte
Kilde: Deloitte)
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
5 10 20
Øget energieffektivitet som følge af ændret vægt i tildelingskriterier
Maksimal meromkostning til
opførelse for break even,
procent
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
5 10 20
Øget energieffektivitet som følge af ændret vægt i tildelingskriterier
Værdi af reduceret CO2-
udledning ved 2020-
kvotepris, mio. kroner

6. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Cradle People: Gør som San Fransisco og forbyd supermarkeder at
sælge plastikposer. Indfør i stedet miljøvenlige og bionedbrydelige
emballageløsninger. Plastikken og indpakningen laves på restprodukter,
f.eks. overskydende olivenolie, der ikke kan sælges som madvarer
Analyse/forudsætninger
• Der anvendes årligt ca. 460 mio. plastikposer - ca. 85 per indbygger
• Omsætningen i detailhandelsleddet udgør 1¼ - 1½ mia. kroner – heraf er
godt 1/3 moms og afgifter. Afgiftsprovenuet er ca. 200 mio. kroner.
• Papirposer bruges færre gange og er dyrere i produktion – sidstnævnte er
forsigtigt sat til +25 procent i forhold til plastikposer
• Genbrugsposer af stof har en højere importandel. Det giver et bruttotab af
arbejdspladser og ekstra økonomiske og miljøomkostninger til transport.
• Velstandstab på grund af forvridningseffekter og omkostninger til
administration af regulering er ikke medregnet nedenfor.
Resultater/kvalitative kommentarer
• Det største problem (globalt) med plastikposer er hensmidning i naturen.
Det er et helt marginalt problem i Danmark, hvor næsten alle poser ender
i forbrænding – plastikposer har stor brændværdi.
• Miljøeffekterne af forskellige typer af poser er generelt meget ens – med
undtagelse af papirposer, hvor der i fremstillingen forbruges væsentligt
mere vand og energi.
• Bio-nedbrydelige plastikposer er på markedet i dag. Miljøgevinsterne
sammenlignet med almindelige plastikposer er dog meget små – ca. 50
mio. kroner med sædvanlig prissætning. Afgiftsforskellen på de to typer
poser er allerede større end miljøeffekterne kan begrunde.
• Hvis det samlede behov for bæreposer skulle dækkes af papirposer ville
BNP blive reduceret med 600 mio. kroner (+/-) og beskæftigelsen med ca.
800 personer – det er små, men entydigt negative effekter.
Miljøomkostningerne ville være betydelige – ca. 2 mia. kroner.
Emne 3: Forbud mod plastikposer (indkøbsposer)
Miljøeffekterne er i bedste fald små – negative effekter på både miljø og økonomi er
det mest sandsynlige
Side 4
Makroeffekter på miljø, BNP og beskæftigelse
CO2-udledning og vandforbrug til produktion af indkøbsposerDeloitte regner…
Kilde: Deloitte
*) Sammenlignet med almindelige plastikposer
Kilde: Deloitte baseret på Verghese m.fl. (200): Environmental Impacts of shopping bags
Note: Opgjort for sammenlignelig transportbehov (ækvivalensenheder)
7,5 6,7
44,7
5,4
1,3 1,2
42,3
1,6
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Almindelige
plasikposer
Bio-nedbrydelige
plastikposer
Papirposer Genbrugsposer
(PP/PET)
Kg CO2
Vandforbrug (liter)
-2.500
-2.000
-1.500
-1.000
-500
0
500
Bio-nedbrydelige plastikposer *) Papirposer *)
Miljøeffekt (Mio. kr.)
BNP-effekt (mio. kr.)
Beskæftigelseseffekt (antal personer)

7. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Cradle People: Liberalisering af affaldssortering hvormed det kunne
tillades at borgerne i højere grad selv forestod sortering og videresalg af
ressourcer til private virksomheder. Hvor stor ville den miljømæssige og
økonomiske gevinst være hvis plast i højere grad genanvendtes?
Analyse/forudsætninger
• Tal fra plastindustriens brancheforening viser, at der i 2011 blev
genereret i alt 318.000 tons plastaffald, hvoraf 143.000 var fra
plastemballage og 15.000 blev genanvendt.
• Den samlede affaldsmængde fra de private husholdninger udgjorde i
2011 8,7 kg/husstand om ugen (kilde: Miljøstyrelsen).
• Plast udgjorde ca. 12% heraf svarende til 1,04 kg/husstand om ugen.
Sammenlignet med plastindustriens tal for den samlede mængde
plastaffald svarer det til at omtrent halvdelen af al plastaffald genereres
fra de private husholdninger.
• CO2 emissionen fra forbrænding af plast varierer mellem plasttyper og
forbrændingseffektivitet. For plasttyperne PE og PET vurderes
udledningen pr. forbrændt ton til hhv. ca. 3,14 og 2,29 ton CO2.
• Vi anvender Energistyrelsens 2020-pris på 162 kr pr. ton udledt CO2.
Resultater/kvalitative kommentarer
• Ved fremskrivning til 2013 viser vores beregninger, at en kraftig øgning i
genanvendelsen af plast til 75% af al plastaffald fra de private
husholdninger, ville give en sparret CO2 udledning på ca. 275-325
tusinde tons.
• Resultatet varierer afhængig af forbrændingseffektiviteten og
sammensætningen af plasttyper i affaldssorteringen. Vores analyse
antager at der pr. ton afbrændt plast udledes 2,5, 2,75 eller 3 ton CO2.
• Omregnet til en økonomisk besparelse fra sparrede kvoter svarer
besparelsen til 44-53 mio.kr.
• Beregningen ignorerer øvrige effekter, herunder CO2 udledt fra de
brændselskilder der erstatter plast i forbrændingsanlæggene.
Emne 4: Privat udsortering og genanvendelse af plast
En markant forøgelse af genanvendelsen af plast giver kun en lille økonomisk effekt
fra reduktionen i den direkte emission fra forbrænding
Side 5
Sparret CO2-udledning (Tons ‘000) ved forskellige brændselsværdier
Gennemsnitlig ugentlig affaldsmængde fra dansk husstand (kg.)Deloitte regner…
Kilde: Deloitte analyse
Kilde: Miljøstyrelsen, Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger, 2012
3,60
2,03
1,04
1,38
0,65
0,00
0,50
1,00
1,50
2,00
2,50
3,00
3,50
4,00
Madaffald Diverse
papiraffald
Plast Brændbart Ej brændbart
-
50,0
100,0
150,0
200,0
250,0
300,0
350,0
2,50 2,75 3,00

8. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Sustania: Miljømæssige og økonomiske gevinster ved at implementere
lokal rensning af spildevand fra bygninger, hvorved spildevandet udnyttes
til produktion af biomasse.
Analyse/forudsætninger
• Der etableres anlæg, der kan producere algebiomasse fra ”grå”
spildevand (ikke toiletvand). Biomassen transporteres til fjernvarmeanlæg,
der bruger dette som brændsel.
• For at nå en kritisk masse af algebiomasse skal der store anlæg til og
store mængder af gråt spildevand.
• Maden fra spildevandet (sæberester, madrester mv.) er i forvejen
organisk materiale
Resultater/kvalitative kommentarer
• Der produceres en type biomasse fra en anden type biomasse via en
mikrobiel biomasse i algeanlægget for at omsætte
spildevandsfraktionerne til uorganiske næringsstoffer for algerne. Den
miljømæssige gevinst er svær at se, da der kun vil være meget lidt øget
biomasse, som følge af algevækst.
• Det grå spildevand er i dag nødvendig for at få kloaksystemet til at
fungere – der skal vand til at skylle systemet igennem.
• Negativ klimaeffekt fra transport af den lokalt producerede biomasse, som
skal transporteres til fjernvarmecentralen. Spildevand transporteres
næsten CO2 neutralt i kloakkerne i dag.
• Hvorfor ikke centrale algeanlæg I forbindelse med spildevandsanlæg, hvis
der er biologi I det?
• Hvorfor ikke bare kompostere husholdnings- og haveaffald – det er der
langt større gevinst ved, hvis det er den folkelige forankring, der er
interessant?
• Værdiudnyttelse ved algeproduceret biomasse er meget lav, når den
bruges i et fjernvarmeanlæg. Biomassen bruges bedre til drivmiddel til
køretøjer eller andre højere værdiprodukter af lipider og proteiner.
Emne 5: decentral algeproduktion fra ”grå” spildevand
Der vurderes umiddelbart ingen væsentlig gevinster ved at rense spildevand og
producere alger derhjemme
Side 9
Gevinst ved lokal algeproduktion
Mulige konsekvenser
• CO2 udslip øget ved transport
• Biomasse udnyttes dårligt i forbrænding
• Biomasseforøgelsen er minimal
• Negativ effekt på håndtering af det resterende spildevand
Deloitte regner…
?

9. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Sustania: Det danske gadebelysningsnet består i høj grad af gamle
armaturer som kviksølvlampen. Lampen har været på markedet siden
1960’erne og har været populær som følge af en lav anskaffelsespris.
Dog har lyskilden et højt energiforbrug og en kortere levetid end fx LED-
pærer. Af samme årsag udfases lampen efter 2015 i EU
• Kviksølvlampen tillader ikke lysdæmpning og derfor benytter mange
kommuner i dag en tænd og sluk funktion i et forsøg på at spare. Fx
slukkes hver anden lygte i nattetimerne
• Dette er dog til stor fare for trafiksikkerheden, da det pludselige skifte
mellem lys og mørke kan være til gene
Analyse/forudsætninger
• Vores regneeksempel er til dels baseret på tal fra Sønderborg
Kommune der ligesom mange andre kommuner i øjeblikket udskifter
aldrende lamper med LED-belysning (SK udgør ca. 1,4% af DK’s
befokning med 76.000 indbyggere)
• LED-pærer kan dæmpes og styres intelligent
Resultater/kvalitative kommentarer
• Vores regneeksempel med slukning af kviksølvlamper viser en årlig
besparelse på 604 tons CO2 når hver 2. lygte slukkes i 6 timer i det
tidsinterval, hvor de resterende lamper lyser
• Omregnet ift. 2020-kvoteprisen giver det en årlig CO2-besparelse på ca.
98.000 kr.
• Regneeksemplet med skifte til LED-pærer tager også udgangspunkt i
kviksølvlamper uden slukning. Der antages, at LED-pærerne dæmpes 1/4
• Her er den årlige besparelse større og på ca. 1.400 tons CO2 som følge
af et lavere forbrug og sænkning af lysstyrken i ikke-trafikkerede timer
• Omregnet ift. 2020-kvoteprisen giver det en årlig CO2-besparelse på ca.
229.000 kr.
• Hertil kommer også effekten fra, at levetiden på en LED-pære er længere
end levetiden kviksølvpære
Emne 6: Gadebelysning
Positive CO2 effekter ved udskiftning eller dæmpning af gadebelysning
Side 6
Samfundsøkonomi ved intelligent gadebelysning
Samfundsøkonomi ved simpel sluk af hver 2. lampeDeloitte regner…
Kilde: Deloitte analyse
Note: 2020-kvotepris: 12 euro/ton – ca. 90 kr/ton
Kilde: Deloitte analyse,
http://www.elcon-as.dk/nyheder-medier/elcon-sparer-soenderborg-for-millioner/
Note: 2020-kvotepris: 12 euro/ton – ca. 90 kr/ton
Uden sluk Med sluk Besparelse
Antal lamper (kviksølvlamper) 13,270 13,270 -
Watt 80 80 -
Gns. timer tændt pr. år - før just. 4,000 4,000 -
Andel af lamper slukket - 50% -
Timer med hver 2. lampe slukket - 6 -
Gns. timer tændt pr. år - efter just. 4,000 2,905 1,095
Gns. forbrug pr. lampe (kWh) 320 232 88
Gns. forbrug pr. år (kWh) 4,246,400 3,083,948 1,162,452
Energimomkostninger pr. år (kr) 8,492,800 6,167,896 2,324,904
CO2 emission pr. år (tons) 2,208 1,604 604
CO2 besparelse - kvotepris (kr) - - 98,076
Kviksølvl. LED-lampe Besparelse
Antal lamper 13,270 13,270 -
Watt 80 35 -
Timer tændt pr. år 4,000 4,000 -
Forbrug pr. lampe (kWh) - før just. 320 140 -
Timer med dæmpet lys (30% styrke) - 1,000 -
Besparelse (kWh) - (25) -
Forbrug pr. lampe (kWh) - efter just. 320 116 205
Energiforbrug pr. år (kWh) 4,246,400 1,532,685 2,713,715
Energimomkostninger pr. år (kr) 8,492,800 3,065,370 5,427,430
CO2 emission pr. år (tons) 2,208 797 1,411
CO2 besparelse - kvotepris (kr) 228,956

10. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Dansk Byggeri: Der foretages kun i mindre grad energioptimering af det
private boligmarked, og det foretages oftest i forbindelse med anden
renovering af boligen. Dette skyldes dels mangel på information omkring
rentabiliteten af energioptimeringsprojekter og dels mangel på
lånevillighed fra bankerne, der blot ser på investeringens størrelse, og
ikke vurderer projektet ud fra en totaløkonomisk tilgang.
Analyse/forudsætninger
• Beregningerne baseres på udført energimærkning i Danmark i perioden
1996-2006. Der er udført 82.000 energimærker på landsplan i parcelhuse,
og der er i alt 1.023.000 parcelhuse i DK. Dette svarer til, at 7 % af
Danmarks parcelhuse var energimærket i 2007
Resultater/kvalitative kommentarer
Såfremt danskere gennemførte alle foreslåede besparelser i alle parcelhuse:
• Reduktion i CO2-udledning på 1,6 ton pr. husstand pr. år
• Ellers ca. 1,7 mio. tons pr. år for alle parcelhuse i DK
Energimærket af en bolig påvirker i en eller anden grad salgsprisen for
boligen (såfremt man opnår en bedre energimærkning), hvilket understøtter
at bankerne bør vurdere energioptimerings-projekter på baggrund af en
totaløkonomisk betragtning.
Afledte effekter:
Energioptimering medfører en stigning i beskæftigelsen, da der skal
arbejdskraft til implementering af energibesparelsestiltag
Vigtigt at vurdere om man får mest klima for pengene her – der findes mere
rentable løsninger til nedbringelse af energiforbrug af den eksisterende
bygningsmasse i erhverv og offentlige bygninger
Emne 7: Energioptimering i private boliger
Er det økonomisk rentabelt at energioptimere sin bolig?
Side 7
Gennemsnitlig salgspris for boliger for hvert energimærke, med
stigningen i forhold til et lavere energimærke (salg i 2011 og 2012)
Resultater baseret på energimærker på 82.000 danske parcelhuseDeloitte regner…
Kilde: SBI 2013
Kilde: SBI 2008
Energimærke
Gennemsnitlig
salgspris (kr./m2)
Stigning fra lavere mærke
(% stigning i parentes)
Antal
A 15.741 494 kr./m2 (3 %) 81
B 15.247 893 kr./m2 (6 %) 929
C 14.354 1.302 kr./m2 (10 %) 5.790
D 13.052 871 kr./m2 (7 %) 11.072
E 12.181 798 kr./m2 (7 %) 7.687
F 11.383 1.556 kr./m2 (16 %) 4.767
G 9.827 4.047
Samlet 12.531 34.373
(Kilde: SBI 2008)
Antal
forslag
Gns. pris
pr. forslag
(kr.)
Gns. besparelse
pr. år pr. forslag
(kr.)
Samlet
besparelse
pr. år for alle
forslagene
(t.kr.)
Simpel
tilbage-
betalingstid
(år)
561.000 11.500 1.040 582.000 11
Forrentning af investering,
ved en gennemsnitlig leve-
Tid på 15 år af hvert energi-
besparelsestiltag
UDEN inflation og
UDEN energipris-
fremskrivning
4,2 %
MED inflation på
2 % og UDEN
energipris-
fremskrivning
6,3 %

11. © 2013 Deloitte
Baggrund/problemstilling
• Dansk Byggeri: Giv skattekredit til innovative virksomheder.
Innovationen i virksomheder kan fremmes, hvis der gives et straksfradrag
kombineret med en skattekredit vedrørende innovationsomkostningerne.
Det indebærer, at virksomhederne får penge tilbage i skat, når de
innoverer, også selvom de har negativ bundlinje.
Analyse/forudsætninger
• Et lignende system er allerede indført i en række lande i EU. Frankrig har
et lignende system og i forbindelse med finanskrisen indførte også
Holland en lov, der tildeler selskaberne skattekreditter på baggrund af
selskabernes forbrug på R&D.
• Tanken er, at selskaberne får et øget incitament til at innovere, hvilket alt
andet lige bør forbedre industriernes konkurrencedygtighed og dermed
beskæftigelsen.
Resultater/kvalitative kommentarer
• De realiserede effekter fra Holland og Frankrig er vanskelige at isolere,
men bør udmønte sig i øget forbrug på R&D og øget beskæftigelse og
vækst på sigt.
• De positive indvirkninger vil i nogen udstrækning vise sig langsigtede,
mens omkostningerne opstår på kort sigt.
• OECD opgør årligt virksomhedernes forbrug på R&D som andel af den
samlede økonomi. Analysen viser, at forbruget på R&D som andel af BNP
i Danmark er steget fra 2,8 i 2008 til 3,1% i 2011. For Holland er andelen
steget fra 1,8 til 2,0% mens det for Frankrig er steget fra 2,1 til 2,2%.
Emne 8: Skattekredit til innovative virksomheder
Skattekreditter og muligheder for straksfradrag for at give virksomhederne
incitament til innovation har tilsyneladende ingen effekt på vækst eller R&D niveau
Side 8
Udvikling i R&D forbrug som andel af BNP
Udviklingen i arbejdsløshedDeloitte regner…
Holland
35.900
Danmark
43.700
Frankrig
31.100
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
2008 2009 2010 2011 2012
Danmark Holland Frankrig
BNP per indbygger i 2012 (EUR)
Kilde: Eurostat
Kilde: Eurostat
0%
1%
1%
2%
2%
3%
3%
4%
2008 2009 2010 2011
Danmark Holland Frankrig
Kilde: OECD

12. © 2013 Deloitte
Analyserne til Folkemødet er alene udarbejdet til forslagsstillerne ud fra de givne opdrag. Deloitte påpeger, at der er tale om ufuldstændige analyser og skal
alene ses som indikative. Det skyldes, at emnerne omfatter komplekse miljømæssige, samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, som
bør analyseres udførligt. Deloitte påtager sig således intet ansvar for andres fortolkning og anvendelse af beregningerne.
Disclaimer
Slide 1

13. Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma
udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu
Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited