1. SEKTION 1 ONSDAG 8. januar 2014
11
dommedag?: Det er ikke
altid en kastastrofe, når
noget kollapser: I Sovjet
kollapsede kommunis-
men jo også, men verden
fortsatte. Kollaps kan for
nogle samfund være en
mulighed for at genopfin-
de sig selv.
AfMadsRavn
PH.D.Cantab
Associateprofessor
Sektionslederfor
ArkeologiskSeksjon
Kulturhistorisk
Museum
UniversitetetiOslo
I Johannes’ Åbenbaring skildres i
Bibelen dommens dag (6:1): Jesus
fremmaner fire ryttere på en hvid,
en rød, en sort og en gustengul hest.
De fire heste er symboler på erob-
ring, krig, sult og død. De påtvinger
os den endelige afslutning på ver-
den, dommedag.
Der er ingen tvivl om, at at denne
passage har fået mange forskere til
at forbinde samfundskollapser med
død og ulykke. De fire heste skildrer
sikkert reelle trusler, som fortidens
mennesker var optaget af. Bibelen
og andre skrifter fra fortiden er fyldt
med erobring, koloniseringer, krige
og fejlslåen høst, som førte til sult,
epidemier og død, som igen førte til
staters kollaps. Men det er nu nok en
kombination af de fire heste plus den
femte hest, klimaet, der får samfund
til at kollapse.
Klimaændring kan ifølge arkæ-
ologen Ian Morris sammen med de
andre heste ses som årsagen til »the
Dark Age«, bronzealderens afslut-
ning omkring 1200 f.Kr. Dengang
hærgede de mystiske Sea Peoples
adskillige civilisationer i det østlige
middelhav; blandt disse var det cen-
trale mykenske rige, der kollapsede
i Grækenland. En tørke kan have
fremmanet de andre fire heste. Ka-
tastrofen kan ikke undgås, hvis den
sjette hest, menneskets uvidenhed
og forfængelighed, tilføjes.
Forfængelighedogkollaps
Mayacivilisationen i Mexico er et ek-
sempel på, at samfundets forfæng-
lighed kan være en af hovedårsa-
gerne til et kollaps. Man investerede
store resurser i at bygge pyramider,
så mange, at man måtte føre krige
for at få slaver til at fælde træer og
erobre territorier for at finde bygge-
materiale til de store monumenter.
Overudnyttelsen af resurserne be-
tød, at de sultne undersåtter for 1000
år siden gjorde oprør og drog ind i
junglen igen. Samfundet kollapse-
de, men menneskene, sproget og dele
af kulturen bestod. Det er med an-
dre ord ikke altid en kastastrofe, når
noget kollapser: I Sovjet kollapsede
kommunismen jo også, men verden
fortsatte; kollaps kan for nogle sam-
fund være en mulighed for at genop-
finde sig selv.
Også herhjemme i vores bronzeal-
der investerede man lige så meget
som mayerne i at bygge de 86.000
høje, vi kender. Bronzealdersam-
fundet overudnyttede for 3500 år
især træ og landbrugsjord for at
bygge iøjnefaldende gravhøje og
langhuse. For at bygge en bronze-
aldergravhøj kræves nemlig to-tre
hektar landbrugsjord, altså tørv,
der skal stables over den stendæk-
kede centralgrav. På de tre hektar
kunne man i en lang periode ikke
dyrke jorden eller plante nye træer.
Således blev der mellem 1500-1150
f. Kr. frilagt 100.000-150.000 hek-
tar potentiel landbrugsjord til mo-
numentale høje; vi ser idag på den
træløse, jyske, lynghede resultatet
af denne overudnyttelse. Det har
krævet et par hundrede personer
at bygge en høj over en periode på
flere måneder. Man har i denne pe-
riode således mindst bygget en høj
hvert 10 år. Samtidig byggede man i
perioden 1500-1150 f. Kr. i Danmark
ca. 240.000 langhuse på op til 50 me-
ter i længden med store træstolper
og plankevægge. Nogle fastgroede
samfundsværdier krævede, at dette
skulle gøres, selvom det var selvde-
struktivt.
Det interessante er den førnævn-
te kollaps af den samtidige myken-
ske civilisation. Den skyldes nok en
klimaforværring, der forårsagede
en ekstraordinær tørke. Jeg tror,
denne klimabegivenhed kan kobles
til Nordeuropas overudnyttelse af
naturen; klimaforskere har nemlig
fundet ud at, at der hvert 1500. år i
en tilbagevendende cyklus forekom-
mer en lille klimaændring i Nordat-
lanten, den såkaldte »Bond event«,
hvor vi får lange, kolde vintre og
kolde korte somre. Sammen med de
andre heste blev dette et afgørende
kollaps.
Man kan undre sig over, om folk
bevidst eller ubevidst har ødelagt
deres resurser. Men hvis man læg-
ger en uventet klimaændring til
apokalypsens øvrige fire heste, kan
vi måske bedre forstå bronzealde-
rens kollaps. Ser man frem i histori-
en, finder man lignede tilfælde, hvor
man på grund af en ide om frelse,
magt eller udødelighed har investe-
ret resurser i mærkelige ting. Kir-
kebyggeriet i Middelalderen er et
eksempel, som vi nu synes er irrati-
onelt at bruge arbejdskraft og man-
ge penge på. Men sådan har bonden
nok ikke tænkt, fordi han syntes, at
livet i himlen var vigtige end en us-
sel tilværelse på jorden. På samme
måde bør vi også i dag tænke nøje
over, om vores værdier er rationelle
eller selvdestruktive.
Deklogeoverlever
Kun kloge samfund, der kan re-
vurdere selvdestruktive værdier,
overlever, siger den prisbelønnede
forfatter Jared Diamond. Vores sto-
re forbrug af fossilt brændstof, men
også vores sløsede forbrug af peni-
cillin, der danner resistens blandt
mange dødelige sygdomme, og over-
udnyttelse af andre ressurser er
på langt sigt destruktive værdier;
spørgsmålet er, om ikke et kollaps,
som i vores bronzealder kommer på
et tidspunkt, hvis vi ikke vi revur-
derer vores værdier. Set i historiens
lys er det ikke et spørgsmål om, men
snarere hvornår apokalypsens ryt-
tere rider igen. Med lidt fremsynet-
hed kan vi forhåbentlig forhindre
de værste. Men som sagt er ikke alle
kollapser dårlige.
Apokalypsens ryttere rider igen
Ved Borum Eshøj ved Århus blev omkring år 1350 f. Kr. begravet tre højtstående personer. Højen, som er en af de største i landet, er nu gravet næsten helt væk. Den målte 37,66 m i
breddenoghavdeenhøjdepå7,21m.DeafdødestøjervelbevaretogfindesudstilletpåNationalmuseet. Foto:AsmundArntzeniusRavn
»Mayacivilisationen i
Mexico er et eksempel på, at
samfundets forfænglighed
kan være en af hovedårsa-
gerne til et kollaps.
Synspunkt
XFactor
Kurt Terkelsen, Damgårds-
vænget 49, Skibby:
Hvor er det godt vi har Dan-
marks Radio (DR), som
kan lave nogle fantastiske
udsendelser som X Factor.
Fænomenalt effektiv under-
holdning med personer, som
slet ingen realitetssans har.
Det er et program med høje
seertal, og det er også god
familieunderholdning at se
de mange deltagere, der til-
syneladende ikke er i stand
til at forstå, hvad de er gået
ind til og hermed er blevet
grundigt til grin på natio-
nalt niveau.
Danskerne elsker åben-
bart at se mennesker mis-
lykkes eller dumme sig. Det
må være fordi, man har det
godt, når andre har det vær-
re? For X Factor-konceptet
drejer sig i høj grad om at
latterliggøre og udstille sva-
ge mennesker, der ikke selv
kan høre, når de synger dår-
ligt. Er det god underhold-
ning for os andre?
På tv ser det ud til, at talen-
ten står i meter-lange køer,
når DR indbyder til auditi-
ons, men sandheden er, at
DR selv håndplukker mange
afdeltagernerundtomkring
i landet, som så bliver stillet
til offentligt skue og tales
ned til af voksne menne-
sker, der burde vide bedre.
Virkelig fed underholdning
for mange mennesker, som
er med til at grine, håne, og
væmmes af udstillede skæv-
heder. Her oplever vi også,
hvorledes den mangeårige
genganger-dommer, Tho-
mas Blachman, provokeren-
de og hurtigtsnakkende gi-
ver deltagerne en ordentlig
overhaling i et sprog, jeg slet
ikke kan tale. Remee og Lina
Rafn kan godt tale pænt
(men danskerne vil helst
høre provokerende domme-
re). Imens er vi derhjemme
i sofaen, som også kan tælle
børn, godt underholdt en
fredag aften, i DR’s bedste
sendetid (Lær dit barn at
mobbe: Lad det se X Factor)!
Samtidig væmmes jeg lidt
over mig selv, og at jeg falder
for en så billig måde at fange
min opmærksomhed på og
over, hvad det gør ved mig
som menneske.
Er det ikke
fed under-
holdning?
Dommer Thomas Blachman -
sværtsprog. Foto:MarieHald