HK_IMI_0513_web

it, medie & industri | 1
it,medie
&industri
12 Elever forbereder sig til fagprøve
10 Fleksjobbere får fleks-kurser
8 Xellia tager atter praktikanter
Nr. 5 2013

Udgives af:
HK it, medie & industri Hovedstaden
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk
www.imi.hk.dk
Oplag: 17.500
Faglig afdeling
Tlf. 33 30 29 45
Medlemsservice/kontingent
Tlf. 33 30 29 31
Åbningstider i faglig afdeling
og medlemsservice/kontingent
Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15
Tirsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13
A-kassen · Tlf. 70 10 67 89
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16
A-kassens Jobformidling
Tlf. 33 30 29 39
Personlig henvendelse
i A-kassen (Job og Vejledning)
Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15
Tirsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13
it, medie & industri
Udkommer næste gang
24. januar 2014
Deadline 13. december 2013
Ansv.: Ulla Jeppesen
Journalist: Kirsten Magelund (DJ)
Foto: Sonja Iskov
Layout:
Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76
Tryk: ColorPrint
Skrift: Clearview
Forsiden:
Yasemin Öztürk og Yasmin Celik er labo-
rantpraktikanter hos medicinalfirmaet
Xellia Pharmaceuticals.
Foto: Sonja Iskov
it,medie
&industri
Din løn er ikke hemmelig
For nogen tid siden dumpede et brev ind ad brevsprækken hos alle HK it, medie & in-
dustri Hovedstadens medlemmer med en opfordring til at bidrage med lønoplysninger
til HK’s lønstatistik.
Mange valgte hurtigt at logge ind på den dertil indrettede hjemmeside og indtaste
oplysningerne, men en del reagerede ikke på vores henvendelse. Adskillige af dem har
efterfølgende fået en opringning fra os, og heldigvis har vi fået de ønskede oplysninger
fra langt de fleste, vi har været i kontakt med. Jeg håber derfor, at vi i lighed med fore-
gående år vil være den HK-afdeling i landet, hvis lønstatistik er baseret på den højeste
besvarelsesprocent.
Men hvorfor er det lige, at vi gør så meget ud af det her med lønstatistikken?
Hvorfor bruger fagforeningens medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige
rigtig mange timer på at kontakte medlemmer, som har glemt at indberette deres løn-
oplysninger?
Den simple forklaring er, at kun i kraft af en høj besvarelsesprocent bliver lønstati-
stikken et både anerkendt og brugbart værktøj. Jo højere svarprocent, jo stærkere et
redskab er lønstatistikken i de årlige lønforhandlinger. Lønstatistikken kan også være til
stor nytte, hvis man søger nyt job, fordi man inden en ansættelsessamtale kan orientere
sig om lønniveauet i virksomheden.
En af de mest udbredte myter – og en, som mange arbejdsgivere aktivt understøtter
– er den, at man ikke må oplyse andre om sin løn.
Lad mig slå det helt fast – det er ulovligt, hvis din arbejdsgiver pålægger dig lønhem-
melighed. Ligelønslovens § 2a lyder som følger: »En lønmodtager har ret til at videre-
give oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver«, og den
ordlyd giver ikke plads til fortolkning.
Ingen medlemmer har gavn af at holde deres løn hemmelig – det har til gengæld
mange arbejdsgivere. Det er derfor ikke ualmindeligt, at de bruger knebet med at for-
tælle hver enkelt medarbejder, at vedkommende får mere i løn end kollegerne, og det
derfor vil være bedst ikke at fortælle andre om lønnens størrelse. Først den dag kolle-
gerne alligevel begynder at fortælle hinanden, hvad de hver især tjener, bliver bedraget
afsløret, og de opdager, at de alle er blevet snydt.
Åbenhed om lønniveauet på den enkelte arbejdsplads er
også vejen frem, hvis vi skal have afskaffet den uligeløn,
der fortsat eksisterer mellem mænd og kvinder. Derfor
er det glædeligt, at regeringen vil stille forslag om, at
virksomheder med mindst 10 ansatte fremover skal
udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Arbejdsgiver-
nes jamren herover understreger kun nødvendighe-
den af at ændre loven. Det handler ikke om, at de får
»yderligere administrative byrder« – det handler om,
at de ikke kan forklare de helt uforklarlige løn-
forskelle.
Lovforslag eller ej – tal med dine kol-
leger om lønnen! Det kan give både
dig og dine kolleger højere løn.
Ulla Jeppesen
01uj@hk.dk

10
12
8 INDHOLD
ARTIKLER
4 NÅR ARBEJDET ÆNDRER SIG FRA KON-
TROL TIL KAOS. Hvad gør man så? Det
spørgsmål afdækkede Charlotte Hassø på
et fyraftensmøde i HK Hovedstaden.
5 DANSKE JMS-ANSATTE FRITSTILLET. Tid-
ligere Egmont-folk fik godt ni måneder som
ansatte hos trykkerikoncernen JMS Media-
system i Skovlunde, før virksomheden blev
erklæret konkurs.
6 KORTHUSET VÆLTEDE MANDAG EFTER
FROKOST. Kontorfunktionærerne Torsten
Halling og Sussi Bjerregaard blev fritstillet,
da entreprenørgiganten Pihl Søn gik kon-
kurs i august måned.
8 XELLIA TAGER ATTER PRAKTIKANTER.
Medicinalfirmaet Xellia Pharmaceuticals ta-
ger efter fem års pause praktikanter ind igen.
10 FLEKSJOBBERE FÅR FLEKS-KURSER.
Kursuscentret i HK Hovedstaden har tilret-
telagt særlige kurser for fleksjobbere.
12 ELEVER FORBEREDER SIG TIL FAGPRØ-
VE. HK Ungdom Hovedstaden giver elever
mulighed for at øve sig i at skrive fagprøve.
14 PÅ KONGRES FOR FØRSTE GANG. Kirsten
Pedersen, som er tillidsrepræsentant på Uni-
lever Danmark, deltog i oktober måned i HK’s
kongres og kom hjem med fornyet energi.
16 BLIV IMI AKTIVIST. Medlemmer kan
deltage i aktivistgruppen i HK it, medie
industri.
17 fra pædagog til kontorelev.
Camilla Dangaard er ny kontorelev i HK IMI.
18 LEDIGHEDSTAL, NYE TILLIDSVALGTE
18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER
BAGSIDEN
FAGLIGT NETVÆRK ER VIGTIGT. Formand
for Grafisk Tekniker Klub Hovedstaden
Brian Christiansen, vil etablere jobbank for
ledige grafiske teknikere.
HK it, medie industri Hovedstaden – kort fortalt
Medlemmerne af HK it, medie industri Hovedstaden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-
stadsregionen. Medlemmerne arbejder på industrivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og
inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla
Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på
www.imi.hk.dk Om it medie industri.

4 | it, medie industri
Når arbejdet ændrer sig
fra kontrol til kaos
På et fyraftensmøde i HK Hovedstaden i oktober måned afdækkede konsulent Charlotte
Hassø, hvad der sker, når arbejdet ændrer sig
Tekst: Kirsten Magelund
Foto: Sonja Iskov
Måske står man selv i den situation, at man
er ved at miste sit job, og hvad gør man så?
Det spørgsmål stillede konsulent Charlotte
Hassø til de fremmødte på et fyraftensmø-
de i HK Hovedstaden, og svarede selv:
– Det er den sværeste situation; når man
står ved en skillevej og skal tage stilling til,
hvad der skal ske fremover, sagde hun og
anbefalede, at man tager ansvar for eget
arbejdsliv. Blandt andet ved at sørge for lø-
bende at efter- og videreuddanne sig for at
kunne leve op til kravene på arbejdsmar-
kedet. Erhvervsskolerne ændrer også ud-
dannelserne i takt med, at kravene ændrer
sig til, at man som person er mere fremme
i forgrunden og deltager i kommunikation
og udvikling i virksomhederne.
– Spørg dig selv hvad der skaber moti-
vation, drivkraft og arbejdsglæde hos dig.
Hvis man bliver glad og får energi af be-
stemte opgaver, jamen, så skal man have
mere af det – og så er det måske den ret-
ning, man skal efter- eller videreuddanne
sig i, sagde hun.
Fra kontrol til kaos
Den teknologiske udvikling skaber hele ti-
den nye muligheder, som får konsekvenser
for arbejdets indhold og for jobbene gene-
relt, påpegede Charlotte Hassø og anbe-
falede at være imødekommende overfor
forandringer:
– Virksomheden kan være økonomisk
presset og stå over for at skulle fyre ansat-
te, eller den outsourcer opgaver til udlan-
det, indfører ny teknologi eller fusionerer
og indfører engelsk som koncernsprog.
Af øvrige årsager til forandringer frem-
hævede hun globaliseringen – at virksom-
heder opretter afdelinger i andre lande,
tættere på vækstmarkederne og kunderne
– og at opgaver bliver udført i andre lande.
– Eksempelvis betaler Novozymes i Kina
4.000 kroner om måneden for en fuldtids-
ansat laborant, nævnte Charlotte Hassø.
En helt konkret konsekvens af forandrin-
gerne er, at flere oplever at miste jobbet,
og de, der forbliver i arbejde, oplever ofte
at få udenlandske kolleger og ledere.
– For at tackle forandringerne, så vær
proaktiv: analysér og tal med kollegerne
og chefen om, hvor virksomheden er på
vej hen – og vær i øvrigt opmærksom på
at være kreativ og udvikle både de faglige
og de personlige kompetencer konstant,
rådede konsulent Charlotte Hassø. 
– Kortlæg arbejdsopgaverne i virksomheder-
ne, læg så opgaverne i en pulje og fordel dem
blandt jer efter lyst og interesse, foreslog en
af deltagerne i fyraftensmødet.

it, medie industri | 5
Danske JMS-ansatte
fritstillet efter konkurs
Rundt regnet ni måneder fik de tidligere Egmont-folk som ansatte hos trykkerikoncernen
JMS Mediasystem i Skovlunde, før virksomheden blev erklæret konkurs i juli måned
Foto: Sonja Iskov
Godt ni måneders arbejde blev det til for
de 13 tidligere Egmont-folk, der blev nyan-
sat hos den svenske trykkerikoncern JMS
Mediasystem i oktober sidste år.
Midt i juli begærede trykkerikoncern JMS
Mediasystem sig konkurs. Det fik konse-
kvenser for både virksomhedens 240 an-
satte i Sverige og for de 13 danske ansatte
i det tidligere Egmont-bogbinderi i Skov-
lunde. De blev i kølvandet på den svenske
konkurs fritstillet nogle uger senere.
Alarmklokkerne ringede
En af de nu fritstillede er bogbinder Filip
Katz, som var tillidsrepræsentant for de
danske ansatte:
– Umiddelbart fik vi et chok, men på den
anden side må jeg indrømme, at advarsels-
signalerne havde blinket lige fra starten.
For eksempel var der på den første lønsed-
del kun opført løn og intet andet.
Udover den nødtørftige lønseddel be-
mærkede de ansatte, at leverandørerne
krævede kontant afregning, før der eksem-
pelvis ville blive leveret papir eller reserve-
dele til bogbinderiets samlehæfter.
– Selvom forholdene var noget rodede
og anderledes, end vi var vant til, så var
folk opsatte på at give den en skalle for at
få virksomheden til at køre. Men lige som vi
troede, at nu ville vi klare den, så blev der
slukket for kontakten, erindrer Filip Katz.
JMS i Sverige blev erklæret konkurs, og
det viste sig, at virksomheden havde haft
knas med at få betalt husleje til Egmont i
de ni måneder, hvor produktionen stod på
i Skovlunde. Ligesom chaufførerne også
manglede at få penge for at fragte gods.
– De svenske kolleger blev hjemsendt
før os, mens vi stadig fik løn, utroligt nok,
siger Filip Katz.
Lønnen er garanteret
Men det blev en stakket frist. Den sven-
ske konkursramte ejer Stefan Mannfalk og
advokaten for konkursboet aflagde besøg
hos de ansatte i Skovlunde, som blev sendt
hjem fra arbejde.
De hjemsendte kontaktede faglig med-
arbejder Rolant Dam i HK it, medie indu-
stri og meddelte, at de var blevet fritstillet.
– Han hjalp os med at gøre vores krav
op over for Lønmodtagernes Garantifond,
blandt andet om løn og feriefridage, som
vi havde til gode – sagen kører dog stadig.
Samtidig fik vi stillet et á conto beløb til
rådighed fra HK, indtil vi kunne modtage
dagpenge, siger Filip Katz. 
JMS Mediasystem
Svenske JMS Mediasystem lejede sig ind i Egmonts bogbinderi efter at have vun-
det en del af Egmonts ordreportefølje, blandt andet ugebladene Hjemmet og
Hendes Verden, der var udbudt i licitation.
Forvalter af konkursboet, advokat Ola Sellert, oplyste i juli måned til Skånskan.
se, at hård konkurrence og prispres i branchen er blandt årsagerne til konkursen.
Som en yderligere årsag nævnte han en brand, der ødelagde et af virksomhedens
trykkerier i Helsingborg i 2010.
Sidst i juli måned blev JMS Mediasystems afdeling i Vellinge, Sverige, overtaget
af en ny ejer. Det er det nystartede JMS Reklamgården, hvis direktør er Stefan
Mannfalk, som er tidligere ejer af JMS Mediasystem.
– Ved JMS’ konkurs gjorde vi op, hvad vi havde
til gode i løn. Derudover var der overarbejds-
timerne, hvor én var oppe på at have omkring
300 timer stående. Så pas på, advarer bog-
binder Filip Katz.

Korthuset væltede
mandag efter frokost
Trods adskillige forsøg på at redde entreprenørgiganten Pihl Søn gik virksomheden konkurs
i august. To af de fritstillede, Torsten Halling og Sussi Bjerregaard, beretter om forløbet
Foto: Sonja Iskov
De ansatte hos Pihl Søn var godt klar
over, at entreprenørfirmaet var i en van-
skelig likviditetsmæssig fase. Alligevel be-
varede de til det sidste et grønt håb om, at
virksomheden trods alt ville klare skærene.
Men mandag den 26. august efter fro-
kost væltede korthuset for de omkring
2.000 ansatte, som var indkaldt til stormø-
de i Lyngby, hvor de blev orienteret om, at
firmaet havde indgivet konkursbegæring
til skifteretten.
– Vi vidste jo, at det ikke gik for godt –
der var blandt andet et underskud i 2012
på omkring 470 millioner kroner – men på
en medarbejderkonference den 1. maj hav-
de vi fået at vide, at der var ryddet op i det
hele, og at der var masser af ordrer i posen.
Desto større var chokket ved meddelelsen
om konkursen derfor også, erindrer kon-
torfunktionær Torsten Halling.
Pihl for livet
Han er oprindeligt speditør, men arbejdede
med at udvikle og implementere Pihl
Søns nye it-system til at styre for eksempel
pakningen af containere med byggemate-
rialer til udlandet.
Torsten Halling havde været ansat i Pihl
Søn i en lang årrække, både som udsta-
tioneret og på hovedkontoret i Danmark –
og havde forestillet sig, at han skulle være
en del af »Pihl-familien« resten af sit ar-
bejdsliv.
– Tirsdag den 27. august havde besty-
reren af konkursboet indkaldt os til møde,
hvor vi alle blev suspenderet. Efter mødet
fik vi hver især resten af dagen til at rydde
kontoret, men vi skulle selvfølgelig afleve-
re telefon og computer. HK var også til ste-
de og indbød os til møde i fagforeningen
allerede torsdag i samme uge, siger han.
Holder forbindelsen ved lige
På torsdagsmødet udfyldte de tidligere
Pihl-folk fortrykte skemaer til Lønmodta-
gernes Garantifond (LG) i hånden, hvoref-
ter faglige medarbejdere hos HK it, medie
industri Hovedstaden tastede oplysnin-
gerne ind til LG.
– Den dag, vi blev fritstillet, loggede
vi os så ind med NemId for at godkende
oplysningerne. Når jeg tænker på, hvor-
dan kolleger, som var uorganiserede eller
medlem af andre foreninger, selv har sid-
det og svedt over anmeldelserne, så har
HK’s indsats simpelthen været den flot-
HK kursusplan for
opsagte ved Pihl Søn
3. dec. + 9.-10. dec.: Excel
4.-5. dec.: Regnskab m. e-conomic
11.-12. dec.: Web – hjemmesider
16.-17. dec.: Månedsafslutning
Alle kurser afholdes dagligt fra
kl. 09.00 til cirka kl. 15.00
i HK Hovedstaden
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
Kontakt Uddannelsescenteret
i HK Hovedstaden:
Konsulent og vejleder Henning
Jørgensen på tlf. nr. 3330 2439,
e-mail henning.joergensen@hk.dk

teste, siger Torsten Halling, som også har
deltaget i KvikStart-møde i fagforeningen
for tidligere Pihl Søn-ansatte. Desuden
har han deltaget i et informationsmøde
hos Jobcenteret Lyngby/Taarbæk kom-
mune, som har stillet en pulje til rådighed,
så opsagte Pihl Søn-medarbejdere kan
komme på kursus. (se boksen)
Lige hjemvendt fra ferie
Også kontorfunktionær Sussi Bjerregaard
havde forestillet sig, at hun ville være ansat
hos Pihl Søn til den dag, det var tid at gå
på pension. Hvilket altså ikke blev tilfældet.
– Jeg var lige vendt tilbage på arbejde
efter ferien, og vi havde rimeligt travlt, så
jeg deltog ikke i stormødet den 26. august.
Men midt på eftermiddagen tikkede der en
mail ind om, at vi var gået konkurs, siger
Sussi Bjerregaard, som gik fra at være sy-
gehjælper til at blive omskolet hos Pihl
Søn, og som kunne have fejret 25 års jubi-
læum til marts næste år.
– Til mødet hos kuratoren var det vildt
mærkeligt at træffe sine kolleger og vide,
at det måske ville være sidste gang, vi sås.
Kuratoren meddelte os, at vi var fyret, og
at de fleste af os snart ville blive fritstillet,
men skulle stå til rådighed i 14 dage, siger
Sussi Bjerregaard.
Godt, at blive grebet
Efterfølgende tog Susse Bjerregaard til
informationsmøde i HK for at få svar på
spørgsmål som eksempelvis, hvorvidt både
afspadsering og feriepenge ryger sig en tur.
– Vi mødte op alle sammen, og HK’s fag-
lige medarbejdere svarede på alle vores
spørgsmål og informerede os om LG og
om, at vi kunne låne penge til huslejen. Det
var rigtig godt at blive grebet, for pludselig
står man alene og bliver samtidig konkur-
rent med sine kolleger om de få job, der er
til rådighed, siger Sussi Bjerregaard, som
siden er blevet ansat hos ITS-teknik. 
Foto side 6 t.h. – Det er vildt dejligt, at der har
været så stor hjælp fra fagforeningens side,
for pludselig står man og aner ikke, hvad man
skal gribe eller gøre i, når virksomheden går
konkurs, siger Sussi Bjerregaard.
Foto side 6 t.v. – Det gjorde godt at se kol-
legerne igen til møderne, og for at bevare
kontakten har vi dannet en gruppe på både
Facebook og LinkedIn – og vi planlægger en
julefrokost, oplyser Torsten Halling.
Kom ud af busken
med det samme
Kontakt fagforeningen, så snart lønnen udebliver, råder
faglig sekretær i HK it, medie industri, Rolant Dam
Jacobsen
Hvis lønnen udebliver eller ved mis-
tanke om, at den ikke vil blive betalt, er
det en rigtig god ide straks at kontakte
afdelingen.
– For det første er det vigtigt for den
enkelte at blive informeret om, hvordan
hun eller han er stillet, hvis konkursen
skulle indtræffe, og for det andet kan
vi gennemføre rykkerproceduren hur-
tigere, siger faglig medarbejder i HK it,
medie industri, Rolant Dam Jacobsen.
Han peger på, at der er flere trin i pro-
ceduren over for arbejdsgiveren, som
først får fem dages frist til at betale,
dernæst tre dage, og hvis der stadig
ikke er rullet nogen løn ind på kontoen
efter den frist, så går fagforeningen et
skridt videre.
– Vi meddeler, at vi opfatter den
manglende løn som et udtryk for, at
virksomheden er ude af stand til at
betale. Derefter opgør vi samtlige krav
om løn, pension og feriegodtgørelse og
sender dem til arbejdsgiveren.
Er der efter 10 dage stadig ikke be-
talt nogen løn, begærer fagforeningen
virksomheden konkurs hos Skifteretten.
– I nogle tilfælde kaster arbejdsgive-
ren selv håndklædet i ringen og erken-
der, at der ikke er penge til løn til perso-
nalet, siger Rolant Dam Jacobsen, som
oplever, at det, der ofte er mest afgø-
rende for medlemmer, som henvender
sig til fagforeningen, er at få afklaret
situationen.
Lønmodtagernes Garantifond
– Når virksomheden er erklæret kon-
kurs, anmelder vi det samlede krav til
Lønmodtagernes Garantifond (LG), hvor
det kan tage et par måneder at behand-
le sagen. I mellemtiden har de konkurs-
ramte medlemmer mulighed for at få et
acontobeløb fra fagforeningen.
Rolant Dam Jacobsen fremhæver, at
fagforeningen sørger for, at alle med-
lemmets krav bliver gjort op overfor
konkursboet.
– Vi sikrer ud fra ansættelseskon-
trakt, lønsedler og opsigelsesperiode,
at alle krav er rejst – at vi får det hele
med, når vi anmelder kravet til LG – og
det skal gøres i første hug, understreger
Rolant Dam Jacobsen.

Xellia tager
atter praktikanter
Efter fem års pause har medicinalfirmaet Xellia i et samspil mellem de ansatte, afdelingerne
og ledelsen valgt atter at tage ansvar for at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft
Tekst: Kirsten Magelund | Foto: Sonja Iskov

Et alarmerende antal unge står og mang-
ler en praktikplads. Den kendsgerning har
været en af de medvirkende årsager til, at
Xellia Pharmaceuticals efter fem års pause
nu atter tager praktikanter ind.
Medicinalfirmaet har hjemsted på Ama-
ger med 450 ansatte, heraf 50 laboranter
plus de to nyligt ansatte laborantprakti-
kanter Yasmin Celik og Yasemin Öztürk.
Derudover søger Xellia aktuelt en kon-
torelev med speciale i administration, op-
lyser HR director Henrik Kretzschmar:
– Vi ser det som en forpligtelse at være
med til at uddanne den fremtidige arbejds-
kraft. Når vi slår stillinger op, vil vi jo gerne
have kvalificeret arbejdskraft. Så må vi
også stille praktikpladser til rådighed og
være med til at uddanne arbejdskraften,
understreger han.
Selve rekrutteringen af praktikanter
foregår på samme vis som firmaets rekrut-
tering i øvrigt, og Xellia valgte at slå stillin-
gen op i foråret, et halvt år før laborantele-
verne afslutter skoleopholdet og kommer
ud på virksomheden.
– Vi er ude i skarp konkurrence om prak-
tikanterne, så vi må også sørge for den
bedst mulige rekruttering, siger Henrik
Kretzschmar.
En længere proces
Forud for den endelige beslutning om igen
at ansætte praktikanter, ligger der ifølge
director QC Tina Bjerg Pedersen en del
overvejelser, blandt andet om afdelingerne
reelt havde tid og plads til at uddanne. Alle
involverede, fra afdelings- og teamledere
til ansatte i afdelingerne, har været inddra-
get i beslutningsprocessen.
– Det er vigtigt, at alle er med på ideen.
Vi vil kunne tilbyde praktikanterne en or-
dentlig uddannelse og har diskuteret, hvad
det ville betyde for os at tage praktikanter
ind – og om vi også kunne være sikre på at
have tid til at supportere dem, nævner hun.
I første omgang besluttede Xellia sig for
at tage én praktikant, men det antal blev
udvidet til to, efter at afdelingerne pegede
på, at det ville være mere hensigtsmæssigt
med to elever, som så dels kunne være fast
tilknyttet en afdeling hver, og dels kunne
støtte sig til hinanden gennem praktikop-
holdet.
–Generelterindstillingenpositiv,ogbåde
afdelingslederne og de ansatte har sagt ja
til, at den opgave vil de gerne løse – så må vi
lære af vores egne erfaringer og elevernes
evalueringerundervejs,sigerhun.
Fem års pause
At Xellia for fem år siden stoppede med at
tage praktikanter, kan der ifølge både HR
director Henrik Kretzschmar og tillidsre-
præsentant for laboranterne Lone Finner
være flere årsager til.
– Som jeg ser det, er der flere faktorer,
der spiller ind. Eksempelvis reducerede
virksomheden i 2008 antallet af medarbej-
dere, og i den situation kan det være van-
skeligt samtidig at ansætte nye, nævner
Henrik Kretzschmar.
Laboranternes tillidsrepræsentant Lone
Finner supplerer:
– Samtidig var der gang i Lean og andre
effektiviseringsprocesser. I det hele taget
har virksomheden været gennem en del
forandringer i årene siden da, og måske
har det været medvirkende til, at vi har
været mindre opmærksomme på at tage
praktikanter ind i perioden. Selv om vi dog
fra klubbens side har nævnt det undervejs.
Efterspurgte praktikanter
Også Marie Reiff, som er laborant i kemisk
laboratorium og vejleder for Yasemin Öz-
türk, påpeger, at de ansatte har efterspurgt
praktikanter i flere år:
– Vi har pligt til at uddanne nye – og så
er det også hyggeligt at kunne lære lidt fra
sig. Først var det meningen, at vi ville have
en praktikant, som kunne være halvdelen
af tiden i kemisk laboratorium og den an-
den halvdel i In-Process laboratoriet. Men
efterfølgende besluttede In-Process, at de
gerne ville have en praktikant selv. Så det
blev til, at vi ansatte to, som er i hver sin
afdeling i hele praktikperioden, siger hun.
Praktikanterne arbejder efter en elev-
plan, som beskriver, hvad der skal indgå i
uddannelsesforløbet.
– I første uge kom en vejleder fra labo-
rantskolen ud til os og hjalp med at sam-
mensætte planen, som blandt andet om-
fatter, hvilke apparater og metoder eleven
skal arbejde med, nævner Marie Reiff.
I In-Process er laborant Britta Bülow-
Johannesen praktikantvejleder for Yasmin
Celik. Hun nævner som en af fordelene ved
at have praktikanter, at man »bliver holdt
til ilden«.
– Hvis man har risiko for at komme ind
i et rutinespor, så kan det sagtens ændres
i og med, at der bliver tilført nye ideer og
tiltag fra skolen, siger hun.
Søgte vidt og bredt
Laborantpraktikant Yasmin Celik har søgt
vidt og bredt for at finde sig en praktik-
plads. Hun ringede blandt andet til Xellia
og spurgte afdelingschefen, om der var en
mulighed for at komme i praktik på virk-
somheden. En måned senere slog Xellia
stillingen op, Yasmin Celik lagde billet ind
på den og fik den.
– Jeg begyndte at søge et halvt år, før
skolen sluttede, og har søgt en del stil-
linger – for det meste uopfordret, siger
Yasmin Celik, hvis klassekammerater fra
Metropol for manges vedkommende sta-
dig søger med lys og lygte efter en prak-
tikplads.
Det samme gør sig gældende for Yase-
min Öztürks klassekammerater. Hun har
gået på Laborantskolen Nordsjælland og
har søgt praktikplads i halvandet år.
– Jeg har ringet rundt, men fik blandt
andet at vide, at det var vanskeligt at tage
praktikanter ind på grund af krisen. Det har
været hårdt at vente på at finde en praktik-
plads, også fordi man skal have fundet en
plads inden for to til tre år, ellers er det slut
med uddannelsen, påpeger hun.
Begge laborantpraktikanter sætter pris
på nu at fuldføre uddannelsen – og for at
muligheden for at komme til at arbejde
som laboranter i den nærmeste fremtid
dermed er inden for rækkevidde. 
Yasemin Öztürk og Yasmin Celik er labo-
rantpraktikanter hos medicinalfirmaet Xellia
Pharmaceuticals, som nu, efter fem års pau-
se, atter tager praktikanter ind.

Fleksjobbere
får fleks-kurser
Uddannelsescentret i HK Hovedstaden lancerer nu kurser, som er tilpasset
fleksjobberes særlige behov
Foto: Sonja Iskov/ColoUrbox
Fleksjobbere og andre ansatte med særlige
behov kan nu deltage i særligt tilrettelagte
kurser hos HK Hovedstaden. På landsplan
findes der godt 50.000 fleksjobbere, og
heraf har 10-15.000 hjemme i hovedstads-
området, anslår faglig sekretær i HK it, me-
die industri, Steen Bonde Jensen.
– Alle på arbejdsmarkedet skal have
lige muligheder for at dygtiggøre sig. Men
fleksjobbere kan eksempelvis have udfor-
dringer i form af, at de kun er i stand til at
sidde ned i tre timer, eller at de ikke kan ud-
holde støj og stress, nævner han.
Alle fleksjobbere kan deltage
Derfor har fagforeningen været i dialog
med medlemmer, som er på fleksjob, om
at finde kurser, der kan dække de særlige
behov, som gruppen har.
– Men vi fandt ud af, at sådanne kurser
simpelthen ikke fandtes. Så i samarbejde
med Uddannelsescentret i HK Hovedsta-
den gik vi i gang med at udvikle ideen. Vi
har for indeværende planlagt et fuldt pro-
gram for hele første halvår af 2014, og kur-
serne udbydes bredt til alle fleksjobbere,
understreger Steen Bonde Jensen.
Efterfølgende er Jobcentrene i hoved-
stadsområdet blevet inviteret ind hos HK
Hovedstaden for at blive introduceret til
det nye initiativ, ligesom Uddannelsescen-
Fleks-kursernes fysiske rammer
• Et deltagerantal fra fem til højst otte personer
• To undervisere på enkelte af kurserne
• Reduceret timetal – kurserne afholdes formiddag og eftermiddag med mak-
simalt tre timers undervisning om dagen
• Ergonomisk korrekte stole samt hæve- sænkeborde i undervisningslokalerne
• Hensyntagen til lys- og støjfølsomhed
Se nærmere om kurserne på hjemmesiden HK Hovedstaden under Kurser
i HK Hovedstaden – Fleksjobkurser

tret tager ud for at informere om de nye
kursusmuligheder for fleksjobbere.
Fysikken sætter grænser
– Ud over selve kursusindholdet har vi
ekstra fokus på de fysiske rammer og på,
hvordan undervisningslokalerne er indret-
tet, så de tager højde for fleksjobbernes
særlige behov på alle niveauer, siger Steen
Bonde Jensen, som peger på, at sigtet med
kurserne er at få folk i arbejde eller at fast-
holde fleksjobberne i arbejde:
– Kurserne kan også tage udgangspunkt
i specifikke funktioner som eksempelvis
lagerstyring, receptionsarbejde eller kun-
deservice. Vi kan sammensætte kurserne
ud fra Jobcentrenes efterspørgsel, eller
de specifikke behov, der viser sig. Det kan
være murerarbejdsmanden, der er nedslidt
i en alder af 45-50 år, som aldrig har rørt
ved en computer, men har brug for at få af-
mystificeret den nye teknik, nævner Steen
Bonde Jensen.
Samme faglighed
Uddannelsescentret har udviklet kurserne
dels på baggrund af en gennemgang af al-
lerede eksisterende kurser, dels på ønsker
fra fleksjobbere, som har udtrykt behov for
efteruddannelse, men som er ude af stand
til at følge et ordinært kursus.
– Kurserne har et timetal på tre timer
dagligt og et maksimalt deltagerantal på
otte personer. Samtidig er kursusstedet
indrettet med hæve-sænkeborde, så man
kan både stå op og sidde ned. Men selve
indholdet er af samme faglighed som al-
mindelige kurser, understreger konsulent
i Uddannelsescentret, Henning Jørgensen.
Baseret på efterspørgsel
Kurserne er også baseret på efterspørgsel
fra Jobcentre, som eksempelvis specifikt
har efterlyst kurser i bogføring og regn-
skab i e-conomic, der er et internetbaseret
regnskabsprogram.
– Kurset i e-conomic er blevet til efter
et ønske udtrykt fra en fleksjobber, som
arbejder på en mindre virksomhed, der
anvender dette system, men hidtil har der
ikke eksisteret kurser. Det tilbyder vi så nu,
siger Henning Jørgensen.
Han fremhæver, at Uddannelsescentret
gerne opfylder øvrige specifikke kursusøn-
sker fra Jobcentrenes side:
– Intet er umuligt. 
Hvilke kurser – og hvornår?
HK Hovedstaden udbyder kurser inden for
følgende områder:
• It: Tekstbehandlingsprogrammet Word grundlæggende og videregående,
Excel (regneark) grundlæggende og videregående, PowerPoint grundlæg-
gende (grafisk præsentationsmateriale) samt Web – hjemmesider med Share
Point
• Økonomi og regnskab: Grundlæggende regnskab med praktisk
bogføring i Navision/C5, Løn- og personaleadministration, Regnskab med
e-conomic samt Månedsafslutning for små virksomheder
• Skriftlig kommunikation: Notat- og referatteknik, Skriv og bliv læst
(om hvordan man får bedre skrivevaner samtidig med, at det bliver sjovere
at skrive), Skriv bedre e-mails
• Administration: Deneffektivesekretær/administrative–Fangentidsrøver
• Sprog: Business Engelsk – basic
• Personlig udvikling: Gennemslagskraft, Fremtoning og stil, Slip per-
fektionismen samt Skab din egen arbejdsglæde
• Jobsøgning: Tips og tricks, Forbered dig til jobsamtalen
Mere information om indholdet i kurserne er at finde på hk.dk/hovedstaden. Se
under kurser i HK Hovedstaden. Her findes den samlede oversigt over kurser,
hvor indholdet af hvert enkelt kursus er beskrevet nærmere.
Tilmeldingen til fleksjobkurserne, sker via link på hjemmesiden eller via e-mail
til Uddannelsescentret HK Hovedstaden. Se på hjemmesiden hvilke oplysninger,
der skal med i e-mailen.
– Alle fleksjobbere, uanset, hvilken fagforening man er organiseret i, kan benytte sig af de sær-
ligt tilrettelagte fleks-kurser, siger faglig sekretær i HK it, medie industri, Steen Bonde Jensen.
Her sammen med konsulent i HK Hovedstadens Uddannelsescenter, Henning Jørgensen.

Elever forbereder sig
til fagprøve hos HK Ungdom
HK Ungdom Hovedstaden giver elever mulighed for at øve sig i at skrive fagprøve.
Sprogkontoret står for endags-kurset, der er blevet et tilløbsstykke
Foto: Sonja Iskov
HK Ungdom Hovedstaden har succes med
kurset »Få styr på din fagprøve », som er et
tilbud til elever inden for alle sektorer i HK.
– Eleverne henvendte sig selv til os og op-
fordrede os til at oprette et kursus i at skri-
ve fagprøve, siger ungdomskonsulent Yeliz
Alpata, som selv tidligere i år var på kursus
forud for sin afsluttende fagprøve.
Godt et par hundrede elever har indtil vi-
dere deltaget i kurset, der er blevet afholdt
siden 2012, og deres evalueringer tyder
på, at de er godt tilfredse med indholdet.
– Vi baserer efterfølgende kurser på eva-
lueringerne og justerer dem, så de passer
til elevernes ønsker til indholdet. Blandt
andet er det gået fra først og fremmest
at have fokus på det sproglige indhold til
mere at vejlede generelt. Men stadig uden
at vi går skolerne i bedene. Vi respekterer,
at det er dem, der står for selve vejlednin-
gen af eleverne, understreger Yeliz Alpata.
Ser på 12-tals fagprøver
Hun peger også på, at det er forskelligt fra
skole til skole og fra lærer til lærer, hvordan
kravene er til fagprøven.
– Derfor præsenterer vi forskellige ek-
sempler på 12-tals fagprøver, så man kan
se, hvordan de er udformet – og så øver
man sig i at stille sin egen skriftlige prøve
op, formulere sætninger, skrive fodnoter
og layoute opgaven. Samtidig kan man bli-
ve inspireret af, hvordan de andre elever på
kurset griber deres opgave an, siger Yeliz
Alpata.
Opretter kurser efter behov
Virksomhederne har også mulighed for i
samarbejde med HK Ungdom at få opret-
tet kursus til egne elever, hvis antallet af
elever når op på 15 fra samme virksomhed.
– Men er det ikke tilfældet, så kan flere
virksomheder også gå sammen om at
etablere et kursus, foreslår Yeliz Alpata.
For at få kurset etableret kan man kon-
takte HK Ungdoms konsulenter på: 3330
2929 eller ungdom.hovedstaden@hk.dk.
Dynamiske elever
Undervisere på Få styr på din fagprøve er
Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Ja-

cobsen. De er begge cand.mag. i dansk, og
de har igennem 16 år arbejdet sammen
i Sprogkontoret, hvor de afholder kurser
i kommunikation for offentlige såvel som
private virksomheder – og altså også for
HK Ungdom.
Kurset veksler mellem oplæg fra sprog-
konsulenterne og diskussion på holdet.
Derudover arbejder deltagerne med korte
øvelser undervejs.
– På kurset opfordrer vi eleverne til at
tale sammen om fagprøverne. Deres bag-
grund er meget forskellig, og de kan lære
rigtig meget af hinanden ved at udveksle
erfaringer og høre, hvordan andre griber
deres fagprøve an. Vi giver gode råd om,
hvordan man kommer godt i gang med
opgaven. Blandt andet siger vi, at man bør
gå tidligt i gang med at søge inspiration til,
hvilket emne man vil skrive om, nævner El-
len Bak Åndahl.
Bufferdage i arbejdsplanen
Det er også forskelligt for eleverne, hvor de
står i forhold til at skulle aflevere fagprø-
ven. Nogle står lige for at skulle aflevere,
mens andre har et par måneder at løbe på.
Under alle omstændigheder er det bedst
at komme i gang i god tid, påpeger sprog-
konsulenterne.
– Ting tager altid længere tid end forud-
set. Derfor bør ens arbejdsplan både inde-
holde dage, hvor man skriver på fagprøven,
og blanke dage, der fungerer som buffer til
uforudsete opgaver, råder Susanne Non-
boe Jacobsen til.
Alle kommer til orde
Interessen for kurset er markant, men Ellen
Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen
bestræber sig på, at der højst kommer 20
elever på et hold. Det er et antal, der giver
plads til, at alle får mulighed for at kom-
me til orde og få stillet de spørgsmål, der
brænder på.
– Vi råder også eleverne til, at de spør-
ger lærer og vejleder på deres egen skole
til råds om fagprøven, så de er helt sikre
på, at alle krav til opgaven bliver opfyldt.
Det er bedre at spørge en gang for meget,
end en gang for lidt, understreger Susanne
Nonboe Jacobsen.
At gribe fagprøven an
På kurset gennemgår sprogkonsulenterne,
hvilke krav der er til fagprøvens indhold,
hvordan man bygger den op og giver ek-
sempler på, hvordan man kan formulere
indholdet.
– Helt overordnet bør man anvende sit
fags udtryk, men samtidig overveje, hvem
man skriver til, og have i tankerne, at den
kommende censor måske ikke kender til de
samme fagudtryk, som en selv. Derfor skal
man vise, hvad udtrykkene indebærer, og
forklare dem, eventuelt i en ordliste bagest
i opgaven, foreslår Ellen Bak Åndahl.
Sprogkonsulenterne peger også på, at
det kan være en fordel – når man har sat
det sidste punktum i opgaven – at lade
en ven, veninde, et familiemedlem eller
en kollega læse den igennem. Det kan
være en prøve på og en garanti for, at
teksten også egner sig til at blive læst og
forstået af andre end lige ens nærmeste
fagfæller. 
Få styr
på din
fagprøve
• Kurset er på en dag fra 9.00 –
15.00 med frokost, og det er
gratis for medlemmer af HK
Ungdom.
• Gå ind på hjemmesiden HK
Ungdom under kurser, log ind
med enten NemId eller HK
pinkode og tilmeld dig.
• Alternativt kan du ringe eller
maile til HK Ungdom.
• Hvis kurset er fyldt op, er det
muligt at komme på venteliste.
Sprogkontoret, der består af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, underviser i, hvor-
dan man bedst muligt formidler sin faglige viden. Det foregår på HK Ungdoms kursus, »Få styr
på din fagprøve«.
– Virksomhederne kan kontakte os for at få
oprettet et kursus til de af deres elever, som
står for at skulle skrive fagprøve, siger konsu-
lent i HK Ungdom, Yeliz Alpata.

På kongres
for første gang
I oktober måned var 381 HK’ere fra hele landet samlet til kongres i København. Blandt dem
var Kirsten Pedersen, tillidsrepræsentant på Unilever Danmark og medlem af HK it, medie
industri Hovedstaden. Hun deltog for første gang og kom hjem med fornyet energi
Foto: Sonja Iskov/Privat
Tradition kontra fornyelse var temaet, der
blev slået an hos Kirsten Pedersen, da fire
små trommeslagere fra Tivoligarden efter-
fulgt af fire granvoksne mænd fra Copen-
hagen Drummers åbnede HK’s kongres i
Tivoli Congress Center i oktober måned.
– Vi skal ikke smide alt over bord, fordi
det er umoderne at tale om solidaritet. Nye
strømninger skal selvfølgelig have plads,
men uden at vi glemmer det basale i fæl-
lesskabet, siger Kirsten Pedersen, som del-
tog i HK’s kongres for første gang.
Hun er ansat hos Unilever Danmark i
Ørestaden, og hun er både arbejdsmiljø-
og tillidsrepræsentant for kollegerne på
kontoret, som er omfattet af HK’s overens-
komst. Ligesom hun er medlem af afde-
lingsbestyrelsen i HK it, medie industri
Hovedstaden.
Oprindeligt er Kirsten Pedersen uddan-
net arkitekt, men fik for godt 16 år siden
et vikariat på virksomheden og arbejder i
dag som demand planner.
Større synlighed
– Formentlig er der ikke mange af
mine kolleger, som ved, at der
har været kongres – og sådan
tror jeg, at det forholder sig på rigtigt man-
ge virksomheder, siger Kirsten Pedersen.
Hun henviser til undersøgelsen blandt
HK’s medlemmer, som dels konkluderer,
at medlemmerne vurderer forbundet som
usynligt, dels opfatter medlemsdemokra-
tiet som begrænset.
– Jeg synes saftsuseme heller ikke, at
det er nemt at finde ud af det med afde-
linger, sektorer, brancheklubber og faglige
klubber i organisationen. Så jeg ser en af
konklusionerne i undersøgelsen som et
HK it, medie industri Hovedstaden havde 17 delegerede med på HK’s kongres.
Alt i alt var det en god kongres i
fællesskabets ånd med masser af
energi – jeg var helt opløftet, da
jeg kom hjem.

udtryk for, at medlemmerne heller ikke rig-
tigt ved, hvordan organisationen er skruet
sammen, vurderer Kirsten Pedersen.
Hun forventer dog, at HK’s nye strategi
som Den Organiserende Fagforening, vil
gøre forbundet mere synligt såvel i det
politiske liv som i den offentlige debat og
over for det enkelte medlem.
Medlemmet i centrum
Den Organiserende Fagforening er en del
af målprogrammet for HK’s arbejde frem til
2017, som de kongresdelegerede vedtog.
– På kongressen blev Den Organise-
rende Fagforening nævnt mange gange.
Alligevel er det stadig i mit hoved et lidt
diffust begreb. Men læser man det ende-
lige målprogram, falder det bedre på plads.
Man behøver ikke at sige, at det er dét, man
gør, men i stedet handle og involvere med-
lemmerne, og komme meget mere ud på
arbejdspladserne. Det er dér, det sker, siger
Kirsten Pedersen.
Nedsat kontingent
Forud for kongressen havde hun forberedt
sig ved at læse alt kongresmateriale – be-
retning, målprogram samt indkomne for-
slag fra de delegerede – og diskuteret det i
afdelingsbestyrelsen.
HK it, medie industri havde også stil-
let et forslag til kongressen, der gik ud på,
at arbejdsløse medlemmer fremover skulle
have nedsat kontingent. Kongressen for-
kastede forslaget, men vedtog til gengæld
et andet forslag fra sektoren HK Privat, der
betyder, at nyuddannede ledige fremover
kan fortsætte på elevkontingent, indtil de
kommer i arbejde.
– Som det blev sagt under debatten om
vores forslag på kongressen, så bør det
være de bredeste skuldre, der bærer mest.
Ifølge mine beregninger ville vores forslag
betyde, at vi, der er i arbejde, skulle betale
omkring 27 kroner ekstra om måneden,
men for den arbejdsløse ville det betyde
en besparelse på godt 400 kroner, anslår
Kirsten Pedersen og fortsætter:
– Men når det er sagt, så synes jeg, at det
er helt fint, at det i det mindste blev ved-
taget, at nyuddannede ledige fremover får
lavere kontingent. 
Du kan se forbundets målprogram og læse
meget mere om kongressen på kongres.hk.dk
Nyuddannede ledige
får nedsat kontingent
HK it, medie industri Hovedstaden stillede forslag om
frikontingent til ledige efter 12 måneders ledighed. For-
slaget blev stemt ned, men fra medio 2014 kan nyuddan-
nede ledige fortsætte på elevkontingent
HK it, medie industri havde på HK’s
kongres i oktober foreslået, at arbejds-
løse medlemmer af HK overgår til fri-
kontingent til forbundet, når de har haft
12 måneders ledighed i en dagpenge-
periode.
Formand for HK it, medie industri
Ulla Jeppesen begrundede forslaget:
– Vi ønsker at række hånden ud til
de arbejdsløse kolleger for at vise soli-
daritet. Når et medlem bliver ledig, har
det store omkostninger både for med-
lemmet og vedkommendes nærmeste
familie, og efter det første års ledighed
begynder det for alvor at stramme til
økonomisk, sagde Ulla Jeppesen.
Hun pegede også på, at forslaget
kunne føre til et større fokus internt i HK
på at hjælpe arbejdsløse medlemmer
i arbejde så hurtigt som muligt blandt
andet gennem HK KvikStart. Fællestil-
lidsrepræsentant på Aller Tryk, Benedic-
teToftegaard,anbefaledeogsåkongres-
sen at stemme for forslaget.
– Det er et vigtigt signal at sende til
medlemmerne – og til samfundet som
sådan – at vi støtter den ledige. Hvis
det stod til mig, indførte vi differentie-
ret kontingent, og det kan jeg sagtens
foreslå, for jeg ville selv være en af dem,
der skulle betale mest, sagde Benedic-
te Toftegaard.
HK it, medie industris forslag ville
maksimalt koste forbundet 7,5 millio-
ner kroner årligt. HK’s hovedbestyrelse
anbefalede kongressen at stemme
imod, og forslaget blev nedstemt, men
til gengæld vedtog kongressen senere
et forslag fra HK Privat, der betyder, at
ledige nyuddannede fra medio 2014
kan fortsætte på elevkontingent til 95
kroner, indtil de er kommet i arbejde. 
– Vi ønsker at vise solidaritet med vores arbejdsløse kolleger, sagde Ulla Jeppesen, da
hun begrundede forslaget om kontingentfrihed efter 12 måneders ledighed.

Aktivér dit aktivist-gen
– bliv IMI-aktivist!
Har du mod på at deltage i faglige aktiviteter, kan du melde dig til aktivistgruppen
i HK it, medie industri
En rigtig fagforening er båret af medlems-
demokrati og aktive medlemmer. I vores
fagforening har vi heldigvis mange aktive
medlemmer – hvad enten du er arbejds-
miljørepræsentant, tillidsrepræsentant,
klubbestyrelsesmedlem eller et andet ak-
tivt medlem, gør du en stor forskel!
I forbindelse med overenskomstfornyel-
sen i 2012 leverede aktive medlemmer af
fagforeningen en uvurderlig indsats i for-
hold de udadvendte aktiviteter. Det samme
var tilfældet under forsommerens indsam-
ling af underskrifter for en forlængelse af
dagpengeretten – begge steder gjorde
aktive medlemmer en forskel – på såvel
arbejdspladser som gader og stræder.
Ingen forpligtelser
Til foråret er der igen overenskomstfor-
handlinger på vores områder, og blandt
de nuværende medlemmer af fagforenin-
gens aktivistgruppe varmes der nu op til
de kommende forhandlinger, hvor vi igen
vil se faglige aktiviteter med et glimt i øjet.
Aktivistgruppen kan dog sagtens bruge fle-
re til at tage del i idéudvikling, planlægning
og gennemførelse af kampagneaktiviteter
og arrangementer. Ingen i aktivistgruppen
forpligter sig til noget fast, men vil fra gang
til gang få tilbuddet om at deltage. 
Har du lyst til at blive en del af fælles-
skabet i aktivistgruppen, eller vil du høre
mere om det, inden du beslutter dig, kan
du henvende dig til Peter Jacques Jensen:
Telefon: 33 30 20 04
Mail: 01pj@hk.dk.
HK it, medie industri deltog aktivt i underskriftsindsamlingen
for forbedrede dagpengeregler. (Foto: Sonja Iskov)
Under overenskomstforhandlingerne i 2012 aktionerede ak-
tivister fra fagforeningen på Hovedbanegården, hvor de medterningespil gjorde forbipasserende opmærksom på, hvorfordet var vigtigt at få fjernet 50%-reglen. (Foto: privat)

Fra pædagog
til kontorelev
Camilla Dangaard, 30 år, startede 1. juli som kontorelev
i HK it, medie industri Hovedstaden
I sommer skulle HK IMI ansætte ny kon-
torelev, og blandt mange ansøgere blev
Camilla Dangaard udvalgt. Camilla er
uddannet fra Københavns Socialpæda-
gogiske Seminarium i januar 2007 og har
arbejdet som pædagog frem til somme-
ren 2013, hvor hun søgte – og fik – elev-
pladsen i afdelingen.
– Når jeg valgte at starte på en helt ny
uddannelse, var det især på grund af en
stigende frustration over, at nedskærin-
ger og organisatoriske ændringer på det
pædagogiske område gjorde det svært
for mig at udføre mit arbejde på en til-
fredsstillende måde, fortæller Camilla.
Ønsker at gøre en forskel
At hun netop søgte kontotelevstillingen
i HK hænger sammen med en stor inte-
resse for fagligt arbejde. Camilla var så-
ledes valgt som tillidsrepræsentant for
sine kolleger, mens hun arbejdede som
pædagog.
– Jeg er en meget udadvendt person,
og jeg brænder for at gøre en forskel for
andre mennesker. Det glæder jeg mig til
at kunne gøre i mit nye job i HK IMI, siger
Camilla.
Bortset fra korte praktikophold i andre
afdelinger i HK Hovedstaden (Job og Vej-
ledning, receptionen og bogholderiet),
skal Camilla være i HK it, medie indu-
stri Hovedstaden frem til udgangen af
juni 2015, hvor hun afslutter sin uddan-
nelse. 
– Jeg brænder for at gøre en forskel for
andre mennesker, siger HK IMI’s nye kon-
torelev Camilla Dangaard.
Kurser i
organisering
for tillidsvalgte
I HK it, medie industri
Den store forskel
Dag 1: 24. februar – Dag 2: 6. marts.
HK Hovedstaden har gennem de seneste år
arbejdet meget med at fastholde medlem-
mer, som ville melde sig ud. Det har givet
os gode resultater og stor viden, som vi
gerne vil dele med klubbestyrelser og til-
lidsvalgte.
Vi beskæftiger os blandt andet med:
• Konkurrentanalyse – hvad er det faktisk
de gule tilbyder?
• Hvad tilbyder HK?
• Fastholdelse – kom med på en lytter, når
eksperterne er på telefonen
• Handlingsplan for arbejdspladsen
På kurset fremstiller vi sammen en skræd-
dersyet folder for klubben på din arbejds-
plads. Folderen kan både præsentere
klubben og de tillidsvalgte, eller den kan il-
lustrere forskellen på en rigtig fagforening
og de gule forretninger.
Bemærk: Kurset er etableret som en work-
shop, der strækker sig over to dage med
nogle dages mellemrum.
Organisering på
arbejdspladsen
24.-25. marts 2014
Et kursus i, hvordan man tager snakken
med nye og gamle kolleger omkring med-
lemskab af HK. Fokus er på praksis, meget
håndgribelige kompetencer og værktøjer.
• Hvorfor være medlem af HK
• Argumentation og agitation
• Aktiv lytning
• Kropssprog
• Overblik og systematik i organisering på
arbejdspladsen
• Gør det faglige arbejde synligt
• Hvor kan jeg få hjælp, feedback og svar
på spørgsmål
Kontakt Pia Michelsen 3330 2408
eller Carsten Jedig 3330 2323

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER
Dorthe Jacobsen A/S Information
Katja Hillig Riemann A/S
Claudia Maria Nielsen Ibsen Photonics
Arne Brian Olsen DONG Energy Power A/S
Susanne Holst A/S Information
Per Vestergaard Johansen Konvolut Danmark A/S
Kim Schilling Hansen Alinea A/S
Lonnie Schou Josiassen Haldor Topsøe A/S
Maja Wichmann Leo Pharma A/S
Camilla Kragh Johansen Coloplast A/S
Susanne Pedersen Axellus A/S
Zafer Onurlu DAKO Denmark A/S
Helene Theil Hansen Radiometer Medical ApS
Ayoe Slot Hansen Paramedical A/S
nye arbejdsmiljørepræsentanter
nye tillidsrepræsentanter
Christian Davidsen CSC Danmark A/S
Funktionæroverenskomsten med
Dansk Erhverv
Carsten Bahn Eson Pac
Industriens Funktionæroverenskomst
Henrik M. Samsøe Petersen Eson Pac
Emballageoverenskomsten med DI
Betina Vad E. Nielsen Novo Nordisk
Særoverenskomst
Claus Michael Jelsdal Biblioteksmedier A/S
Mark Andersen National Oilwell Varco Denmark I/S
Morten Carlsen Specialisterne ApS
Charlotte Scheuer Eniro Danmark A/S
Linda Sif Petersen Danske Fagmedier ApS
Liselotte H. Christiansen J. Jensen Materieludlejning A/S
Annette Danielsen Ferring Pharmaceuticals A/S
Anja Hansen Adpeople A/S
Roghieh Yardid CMC Biologics A/S
Jesper Bjørn Pedersen Glud Marstrand A/S
Christina Holstein Upfront Chromatography A/S
Helen Hjerting OBH Nordica Denmark A/S
nye arbejdsmiljørepræsentanter
Nyheder fra din
fagforening
www.imi.hk.dk
Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie
industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.
Afdelingens ledighedstal 2013 juli oktober
Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.
Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 188 4,9 168 4,4
Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 36 6,8 22 4,3
Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 50 5,2 45 4,7
Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 187 11 162 9,6
IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 49 3,8 52 4,1
Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 17 5,4 20 6,4
Laboratorier Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 41 1,5 38 1,3
Total funktionærer 568 5 507 4,4
Timelønnede
Bogbindere 9 4 14 6,5
Grafisk trykkere 29 6,8 27 6,6
Serigrafer 18 35 25 46,3
Trykkeriarbejdere 2 4 1 2
Total timelønnede 58 7,7 67 9,2
Total afdelingen 626 5,1 574 4,7
OBS. Selvom tallene viser et fald i ledigheden for flere grupper, er det desværre ikke et udtryk for en væsentlig bedring af beskæftigelsen.
Tallene dækker over, at adskillige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven.

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER 
Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige.
www.apfel-hk.dk
Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset«,
Borgbjergsvej 30 kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav
Bangs Gade 28.
6. december Julefest
29. januar Biograftur
26. februar Vor Frue Kirke
26. marts Orlogsmuseet
apfel
Program 2013/2014
11. december Kl. 11.00. Den traditionelle Julefrokost m. led-
sager. Pris medlemmer 175 kr. Ledsagere 225
kr. Kontakt formanden eller kassereren for
eventuelt uafhentede billetter.
8. januar Nytårskur. Vi ønsker hinanden godt nytår 2014
12. februar Kl. 11.00: Peter Abrahamsen spiller for os.
HUSK! Alle ordinære møder afholdes nu på Damhuskroen, med
mindre andet er anført!
Formand: Erik Eriksen. Tlf. 3887 8639 / erikoggusta@live.dk
Kasserer: Flemming Larsen. Tlf. 3555 3084 / flaben@gmail.dk
Klubbens hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dk
Afdelingens hjemmeside: www.hk.dk/hovedstaden-imi
OBS. Det postomdelte Nyhedsbrev udkommer sidst i 2013 eller
først i 2014.
typografernes seniorklub
Er du blevet valgt som
Arbejdsmiljørepræsentant?
Er du blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant, er det
vigtigt, at du giver fagforeningen besked. Dette vil sikre, at
du er beskyttet i din ansættelse på samme måde som en
tillidsrepræsentant.
Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant inviterer vi dig til
en personlig samtale, hvor vi forsøger at »klæde dig bedst
muligt på » til dit nye tillidshverv. Vi sørger også for, at du
får relevant information og tilbud om kurser, konferencer og
særlige arrangementer om arbejdsmiljø.
Send en email til imi@hk.dk og fortæl os, at du er blevet
valgt – eller ring til faglig afdeling på 3330 2945.
Det siger loven
Er der 10 ansatte eller mere på en arbejdsplads, skal der
oprettes en arbejdsmiljøorganisation – og vælges mindst
én arbejdsmiljørepræsentant.
Netværk for arbejdsmiljø-
repræsentanter
Gruppen er oprettet for at danne et netværk mellem ar-
bejdsmiljørepræsentanter, der derved kan hjælpe hinanden,
eller blot lære andre med samme hverv at kende. Gruppen
mødes cirka 4-6 gange årligt. På netværkets møder drøf-
ter vi blandt andet ændringer eller ny lovgivning, nye tiltag
samt andet, der er aktuelt inden for arbejdsmiljøområdet.
Modtag invitation på mail
Hvis du ønsker at modtage invitation på mail – uanset om
du er arbejdsmiljørepræsentanter eller ej – skal du blot op-
lyse os om din mail. Det er vigtigt, at du husker at give os
besked, hvis du skifter mailadresse.
Yderligere information:
Har du lyst til at høre mere om netværksgruppen, er du me-
get velkommen til at kontakte faglig sekretær Hanne Landt
på telefon 3330 2352 eller via mail 01hbl@hk.dk
Interesseret i arbejdsmiljø?
hk.dk/arbejdsmiljoeportalen
Gør lønstatistikken stærk
– indberet dine lønoplysninger
En høj svarprocent gør statistikken stærk, når der skal for-
handles løn, fordi man kan sammenligne sin egen løn med
lønnen i sammenlignelige virksomheder. Lønstatistikken er
også meget nyttig i forbindelse med ansættelsessamtaler,
fordi man på forhånd kan tjekke virksomhedens lønniveau.
Frem til 30. november kan du ved at logge ind med den pin-
kode, du har modtaget, oplyse din løn på www.hk-loensta-
tistik.dk. Har du forlagt brevet med pinkoden, kan du ringe
dine lønoplysninger ind på 3330 2945. Hav dine lønoplysnin-
ger parat, og en medarbejder vil klare tastearbejdet for dig.
OBS. Du kan indberette telefonisk til og med 3. december.

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 3330 2945
Fagligt
netværk
er vigtigt
Tidligere på året blev trykker
Brian Christiansen valgt
som ny formand for Grafisk
Tekniker Klub Hovedstaden.
Han vil etablere jobbank for
ledige grafiske teknikere
Foto: Sonja Iskov
Da uddannelsen til henholdsvis trykker og
bogbinder blev slået sammen til en uddan-
nelse – grafisk tekniker – valgte trykkere
og bogbindere også at slå deres respek-
tive brancheklubber sammen. Det blev til
Grafisk Tekniker Klub Hovedstaden, og tid-
ligere i år blev trykker Brian Christiansen
valgt som ny formand for brancheklubben,
der omfatter samtlige timelønnede på det
grafiske område i HK it, medie industri
Hovedstaden.
– Produktionsfolkene på gulvet har tid-
ligere bekriget hinanden i forhold til fag-
grænser, men med den fælles brancheklub
har vi fået vendt stridighederne til et sam-
arbejde og et fællesskab, siger han.
Brian Christiansen er også fællestillids-
repræsentant for kollegerne på den sjæl-
landske del af Rosendahls Schultz Grafisk.
En grafisk virksomhed med godt 230 an-
satte i alt på arbejdspladser fordelt tværs
over landet fra Esbjerg, over Odense og til
Københavnsområdet – nærmere bestemt
Albertslund.
Respekt mellem faggrupper
Tidligere havde faggrupperne hver sin
klub, som stod stejlt overfor hinanden. Men
i hovedstaden lykkedes det omsider for
nogle år siden at samle Grafisk Trykkerklub
og Bogbindernes Brancheklub.
– Da vi slog klubberne sammen, måtte vi
høre fra resten af landet, at dét aldrig ville
gå. Men her i år, i foråret, blev de gamle
landsforeninger Trykkernes Landssam-
menslutning og Bogbindernes Landssam-
menslutning omsider slået sammen i det
landsdækkende Grafisk Tekniker Netværk
– hvilket er et godt forum til at styrke net-
værket mellem tillidsrepræsentanter på
de grafiske arbejdspladser, beretter Brian
Christiansen, som også er med i afdelings-
bestyrelsen i HK it, medie industri:
– Det er spændende at være sammen
med så mange andre faggrupper i besty-
relsen, og positivt at se ud over vores lille
grafiske verden og få øjnene op for, at an-
dre faggrupper – som eksempelvis labo-
ranter og it-folk – også har en høj faglig
aktivitet. Respekt!
De grafiske teknikere har i flere år set ud
til at være en faggruppe, som støt og roligt
bliver afviklet.
Vil etablere grafisk jobbank
– Vi bliver færre og færre – og når vi så står
og har brug for en kollega, er der ingen at
finde, fordi de har søgt over i andre bran-
cher. Sideløbende bliver der taget alt for
få lærlinge ind til at sikre, at faget består
fremover, påpeger Brian Christiansen.
Samtidig efterlyser arbejdsgiverne spe-
cifikke grafiske kompetencer, hvilket har
frembragt ideen om en jobbank i regi af
Grafisk Tekniker Klub.
– Vores plan er at ringe til arbejdsløse
kolleger for at kortlægge deres kompeten-
cer.Detkanvibrugetilathenviseenkollega
til en arbejdsplads, som efterspørger den
kompetence, vedkommende har, men også
til at organisere efteruddannelse, der kan
modsvare behovet for de efterspurgte kom-
petencer, forventer Brian Christiansen. 
– Vi vil skabe en jobbank, hvor vi matcher arbejdsløse grafiske teknikeres kompetencer
med arbejdsgivernes specifikke behov, siger Brian Christiansen, som er ny formand for
Grafisk Tekniker Klub Hovedstaden.

HK_IMI_0513_web

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

En vedette

En vedette (18)

Similaire à HK_IMI_0513_web

Similaire à HK_IMI_0513_web (20)

HK_IMI_0513_web