Byudviklingen i Høje Taastrup C er en del af forvandlingen af Høje Taastrup mod en mere sammenhængende, attraktiv og bæredygtig by. Byggemodningen omfatter ca. 262.000 m2 og består af 2-sporede veje, mindre lokalgader, parkeringspladser og alt tilhørende infrastruktur, herunder alle forsyningsarter samt et parkstrøg, der udgør et rekreativt og multifunktionelt byrum, som er rygraden i håndteringen af vand på terræn i området ved ”Verdens længste skaterbane” – både hverdagsregn og skybrud. Få et indblik i projektet fra Ide til virkelighed, med alt godt fra ingeniør-verdenen, og alle tekniske aspekter fra geotekniske vurderinger, anvendelse af georadar, hydrauliske beregninger, ledningskoordinering, projektering af LAR-anlæg, regn- og spildevandsledninger, bassiner og skateranlæg, vejafvanding, projektering af nyanlæg og ombygning af veje inkl. trafikomlægninger, nedrivning af broer og meget mere. Store dele af projektet er enten udført eller under udførelse.