1. DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Nordic values - reflections from practice
...in times of rapidly growing urbanization
SLA Architects by Mette Skjold Partner and CEO
2. Architects (KADK & AAA & AAU)
Biologist
Plantexperts, gardeners (KU)
Plant engineers (SLU)
MCs in econimic & business (CBS)
Architectural technologists
Kommunikation experts
Urban planners
Anthropologists (KU & RUC)
Landscape architects (KU)
GIS experts
Process designers (KU & RUC)
Together our 65 employees form a multi-
disciplinary team consisting of designers,
biologists, city planners, planting experts
and urban forests engineers.
SLA has offices in Copenhagen, Aarhus
and Oslo, Norway.
Drawing on our strong Scandinavian
roots we have realized numerous projects
in Europe, Asia, Africa and the Mid East.
Together our 65 employees form a multi-
disciplinary team consisting of designers,
biologists, city planners, planting experts
and urban forests engineers.
SLA has offices in Copenhagen, Aarhus
and Oslo, Norway.
Drawing on our strong Scandinavian
roots we have realized numerous projects
in Europe, Asia, Africa and the Mid East.
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
About SLA
Architects (KADK & AAA & AAU)
Biologist
Plantexperts, gardeners (KU)
Plant engineers (SLU)
MCs in econimic & business (CBS)
Architectural technologists
Kommunikation experts
Urban planners
Anthropologists (KU & RUC)
Landscape architects (KU)
GIS experts
Process designers (KU & RUC)
3. DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Our businessmodel is climate change
Our context is in the dynamics of climate
4. DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Purpose: Enhanced life quality
Means: Nature-based design
5. DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Nature-based practice in an urban context,
empowers aesthetics, the use of all our senses and aspires
enhanced life quality.
We call it nature-based design as it is in the phenomena of
nature and life we collect knowledge and matter.
Because the order of nature is the starting point of how we
organize our world, and for how we create the framework in
which life can unfold fully.
About Nature-based design
8. In nature we are all equal
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Bell bumblebeeBell bumblebee
In nature we are all equal
9. Novo Nordic Naturepark
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
Novo Nordic Naturepark
10. Nature’s life cycle - general perception
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
11. Nature’s life cycle - real succession
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
12. The decay of one species gives nutrition to othersThe decay of one species gives nutrition to others
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
14. 2.JULY 2011, A 1000 YEAR RAIN EVENT
In less than two hours, the amount of rainwater, was equivalent to 2
months of rain during summer season.
Cloudburst
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
15. THE AFTERMATH BILL WAS 1 BILLION EUROS
However the reestablishment and renovation created a lot of work and
emplyment, but the renovation did not leave Copenhagen more resilient
for the next extreme rainwater
event.
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
16. KØBENHAVNS KOMMUNES
SKYBRUDSPLAN
2012
CLOUDBURST/ STORMWATER PLAN
The city of Copenhagen made a stormwaterplan, HTP is an excisting park
in one of the most dense areas of Copenhagen.
The business model and 300 projects
3,8 billion dkr 2013-2033
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
17. Hans Tavsens Park today
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
18. We, the Nordic building sector, will join forces and capitalise on our common strengths to deliver the sustainable
solutions the Nordic region and the world demands. The time is now and the principles of
Nordic Built Charter will lead the way.
our commitment
We commit to taking leadership and implement the Nordic Built principles in our work and our
business plans. We commit to taking the necessary actions to deliver competitive concepts for a sustainable
built environment that benefit users, the building sector, our region and the world.
our nordic built principles
we will create a built environment that:
our invitation
We, the Nordic building sector, invite the Nordic governments and public authorities, investors and financial
institutions, end-users and building owners, the energy sector and all others who have a stake in our mission, to join us
Is made for people and promotes
quality of life
Pushes the limits of sustainable
performance, as a result of our innovative
mind-set and high level of knowledge
Merges urban living with the
qualities of nature
Achieves zero emissions
over its lifecycle
Is functional, smart and aesthetically
appealing, building on the best of the
Nordic design tradition
Is robust, durable, flexible and timeless -
built to last
Utilises local resources and is adapted
to local conditions
Is produced and maintained through
partnerships founded on transparent colla-
boration across borders and disciplines.
Employs concepts that are scalable
and used globally
Profits people, business and the
environment
o1
o2
o3
o4
o5
o6
o7
o8
o9
1o
Nordic Built Charter
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
19. MATURING
THE BIRTHPLACE OF DIVERSITY
MIXING
WEATHERING
FLOWERING
GROWTH
FOCUS ON CO-CREATION
PLAYFUL CHILDREN
PIONEERING SPIRIT
COMMUNICATORS
ACTIVITY
LOCAL COMMITMENT
100%
UTILITY & AMENITY VALUE
DELAY & STORAGE
RECYCLING
RAIN
SEEPAGE
CLEANSING
The city nature of Hans Tavsens Park and Korsgade is a product
of the synergy between the hydrological circuit, the biological
circuit and the social circuit in a grown microcosm, enriched by
the particular soul of Nørrebro.
THE HYDROLOGICAL CIRCUIT THE BIOLOGICAL CIRCUIT THE SOCIAL CIRCUIT
Tactic: The Nørrebro circuit
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
20. EVERYDAY RAINFALL EVENT
TEN-YEAR RAINFALL EVENT
100-YEAR RAINFALL EVENT
Principles for rainwater management
The rainwater management and climate adaptation of Hans Tavsens Park and Korsgade is inextricably linked with
city nature. The hydrological, biological and social circuits come together in a strong symbiosis, which not only
climate-secures the park and inner Nørrebro, but also has a positive effect on all of Copenhagen.
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
21. DAY 1
IN 2 YEARS
IN 5-10 YEARS
20
2A_ FABLAB for city nature
2B_ Cleansing biotopes - willow, poplar and cypress
2C_ Grass
2D_ New Trees
2E_ New Street Trees
2F_ Conservation of existing exotic trees
2G_ Church Forest
3A_ Sidewalk Gardens
3B_ Greener backyards
3C_ Pioneer projects
3D_ New pop-up initiatives
1A_ Existing lawn
1B_ Existing trees
1C_ The Korsgade Gym with existing
medicinal herbs
1B_ Existing trees
1A
2A
2A
2B
2B
2B
2B
2B
2B
2B
2B
1A
1B
2F
2F
2F
2F
3D
3D
1B
1B
1C
1C
2D
2E
3A
3A
3A
3B
3B
3B
3B
3B
2C
2C
2E
2G
2G
2E
2E
2D
1C
3C
1B
1B
1B
1D
1D
1D
1D
1B
1B
1B
1B
3C
City nature is the product of the synergy between the hydrological circuit, the biological circuit and the social circuit.
City nature in inner Nørrebro is experimental, pioneering and shareable - with the rest of Nørrebro - and all of Copenhagen.
Nørrebro’s city nature
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
22. SCHOOLS AS DRIVERS for the social, urban development
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
27. 9,0m 8,0m
Rain Basin
Rain Basin
Reused Rain
Water
Reused Rain
Water Reused Rain
Water
Rain Basin
Rain Basin
Rain Basin
Rain Basin Rain Basin
Surface Channel
Filtering Biotopes
Surface Channel
Roof Rain Water
Roof Rain Water
Roof Rain
Water
Roof Rain
Water
Rain Basin
Filtered Lake
Water PipePump Room
Cloudburst
Pipe
Lakefront
Paths
Cloudburst and Low Point Drainage
Pipe
Hans Tavsens Park
17.500m3
Kirke Hinge Korsgade Kilde
Lake and Recycled Water Pipe to be
filtered over surface
7,0m7,0m7,0m7,5m8,0m 8,0m 8,0m
7,5m
7,0m
6,5m
6,5m 7,0m
5,0m 5,8m
Everyday rain is a completely natural part of the daily life in Copenhagen and, therefore, should be
included in the hydrological cycle by being a resource that promotes city nature and urban life.
Everyday rain
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
28. The Soul of Nørrebro
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
32. ‘The secret point of travel, is to go inwardly
as well as outwardly to places you would never go
otherwise, to venture into uncertainty, ambiguity
and wonder. At home it is dangerously easy to
assume we are on top of things, out in the world
you are reminded that you are not.
Everywhere people wish to be settled, but only so
far we are unsettled are there hope for us.’
Pico Lyer, cherished travel author, followed 2 Dalai Lamas, ‘The Global soul’
33. DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
THE SOUL OF NØRREBRO
ClimateAdaptation
Copenhagen
Winner of the Nordic Built Cities Challenge 2016
By SLA
34. // Njalsgade 17B / Pakhus 2 / DK 2300 / Copenhagen / Denmark / 0045 33 91 13 16 / www.sla.dk
Af JESPER STRUDSHOLM
P
å kanten af fæstningsbyen Fredericias
stramt retvinklede centrum ligger en
havnefront, der engang husede en
kemifabrik. I dag er området kendt
som FredericiaC og et eksempel på, hvad der
kan ske, hvis man vender traditionel byplan-
lægning på hovedet og sender landsarkitekter
ind før de kolleger, der er mere optaget af
bygninger.
Et midlertidigt landskab af søer, cykelstier,
blomsterdækkede bakker og træer i flytbare
containere skal først i anden etape tilføres beton
og mursten.
Bagmanden er Stig L. Andersson og hans teg-
nestue SLA, hvis navn dukker op i stadig flere
projekter, godt hjulpet af tidens fokus på miljø,
på udendørs byrum og på bløde overflader mel-
lem husene til at opsuge klimaforandringernes
oversvømmelser.
»Hvor vi for bare fem år siden nærmest blev
grinet ud af kommuner, ingeniører og byg-
ningsarkitekter, så møder vi i dag en langt større
forståelse for at inkludere natur i byudvikling.
Årsagen er selvfølgelig klimaændringer – men
også vores 20 års vedvarende pres og argumen-
tation«, siger Andersson.
FredericiaC er et eksempel på, hvordan det
helt ned i detaljen har været hårdt arbejde at
sælge ideerne om naturlig vildskab i vore byer.
»Entreprenørerne måtte flere gange lægge
det om, fordi de lavede det for pænt,« siger
Andersson og fortæller, hvordan arbejderne til
slut filmede undervejs og fik arkitekten til at
godkende resultatet:
»Det så så sjusket ud, at de frygtede at blive
fyret, når de kom hjem, for at have lavet noget
lort. Men det har haft en enorm betydning for
byen. Fredericia er en stram geometrisk by – det
her er det stik modsatte. Det groede, hvor det
andet virkelig er det konstruerede.«
ENTREPRENØRERNES skepsis og den
efterfølgende anerkendelse er typisk for
Anderssons lange indsats som en af arkitektu-
rens stedsønner – dem, der i ofte fjerne afkroge
af arkitektskolerne interesserer sig for naturen
og for den måde, hvorpå bygninger møder
omgivelserne.
»Vi bliver uddannet til den byggede arkitek-
tur, hvor landskabsdelen er sekundær. Dermed
har vi gennem hele moderniteten lavet halve
løsninger«, siger Andersson.
»Det var en fejl at smide naturen ud af byen
og tro, at vi med mekanisk teknologi og ved
at klø os selv i nakken kunne udtænke noget,
der var bedre end det mere end 14 milliarder år
gamle.«
Nu lever SLA af at rette op på fejlene. Et af
de seneste projekter er området omkring Sankt
Kjelds Plads på Østerbro i København, hvor
SLA vil udnytte klimatilpasningens behov for
afløb af overfladevand til at lave en bypark
med planter fra københavnske naturområder
som Utterslev Mose.
I Bagsværd står SLA for en kuperet natur-
park oven på parkeringskælderen ved Novo
Nordisks hovedsæde. Mellem stramme, hvide
bygninger er drysset vilde græsser, tidsler og
træer langs bugtede stier, hvor medarbejderne
kan mødes under deres gang mellem de en-
kelte afdelinger.
Det tilsyneladende kaotiske er nøje planlagt
af 50 medarbejdere med detaljeret viden om
jord, planter og klima. I SLA’s tegnestue på
Islands Brygge behøver de ikke at tænke sig til,
hvordan forskellige typer sand, jord og sand
føles og opfører sig. De kan selv mærke efter i
laboratorieglassene bag chefens skrivebord.
Her kan de – efter Anderssons lange ophold
i Japan – også få et foredrag om, at den egen-
tlige magi i en zen-have ikke er det revne grus,
men skyggespillet fra de fem fyrretræer, der
står uden for havemuren.
»Den stærke sanselige oplevelse, der bliver
styrket af den formelle styring er dét, der op-
tager mig. Derfor sidder der så mange nørder
herude – for at have fuldstændig kontrol med,
hvad vi skal gøre, men ikke med udfaldet, som
gerne skal være kaotisk,« siger Andersson.
ARKITEKTEN har for sin pionerindsats fået
både en titel som professor i æstetisk design
ved Københavns Universitet og Det Danske
Akademis C.F. Hansen Medaille i 2014.
Samme år var Andersson kurator for den dan-
ske pavillon på arkitekturbiennalen i Venedig. I
katalogets forord trækker han på både sin egen
ungdom som studerende i kvantemekanik og
den senere arkitektkarriere. Dermed får han
plantet sine ideer i et dybt videnskabeligt land-
skab i selskab med idoler som atomfysikeren
Niels Bohr, maleren Asger Jorn og den danske
landskabsarkitekt G.N. Brandt.
Sidstnævnte skrev – mens resten af Europa
havde travlt med Første Verdenskrig – bogen
Vand- og Stenhøjsplanter og fik mange år efter
sin død sit design af Mariebjerg Kirkegård med
i Kulturkanonen.
Anderssons forbilleder deler fascinationen af
fænomener, der på én og samme tid forudsætter
og gensidigt udelukker hinanden: Lysets partik-
ler og bølger (Bohr), kunst og videnskab (Jorn)
og – i forhold til arkitekturen – det byggede og
det groede (Brandt).
»Det byggede og det groede udelukker
gensidigt hinanden,« skriver Andersson. »Det
er endeligheden i et færdigt hus mod det
evigt skiftende landskab (...) men det byggede
og det groede er også indbyrdes afhængige:
Brandt ved, at kun hvis man giver begge dele
lige værdi, kan arkitektur vise sin fulde styrke.«
Denne dualisme fylder så meget i
Anderssons hoved, at de dybe furer mellem
øjnene i hans høje pande må skjule indsejlin-
gen til en pulserende flod med talrige broer
mellem højre og venstre hjernehalvdel.
I jagten på ligeværd mellem den byggede og
den groede arkitektur har han skrottet ideen
om landskabsarkitektur som en umærkelig
overgang mellem bygning og omgivelser. Ud
med vedbend og de fintklippede, undskylden-
de græsplæner, ind med højtråbende tidsler
og vådområder, der indimellem går over deres
bredder og ud på fortovet.
»Overgangen fra det groede til det byggede
skal være så skarp som overhovedet muligt.
Senere kan man gøre den mere flydende. Men
netop nu, hvor det er så nyt for mange menne-
sker, er det vigtigt for forståelsen, at man kan se,
at noget har groet, og noget er bygget,« siger han.
BLANDT Stig L. Anderssons første store sejre
var bebyggelsen Ankarparken i Malmö, hvor
SLA anlagde en naturpark med søer, sumpe og
endog saltvand med krebs for at lege med en
række svenske miljøtyper. Videnskabsmanden
i Andersson sørgede for broer ud i søerne, som
han kalder »undersøgelsesinstrumenter« – »det
er en observerende, naturvidenskabelig tilgang
for børnene i de lokale skoler, samtidig med at
det er en offentlig park.«
Parken har også været en god forretning for
dem, der valgte de billigere lejligheder ud mod
SLAs landskab fremfor den traditionelt mere at-
traktive udsigt mod Øresund på den anden side
af bebyggelsen.Tre år senere var prisdifferencen
udlignet.
»Så de, der lyttede til os, tjente mere end
dem, der lyttede til ejendomsmægleren«, siger
Andersson.
Han skynder sig at påpege, at det er øget
livsværdi og ikke kvadratmeterpriser, der driver
hans værk. Lige nu ligger det mest interessante
område for den prioritering langt fra hovedsta-
den.
Arkitekten ser Udkantsdanmark som et
væksthus for sine tanker om naturbaseret
udvikling. Ét eksempel er Klitmøller på Jyllands
vestkyst, hvor miljøet omkring vindsurfing har
fået mange kreative mennesker til at flytte deres
Macbooks ud i klitterne.
»Det er interessant, at det er naturkraft, der er
afsættet – og at det har så stor indflydelse, at det
har påvirket hele mentaliteten i området. De
har blandt andet lavet en ny havn, der ikke har
ødelagt vindforholdene for surferne.Tænk hvis
man havde haft samme tankegang i København
og andre steder, hvor udvikling har gjort vilkå-
rene for det groede miljø så dårlige, at man nu
skal ind og reparere.«
Vestkysten lægger også land til SLA’s hidtil
mest ambitiøse forsøg på at lade byudvikling
styre af planter og træer: Et nyt boligkvarter syd
for Ringkøbing, hvor SLA i et par år har flyttet
jord på en tidligere landbrugsejendom for at
skabe søer og bakker og plante træer og buske,
der forbedrer jordbunden. Først bagefter har
bygningsarkitekter tegnet huse til en række for-
skellige landskabstyper. Nogle ligger på kanten
af engen. Andre skal bo under træerne i skoven
eller omkring den lille plads eller gadekær, der
var centrum i den typiske landsby.
»Det projekt har mentalt forandret alle, der
har været med og skabt forståelsen for, at man
gror, før man bygger,« siger Stig L. Andersson.
Landskabsarkitektur. Kampen mod klimaforandringernes oversvømmelser har givet nogle af landets førende landskabsarkitekter
masser af arbejde. Succesen har krævet lidt kvantemekanik og en forståelse af skyggernes betydning for en zen-have.
Naturlig vildskab
I det nye boligområde Ringkøbing K har SLA på en bar mark skabt en række forskellige land-
skabstyper, som bygningsarkitekter nu skal bebygge. Det bliver en ny version af en landsby
omkring en lille plads eller et gadekær. På Sankt Kjelds Plads, Østerbro i København, har
SLA samlet overfladevand til en sø med planter fra Utterslev Mose (øverst). FOTO: SLA
LAYOUT: LINDA BALLE KORREKTUR: FLEMMING GERTZ
Kultur # 07 19. februar 2016 3Weekendavisen
H
istorien kan meget vel starte med den håndfuld sand, jeg får
med i en lille, klar plasticpose, inden jeg en eftermiddag forlader
det gamle københavnske pakhus, hvor byudviklings- og rådgiv-
ningsfirmaet SLA holder til. Finkornet, silkeblødt og med bund-
bornholmske aner. Omhyggeligt opsamlet og sat til skue side om
side med en stribe øvrige danske og udenlandske sandarter på en
reol i det åbne kontorlandskab – og for nylig tilmed bredt ud i tonstunge mæng-
der på gulvet i den danske pavillon på Venedig Biennalen.
Fortællingen kan dreje sig videre omkring barndom, badetøfler og brand-
varme sommerdage – de oceaner af erindringer, som de selvsamme sandkorn
vækker hos de fleste af os, når vi møder dem langt fra klippeøens kyster. Skal
man tro de tre partnere, Stig L. Andersson, Mette Skjold og Rasmus Astrup,
der i dag dirigerer SLA’s by- og landskabsarkitektoniske
udfoldelser på dansk og udenlandsk jord, så ligger kimen
til vores oplevelse af byens rum netop i de minder og
følelser, som bliver vakt i alle vores sanser, når vi er i
naturen.
“Vi vil gerne give folk sanselige naturoplevelser inde
i byen. Vi ved, at det er dét, der tiltrækker, når man skal
flytte ind et sted. Dét, der gør, at man synes, det er fedt
at bo der. Det er ikke kantstenens højde, de gode par-
keringsforhold eller muligheden for snerydning, der gør
forskellen. Det handler om et basalt behov for at kunne sanse verden, og for
os er det en selvfølgelighed at tage afsæt i naturen, som er grundlaget for liv,”
forklarer Stig L. Andersson. Sammen med Mette Skjold og Rasmus Astrup har
SLA gjort udviklingen af grønne rum og vidder til deres speciale og bragt dem
blandt de førende på deres felt.
“Den måde, du går igennem et rum på, bestemmer, hvordan du sanser rum-
met,” lyder det fra Mette Skjold, “og det værste vi kan forestille os, er, at folk går
igennem et rum uden at opdage det. Vi vil gerne have, at det rør dem. Vi tror på,
at det er det, som gør mennesker sundere og gladere,” forklarer hun.
Siden 2012 er det fra adressen i baggården på Islands Brygge, at virksomhe-
dens omtrent 40 medarbejdere har født idéerne og slået stregerne til talrige af
bylivets udendørs åndehuller. Fra havnefronter i Oslo og haver i Haag til frodige
pusterum på københavnske tage og nye bydele ved jyske kyster – gang på gang i
tæt samarbejde med arkitektbranchens tungeste drenge som danske BIG og Hen-
ning Larsen Architects, britiske Sir Norman Foster og hollandske OMA.
“Naturen er vores uudtømmelige kilde til inspiration, men vi efterligner den
ikke,” fortæller Stig L. Andersson om det, der har været SLA’s afsæt, siden han
stiftede virksomheden i 1994.
“Det er processerne i naturen, der interesserer os. Hvad er det f.eks., der gør, at
vi vil tilbage til stranden? Det er oplevelsen af at mærke
sandet, høre havet, dufte tangen i vandkanten. Og det er
hele det sanseapparat, vi gerne vil aktivere i det design,
vi laver,” lyder det med hentydning til sandsamlingen,
der har vokset sig til et af SLA’s omfattende inspira-
tionskataloger.
“Naturen er det eneste, du ikke kan styre. Den er altid
i proces, og på den måde er vores udgangspunkt ander-
ledes end andre arkitekters. Vi starter med at undre os
og blive forelskede i et fænomen – det kan være teks-
turen i en vandmand, lyden af et siv eller en frøs kvækken – og deri ligger vores
drive,” supplerer Rasmus Astrup.
Langs møderummets ene væg poserer en stribe plancher, som i billeder for-
tæller historien om nogle af SLA’s færdige projekter og vejen dertil. Et af de
gode eksempler er motivet af en lille pige i rød regnfrakke i koncentreret fær-
den på en af de pladser i Frederiksberg Bymidte, som SLA har været med til at
forvandle.
I takt med at byen
bliver tættere,og flere
og flere bor alene,bliver
byens uderum vigtigere.
Det er dér,vi skal socialisere
Rasmus Astrup,partner i SLA
De står bag den højt roste forvandling af Sønder Boulevard i København,
fik for nylig tildelt en prestigefyldt titel som kuratorer for den danske
pavillon på Venedig Biennalen og arbejder lige nu på Novo Nordisk
hovedsædets nye naturpark. Byudviklings- og landsskabsarkitekterne SLA
har fingeren på byens grønne puls og er med til at give byrummet værdi
Af Marie Wiuff Kruse I Foto Jeppe Carlsen og PR
Da naturen
kom til byen
arkitektur
81
080-4-110914 81 9/3/2014 12:44:17 PM
“Vi har integreret forskellige dyrelyde på pladsen, og denne dag er det frøen,
pigen kan høre. Da lyden hele tiden flytter sig, følger hun efter den og får på
den måde en forståelse af stedet, som knytter sig til en sanselig naturoplevelse –
midt i det tættest bebyggede område i hele København. Hun oplever en undren
og en refleksion, der påvirker hende, og som hun endda kan dele med andre børn,
der måske har hørt en anden dyrelyd, den dag de besøgte pladsen,” siger Stig L.
Andersson og tilføjer efter et øjebliks stilhed:
“Så kan man næsten ikke nå højere som arkitekt.”
Fra boulevardbordtennis til vandkantsværdiboost
For hvad er det helt præcist, turen ad snørklede stisystemer forbi krogede træ-
kroner giver Novo-medarbejderen, når han eller hun møder op på arbejde en
mandag morgen? Hvorfor er det blevet hot stuff at grille og spille bordtennis i
en af Københavns midterrabatter med trafik på begge sider? Og hvad har fået et
overvældende antal boligsøgende til pludselig at vende blikket mod en splinter-
ny bydel ved Ringkøbing Fjord?
De tre projekter statuerer på hver sin måde, hvordan SLA arbejder med at
bringe naturen ind i bymiljøet, og eftermiddagssnakken kredser videre om “det
andet”, “det ekstra”, der er med til at gøre uderum som disse til nogle særlige af
slagsen.
“Det interessante er, at vi oplever og sanser på vejen fra A til B – så det ikke
bare gælder om at komme hurtigt frem,” fortæller Rasmus Astrup.
“Det er en helt speciel måde, vi er sammen på i byens uderum, og derfor hand-
ler det om at give stedet en identitet – så du får en fornemmelse af, at du hører
til. I takt med at byen bliver tættere, og flere og flere bor alene, bliver byens ude-
rum vigtigere. Det er dér, vi skal socialisere, og det er dér, det uformelle møde
mellem mennesker foregår. Du ville synes, det var mærkeligt, hvis du skulle sidde
på gulvet til et møde i et lokale, men du kan sagtens sidde i jakkesæt på græsset
82
080-4-110914 82 9/3/2014 12:44:20 PM
i Fælledparken, og det er dén oplevel-
sesværdi, vi forsøger at skabe,” under-
streger han og indfletter fortællingen
om, hvor mere eller mindre umuligt
det er at gå smartphone-fordybet gen-
nem parken hos Novo Nordisk uden at
støde ind i en gren eller blive distrahe-
ret af et fuglefløjt; man er simpelthen
nødt til at lægge mærke til de omgi-
velser, man bevæger sig i.
Værdi for beboere og bundlinje
Det er ikke udramatisk grund, man
bevæger sig på, når man beskæfti-
ger sig med skabelsen af fremtidens
byrum. Med yderområder i støt forfald
og et København, der vokser med 1000
indbyggere om måneden, har byudvik-
lingen på de danske egne fået sin egen
udfordrende klang. Det kræver en spids
grøn blyant at designe de uderum, vi
skal drages af og deles om. Og det for-
drer ikke mindst bygherrens vilje til
at kaste kapital efter uderum, der ved
første øjekast kan syne af ren og skær
pynt, som bliver planlagt og plantet,
når ‘den rigtige’ arkitektur er på plads.
Hos SLA er man dog ikke i tvivl om,
at der blandt virksomheder og develo-
pere på så vel dansk som udenlandsk
jord findes en øget bevidsthed om
betydningen af at investere i de uden-
dørs kvadratmeter og udnytte det
værdiskabende potentiale, de gemmer
på. Adskillige undersøgelser peger på,
at vellykkede bymiljøer kan hjælpe til
at booste både brand og bundlinje.
“I vores byrum Bymilen for SEB på Kalvebod Brygge har vi brugt uderummet
strategisk som et brandingelement ved at skabe et åbent og velkomment rum
for alle københavnere – også dem, der ikke har en direkte tilknytning til SEB. På
den måde har SEB kunnet vise og praktisere åbenhed og socialt ansvar, og ban-
kens egen vurdering er, at den identitet og goodwill, som uderummet har bidra-
get med, er mere værd end nogen anden form for markedsføring,” siger Rasmus
Astrup.
Et hurtigt kig i SLA arbejdskalender indikerer, at der er noget om snakken.
Virksomhedens krisetidssår er godt og vel helet, og tidligere eksistensbekymrin-
ger er erstattet med kontorudvidelse i Oslo og projektambitioner på asiatisk jord.
“Vi kan se, at der er momentum i forhold til balancen mellem, hvordan
uderum, bygninger og mennesker skal interagere, og at der er en stigende
opmærksomhed omkring, hvad glade og sunde medarbejdere betyder for en
virksomheds image. Det gør en kæmpe forskel, hvis man som medarbejder
hver morgen ankommer til et stort grønt område med fuglesang eller har
mulighed for at tage en afstressende gåtur blandt træer og blomster,” fortæl-
ler Mette Skjold.
Det er nærmest umuligt at tale landskabsarkitektur og udtænkning af nye
byrum uden at berøre et par af tidens højest summende buzzword: bæredygtig-
hed og klimatilpasning. For SLA er det størrelser, de har jongleret med, længe før
termerne for alvor blev indlemmet i populærvokabularet, og som deres projekt-
portefølje viser utallige realiserede eksempler på. Om end med en noget utradi-
tionel tilgang.
“Som vi ser det, er det ikke klimaet, der skal tilpasses, men os, der skal tilpas-
se os klimaet. Det er det afsæt, vi arbejder med. Hvis grundlaget er naturen, er
det os, der skal leve sammen med den – ikke
omvendt. Bæredygtighed kommer ofte til at
handle om, hvordan man laver modstand
mod noget, som angriber én, eller hvordan
man kan dæmme op mod noget som f.eks.
vand. Hvis man i stedet betragter bære-
dygtighed som naturtilpasning, giver det
både nogle helt nye designmuligheder og en
anledning til at ændre på vores indretning
og værdisæt, så vi i stedet for at blive gre-
bet af angst, hver gang det regner, kan føle
os beriget. Dét interesserer os – for hvordan kommer byen så til at se ud?” spør-
ger Stig L. Andersson, og enigheden blandt de tre arkitekter er til at spore: Det
skal ikke være et problem, at det drypper fra himlen, det skal være en oplevelse.
“Det handler ikke om at passe på hele tiden, men om at få det bedste ud af
jordens ressourcer. Klimatilpasning smager på mange måder af begrænsning. Vi
synes bedre om klimaoptimering,” konstaterer Rasmus Astrup.
“Alt, hvad vi laver, er ekstremt bæredygtigt. Det er bare ikke der, vi starter.”
Og så er vi tilbage ved de bornholmske sandkorn eksemplificeret i den ene
håndfuld, jeg tager med mig videre ud i storbyen.
“Det vigtigste er, at folk føler sig inviteret inden for i de rum, vi designer. At de
tør bruge og sanse de ting, vi skaber. Ligesom du lige har rørt ved sandet og fået
en oplevelse,” lyder det fra Rasmus Astrup.
“Det er det, vi gerne vil bidrage til.”
Det handler
ikke om at
passe på hele tiden,
men om at få det
bedste ud af jordens
ressourcer
Rasmus Astrup,partner SLA
Stiftet i 1994 af kreativ direktør og partner Stig L. Andersson, 57, der i dag
driver virksomheden med partner og adm.direktør Mette Skjold,41,og partner
og projektdirektør, Rasmus Astrup, 37.
Arbejder med udvikling af landskaber og byrum i Danmark og internationalt.
Har bl.a. stået bag forvandlingen af Sønder Boulevard i København, Bymilen,
Odense Universitetshospital og Novo Nordisk Landskabspark og samarbejder
med arkitektfirmaer som danske BIG og Henning Larsen Architects, britiske Sir
Noman Foster og hollandske OMA.
Beskæftiger ca. 40 medarbejdere på virksomhedens kontor i København.
Landskabsarkitekterne SLA
De tre partnere i SLA,
Stig L. Andersson, Mette
Skjold og Rasmus AStrup, i
det grønne byrum ved SEB
på Kalvebod Brygge, som de
selv har slået stregerne til.
83
080-4-110914 83 9/3/2014 12:44:21 PM
DAC 2017_03_28 NORDIC VALUES IN RAPIDLY GROWING URBANIZATION
SLA articles
