Digitalisering i Odense
•Télécharger en tant que PPTX, PDF•
0 j'aime•375 vues
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere? I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Recommandé
Contenu connexe
Plus de LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Plus de LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film (20)
Digitalisering i Odense
- 1. L F F 4 . 6 . 2 0 1 9 R A S M U S W I L L A I N G L O C K DIGITALISERING I ODENSE ODENSE
- 2. OPTAKTEN På budgettet for 2010 afsatte Odense Kommune penge til støtte af arbejdet med øget digitalisering af lokalarkivernes samlinger. Af budgetforligsteksten fremgik det også, at dette arbejde skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”. ODENSE
- 3. KORTLÆGNING AF MATERIALETYPER 1. Spørgeskema 2. Stadsarkivet gennemførte en besøgs- og registreringsrunde til samtlige odenseanske lokalarkiver med henblik på at kortlægge mængden og omfanget af de forskellige typer af arkivmaterialer, der skulle digitaliseres. ODENSE
- 4. KORTLÆGNINGENS RESULTATER • Billeder (dias, positiver, negativer, glasplader). • Kassettebånd • Lydbånd og spolebånd • 16 mm. film • Smalfilm, Super 8mm. • Smalfilm, Standard 8mm. • Videobånd (VHS, U-Matic, VHS-C, Betacam, Video2000, Video 8). • Elektroniske medier ODENSE
- 5. PRIORITERING Nogle af materialerne er mere nødlidende end andre Nogle materialer ligger i formater, der er hurtigt på vej mod forældelse. Samtidig har det faktiske indhold af de forskellige materialer en forskellig grad af bevaringsværdighed. Der foretages en afvejning af den rækkefølge, materialetyperne bør digitaliseres i. ODENSE
- 6. BEVARINGSSTRATEGIER Der udarbejdes bevaringsstrategier for hver materialetype. • Hvilket format og med hvilket udstyr skal det pågældende materiale digitaliseres? • Da materialet er under stadig nedbrydning og forældelse er det vigtigt, at kvaliteten i digitaliseringen er i orden, og de brugte digitale formater er tilstrækkeligt arkivbestandige. Det er ikke sikkert, at vi får en chance til. • Udarbejdelse af procedurer for den praktiske overspilning af materialet, således at digitaliseringen bliver ensartet. ODENSE
- 7. DIGITALISERINGSVÆRKSTEDET • Et ”digitaliseringsværksted”, hvor de mange frivillige kan hjælpe processen på vej. • Anskaffelsen af såvel ny hardware (pc'ere og kvalitetsudstyr til afspilning af de gamle medier) som redigeringssoftware ODENSE
- 8. DIGITALISERINGSVÆRKSTEDET Hvad kan lokalarkiverne selv håndtere og hvad skal stadsarkivet håndtere? a) Lokalarkiverne (VHS-bånd, kassettebånd, scanning af positiver, negativer, dias, glasplader) b) Stadsarkivet (smalfilm, U-matic, diverse videoformater, spolebånd, protokolscanner A2-format, strimmelscanner til negativer) ODENSE
- 9. DIGITALISERINGSVÆRKSTEDET Indkøbt til lokalarkiverne: a) 4 stk. LG Super Multi DVD Recorder RC389H til digitalisering af VHS video (U-matic og smalfilm) b) 2 stk. Tascam CC222SL Mk2 til digitalisering af kassettebånd (og spolebånd) c) 2 eksterne harddiske til hver af de 15 lokalarkiver på 2 TB. d) 15 stk. Epson Perfection V600 scanner plus Photoshop Elements ODENSE
- 10. DIGITALISERINGSVÆRKSTEDET Indkøbt til fælles digitaliseringsværksted: a) 2 stk. Epson Perfection V850 Pro til scanning af positiver og negativer af diverse formater. b) Ombyggede smalfilmfremviser med digitaliseringskamera (Super 8 mm, Standard 8mm og 16 mm) c) Spolebåndsafspillere til digitalisering af spolebånd. d) DVCAM, Super VHS og Betamax, Video 8, U-matic. ODENSE
- 11. FORMATER • Billeder lagres i vores arkivversion i Tiff. • Film lagres i MPE4 • Lyd lagres i MP3 • Arkivalier lagres i Tiff.
- 12. HVAD KAN VI KLARE • Billeder: Positiver, negativer, dias, glasplader • Film: 16mm film, Standard 8mm, Super 8mm, VHS, U-matic, Super VHS, Video 8, Betamax, DVCAM • Lyd: Kassettebånd, spolebånd • Papirarkivalier: Protokoller, mindre kort A2, stor folio.
- 13. HJÆLP TIL ANDRE ABM-INSTITUTIONER Odense Stadsarkiv hjælper gerne andre arkiver, biblioteker eller museer med at få digitaliseret deres samlinger. Både via rådgivning eller ved at forestå selve digitaliseringen af materialet.
- 14. DIGITALISERINGSRÅDGIVNING • Ud over ”digitaliseringsværkstedet” så rådgiver stadsarkivet løbende de 15 lokalarkiver om standarder og tips i digitalisering. • Stadsarkivet har som det eneste af sin slags på Fyn også vejledt lokalarkiver fra andre fynske kommuner i digitaliseringsspørgsmål og afholdt små kurser i scanning af fotos m.m. ODENSE
- 15. DIGITALISERING AF VHS OG U-MATIC ODENSE
- 16. DIGITALISERING AF SMALFILM ODENSE 16 mm overspiller Super 8 mm overspiller
- 17. PROTOKOLSCANNER
Notes de l'éditeur
- Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere i den forbindelse.
- Vi har i Odense 15 lokalarkiver med ca. 100 ulønnede frivillige medarbejdere. Lokalarkiverne får et årligt tilskud fra Odense Kommune på ca. 150.000 kr., hvilket stort set har været uændret siden sidst i 1980’erne. I 2010 bevilligede byrådet en ekstra bevilling til arbejdet med øget digitalisering af lokalarkivernes samlinger, hvilket bl.a. indebar oprettelsen af et digitaliseringsværksted. Ekstra bevillingen lød på henved 180.000 kr. Disse ekstra midler får lokalarkiverne fortsat (kan være byrådet har glemt dem eller ikke tør tage dem fra lokalarkiverne igen). Digitalisering kan være en dyr affære med indkøb af maskiner, software og i særdeleshed arbejdstimer eller hvis du skal købe ydelsen hos private udbydere. Arkiverne har en stor samling - og den vokser til stadighed - af såkaldte ustabile medier (VHS, spole- og kassettebånd, nitratnegativer og smalfilm m.v.) Hvis de fantastiske materialer, der har stor værdi som kilde til byens historie, ikke skal gå tabt, så må lokalarkiverne tænke i retning af digitalisering. Det var en vigtig faktor at lokalarkivernes mange frivillige medarbejdere selv skulle gøre en stor aktiv indsats i digitaliseringsarbejdet.
- Vi udarbejdede et spørgeskema der blev sendt ud til lokalarkiverne i Odense, for at kortlægge arkivernes samlinger med henblik på, hvor vi skulle starte med at sætte ind. I spørgeskemaet spurgte vi om hvad arkiverne lå inde med af: Lyd (spolebånd, kassettebånd, grammofonplader, Dat-bånd, andet) – mængde, anslået spilletid, optagelsestidspunkt, bevaringstilstand, kvalitetsvurdering (hvor meget bør digitaliseres?) Film (16 mm, Standard 8 mm, Super 8 mm, andet) – Her skal det siges, at det for mange var svært at skelne Standard 8 mm fra Super 8 mm Videobånd m.m. (U-Matic, VHS, VHS-C, S-VHS, andet) Igen svært at skelne typerne fra hinanden, hvis det ikke stod på kassetten. Billeder (positiver, negativer, dias, glasplader, andet) Elektroniske medier (CD, DVD, 3½ disketter, Magnetbånd, andet) Besøg Kaspers oversigt over materialetype, hvor der er billeder af de fleste https://sites.google.com/site/arkibasweb/identificr-dit-medie Efterfølgende gennemførte vi på Stadsarkivet en besøgs- og registreringsrunde til samtlige odenseanske lokalarkiver med henblik på at kortlægge mængden og omfanget af de forskellige typer af arkivmateriale, der skal digitaliseres. Besøgsrunden sker på baggrund af spørgeskemaet, der gennemgår forskellige materialetyper og registrere omfanget og bevaringstilstanden af disse materialer. På denne rundtur viste det sig, at mange af arkiverne havde mere materiale end det de havde oplyst i spørgeskemaet.
- Listet her efter hvilke medier der var flest af i undersøgelsen. Ligger den samme film på flere forskellige medier f.eks. SLA indsamlingen fra 2001 VHS-smalfilm Er alt lige værdigt til at blive digitalisereret? Skal film der ikke omhandler arkivets område digitaliseres eller? Kriterier for hvilke film man ønsker at digitalisere. Er det for bevaring eller formidling – en vurdering. Begge kan være vigtige. Hvordan skal kræfterne sættes ind? Hvilke materialetyper vil vi prioritere og hvilke er realistiske.
- Bevaring eller formidling? Der blev i forbindelse med besøgsrunden hos lokalarkiverne lavet en vurdering af, hvad der skulle digitaliseres af bevaringshensyn og hvad der skulle digitaliseres af formidlingshensyn. F.eks. lå arkiverne inde med en del kassettebånd og VHS-bånd, som krævede en snarlig digitalisering for at bevare deres indhold for eftertiden. Hvorimod smalfilm, for de flestes vedkomne, holder sig langt bedre (hvis de ikke afspilles) og en digitalisering af dem ikke behøver at ske hurtigt af hensyn til bevaring. Disse film har dog en høj værdi for arkiverne i forbindelse med formidling og i den sammenhæng ønskes de digitaliseret hurtigt. Film er godt til at skabe opmærksomhed om projektet lokalt og hos bevillingsgiverne. Problem ved smalfilmene var at hovedparten af arkiverne ikke vidste, hvad deres film indeholdte og de havde ikke afspilnings muligheder. Evt. eks. Med en undervisningsfilm om dyrelivet på savannen i Afrika. Hvilke materialer bliver så typisk digitaliseret? De materialegrupper der især kræver digitalisering kassettebånd, VHS-bånd, nitratnegativer og diverse typer for smalfilm. Stort set alle arkiver har denne type materiale og ønsker dem digitaliseret og har ikke selv mulighed for at gøre det. Ser man på f.eks. kassettebånd, så har enkelte arkiver fået overspillet de, for arkivet, vigtigste bånd. Nogle arkiver har købt sig til denne tjeneste, men generelt er kassettebåndene et problematisk medie for de fleste arkiver, da det ikke er alle der har afspilnings muligheder og ikke ved hvordan man skal bevare lydfiler eller overspille til et andet medie. Manglende afspilningsmuligheder – de gamle maskiner til at afspille på forsvinder – svære og dyre at opdrive? Af de mere vanskelige medier at have med at gøre, har vi de forskellige typer af smalfilm. Et generelt problem hos arkiverne i Odense er, at meget få har mulighed for at afspille filmene og på den måde se hvad indholdet helt præcist er og kvaliteten af det. Der er dog enkelte arkiver der har afspilnings muligheder.
- Nogle lokalarkiver var allerede gået i gang med digitalisering – men vi var ikke altid enig om kvaliteten! Dias-scannere købt i discountmarkeder. Opstille nogle krav, som vi stillede til digitaliseringen – det materiale vi/de køber skal være af en ordentlig kvalitet Hvad har vi penge til? Er der eksempelvis råd til en scanning af smalfilm? Er der alternativer, der er næsten lige så gode, og hvor man bedre kan forsvare, at få digitaliseret smalfilm af mindre god kvalitet. Hvad anbefaler større ånder end os? vi har kigget til Rigsarkivets vejledninger. Vi har ligeledes forhørt os lidt hos folk der vidste mere om de pågældende tekniske hjælpemidler – Poul Erik, AV-centret, Vejle Stadsarkiv og Rasmus Falk Aalborg Stadsarkiv m.fl.
- En af grund ideerne i ansøgningen og bevillingen var, at lokalarkiverne selv skulle være aktive i digitaliseringsprocessen. Digitalisering er tidskrævende og derfor dyr – derfor vigtigt at de frivillige kan være med i projektet. En ting er at etablere et digitaliseringsværksted, men det er den videre drift der er vanskelig og dyr især i arbejdstimer, hvilket gør det nødvendigt med frivillige medarbejdere. Skal vi alle sammen købe dyrt udstyr, som vi kun har brug for i en periode, mens alt materialet digitaliseres og som hurtigt kan blive forældet. Software – her har vi brugt de gratis programmer der var gode nok eks. Freac (lyd) ellers har vi indkøbt Photoshop (billeder) og Sony Vegas Pro 11 (film).
- Hvad kan arkiverne selv digitalisere? Positiv billeder, VHS, kassettebånd Hvad er simpelt teknologier – hvad kræver lidt mere? smalfilm, dias, negativer, U-matic, Positiver, negativer, dias og glasplader er en materialegruppe arkiverne ligger inde med store mængder af. Hovedparten af arkiverne har dog mulighed for, at scanne positiver selv og er i for de flestes vedkomne i færd med dette. Det er dog de færreste, der kan scanne negativer og dias, hvilket gør, at disse materialetyper for de fleste arkiver ønskes digitaliseret. Enkelte arkiver har udover scanning af fotos også mulighed for at overspille VHS-bånd til DVD. Her skal det også siges, at en vigtig ting i er, at nogle af maskinerne er ret kostbare og tilmed skrøbelige, så hvis de skulle cirkulere rundt mellem lokalarkiverne ville deres leve tid være ret begrænset. Stadsarkivet udarbejdede råd og retningslinjer for digitalisering af VHS, kassettebånd, billeder
- De to scannere bliver hovedsagelig betjent af frivillige hos Stadsarkivet, hvorimod smalfilmene kun betjenes af mig/Rasmus og en frivillig/Jørn Rimmen. Senere indkøbt endnu en scanner Epson Perfection V850 Pro, så vi har to scanningsstationer. Spolebåndafspillerne er af mærket Revox og Akai – de to maskiner kan håndtere spolebånd optaget i forskellige spor og hastighed.
- Format Billeder: Vi lagrer vores arkivbilleder i formatet TIFF (version 6.0), der er Rigsarkivets godkendte billedformat. Billederne er komprimeret (LZW-komprimering), men komprimeringen giver intet tab af kvalitet. Hvis man lagrer billeder i JPEG-formatet, sker der et tab af kvalitet. Derfor ligger vores arkivbilleder i TIFF, og vi kan lave JPEG-kopier af dem efter behov. Film: Alle vores film lagres i MPE4 (ikke HD-kvalitet), der er et af de arkivformater Rigsarkivet anbefaler (sammen med Mpeg2 – fylder dog mere end Mpeg4) Lyd: MP3 – da vi stort set kun har interviews eller optagelser fra møder, var det ikke den store HiFi lyd vi gik efter, da vi mente det ville være for voldsomt.
- Vi har på nuværende tidspunkt udstyr til at håndtere følgende materialetyper: Vi har netop indkøbt en strimmelscanner til negativer. Den er af mærket Noritsu. Købt gennem et tysk firma Mümken, der får dem leveret direkte fra fabrikken i Japan. Købt sammen med Svendborg museum/arkiv via bevillig fra Veluxfonden.
- Flere andre lokalarkiver har henvendt sig for at få materiale digitaliseret. I den første tid udskød vi at sælge den slags ydelser, eftersom de odenseanske lokalarkiver stod i første række, men i takt med at vi kom i bund med nogle af deres samlinger, har vi åbnet op for at sælge ydelsen, dog kun til kulturinstitutioner, da vi som offentlig myndighed ikke må konkurrere med det private.
- 4. Forspørgelser fra arkiverne. I forbindelse med besøgene efterspurgte flere af arkiverne en vejledning angående digitalisering af diverse materialer, f.eks. retningslinjer i forbindelse med scanning af fotos, overspilning af lydfiler, håndtering af de forskellige materialer. De fik stillet i udsigt, at vi fra Stadsarkivet udarbejder nogle retningslinjer/vejledning og lægger dem ud på vores hjemmeside. SE guides for foto – lyd – og film.
- Pia Jørgensen/en af mine kollegaer i færd med at digitalisere U-Matic-bånd.
- Vores 16 mm og Super 8 mm. opstilling. Samme type opstilling. Består af en fremviser hvorpå der monteret et vendeoptik og på vendeoptikken er der monteret et digitalkamera. I stedet for den oprindelige pære er der monteret en LED-pære, så man ikke brænder filmen af ved filmstop og filmen ikke tager skade af varmen.LED-pæren giver også mulighed for at justere filmens belysning. Fra det digitale kamera overføres filmen via en konverter der laver det analoge signal om til et digitalt og ind i en PC, hvor filmen kan redigeres i vores redigeringsprogram (Sony Vegas Pro 11).
- Vores protokolscanner med justerbar flade, så man kan scanne protokoller med bred ryg. Den kan klare op til A2 format. Software er det der følger med fra producenten. Det er en Zuetschel Omniscan OS 16000 Advanced Plus A2.