Artikel fra dagbladet Information

1. Dansk livsstil som eksportvare 03/01/11 22.18
Dansk livsstil som eksportvare
Skrevet af: Thomas Hebsgaard
Oprettet 03/01/2011 - 20:50
Jan Gehl skal lige nå at signere en engelsksproget udgave af sin nye bog, Byer for mennesker, så den kan
nå til Canada med juleposten. En kvinde i Ottawa vil forære den til sin mand, men den er udsolgt.
I mellemtiden bliver Informations medarbejder instrueret i at nærstudere plancher med byer, som Gehl
Architects har arbejdet for gennem de seneste ti år: New York, London, Sydney, Melbourne, Mexico
City. Fra Amman til Beograd og fra Guangzhou til Göteborg er der efterspørgsel på firmaets ydelser, og
det er derfor, Information er på besøg.
Jan Gehl driver sammen med kollegaen Helle Søholt en virksomhed med 40 ansatte, der kan omsætte
dansk »forskning til faktura«, som Jan Gehl bemærker. Mellem 70 og 80 procent af omsætningen hentes
uden for landets grænser. Det var dem, der for nylig rådgav New Yorks bystyre, da Broadway og Times
Square skulle bygges om.
Jan Gehl mener selv, at det er noget unikt dansk, han har gjort til en eksportsucces: Sansen for
»humanistisk byplanlægning« - evnen til at indrette en by, så den bliver rar at være i for fodgængere og
cyklister frem for biler.
»Der er udviklet en kultur i Danmark, og det er også den kultur, vi lever af at sælge,« siger han.
En kultur, som har gjort Jan Gehl til Danmarks måske mest kendte arkitekt - i udlandet.
»Vi kalder det at generobre byerne efter bilernes invasion i 1950’erne, hvor de jo begynder at vælte ind.
Nogle steder lader man dem bare køre videre, indtil de har overtaget det hele. Men her i Danmark har der
ikke været den samme udvikling, for her begynder man meget tidligt at stemme imod.«
Dansk forspring
Den danske bevægelse begynder, da Strøget i København i 1962 omlægges til gågade. Siden er stadig
flere gader blevet inddraget til fodgænger- og cykelbrug, og resultatet er til at føle på: Antallet af
mennesker, der opholder sig på gader og pladser i Københavns Indre By, er mere end tredoblet siden
slutningen af 1960’erne - selvom indbyggertallet er faldet.
I dag er København og de fleste andre danske byer langt foran tilsvarende byer i udlandet, når det gælder
menneskevenlighed, siger Jan Gehl.
Derfor er hovedstaden det bedste salgsargument, når Gehl Architects skal overbevise en potentiel
ny kunde.
»Vi kan bare sige til dem: Kom over og besøg os, så skal vi vise jer, hvad det drejer sig om. Og de
http://www.information.dk/print/255364 Side 1 af 3

2. Dansk livsstil som eksportvare 03/01/11 22.18
besvimer af begejstring - hver gang. Jeg kan huske, da vi havde New Yorks planlægnings- og
trafikborgmestre herovre. De var her i to dage og kørte på cykel hele tiden - og da de gik, sagde de: ‘We
want a city like this one. When can we start?’ (Vi vil have en by ligesom den her. Hvornår kan vi
begynde?`, red.)«
Siden 2007 har New York fordoblet både mængden af cykelstier og antallet af cyklister.
Jan Gehl pointerer, at flere og flere byer de senere år er blevet bevidste om deres indbyrdes konkurrence
om investeringer, turister, tilflyttere og konferencegæster. Livskvalitet, bæredygtighed og
menneskevenlighed er vigtige konkurrenceparametre, og det er med til at øge efterspørgslen efter de
danske erfaringer.
»Der er to markante markedsføringsstrategier, som kan ses i byer rundt om i verden i dag. Den ene er at
få fat i en stjernearkitekt og få ham til at lave en meget mærkelig bygning. Det er den såkaldte Bilbao-
effekt,« siger han.
»Den anden strategi er at lave en bedre by. Den har man brugt i Barcelona, Lyon, København og
Melbourne. Og når man taler om Barcelona, Lyon, København og Melbourne, taler man jo ikke om et
enkelt monument, der ligesom skal rejse det hele op - man taler om en by, der har fået ry for at være en
dejlig by. For mig at se er det en meget bedre strategi, fordi det kommer alle borgerne til gode,
hver dag.«
Danske tanker
Jan Gehl har været med til at udvikle og udbrede ideerne om humanistisk byplanlægning gennem en lang
akademisk karriere på Arkitektskolen, efter han i 1971 skrev første udgave af sin bog Livet mellem
husene, der i dag er oversat til alt fra engelsk til koreansk, mandarin og farsi.
»For mig at se kommer det ikke ud af den blå luft, at man begynder at have de der humanistiske byplan-
og arkitekturideer i Danmark,« siger han.
»Jeg synes, det er lidt dansk, at man ikke vil acceptere hvad som helst, men at man er mere opmærksom
også på de menneskelige værdier.«
Han giver et par eksempler: Vi fik tidligt stoppet højhusbyggeriet ved at diskutere, om vi overhovedet
ville have dem (det ville vi ikke), og den planlagte motorvej langs søerne i København blev heller aldrig
til noget.
Samtidig er det i et lille land som Danmark let at udbrede ideer, fordi kommando- og
kommunikationsvejene er overskuelige, mener han.
»Vi har haft meget nemt ved fra forskermiljøerne at komme ud til de professionelle og politiske miljøer,«
siger han.
»Vi har faktisk et brev fra Københavns Kommune, som siger: ‘Hvis ikke I på Arkitektskolen havde
studeret alle de her ting og fået alle de data om, hvordan Københavns byliv har udviklet sig, havde vi
politikere aldrig haft mod til at gøre København til verdens dejligste by’.«
Arkitektfabrikken
Men når ideen om byplanlægning i menneskeskala har haft så stor succes i Danmark, skyldes det ifølge
http://www.information.dk/print/255364 Side 2 af 3

3. Dansk livsstil som eksportvare 03/01/11 22.18
Jan Gehl også en overproduktion af arkitekter. De er nemlig over det hele - i kommuner, regioner,
private virksomheder, på museer og hvor de ellers har kunnet tiltvinge sig en stilling.
»Vi har hele tiden produceret langt flere, end det traditionelle arkitektfag kunne opsluge. Og så sker der
det, at man begynder at udvide faget og finde på nye opgaver - og at påpege opgaver, der ikke tidligere
er blevet løst. Det jeg har gjort, var jeg ikke klar over kunne blive til en eksportvare. Men det er helt
klart, at jeg var i gang med studier af et område, som var helt overset,« siger han.
»Og nu sidder der 40 mand herinde, som alle sammen arbejder i en niche, som ikke var der før. Mange
af dem er uddannet nede på Arkitektskolen netop i det her speciale, som jeg arbejdede med.«
Mange af Jan Gehls ti år gamle arkitektfirmas kunder har været vestlige byer med for mange biler. Men
han har for længst rettet blikket mod de næste steder, hvor der bliver brug for
menneskevenlig byplanlægning:
»Det mest interessante nu, og dér, hvor jeg ser de helt store udfordringer for den her tankegang, er i
ulandsbyerne. Det ser vi mere og mere af - vi arbejder nu i Indien, Kina, Sydamerika, Brasilien og
Mexico med rådgivning til hurtigt voksende, fattige byer om, hvordan de kan udvikle sig, uden at de
nødvendigvis skal trampe menneskene fuldstændigt flade i processen.«
Blå bog: Jan Gehl
Født 1936.
Arkitekt, professor (2003).
Partner i Gehl Architects siden 2000.
Gennem mange år forsker ved Kunstakademiets Arkitektskole og fra 1976-99 leder af skolens afdeling
for bybygning. Gæsteprofessorater ved universiteter i Edinburgh, Oslo, Toronto, Calgary, Melbourne,
Perth, Berkeley, San José og Guadalajara.
Større konsulentarbejder for København, Oslo, Stockholm, London, Melbourne, Sydney, San Fransisco
og New York.
Modtager af adskillige priser og udmærkelser inden for byplanlægning.
Kilde: http://www.information.dk/255364
http://www.information.dk/print/255364 Side 3 af 3