1. Danmark Update
Nu styrkes konkurrenceevnen
Economic Research, 5. december 2011
Rekordlave lønstigninger styrker dansk erobre noget af det terræn i den internationale løn-
konkurrenceevne, men udhuler konkurrenceevne, der blev tabt i forbindelse med de
husholdningernes købekraft. Lavere skat på kraftigt stigende danske lønninger i 2006-2008.
arbejde kan forene de to kræfter. Dermed
kan en periode med lave nominelle På den baggrund vurderer vi også, at de nuværende
lønstigninger både styrke konkurrenceevnen meget lave danske lønstigninger vil fortsætte over
og opretholde privatforbruget. de kommende år. Med forventninger om en stigen-
de arbejdsløshed i hvert fald frem til midten af næ-
ste år er der således ikke noget, der tyder på, at den
Lønstigningerne på det danske arbejdsmarked er igangværende tendens vil blive bremset inde for
faldet til rekordlave niveauer. I 3. kvartal lå lønnin- den nærmeste fremtid.
gerne i den private sektor således blot 1,7 pct. i
over niveauet for samme periode sidste år, mens Konkurrenceevnen forbedres
den for de statsligt og kommunalt ansatte lå hhv. Den positive nyhed ved de hastigt faldende lønstig-
0,7 pct. og 0,2 pct. højere. Dermed er det gab mel- ninger er, at de bidrager til at styrke den danske
lem de offentlige og private lønninger, der opstod i lønkonkurrenceevne. Efter at lønstigningerne i den
2009 og 2010 nu hastigt på vej til at blive udlignet. danske fremstillingssektor i en lang periode har lig-
get betydeligt højere end udlandet er denne udvik-
Inden for den private sektor er det først og frem- ling nu vendt rundt, og de seneste to kvartaler har
mest inden for bygge-anlægssektoren, at de falden- de danske lønstigninger ligget lavere end hos vores
de lønstigningstakter slår igennem. I 3. kvartal faldt samhandelspartnere.
årsstigningstakten således til bare 0,4 pct. Til sam-
menligning nåede var den 5,0 pct. i begyndelsen af Lønningerne stiger langsommere end i udlandet
2008. De største lønstigninger i 3. kvartal blev givet
inden for information og kommunikationssektoren
(+2,4 pct.)
Kraftigt faldende lønstigningstakt
I kombination med en kraftig fremgang i produkti-
viteten betyder det, at de danske virksomheder ikke
længere mister terræn i den internationale lønkon-
kurrence, og endda er i fuld gang med at genvinde
noget af det tabte tilbage. At det er nødvendigt, illu-
Den lavere lønstigningstakt kan først og fremmest streres af tabellen, som viser, at de samlede lønom-
tilskrives den stigende arbejdsløshed over de senere kostninger i den hjemlige fremstillingssektor lå helt
år, men det synes også som om, at der i kølvandet i top i Europa i 2009.
på den internationale vækstafmatning er sket en
erkendelse af, at det hjemlige omkostningsniveau er
en bremse for at skabe og opretholde arbejdspladser
i Danmark. Der er derfor kommet fokus på, at gen-

2. Lønomkostninger i industrien 2009 reallønsfremgang. En sådan model vil dermed som
Land EUR Indeks et columbusæg forbedre de danske virksomheders
Danmark 56044 100 lønkonkurrenceevne, samtidig med at det trængte
Norge 51343 92 privatforbrug kunne få et løft.
Luxembourg 48914 87
Schweiz 48000 86
Holland 44412 79 Cheføkonom Helge J. Pedersen
Tyskland 41100 73 helge.pedersen@nordea.com +45 3333 3126
Finland 39197 70
Senioranalytiker Jan Størup Nielsen
UK 38047 68
jan.storup.nielsen@nordea.com +45 3333 3171
Sverige 34746 62
Østrig 33384 60
Grækenland 29160 52
Spanien 26316 47
Portugal 17129 31
Slovenien 16282 29
Tjekkiet 10663 19
Slovakiet 10387 19
Ungarn 9603 17
Letland 8727 16
Litauen 7406 13
Rumænien 5450 10
Bulgarien 4085 7
Kilde: Eurostat
Købekraften udhules
Bagsiden af medaljen ved de lavere lønstigninger
er, at de spiller en væsentlig rolle i forklaringen af
den svage udvikling i det indenlandske forbrug,
fordi de i en periode med relativt høje forbruger-
prisstigninger bidrager til at udhule husholdninger-
nes købekraft. Alene i 3. kvartal faldt det private
forbrug med 0,3 pct. Det var fjerde kvartal i træk
med faldende privatforbrug, hvilket har været en
kraftigt medvirkende årsag til, at dansk økonomi
aktuelt risikerer at falde tilbage i teknisk recession.
Columbusægget
Det tilsyneladende modsætningsforhold mellem, at
lave lønstigninger på den ene side styrker konkur-
renceevnen, men på den anden side svækker det
indenlandske privatforbrug, kan imidlertid brydes.
For eksempel hvis regeringen i forbindelse med den
bebudede skattereform til foråret gennemfører en
markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst.
Hvis det sker, vil det samtidig kunne åbne døren for
lave nominelle lønstigninger ved forårets overens-
komstforhandlinger, da lønmodtagersiden via den
lavere skat på arbejde vil kunne opnå den ønskede
Nordea Markets er en fælles betegnelse for afdelingerne Markets i Nordea Bank Norge ASA, Nordea Bank AB (publ), Nordea Bank Finland Plc og Nordea Bank Danmark A/S.
Oplysningerne i dette materiale er udelukkende ment som generel information og henvender sig alene til de modtagere, som materialet er rettet mod. Vurderinger samt øvrige oplys-
ninger i materialet er gældende pr. udgivelsesdatoen og kan ændres uden varsel.
Dette er ikke en udtømmende beskrivelse af det omtalte produkt eller de dermed forbundne risici, og der gives ingen garanti for, at oplysningerne er nøjagtige eller komplette. Materia-
let er gennemgået omhyggeligt, og vurderingerne er foretaget efter vores bedste skøn. Oplysningerne i dette materiale er ikke investeringsrådgivning og skal ej heller ses som et tilbud
om eller en opfordring til køb eller salg af finansielle instrumenter. Oplysningerne heri tager ikke højde for bestemte modtageres investeringsformål, finansielle situation eller behov. Det
tilrådes altid at indhente relevant og konkret professionel rådgivning, inden der træffes investerings- eller kreditbeslutninger. Det bemærkes, at historiske afkast ikke er nogen garanti
for fremtidige afkast. Nordea Markets er ikke rådgiver for så vidt angår juridiske, skattemæssige, regnskabsmæssige eller lovgivningsmæssige forhold. Dette dokument må ikke gengi-
ves, distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt tilsagn fra Nordea Markets.