Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer Lene Bassø Duus, Aarhus Vand Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.

1. EVA 21. maj 2015
Skybrudsplanlænging herunder
Opbygning og vedligehold af modeller i Aarhus
v. Lene Bassø, Aarhus Vand

2. Det kommer I til at høre om:
• Skybrudsplanlægning – overordnet
• Opbygning og vedligehold af de hydrauliske modellerne til planlægning
• Model for skybrud
• Afstrømning fra Ubefæstede arealer

4. Vi vil bade i byen
Vi vil ikke bruge
gummistøvler når det
regner
Forsyningssekretariatet
siger vi skal spare
Vi vil gerne have en grønnere og renere by
Afløbssystemet og renseanlæg skal kunne
håndtere udfordringerne.

5. Vand Vision 2100
”Rent og nok vand til alt og alle – også i år 2100”
Fra overordnet Vision
til konkrete handlingsplaner
Et forsøg på at ”spå” om fremtiden.
Et fremsynet projekt lavet i samarbejde mellem
Aarhus vand og Aarhus Kommune

6. Overordnet vision
Rent og nok vand til alt og alle – også i år 2100.
”Paraply” for delvisionerne
Grund
vand
Vand
forsyning
Urbant
Spilde-
vand
Urbant
Regn-
vand
Våd
natur
Areal
anvendelse
Vand Vision 2100
Udfærdiget i 2007-2009
Scenariemetoden
Hvordan ser fremtiden ud?
3 bud og 1 valg
Delvisionerne
Overordnede mål
Overordnet strategier
Konkrete handlingsplaner

7. Brug den brede afløbspalette for at modstå
udfordringerne og de stigende krav
Hverdagsregn
•Lokal håndtering af regnvand (nedsivning)
Dimensionsgivende regn
•Separering herunder våde regnvandsbassiner
•Bassiner, transportledninger og fleksibilitet i ledningsnettet
•Udnyt eksisterende volumnier
•Trim renseanlæggene (Regnstyring/udnyt efterklaringstankene)
•Samstyring af renseanlæg og afløbssystem
Ekstremregn
•Udnyt grønne områder, parkeringspladser mv. til kontrolleret opstuvning
Aktivitets sø
Bassin 16.000 m3
Regnvandsbassin
Nedsivnings-”arealer”
Trim renseanlæg
Dette kræver hydrauliske modeller til at dimensionere og
planlægge disse tiltag, så vores afløbssystem og renseanlæg
fungere i tørvejr, under regn og skybrud med mindst mulig gene
for miljø og borger.

8. Ajourføre Lreg og
projektbank
Opbygning af model og
kontrol af nye
beregninger via MU-
builder
Målekampagne
AA udlevere model
genereret via MU-
builder
Hydraulisk
opstartsmøde.
Forudsætningsskema
udarbejdes
Rådgivere opstiller
statusmodel og kalibrere
Hydraulik camp.
Løsningsprincipper
findes
Rådgivere udarbejder
planmodel
Løsning præsenteres for
Aav
Både stuvning og
aflastning
Regnark, modeldata,
tegning og lille rapport
afleveres til Lreg, MU og
sharepoint
Vedligehold af hydrauliske modeller
Det hydrauliske hjul i Aarhus Vand

9. Detaljeret
model
Overordnet
model
Rå modelLREG
Import
Opskrift–
langprocess
Simplificering
og
verifikation
Sanering af
ledninger
Detaljeret
model
Overordnet
model
Samstyring
og
overordnet
planlægning
Overordnet
model
Vedligehold af modeller med MU-builder

10. Detaljeret
model
Overordnet
model
Rå modelLREG
Import
Opskrift–
langprocess
Simplificering
og
verifikation
Sanering af
ledninger
Detaljeret
model
Overordnet
model
Samstyring
og
overordnet
planlægning
Overordnet
model
Import af model

11. Opskrift, fra Råmodel til detail-model
Version 1
Raw model
1
Model Configuration
Insert
Delete
Update
Version 2
Raw model
2

12. Verifikation af 2 beregninger

13. Sub Model Manager Tool
Nødvendige data
•Detaljeret model for kommunen
•Simpliciferet model for kommunen
•Kort med delmodeller
•Forbindelses ledninger imellem delmodeller

14. Automatisk generering af oplande og befæstelsesgrader

15. Automatisk generering af oplande og befæstelsesgrader

16. Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Projekthåndbog med Procesdiagrammer
Procesdiagram for skybrud

17. Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Valg af modelleringsniveau

18. Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Valg af modelleringsniveau

19. Skybrudsplanlængning – hvad gør vi i Aarhus
Hydraulisk model – niveau 2 og 3
Terrænmodel
• Terrænafstrømning og bidrag fra ikke befæstede områder medtages med Mike 21. Tilgængelig viden
er minimal for denne ikke ubetydelige andel.
• Højdemodel: Grid= 1,6
• Ruhedskort (forskel på grønne områder og veje)
Tilpasning af
Mike Urban
• Reduktionsfaktor = 1
• Render, bassiner til dimensionsgivende regn medtages i rørmodel. Alt over dimensiongivende
regnhændelse medtages i terrænmodel.
• Broer/tunneler beskrives desværre i rørmodel
Kobling af
modeller
• Kobles i alle punkter dog med få undtagelser
• Maksimal udvekslingsflow (DHI-standarder kan være begrænsende )
Statusmodel
• CDS-regn T=100 år, varighed 12 timer. Problematisk at anvendes CDS-regn til bassindimensionering
• Reduktionsfaktor = 1,0
• Sikkerhedsfaktor = 1,0
I skrift 31 er defineres tydeligt, hvordan vi skal opstille modeller, men desværre er der
ikke givet gode retningslinier til valg af inddata f.eks. Bidrag fra grønne områder,
Regninput er CDS-regn, betydning af ruhedskort, betyder manningtallet reelt noget i
skybrud.

20. Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Hydraulisk model – Udarbejdelse af løsningsforslag
Hydraulik
camp
•Deltagelse af rådgivere, AAV, AAK, eksterne projektejere herunder ”Trafik og Veje”, Center for Natur og Miljø
•Formål: Udpegning af problemområder, lokalisering af strømningsveje, disponible arealer samt fastsættelses
af løsningsprincipper
Projektcamp
•Mark-gennemgang med rådgivere AAV, AAK, landskabsarkitekter samt eksterne projektejere.
•Fastlæggelse af mest fordelagtigt helhedplan for skybrudstilpasning vurderet på baggrund af det
anlægtekniske og økonomiske
Plan
beregnigner
•CDS-regn T=100 år, 12 timers varighed. Problematisk at anvendes CDS-regn til bassindimensionering
•Reduktionsfaktor = 1,0
•Sikkerhedsfaktor = 2,0
Løsningstiltag
•1. Løsningstiltag udarbejdes på baggrund af hydraulik camp
•2. Løsningstiltag tilrettes efterfølgende på baggrund af projektcamp og tilbagemeldinger fra lodsejere, borger
og andre interessenter.
•3. Løsningsforslag udarbejdes på baggrund af eventuelle ændringer efter lodsejerforhandlinger
Følsomheds
Analyse
•Der udabejdes en følsomhedsanalyse for at vurdere skybrudstilpasningens robusthed.
•Inddata til følsomhedsanalysen kan være følgende: 1. Befæstelsesgraden (usikkerhed på afstrømning fra
grønne arealer. 2. Initailtab. 3. Manningtal. 4. Modelmæssige risikopunkter. 5. Randdata

21. Projektkatalog med ansvarsfordeling og tidsplan
Projekter til
AAV
Projekter til
Aarhus
kommune.
Miljø og Energi
herunder Park
Projekter til
vejmyndighed
Projektafhængighed og visualisering på tværs af faggrænser
Projekterne er baseret på et antal bedste vurderinger for inddata, som vi
forhåbentlig bliver klogere på….
Vi graver os snart et spadestik dybere ned - forhåbentlig

22. Tensiometer
Niveaumåling
Lysimeter
Kunstig regn - tankbil
• Dataopsamling
• Varslings af afstrømning fra grønne arealer
• Generering af kunstig Aarhus Regn
• Guideline vedr. afstrømning fra ubef. arealer
Afstrømning fra ubefæstede arealer –
Nyt udviklingsprojekt mellem AAU, Envidan og AAV

23. Konklusion:
Vi bruger meget tid på klimatilpasning, styring
og ikke mindst opbygning/vedligehold af vores data
og modeller.
Et bevidst valg for at kunne træffe fornuftige
beslutninger på et ”korrekt” grundlag
Tak for opmærksomheden