Jeg har en fortid i Arbejdstilsynet og har en bred viden om arbejdsmiljøet i virksomhederne. De unge på EUD skal lære om arbejdsmiljø, før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Mit budskab er altså at forklarer gennem billeder som hver især har en historie fra det rigtige liv. Stiger er en af mine kæpheste, så jeg har fundet 3 gamle stiger som jeg bruger i undervisningen. Der er meget snak om holdninger og om bekendtgørelsens betydning.

1. Grundforløb Modul 1
Københavns
Tekniske
Skole KTS

4. Arbejdsmiljøets historie
Belastningeriarbejdet, arbejdsmiljøproblemer,er ikke noget nyt fænomen.Den stigendelevealder over deseneste150årskyldes ikke alene bedre hygiejne, bedre ernæring,bedreboligforhold osv.,menogså forbedringerpåen rækkeområderindenfor arbejdsforholdene. Arbejdet underfeudalismenvarstærktnedslidendeog ofte farligt,men førstog fremmestvardet fysisk hårdt.Dennevoldsommenedslidningogden ringehygiejne varmedvirkendetil den lavegennemsnitsalderførkapitalismensudvikling.
Den kapitalistiske udviklingaf arbejdsprocessenharaltså pånogleområder forbedret arbejdsmiljøet. Mekaniseringen-anvendelsenafmaskineri produktionen-har fjernet noget af det hårde fysiskeslid,der tidligere sled arbejderne ned. Men det hårde fysiskearbejde er endnuikke fuldstændigforsvundet.Det findesfortsat indenfor bl.a. bygge-og anlægsområdet,transportområdetog dele af social- ogsundhedssektoren.Dertil kommer,at den kapitalistiske udviklingharskabt en langrækkenyearbejdsmiljøproblemer:
Anvendelsenafkemiske stoffer i produktionensidenslutningenafdet 19.århundredeudsætterarbejderne for nyefarer (seKemisk arbejdsmiljø). Dette gælderførst og fremmesti industrien,menproblemerneeksistererogsåindenforf.eks.rengøringoggartneri.
Anvendelsenafmaskineri produktionenmedfører,at arbejderen håndterer stærkerekræfterend hidtil. Det medførte specielt i mekaniseringensbarndom,at mangearbejdere mistedelemmereller blev dræbt,fordi maskinernehavdefor dårligbeskyttelsesudrustning.Enlangrækkeaf detidlige initiativer til forbedringaf arbejdsmiljøet rettede sigderfor mod forbedringaf sikkerhedsudrustningenpåmaskinerne.Statistikkerne viserda også,at dennetypeaf skader i dag erfå ifht. det samlede antal arbejdsskader.
Mekaniseringenafproduktionenskaber desudenen rækkeny problemer:langt merestøj som følgeaf de stadighurtigeremaskiner(seStøj); udviklingenaf stadig meremonotont eller ensidigtgentaget arbejde, der er prægetaf de sammearbejdsoperationeri hurtigttempo og ringeindflydelse på eget arbejde; indførelseaf skiftarbejde forat sikreat maskinerneanvendesi 16eller 24af døgnets24timer og evt.alle ugensdage;isolation ved maskinerne(mindsket kontakt med arbejdskammerater).
Tempoopskruningogisolationskaber desuden en rækkenye psykiskearbejdsmiljøproblemer (sePsykisk arbejdsmiljø) indenfor ikke blot industrien,handel ogtransportmenogsåindenforsocial-,sundheds-oguddannelsessektoren.Specielt indenfordet offentlige er arbejdsmiljøproblemernevokset drastiskoverde seneste25 år.Isærpga.nedskæringspolitikkender øger både tempo,mængde,belastningerogpsykiskpres.
Det er derfor nok en korrekt betragtning,at arbejdsmiljøet på nogleområderer forbedret, mensamtidig opstårnyeproblemer,og dette afspejler sigbl.a. i den massiveudstødningfraarbejdsmarkedet, der har fundet sted underde seneste30årskriseudvikling(seArbejdsmiljøog udstødningsamtUdstødning).Denneudviklingskyldes dels fortsat tempoopskruning,nedskæringer,stigendeudbredelseaf ensidigtgentaget arbejde, anvendelsenaf nyestoffer,materialer og produktionsprincipper,samtendeligat hele det statsligearbejdsmiljøapparat er reaktivt -det reagererførst,nårproblemerneer opstået.Altså nårder er«kommet lig på bordet».
Arbejdsmiljøet er derfor fortsat et af de størsteproblemerpå det danskearbejdsmarked.Det afspejlersigikke blot i statistikkerne,menogså i de personligeogkollektive beretningerog strategier.Formangearbejdergruppersparerstatenefterlønnen.Det er f.eks. meget få asbest-og asfaltarbejdere, der erblevet over 60år,og kun1 %af stilladsarbejderne nårpensionsalderen,forindenda er de slidt ned af arbejdet og udstødt fraarbejdsmarkedet. Indenforandrebranchermedfører den voldsommenedslidning,at arbejderne hurtigttvingesoveri andrejobs. Det gælderi dag f.eks. for postbudene,der i dag kunholder 3-5år til det hårde slid og høje tempopå trapperneietageejendomme.
En af de bedste kilder til den tidlige kvalitative historiskeudviklingi arbejdet og arbejdsmiljøet finder vii arbejdererindringerne.
Reguleringen af arbejdsmiljøet
Erkendelsenaf at arbejdere har et rimeligt kravpå at have ordentligearbejdsforhold, stammerhistoriskfra den industriellerevolutionsvuggeiEnglandog Tyskland. Her varder i midten af det 19.århundredetendensertil,at arbejderbefolkningen nærmestblevudslettet somfølgeaf det hårde arbejde. Det førte til de førstelove om arbejderbeskyttelse. Lovesomførst ogfremmestblev indført forat sikreden nødvendigearbejdskraft til industrien.
I Danmark blev den førstelov til beskyttelse af børnearbejderevedtaget i 1873.Det sketeefter at Folketinget havde vedtaget en lov om dyrebeskyttelse, og noglemedlemmer mente,at såkunneman ogsålaveen lov om beskyttelse af mennesker.
I disseførstelovevardet den helt fundamentalebeskyttelse mod livstruendearbejde, der varsat pådagsordenen.Lovgivningenhandledeom arbejdernesbeskyttelse oghvordan staten kunnegribeind overforde værsteovergreb.
I 1873blev Fabrikstilsynet(senereArbejdstilsynet) oprettet,og desuden blev LO og Dansk Arbejdsgiverforeningsrolleforførstegangdefineret i forhold til reguleringenafarbejdsforholdene. I perioden fremtil og med arbejderbeskyttelseslovene i 1954blev hele det institutionelleapparatlangsomtmensikkert udbygget:
en arbejderbeskyttelsesfondblevoprettet i 1954(i 1977-99«Arbejdsmiljøfondet»,i dag «Arbejdsmiljørådets servicecenter»).
virksomhedermed mereend 10ansattekunvælgeen sikkerhedsrepræsentant,hvisArbejdstilsynetanvistedette.
et offentligt institut forarbejdshygiejne blev oprettet (det senereArbejdsmiljøinstitut).
I slutningenaf1960'ernegennemførtearbejdsgiverneenvoldsomtempoopskruningindenforindustrien,hvilketmedførte en hastig nedslidningaf arbejdskraften.Denneudviklingførtetil en strejkebevægelse-bl.a. på slagterierne-med kravom forbedringer af arbejdsforholdene (se:Vilde strejker).Den «fulde beskæftigelse» gjordedet samtidiglettere at strejkeudenfarefor at blive kastet ud i massearbejdsløshed.Strejkebevægelsen,lokale fagligeorganisationerogstuderendesamt akademikere der fremstillede fagkritiskerapporterblevcentraleaktører i arbejdsmiljøbevægelsen,og medvirkedetil at sættereformernei 70'erneigang.
Den forståelseder udviklede sigi slutningenaf1960'erneogstartenaf 70'erneflyttede det hidtidige fokus fra beskyttelse af arbejderen overtil et bredt sundhedsfremmendeogforebyggendesigte.Et sloganvar«Det er arbejdspladsender er syg,ikke arbejderen». Udover det brede arbejdsmiljøbegreb varforståelseni denneperiode også,at manskullefinde sammenhængenemellemde dårligearbejdsforhold og de deraf følgende helbredsskader.En langrækkeundersøgelseaf forskelligejobgrupperfulgteiperiodenfrem til slutningenaf80'erne.
I 1977 vedtog Folketinget en ny arbejdsmiljølov.En begivenhed der foregik parallelt i en langrækkeeuropæiskelandei den sammeperiode(England 1974,Norge1977,Holland 1980,Italien1980).Dennelov tog «arbejdsmiljø» op,så det blev bredere ogmeredækkende end før ifht. de ansattes arbejdsforhold. Lovenforholdt siglangt brederetil arbejdsmiljø end den tidligerearbejderbeskyttelseslov, hvilket gavgrundlagforat tage bl.a. kemiskeog biologiske problemersamt psykiskebelastningerop.
Den borgerligeregeringderkom til magteni 1982bremsedekraftigt op i udbygningenafarbejdsmiljøapparatet. Opbremsningenafspejledearbejdsgivernesmodviljemod forbedringaf arbejdsmiljøet - der rygmarvsrefleksmæssigtjomåtte koste penge.At mangearbejdsgiverefaktisk havde tjent pengepåat forbedre arbejdsmiljøet, varen andensag.Opbremsningenledtedirekte overi enEU-pause,hvor dansklov blev «genskabt» i EU's billede. En procesder førstvarved at væreafsluttet i slutningenaf1990'erne.
Blandt mangeeksistererder i dag en opfattelse af, at arbejdsmiljøproblemerneerved at væreløst på det danskearbejdsmarked.Det er ikke tilfældet. Det dårligearbejdsmiljø koster fortsat samfundet25-30milliarderkronerårligt-i form af øgede sundhedsudgifter,invalidepensioner,sygefraværogfortidlig udstødningfraarbejdsmarkedet. Dertil kommerde kvalitative aspekter:arbejdernesoplevelseaf de dårligearbejdsforhold. Et af de problemområderder har væretsat fokuspå gennem90'erneerdet ensidigt gentagnearbejde (EGA), sommangekvinderlider under.I det hele taget rammeskvinderaf flerearbejdsmiljøproblemer end mænd.Mens11,2%kvinderi 1999overdet foregåendeår havdeværetramt
af sygdomme,handicaps eller lidelser, der varforårsageteller forværretafarbejdet, vardet tilsvarendetal for mændenenæsten3%lavere -8,5 %.(Se:Kvinders arbejdsmiljø.) Og disseofficielle tal er blot toppenaf isbjerget.
Nårfokuseringenpåarbejdsmiljøet alligevel har væretdalende gennem80'erneog90'erneskyldesdet arbejdsløshedens disciplinerendevirkning,dergørarbejderne meretilbageholdende med kritik af arbejdsmiljøet -af frygtfor at mistearbejdet. Ikke desto mindreviserundersøgelserfra1999,atarbejdsmiljøet fortsat er det størsteproblempå de danskearbejdspladser.
Umiddelbart skulleman tro,der varen storsamfundsøkonomiskinteresseiat forbedre arbejdsmiljøet, nårdet påførersamfundetså storeårligeudgifter.At det alligevel gårlangsomtskyldes,at tiltagene påområdet i vidt omfang eroverladt til forhandlingermellem arbejdsmarkedets parterogher løber ind i modvilje fra arbejdsgiversiden.Samtidigstår arbejdersiden betydeligt svagereendfor 25 årsiden.Skal arbejdsmiljøet forbedres,må det derforisær
Arbejdsmiljø Historien
I Danmark blev den første lov til beskyttelse af børnearbejdere
vedtaget i 1873. Det skete efter at Folketinget havde vedtaget en lov
om dyrebeskyttelse, og nogle medlemmer mente, at så kunne man
også lave en lov om beskyttelse af mennesker.
I disse første love var det den helt fundamentale beskyttelse mod
livstruende arbejde, der var sat på dagsordenen. Lovgivningen
handlede om arbejdernes beskyttelse og hvordan staten kunne gribe
ind overfor de værste overgreb.

6.  At i kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige
arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af
arbejdspladsvurderinger (APV)
 At i kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker
før løsning af en arbejdsopgave.
 At i kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede
belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser.
 At i kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution
med henblik på at forebygge arbejdsskader.
 At i kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale
arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med
henblik på at forebygge belastninger.

9. www.at.dk
http://bar-ba.dk/
http://www.bygergo.dk/
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/
http://maskinkorekort.tu.dk/

10.  http://www.godtarbejde.dk/Overblik/VideoerFra
Dengang.aspx
 Løs opgaven om stiger på
www.byggesikkerhed.dk