SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  19
Télécharger pour lire hors ligne
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
TOKE EMIL PANDURO
AARHUS
UNIVERSITET
OM BRUG OG MISBRUG AF
ØKONOMISK ANALYSE I
KLIMATILPASNINGSPROJEKTER
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
“Livet forstås baglæns,
men må leves forlæns”
Søren Kirkegaard Syndromet
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
HVAD VIL JEG TALE OM
1. Det vi ved, at vi ved.
2. Det vi ved, at vi ikke ved.
3. Det vi ikke ved, at vi ikke ved.
4. Hvad gør vi så med al den viden
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
TOKE EMIL PANDURO
HVAD VI VED,
AT VI VED
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
HVAD VI VED, AT VI VED.
• Gevinsten af klimatilpasning er et
resultat af ændringen i risikoen
for en ekstrem hændelse
• For at vi kan påtage os
klimatilpasning bør gevinsterne
overstige omkostningerne
• Er der nogen der har styr på mer-
gevinsterne? (Rekreation, CO2,
byudvikling… )
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
HVORDAN REGNER MAN RISIKOEN UD?
• Risikoen er en funktion af
eksponering og
skadesomkostninger,
• Skadesomkostninger og
eksponeringen er funktioner, der
selv er afhængig af funktioner med
massere af variable…
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
ØKONOMISK ANALYSE AF ROBUSTE SYSTEMER
Økonomiske analyse (cost-benefit analyse) peger på efficiente
løsninger – målsætningen er en optimal udnyttelse af
ressourcerne.
Efficiente systemer er skrøbelige systemer, der håndtere
uforudsete hændelser dårligt. (covid19, globale forsyningskæder,
energikrise..)
Økonomiske analyser undervurdere ofte både risikoen og
mulighederne. (Inflation, omkostninger af batterier, solpaneller…)
I en 3-4 grader varm verden, der vil øge sandsynligheden for
ekstreme hændelser, er et skrøbeligt, ikke-robust, system en
dårlig ide.
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
COST-BENEFIT ANALYSE FUNGERE:
• Når hændelsen/tiltaget ikke ændre ligevægten i økonomien
• Når hændelsen/tiltaget påvirker folk og virksomheder homogent
• Når alle parameter er kendt med rimelig sikkerhed
• Når variable ikke er afhængig af ekstrem højreskæv fordelinger
• Når der ikke er systemisk risiko – kompleks gensidige afhængighed med feedback
mekanismer
• Når reaktioner af hændelsen/tiltaget er lineære, og ikke altså ikke-lineære og diskrete
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
TOKE EMIL PANDURO
HVAD VI VED,
AT VI IKKE VED
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
HVAD MED SKADESOMKOSTNINGERNE?
Materielle skades omkostninger
• Vi har ikke styr på materielle skader, de skadesomkostningstal man anvender i dag
er for dårlige
• Det kan vi få styr på ved at anvende forsikring & pensions samt stormflodrådes
data
Immaterielle skades omkostninger
• Folk bliver ikke syge af risiko for oversvømmelse, hvis man ser i registrene
• Blive folks sygdom ikke registeret, fordi den er kort varig? Det ved vi ikke, men
det kan vi få styr på.
Ejendomsmarkedet bliver kun påvirket op til 3 år
• Skyldes det folk ikke evner at vurdere risikoen? Det ved vi ikke, men det kan vi
få styr på.
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
HVAD MED AFLEDTE GEVINSTER & OMKOSTNINGER?
Mergevinst
• Vi kan regne på mer-gevinster af rekreation, men vi har ikke et redskab for hele landet
• Det kan vi få styr på.
Beboersammensætning
• Ændrer beboer sammensætningen sig i forbindelse med øget risiko?
• Det ved vi ikke det kan vi få styr på.
Arealsanvendelse
• Hvordan vil arealanvendelsen blive?
• Det ved vi ikke det kan vi få styr på.
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
TOKE EMIL PANDURO
HVAD VI IKKE VED,
AT VI IKKE VED
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
ER ET TAL BEDRE, END ET MANGLENDE TAL?
Vi kender ikke sandsynlighedsfordelingen for ekstreme hændelser –
ekstreme højre skæve fordelinger
Vi har svært ved at beskrive systemisk risiko – kompleks gensidige
afhængighed med feedback mekanismer
Ydmyghed omkring hvad vi kan sige noget om.
The Black Swan
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
TOKE EMIL PANDURO
HVAD GØR VI SÅ
MED AL DEN (IKKE) VIDEN
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
Accepter at
• vi ikke har information til at pege på en efficient solution
• Sandsynlighedsfordelinger er sandsynligvis ekstrem højre skæv
• Vores metoder antager kontinuert forandringer – ikke pludselige forandringer
Vær mere ydmyg
• I stedet for statisk ligevægt, antag dynamisk sti-afhængighed
• I stedet for en fælles skala, bør analysen beskrive konsekvens på mange skalaer, så
usikkerhed tydeliggøres
• I stedet for en målsætning om efficiens, burde målsætningen være effektivitet.
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
IMPACT ASSESSMENT
• Giv et overblik over mulige resultater (scenarier... kortlægger mulige fremtider)
• Giv en vurdering af størrelsen/omfang
• Giv en vurdering af usikkerhederne
• Giv en vurdering af ekstremer
• Det er dynamisk, så gør det igen med intervaller - og tilpas analysen til ændringerne.
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
BIDRAG
Argumentere for:
At vi i mange tilfælde misbrug økonomisk analyse, ved at ikke ankende de begrænsninger
virkeligheden giver os.
Demonstrere:
At vi mangler viden på en række områder, der gør det problematisk at anvende cost-
benefit analyse
Tilbyder
At vi i stedet anvender en metode, hvor vi er ærlig om usikkerhederne og vurderer
konsekvenserne og udfaldsrummene for alle relevante variable
AARHUS
UNIVERSITET
Seniorforsker Toke Emil Panduro
Spatial Environmental Economics
toke@envs.au.dk
TOKE EMIL PANDURO
3. MAJ 2022 SENIORFORSKER
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB
AARHUS
UNIVERSITET
MULIGHEDER FOR AT STYRKE VIDENSGRUNDLAGET:
• Materielle-skader af oversvømmelser baserede på Forsikring & Pension data
• Immaterielle-skader af oversvømmelser baserede på spørgeskemaundersøgelser og
sundheds-registerdata
• Rekreative gevinster, baserede på socio-økonomisk registerdata, det danske
husprisdata og spørgeskemaundersøgelser
• ”Sorting models” der kan beskrive udvikling af befolkningssammensætninger i
risikoområder, baserede på socio-økonomisk registerdata og det danske husprisdata.
• Statistiske modeller der kan forudsige arealanvendelsen fremadrettet baserede på
CVR/PNR/sundheds-registerdata og det danske husprismodel data
• Udvikling af modeller der kan beskrive fairness i bidragsmodeller
• Forskning der undersøger risiko-aversion i forhold til klima-hændelser
• Forskning i økonomiske beslutningsmodeller der håndterer ting vi (IKKE) ved, at vi ikke
ved.

Contenu connexe

Plus de EVAnetDenmark

Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfEVAnetDenmark
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfEVAnetDenmark
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkEVAnetDenmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerEVAnetDenmark
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenEVAnetDenmark
 
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrupByudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrupEVAnetDenmark
 
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-designBrug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-designEVAnetDenmark
 
Baeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenBaeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenEVAnetDenmark
 
Aalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkAalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkEVAnetDenmark
 
Skagen udloebsledning
Skagen udloebsledningSkagen udloebsledning
Skagen udloebsledningEVAnetDenmark
 
Regnvandsbassin i-oestervold-randers
Regnvandsbassin i-oestervold-randersRegnvandsbassin i-oestervold-randers
Regnvandsbassin i-oestervold-randersEVAnetDenmark
 
Machine learning-i-raadgivningen
Machine learning-i-raadgivningenMachine learning-i-raadgivningen
Machine learning-i-raadgivningenEVAnetDenmark
 

Plus de EVAnetDenmark (20)

Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdfBehov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf
 
Harrestrup.pdf
Harrestrup.pdfHarrestrup.pdf
Harrestrup.pdf
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
 
GRAVA.pdf
GRAVA.pdfGRAVA.pdf
GRAVA.pdf
 
Kagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdfKagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdf
 
Vandloeb.pdf
Vandloeb.pdfVandloeb.pdf
Vandloeb.pdf
 
HIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdfHIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdf
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdf
 
Kongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdfKongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdf
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanninger
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
 
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrupByudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
 
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-designBrug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
 
Baeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenBaeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektoren
 
Aalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkAalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-park
 
Skagen udloebsledning
Skagen udloebsledningSkagen udloebsledning
Skagen udloebsledning
 
Regnvandsbassin i-oestervold-randers
Regnvandsbassin i-oestervold-randersRegnvandsbassin i-oestervold-randers
Regnvandsbassin i-oestervold-randers
 
Machine learning-i-raadgivningen
Machine learning-i-raadgivningenMachine learning-i-raadgivningen
Machine learning-i-raadgivningen
 

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

  • 1. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO AARHUS UNIVERSITET OM BRUG OG MISBRUG AF ØKONOMISK ANALYSE I KLIMATILPASNINGSPROJEKTER
  • 2. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET “Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” Søren Kirkegaard Syndromet
  • 3. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD VIL JEG TALE OM 1. Det vi ved, at vi ved. 2. Det vi ved, at vi ikke ved. 3. Det vi ikke ved, at vi ikke ved. 4. Hvad gør vi så med al den viden
  • 4. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI VED, AT VI VED
  • 5. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD VI VED, AT VI VED. • Gevinsten af klimatilpasning er et resultat af ændringen i risikoen for en ekstrem hændelse • For at vi kan påtage os klimatilpasning bør gevinsterne overstige omkostningerne • Er der nogen der har styr på mer- gevinsterne? (Rekreation, CO2, byudvikling… )
  • 6. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVORDAN REGNER MAN RISIKOEN UD? • Risikoen er en funktion af eksponering og skadesomkostninger, • Skadesomkostninger og eksponeringen er funktioner, der selv er afhængig af funktioner med massere af variable…
  • 7. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET ØKONOMISK ANALYSE AF ROBUSTE SYSTEMER Økonomiske analyse (cost-benefit analyse) peger på efficiente løsninger – målsætningen er en optimal udnyttelse af ressourcerne. Efficiente systemer er skrøbelige systemer, der håndtere uforudsete hændelser dårligt. (covid19, globale forsyningskæder, energikrise..) Økonomiske analyser undervurdere ofte både risikoen og mulighederne. (Inflation, omkostninger af batterier, solpaneller…) I en 3-4 grader varm verden, der vil øge sandsynligheden for ekstreme hændelser, er et skrøbeligt, ikke-robust, system en dårlig ide.
  • 8. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET COST-BENEFIT ANALYSE FUNGERE: • Når hændelsen/tiltaget ikke ændre ligevægten i økonomien • Når hændelsen/tiltaget påvirker folk og virksomheder homogent • Når alle parameter er kendt med rimelig sikkerhed • Når variable ikke er afhængig af ekstrem højreskæv fordelinger • Når der ikke er systemisk risiko – kompleks gensidige afhængighed med feedback mekanismer • Når reaktioner af hændelsen/tiltaget er lineære, og ikke altså ikke-lineære og diskrete
  • 9. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI VED, AT VI IKKE VED
  • 10. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD MED SKADESOMKOSTNINGERNE? Materielle skades omkostninger • Vi har ikke styr på materielle skader, de skadesomkostningstal man anvender i dag er for dårlige • Det kan vi få styr på ved at anvende forsikring & pensions samt stormflodrådes data Immaterielle skades omkostninger • Folk bliver ikke syge af risiko for oversvømmelse, hvis man ser i registrene • Blive folks sygdom ikke registeret, fordi den er kort varig? Det ved vi ikke, men det kan vi få styr på. Ejendomsmarkedet bliver kun påvirket op til 3 år • Skyldes det folk ikke evner at vurdere risikoen? Det ved vi ikke, men det kan vi få styr på.
  • 11. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HVAD MED AFLEDTE GEVINSTER & OMKOSTNINGER? Mergevinst • Vi kan regne på mer-gevinster af rekreation, men vi har ikke et redskab for hele landet • Det kan vi få styr på. Beboersammensætning • Ændrer beboer sammensætningen sig i forbindelse med øget risiko? • Det ved vi ikke det kan vi få styr på. Arealsanvendelse • Hvordan vil arealanvendelsen blive? • Det ved vi ikke det kan vi få styr på.
  • 12. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD VI IKKE VED, AT VI IKKE VED
  • 13. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET ER ET TAL BEDRE, END ET MANGLENDE TAL? Vi kender ikke sandsynlighedsfordelingen for ekstreme hændelser – ekstreme højre skæve fordelinger Vi har svært ved at beskrive systemisk risiko – kompleks gensidige afhængighed med feedback mekanismer Ydmyghed omkring hvad vi kan sige noget om. The Black Swan
  • 14. INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER TOKE EMIL PANDURO HVAD GØR VI SÅ MED AL DEN (IKKE) VIDEN
  • 15. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET Accepter at • vi ikke har information til at pege på en efficient solution • Sandsynlighedsfordelinger er sandsynligvis ekstrem højre skæv • Vores metoder antager kontinuert forandringer – ikke pludselige forandringer Vær mere ydmyg • I stedet for statisk ligevægt, antag dynamisk sti-afhængighed • I stedet for en fælles skala, bør analysen beskrive konsekvens på mange skalaer, så usikkerhed tydeliggøres • I stedet for en målsætning om efficiens, burde målsætningen være effektivitet.
  • 16. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET IMPACT ASSESSMENT • Giv et overblik over mulige resultater (scenarier... kortlægger mulige fremtider) • Giv en vurdering af størrelsen/omfang • Giv en vurdering af usikkerhederne • Giv en vurdering af ekstremer • Det er dynamisk, så gør det igen med intervaller - og tilpas analysen til ændringerne.
  • 17. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET BIDRAG Argumentere for: At vi i mange tilfælde misbrug økonomisk analyse, ved at ikke ankende de begrænsninger virkeligheden giver os. Demonstrere: At vi mangler viden på en række områder, der gør det problematisk at anvende cost- benefit analyse Tilbyder At vi i stedet anvender en metode, hvor vi er ærlig om usikkerhederne og vurderer konsekvenserne og udfaldsrummene for alle relevante variable
  • 18. AARHUS UNIVERSITET Seniorforsker Toke Emil Panduro Spatial Environmental Economics toke@envs.au.dk
  • 19. TOKE EMIL PANDURO 3. MAJ 2022 SENIORFORSKER INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET MULIGHEDER FOR AT STYRKE VIDENSGRUNDLAGET: • Materielle-skader af oversvømmelser baserede på Forsikring & Pension data • Immaterielle-skader af oversvømmelser baserede på spørgeskemaundersøgelser og sundheds-registerdata • Rekreative gevinster, baserede på socio-økonomisk registerdata, det danske husprisdata og spørgeskemaundersøgelser • ”Sorting models” der kan beskrive udvikling af befolkningssammensætninger i risikoområder, baserede på socio-økonomisk registerdata og det danske husprisdata. • Statistiske modeller der kan forudsige arealanvendelsen fremadrettet baserede på CVR/PNR/sundheds-registerdata og det danske husprismodel data • Udvikling af modeller der kan beskrive fairness i bidragsmodeller • Forskning der undersøger risiko-aversion i forhold til klima-hændelser • Forskning i økonomiske beslutningsmodeller der håndterer ting vi (IKKE) ved, at vi ikke ved.