Tendenser i uddannelse

1. NOVEMBER 2019
LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
TENDENSLÆSNING AF/FRA
EGEN PRAKSIS
Erfaringer og observationer fra en diplom- og en master-
uddannelse

2. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
TENDENSER I EN MASTERUDDANNELSE
Modul 1 har fokus på individuel læring på
arbejdspladsen.
Modul 2 har fokus på læring i kollektiv
aspekt og i organisationer
Modul 3 har fokus på udvikling og
evaluering i praksis
- Arbejdsmarkedets behov
- Ledelsens behov
- Nytten af uddannelserne i praksis
- Snæver forståelse af praksisrelevans
- Digitalisering som et krav

3. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
EN FORTÆLLING OM INDFØRELSE AF NY TEKNOLOGI I
SUNDHEDSSEKTOREN
Den Master-studerendes fortælling: Vi har skiftet en del af vores behandlingsapparater (fremover
kaldet acceleratorer) ud med nye maskiner som er en hel del mere avanceret. Dette kræver oplæring
af personalet i maskinernes forskellige funktionaliteter. Oplæringen varetages af acceleratorernes
leverandør som stiller en underviser til rådighed. Vi har over sommeren haft oplæring på to nye
acceleratorer og siden foråret oplæring på en helt ny type accelerator, en MR-accelerator, som kan
noget helt andet og som kræver intensiv oplæring af brugerne. Dette er foregået her tværfagligt
internt i afdelingen, men også ovre i USA.
Den masterstuderendes analyse af egen praksis fra et Hartmut Rosa/Jakob Clausen perspektiv:
- forskellige tidsrytmer hos forskellige faggrupper omkring MR-acceleratoren
- erfaringstab: Social acceleration er altså defineret ved en stadig hurtigere afvikling af
pålideligheden af erfaringer og forventninger og ved en sammentrækning af de tidsrum, der kan
siges at udgøre ‘nuet’. […] I (Rosa, 2014, p. 23-25)

4. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
Jobskabelse og jobtab som følge af den teknologiske
udvikling
-
En fortælling om HKs svar på automatisering/robotificering

5. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
I præstationssamfundet tilskyndes individet til at optimere sig selv som produktivkraft og gøre
sig lækker over for (arbejds)markedet, hvorved det pålægges at internalisere en særlig
vindermentalitet. Det spiller som nævnt ikke den store rolle, hvad man vinder i, bare viljen til
sejr er til stede, og man opnår succes. Et sejrrigt og succesrigt selv skal kunne tunes og
manøvrere i forskellige fora og netværk, hvorfor det må kunne omstille sig, være fleksibelt,
tilpasningsdygtigt, omstillingsparat osv. Alt sammen i optimeringens, produktivitetens og
effektivitetens navn (Petersen, 2016, p. 75)
ALTERNATIV REPRÆSENTATION:
PRÆSTATIONSSAMFUNDET

6. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
ALTERNATIV REPRÆSENTATION:
PREKARISERING
Prekarisering: en samfundsmæssig proces, der medfører, at menneskers samfundsmæssige
eksistensvilkår gøres systematisk usikre, den daglige livsførelses kvalitet og niveau samt forventningerne til
fremtiden trues, og det bliver vanskeligt, undertiden umuligt, ved egne kræfter at opretholde et værdigt
socialt og kulturelt liv på et acceptabelt historisk niveau. Prekariseringens karakteristika:
- lav sikkerhed i forhold til arbejde (beskæftigelse, jobindhold, funktion, indkomst, repræsentation)
- manglende lønmodtager rettigheder (eks. ret til ferie, barsel, løn under sygdom, pension)
- manglende social beskyttelse (udhuling af dagpengesystem og velfærdsydelser, kontrol og sanktioner)
- manglende fagidentitet og fagligt fællesskab
- manglende kontrol over tid
- lav social mobilitet
- overkvalificering
- ‘underemployed’ (deltidsansættelse, flere jobs)

7. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
ACCELERATIONENS BAGSIDE
Teknologisk acceleration (automatisering, robotificering, digitalisering, nye
styringsparadigmer i det offentlige, nye måder at organisere arbejdet på) -> acceleration
af praksis -> acceleration af læreprocesser -> følelsen af stress, udbrændthed,
fremmedgørelse:
Jo mere sofistikerede tingene bliver, desto dummere bliver jeg i forhold til dem. Faktisk
mister jeg kulturel og praktisk viden. Det er en naturlig følge af den evindelige devaluering
af erfaring på grund af innovation. (Rosa, 2013, s. 99)
‘Hvem vi er, og hvordan vi har det, afhænger af de kontekster, som vi bevæger os i, og vi
synes ikke længere at være i stand til at integrere disse kontekster i vores egen erfaring og
handling. Det vil meget let kunne reusltere i en ‘udmattelse af selvet’ eller ligefrem
udbrændthed og depression (Ehrenberg, 1999; Rosa, 2005a: 388f.). (Rosa, 2013, s. 111)

8. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
NOGET NYT?
FRA AMU I 2000 TIL VIDEREGÅENDE & VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE 2019.
Uddannelsesinstitutionerne for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne må (igen?)
udvikle sig til at blive en ligeværdig del af den samfundsmæssige kvalificeringsproces. Det
vil være fatalt hvis de retter sig efter ‘markedsbehov’ og ‘efterspørgsel’, som de formuleres
af virksomhederne – hvis det reelt alene dækker over arbejdsgivernes opfattelse af
uddannelsesbehov.
Undervisningen må give rum for at diskutere den kompleksitet, som læring af bestemte
faglige og almene kvalifikationer indgår i, dvs. skabe en forbindelse mellem hverdagens
erfaringstolkning af egne kvalifikationer i lyset af (livs-) historiske erfaringer, aktuelle vilkår
og fremtidsforhåbninger (Sommer & Sørensen i Glerup (ed) Voksenuddannelse under
forandring, 2000, s. 208)

9. PIA CORTNOVEMBER 2018
AARHUS UNIVERSITY
DANISH SCHOOL OF EDUCATION
HVAD ER ‘GOD’ VOKSENUDDANNELSE?
Skal og kan voksenuddannelse tilpasse sig til arbejdmarkedets behov? Hvad er ‘nyttig’
viden, færdigheder og kompetencer? Nyttig for hvem?
Hvad er uddannelsesinstitutionernes rolle:
-at skræddersy uddannelse/kompetenceudvikling? Er det overhovedet muligt, hvis
udviklingen går så hurtigt? Bliver virksomhederne, der udvikler den ny teknologi, de nye
‘uddannelsesinstitutioner’? Hvilke konsekvenser vil det få?
- at give deltagerne en mulighed for at forstå egen praksis i et større perspektiv?
‘Emancipation’ gennem viden? Muliggørelse af ‘kritik’ og handling?
- at give deltagerne mulighed for at forstå sig selv i en samfundsmæssig kontekst og hvad
den samfundsmæssige udvikling har af konsekvenser for dem selv og alle andre (levende
væsner)?
- at …

10. Hvilken rolle skal voksenuddannelse
spille i forhold til andre vigtige
samfundsmæssige dagsordner?
Der er – trods alt – andre ‘behov’ end
‘arbejdsmarkedets behov?!

11. NOVEMBER 2019LEKTOR
PIA CORTAARHUS
UNIVERSITETAU
En videnskabsmand er en mand, der ved noget om noget,
som resten af verden er uvidende om, og er uvidende
om det, som hele verden ved.
ALBERT EINSTEIN

12. AARHUS
UNIVERSITETAU